Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 338
Offentligt
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Udkast
Forslag
Til
lov om jernbane
Kapiteloversigt
Kapitel 1: Formål
Kapitel 2: Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 3: Markedsadgang
Kapitel 4:Virksomheder på jernbaneområdet
Kapitel 5: Infrastruktur og infrastrukturforvaltning
Kapitel 6: Ekspropriation og anlæg af baner
Kapitel 7: Bybaner
Kapitel 8: Veteranbanedrift
Kapitel 9: Borgere
Kapitel 10: Erstatning, forsikring og farligt gods
Kapitel 11: Jernbanesikkerhed og interoperabilitet
Kapitel 12: Beredskab
Kapitel 13: Undersøgelse af jernbaneulykker
Kapitel 14: Kundgørelse og indberetninger
Kapitel 15: EU- og Internationale forhold
Kapitel 16: Afgifter og gebyrer
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Kapitel 17: Markedsovervågning
Kapitel 18: Delegation og klageadgang
Kapitel 19: Straf
Kapitel 20: Lovens ikrafttræden, ophævelse og ændring af andre love
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387398_0003.png
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Udkast
Forslag
til
jernbanelov
1
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Lovens formål er at fastlægge rammerne for skinnebåren trafik under hensyn til sikkerhed,
fremkommelighed og samfundsøkonomi.
Kapitel 2
Anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde
§ 2.
Loven gælder for jernbaner og bybaner, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
For veteranbanedrift gælder alene kapitel 8.
Stk. 3.
Bybaner er ikke omfattet af kapitel 3 om markedsadgang, §§ 17-18 om tildeling af
infrastrukturkapacitet og netredegørelse, samt § 54, stk. 3, om erstatningsansvar for gods.
Stk. 4.
Udover de i stk. 3 angivne bestemmelser er metro og letbaner ikke omfattet af §§ 20-21 om
kontrakter mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden samt betaling for adgang og
§§ 67-69 om helbreds- og kompetencekrav.
Stk. 5.
Privatbanerne, jf. lov om trafikselskaber, er ikke omfattet af kapitel 3 om markedsadgang og
§ 17 om tildeling af infrastrukturkapacitet. Transportministeren kan fastsætte regler om i hvilket
omfang kapitel 3 om markedsadgang og § 17 om tildeling af infrastrukturkapacitet skal gælde for
privatbanerne.
Stk. 6.
Loven gælder ikke for privatejet jernbaneinfrastruktur og køretøjer, der udelukkende bruges
på denne infrastruktur til ejerens egen godstransport.
Definitioner
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/12/EF af 26. februar 2001 om ændring af
Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner, EF-Tidende 2001 nr. L 75, side 1 ff., Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/13/EF af 26. februar 2001 om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder, EF-tidende 2001 nr. L
75, side 26 ff., Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning
af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering, EF-tidende 2001 nr. L 75, side 29 ff., og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til
jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af
jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet), EU-Tidende 2004 nr. L 164, side 44 ff., samt dele af Europa-
Parlamentets og Rådets Direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde EU-tidende L 343 s32ff
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Ansøger: Enhver fysisk eller juridisk person, herunder jernbanevirksomheder, som har en
almennyttig eller forretningsmæssig interesse i at købe infrastrukturkapacitet.
2) Bybaner: Metro, letbaner og S-baner, som udfører transport i byer og forstæder.
3) Veteranbanedrift: Jernbanedrift, som ikke primært tilsigter at dække et trafikalt behov.
4) Infrastrukturforvalter: Ethvert organ eller enhver virksomhed, der er ansvarlig for anlæg,
vedligeholdelse og forvaltning, herunder trafikstyring, af jernbaneinfrastruktur.
5) Jernbaneinfrastruktur: Infrastrukturelementer som defineret i bilag I i direktiv
2012/34/EU, som hører til hoved- og sidesporene, med undtagelse af spor inden for
reparationsværksteder eller lokomotivremiser samt private sportilslutninger.
6) Jernbanevirksomhed: En virksomhed, hvis hovedaktivitet består i godstransport eller
passagertransport på jernbane, og som er forpligtet til at sørge for trækkraften, eller
virksomheder, der kun leverer trækkraft.
Kapitel 3
Markedsadgang
Adgang til infrastrukturen
§ 4.
Ansøgere har lige adgang på ikke-diskriminerende vilkår til statens jernbaneinfrastruktur,
infrastruktur ejet af A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen samt anden
infrastruktur beliggende på den danske del af TEN-nettet samt til stationer, kombiterminaler,
rangerfaciliteter og jernbanerelaterede serviceydelser i tilknytning hertil.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om begrænsning af retten til at medtage
passagerer fra én station til en anden, hvor udøvelsen af denne ret vil skabe ubalance i den
økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste.
Adgang til stationer, kombiterminaler og jernbanerelaterede serviceydelser
§ 5.
Forvaltere af stationer tildeler mod betaling jernbanevirksomheder betjeningskapacitet på
stationer samt tilhørende faciliteter, der ligger på de baneafsnit, som jernbanevirksomheden
befærder.
Stk. 2.
Forvaltere af kombiterminaler tildeler mod betaling jernbanevirksomheder
betjeningskapacitet på kombiterminaler i samarbejde med infrastrukturforvalteren for det
baneafsnit, hvor kombiterminalerne er beliggende.
Stk. 3.
Forvaltere af jernbanerelaterede serviceydelser tildeler mod betaling jernbanevirksomheder
betjeningskapacitet til de pågældende ydelser. Jernbanerelaterede serviceydelser omfatter
vedligeholdelsesfaciliteter, klargøringscentre mv., dog ikke vedligeholdelsesfaciliteter, der er
beregnet for specifikke materieltyper.
Stk. 4.
Ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, har på samme vilkår som i stk. 1-3 ret til at
reservere betjeningskapacitet i tilknytning til tildelt infrastrukturkapacitet.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om forvaltning af og adgang til stationer,
kombiterminaler og jernbanerelaterede serviceydelser.
Stk. 6.
Stk. 1-3 gælder tilsvarende for havne, hvortil der er knyttet jernbaneaktiviteter og dertil
hørende faciliteter til omladning.
§ 6.
Hvor forvaltere af de i § 5 nævnte faciliteter samtidig kontrolleres direkte eller indirekte af en
jernbanevirksomhed, der har en dominerende stilling på jernbanetransportmarkedet, hvor faciliteten
benyttes, skal tildelingen forvaltes uafhængigt af den pågældende virksomhed.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder regler om særskilte
regnskaber.
§ 7.
Såfremt en facilitet, der er omfattet af § 5 ikke har været benyttet i mindst to år i træk, skal
ejeren offentliggøre, at faciliteten kan leases eller lejes helt eller delvist som jernbanefacilitet. Dette
gælder kun, såfremt en jernbanevirksomhed over for ejeren eller forvalteren af faciliteten på
grundlag af et påvist behov har tilkendegivet interesse for adgang hertil, og ikke, såfremt ejeren
eller forvalteren af servicefaciliteten kan godtgøre, at en igangværende omstillingsproces forhindrer
jernbanevirksomheder i at benytte den.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Regnskaber
§ 8.
Jernbanevirksomheder skal føre og offentliggøre særskilte driftsregnskaber og balancer på
den ene side for aktiviteter i forbindelse med jernbanegodstransport og på den anden side for
aktiviteter i forbindelse med passagertransport. Offentlige midler, der udbetales til aktiviteter i
forbindelse med transporttjenester som led i offentlig tjeneste, skal figurere særskilt i de relevante
regnskaber, og de må ikke overføres til aktiviteter i forbindelse med andre transporttjenester eller
anden form for aktivitet.
Stk. 2.
Regnskaberne vedrørende de forskellige aktivitetsområder, der henvises til i stk. 1, skal
føres således, at det er muligt at overvåge forbuddet mod overførsel af offentlige midler, der er
betalt til et aktivitetsområde, til et andet, og at overvåge anvendelsen af overskud fra andre
forretningsaktiviteter. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 4
Virksomheder på jernbaneområdet
Jernbanevirksomheder
§ 9.
Drift af jernbanevirksomhed i Danmark kræver tilladelse, der udstedes af Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om krav til at opnå en tilladelse til at drive
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
jernbanevirksomhed, herunder krav om hæderlighed, finansiel kapacitet og faglige kompetencer
mv.
Stk. 3.
Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om udstedelse, fornyet vurdering,
suspension, vilkår, tidsbegrænsning eller tilbagekaldelse af tilladelser.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen underretter Det Europæiske Jernbaneagentur(ERA) om udstedelse,
suspension, ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser til jernbanevirksomheder.
Stk. 5.
Tilladelser udstedt af andre medlemsstater i Den Europæiske Union i medfør af EU-regler
gælder i Danmark i henhold til EU- reglerne.
Ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder
§ 10.
Ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, skal have en godkendelse af
infrastrukturforvalteren på det pågældende baneafsnit, for at kunne reservere infrastrukturkapacitet.
Stk. 2.
For at opnå godkendelse i henhold til stk. 1 skal den pågældende ansøger have en
almennyttig eller forretningsmæssig interesse i at reservere infrastrukturkapacitet.
Stk. 3.
Banedanmark fastsætter nærmere regler om vilkår for godkendelse af ansøgere, jf. stk. 1 og
2. Vilkårene gengives i netredegørelsen jf. § 18, stk. 1.
Andre virksomheder
§ 11.
Transportministeren kan fastsætte regler om sikkerhedscertificering af virksomheder og
personer, som udfører opgaver for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere.
Transportministeren kan tillige fastsætte regler om krav om forsikring mv. for disse virksomheder
og personer.
Certificerende virksomheder
§ 12.
Transportministeren kan bestemme, at virksomheder, der udsteder certifikater til
ihændehavere af køretøjer, vedligeholdelsesenheder eller værksteder m.v., skal være omfattet af en
akkrediteret ordning. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Forretningsbetingelser mv.
§ 13.
Jernbanevirksomhederne skal udarbejde forretningsbetingelser om virksomhedernes regler
vedrørende befordring, herunder erstatningsansvar over for passagerer ved skader på bagage.
Forretningsbetingelserne skal endvidere gengive reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser og reglerne om erstatning i forbindelse med national godstransport.
Forretningsbetingelserne skal anmeldes til Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
En jernbanevirksomheds forretningsbetingelser skal være offentligt tilgængelige.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Kontrolafgift
§ 14.
Transportministeren fastsætter regler om jernbanevirksomhedernes adgang til at opkræve
kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig rejsehjemmel.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved modregning i
overskydende skat mv.
Stk. 3.
Passagerer, der ikke er i besiddelse af gyldig rejsehjemmel, har pligt til på forlangende at
forevise legitimation med henblik på at fastslå passagerens identitet.
Færdselsregler
§ 15.
Jernbanevirksomhederne skal overholde infrastrukturforvalterens krav til færdsel, jf. § 19, stk.
1.
Kapitel 5
Infrastruktur og infrastrukturforvaltning
Banedanmark
§ 16.
Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur.
Stk. 2.
Banedanmark kan ligeledes forvalte anden jernbaneinfrastruktur i henhold til aftale med
infrastrukturejer.
Stk. 3.
Banedanmark varetager kapacitetstildeling og trafikstyring på infrastruktur ejet af A/S
Storebælt og A/S Øresund.
Stk. 4.
Banedanmark varetager kapacitetstildeling og trafikstyring på infrastruktur ejet af A/S
Femern Landanlæg. Banedanmark kan endvidere varetage kapacitetstildeling på infrastruktur ejet af
Femern A/S.
Kapacitetstildeling
§ 17.
Infrastrukturforvalteren tildeler infrastrukturkapacitet på det pågældende baneafsnit.
Stk. 2.
I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om jernbaneinfrastrukturkapacitet på
et baneafsnit, fordeler infrastrukturforvalteren kapaciteten efter nærmere regler fastsat af
transportministeren.
Stk. 3.
Fortrinsret gives til godstrafik i internationale godstogskorridorer i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 913 af 22. september 2010 (godsforordningen) og derefter til
offentlig servicetrafik.
Stk. 4.
Resterende kapacitet fordeles til ansøgende jernbanevirksomheder således, at der tages
hensyn til virksomhedernes hidtidige kapacitetsrettigheder, at der inden for nærmere fastsatte
rammer stilles kapacitet til rådighed for jernbanevirksomheder, som for første gang ansøger om
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
rettigheder til baneafsnittet, og at infrastrukturen i øvrigt udnyttes på den samfundsmæssigt mest
hensigtsmæssige måde.
Oplysninger om infrastrukturen
§ 18.
Banedanmark udarbejder og offentliggør en netredegørelse om karakteren af den
infrastruktur, der er til rådighed for jernbanevirksomhederne, og vilkårene for
jernbanevirksomhedernes adgang til infrastrukturen, herunder om afgifter og
jernbanevirksomhedernes betaling for benyttelse af infrastrukturen, jf. § 21.
Stk. 2.
Herudover skal Banedanmark i netredegørelsen henvise til en hjemmeside, hvor
oplysninger om vilkårene for jernbanevirksomhedernes adgang til servicefaciliteter, der er omfattet
af § 5, hvortil jernbanevirksomhederne har adgang, og for levering af ydelser i disse faciliteter.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Krav til færdsel og teknisk information
§ 19.
Infrastrukturforvalteren offentliggør sine krav til færdsel på de baneafsnit, som denne
forvalter. Kravene skal være tilgængelige for alle jernbanevirksomheder.
Stk.2.
Infrastrukturforvalteren skal stille de tekniske forskrifter, der er nødvendige for kørslen på
et baneafsnit, til rådighed for jernbanevirksomhederne.
Stk.3.
Transportministeren kan pålægge infrastrukturforvalteren at afgive tekniske og statistiske
oplysninger om den infrastruktur, som vedkommende forvalter, herunder oplysninger om
jernbanevirksomhedernes trafik på infrastrukturen. Transportministeren bestemmer den form, hvori
oplysningerne skal afgives.
Kontrakter mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden
§ 20.
I forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet indgår infrastrukturforvalteren
kontrakter med jernbanevirksomheden om samarbejdsrelationer og betingelser for benyttelse af
infrastrukturen m.v. Kontrakter skal indeholde bestemmelser om bod og bonus for togforsinkelser
og for manglende overholdelse af aftalens bestemmelser. Transportministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
Betaling for adgang til infrastruktur
§ 21.
Transportministeren fastsætter regler om jernbanevirksomhedernes betaling for at benytte
jernbaneinfrastrukturen.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om en kompensationsordning, der kan understøtte
konkurrencemæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre former for godstransport.
Stk. 3. Transportministeren kan bestemme, at jernbanevirksomheder mod særskilt betaling kan
købe særlige ydelser af infrastrukturforvalteren.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 22.
Banedanmark forsyner jernbanevirksomhederne med kørestrøm efter nærmere regler, der
fastsættes af transportministeren. Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Banedanmarks
elforsyningsaktiviteter.
Drift og Trafikstyring
§ 23.
Infrastrukturforvalteren har ansvaret for en sikker trafikstyring for den del af
jernbaneinfrastrukturen, som denne forvalter.
Stk. 2.
Hvis en infrastrukturforvalter ønsker, at ansvaret for trafikstyringen skal varetages af en
anden virksomhed, skal Trafikstyrelsen godkende dette. Trafikstyrelsen kan fastsætte vilkår herfor.
Sikring af baneafsnittet og driften på sporene
§ 24.
Der kan ikke uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren
1) foretages udgravninger eller opfyldninger eller anbringes materiel eller materialer i en sådan
nærhed af infrastrukturforvalterens grund, at der derved kan opstå fare for driften,
2) føres ledninger over, under eller langs med banen,
3) ledes vand til banen eller dennes grøfter, herunder opstemning, eller
4) foretages arbejder i niveauoverkørsler.
§ 25.
Infrastrukturforvalteren kan kræve træer og anden beplantning på og over baneareal fjernet,
nedskåret, opstammet eller studset. Det samme gælder træer og anden beplantning ved baneareal,
når banens vedligehold eller hensynet til togdriften gør det nødvendigt. Hvis
infrastrukturforvalterens krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan
infrastrukturforvalteren lade arbejdet udføre ved sin foranstaltning på ejerens bekostning.
§ 26.
Inden for de afstande, der fastsættes af transportministeren, skal rummet over og på begge
sider af alle spor, der ligger på havneområde uden at være bestemt afgrænset fra dette, samt alle
spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for almindelig færdsel, holdes fri for faste og løse
genstande.
Stk. 2.
§ 24 gælder tilsvarende for de spor, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2,
samt om forhold, der i øvrigt måtte findes fornødne til sikring af driften på sporene.
§ 27.
Infrastrukturforvalteren træffer afgørelse om hegnstyper og om etablering, vedligeholdelse
og nedtagning af egne hegn på sine baneafsnit.
Hævd og fredning
§ 28.
Hævd kan ikke vindes over arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer.
Stk. 2.
Der kan ikke rejses fredningssag efter naturbeskyttelsesloven for arealer, der i matriklen er
registreret som jernbanearealer.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 3.
Der kan ikke rejses fredningssag efter bygningsfredningsloven for jernbaneinfrastruktur med
undtagelse af stationsbygninger.
Stk. 4.
Matrikler, der er registret som jernbanearealer, kan ikke indgå i naturbeskyttede
områder, uden den udpegede kommune hører infrastrukturforvalteren forud for udpegning.
Infrastrukturens ensartethed og sikkerhed
§ 29.
Transportministeren kan fastsætte regler for anlæg, vedligeholdelse, drift og nedlæggelse af
infrastruktur, herunder for infrastrukturens forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og for
sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for infrastrukturens ensartethed og sikkerhed.
Kapitel 6
Ekspropriation og anlæg af baner
Ekspropriation mv.
§ 30.
Transportministeren bemyndiges til, når almenvellet kræver det, at iværksætte eller, for så
vidt angår ikke-statslige anlæg, tillade, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom til jernbaneanlæg og letbaneanlæg,
herunder anlæg til sikring og regulering af færdslen ved krydsninger mellem veje og jernbaner eller
veje og letbaner.
Stk. 2.
Ekspropriation i henhold til bestemmelsen i stk. 1 kan ske til nyanlæg, til udvidelse og
ændring af bestående anlæg, til sikring herunder vedligehold af de nævnte anlæg, til nødvendige
supplerende foranstaltninger, til fyldtagning samt af hensyn til udnyttelse, betjening, sikring,
synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af nævnte anlæg, herunder f.eks. til etablering af
fornødne adgangsveje, garager, værksteder, administrationsbygninger, signaler og sikringsanlæg.
Stk. 3.
For så vidt angår ikke-statslige anlæg, jf. stk. 1, bemyndiges transportministeren til at
tillade at den myndighed eller det selskab oprettet ved lov, som har ansvaret for projekteringen af
nye baneanlæg eller ændring af bestående baneanlæg, kan anvende bestemmelserne i stk. 1 og 2 i
overensstemmelse med formålet i den lov, hvormed de er oprettet.
§ 31.
En ekspropriationskommission, der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom, kan træffe beslutning om lukning af overkørsler over eller
af adgang til jernbanestrækninger, selv om der ikke i forbindelse hermed foretages ekspropriation
med henblik på en afløsningsforanstaltning. Eventuelle erstatningsspørgsmål afgøres efter de i
nævnte lov fastsatte regler.
§ 32.
Til forebyggelse af at der på jernbaner samler sig snedriver, kan infrastrukturforvalteren lade
opstille flyttelige sneskærme eller træffe lignende midlertidige foranstaltninger. Skader, der herved
forvoldes på de pågældende eller andre ejendomme, erstattes. Erstatning fastsættes, hvis der ikke
kan indgås aftale med ejeren herom, ved taksation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i henhold til stk. 1.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Byggelinjer
§ 33.
Transportministeren kan pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre
gennemførelsen af nye baneanlæg eller ændringer af bestående baneanlæg. Byggelinjer kan
pålægges for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan én gang ved et nyt pålæg forlænges
med yderligere op til 10 år.
Stk. 2.
På arealer, der ligger inden for byggelinjen, må der ikke uden tilladelse fra
transportministeren opføres ny bebyggelse, tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages
væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse
eller etableres andre anlæg indretninger af blivende anlæg.
§ 34.
Transportministeren kan, som en midlertidig foranstaltning forud for et eventuelt pålæg af
byggelinjer, nedlægge forbud mod, at der på et areal, der berøres af de anlæg, der er nævnt i § 33,
stk. 1, foretages de foranstaltninger, der er nævnt i § 33, stk. 2. Et sådant forbud kan nedlægges for
et tidsrum af 1 år og kan ikke nedlægges mere end én gang.
Stk. 2.
Kommunen skal indberette til transportministeren, inden der meddeles tilladelse til byggeri
på arealer, der ikke er pålagt byggelinjer, og som berøres af anlægget. Hvis transportministeren ikke
inden for 2 måneder efter at have modtaget sådan indberetning nedlægger forbud i henhold til stk. 1,
kan byggetilladelse meddeles.
Stk. 3.
Klage over en afgørelse om forbud fritager ikke klageren for at efterkomme forbuddet.
Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
§ 35.
Transportministeren skal i lokale medier eller lignende offentliggøre byggelinjepålæg efter §
33. Transportministeren skal endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme
direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
Stk. 2.
Byggelinjepålægget skal tinglyses med angivelse af hjemmel, når fristen for klage er
udløbet, og der er truffet afgørelse i klagesagen.
Stk. 3.
Klage over en afgørelse om byggelinjepålæg fritager ikke klageren for at efterkomme
pålægget. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
Stk. 4.
Byggelinjepålæg skal fra offentliggørelsen respekteres af ejendommenes ejere og brugere,
panthavere og andre indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår rettighederne er
erhvervet.
Stk. 5.
Forinden byggearbejder iværksættes på et areal, hvorpå der er pålagt byggelinjer i henhold
til § 33, skal bygherren indhente oplysning hos transportministeren om, hvorvidt arbejdets udførelse
vil komme i strid med byggelinjepålægget.
§ 36.
Hvis ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 33, afskæres fra en udnyttelse af
arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige
beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller
omliggende arealer, kan ejeren på ethvert tidspunkt kræve, at transportministeren på vegne af den
myndighed eller det selskab oprettet ved lov, som har ansvaret for projekteringen, overtager arealet
mod erstatning. Anlægsmyndigheden eller anlægsselskabet afholder alle omkostninger hertil.
Stk. 2.
Ejeren af et areal, der i væsentligt omfang er pålagt byggelinjer efter § 33, kan på ethvert
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
tidspunkt desuden kræve, at transportministeren på vegne af den myndighed eller det selskab
oprettet ved lov, som har ansvaret for projekteringen, overtager arealet mod erstatning, når
byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet på normale vilkår, og ejeren af særlige personlige
grunde ønsker at afstå arealet før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation.
Stk. 3.
Udgør det areal, der er pålagt byggelinjer efter § 33, kun en del af en ejendom, kan ejeren
kræve hele ejendommen overtaget, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller
af en sådan beskaffenhed, at ejendommen ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som
selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde. Tilsvarende gælder, hvis byggelinjepålægget
hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i de situationer, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Afslår transportministeren ejerens anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller opnås der
ikke enighed om erstatningens størrelse, kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til de
ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ekspropriations- og taksationsmyndighederne afgør, om
ejerens krav efter stk. 1-3 skal imødekommes, og fastsætter i så fald erstatning for arealets
overtagelse efter § 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje. Ved taksationsmyndighedernes
behandling finder §§ 58 a - 62 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Forundersøgelser
§ 37.
Infrastrukturforvaltere og anlægsselskaber oprettet ved lov har, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage
jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørs arealer med
henblik på at foretage undersøgelser og projektering af nye baneanlæg eller ændringer af bestående
baneanlæg samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Ejeren skal underrettes skriftligt mindst
14 dage inden gennemførelsen af undersøgelserne m.v.
Stk. 2.
Infrastrukturforvaltere og anlægsselskaber oprettet ved lov kan under samme betingelser
som nævnt i stk. 1, få foretaget arkæologiske forundersøgelser. Ejeren skal underrettes skriftligt
senest 28 dage inden gennemførelsen af arkæologiske forundersøgelser.
Stk. 3.
Erstatning for skade, som måtte blive påført ejeren ved de foranstaltninger, der er nævnt i
stk. 1 og 2, fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale med ejeren herom, ved taksation efter reglerne
i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Klimatilpasning
§ 38.
Transportministeren kan i forbindelse med tilpasninger til ændringer af klimaet tillade, at der
foretages ekspropriation for at sikre eksisterende jernbaneanlæg, herunder etablering af
regnvandsbassiner eller kontrollerede oversvømmelser, etablering eller vedligeholdelse af dræn og
afvandingsanlæg, grundvand og lignende.
Stk. 2.
Ekspropriation foretages efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Fremrykket ekspropriation
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 39.
Transportministeren kan på vegne af den myndighed eller det selskab oprettet ved lov, som
har ansvaret for projekteringen af nye baneanlæg eller ændring af bestående baneanlæg, efter
anmodning fra ejeren, i særlige tilfælde overtage en ejendom, der berøres særligt indgribende af en
projekteringsaktivitet, der udføres af myndigheden eller selskabet, før tidspunktet for de ordinære
ekspropriationer, såfremt ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår. Myndigheden
henholdsvis selskabet afholder alle omkostninger hertil.
Stk. 2.
Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 3.
Ved erstatningsfastsættelsen finder § 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje, anvendelse.
Kapitel 7
Bybaner
§ 40.
Transportministeren kan fastsætte regler om bybaner, jf. § 3, nr. 2.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om særlige forhold for skinnebåren trafik, som både
kan køre i vej efter færdselslovens regler og i eget tracé(letbaner). Hvis sådanne regler regulerer
forhold af betydning for kørsel på områder omfattet af færdselslovens § 1, skal reglerne fastsættes
efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan for letbaner blandt andet fastsætte regler om beløbsstørrelser for
ansvarsforsikring, indberetning, drifts- og trafikstyringsregler for letbaner, tekniske krav samt
helbreds- og kompetencekrav for letbaneførere.
Kapitel 8
Veteranbanedrift
§ 41.
Det kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen at drive veteranbanedrift.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med drift af veteranbaner.
Stk. 3.
Transportministeren kan udpege sagkyndige private virksomheder eller personer til at føre
tilsyn med drift af veteranbanerne samt med udførelse af veterantogskørsel.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen kan for de pågældende veteranbaners regning udføre eller kræve udført
afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra veteranbanernes ledelse og medarbejdere
samt kræve al dokumentation udleveret.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte regler om driften af veteranbaner, godkendelse af
køretøjer og infrastruktur samt udførelse af veterantogskørsel, herunder om kriterier for udstedelse
af tilladelser, om sikkerhedsmæssige forhold, forsikringsmæssige forhold, helbreds- og
kompetencekrav, indberetninger, undersøgelser af ulykker, klageadgang samt påbud og forbud.
Stk. 6.
§ 63 gælder tilsvarende for niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel, på
veteranbanerne.
Kapitel 9
Borgere
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Ophold m.v. på infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens område
§ 42.
Infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens område omfatter stationsområder,
banelinjer med tilhørende skråninger, banketter og grøfter, broer, arbejdspladser og andre anlæg,
tog og andre køretøjer samt forpladser og adgangsveje til stationer og jernbanefærgesteder, hvor
disse ejes af jernbanevirksomheden eller ejes eller forvaltes af infrastrukturforvalteren.
§ 43.
Enhver, der søger adgang til eller opholder sig de i § 42 nævnte områder, der er åbne for
offentligheden, skal rette sig efter de forskrifter til opretholdelse af orden og sikkerhed, der
meddeles af virksomhedens personale, eller som ved opslag eller på anden hensigtsmæssig måde er
bekendtgjort af virksomheden.
Stk. 2.
Politiet skal efter anmodning bistå med håndhævelsen af ordens- og
sikkerhedsbestemmelser, der gælder på infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens
områder.
§ 44.
Uden den pågældende jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters tilladelse, må ingen
tage ophold i erhvervsøjemed, optage film eller fotografere i erhvervsøjemed eller til
undervisningsbrug, foretage indsamlinger, omdele tryksager eller lignende på de i § 42 nævnte
områder.
§ 45.
Reklamer og andre indretninger må ikke være anbragt således, at de er til ulempe for
opfattelsen af signaler på det pågældende baneafsnit.
§ 46.
Det er forbudt at stige på tog, når dørene er under lukning og at hindre den automatiske
dørlukning i tog.
Stk. 2.
Der må ikke udkastes affald eller andre genstande fra tog.
Stk. 3.
Nødbremsen i tog må kun benyttes, når virkelig fare foreligger.
§ 47.
Ingen må færdes eller lade dyr færdes på de områder, der er nævnt i § 48, som ikke er åbne for
offentligheden, uden infrastrukturforvalterens eller jernbanevirksomhedens tilladelse.
§ 48.
Enhver, der overtræder bestemmelserne i §§ 43, stk. 1, 44, 46, og 47, kan af virksomhedens
personale bortvises, og om fornødent fjernes, fra virksomhedens område.
Krydsende trafik i niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel
§ 49.
Ved passage af niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel, skal der udvises
særlig forsigtighed.
Stk. 2.
Uvedkommende må ikke benytte niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig
færdsel.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om passage og benyttelse af niveauoverkørsler,
der ikke er åbne for almindelig færdsel.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Kapitel 10
Erstatning, forsikring og farligt gods
§ 50.
Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på passagerer, hvis skaden er en følge af en
begivenhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes
ind- eller udstigning.
Stk. 2.
Jernbanevirksomheden skal endvidere erstatte skader på og tab af genstande, som
passageren medfører som håndbagage, hvis skaden er følge af en begivenhed i forbindelse med
jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning.
Stk. 3.
Erstatning i medfør af stk. 2 kan ikke overstige 15.600 kr. for hver passager.
Erstatningsbeløbet reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Transportministeren bekendtgør hvert år de
regulerede beløb.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at jernbanevirksomhedernes
erstatningsansvar efter stk. 1 ved terrorvirksomhed begrænses til et bestemt beløb.
§ 51.
Erstatning for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis
skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatning kan endvidere nedsættes og i
særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til
skaden.
Stk. 2.
Erstatning for tingskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller
uagtsomt har medvirket til skaden.
§ 52.
Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på ejendom eller personer, der ikke befordres
med jernbanevirksomheden, og som foranlediges ved påkørsel. Ved sådanne skader finder § 51,
stk. 1 og 2, og § 53 tilsvarende anvendelse. Påkørsel af løsgående dyr er ikke omfattet af
erstatningspligten.
53.
Jernbanevirksomheden kan gøre regres mod infrastrukturforvalteren, i det omfang skaden er
forvoldt ved fejl eller uagtsomhed fra infrastrukturforvalterens side.
§ 54.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal tegne ansvarsforsikring, der dækker
krav om erstatning for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed eller skader, som er forvoldt af
infrastrukturforvaltere, medmindre kravene er omfattet af statens selvforsikringsprincip.
Transportministeren fastsætter regler herom, herunder om oversættelse af udenlandske
forsikringspolicer, minimumsforsikringsbeløb samt regulering heraf m.v.
Stk. 2.
Ophører forsikringen med at gælde, hæfter forsikringsselskabet over for tredjemand dog for
skaden efter policens pålydende endnu i 2 måneder efter, at forsikringsselskabet over for
Trafikstyrelsen har anmeldt forsikringens ophør, medmindre kravene er dækket af anden forsikring
eller kravene er omfattet af statens selvforsikringsprincip.
Stk. 3.
Erstatningsansvaret ved befordring af gods i national trafik følger reglerne i de fælles regler
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
for kontrakter om international befordring af gods med jernbane (CIM). For stykgods gælder dog
den maksimale erstatning, der er fastsat i Konvention om fragtaftaler ved international
godstransport ad landevej (CMR).
Farligt gods
§ 55.
Transportministeren kan fastsætte regler om transport af farligt gods på jernbaneområdet,
herunder om virksomhedernes indberetninger om forhold vedrørende farligt gods.
Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om afsenders erstatningsansvar over for
jernbanevirksomheden, såfremt der ved indlevering af gods afgives urigtig, unøjagtig eller
ufuldstændig betegnelse eller der sker overtrædelse af gældende sikkerhedsforskrifter.
Kapitel 11
Jernbanesikkerhed og interoperabilitet
Sikkerhedsmyndighed
§ 56.
Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet. I forhold vedrørende
jernbanesikkerhed er Trafikstyrelsen uafhængig og ikke undergivet transportministerens
instruktionsbeføjelse.
§ 57.
Transportministeren kan fastsætte regler om sikkerhed og interoperabilitet på
jernbaneområdet.
Ansvar for sikkerhed for jernbanen
§ 58.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere er ansvarlige for sikkerheden på deres
respektive del af jernbanesystemet.
Stk. 2.
Infrastrukturforvalteren er ansvarlig for jernbanesikkerheden i niveauoverkørsler med de til
sikring af vejtrafikken nødvendige anlæg.
Sikkerhedscertifikater
§ 59.
Jernbanevirksomheder skal have et sikkerhedscertifikat.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene for at opnå
sikkerhedscertifikater, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation, ændringer af godkendelser og certifikater, tilbagekaldelse m.v.
Sikkerhedsgodkendelse
§ 60.
Infrastrukturforvaltere skal have en sikkerhedsgodkendelse.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene for at opnå
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
sikkerhedsgodkendelse, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation, ændringer af godkendelser og certifikater, tilbagekaldelse m.v.
Godkendelse af køretøjer og infrastruktur
§ 61.
For at et køretøj eller jernbaneinfrastruktur kan tages i brug på det danske jernbanenet, skal
køretøjet eller jernbaneinfrastrukturen godkendes af Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
Læsseenheder må ikke tages i brug, før Trafikstyrelsens godkendelse foreligger.
Stk. 3
Trafikstyrelsen kan udstede typegodkendelse til køretøjer.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af køretøjer, infrastruktur, og
læsseenheder, herunder om, at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
Sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler
§ 62.
Trafikstyrelsen godkender infrastrukturforvalterens sikkerhedsregler jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Infrastrukturforvalteren kan udarbejde og ændre egne sikkerhedsregler i henhold til
virksomhedens sikkerhedsledelsessystem uden Trafikstyrelsens godkendelse, hvis de i medfør af
stk. 3, fastsatte krav er opfyldt.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen fastsætter, hvilke krav sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde for at
infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre sikkerhedsregler i henhold til deres
sikkerhedsledelsessystem.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen godkender jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens trafikale
sikkerhedsregler. Transportministeren fastsætter nærmere regler herom.
Niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel
§ 63.
Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om anlæg
til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.
Stk. 2.
Udgifter til drift og vedligeholdelse af anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler,
der er åbne for almindelig færdsel, afholdes af infrastrukturforvalteren.
Stk. 3.
Når anlægsarbejder på vejnettet medfører behov for etablering af nye eller ændring af
bestående anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsel, afholdes udgifterne hertil af
vedkommende vejbestyrelse eller vedkommende vejmyndighed. Tilsvarende afholdes udgifterne af
infrastrukturforvalteren, hvis etablering af eller ændring i sikkerhedsforanstaltningerne, skyldes
anlægsarbejder på banenettet.
Niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel
§ 64.
Transportministeren kan fastsætte regler om sikkerhed i niveauoverkørsler, der ikke er åbne
for almindelig færdsel, herunder om anlæg til sikring af vejtrafikken .
Stk. 2.
Anlæg til sikring af vejtrafikken etableres og vedligeholdes af infrastrukturforvalteren for
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
det baneafsnit, som denne forvalter.
Uafhængig tredjeparts vurdering
§ 65.
Trafikstyrelsen kan kræve, at jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, der ansøger
om Trafikstyrelsens godkendelse af køretøjer, infrastruktur eller sikkerhedsregler, skal bruge en
uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse med ansøgning om godkendelsen.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan ligeledes stille krav om, at der for jernbanevirksomhedens eller
infrastrukturforvalterens regning skal anvendes en uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse
med tilsyn.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen godkender uafhængige tredjeparter og fører tilsyn med disse.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af og krav til en uafhængige tredjeparters
vurderinger, herunder om uafhængighed og kompetence.
Sikkerhedsklassificerede funktioner
§ 66.
Den, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, skal have
1) opnået nødvendige faglige kvalifikationer via en uddannelse, der er godkendt af
Trafikstyrelsen, jf. § 67, og
2) en helbredsgodkendelse.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan fastsætte regler og træffe afgørelser om, hvorvidt en funktion anses for
at være en sikkerhedsklassificeret funktion.
Uddannelser på jernbaneområdet
§ 67.
Trafikstyrelsen godkender uddannelser til udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner
på jernbaneområdet.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte uddannelser, herunder
regler for certificering, uddannelsernes indhold, krav til lærere m.v.
Stk. 3.
Transportministeren godkender uddannelsessteder for lokomotivførere i henhold til krav,
der er fastsat i retsakter fra Den Europæiske Union. Transportministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
Stk. 4.
Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om tilsyn med de uddannelsessteder,
der er nævnt i stk. 3, herunder om at ministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder eller
offentlige institutioner til at udføre dette tilsyn.
§ 68.
Transportministeren kan pålægge jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere mod
betaling og på lige og ikke-diskriminerende vilkår at uddanne lokomotivførere og andet personale
på jernbaneområdet, herunder at stille praktikpladser til rådighed. Transportministeren fastsætter
nærmere regler herfor.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at jernbanevirksomheder, der udfører
passagertrafik på offentlige servicekontrakter, skal indgå i en betalingsordning i forbindelse med
den praktiske del af lokomotivføreruddannelsen.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Helbredskrav
§ 69.
Transportministeren kan fastsætte regler om krav til helbred for personer, der udfører
sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, herunder om udtagning af blod-, sved- og
urinprøver i forbindelse med helbredsundersøgelser.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om godkendelse af læger og psykologer.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med de aftaler, der indgås med læger og psykologer på området,
overholdes.
Alkohol og andre bevidsthedsforstyrrende midler m.v.
§ 70.
En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende,
1) har nydt spiritus i et sådant omfang, at denne er ude af stand til at gøre tjeneste på fuldt
betryggende måde, eller såfremt den pågældende har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20
promille eller derover.
2) har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer i et sådant omfang, at den pågældende er ude af
stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde, eller har
blod der, under eller efter udførelsen af den sikkerhedsklassificerede funktion, indeholder
bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som
farlige for færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 54, stk. 1, og som ikke er indtaget i
henhold til en lovlig recept. Tilsvarende gælder for stoffer, som den pågældende har indtaget i
henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.
3) på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse eller mangel på søvn eller af lignende
årsager befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.
Stk. 2.
En arbejdsgiver eller anden foresat må ikke lade nogen udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner i forbindelse med driften af jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvaltning,
når den pågældende befinder sig i en tilstand som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Har en arbejdsgiver eller en
anden foresat formodning om, at en person udfører eller forsøger at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner i en sådan tilstand som nævnt i stk. 1, skal arbejdsgiveren eller den foresatte sørge for, at
den pågældende fritages for de sikkerhedsklassificerede funktioner.
Stk. 4.
Politiet kan med henblik på at konstatere en eventuel overtrædelse af stk. 1, til enhver tid
forlange, at den sikkerhedsklassificerede person afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader
sine øjne besigtige.
Stk. 5.
Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- eller urinprøve, hvis der er grund til
at antage, at den pågældende har overtrådt stk. 1, og en udåndingsprøve ikke er tilstrækkelig, eller
den pågældende nægter eller er ude af stand til at foretage en udåndings-, spyt- eller svedudåndings-
, spyt- eller svedprøve. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan politiet tillige fremstille den
pågældende til undersøgelse hos en læge.
Stk. 6.
Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om de
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
i stk. 4 og 5 nævnte prøver og undersøgelser.
Stk. 7.
Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på kørsel med letbanekøretøjer på områder omfattet
af færdselslovens § 1.
Tilsyn
§ 71.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse overholder betingelserne herfor.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse, overholder gældende lovgivning på jernbaneområdet vedrørende
interoperabilitet, beredskab, jernbanesikring og jernbanesikkerhed, herunder farligt gods,
helbredskrav, uddannelse, sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, godkendelse af
jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur m.v. Det samme gælder for virksomheder, der udfører
sikkerhedsmæssige ydelser for disse indehavere.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at personer, der udfører sikkerhedsmæssige funktioner,
besidder de nødvendige helbredsmæssige og faglige kvalifikationer.
§ 72.
Trafikstyrelsen eller personer, der af Trafikstyrelsen er bemyndiget hertil, har til enhver tid
mod behørig legitimation adgang til køretøjer, infrastruktur, forretningsbøger, papirer m.v.,
herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, uanset om disse befinder sig på områder,
der hører til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder eller private med henblik på at føre
tilsyn i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan for de pågældende infrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders
regning udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra
infrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og medarbejdere samt kræve al
dokumentation af betydning for tilsynet udleveret.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan kræve al dokumentation vedrørende de sikkerhedsmæssige ydelser
udleveret fra de virksomheder, der er nævnt i § 71, stk. 2, 2. pkt.
Påbud
§ 73.
Hvis indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse ikke opfylder
vilkår og betingelser fastsat i en godkendelse, kan Trafikstyrelsen udstede påbud om, at disse straks
eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at
opfylde disse vilkår og betingelser.
§ 74.
Trafikstyrelsen kan udstede påbud til indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage
de nødvendige foranstaltninger for at udbedre de forhold, der er konstateret ved et tilsyn efter § 71.
Stk.2.
Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen om nødvendigt lade disse foranstaltninger
udføre for indehaveren af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelses regning. Hvis de
sikkerhedsmæssige forhold er uforsvarlige, kan det i et påbud fastsættes, at driften skal indstilles
eller begrænses, indtil påbuddet er efterkommet.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 75.
Ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden, kan
Trafikstyrelsen udstede påbud til indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage
de foranstaltninger, der efter Trafikstyrelsens vurdering er nødvendige. I påbuddet kan fastsættes, at
driften skal indstilles eller begrænses, indtil påbuddet er efterkommet.
Stk. 2.
Ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for sikkerheden for vejtrafikken i
niveauoverkørsler, kan Trafikstyrelsen udstede påbud til infrastrukturforvalteren om, at disse straks
eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de foranstaltninger, der efter
Trafikstyrelsens vurdering er nødvendige for så vidt angår de anlæg, der er nødvendige til sikring af
vejtrafikken. I påbuddet kan fastsættes, at driften skal indstilles eller begrænses, indtil påbuddet er
efterkommet.
Stk. 3.
Efter udløbet af tidsfristen jf. stk. 1 og 2, kan Trafikstyrelsen om nødvendigt lade disse
foranstaltninger udføre for indehaveren af sikkerhedscertifikatets eller sikkerhedsgodkendelsens
regning.
Forbud
§ 76.
Trafikstyrelsen kan, såfremt de sikkerhedsmæssige forhold for jernbanetrafikken eller for
vejtrafikken i niveauoverkørsler er klart uforsvarlige, umiddelbart nedlægge forbud mod drift på en
nærmere angivet strækning eller mod drift med nærmere angivne køretøjer.
Stk. 2.
Forbud efter stk. 1 kan meddeles mundtligt eller skriftligt og har virkning fra modtagelsen.
Et mundtligt meddelt forbud gælder i 3 dage. Et skriftligt forbud gælder i indtil 14 dage. Forbud kan
forlænges skriftligt.
Udveksling af oplysninger
§ 77.
Trafikstyrelsen kan udveksle oplysninger med tilsvarende udenlandske nationale
sikkerhedsmyndigheder, der er omfattet af EU-reglerne på jernbaneområdet, herunder oplysninger
om sikkerhedscertifikater, certificeringsordninger og tilsyn hermed.
§ 78.
Trafikstyrelsen kan i kontrol- og tilsynsøjemed udveksle oplysninger om
lokomotivførerlicenser og -certifikater med tilsvarende udenlandske myndigheder, der er omfattet
af EU-reglerne på jernbaneområdet.
Indberetning
§ 79.
Til brug for Trafikstyrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde skal
virksomheder på jernbaneområdet give indberetning til Trafikstyrelsen om ulykker, forløbere til
ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet.
Stk. 2.
Ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og personer, der udfører
sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, skal give indberetning til den virksomhed,
de er ansat i om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder.
Stk. 3.
Ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og personer, der udfører
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet kan uanset stk. 2 give indberetning om
ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder til Trafikstyrelsen.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om stk. 1-3, herunder i hvilke tilfælde
der skal gives indberetning, hvornår og i hvilken form indberetningen skal gives og hvad denne skal
indeholde.
Stk. 5.
Ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige er under ansvar efter
straffelovens §§ 152 - 152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysninger,
som indberettes efter stk. 1-3, eller efter regler fastsat i medfør af stk. 4.
Sikkerhedsrapporter
§ 80.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal hvert år senest den 30. april
fremsende en sikkerhedsrapport omhandlende det foregående kalenderår til Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes sikkerhedsrapporter.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen offentliggør hvert år senest den 30. september en rapport om sin
virksomhed på jernbanesikkerhedsområdet. Samtidig med offentliggørelsen sendes rapporten til Det
Europæiske Jernbaneagentur.
Kapitel 12
Beredskab
§ 81.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal foretage nødvendig planlægning og
træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre jernbanen og jernbanedriften i beredskabssituationer
og andre ekstraordinære situationer. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvalter skal indbyrdes
koordinere planlægning og udførelse af beredskabsopgaver, herunder også vedrørende
jernbanesikringsopgaver.
Stk. 2.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvalter skal endvidere foretage nødvendig
planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre passageres personlige sikkerhed i
beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
Stk. 3.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere forpligtes til efter transportministerens
nærmere bestemmelse at stille transportkapacitet til disposition mod fuld erstatning i de situationer,
der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen varetager den overordnede koordination vedrørende beredskabsarbejdet og
fører tilsyn hermed.
Stk. 5.
Personer, der deltager i beredskabsarbejdet, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152e
forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab
til i forbindelse med beredskabsarbejdet, jf. dog stk. 5.
Stk. 6.
De fortrolige oplysninger, der er omfattet af stk. 4, kan videregives til udenlandske
myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks internationale
forpligtelser.
Stk. 7.
Transportministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2.
Stk. 8.
Transportministeren kan fastsætte regler om sikring af jernbanen og passagerers personlige
sikkerhed og varetagelse af beredskabsarbejdet. Transportministeren kan i den forbindelse fastsætte
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
regler om udstedelse af påbud og forbud til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder.
Kapitel 13
Undersøgelse af jernbaneulykker
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
§ 82.
Havarikommissionen undersøger alvorlige ulykker på jernbaneområdet i Danmark.
Stk. 2.
Havarikommissionen kan undersøge øvrige ulykker og hændelser på jernbaneområdet i
Danmark.
Stk. 3.
Havarikommission kan endvidere iværksætte undersøgelser i udlandet i forbindelse med
alvorlige ulykker, øvrige ulykker og hændelser på jernbaneområdet, såfremt den kompetente
udenlandske myndighed anmoder herom.
Underretning om ulykker
§ 83.
Når en jernbaneulykke eller -hændelse er indtruffet i Danmark, skal Havarikommissionen
omgående underrettes herom af den pågældende jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter.
Stk. 2.
En jernbanevirksomhed, der benytter dansk registreret køretøj, skal underrette
Havarikommissionen herom hvis jernbaneulykken eller -hændelsen sker i udlandet.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen skal omgående underrette Havarikommissionen om de jernbaneulykker og -
hændelser, som Trafikstyrelsen bliver bekendt med.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om underretningspligt og rapportering
m.v.
Undersøgelsens omfang
§ 84.
Havarikommissionen bestemmer omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal
foretages i anledning af en jernbaneulykke eller -hændelse på jernbaneområdet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Transportministeren kan på ethvert tidspunkt pålægge Havarikommissionen at foretage
yderligere undersøgelser i en sag.
Stk. 3.
Havarikommissionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt der fremkommer
nyt og væsentligt materiale i sagen.
Undersøgelsens gennemførelse
§ 85.
Ved Havarikommissionens undersøgelse af en jernbaneulykke eller -hændelse skal
undersøgelseslederen udføre sine opgaver så effektivt og hurtigt som muligt.
§ 86.
Når en jernbaneulykke undersøges af Havarikommissionen, må de i ulykken indblandede
køretøjer og den berørte infrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt ikke fjernes eller
røres, før Havarikommissionen eller politiet i forståelse med Havarikommissionen giver tilladelse
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
hertil.
Stk. 2.
Havarikommissionen har ret til at registrere bevismateriale og foretage fjernelse af
vragdele, infrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt til undersøgelser, målinger og
kontrol.
§ 87.
Havarikommissionen kan fra alle relevante virksomheder og myndigheder, forlange al
dokumentation der er nødvendig for undersøgelsen fremlagt, herunder oplysninger i dødsattester
udstedt efter retslægeligt ligsyn og oplysninger i retslægelige obduktionserklæringer.
Havarikommissionen kan foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at kunne give
oplysninger af betydning for undersøgelsen.
§ 88.
Havarikommissionen kan forlange retligt forhør efter retsplejelovens § 1018.
§ 89.
Havarikommissionen har uden retskendelse adgang til at foretage undersøgelse af køretøjer
og infrastruktur, uanset om disse befinder sig på privat område.
§ 90.
Havarikommissionen kan for de pågældende infrastrukturforvalteres og
jernbanevirksomheders regning udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol,
forlange udtalelser fra infrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og
medarbejdere samt kræve al dokumentation udleveret.
§ 91.
Havarikommissionen kan kræve politiets bistand til undersøgelse, i det omfang det skønnes
fornødent.
Stk. 2.
Havarikommissionen kan kræve Trafikstyrelsens bistand til undersøgelse, i det omfang det
skønnes fornødent.
Stk. 3.
Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan politiet selvstændigt foretage de
efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af
Trafikstyrelsen og Havarikommissionen.
Påbud og forbud
§ 92.
I forbindelse med undersøgelse af jernbaneulykker og -hændelser på jernbaneområdet kan
Havarikommissionen ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden,
anmode Trafikstyrelsen om at udstede påbud eller forbud til infrastrukturforvalterne og
jernbanevirksomhederne.
Underretning af Trafikstyrelsen
§ 93.
Havarikommissionen skal løbende holde Trafikstyrelsen underrettet om fund og
omstændigheder omkring en undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for
jernbanesikkerheden, og skal uden unødigt ophold tidspunkt gøre Trafikstyrelsen bekendt med sine
vurderinger heraf.
Undersøgelsens resultat
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 94.
Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder Havarikommissionen en rapport om
undersøgelsens resultater med eventuelle anbefalinger. Rapporten sendes til transportministeren og
Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler herimod. Såfremt
Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne beslutning offentliggøres.
Stk. 2.
Når den foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Havarikommissionen fravige stk.
1 og i stedet udarbejde en kortfattet redegørelse.
Stk. 3.
Rapport eller redegørelse efter § 84, stk. 2 og 3 afgives i overensstemmelse med stk. 1 og
2.
Organisering
§ 95.
Havarikommissionens sammensætning fastsættes af transportministeren.
Stk. 2.
Havarikommissionen er uafhængig og er ikke undergivet instruktionsbeføjelser fra
transportministeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan pålægge Havarikommissionen særlige opgaver, der har et generelt
jernbanesikkerhedsmæssigt formål.
Andre parters deltagelse i Havarikommissionens arbejde
§ 96.
Havarikommissionen skal beslutte, at repræsentanter for fremmede stater kan deltage i
Havarikommissionens arbejde, i det omfang Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil.
Stk. 2.
Havarikommissionen kan, hvor den finder det nødvendigt, beslutte, at sagkyndige kan
deltage i Havarikommissionens arbejde.
Årsberetning
§ 97.
Havarikommissionen offentliggør hvert år senest den 30. september en beretning om sin
virksomhed på jernbaneområdet. Samtidig med offentliggørelsen sendes beretningen til Det
Europæiske Jernbaneagentur.
§ 98.
Trafikstyrelsen giver mindst én gang om året tilbagemelding til Havarikommissionen om,
hvilke foranstaltninger der er gennemført eller planlagt som resultat af anbefalinger i
Havarikommissionens rapporter og redegørelser.
Tavshedspligt
§ 99.
Havarikommissionen, Trafikstyrelsen, tilkaldte sagkyndige og andre, der medvirker i en
undersøgelse, som foretages af Havarikommissionen, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152
e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i forbindelse
med undersøgelsen.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Kapitel 14
Kundgørelse og indberetninger
§ 100.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter og tekniske specifikationer
fastsat i medfør af § 29 og § 57, ikke indføres i Lovtidende. Reglement for international
jernbanetransport af farligt gods (RID) og senere ændringer heraf indføres ikke i Lovtidende.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter
og tekniske specifikationer m.v., der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
§ 101.
Transportministeren kan fastsætte regler om pligt for jernbanevirksomheder,
infrastrukturforvaltere og andre, som udfører opgaver på jernbaneområdet, om indberetning af data,
herunder til planlægnings- og analyseopgaver, for at sikre overholdelsen af de krav, der er fastsat i
medfør af denne lov eller i Den Europæiske Unions forordninger og direktiver.
Kapitel 15
EU- og internationale forhold
§ 102.
Transportministeren kan indgå konventioner med andre stater om befordring af personer,
bagage og gods med jernbane. Bestemmelserne i sådanne konventioner gælder i Danmark efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Transportministeren kan indgå aftaler med andre lande om anerkendelse af godkendelser
på uddannelses- og helbredsområdet indenfor jernbaneområdet. Transportministeren kan ligeledes
indgå aftale med andre lande om forvaltning af godstogskorridorer. Transportministeren kan
fastsætte regler om gennemførelse af aftalerne i dansk ret.
§ 103.
Transportministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af
retsakter fastsat af Den Europæiske Union om forhold på jernbaneområdet, herunder fastsætte
regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om en akkrediteringsordning for de organer,
institutioner eller andre, der i henhold til retsakter fastsat af Den Europæiske Union skal varetage
opgaver om forhold på jernbaneområdet.
Kapitel 16
Afgifter
og gebyrer
§ 104.
For udførelse af inspektioner og tilsyn, herunder tilsyn med sikkerhedscertifikater og
sikkerhedsgodkendelser m.v., betaler jernbanevirksomheder, virksomheder der er certificerede efter
§ 11, infrastrukturforvaltere, herunder bybaner, som er underlagt tilsyn efter § 71, en afgift som
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
fastsat i stk. 2-6.
Stk. 2.
Jernbanevirksomheder og virksomheder der er certificerede efter § 11 betaler et årligt
grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedscertifikat samt en årlig aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt
togkilometer.
Stk. 3.
Infrastrukturforvaltere betaler et årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedsgodkendelse
samt en årlig aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer på den pågældendes infrastruktur.
Stk. 4.
Bybaner betaler et årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedscertifikat og
sikkerhedsgodkendelse samt en årlig aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer og pr. kørt
togkilometer på den pågældendes infrastruktur.
Stk. 5.
De beløb, der er anført i stk. 2-4 reguleres én gang årligt pr. 1. januar med den sats for det
generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Transportministeren offentliggør
eventuelle reguleringer hvert år, første gang pr. 1. januar 2016.
Stk. 6.
Grundbeløbet, jf. stk. 2-4, opkræves for det pågældende år i januar måned.
Aktivitetsafgiften opkræves ligeledes i januar måned med regulering i september måned på
grundlag af det forudgående års opgjorte antal kørte togkilometer.
Stk. 7.
En virksomhed, der er underlagt det tilsyn, der er nævnt i stk. 1, betaler grundbeløbet og
aktivitetsafgiften, jf. stk. 2-4, uanset om virksomheden ophører eller påbegynder i løbet af det
pågældende år.
§ 105.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens
omkostninger ved varetagelse af de øvrige opgaver i henhold til denne lov eller EU-regler på
jernbaneområdet.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af Trafikstyrelsens
omkostninger ved varetagelse af opgaver vedrørende byggesagsbehandling i henhold til anlægslove
på jernbaneområdet.
Stk. 3.
Hvis de gebyrer, der er nævnt i stk. 1 og 2, ikke erlægges rettidigt, tillægges renter i
overensstemmelse med renteloven. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for
erindringsskrivelser vedrørende de nævnte gebyrer.
§ 106.
De med Jernbanenævnets drift forbundne udgifter betales af de jernbanevirksomheder, som
Jernbanenævnet fører tilsyn med efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at jernbanevirksomheder,
der ikke i fuldt omfang er underlagt Jernbanenævnets tilsyn, kan undtages fra betalingsforpligtelsen.
Stk. 2.
Jernbanevirksomheder, der er omfattet af Jernbanenævnets tilsyn, skal årligt betale 0,0886
kr. pr. kørt togkilometer på statens jernbaneinfrastruktur, infrastruktur ejet af A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen samt anden infrastruktur beliggende på den
danske del af det transeuropæiske jernbanenet, TEN-nettet.
Stk. 3.
DSB S-tog, den københavnske metro samt privatbaner, der ikke kører på TEN-strækninger,
er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 2.
Stk. 4.
Det i stk. 2. anførte beløb reguleres én gang årligt pr. 1. januar med den af
Finansministeriet fastsatte sats for det generelle løn- og prisindeks. Transportministeren offentliggør
eventuelle reguleringer hvert år, første gang pr. 1. januar 2016.
Stk. 5.
Trafikstyrelsen opkræver beløbet i januar måned med regulering i september måned på
grundlag af det forudgående års opgjorte antal kørte togkilometer.
Stk. 6.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for indbringelse af
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
klage for Jernbanenævnet.
Kapitel 17
Markedsovervågning
§ 107.
Der nedsættes et Jernbanenævn, der varetager visse tilsyns- og klagefunktioner på
jernbaneområdet, herunder i forhold til markedsovervågning og passagerrettigheder.
Stk. 2.
Jernbanenævnet er ikke undergivet instruktionsbeføjelse fra transportministeren. Nævnet
kan undersøge sager på eget initiativ eller efter klage.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter regler om Jernbanenævnet, herunder om udpegning af
medlemmer, udførelse af virksomhed, opgaver, sammensætning, sekretariatsbetjening og
uafhængighed. Nævnet skal i sin sammensætning, organisering og virke være uafhængigt af enhver
jernbanevirksomhed, infrastrukturforvalter og ansøger.
§ 108.
Jernbanenævnet kan gennemføre revisioner eller iværksætte eksterne revisioner hos
infrastrukturforvalterne, operatører af servicefaciliteter og, såfremt det er nødvendigt hos
jernbanevirksomheder for at kontrollere reglerne, om adskillelse af regnskaber i direktiv
2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde er overholdt.
§ 109.
Jernbanenævnet kan påbyde jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre
virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger, som er nødvendige for Jernbanenævnets
virksomhed.
§ 110.
Jernbanenævnet udveksler oplysninger om dets arbejde, principper for beslutningstagning
og praksis med de tilsvarende tilsynsorganer, der er omfattet af EU-reglerne på jernbaneområdet.
§ 111.
Jernbanenævnet kan pålægge ugentlige tvangsbøder til den,
1) der undlader at udlevere oplysninger, jf. § 109 inden for den frist, Jernbanenævnet har givet,
eller
2) undlader at efterkomme en afgørelse truffet af Jernbanenævnet.
§ 112.
Jernbanenævnet afgiver senest d. 30. april hvert år en beretning om dets virksomhed i det
forgangne kalenderår. Beretningen offentliggøres på Jernbanenævnets hjemmeside.
Kapitel 18
Delegation og klageadgang
Delegation
§ 113.
Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen, Banedanmark, Havarikommissionen
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
for Civil Luftfart og Jernbane eller andre statslige myndigheder til at udøve ministerens beføjelser i
denne lov.
Stk. 2.
Transportministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser,
som Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane er
tillagt efter denne lov.
Stk. 3.
Transportministerens kan bemyndige sagkyndige, private virksomheder eller offentlige
institutioner til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov til at foretage typegodkendelser,
prøvninger og eftersyn af emballage til farligt gods.
Stk. 4.
Transportministeren kan bemyndige sagkyndige, private virksomheder eller offentlige
institutioner til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov til at udstede helbredsgodkendelser,
jf. § 69.
Klageadgang
§ 114.
Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der
træffes i henhold til denne lov, herunder om klagefrister, eller om, at afgørelserne ikke kan påklages
til transportministeren.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder tilsvarende, hvor ministeren har bemyndiget andre statslige myndigheder til
at udøve Trafikstyrelsens, Banedanmarks eller Havarikommissionens beføjelser i loven, jf. § 113,
stk. 2.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder tilsvarende, hvor ministeren har bemyndiget sagkyndige, private
virksomheder eller offentlige institutioner til at udøve ministerens beføjelser i loven, jf. § 113, stk. 3
og 4.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at afgørelserne kan påklages til
Jernbanenævnet, herunder at de afgørelser, der kan påklages til Jernbanenævnet, ikke først kan
påklages til anden administrativ myndighed, og at Jernbanenævnets afgørelser, ikke kan påklages til
anden administrativ myndighed.
§ 115.
Transportministeren kan fastsætte regler om passagerers klageadgang efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers
rettigheder og forpligtelser (passagerrettighedsforordningen).
§ 116.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser og beslutninger om forhold omfattet af denne lov,
herunder Jernbanenævnets afgørelser, skal indbringes senest 8 uger efter at afgørelsen eller
beslutningen er meddelt. Finder indbringelse for domstolene ikke sted inden for fristen, er den
pågældende afgørelse eller beslutning endelig.
Stk. 2.
Søgsmål i henhold til § 36, stk. 4, skal dog være anlagt inden seks måneder efter, at
klagemyndighedens afgørelse er kommet frem til klageren.
Stk. 3.
En afgørelse eller beslutning som nævnt i stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for domstolene før
den administrative klageadgang er udnyttet.
Kapitel 19
Straf
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Straffebestemmelser
§ 117.
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der
1) påbegynder eller driver virksomhed uden fornødne certifikater, godkendelser eller tilladelser,
2) tilsidesætter vilkår eller betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse,
3) hindrer Trafikstyrelsen i at foretage tilsyn eller Havarikommissionen i at foretage undersøgelse,
4) overtræder § 24, § 26, § 43, stk. 1, § 44, § 45 § 46, § 47, § 49, stk. 1-2, § 81, stk. 1 og 2, eller §
86.
5) overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371 af 23. oktober 2007 om
jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (passagerrettighedsforordningen).
Stk. 2.
Den, der undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven
eller de forskrifter, der er fastsat i medfør heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Straffen for tilsidesættelse af et påbud eller forbud i henhold til §§ 74-76, kan dog stige til fængsel
indtil 2 år.
Stk. 3.
Den, der afgiver urigtige oplysninger til administrative myndigheder straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 4.
Straf efter stk. 1-3 kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:
1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt nærliggende fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
§ 118.
I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, fængsel indtil
4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne. I forskrifterne kan der ligeledes fastsættes straf af bøde, fængsel indtil
4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelser i forordninger fastsat af Det Europæiske Union om forhold, som er omfattet af denne
lov.
§ 119.
Med fængsel indtil 2 år straffes den, der
1) overtræder § 70, stk. 1-2, eller
2) udfører sikkerhedsklassificerede funktioner for en jernbanevirksomhed eller
infrastrukturforvalter til trods for, at retten hertil er midlertidigt inddraget eller frakendt efter § 124.
Stk. 2.
Under særligt formildende omstændigheder kan straffen for overtrædelse efter stk. 1 dog
udgøre bøde.
§ 120.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 121.
Med bøde straffes den, der skaffer sig eller forsøger at skaffe sig befordring med ugyldig
billet eller ugyldigt kort.
§ 122.
Den, der med forsæt beskadiger eller uberettiget flytter opstillede sneskærme eller lignende
sneværn, jf. § 32, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven.
§ 123.
Den, der i overensstemmelse med § 79, stk. 1-3, eller regler fastsat i medfør af § 79, stk. 4
har foretaget indberetning om sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, der ikke har medført en
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
hændelse eller ulykke på jernbaneområdet, kan ikke for det pågældende forhold straffes for
overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 57, og § 103, stk. 1.
§ 124.
Ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner skal frakendes, når
1) der ved tjenestens udførelse er blevet tilsidesat væsentlige hensyn til jernbanesikkerheden eller
færdselssikkerheden, eller
2) den pågældende har udført eller forsøgt at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner efter at
have indtaget spiritus eller andre bevidsthedsforstyrrende midler, jf. § 70, stk. 1, nr. 1, 2 og 3.
Stk. 2.
Frakendelsen efter stk. 1, nr.2, sker ubetinget. Frakendelsen efter stk. 1, nr. 1 sker betinget,
medmindre den pågældende
1) forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare
herfor eller i øvrigt har udøvet tjenesten på særlig hensynsløs måde,
2) ved forskellige lejligheder har gjort sig skyldig i forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 1,
nr. 1,
3) tidligere er frakendt ret til at udføre sikkerhedsklassificeret funktion betinget, og det nye
forhold er begået i prøvetiden eller
4) tidligere er frakendt ret til at udføre sikkerhedsklassificeret funktion ubetinget og det nye
forhold er begået inden 5 år fra udløbet af frakendelsestiden.
Stk. 3.
Ubetinget frakendelse sker for et bestemt tidsrum af ikke under 6 måneder eller for
bestandig. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på indtil 3 år fra
endelig dom ikke udfører sikkerhedsklassificerede funktioner under sådanne omstændigheder, at
retten dertil skal frakendes.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen kan midlertidigt inddrage retten til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner, såfremt der under udøvelsen af tjenesten sker væsentlig tilsidesættelse af gældende
regler og krav. Trafikstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om
prøvelsesadgangen, jf. stk. 5.
Stk. 5.
Den, hvis ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner er midlertidigt inddraget, kan
forlange inddragelsen prøvet af domstolene. Domstolene træffer ved kendelse afgørelse om
inddragelsen.
Stk. 6.
Det tidsrum, hvori retten har været midlertidigt inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 7.
Er en person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, og som har dansk
indfødsret eller er bosat i den danske stat eller ansat i en dansk jernbanevirksomhed eller hos en
dansk infrastrukturforvalter, straffet i udlandet for et forhold, der bedømt efter denne lov ville have
medført frakendelse af ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, kan sådan frakendelse
ske efter offentlig påtale i Danmark.
Stk. 8.
Er en person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, i medfør af
færdselsloven frakendt retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget, kan Trafikstyrelsen, for det
tidsrum frakendelsen er sket, fratage den pågældende ret til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner, såfremt det strafbare forhold, for hvilket vedkommende er dømt, begrunder en
nærliggende fare for misbrug af retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner. Den
pågældende kan forlange fratagelsen indbragt for domstolene. Trafikstyrelsen skal i forbindelse
med fratagelsen vejlede den pågældende herom.
Kapitel 20
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Lovens ikrafttræden, ophævelse og ændring af andre love
§ 125.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 16, stk. 4.
Ministeren kan herunder fastsætte, at de enkelte dele af § 16, stk. 4 træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
Stk. 3.
Lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, ophæves.
Stk. 4.
Lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under Trafikministeriet ophæves.
Stk. 5.
Bekendtgørelser, regulativer og aftaler m.v., der er udstedt i medført af de love angivet i stk.
3 og 4, forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves af bestemmelser fastsat i medfør af denne
lov.
§ 126.
I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 12. oktober 2010, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1402 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 2 indsættes:
>>
Udførelse af jernbanetrafik som offentlig service
§ 2 a.
DSB stiller efter transportministerens beslutning køretøjer til rådighed for trafik udført som
offentlig service, der bringes i udbud. Køretøjerne stilles til rådighed på lejevilkår og for en periode
op til kontraktens længde. Transportministeren fastlægger nærmere vilkår for DSB’s forpligtelse.
Stk. 2.
Transportministeren kan pålægge DSB at udføre trafik som offentlig service mod
betaling.<<
§ 127.
I lov nr. 588 af 24/06/2005 om Sund og Bælt Holding A/S foretages følgende ændringer:
Efter sidste pkt. i § 22, stk. 2, indsættes:
>>Ministeren
kan desuden fastsætte, at § 4 kun sættes i kraft for en del af de i § 4 nævnte
jernbanetilslutningsanlæg og herunder bestemme, at visse dele af de nævnte anlæg ikke
omfattes af ikraftsættelsen.<<
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås foretaget en revision af lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af
11. november 2010. Hovedformålet med loven er at skabe en klar, enkel og operationel jernbanelov,
som indeholder de rammebetingelser, der kan understøtte at få flere passagerer og mere gods på
skinnebåren trafik.
Udgangspunktet for revisionen er, at det altovervejende er en modernisering af loven. Loven er fra
1998 og er siden blevet ændret mere end 10 gange. Størstedelen af indholdet af lovforslaget er
derfor en videreførelse af gældende ret. Strukturen i forslaget er ændret i forhold til den gældende
lov og forældede bestemmelser er moderniseret eller ikke videreført.
Lovforslaget indeholder dog enkelte nye elementer, herunder regler om klimatilpasning, udvidelse
af Trafikstyrelsens tilsyn, påbud ved overtrædelse af vilkår, gennemførelse af EU-regler, herunder
markedsadgang, og regler om, at ministeren for sundhed og forebyggelse sammen med
transportministeren fastsætter regler om helbred på jernbaneområdet.
Herudover foreslås det at samle reglerne om ekspropriation i jernbaneloven. I dag findes generelle
regler om ekspropriation vedrørende bl.a. jernbane- og letbaneanlæg i lov nr. 96 af 31. marts 1965
om ekspropriationer under Trafikministeriet.
Forslaget tilpasser og justerer endvidere gældende regler for metro, letbaner og S-tog, og der
introduceres et samlebegreb for disse baner, ”bybaner”. Forlaget tilpasser endvidere reglerne for
Havarikommissionen.
Der bliver i disse år investeret massivt i jernbaneinfrastrukturen. Regeringen planlægger med en
timemodel mellem de store byer og elektrificering af alle hovedstrækninger i Danmark, der skal
binde Danmark bedre sammen. Der er endvidere igangsat en fuldstændig opgradering med
signalsystemet ERTMS på det nationale jernbanenet og en række jernbanestrækninger er allerede
vedtaget elektrificeret. Samtidig vil den nye jernbane mellem København og Ringsted over Køge og
den faste forbindelse over Femern Bælt styrke jernbanen, ikke mindst den miljøvenlige transport af
gods på jernbanen samt gøre forholdene for godstransporten mellem Skandinavien og resten af
Europa markant bedre.
Det er vigtigt at have en moderne jernbanelovgivning, der understøtter disse initiativer og
investeringer. Lovforslaget skal ses i dette lys. Det er samtidig afgørende, at rammebetingelserne er
klare og operationelle, så de medvirker til, at samfundet får mest muligt ud af de offentlige
investeringer, der foretages i sektoren.
Endelig er der vedtaget etablering af letbaner i København og Aarhus, der gør det hensigtsmæssigt
med en klar regulering af området.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
2. Lovforslagets indhold
2.1 Bybaner (metro, letbaner og S-bane)
2.1.1 Gældende ret
Den nugældende jernbanelov gælder for S-tog og i store træk for letbaner og metro. Loven
indeholder således også en generel hjemmel til transportministeren til at fastsætte særlige regler om
forhold vedrørende letbaner. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 73 af 2. februar 2009
om jernbanevirksomhed på letbaner (den københavnske metro).
2.1.2 Transportministeriets overvejelser og forslag
Med lovforslaget foreslås som noget nyt begrebet bybane indført, som omfatter metro, letbaner og
S-tog, idet der findes en række fællestræk for disse baner, f.eks. at de er undtaget fra
interoperabilitetsdirektivets anvendelsesområde og dermed de tekniske specifikationer for
interoperabilitet (TSI´erne) og kører i deres eget system eller er funktionsmæssigt adskilt fra resten
af jernbanenettet. Det foreslås derfor at samle disse tre typer baner under samme paraplybegreb.
Begrebet ”bybane” relaterer sig til det nye direktiv (2012/34/EU om oprettelse af et fælles
jernbaneområde), hvor begrebet ”transport i byer og forstæder” er defineret. Ved transport i byer og
forstæder forstås transportydelser, hvis hovedformål er opfyldelse af behovene i et bycentrum eller
byområde, herunder et grænseoverskridende byområde, samt transportbehovene mellem et sådant
bycentrum eller byområde og de omkringliggende områder. Da dele af direktiv 2012/34/EU
gennemføres ved lovforslaget er det fundet hensigtsmæssigt at bruge et begreb, der relaterer sig til
dette direktiv.
Begrebet er bredt og omfatter metro, S-banen og letbaner, herunder sporveje.
Fælles for bybanesystemerne er, at de er omfattet af hovedparten af lovens bestemmelser, dog er der
mulighed for at fastsætte særlige regler om de forhold, der kun gør sig gældende for bybaner.
Der forslås som noget nyt indført definition på letbaner med henblik på at foretage en afgrænsning
af letbanen i forhold til konventionelle jernbaner. Letbaner er skinnebåren trafik som både kan køre
i vej efter færdselslovens regler og i eget tracé
2.2 Gennemførelse af nye EU-regler
2.2.1 Gældende ret
Den gældende jernbanelov indeholder gennemførelse af EU-regler om EU´s første jernbanepakke
fra februar 2001. Jernbanepakken består af tre direktiver:
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/12/EF af 26. februar 2001 om ændring af
Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/13/EF af 26. februar 2001 om ændring af
Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur
samt sikkerhedscertificering.
De tre direktiver indeholder en række bestemmelser, der fastsætter rammebetingelserne for
adgangen til markedet på jernbaneområdet. Bestemmelserne vedrører bl.a.
jernbaneinfrastrukturforvalternes organisatoriske uafhængighed af jernbanevirksomheder, udvidelse
af kravene om EU-licenser til jernbanevirksomheder, fælles principper for fastsættelse af afgifter
for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen og tildeling af infrastrukturkapacitet.
2.2.2 Transportministeriets overvejelser og forslag
Med forslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.
november 2012 om oprettelse af et fælles jernbaneområde. Direktivet trådte i kraft d. 15. december
2012 og er en omarbejdning af første jernbanepakke som nævnt under pkt. 2.2.1. Direktivet afløser
dermed de tre direktiver i pakken. Udover omarbejdningen af første jernbanepakke indeholder
direktivet bl.a. udvidede beføjelser og øgede krav til uafhængigheden for tilsynsorganet (regulatory
body), en udvidet kreds af ansøgere af kapacitet (kanaler) og forhold om jernbanerelaterede
tjenesteydelser (markedsadgang).
Det foreslås derfor, at bestemmelserne om Jernbanenævnet, markedsovervågning og tilsyn tilpasses
for at tage højde for de ændringer, der følger af det nye direktiv. Det drejer sig bl.a. om hjemler til
at
fastsætte regler om uafhængighed, herunder om udpegning af medlemmer,
at
iværksætte
revision, herunder ekstern revision for at kontrollere regnskabsmæssig adskillelse samt
at
opkræve
tvangsbøder i forbindelse med undladelse af at indgive oplysninger eller efterkomme en afgørelse
truffet af Jernbanenævnet.
Som nævnt udvider direktivet ansøgerkredsen til infrastrukturkapacitet. Det er fremover et EU-krav,
at andre end jernbanevirksomheder skal kunne ansøge infrastrukturforvalteren om tildeling af
infrastrukturkapacitet, f.eks. speditører og operatører inden for kombineret transport. Det er dog et
krav at disse ansøgere har en almennyttig eller forretningsmæssig interesse i at købe
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
infrastrukturkapacitet. For at sikre dette foreslås det, at man har en godkendelse fra
infrastrukturforvalteren på den pågældende infrastruktur. Kravene foreslås fastsat af
infrastrukturforvalteren i netredegørelsen.
Med direktivet åbnes yderligere op for markedet i den forstand, at der fremover skal gives lige
adgang til jernbanerelaterede serviceydelser. Jernbanerelaterede serviceydelser omfatter f.eks.
vedligeholdelsesfaciliteter, klargøringscentre mv., men ikke vedligeholdelsesfaciliteter beregnet for
specifikke materielle typer. Der skal for servicefaciliteter udarbejdes særskilte regnskaber og de
skal administreres som selvstændige enheder, når disse ejes eller forvaltes af jernbanevirksomheder.
2.3. Ekspropriation og klimatilpasning
2.3.1. Gældende ret
Ekspropriation
I dag findes lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under Trafikministeriet, der
indeholder regler om, at trafikministeren (i dag transportministeren) når almenvellet kræver det, kan
iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige anlæg, tillade, at der iværksættes ekspropriation
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom til bl.a.
jernbaneanlæg, herunder anlæg til sikring og regulering af færdslen ved krydsninger mellem veje og
jernbaner. I 2003 blev loven udvidet til også at omfatte letbaner. Herudover indeholder loven regler
om nedlæggelse af overkørsler og midlertidige sneskærme. Loven indeholder endvidere regler om
ekspropriation af bl.a. diger og havneanlæg.
De forskellige anlægslove på baneområdet indeholder hjemmel til, at transportministeren kan
foretage de ekspropriationer, der er nødvendige for at gennemføre de respektive anlæg.
Klimatilpasning
Der findes ikke i den gældende jernbanelov regler om klimatilpasning.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag.
Ekspropriation og forholdet til grundlovens § 73
I dag har der udviklet sig en praksis for at indføre ekspropriationshjemler i de enkelte anlægslove
sideløbende med hjemlerne, der findes i ekspropriationsloven fra 1965. Med lovforslaget gøres der
op med denne praksis, idet den generelle ekspropriationshjemmel sættes ind i lov om jernbane.
Denne generelle hjemmel vil fremover skulle anvendes ved alle former for anlæg af jernbaner og
letbaner. Dette skal tillige ses i lyset af, at man allerede har samlet de forskellige tiltag i forbindelse
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
med anlæg af baner, herunder byggelinjer og fremrykket ekspropriation i lov nr. 747 af 25. juni
2014.
De bestemmelser i 1965-loven, der foreslås overført til jernbaneloven, vil også fremover kunne
bruges til udbygning og vedligehold af jernbane- og letbaneanlæg. Med lovforslaget ophæves 1965
loven. Dette betyder, at bestemmelserne om dige- og kystsikringsanlæg¸ offentlige havneanlæg,
telekommunikationsanlæg, lageranlæg, pumpestationer og rørledninger for flydende brændsel og
drivmidler, når produkterne skal tilføres lageret gennem en fast forbindelse med dansk
havneområde og anlægget udføres af staten eller en offentlig havn, anlæg for rutebildrift, bygninger
for postvæsenet ikke videreføres, idet disse ikke længere har betydning.
Det fremgår af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå
sin ejendom medmindre almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig
erstatning.
Med de forslåede bestemmelser skabes i overensstemmelse med grundlovens § 73 en lovhjemmel
til tvangsmæssigt at erhverve de fornødne arealer til etablering af jernbaneanlæg og letbaneanlæg
samt til ændringer i disse anlæg.
Som nævnt i afsnit 2.3.2, har der hidtil også været hjemmel til ekspropriation i forbindelse med
anlæg eller ændring af anlæg af jernbaner eller letbaner i henholdsvis de konkrete anlægslove samt i
lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under Trafikministeriet. Der er således alene tale
om en videreførelse af gældende ekspropriationshjemler samt en modernisering af en gammel lov.
Ekspropriation kan kun ske, hvis det er nødvendigt at erhverve de pågældende arealer enten
midlertidigt eller permanent for at kunne gennemføre jernbaneanlægget og letbaneanlægget.
Ekspropriationskommissionen foretager en tilbundsgående prøvelse af, om den enkelte
ekspropriation er nødvendig. Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig, er udtryk for at
det almindelige proportionalitetsprincip skal være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan
således ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for
grundejeren mindre indgribende måde.
Ekspropriation vil i henhold til lovforslaget ske med henblik på etablering af jernbaneanlæg og
letbaneanlæg, altså et formål, der har offentlig karakter og dermed ligger inden for almenvellet.
Ekspropriationerne i henhold til lovforslaget sker efter reglerne herom i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ekspropriationskompetencen er som nævnt henlagt til
særlige uafhængige ekspropriationskommissioner, som både forestår prøvelsen af det foreliggende
projekt og træffer den endelige afgørelse om ekspropriation, herunder om erstatningsfastsættelsen.
Erstatningen skal være fuldstændig, det vil sige at der skal betales en erstatning, der økonomisk
stiller ejeren, som denne ville være stillet, hvis ekspropriationen, ikke var sket.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Det vil først og fremmest være tab som følge af arealafståelse og servitutpålæg, som vil kunne
erstattes, men også ulemper som følge af ekspropriationen, herunder både midlertidige, varige og
naboretlige ulemper. Det er ikke alene ejeren af den ejendom, der skal eksproprieres, der kan have
krav på erstatning, men f.eks. også naboer.
Klimatilpasning
Der har de senere år været en række større regnskyl, der har forårsaget oversvømmelser af
baneanlæg og dæmningsskred med store problemer for trafikken til følge. Klimatilpasninger
forventes at være nødvendige tiltag på længere sigt. På baggrund heraf er det fundet nødvendigt at
kunne etablere nye eller udvide eksisterende anlæg, f.eks. regnvandsbassiner, arealer til
kontrollerede oversvømmelser, dræn og afvandingsanlæg m.v. Da tilpasninger af denne art vil
kunne kræve, at der skal erhverves yderligere arealer, foreslås det, at ministeren ved ekspropriation
kan erhverve arealer til disse formål.
Det fremgår af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå
sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig
erstatning. Der indføres dermed med reglerne om klimatilpasning hjemmel i overensstemmelse med
grundlovens § 73.
Det foreslås, at ekspropriationen sker i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008.
Det foreslås i forbindelse med indførelse af reglerne om klimatilpasning at udvide den gældende
lovs § 21 e om forundersøgelser til også at omfatte klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Den
gældende § 21 e giver infrastrukturforvalteren, Metroselskabet I/S og Trafikstyrelsen mulighed for,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at
foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger, arkæologiske forundersøgelser og
andre undersøgelser af udendørs arealer med henblik på at foretage undersøgelser og projektering,
af nye baneanlæg eller ændringer af bestående baneanlæg. Samtidig ændres den kreds, der har
adgang, til at omfatte infrastrukturforvaltere og anlægsselskaber, der er oprettet ved lov.
2.4. Udvidelse af tilsynsbestemmelser og påbud i forbindelse med overtrædelse af vilkår
2.4.1 Gældende ret
Tilsyn
Trafikstyrelsen er tilsynsmyndighed på jernbaneområdet og fører tilsyn med hjemmel
jernbanelovens § 21 i. En række bekendtgørelser stiller krav til virksomhederne inden for bl.a.
områder som jernbanesikkerhed, beredskab, uddannelse og ibrugtagningstilladelser. Trafikstyrelsen
fører kontrol med virksomhedernes opfyldelse af kravene gennem tilsyn med virksomhederne.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Trafikstyrelsen har grundlæggende to forskellige tilsynsopgaver: 1) som certificerende organ for
virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer, og 2) som »klassisk« tilsynsmyndighed med
beføjelser til at foretage tilsyn med alle forhold inden for jernbanens sikkerhed.
Som certificerende myndighed udsteder Trafikstyrelsen sikkerhedscertifikater til
jernbanevirksomheder og sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere.
Som tilsynsmyndighed fører Trafikstyrelsen tilsyn (audits) med udgangspunkt i virksomhedernes
sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse. Tilsyn benyttes ved udstedelse, fornyelse,
opfølgning og ændring af sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser.
Påbud
Trafikstyrelsen kan udstede godkendelser med vilkår i forbindelse med godkendelse af infrastruktur
og køretøjer. Hvis vilkårene ikke opfyldes har Trafikstyrelsen i princippet mulighed for at
politianmelde virksomheden for at tilsidesætte vilkår eller betingelser knyttet til en tilladelse eller
godkendelse. Vilkåret vil typisk vedrøre indsendelse af dokumentation.
2.4.2. Transportministeriets overvejelser og forslag
Tilsyn
Gennem de senere år er der kommet nye aktører på jernbaneområdet, herunder entreprenører og
DSB vedligehold. Nogle af disse aktører kan opnå en sikkerhedscertificering, men det er ikke et
krav. Det kan forventes, at der vil være flere aktører på jernbanen, som ikke nødvendigvis har en
sikkerhedscertificering, og der har hidtil været en tendens til, at sikkerhedsmæssige ydelser i
stigende omfang lægges ud til disse. Trafikstyrelsen har i den forbindelse behov for at kunne føre
tilsyn med disse aktører.
I dag udføres dette tilsyn via de kontrakter, som jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne
indgår om køb af sikkerhedsmæssige ydelser. Reglerne vil medføre, at Trafikstyrelsen i forbindelse
med tilsyn med jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere fremover kan kræve
dokumentation direkte fra de virksomheder, der udfører sikkerhedsmæssige ydelser for disse i
stedet for at jernbanevirksomhederne/infrastrukturforvalterne først skal indhente dokumentationen
fra den pågældende aktør. Dette skal sikre en mere smidig og effektiv procedure.
Påbud
Det foreslås, at Trafikstyrelsen skal have mulighed for at udstede et påbud såfremt vilkår eller
betingelser i en godkendelse ikke efterleves. Når fristen for opfyldelse af vilkåret er udløbet vil
Trafikstyrelsen fremover foretage en revurdering af vilkåret og kan herefter udstede påbud. Såfremt
påbuddet ikke opfyldes, er der mulighed for at politianmelde efter reglerne om overtrædelse af
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
påbud. Det forventes, at dette ekstra administrative skridt vil få en præventiv effekt og medvirke til,
at virksomhederne opfylder de pågældende vilkår og betingelser.
2.5. Godkendelse og udpegning af læger og psykologer
2.5.1. Gældende ret
De personer, der udfører en sikkerhedsklassificeret funktion, skal have en helbredsgodkendelse
udstedt af Trafikstyrelsen. Forud for denne udstedelse skal den enkelte person gå til en
praktiserende læge og speciallæge for at få foretaget undersøgelse og udfyldt en blanket, som
herefter sendes til Trafikstyrelsens læge. Trafikstyrelsens læge foretager en lægefaglig vurdering og
indstiller herefter til styrelsen, hvorvidt der skal udstedes en helbredsgodkendelse til den
pågældende person.
2.5.2. Transportministeriets overvejelser og forslag
Ifølge lokomotivførerdirektivet (2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af
lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet), skal personer som
er indehavere af en lokomotivførerlicens helbredsundersøges med bestemte intervaller for at
opretholde licensen. Trafikstyrelsen skal som sikkerhedsmyndighed, og den myndighed der
udsteder lokomotivførerlicenser, enten godkende eller anerkende disse læger. Dette gælder ligeledes
for psykologer, der anvendes af personer, som ansøger om en lokomotivførerlicens og som skal
have godtgjort deres erhvervsmæssige psykiske egnethed. Med lovforslaget gives der mulighed for,
at transportministeren kan fastsætte regler om godkendelse af og tilsyn med læger og psykologer.
Ifølge forslaget vil transportministeren i den forbindelse kunne bemyndige sagkyndige, private
virksomheder eller offentlige institutioner til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov til at
udstede helbredsgodkendelser. Ordningen vil komme til at omfatte helbredsgodkendelse af alle
personer, som udfører en sikkerhedsklassificeret funktion på jernbaneområdet, og ikke kun
lokomotivførere. Denne ensartethed vil antages at være en fordel for berørte enkeltpersoner og
disses arbejdsgivere. Ordningen vil hermed komme til at ligne andre landes ordninger, herunder
Sveriges.
2.6. Havarikommissionen
2.6.1. Gældende ret
Den fælles Havarikommission for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen) blev etableret
med en lovændring i 2004. Jernbanetilsynets hidtidige undersøgelsesopgaver vedrørende
jernbaneulykker og -hændelser blev således lagt sammen med Havarikommissionen for Civil
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Luftfart, hvorved der blev etableret en fælles havarikommission.
Formålet med reglerne om undersøgelse af jernbaneulykker er at sætte rammerne for undersøgelse
af sådanne med henblik på at forebygge ulykker og afdække mulighederne for at forbedre
jernbanesikkerheden.
I dag undersøger Havarikommissionen ulykker som EU- og andre internationale regler stiller krav
om skal undersøges. Endvidere undersøger Havarikommissionen en række ulykker og hændelser,
der ligger ud over Havarikommissionens internationale forpligtelser.
2.6.2. Transportministeriets forslag og overvejelser
Det følger af EU direktiv 2004/49/EF art 19, stk. 1 og 2, at det alene er alvorlige ulykker, der skal
undersøges af Havarikommissionen.
En alvorlig ulykke defineres som alle togsammenstød eller -afsporinger, som resulterer i mindst én
dræbt eller mindst fem alvorligt tilskadekomne eller omfattende skade på rullende materiel,
infrastruktur eller miljø, og enhver anden lignende ulykke med indlysende konsekvenser for
reguleringen af jernbanesikkerheden eller sikkerhedsledelsen.
Ved «omfattende skade» forstås en skade, der af undersøgelsesorganet umiddelbart kan vurderes til
mindst 2 mio. EUR i alt.
Det foreslås, at Havarikommissionen fremover skal være forpligtet til at undersøge alvorlige
ulykker som foreskrevet i art. 19, stk. 1, hvorfor det som hovedregel kun er alvorlige ulykker, der
fremover vil blive undersøgt af Havarikommissionen.
Undersøgelser, der ligger udover det som følger af stk. 1, kan iværksættes, hvis
Havarikommissionen på baggrund af en risikobaseret vurdering beslutter dette.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne vil som led i deres sikkerhedsledelsessystem,
fortsat selv skulle undersøge ulykker og hændelser, som de er involverede i. Trafikstyrelsen skal
desuden modtage indberetninger fra de implicerede virksomheder vedrørende alle ulykker og
hændelser. Dette omfatter også de ulykker og hændelser, som Havarikommissionen er underrettet
om eller undersøger. Trafikstyrelsen driver og vedligeholder en database vedrørende alle ulykker og
hændelser på jernbaneområdet og analyserer dataene som led i dens funktion som
sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet.
2.7. Niveauoverkørsler
2.7.1. Gældende ret
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Med vedtagelsen af lov nr. 613 af 18. juni 2012 om ændring af lov om jernbane og lov om
offentlige veje samledes reglerne om jernbaneoverkørsler (niveauoverkørsler) i lov om jernbane.
Før dette tidspunkt fandtes reglerne om vejvendte sikkerhedsforanstaltninger, der er åbne for
almindelig færdsel, i lov om offentlige veje, mens reglerne om jernbaneoverkørsler, der ikke er
åbne for almindelig færdsel, fandtes i lov om jernbane (private overkørsler). Det var ikke hensigten
at ændre grundlæggende på den gældende retstilstand, men det var dog nødvendigt at justere og
opdatere reglerne.
Sammenskrivningen af reglerne i jernbaneloven medførte, at også vejvendte
sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel, blev omfattet
af jernbanelovens regler for jernbaneinfrastruktur, herunder reglerne om tilsyn, hvilket betød, at
Trafikstyrelsen blev eneste myndighed, der har kompetence til at føre tilsyn med
jernbaneoverkørsler. Samtidig blev Trafikstyrelsen myndighed for samtlige jernbaneoverkørsler.
Myndighedsopgaverne består i regeludstedelse, udstedelse af ibrugtagningstilladelser og
godkendelser samt tilsyn. Vejbestyrelsen og vejmyndigheden har ansvaret for vejsikkerheden op til
jernbaneoverkørslen.
Ved sammenskrivningen videreførte man begreberne fra lov om offentlige veje i jernbaneloven,
hvilket medførte, at der nu anvendes to forskellige begreber i lov om jernbane.
Begrebet ”jernbaneoverkørsel” anvendes for alle krydsninger i niveau mellem jernbane og veje, der
er åbne for almindelig færdsel. Dette begreb omfatter også krydsninger, der ikke er åbne for
motorkøretøjer (overgange). Begrebet ”private overkørsler og overgange” anvendes for alle
krydsninger i niveau mellem jernbaner og veje, der ikke er åbne for almindelig færdsel.
Regler om vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig
færdsel, findes i jernbanelovens § 8 a, stk. 1-3, § 21 i, stk. 1, nr. 3, § 21 k, stk. 4, § 21 l, stk. 4, §§ 21
x-21 z.
Ifølge § 8 a, stk. 3, kan transportministeren efter høring af den relevante
jernbaneinfrastrukturforvalter og vejbestyrelse pålægge jernbaneinfrastrukturforvalteren eller
vejbestyrelsen at anlægge eller udbygge viadukter til sikring af vejtrafikken i jernbaneoverkørsler,
der er åbne for almindelig færdsel. Bemyndigelsen er ikke delegeret.
§ 21 z indeholder regler om, at udgifter til anlæg eller udbygning af viadukter i forbindelse med
pålæg afholdes af staten.
I jernbanelovens § 21 a og § 21 b findes regler for de såkaldte private overkørsler og overgange.
Det er jernbaneoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel. Det vil typisk være
markoverkørsler, hvor det alene er den landmand, der ejer markerne på begge sider af banen, der
har adgang til overkørslen. Reglerne indeholder krav til brugeren af overkørslen, krav til
infrastrukturforvalteren på det pågældende baneafsnit, forbud mod uvedkommende færdsel og krav
til sikkerhedsforanstaltningerne.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
2.7.2 Transportministeriets overvejelser og forslag
Under revisionen af den gældende jernbanelov er det fundet uhensigtsmæssigt, at der anvendes
forskellige begreber for jernbaneoverkørsler alt efter, om de er åbne for almindelig færdsel eller ej.
Hertil kommer, at der i den gældende lov i flere sammenhænge eksplicit er nævnt vejvendte
sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at der ikke opstår tvivl om, at loven også tager højde for
vejsikkerheden i overkørslen.
Det er således fundet nødvendigt at ensrette begrebet, så der ikke opstår tvivl om, hvad begrebet
omfatter. Det foreslås derfor at anvende begrebet fra direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om
oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (omarbejdning). I direktivet
defineres ”jernbaneinfrastruktur” blandt andet som ”niveauoverkørsler med de til sikring af
vejtrafikken nødvendige anlæg”. Ved at overføre denne definition til jernbaneloven sikres det, at
jernbaneinfrastruktur i loven altid omfatter niveauoverkørsler med de til sikring af vejtrafikken
nødvendige anlæg. Dette betyder, at loven også omfatter hensyn til vejsikkerheden.
Begrebet ”sikkerhedsforanstaltninger” anvendes fortsat i samme betydning som anlæg, der skal
sikre vejtrafikken, idet det findes hensigtsmæssigt at videreføre et begreb, der er så indarbejdet i
gældende ret. Sikkerhedsforanstaltninger omfatter blandt andet krydsmærker, advarselssignalanlæg
og bomanlæg. Begrebet ”niveauoverkørsler” omfatter alle niveaukrydsninger mellem vej og bane.
Det vil sige, at begrebet også omfatter krydsninger, der ikke er åbne for motorkøretøjer.
Det er fundet hensigtsmæssigt at opdatere reglerne for de niveauoverkørsler, der ikke er åbne for
almindelig færdsel. At reglerne for disse overkørsler fremgår direkte af loven vurderes at være
historisk betinget og ikke i overensstemmelse med den systematik, der bruges i jernbaneloven i dag.
Det foreslås derfor, at transportministeren gives hjemmel til at fastsætte regler for disse overkørsler.
Det er ikke umiddelbart hensigten at ændre på de krav, der i dag fremgår direkte af loven, men der
vil i forbindelse med udmøntningen af reglerne blive lavet en gennemgang af, om reglerne er
tidssvarende, ligesom bemyndigelsen på længere sigt vil kunne anvendes til at fastsætte regler, der
afspejler ændrede sikkerhedsbehov.
Der er ikke fundet anledning til at videreføre den gældende § 8 a, stk. 3, og § 21 z om
transportministerens mulighed for at pålægge jernbaneinfrastrukturforvalteren eller vejbestyrelsen
at anlægge eller udbygge viadukter, og om at udgifter til dette afholdes af staten. Bestemmelserne
vurderes at være forældede, idet bestemmelserne ikke findes at være anvendt i en længere årrække.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommune
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.
I forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde(omarbejdning) kan der være
mindre administrative konsekvenser for det offentlige, herunder i forbindelse med øgede opgaver
for tilsynsorganet (i Danmark Jernbanenævnet). Det præcise omfang af disse konsekvenser er endnu
ikke afklaret.
Med øget liberalisering på jernbaneområdet, herunder flere aktører, kan lovforslaget endvidere
medføre en mindre administrativ konsekvens for sikkerhedsmyndigheden(Trafikstyrelsen) ved øget
tilsyn og opfølgning. Det præcise omfang af disse konsekvenser er endnu ikke afklaret.
Lovforslaget forventes at medføre en mindre offentlig administrativ lettelse som følge af, at
reglerne bliver mere tilgængelige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at få erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Lovforslaget forventes at medføre en mindre erhvervsadministrativ lettelse som følge af, at reglerne
bliver mere tilgængelige.
5. Administrative konsekvenser for borgerene
Lovforslaget forventes at medføre en mindre administrativ lettelse for borgere som følge af, at
reglerne bliver mere tilgængelige.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Som en del af lovforslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde
(omarbejdning), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om
jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til
jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og
opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering
(jernbanesikkerhedsdirektivet) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning). Herudover
videreføres gennemførelsen af de EU-retsakter, der er implementeret ved den gældende
jernbanelov.
De bemyndigelser, der gennemføres ved direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012, vil senere
blive ændret eller udmøntet ved administrative forskrifter.
8. Statsstøtteretlige aspekter
Lovforslaget forventes ikke at have statsstøtteretlige aspekter.
9. Høring
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Aalborg Kommune
Advokatsamfundet
Alstom
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik
Arriva Skandinavien A/S
Arriva Tog A/S
Atkins Danmark A/S
Balfour Beatty Rail Danmark A/S
Banedanmark Direktionen
Bombardier Transportation
Brancheforeningen Danske Advokater
Bravida Danmark A/S
CFL cargo Danmark ApS
CONPAO Consulting
Contec Rail ApS
COWI
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk arbejdsgiverforening
Dansk byggeri
Dansk cyklistforbund
Dansk Energi
Dansk Energinet
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Dansk Erhverv, Høringssager
Dansk Erhvervsfremme
Dansk Handicap forbund
Danske handicaporganisationer
Dansk Industri, Transport
Dansk Jernbaneforbund
Dansk Kollektiv Trafik (DKT)
Dansk Ledningsejerforum
Dansk Transport og Logistik – DTL
Danske Havne
Danske Regioner
Danske Speditører
DB Schenker Rail Scandinavia A/S
DB Schenker Rail Scandinavia A/S (Sikkerhed)
Det Centrale Handicapråd
DI Transport
DSB
Energinet.dk
Frie Jernbaneingenører ApS
Fagligt Fælles Forbund
Friluftsrådet
Forbrugerrådet
Havarikommissionen
Hector Rail AB
HK Trafik & Jernbane
Hove Rail Consult
Hovedstadens Lokalbaner A/S
Håndværksrådet
Interfleet Technology ApS
Jernbanenævnet
KL
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
Kystdirektoratet
Landdistrikternes Fællesråd
Landsorganisationen i Danmark
Leonhard Weiss Danmark A/S
Lloyds Lokalbanen A/S
Malus ApS
Metro Selskabet
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Metro Service A/S
Midtjyske Jernbaner A/S
Midttrafik
Movia
NEG Niebüll GmbH
NIRAS
NOAH-Trafik
NOB
Nordjyskejernbaner A/S
Odense Kommune
OEM Consult
Per Aarsleff A/S
Post Danmark A/S
PP Consult
Railcare Danmark
Railcare Sverige
Railpartner
Rambøll
Regionstog A/S
Rigsrevisionen
Ring 3 Letbane I/S
Rådet for Bæredygtig Trafik
Samferdselsdepartementet, NO
Scanscreen
Siemens A/S
SJ AB
Spitzke Scandinavia A/S
Strukton Rail Danmark
Sund & Bælt
Sund & Bælt Holding A/S
Sydtrafik
Teknologisk Institut
Trafikforbundet
Trafikselskaberne i Danmark
Trafikstyrelsen
Transport & Service Handel (DI)
Transportstyrelsen, SE
TX Logistik AG
TÜV Rheinland Intertraffic, DK
TÜV SÜD, Denmark
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Vejdirektoratet
Udviklingsselskabet By og Havn I/S
Øresundsbro Konsortiet
Århus Letbane I/S
Veteranbaner:
Blovstrød Banen
Dansk Jernbaneklub
Danske Veterantogsoperatørers Fællesrepræsentation
Djursland for fuld Damp
DSB Museumstog
Haderslev- Vojens banen
Hedelands Veteranbane
Hjerl Hedes Frilandsmuseum
Limfjordsbanen.dk
Mariager-Handest Veteranjernbane
Museumsbanen Maribo-Bandholm
MY Veterantog
Nordisk Jernbaneklub
Nordsjællands Veterantog
Omstigningsklubben
Projekt Amts banen på Als E- kleinbahn
Projekt Lille Vildmose banen
Projekt Mønsted Kalkgruber
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Struer Jernbane Klub
Syd Fyenske Veteranjernbane
Vestsjællands Veterantog
Veteranbanen Bryrup - Vrads VBV
Veterantog Vest
Østsjællandske Jernbaneklub
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387398_0049.png
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Der kan være mindre
administrative konsekvenser
for det offentlige, herunder i
forbindelse med øgede opgaver
for tilsynsorganet,
Jernbanenævnet.
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Administrative konsekvenser
for stat, regioner og kommuner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Der forventes mindre
erhvervsadministrativ lettelse
som følge af, at reglerne bliver
mere tilgængelige.
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Der forventes en mindre
Ingen
administrativ lettelse for
borgere som følge af, at
reglerne bliver mere
tilgængelige.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse
af et fælles europæisk jernbaneområde (omarbejdning), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april
2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets
direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til
jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug
af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering
(jernbanesikkerhedsdirektivet) samt dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om
interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet
(omarbejdning)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser [særlige bemærkninger]
Til kapitel 1
Formål
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 1
Der foreslås en formålsbestemmelse, der fastsætter, at lovens formål er at fastlægge rammerne for
skinnebåren trafik under hensyn til sikkerhed, fremkommelighed og samfundsøkonomi. Disse er
transportpolitiske mål, som regeringen har fundet vigtige at udarbejde lovgivning om og opstille
rammer for. Der er i den forbindelse særligt lagt vægt på hensynet til sikkerhed, fremkommelighed
og samfundsøkonomi. Der er anvendt begrebet skinnebåren trafik for at afgrænse lovens formål i
forhold til andre former for trafik f.eks. busser.
I den gældende lovs formålsbestemmelse findes udover formål endvidere definitioner. Der foreslås i
dette forslag en særskilt bestemmelse, der indeholder definitioner.
Til kapitel 2
Anvendelsesområde
Til § 2
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at loven som udgangspunkt gælder for jernbaner og bybaner.
Loven gælder for jernbane, dvs. al skinnebåren trafik i modsætning til den, der kører på gummihjul.
Med loven indføres et nyt begreb ”bybane”, der defineres i den foreslåede § 3. Begrebet er
indeholdt i det nye direktiv (2012/34/EU om oprettelse af et fælles jernbaneområde), hvor
begrebet ”transport i byer og forstæder” er defineret. Ved transport i byer og forstæder forstås
transportydelser, hvis hovedformål er opfyldelse af behovene i et bycentrum eller byområde,
herunder et grænseoverskridende byområde, samt transportbehovene mellem et sådant bycentrum
eller byområde og de omkringliggende områder.
Begrebet ”bybane” er bredt og omfatter Metro, S-banen og letbaner, herunder sporveje. Fælles for
bybanesystemerne er, at de er omfattet af hovedparten af lovens bestemmelser, jf. dog de foreslåede
stk. 3 og 4. Det vil sige, at alle lovens bestemmelser med undtagelse af de, der er opregnet i stk. 3
og 4 gælder for bybaner.
Bestemmelsen i
stk. 2
angiver, at veteranbanedrift kun er omfattet af lovens kapitel 8.
Veteranbanedrift er i forslagets § 3 defineret som ”jernbanedrift, som ikke primært tilsigter at
dække et trafikalt behov”.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastsætter anvendelsesområdet for bybaner. Bybaner er ikke omfattet af
kapitel 3 om markedsadgang, §§ 17-18 om tildeling af infrastrukturkapacitet og netredegørelse samt
§ 54, stk. 3, om erstatningsansvar for gods.
Bestemmelsen i
stk. 4
fastslår, at udover de i stk. 3 angivne bestemmelser er metro og letbaner ikke
omfattet af §§ 20-21 om kontrakter mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden samt
betaling for adgang og §§ 67-69 om helbreds- og kompetencekrav.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Da letbanen er et lukket system med kun én operatør er ovennævnte bestemmelser ikke relevante
for denne transportform. Ydermere gælder der ikke de samme EU-regler for letbaner, som der gør
for den konventionelle jernbane. Letbanerne udgør et lukket særligt banesystem uden
sporforbindelse til anden jernbaneinfrastruktur og uden mulighed for benyttelse af andet end
banernes eget særligt indrettede materiel. Da udførelsen af denne transportform adskiller sig
væsentligt fra den konventionelle jernbane ved at der bl.a. også køres på sigt og i gaderum og vej og
ikke i eget trace og på signaler, er det nødvendigt med særlige regler om kompetence og helbred for
føreren af letbanekøretøjer.
Metroen er ligesom letbanen et lukket system, hvor der kun kører metrotog. Det er derfor naturligt
at flere af lovens bestemmelser ikke gælder for metroen.
Bestemmelsen i
stk. 5
fastslår, at lovens kapitel 3 om markedsadgang og § 17 om tildeling af
infrastrukturkapacitet ikke gælder for privatbanerne, medmindre transportministeren har bestemt
om og i hvilket omfang de skal gælde. Privatbanerne er reguleret i lov om trafikselskaber.
Denne bestemmelse skal ses i lyset af, at privatbanerne i den første lovgivning fra 1998 ikke havde
adgang til statens jernbanenet, bortset fra de dele af nettet, hvor privatbanerne kører ind og ud fra en
station m.v. Med den nuværende lovgivning om privatbanerne er der mulighed for, at privatbanerne
kan få lov til at befærde statens net, under forudsætning af, at de opgiver deres eneret, således at
andre kan befærde privatbanernes jernbaneinfrastruktur.
Bestemmelsen i
stk. 6
fastslår, at loven ikke gælder for privatejet jernbaneinfrastruktur og køretøjer,
der udelukkende bruges på denne infrastruktur til ejerens egen godstransport.
For at et spor kan betragtes som privatejet jernbaneinfrastruktur, skal sporet ejes og anvendes af
samme virksomhed, der ikke er en jernbanevirksomhed, og anvendelsen må alene omfatte interne
godstransporter samt transporter til og fra det offentlige jernbanenet. Det betyder, at
jernbaneinfrastrukturen ikke må stilles til fri rådighed for andre jernbanevirksomheder, og at brugen
alene kan ske efter aftale med ejeren af infrastrukturen.
Herudover skal adgangen til sporet samt det tilhørende sporareal være et klart afgrænset privat
område, der er lukket af fra uvedkommende. Adgangen til den privatejede jernbaneinfrastruktur
betragtes som aflukket, hvis der f.eks. er bom over sporet, skiltet eller opsat hegn. Afgørende for
om et område ses som aflukket er, at det er klart, hvornår man bevæger sig ind på og ud fra
privatejet jernbaneinfrastruktur.
For så vidt angår aktiviteter på den privatejede jernbaneinfrastruktur i form af ændringer og
tilpasninger i sporene er disse ikke omfattet af lov om jernbane. Den enkelte virksomhed har derved
selv ansvaret for jernbanesikkerheden på området, herunder sporets tilstand mv. og fastsætter selv
egne sikkerhedsregler og retningslinjer, der skal finde anvendelse på det aflukkede private areal.
Alternativt kan den enkelte virksomhed indgå en aftale med en infrastrukturforvalter om forvaltning
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
af det enkelte spor.
Definitioner
Til § 3
Som noget nyt foreslås en bestemmelse, der definerer begreber på jernbaneområdet. Forslaget
indeholder seks definitioner. De fire af dem er en gennemførelse af definitioner i direktiv
2012/34/EU (recast af 1. jernbanepakke). Det er definitioner af ansøgere, infrastrukturforvaltere,
jernbaneinfrastruktur og jernbanevirksomheder. Herudover defineres bybaner og veteranbaner.
Bestemmelsens nr. 5 definerer jernbaneinfrastruktur som de infrastrukturelementer, der er defineret
i bilag I i direktiv 2012/34/EU, som hører til hoved- og sidesporene, med undtagelse af spor inden
for reparationsværksteder, baneværksteder eller lokomotivremiser samt private sportilslutninger.
De elementer, der er nævnt i bilaget, er:
- grunde
- banelegeme og planum, især dæmninger, gennemskæringer, dræninger og afvandingsgrøfter,
gennemløbsrør, beklædningsmure og beplantninger til beskyttelse af skråninger osv.;
personperroner og læsseramper, herunder på passagerstationer og i godsterminaler; rabatter
og sidestier; indhegningsmure, hække, stakitter; brandlinier; opvarmningsanlæg til
sporskifter; snehegn
- særlige konstruktioner: broer, stenkister og øvrige baneoverføringer, tunneller, overdækkede
gennemskæringer og øvrige baneunderføringer; støttemure og afskærmninger mod laviner,
nedstyrtende sten osv.
- niveauoverkørsler med de til sikring af vejtrafikken nødvendige anlæg
- overbygning: skinner, rilleskinner, tvangsskinner; sveller og langsveller, let profiljern til
skinnesamling; ballast inklusive grus og sand; sporskifter og skinnekryds; drejeskiver og
skydebroer (med undtagelse af dem, der kun bruges til motorvogne)
- adgangsveje for passagerer og gods, herunder vejadgang og adgang for gående passagerer ved
ankomst eller afrejse
- sikrings-, signal- og telekommunikationsanlæg på fri strækning, på banegårde og
rangerbanegårde, herunder anlæg til produktion, transformering og fordeling af elektrisk
strøm til signalvæsenet og telekommunikationsanlæggene; de til nævnte anlæg hørende
bygninger; skinnebremser
- belysningsanlæg til trafikkens afvikling og sikring
- anlæg til transformering og tilførsel af strøm til den elektriske togfremdrift; understationer,
strømforsyningsledninger mellem understation og køretråd, køreledninger med master,
tredjeskinne med bærestolper
- bygninger med tilknytning til infrastrukturen, herunder en anlægsdel til opkrævning af
transportafgifter
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til kapitel 3
Markedsadgang
Adgang til infrastrukturen
Til § 4
Bestemmelsen lovfæster det gældende princip i jernbaneloven i dag om, at der som udgangspunkt
er adgang for alle jernbanevirksomheder til på lige og gennemsigtige vilkår i en markedsmæssig
sammenhæng at benytte statens jernbaneinfrastruktur til såvel national som international trafik. Med
bestemmelsen præciseres endvidere, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde
(omarbejdning), at der som udgangspunkt også er lige adgang til jernbanerelaterede serviceydelser.
Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at ansøgere har lige adgang på ikke-diskriminerende vilkår til statens
jernbaneinfrastruktur, infrastruktur ejet af A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen
samt anden infrastruktur beliggende på den danske del af TEN-nettet samt til stationer,
kombiterminaler, rangerfaciliteter og jernbanerelaterede serviceydelser i tilknytning hertil.
Ansøgerkredsen er udvidet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.
november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (omarbejdning) og omfatter
nu også andre end jernbanevirksomheder.
Bestemmelsen fastslår, at ansøgere, jf. den foreslåede § 3, nr. 1, har ret til at søge om
infrastrukturkapacitet. For at kunne anvende en kanal i jernbaneinfrastrukturen kræves en
jernbanevirksomhed med gyldig licens.
Ansøgerkredsen, der kan søge om kapacitet på jernbaneinfrastrukturen er udvidet i forhold til
gældende ret til generelt at omfatte fysiske eller juridiske personer.
Med godsforordningen EU 913/2010 blev ansøgerkredsen udvidet med begrebet
godkendte
ansøgere.
Godkendte ansøgere er virksomheder, der, som købere af jernbanetransportydelser, uden
selv at være jernbanevirksomhed, har en erhvervsmæssig interesse i at reservere jernbanekapacitet.
Som eksempel på sådanne virksomheder nævntes speditører og operatører indenfor kombineret
transport. Med direktiv 2012/34/EU er afgrænsningen af den mulige kreds af ansøgere nu gjort
bredere, og der anvendes herefter begrebet
ansøger
som en fællesbetegnelse for en bred kreds af
juridiske og fysiske personer, der kan ansøge om infrastrukturkapacitet (kanaler) til både passagere
og godstrafik. Med etableringen af godskorridorerne i medfør af godsforordningen kan der
eksempelvis reserveres kapacitet af den af korridororganisationen etablerede
one-stop-shop,
der er
etableret udenfor Danmark.
Infrastrukturforvalteren kan fastsætte krav til ansøgere for at sikre, at infrastrukturforvalterens
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387398_0054.png
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
legitime forventninger om fremtidige indtægter og udnyttelsen af infrastrukturen kan opfyldes, jf.
den foreslåede § 10.
For at kunne benytte en tildelt kanal til transport skal den pågældende ansøger udpege en
jernbanevirksomhed, der skal indgå en aftale med en infrastrukturforvalter.
Som konsekvens af adgangen til nettet skal det tillige være muligt mod betaling at anvende de til
infrastrukturen tilknyttede serviceydelser og faciliteter, således at det i praksis gøres reelt muligt at
benytte jernbaneinfrastrukturen i erhvervsmæssig sammenhæng.
Adgangen til
serviceydelser og faciliteter
omfatter:
Passagerstationer, rejseinformationsvisning og passende muligheder for billetsalg
Godsterminaler, havneterminaler, depotspor, ranger- og togformeringsfaciliteter
Vedligeholdelsesfaciliteter undtaget dog vedligeholdelsesfaciliteter, som er
konstrueret til specielle togtyper.
Rengørings - og vaskefaciliteter og andre tekniske faciliteter
Levering af brændstof fra eksisterende brændstofpåfyldningsfaciliteter efter særskilt
fakturering
Der kan desuden stilles
ekstra ydelser
til rådighed omfattende:
Elforsyning efter særskilt fakturering i henhold til elmålerudstyr
Forvarmning af passagertog
Kontrol af transport med farlig gods og assistance til kørsel med specialtog
Der kan desuden stilles
hjælpeydelser
til rådighed omfattende:
Billetsalg på banegårde, adgang til telenet, teknisk inspektion af rullende materiel mv.
For passagertrafikken kan der for at sikre levering af tjenesteydelser af almen interesse reserveres
kapacitet til trafik udført som offentlig service.
For gennemførelse af international godstransport på jernbane kan der til det europæiske net af
jernbanegodskorridorer - i samarbejde med andre korridorlande - gives prioritet til kapacitet til
internationale godstog. I den forbindelse skal der være kapacitet, der tager hensyn til etablering- og
funktion af
One Stop Shop
(OSS) på den del af godskorridoren, der går gennem Danmark. OSS
betyder at der gives ansøgere mulighed for på et og samme sted og på en gang at anmode om og
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
modtage svar om infrastrukturkapacitet til godstog.
Adgangen til infrastrukturen kan desuden være begrænset af det i overensstemmelse med
godsforordningen konstaterede behov for tildelte kapacitet til internationale godstog ved de
på
forhånd fastlagte internationale godstogskanaler
eller en ligeledes afsat
reservekapacitet
til
godstog.
Det skal sikres, at reglerne for lige og ikke-diskriminerende og gennemsigtige adgang til
serviceydelser og faciliteter overholdes. Grundlaget herfor sikres bl.a. ved de rammer for
selvstændighed i beslutninger og udarbejdelse af selvstændige regnskaber, som gælder for de
pågældende services og faciliteter.
Bestemmelsen i
stk. 2
giver transportministeren hjemmel til at fastsætte regler om begrænsning af
retten til at medtage passagerer fra én station til en anden, hvor udøvelsen af denne ret vil skabe
ubalance i den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste. Bemyndigelsen forventes
anvendt til at fastsætte regler om grænseoverskridende passagertransport, hvor retten til adgang kan
begrænses, hvis trafikken kan bringe ubalance i økonomien i en kontrakt om offentlig servicetrafik.
Til § 5
Adgang til stationer, kombiterminaler og jernbanerelaterede serviceydelser
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 10 med de tilpasninger, der følger af direktiv
2012/34/EU på den måde, at andre end jernbanevirksomheder nu også kan reservere
betjeningskapacitet.
I dag er § 10 udmøntet i dels en bekendtgørelse om adgang til stationer (Bekendtgørelse nr. 560 af
21/06/2000) dels i bekendtgørelse om adgang til kombiterminaler (Bekendtgørelse nr. 168 af
03/03/2009). I bekendtgørelse om adgang til stationer er der fastsat en standsningsafgift for de
jernbanevirksomheder, der udfører fri trafik.
Bestemmelsens
stk. 1fastsætter,
at forvaltere af stationer tildeler mod betaling
jernbanevirksomheder betjeningskapacitet på stationer samt tilhørende faciliteter, der ligger på de
baneafsnit, som jernbanevirksomheden befærder.
Adgang til stationer og til på stationer at kunne udføre de for passagertransporten nødvendige
funktioner er en afgørende forudsætning for passagerjernbanevirksomhedernes aktiviteter.
Stationer omfatter ejendomme og arealer, og dele heraf, der er udpeget som stationer til brug for
optagning og afsætning af jernbanepassagerer.
For at sikre alle jernbanevirksomheders ret til adgang til stationer er der modtagepligt på alle
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
stationer, der ejes - eller forvaltes af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, når
jernbanevirksomheder har adgang til den infrastruktur, som stationen er placeret ved.
Dette indebærer, at stationen og dens øvrige faciliteter skal stilles til rådighed mod betaling for
jernbanevirksomheder på gennemsigtige vilkår, der er ikke-diskriminerende.
Modtagepligten gælder både eksisterende og fremtidige stationer.
På stationer skal jernbanevirksomhederne og deres passagerer kunne benytte stationsbygningen,
forpladser hertil, indre adgangsveje, ventesale og toiletter. Jernbanevirksomhederne skal være
berettiget til mod betaling at få stillet lokaler med en passende placering til rådighed til salg af
billetter. Desuden skal jernbanevirksomheden have adgang til i nødvendigt omfang mod betaling at
kunne håndtere togets almindelige funktioner ved eller uden for perron herunder f.eks.
rejseinformationsvisning. Dette gælder f.eks. også adgang til rengøring, strømforsyning til
opvarmning, køleanlæg og klargøring af tog, henstilling af tog i ledige perioder, faciliteter eller
plads til påfyldning af vand, tømning af toiletter etc.
Virksomheder, der anvender en station betaler stationens ejer eller forvalter leje for brug af
stationens faciliteter svarende til en forholdsmæssig del af de samlede omkostninger til stationen
tillagt en
rimelig fortjeneste,
mens særlige lokaleleje- eller serviceaftaler betales særskilt.
Jernbanevirksomhedens virksomhedsspecifikke investeringer selvfinansieres. Investeringer kan
efter forhandling og aftale finansieres over lejen.
Ved
rimelig fortjeneste
forstås en forrentning af egenkapitalen, der ligger på linje med de seneste
års gennemsnitlige afkast i den pågældende sektor og tager hensyn til den risiko, herunder for
indtægterne, eller fraværet af en sådan risiko, som operatøren af servicefaciliteten(stationen)
pådrager sig.
Det fastsættes i
stk. 2,
at forvaltere af kombiterminaler mod betaling skal tildele
jernbanevirksomheder betjeningskapacitet på kombiterminaler i samarbejde med
infrastrukturforvalteren for det baneafsnit, hvor kombiterminalerne er beliggende.
Kombiterminaler er terminaler hvor standardiserede lastebærere (containere, veksellad, løstrailere
mv.) bytter transportform – direkte eller med en tidsforskydning - mellem vej og jernbane, uden at
selve godset berøres. Terminalerne omfatter ejendomme og arealer, eller dele heraf, der af
transportministeren er udpeget som kombiterminaler.
Alle jernbanevirksomheder har ret til at benytte kombiterminaler, der alle har modtagepligt, når de
ejes og/eller bestyres af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere. Dette indebærer, at de
pågældende faciliteter skal stilles til rådighed for jernbanevirksomheder på vilkår, der ikke
diskriminerer mellem disse. Modtagepligten gælder både eksisterende og fremtidige
servicefaciliteter på terminalerne.
Brugerne af kombiterminalens ydelser betaler for den modtagne service en betaling, der modsvares
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
af omkostningerne ved at udføre den pågældende ydelse tillagt en rimelig fortjeneste.
Ved benyttelse af kombiterminaler skal alle jernbanevirksomheder kunne benytte sig af terminalens
spor, løftekapacitet, adgangsveje og alle andre installationer og tilbudte services, der er nødvendige
for en given transport og for omlæsning mellem bil og tog.
I forbindelse med benyttelse af terminaler må jernbanevirksomhederne også have adgang til i
nødvendigt omfang at kunne håndtere togets almindelige funktioner. Dette gælder f.eks. køleanlæg
og klargøring af tog, henstilling af tog i ledige perioder.
Infrastrukturforvalteren kan i ekstraordinære tilfælde, f.eks. ved akut opståede problemer med
trafikafviklingen, anvise plads på spor ejet af en jernbanevirksomhed.
Det fastsættes i
stk. 3,
at forvaltere af jernbanerelaterede serviceydelser mod betaling skal tildele
jernbanevirksomheder betjeningskapacitet til de pågældende ydelser. Jernbanerelaterede
serviceydelser omfatter vedligeholdelsesfaciliteter, klargøringscentre mv., dog ikke
vedligeholdelsesfaciliteter, der er beregnet for specifikke materieltyper.
Som noget nyt foreslås det, som følge af direktiv 2012/34/EU, at der på samme måde som på
stationer og kombiterminaler på lige og ikke-diskriminerende vilkår er adgang til jernbanerelaterede
servicefaciliteter.
Det angives, hvad servicefaciliteter omfatter. Dette er fundet hensigtsmæssigt idet begrebet
jernbanerelaterede serviceydelser ikke tidligere har været reguleret i lov om jernbane.
Servicefaciliteterne omfatter, ud over stationer og kombiterminaler, øvrige godsterminaler,
rangerterræner og togformeringsfaciliteter, herunder rangeringsfaciliteter, depotspor, andre tekniske
faciliteter, herunder rengørings- og vaskefaciliteter, sø- og indlandshavnefaciliteter, som er knyttet
til jernbaneaktiviteter, hjælpefaciliteter, brændstofpåfyldningsfaciliteter og levering af brændstof i
disse faciliteter.
Vedligeholdelsesfaciliteter er ligeledes omfattet af bestemmelsen, dog med undtagelse af
vedligeholdelsesfaciliteter, der er beregnet til typer af rullende materiel, der kræver specifikke
faciliteter. Det vil sige faciliteter, der er specielt bygget til og begrænset til vedligeholdelse af
bestemte typer togsæt. Som eksempel kan nævnes IC3 klargøringscentre.
Desuden kan ekstra ydelser stilles til rådighed. Disse omfatter f.eks. strøm til elektrisk kørsel. De
ekstra ydelser kan endvidere omfatte forvarmning af passagertog, særlige kontrakter om kontrol af
transport af farligt gods og assistance til kørsel af specialtog.
Operatører af servicefaciliteter kan, men er ikke forpligtet til at levere andre hjælpeydelser som
eksempelvis adgang til telenet, levering af supplerende oplysninger, teknisk inspektion af rullende
materiel, billetsalg på passagerbanegårde, og omfattende vedligeholdelsestjenester, der leveres i
vedligeholdelsesfaciliteter beregnet til typer af rullende materiel, der kræver specifikke faciliteter.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen i
stk. 4
gennemfører direktiv 2012/34/EU og fastlår, at ansøgere, der ikke er
jernbanevirksomheder på samme vilkår som i stk. 1-3 har ret til at reservere betjeningskapacitet på
jernbanestationer, på kombiterminaler og serviceydelser i tilknytning til tildelt
infrastrukturkapacitet.
Med vedtagelse af direktiv 2012/34/EU har ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, mulighed
for at reservere jernbanekapacitet med henblik på at kunne planlægge en bestemt trafik, der skal
gennemføres af en jernbanevirksomhed, med hvem ansøgeren indgår kontrakt. I konsekvens heraf
har ansøgere på samme måde, som jernbanevirksomheder hidtil, adgang til at forberede og
reservere ressourcer til den til trafikkens gennemførelse svarende hensigtsmæssige brug af stationer
og faciliteter. For brug af stationen erlægges en betaling, som er ikke diskriminerende i forhold til
andre brugere.
Ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, der ansøger om infrastrukturkapacitet, kan i
sammenhæng med den søgte infrastrukturkapacitet søge om kapacitet på kombiterminaler
beliggende ved den strækning, hvortil der søges kanaler. Ansøgere har herved mulighed for at
planlægge alle led i transportkæden for den del, der vedrører jernbanen.
Det bemærkes i den sammenhæng at vognmænd, som samarbejdspartnere til ansøgere
(jernbanevirksomheder mv.) der bruger en kombiterminal, har adgang til denne på lige og ikke-
diskriminerende vilkår og i øvrigt i overensstemmelse med konkurrencelovens bestemmelser.
Bestemmelsen i
stk. 5
fastslår, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om forvaltning af
og adgang til stationer, kombiterminaler og jernbanerelaterede serviceydelser.
Transportministeren kan i forbindelse med den nærmere regulering af kombiterminaler afgøre
hvilke terminaler, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 2, 4 og 6. Der kan i den sammenhæng
fastsættes regler for brug og adgang til øvrige godsterminaler – havneterminaler, rangerbanegårde
etc.
Bestemmelsen i
stk. 6
fastslår, at stk. 1-3 gælder tilsvarende for havne, hvortil der er knyttet
jernbaneaktiviteter og dertil hørende faciliteter til omladning.
Til § 6
Som noget nyt foreslås det, som følge af direktiv 2012/34/EU, at indføre krav til operatører af
servicefaciliteter.
Det foreslås i
stk. 1
at, hvor forvaltere af de i § 5 nævnte faciliteter samtidig kontrolleres direkte
eller indirekte af en jernbanevirksomhed, der har en dominerende stilling på
jernbanetransportmarkedet, hvor faciliteten benyttes, skal tildelingen forvaltes uafhængigt af den
pågældende virksomhed.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen indsættes for at sikre fuld gennemsigtighed og adgang uden forskelsbehandling til
servicefaciliteter og levering af ydelser ved disse faciliteter, stiller direktivet krav om, at hvis
operatøren af en servicefacilitet direkte eller indirekte kontrolleres af et organ eller en virksomhed,
som også er aktiv(t) og har en dominerende stilling på de nationale jernbanetransportmarkeder, hvor
faciliteten benyttes, skal operatørerne af disse servicefaciliteter være organiseret på en sådan måde,
at de er uafhængige af det pågældende organ eller den pågældende virksomhed med hensyn til
organisation og beslutningstagning. En sådan uafhængighed indebærer ikke krav om, at der skal
oprettes en særskilt juridisk enhed for servicefaciliteterne og kan opnås med to særskilte afdelinger
inden for én og samme juridiske enhed. For alle de servicefaciliteter, der er nævnt i direktivets bilag
II, punkt 2, er der krav om, at operatøren og organet eller virksomheden skal have særskilte
regnskaber, herunder særskilte balancer og driftsregnskaber.
Stk. 2
giver transportministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom, herunder regler om
særskilte regnskaber.
Til § 7
Som noget nyt foreslås det, som følge af direktiv 2012/34/EU, at indføre regler om, at ejere af
servicefaciliteter i visse situationer skal forpligtes til at udleje eller lease sine faciliteter.
Det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 6, at når en servicefacilitet ikke har været benyttet i mindst
to på hinanden følgende år, og jernbanevirksomheder over for operatøren af den pågældende
servicefacilitet har tilkendegivet interesse for adgang til faciliteten på grundlag af et påvist behov,
skal ejeren offentliggøre, at driften af faciliteten kan leases eller lejes som jernbaneservicefacilitet
helt eller delvis, medmindre operatøren af den pågældende servicefacilitet godtgør, at en
igangværende omstillingsproces forhindrer alle jernbanevirksomheder i at benytte den.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at såfremt en servicefacilitet jf. § 5 ikke har været benyttet i mindst to år
i træk skal ejeren offentliggøre, at faciliteten kan leases eller lejes helt eller delvist som
jernbanefacilitet, såfremt jernbanevirksomheder overfor ejeren eller forvalteren af faciliteten på
grundlag af et påvist behov har tilkendegivet interesse for adgang til faciliteten.
Herudover fastslår bestemmelsen, at dette ikke gælder såfremt ejeren eller forvalteren af
servicefaciliteten kan godtgøre, at en igangværende omstillingsproces forhindrer
jernbanevirksomheder i at benytte den.
Dette er for at sikre, at en igangværende omstilling ikke automatisk medfører, at faciliteten skal
stilles til rådighed, blot fordi denne omstillingsproces medfører, at servicefaciliteten ikke kan
benyttes i en længere periode.
Det foreslås i
stk. 2,
at indføre hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 8
Regnskaber
Bestemmelsen viderefører principperne i den gældende § 7 og gennemfører art. 6 i direktiv
2012/34/EU. Det er fundet hensigtsmæssigt at gennemføre bestemmelsen ved så vidt muligt at
gengive ordlyden i direktivet. Det er ikke fundet relevant at gengive direktivets art. 6, stk. 1 og 2,
der vedrører adskillelse mellem infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed, idet Banedanmark er
organisatorisk adskilt fra DSB således, at der ikke er risiko for, at der overføres midler fra den ene
til den anden.
Det foreslås i
stk. 1,
at jernbanevirksomheder skal føre og offentliggøre særskilte driftsregnskaber
og balancer på den ene side for aktiviteter i forbindelse med jernbanegodstransport og på den anden
side for aktiviteter i forbindelse med passagertransport. Offentlige midler, der udbetales til
aktiviteter i forbindelse med transporttjenester som led i offentlig tjeneste, skal figurere særskilt i de
relevante regnskaber, og de må ikke overføres til aktiviteter i forbindelse med andre
transporttjenester eller anden form for aktivitet.
Bestemmelsen supplerer årsregnskabsloven, gældende ret vedrørende skattelovgivning,
konkurrenceret, statsstøtte og eventuel særlovgivning om den enkelte jernbanevirksomhed.
Det foreslås i
stk. 2,
at regnskaberne vedrørende de forskellige aktivitetsområder, der henvises til i
stk. 1, skal føres således, at det er muligt at overvåge forbuddet mod, at offentlige midler, der er
betalt til et aktivitetsområde, overføres til et andet, samt at overvåge anvendelsen af overskud fra
andre forretningsaktiviteter. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
I dag er bestemmelsen udmøntet ved regnskabsreglementet for DSB samt bekendtgørelse nr. 1205
af 12. december 2012 om regnskabsreglement og konkurrenceretlige vilkår for privatbanerne.
Formålet med reglerne er at sikre indsigt i det offentlige, herunder regionernes, kontraktbetaling for
indkøb af offentlige serviceydelser og sikre grundlag for at midlerne kun anvendes til dette formål.
Reglerne om regnskaber er således et værktøj til etablering af gennemsigtighed og sikring mod
ikke-tilladt konkurrenceforvridende krydssubsidiering og kontrol af, hvorvidt en
jernbanevirksomhed misbruger en dominerende stilling.
Til kapitel 4
Virksomheder på jernbaneområdet
Jernbanevirksomheder
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 9
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 3, stk. 1 og § 4, med den ændring at der fremover
skal foretages underretning af Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) ved udstedelse af EU-
licenser ved fornyelse, suspension mv. mod tidligere EU-Kommissionen. Bestemmelsens
formulering er tilpasset reglerne om licenser i direktiv 2012/34/EU.
Tilladelsen
fastlægger de faglige, administrative og økonomiske betingelser, som er forudsætningen
for, at en virksomhed kan betragtes som kvalificeret til med trækkraft at udføre kørsel på
jernbaneinfrastrukturen.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at ret til at drive jernbanevirksomhed i Danmark kræver tilladelse
udstedt af Trafikstyrelsen. Herudover kræves sikkerhedscertifikat. Der henvises til de specielle
bemærkninger § 64.
Bestemmelsen i
stk. 2
giver transportministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om krav for
at opnå en tilladelse til at drive jernbanevirksomhed, skal krav om hæderlighed, finansiel kapacitet,
faglige kompetencer, og krav til dækning af erstatning være opfyldt.
I den gældende lov om jernbane er kravene til at opnå en tilladelse detaljeret beskrevet i
lovbestemmelsen. Med lovforslaget vil bestemmelsen kun overordnet angive kravene, hvorefter de
udmøntes detaljeret i en administrativ forskrift.
Jernbanevirksomheden skal drive personbefordring eller godstransport på jernbane som
jernbanevirksomhedens hovedaktivitet.
Bestemmelsen fastsætter de betingelser for opnåelse af en tilladelse, som jernbanevirksomhederne
skal opfylde. Betingelserne er krav om hæderlighed, finansiel kapacitet, faglig kompetence samt
dækning af erstatningsansvar, herunder ansvarsforsikring.
Ved krav om
hæderlighed
forstås, at virksomheden ikke må være blevet idømt straf for alvorlige
lovovertrædelser, herunder for overtrædelser i erhvervsforhold eller på transportområdet. Det
samme gør sig gældende for samtlige direktører og alle bestyrelsesmedlemmerne.
Jernbanevirksomheden må ikke være blevet dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af
bestemmelser på det social- og arbejdsretlige område, herunder forpligtelser i henhold til
lovgivningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og forpligtelser i henhold til
toldlovgivningen, når der er tale om en virksomhed, som ønsker at udføre grænseoverskridende
godstransport, der er omfattet af toldprocedurer.
Ved krav om
finansiel kapacitet
forstås, at jernbanevirksomheden skal have et økonomisk grundlag
for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt. Virksomheden skal dokumentere at have
kontanter eller andre værdier for i alt mindst 1 mio. kr. Der kan i stedet stilles sikkerhed af et
forsikringsselskab eller pengeinstitut på vilkår, som nærmere fastsættes af Trafikstyrelsen, herunder
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
vedrørende størrelse og indhold.
Jernbanevirksomheden skal forelægge en forretningsplan, der som minimum skal indeholde de
nedenfor nævnte oplysninger:
1. Åbningsbalance og årsbudget, der skal omfatte det første regnskabsår, skal indeholde alle de for
bedømmelsen nødvendige oplysninger om virksomhedens forventede indtægter og driftsudgifter,
herunder udgift til personale, administration, materiel, brændstof, forsikringer, vedligeholdelse,
forrentning og afskrivning.
2. En udførlig beskrivelse af de økonomiske bånd mellem virksomheden og enhver anden
erhvervsmæssig virksomhed, som den ansøgende virksomhed deltager i enten direkte eller gennem
beslægtede foretagender.
Herudover må jernbanevirksomheden ikke have en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og
derover.
Ansøgningen kan afslås, såfremt virksomheden har restancer til det offentlige, der overstiger 50.000
kr. Virksomheden giver Trafikstyrelsen mulighed for at indhente de relevante oplysninger hos
myndighederne.
Trafikstyrelsens praksis er at sende restanceforespørgsler til SKAT og den kommune, hvor
virksomheden har sit hjemsted i forbindelse med ansøgning, fornyet vurdering eller hvis styrelsen
på anden vis finder anledning hertil.
I medfør af betingelsen må jernbanevirksomheden heller ikke være erklæret konkurs, og det samme
gør sig gældende for samtlige direktører og alle bestyrelsesmedlemmerne.
Ved krav om
faglig kompetence
forstås, at jernbanevirksomheden i faglig henseende skal være
kvalificeret til at drive jernbanevirksomhed, herunder har etableret et godkendt
sikkerhedsledelsessystem. Trafikstyrelsens praksis er, at dette vilkår anses for opfyldt, hvis
virksomheden kan opnå et sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen.
Ved dækning af
erstatningsansvar
forstås, at jernbanevirksomheden skal have en gyldig
ansvarsforsikring, som løber fra driftsstart, for at kunne opnå en tilladelse. Der henvises til kapitel 9
om erstatning og forsikring, som indeholder forsikringspligtens omfang. Da de fleste
ansvarsforsikringer udløber årligt, har Trafikstyrelsens tilsynspraksis på dette område været, at
styrelsen hvert år har anmodet om at få fremsendt ny forsikringsdokumentation.
Transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for opnåelse af
tilladelse til at drive jernbanevirksomhed.
I medfør af
stk. 3
kan transportministeren fastsætte regler om udstedelse, fornyet vurdering,
suspension, vilkår, tidsbegrænsning eller tilbagekaldelse af tilladelser.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
I medfør af
stk. 4
skal Trafikstyrelsen underrette Det Europæiske jernbaneagentur (ERA) om
udstedelse, suspension, ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser.
Bestemmelsens
stk. 5
indeholder regler om gensidig anerkendelse af tilladelser, som er udstedt af
andre medlemsstater i henhold til EU-reglerne.
Ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder
Til § 10
Bestemmelsen er ny og en konsekvens af reglerne i direktiv 2012/34/EU om ansøgere.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, skal have en
godkendelse af infrastrukturforvalteren på det pågældende baneafsnit, for at kunne reservere
infrastrukturkapacitet.
Hidtil har begrebet ”godkendte ansøgere” optrådt i godsforordningen, der for Danmarks
vedkommende først effekturers/træder i kraft per 10. november 2015. Godkendte ansøgere har
derfor aldrig haft adgang til statens jernbaneinfrastruktur
Det at kunne reservere jernbanekapacitet er ikke længere forbeholdt godkendte
jernbanevirksomheder med gyldig licens. Direktivet har som nævnt indført begrebet ansøger om
den, der søger om jernbaneinfrastrukturkapacitet. Ansøger-begrebet omfatter en
jernbanevirksomhed, en international sammenslutning af jernbanevirksomheder eller andre fysiske
eller juridiske personer som f.eks. kompetente myndigheder i henhold til forordning (EF) nr.
1370/2007 og speditører samt operatører inden for kombineret transport, som har en almennyttig
eller forretningsmæssig interesse i at købe infrastrukturkapacitet.
Det ved godsforordningen introducerede begreb godkendte ansøger er forsvundet med vedtagelse af
direktiv 2012/34/EU, samtidig er anvendelsen af udtrykket jernbanevirksomhed i forbindelse med
ansøgninger om kapacitet med inkluderet i samlebegrebet ansøger.
Købere af jernbanetransportydelser kan nu deltage direkte i kapacitetstildelingsprocessen. Det
betyder, at ansøgere, der omfatter andre virksomheder end jernbanevirksomheder, kan søge om – og
få tildelt infrastrukturkapacitet (kanaler) på jernbanen.
Bestemmelsen i
stk. 2
angiver, hvad der skal til for at opnå godkendelse i henhold til stk. 1. Den
pågældende ansøger skal have en almennyttig eller forretningsmæssig interesse i at reservere
infrastrukturkapacitet
En ansøger, der gennem tildelingsprocessen har fået tildelt jernbaneinfrastrukturkapacitet, skal for
at kunne benytte en sådan infrastrukturkapacitet udpege en jernbanevirksomhed, der skal indgå de
nødvendige offentlig- eller privatretlige aftaler med infrastrukturforvalterne om den anvendelsen af
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
jernbaneinfrastrukturen – eventuelt via de på godskorridorerne indførte one- stop-shops.
Bestemmelsen i
stk. 3
bestemmer, at Banedanmark fastsætter nærmere regler om vilkår for
godkendelse af ansøgere, jf. stk. 1 og 2.
Bestemmelsen fastslår, at Banedanmark fastsætter vilkår for godkendelse af ansøgere, der ikke er
jernbanevirksomheder, som har en almennyttig og forretningsmæssig interesse i at købe
infrastrukturkapacitet med det formål at organisere, men ikke selv udføre trafik.
Banedanmark fastsætter krav med hensyn til de forudsætninger, som ansøgerne skal opfylde.
Herunder kan Banedanmark fastsætte krav til ansøgere for at sikre, at infrastrukturforvalterens
berettigede forventninger om fremtidige indtægter og udnyttelsen af infrastrukturen kan opfyldes.
Sådanne krav skal være rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende.
Hvis Banedanmark fastsætter krav om en finansiel garanti, må denne ikke overstige et passende
niveau, der står i rimeligt forhold til niveauet for ansøgerens forventede aktivitet, og en garanti for
evnen til at udarbejde bud på infrastrukturkapacitet i overensstemmelse med reglerne.
Banedanmark fastsætter vilkårene for godkendelse i en bekendtgørelse. Vilkårene skal endvidere
gengives i netredegørelsen.
Andre virksomheder
Til § 11
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 4a, stk. 1, med sproglige tilpasninger, herunder
er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere kravet om forsikring.
Bestemmelsen fastsætter, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
sikkerhedscertificering af virksomheder og personer, og krav om forsikring af virksomheder og
personer, som udfører opgaver for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere.
Transportministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om certificering af andre
virksomheder end jernbanevirksomheder. Her tænkes primært på certificering af entreprenører, der
udfører opgaver på jernbanenettet samt virksomheder, der står for kørsel af måletog, målevogn samt
virksomheder, som har ansvar for vedligeholdelse af køretøjer, værksteder m.fl. Dette muliggør, at
entreprenørerne og virksomhederne, der står for kørsel af måletog eller målevogn, selv kan færdes
på jernbanenettet med materiel og materiale til eget brug. Formålet med bestemmelsen er at gøre det
muligt for andre virksomheder end jernbanevirksomheder at blive certificeret, således at de kan
udføre opgaver på jernbanenettet, som kræver kørsel, herunder kørsel med fx målevogn eller
materiel og materialer. Der skal dog være tale om kørsel til såkaldt eget brug.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Certificerende virksomheder
Til § 12
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 4a, stk. 2, med sproglige tilpasninger.
Bestemmelsen giver mulighed for, at transportministeren kan bestemme, at andre private godkendte
virksomheder (såkaldte akkrediterede virksomheder) kan certificere virksomheder. Ifølge
Kommissionens forordning 445/2011/EU samt kommende EU-regler om virksomheder på
jernbaneområdet, skal virksomheder, som har ansvar for vedligeholdelse af køretøjer, værksteder
m.fl., kunne certificeres. Det vil sige at en virksomhed, som vedligeholder køretøjer på
jernbaneområdet f.eks. DSB vedligehold, vil kunne opnå et certifikat til dette. Dette sker således, at
den certificerende virksomhed udsteder et certifikat til eksempelvis DSB vedligehold.
Certificeringen er et bevis på, at vedligeholdelsesvirksomheden opfylder kravene i EU-reglerne.
Formålet med certificeringen er at sikre, at ethvert køretøj, som vedligeholdelsesvirksomheden står
for vedligeholdelse af, er i sikker driftstilstand.
Certificering er f.eks. et krav for virksomheder, der forestår vedligeholdelse af godsvogne fra 2013,
de såkaldt vedligeholdelsesansvarlige (ECM).
Med henblik på at sikre, at de certificerende virksomheder (certifikatudstederen) udfører deres
virksomhed på samme grundlag og efter samme retningslinjer både i Danmark og i resten af EU,
skal der ske en akkreditering (godkendelse og kvalitetssikring) af disse. Når de certificerende
virksomheder er omfattet af en akkrediteringsordning, sikres en national og international
anerkendelse af de certifikater, som er udstedt. Akkreditering af de certificerende virksomheder sker
i Danmark af DANAK, som er et uafhængigt organ udpeget af staten til dette formål.
Transportministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om en akkrediteringsordning.
Forretningsbetingelser mv.
Til § 13
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 12, stk. 1 og 3.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at jernbanevirksomhederne skal udarbejde forretningsbetingelser,
hvori virksomhedernes regler vedrørende befordring, herunder erstatningsansvar over for passagerer
ved skade på bagage, og reglerne i passagerrettighedsforordningen og om erstatning i forbindelse
med national godstransport skal gengives. Forretningsbetingelserne skal anmeldes til
Trafikstyrelsen.
Baggrunden for at passagerrettighedsforordningen er omfattet af bestemmelsen er, at
jernbanevirksomhederne efter forordningen pålægges visse forpligtelser i forhold til passagererne,
herunder erstatning ved forsinkelser, om handicapforhold og for bevægelseshæmmede.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Efter forordningens artikel 29 skal jernbanevirksomhederne, når de sælger billetter til befordring
med jernbane, oplyse de rejsende om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til forordningen.
Med henblik på at opfylde dette informationskrav kan jernbanevirksomhederne anvende et
sammendrag af bestemmelserne i forordningen, som Kommissionen vil udarbejde.
Det fremgår af forordningens artikel 11 om erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage,
at jernbanevirksomhederne er erstatningsansvarlige i et nærmere angivet omfang med forbehold for
gældende national ret, hvorved passagererne indrømmes supplerende erstatning. Dette indebærer, at
national ret, der giver passagererne en bedre stilling end det, der følger af forordningen, går forud
for forordningens regler.
Hvis jernbanevirksomhederne alene anvender et af Kommissionen udarbejdet sammendrag af
bestemmelserne i forordningen, vil passagererne i Danmark ikke blive tilstrækkeligt oplyst om
deres retsstilling for så vidt angår de områder, hvor dansk ret lovligt stiller dem bedre end
forordningens bestemmelser.
Det er derfor nødvendigt af hensyn til passagererne, at det samlet et sted fremgår præcis, hvilke
regler der gælder med hensyn til f.eks. erstatningsansvaret over for passagererne og deres bagage.
I overensstemmelse med forordningens artikel 6 kan jernbanevirksomhederne i øvrigt tilbyde
kontraktbetingelser, der er gunstigere for passageren end betingelserne i forordningen.
Stk. 2
fastslår, at jernbanevirksomhedens forretningsbetingelser skal være offentligt tilgængelige.
Kontrolafgifter
Til § 14
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 23, med sproglige ændringer.
Transportministeren bemyndiges i
stk. 1
til at fastsætte regler om jernbanevirksomhedernes adgang
til at opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig
rejsehjemmel (billetter og kort).
Ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om jernbanevirksomhedernes adgang til at opkræve
kontrolafgift og ekspeditionsgebyr er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1132 af 28. september 2010 om
farligt gods, kontrolafgifter og tilladelse til jernbanevirksomhed m.v. Herefter kan
jernbanevirksomhederne, opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke
foreviser gyldig rejsehjemmel (billet og kort). Kontrolafgift og ekspeditionsgebyr fastsættes i
jernbanevirksomhedens forretningsbetingelser. Kontrolafgifter og ekspeditionsgebyr inddrives efter
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ifølge
stk. 2
inddrive skyldige beløb ved modregning i
overskydende skat.
Herudover bestemmer
stk. 3,
at passagerer der ikke er i besiddelse af gyldig rejsehjemmel, har pligt
til på forlangende at forevise legitimation med henblik på at fastslå passagerernes identitet.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Færdselsregler
Til § 15
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende lovs § 8 c.
Bestemmelsen fastslår, at jernbanevirksomheder skal overholde infrastrukturforvalterens krav til
færdsel på de enkelte baneafsnit.
Bestemmelsen hører sammen med den foreslåede § 19, stk. 1, som omhandler
infrastrukturforvalterens krav til færdsel på de enkelte baneafsnit og krav om, at disse skal
offentliggøres, således at de er tilgængelige for jernbanevirksomhederne.
Formålet er at gøre kravene bindende for jernbanevirksomhederne. Som eksempel kan nævnes
Banedanmarks krav til kørsel på strækninger udrustet med ERTMS (European Rail Traffic
Management System).
Til kapitel 5
Infrastruktur og infrastrukturforvaltning
Banedanmark
Til § 16
Det foreslås som noget nyt, at der indsættes en specifik bestemmelse om Banedanmark.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur.
Banedanmark driver statens infrastruktur på en effektiv, økonomisk og sikkerhedsmæssigt
forsvarlig måde og dermed sikrer grundlag for en effektiv togdrift.
Bestemmelsen i
stk. 2
giver hjemmel til, at Banedanmark kan forvalte anden infrastruktur i henhold
til aftale med infrastrukturejer. Denne forvaltning kan blandt andet bestå af varetagelse af
kapacitetstildeling og trafikstyring, som det eksempelvis finder sted på Øresundsbroen i henhold til
aftale mellem Banedanmark og Øresundsbro Konsortiet.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastslår, at Banedanmark varetager kapacitetstildelingog trafikstyring på
infrastruktur ejet af A/S Storebælt og A/S Øresund.
I sammenhæng hermed forslås det i
stk. 4,
at Banedanmark varetager kapacitetstildeling og
trafikstyring på infrastruktur ejet af A/S Femern Landanlæg. Banedanmark kan endvidere varetage
kapacitetstildeling på infrastruktur ejet af Femern A/S. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 sikrer, at
infrastrukturen på de faste forbindelser forvaltes og drives således, at de indgår som integrerede
dele af det danske jernbanenet. På den måde sikres en effektiv og samlet jernbanedrift.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
For så vidt angår Banedanmarks rolle i forhold til infrastrukturen på Storebælt og
Øresundsforbindelsen er dette reguleret i § 4 i lov nr. 588 af 25. juni 2005 om Sund og Bælt
Holding A/S.
Kapacitetstildeling
Til § 17
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 9, stk. 1-4, med en række sproglige ændringer.
Herudover er bestemmelsen tilpasset, så den generelt tager højde for EU-regler på området,
herunder godsforordningen og direktiv 2012/34/EU. Som følge heraf foreslås det, at fortrinsretten i
stk. 3 for offentlig service trafik og herefter godstrafik i internationale godskorridorer byttes om.
Det fastslås i
stk. 1,
at infrastrukturforvalteren tildeler infrastrukturkapacitet på det pågældende
baneafsnit.
Bestemmelsen i stk. 1 regulerer tildelingen af rettigheder til benyttelse af infrastrukturen, dvs.
infrastrukturkapacitet(kanaler), som tildeles ansøgere.
I henhold til evt. indgåede trafikeringsaftaler kan andre infrastrukturforvaltere tildele
jernbaneinfrastrukturkapaciteten på vegne af den pågældende infrastrukturforvalter, som det
eksempelvis foregår, når Banedanmark kan tildele kapacitet på Øresundsforbindelsen, hvor
Banedanmark efter aftale forvalter infrastrukturen.
Bestemmelsen omfatter tildeling til såvel passagertrafik som godstransport på statens
jernbaneinfrastruktur og den infrastruktur i øvrigt, hvor Banedanmark er tillagt tildelingsopgaven.
Kapacitetsansøgere søger jernbaneinfrastrukturforvalteren om
jernbaneinfrastrukturkapacitet/kanaler, dvs. om ret til at disponere over en bestemt del af
infrastrukturen i en vis periode. Der kan søges om ret til at fremføre et eller flere tog med nærmere
angivne specifikationer bl.a. vedrørende afgang og ankomst til terminal, station, havnespor eller
grænse mv.
Infrastrukturforvalteren imødekommer i videst muligt omfang ansøgninger om
infrastrukturkapacitet.
I
stk. 2
fastslås det, at infrastrukturforvalteren i de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker
om infrastrukturkapacitet på et baneafsnit, fordeler infrastrukturforvalteren kapaciteten efter
nærmere regler fastsat af transportministeren. Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr.
59 af 2. februar 2004 med senere ændringer om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler)
m.v.
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen i
stk. 3
fastslår, fortrinsret gives til godstrafik i internationale
godstogskorridorer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 913 af 22.
september 2010 (godsforordningen) og derefter til offentlig servicetrafik.
Bestemmelsen, der
er ny, foreslås indført som følge af regler om kapacitetstildeling i godsforordningen.
Med godsforordningens ikrafttræden er der indført forhåndsprioriteringer af godstogskanaler på
visse strækninger (Øresundsbron – Ringsted/Ringsted – Femern Bro (ved åbning af forbindelsen
over Femern Bælt)/Ringsted – Snoghøj – Padborg – grænsen (2015). Dette indebærer, at der ikke
kan prioriteres ud fra andre hensyn end disse. Uden for godskorridoren kan transportministeren
fastsætte regler om prioritering af kapacitetstildeling, herunder PSO-trafik.
I samordningsbestræbelserne vil parterne blive hørt og forskellige løsningsmuligheder søgt
tilvejebragt indenfor en rimelig frist. Infrastrukturforvalteren etablerer et tvistbilæggelsessystem.
Principperne for samordning skal fremgå af netredegørelsen.
I fastlæggelsen af rammerne for tildeling af infrastrukturkapacitet skal der tages hensyn til
gældende EU regler for tildelingsprocessen herunder samarbejde om kapacitetstildeling med
tilgrænsende infrastrukturforvalteres net.
I køreplanen kan der reserveres kapacitet til trafik udført som offentlig service i forbindelse med
henholdsvis forhandlede eller udbudte kontrakter herom.
Der skal desuden reserveres kapacitet til opfyldelse af aftaler indgået med andre
infrastrukturforvaltere inden for godskorridorsamarbejdet i Korridor 3 (Stockholm/Oslo - Palermo)
til brug for One-stop-shop (OSS), som er et ”bestillingskontor” for kapacitet på hele
godskorridoren. På godskorridoren foretages af korridorsamarbejdet reservation af
på forhånd
reserverede godskanaler
og
reservekanaler
beregnet på fortrinsvis internationale godstog.
Stk. 4
fastslår, at kapacitet, der ikke er fordelt i henhold til stk. 1, 2 og 3 fordeles til ansøgende
jernbanevirksomheder således, at der tages hensyn til virksomhedernes hidtidige
kapacitetsrettigheder, at der inden for nærmere fastsatte rammer stilles kapacitet til rådighed for
jernbanevirksomheder, som for første gang ansøger om rettigheder til baneafsnittet, og at
infrastrukturen i øvrigt udnyttes på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde.
Oplysninger om infrastrukturen
Til § 18
Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den gældende lovs § 9, stk. 6. Herudover er
bestemmelsen som følge af direktiv 2012/34/EU tilpasset, bl.a. er der tilføjet bestemmelser om, at
netredegørelsen skal indeholde henvisning til en hjemmeside, hvor oplysninger om vilkår for
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
adgang til servicefaciliteter, kan findes. Direktivets regler om ansøgere, der ikke er
jernbanevirksomheder, er delvist implementeret ved denne bestemmelse i den foreslåede stk. 3.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Banedanmark udarbejder og offentliggør en netredegørelse om
karakteren af den infrastruktur, der er til rådighed for jernbanevirksomhederne, og vilkårene for
jernbanevirksomhedernes adgang til infrastrukturen, herunder om afgifter og
jernbanevirksomhedernes betaling for benyttelse af infrastrukturen.
Bestemmelsen i
stk. 2
angiver, at Banedanmark i netredegørelsen skal henvise til en hjemmeside,
hvor oplysninger om vilkårene for jernbanevirksomhedernes adgang til servicefaciliteter, der er
omfattet af § 5, hvortil jernbanevirksomhederne har adgang, og for levering af ydelser i disse
faciliteter.
Bestemmelsen indeholder i
stk. 3
endvidere en bemyndigelse til at transportministeren kan fastsætte
nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2. Bemyndigelsen er i dag udmøntet i
bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler)
m.v.
Krav til færdsel og teknisk information
Til § 19
Bestemmelsen er med sproglige tilpasninger en videreførelse af den gældende lovs § 8 a, stk. 4 og §
8 c, stk. 1 og 3.
Stk. 1
bestemmer, at jernbaneinfrastrukturforvalterens krav til færdsel på de enkelte jernbaneafsnit
skal offentliggøres og være tilgængelige for alle jernbanevirksomheder.
Formålet er at sikre, at infrastrukturforvalterens sikkerheds- og drifts- og trafikstyringskrav på de
enkelte baneafsnit bliver offentliggjort, f.eks. på infrastrukturforvalterens hjemmeside, og er
tilgængelige for alle jernbanevirksomhederne.
Stk. 2
bestemmer, at infrastrukturforvalteren skal stille de tekniske forskrifter, der er nødvendige for
kørslen på et baneafsnit, til rådighed for jernbanevirksomhederne. Som eksempler på sådanne
regelsæt kan nævnes forskrifter for indbygning af ATC (automatisk togkontrol), forskrifter for
indbygning af radiosystemer og forskrifter vedrørende krav til støjstrømme.
Stk. 3
giver transportministeren mulighed for at pålægge infrastrukturforvaltere at afgive tekniske
og statistiske oplysninger om den infrastruktur, de forvalter, herunder oplysninger om
jernbanevirksomhedernes trafik på infrastrukturen, i den form som ministeren bestemmer.
Kontrakter mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 20
Bestemmelsen viderefører med nogle sproglige og en enkelt indholdsmæssig ændring den gældende
lovs § 9, stk. 5.
Bestemmelsen fastslår, at jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal indgå aftale i
forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet om samarbejdsrelationer og betingelser for
benyttelse af infrastrukturen m.v.
Som noget nyt skal kontrakten efter lovforslaget indeholde bestemmelser om den bod- og
bonusordning, som det i EU-lovgivningen er obligatorisk for jernbanevirksomhederne og
infrastrukturforvalteren at indgå med hinanden. Efter den gældende jernbanelovs § 9, stk. 5, kan
kontrakten indeholde bestemmelser om bod, men dette er ikke et krav. Bods- og
bonusbestemmelser forventes at forøge infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens
incitament til at sikre rettidig togdrift.
Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigelse til transportministeren til at udstede regler om
kontrakten mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden. Bemyndigelsen er for så vidt
angår kontrakter udmøntet ved §§ 16-18 i bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. med senere ændringer.
For så vidt angår bodsbestemmelser er bemyndigelsen udmøntet ved bekendtgørelse nr. 215 af 6.
marts 2914 om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på
jernbane og bekendtgørelse nr. 214 af 10. marts 2014 om infrastrukturafgifter m.v. for statens
jernbanenet.
Betaling for adgang til statens infrastruktur
Til § 21
Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den gældende lovs § 11.
Hensigten med baneafgifter og miljøtilskud er at give jernbanevirksomhederne tilskyndelse til en
mere hensigtsmæssig udnyttelse af jernbanenettet og at fremme brugen af jernbanen som en
miljørigtig transportform.
Stk. 1
giver transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om den betaling, som
jernbanevirksomheder skal betale til for at benytte infrastruktur.
Stk. 2
bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler for en kompensationsordning med
henblik på konkurrencemæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre former for
godstransport.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bemyndigelserne i stk. 1 og 2 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2015 af 6. marts 2014 om betaling
for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane, der bl.a.
gennemfører EU-regler om infrastrukturafgifter. Ifølge bekendtgørelsen skal jernbanevirksomheder
betale afgift for kørsel på statens jernbaneinfrastruktur i form af kilometerafgift, tonkilometerafgift
og kapacitetsafgift samt broafgifter for passage af Storebælt og Øresund. Bekendtgørelsen
indeholder også regler for miljøtilskud.
Den gældende ordning, der trådte i kraft d. 1. januar 2013, er vedtaget som led i aftalen mellem
regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Elektrificering af jernbanen mv. d.
7. februar 2012.
Direktiv 2012/34/EU indeholder regler om infrastrukturafgifter, herunder at Kommissionen bl.a.
skal fastsætte regler om metoderne til beregning af de omkostninger, der påløber direkte som følge
af togtjenesten. Bemyndigelsen i stk. 1 kan anvendes til at gennemføre disse regler.
For så vidt angår bemyndigelsen i stk. 2 til at fastsætte en kompensationsordning for udækkede
miljø- og infrastrukturomkostninger, anvendes den, hvor det kan påvises, at konkurrerende
transportformer ikke i samme grad som jernbanevirksomheder betaler de samfundsøkonomiske
miljø- og infrastrukturomkostninger og omkostninger ved ulykker, som de pågældende
transportformer giver anledning til.
Ifølge
stk. 3
kan transportministeren bestemme, at jernbanevirksomheder mod særskilt betaling kan
købe særlige ydelser af infrastrukturforvalteren
Bestemmelsen i stk. 3 skal regulere situationer, hvor jernbanevirksomheder har særlige ønsker til
infrastrukturen, som ikke indgår i statens prioritering. Transportministeren kan i sådanne tilfælde
træffe beslutning om, at infrastrukturforvalteren kan indgå aftale med jernbanevirksomheden om
udførelse af sådanne særlige ydelser mod fuld betaling. Særlige ydelser kan eksempelvis være vand
til klargøring af tog, forvarme osv.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende lovs § 11 a.
Bestemmelsen sikrer, at Banedanmark kan forsyne jernbanevirksomhederne med kørestrøm og
undtager Banedanmarks elforsyningsaktiviteter fra reglerne i elforsyningsloven, lovbekendtgørelse
nr. 279 af 21. marts 2012 med senere ændringer.
Transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser for Banedanmarks
elforsyningsaktiviteter. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 543 af 16. juni 2004 om
Banedanmarks elforsyningsvirksomhed.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Drift og trafikstyring
Til § 23
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 8 b.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at infrastrukturforvalteren har ansvaret for en sikker trafikstyring for
den del af jernbaneinfrastrukturen, som den pågældende infrastrukturforvalter forvalter.
Infrastrukturforvalteren har i forvejen ansvaret for at vedligeholde infrastrukturen ud fra de
gældende normer og regler.
Placering af ansvaret for en sikker trafikstyring hos infrastrukturforvalteren hænger naturligt
sammen med, at ansvaret for den infrastruktur, der køres på, er bygget og vedligeholdt efter
gældende normer og bestemmelser.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastsætter, at hvis en infrastrukturforvalter ønsker, at ansvaret for
trafikstyringen skal varetages af en anden virksomhed, skal Trafikstyrelsen godkende dette.
Trafikstyrelsen kan fastsætte vilkår herfor.
Trafikstyrelsen kan f.eks. i den forbindelse stille vilkår, der skal sikre den fornødne kompetence
eller andre relevante forhold.
Sikring af baneafsnittet og driften på sporene
Til § 24
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 21 c, med en sproglig ændring, der præciserer,
at bestemmelsen også omfatter opstemning.
Bestemmelsen fastslår, at det kræver tilladelse fra infrastrukturforvalteren af det pågældende
baneafsnit
at
foretage udgravninger eller opfyldninger eller anbringe materiel eller materialer, i en
sådan nærhed af infrastrukturforvalterens grund, at der derved kan opstå fare for driften,
at
føre
ledninger over, under eller langs med banen,
at
lede vand til banen eller dennes grøfter, herunder
opstemning, og
at
foretage arbejder i niveauoverkørsler.
Bestemmelsen giver dermed infrastrukturforvalteren mulighed for at afværge handlinger, som
tredjemand ønsker iværksat i nærheden af infrastrukturforvalterens grund, typisk på en
naboejendom.
Det bemærkes i øvrigt, at der i lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Trafikministeriet er hjemmel til at trafikministeren (transportministeren), når almenvellet kræver
det, kan foretage ekspropriationer til jernbaneanlæg, herunder anlæg til sikring og regulering af
færdslen ved krydsninger mellem veje og jernbaner. Ekspropriationerne kan ske til nyanlæg, til
udvidelse og ændring af bestående anlæg, til sikring af sådanne anlægs fortsatte beståen, til
nødvendige supplerende foranstaltninger, til fyldtagning samt af hensyn til udnyttelse, betjening,
sikring, synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af nævnte anlæg. Der vil typisk være pålagt
servitutter på naboejendomme, der skal sikre driften og sikkerheden på det pågældende baneafsnit.
Banedanmark kan fortsat pålægge servitutter med hjemmel i 1965-loven.
Til 25
Bestemmelsen er ny og fastsætter regler om, at infrastrukturforvalteren i visse tilfælde kan kræve
beplantning fjernet fra nabogrunde. Bestemmelsen svarer til en lignende ordning i vejloven.
Bestemmelsen fastslår, at infrastrukturforvalteren kan kræve træer og anden beplantning på og over
baneareal fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Det samme gælder træer og anden beplantning
ved baneareal, når banens vedligehold eller hensynet til togdriften gør det nødvendigt. Hvis
infrastrukturforvalterens krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan
infrastrukturforvalteren lade arbejdet udføre ved sin foranstaltning på ejerens bekostning.
Infrastrukturforvalteren kan allerede i dag, rydde egen beplantning og træer, men det er fundet
hensigtsmæssigt at præcisere dette i loven.
Bestemmelsen i 2. punktum indeholder hjemmel til at infrastrukturforvalteren kan kræve træer og
anden beplantning ved banearealet - det vil sige på naboejendomme eller på banearealet, hvor den
udgør et hegn, hæk eller beplantningsbælte som adskiller naboejendommen og banearealet - fjernet,
nedskåret, opstammet eller studset, når hensynet til banens istandsættelse eller jernbanedriften i
øvrigt gør det nødvendigt.
I forbindelse med administrationen af bestemmelsen skal der være proportionalitet mellem det
indgreb i beplantningen, der kræves i forhold til det formål som indgrebet skal imødekomme.
Bestemmelsen kan ikke benyttes i forbindelse med oversigtsforhold. Dette vil almindeligvis være
pålagt ved servitut.
Til § 26
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 d med en sproglig tilpasning.
Bestemmelsen i
stk. 1
bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler om afstande for
fritrumsprofilet.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at reglerne i lovforslagets § 24, om forhold på tredjemands ejendom
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
(typisk en naboejendom) også gælder for spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for
almindelig færdsel, og spor der ligger på et havneområde.
Bestemmelsen i
stk. 3
bemyndiger transportministeren til at fastsætte nærmere regler om forholdene
i stk. 1 og 2. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 755 af 4. december 1989 om
ordensreglement for havnespor samt spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for
almindelig færdsel.
Til § 27
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 21 f, stk. 1.
Bestemmelsen fastslår, at infrastrukturforvalteren træffer afgørelse om hegnstyper og om etablering,
vedligeholdelse og nedtagning af egne hegn på sine baneafsnit.
Bestemmelsen har ikke betydning i forhold til hegnsloven, men regulerer alene det forhold, at
infrastrukturforvalteren efter en konkret vurdering har ret til at træffe afgørelse om hegnstyper og
om etablering, vedligeholdelse og nedtagning af egne hegn på sine baneafsnit ud fra overvejelser
om sikkerhed, herunder sikkerheden for omgivelserne og en sikker og stabil jernbanedrift.
Hævd og fredning
Til § 28
Bestemmelsen i stk. 1 viderefører den gældende lovs § 21 f, stk. 2. Foreslåede stk. 2, 3 og 4 er nye.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastlår, at der ikke kan vindes hævd over arealer, der i matriklen er registreret
som jernbanearealer.
Ligesom der ikke kan vindes hævd over jernbanearealer, foreslås det som noget nyt i
stk. 2,
at der
ikke kan rejses fredningssag efter naturbeskyttelsesloven for arealer, der i matriklen er registreret
som jernbanearealer. Baggrunden for at indføre bestemmelsen er, at de bånd, der pålægges i en
fredning ikke er fundet foreneligt med udviklingen af en moderne jernbane. Fredninger vil kunne
forhindre en nødvendig udvikling og udbygning af jernbanen i Danmark til gavn for almenvellet.
Dette skal ses i lyset af de mange igangværende og kommende projekter på jernbaneområdet,
hvortil der er afsat betragtelige midler.
I forlængelse af stk. 2, forslås det som nyt i
stk. 3,
at der ikke kan rejses fredningssag efter
bygningsfredningsloven for jernbaneinfrastruktur med undtagelse af stationsbygninger. Baggrunden
for denne indsættelse er, at fredning af tekniske anlæg i funktion ikke er foreneligt med den ønskede
modernisering og udvikling af jernbanen som et konkurrencedygtigt transportmiddel.
På samme vis som i bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3, hvor der ikke kan opnås hævd eller rejses
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
fredningssag over matrikler, der er registreret som jernbanearealer, forslås som nyt i
stk. 4.
at
matrikler, der er registret som jernbanearealer, ikke kan indgå i naturbeskyttede områder uden den
udpegende kommune hører infrastrukturforvalter forud for udpegningen.
Baggrund for bestemmelsen er, at den oprindelige udpegning oftest vil være sket uden hensyntagen
til matrikelgrænser. F.eks. oplever Banedanmark ofte, at banegrøfter, dæmningsdele og tekniske
bevoksninger er medtaget som beskyttet område, hvilket ofte først bliver kendt ved granskning af
de detailplaner, som infrastrukturforvalteren modtager til granskning. Det er dog ikke alle planer
som kommer til infrastrukturforvalternes kendskab. Det vil lette sagsbehandlingen hos henholdsvis
kommunerne og hos infrastrukturforvalteren, hvis jernbanearealerne ikke for fremtiden kan indgå i
et naturbeskyttet område uden en forudgående høring af infrastrukturforvalteren.
Det er hensigten med høringen af infrastrukturforvalter, at hensigtsmæssigheden af planer om
naturbeskyttelse vurderes overfor konsekvenser for jernbanearealer til brug for udvikling af en
moderne jernbane til gavn for almenvellet.
Det skal dog bemærkes, at gældende EU-retlige krav vil blive tilgodeset ved administrationen af
bestemmelsen.
Infrastrukturens ensartethed og sikkerhed
Til § 29
Bestemmelsen er med en sproglig tilpasning en videreførelse af den gældende lovs § 8 a, stk. 1.
Bestemmelsen bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler for anlæg, vedligeholdelse,
drift og nedlæggelse af infrastruktur som er af betydning for infrastrukturens ensartethed og
sikkerhed. Den kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om infrastrukturens forhold til
omgivelserne, for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, der i øvrigt er af betydning for
jernbaneinfrastrukturens ensartethed og sikkerhed.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det er nødvendigt at have visse generelle forskrifter, som skal
gælde for jernbaneinfrastrukturen som helhed. Som eksempler kan nævnes krav til infrastrukturen,
herunder spor-, sikrings-, signal-, togstop-, radio- og køreledningsanlæg samt trafikale regler.
Ved udarbejdelsen af reglerne skal der lægges vægt på, at disse harmonerer med de tekniske
specifikationer for interoperabilitet, således at det danske jernbanesystem vil være interoperabelt
med det europæiske jernbanesystem.
Nedlæggelse af infrastruktur omfatter også niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.
Bemyndigelsen er imidlertid ikke udmøntet for så vidt angår nedlæggelse af infrastruktur.
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bemyndigelsen er i dag delegeret til Trafikstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 893 af 29. august 2012
om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens
forskrifter for så vidt angår fastsættelse af regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af
jernbaneinfrastruktur, herunder for infrastrukturens forhold til omgivelserne, for
entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for
jernbaneinfrastrukturens ensartethed og sikkerhed.
Kapitel 6
Ekspropriation og anlæg af baner
Ekspropriation mv.
Til § 30
Det foreslås som noget nyt, at samle bestemmelserne om ekspropriation på jernbane- og
letbaneområdet i lov om jernbane. Bestemmelsen er i dag angivet i § 1 i den gældende lov nr. 96 af
31. marts 1965 om ekspropriationer under Trafikministeriet med senere ændringer for så vidt angår
jernbane- og letbaneanlæg (litra a).
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at transportministeren bemyndiges til, når almenvellet kræver det, at
iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige anlæg, tillade, at der iværksættes ekspropriation
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom til
jernbaneanlæg og letbaneanlæg, herunder anlæg til sikring og regulering af færdslen ved
krydsninger mellem veje og jernbaner eller veje og letbaner.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at ekspropriation i henhold til bestemmelsen i stk. 1 kan ske til
nyanlæg, til udvidelse og ændring af bestående anlæg, til sikring af herunder vedligeholde af de
nævnte anlæg, til nødvendige supplerende foranstaltninger, til fyldtagning samt af hensyn til
udnyttelse, betjening, sikring, synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af nævnte anlæg,
herunder f.eks. til etablering af fornødne adgangsveje, garager, værksteder,
administrationsbygninger, signaler og sikringsanlæg.
Som nyt i
stk. 3.
gives der af transportministeren, for så vidt angår ikke-statslige anlæg jf. stk. 1,
bemyndigelse til at tillade, at den myndighed eller det selskab oprettet ved lov, som har ansvaret for
projekteringen af nye baneanlæg eller ændring af bestående baneanlæg, kan anvende
bestemmelserne i stk. 1 og 2 i overensstemmelse med formålet i den lov, hvormed de er oprettet.
Bestemmelserne vil kunne anvendelse, dels hvor der er tale om anlæg efter særlig lov dels til
udvidelse og vedligehold af eksisterende anlæg. Se i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.
Med loven ophæves 1965 loven.
Til § 31
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Det foreslås som noget nyt at videreføre § 3 i den gældende lov nr. 96 af 31. marts 1965 om
ekspropriationer under Trafikministeriet om nedlæggelse af overkørsler i lov om jernbane.
Bestemmelsen fastlår, at en ekspropriationskommission, der er nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, kan træffe beslutning om lukning af
overkørsler over eller af adgang til jernbanestrækninger, selv om der ikke i forbindelse hermed
foretages ekspropriation med henblik på en afløsningsforanstaltning. Eventuelle
erstatningsspørgsmål afgøres efter de i nævnte lov fastsatte regler.
Til § 32
Det foreslås som noget nyt at videreføre § 2 i den gældende lov nr. 96 af 31. marts 1965 om
ekspropriationer under Trafikministeriet om midlertidige sneskærme og lignende midlertidige
foranstaltninger.
For at forbygge, at der på jernbaner samler sig snedriver, foreslås det i
stk. 1,
at
infrastrukturforvalteren kan lade opstille flyttelige sneskærme eller træffe lignende midlertidige
foranstaltninger. Skader, der herved forvoldes på de pågældende eller andre ejendomme, erstattes.
Erstatning fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale med ejeren herom ved taksation efter reglerne i
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Ved gennemførelsen af de nævnte foranstaltninger finder loven om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom ikke anvendelse. I mangel af mindelig overenskomst om
erstatningens størrelse fastsættes erstatningen dog efter denne lovs regler.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i
henhold til stk. 1.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 459 af 27. december 1965 om fastsættelse af
erstatning for skader, forvoldt ved jernbaners sneværnsforanstaltninger.
Det foreslås i § 127 at den, der med forsæt beskadiger eller uberettiget flytter opstillede sneskærme
eller lignende sneværn, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven.
Byggelinjer
Til § 33
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 2 a. Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
giver
transportministeren bemyndigelse til at sikre de for baneanlægget nødvendige arealer ved at
pålægge byggelinjer på berørte ejendomme. Med bestemmelsen i stk. 1 begrænses den periode, der
kan pålægges byggelinjer for en periode af højst 10 år. Der skal således træffes en ny beslutning om
byggelinjepålæg, hvis byggelinjerne ønskes opretholdt ud over denne periode. Byggelinjepålægget
kan ved nyt pålæg forlænges én gang med yderligere op til 10 år.
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Det er hensigten, at klagefristen vedrørende byggelinjepålæg skal være 4 uger for at skabe
overensstemmelse med de bestemmelser om byggelinjer, der findes i projekteringslovene på
området. Transportministeren fastsætter regler om klagefrister med hjemmel i den foreslåede § 114.
Bestemmelsen i
stk. 2
beskriver retsvirkningerne af byggelinjepålægget. Byggelinjerne medfører, at
grundejeren ikke uden transportministerens tilladelse må opføre ny bebyggelse og anlæg af blivende
art, såsom sportspladser, tankanlæg eller lignende, herunder ved tilbygning eller ved genopførsel, på
det areal, der ligger inden for byggelinjerne. Byggelinjerne er dog ikke til hinder for, at der
foretages almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af
eksisterende bygninger og anlæg. Byggelinjerne er heller ikke til hinder for salg af ejendommen
eller optagelse af lån mod sikkerhed i ejendommen, f.eks. kreditforeningslån eller boliglån i bank.
Byggelinjepålæg på en ejendom til sikring af bygningen af baneanlægget anses som en almindelig
regulering af ejendomsretten og er som sådan principielt erstatningsfri for det offentlige.
Byggelinjepålæg er generelle og opfylder ikke kravet om intensitet. I tilfælde, hvor byggelinjerne
virker særligt indgribende, har en ejer af et areal, der pålægges byggelinjer, dog adgang til under
visse nærmere betingelser at begære sin ejendom helt eller delvis overtaget af anlægsmyndigheden
mod erstatning, jf. de i § 36, stk. 1-3, foreslåede bestemmelser.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til §§ 34-35 i lov om offentlige veje.
Til § 34
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 2 b. Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
gives
transportministeren hjemmel til, som en midlertidig foranstaltning forud for et eventuelt pålæg af
byggelinjer, at nedlægge forbud mod bebyggelse på ejendomme, som vil blive berørt af anlægget.
Forbudsperioden har kun gyldighed et år og kan ikke forlænges. Bestemmelsen giver mulighed for
midlertidigt at hindre byggeri i tilfælde, hvor der endnu ikke er pålagt byggelinjer, og hvor der
påtænkes gennemført foranstaltninger, som nævnt i den foreslåede § 33, stk. 2.
Det er hensigten, at klagefristen vedrørende forbud skal være 4 uger for at skabe overensstemmelse
med de bestemmelser om byggelinjer, der findes i projekteringslovene på området.
Transportministeren fastsætter regler om klagefrister med hjemmel i den foreslåede § 114.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
pålægges kommunen (bygningsmyndigheden) at
underrette transportministeren om planlagt nybyggeri på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer,
og som berøres af anlægget. Hvis der ikke er nedlagt forbud inden to måneder efter indberetningen,
kan bygningsmyndigheden udstede byggetilladelse.
I stk. 3
fastsættes det, at klage over et nedlagt forbud som hovedregel ikke har opsættende virkning,
men at klagemyndigheden har mulighed for i konkrete tilfælde, at give klagen opsættende virkning.
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til § 36 i lov om offentlige veje.
Til § 35
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 2 c. Den foreslåede
stk. 1
fastsætter, at der skal ske
offentliggørelse af pålæg af byggelinjer, og at der skal ske meddelelse direkte til ejere og brugere af
ejendomme, der direkte berøres af pålægget. Som konsekvens heraf skal transportministeren oplyse
om beliggenheden af byggelinjer på de pågældendes ejendomme.
I medfør af
stk. 2
skal byggelinjepålæg tinglyses, dog først når klagefristen er udløbet, og der er
truffet afgørelse i forbindelse med eventuel klage. Som nævnt i bemærkningerne til den foreslåede §
33, er det hensigten, at klagefristen sættes til 4 uger. Tinglysningen er af oplysende karakter, jf.
bemærkningerne nedenfor til stk. 4, hvoraf det fremgår, at gyldighedsvirkningen af et
byggelinjepålæg er knyttet til offentliggørelsen.
Stk. 3
fastsætter, at klager over pålæg af byggelinje som hovedregel ikke har opsættende virkning,
men at klagemyndigheden har mulighed for i konkrete tilfælde at beslutte at give klagen opsættende
virkning.
I
stk. 4
fastsættes, at byggelinjebestemmelser, der er offentliggjort, skal respekteres af såvel
ejendommenes ejere som af andre rettighedshavere, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.
Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg er knyttet til offentliggørelsen. Meddelelsen til ejere og
brugere af berørte ejendomme er kun af oplysende karakter.
Bestemmelsen i
stk. 5
pålægger bygherren pligt til forud for iværksættelse af et planlagt byggeri at
indhente oplysning om, hvorvidt byggeri på en ejendom, der er pålagt byggelinjer efter § 33, vil
komme i strid med byggelinjebestemmelsen.
Bestemmelsen svarer i det væsentligste til § 37 i lov om offentlige veje.
Til § 36
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 2 d. Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
kan
ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 33, forlange arealet overtaget af
transportministeren på vegne af den myndighed eller det selskab oprettet ved lov, som har ansvaret
for projekteringen mod erstatning, hvis den pågældende afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er
økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed og øvrige
beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller
omliggende arealer. Alle omkostninger hertil afholdes af anlægsmyndigheden eller anlægsselskabet.
Den retsbeskyttelse, bestemmelsen i stk. 1 giver grundejerne, er således begrænset til situationer,
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
hvor ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk forsvarlig måde. Som eksempel på et
tilfælde, hvor ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk forsvarlig måde, kan nævnes den
situation, hvor en tilbygning ikke vil kunne opføres, og hvor det må lægges til grund, at det på
ejendommen beliggende hus efter kvarterets karakter ikke har en sådan størrelse og beskaffenhed, at
grunden efter sin beliggenhed, størrelse og værdi kan anses for udnyttet i økonomisk rimeligt
omfang.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
kan ejeren af et areal, der i væsentligt omfang er pålagt
byggelinjer efter § 33, kræve, at transportministeren overtager arealet mod erstatning, når
byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet, og der foreligger særlige personlige grunde hos
ejeren. ”Særlige personlige grunde” vil f.eks. foreligge, hvor en grundejer på grund af sygdom,
alder, familiemæssige eller af andre sociale grunde ønsker at afhænde ejendommen for at flytte til et
andet sted.
Erhvervsvirksomheder, der drives i selskabsform, vil i visse tilfælde ligeledes kunne opfylde
kriteriet om ”særlige personlige grunde”. De ”særlige personlige grunde” vil i sådanne tilfælde
kunne foreligge hos ledelsen af den pågældende virksomhed. For erhvervsvirksomheder vil kriteriet
om en særlig personlig grund ligeledes kunne opfyldes, hvis erhvervsvirksomheden lider et
betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer.
Kravet om, at byggelinjerne skal omfatte et areal, der i ”væsentligt omfang” er pålagt byggelinjer
efter § 33, sigter til den situation, hvor det vurderes, at der er risiko for, at den pågældende ejendom
helt eller delvist i større omfang vil blive eksproprieret i forbindelse med projektets gennemførelse.
Der skal således på det tidspunkt, hvor anmodningen om overtagelse fremsættes, i hvert enkelt
tilfælde foretages en konkret vurdering af byggelinjernes betydning for arealet eller ejendommen,
baseret på den viden, der er om baneanlæggets udformning på dette tidspunkt. Vurderingen vil være
afhængig af, om der er tale om en beboelsesejendom eller en erhvervsejendom, og om den
pågældende ejendom består af én eller flere lodder.
Udgangspunktet er, at byggelinjepålægget skal omfatte en så stor del af ejendommen, at der er
risiko for, at transportministeren under alle omstændigheder vil skulle overtage ejendommen helt
eller delvist i betydeligt omfang for at kunne realisere baneanlægget med den konkrete udformning,
som byggelinjen skal sikre.
Det er i øvrigt en betingelse, at byggelinjerne hindrer salg af arealet eller ejendommen på normale
vilkår, hvilket ejeren f.eks. kan dokumentere ved erklæring fra en ejendomsmægler. Der gælder
ingen frister for fremsættelse af begæring om overtagelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
kan ejeren af en ejendom, hvor arealet, der er omfattet af
byggelinjepålægget, kun udgør en mindre del, kræve hele ejendommen overtaget mod erstatning.
Det forudsættes dog, at den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller af en sådan
beskaffenhed, at ejendommen ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares den som en
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
selvstændig ejendom eller udnyttes på en rimelig måde. Hele ejendommen kan endvidere kræves
overtaget, hvis byggelinjepålægget hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i de i
stk. 2 nævnte situationer.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til de i
§§ 57-58 i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder, hvis transportministeren afslår
ejerens anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller hvis der ikke kan opnås enighed om
erstatningens størrelse.
Forundersøgelser
Til § 37
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 21 e med den ændring, at bestemmelsen
udvides til også at omfatte anlægsselskaber, der er oprettet i henhold til lov, samt klimarelaterede
afværgeforanstaltninger. Herudover fjernes Trafikstyrelsen fra bestemmelsens anvendelsesområde.
Baggrunden for den gældende bestemmelse er, at enhver grundejer må tåle, at der foretages visse
undersøgelser på privat grund i forbindelse med baneprojekter.
Efter den gældende bestemmelse i jernbanelovens § 21 e, stk. 1, har infrastrukturforvalteren,
Metroselskabet I/S eller Trafikstyrelsen under visse betingelser mulighed for uden retskendelse at
foretage visse foreløbige undersøgelser på privat ejendom såsom jordbundsundersøgelser,
opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørs arealer som grundlag for
projektering af nye jernbaneanlæg eller ændringer af bestående baneanlæg, ligesom de har
mulighed for at få foretaget arkæologiske forundersøgelser.
I den gældende lov er det infrastrukturforvaltere, Metroselskabet I/S og Trafikstyrelsen, der har
adgang i henhold til stk. 1 og 2. Det foreslås at udvide stk. 1 og 2 således, at adgangen nu også
omfatter anlægsselskaber, der er oprettet i henhold til lov. Baggrunden for ændringen er, at
kommende anlægsselskaber, f.eks. i forbindelse med anlæg af letbaner, også vil have et behov for at
kunne foretage de i stk. 1 og 2 nævnte undersøgelser. Hidtil har det kun været
infrastrukturforvalteren, Trafikstyrelsen og Metroselskabet, der har været anlægsmyndighed/-
selskab på jernbaneområdet. Trafikstyrelsen er fjernet fra bestemmelsen, idet der ikke længere er
noget praktisk behov for, at Trafikstyrelsen er omfattet. Anlægsselskaber er typisk, pga. af deres
konstruktion, ikke infrastrukturforvaltere og derfor ikke omfattet af bestemmelsen i dag.
Det foreslås endvidere at
stk. 1
ændres så forundersøgelserne også kan foretages med henblik på
undersøgelser og projektering af klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Baggrunden for
udvidelsen er, at der har vist sig at være et behov for at kunne udføre disse undersøgelser for
klimarelaterede afværgeforanstaltninger på lige linje med baneanlæg. Behovet kan tænkes at blive
endnu større, såfremt de klimatiske forhold fortsat ændrer sig med flere kraftige regnskyl. Ejeren af
arealer omfattet af stk. 1 skal underrettes skriftligt mindst 14 dage inden gennemførelsen af
undersøgelserne m.v.
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 2
fastslår, at infrastrukturforvaltere og anlægsselskaber, der er bemyndiget i henhold til lov, kan
få foretaget arkæologiske forundersøgelser hos lodsejeren under de samme betingelser, der er nævnt
i den gældende stk. 1. Arkæologiske forundersøgelser er indgreb, der er mere omfattende end de
undersøgelser, der sigtes til i stk. 1. Da indgrebene i stk. 2 er mere indgribende end de
forundersøgelser, der er omfattet af stk. 1, skal ejeren af disse arealer underrettes skriftligt senest 28
dage inden de arkæologiske forundersøgelser gennemføres.
Stk. 3
fastslår, at erstatning for skade, der bliver påført ved de i stk. 1 og 2 nævnte undersøgelser,
hvis der ikke kan opnås en aftale med ejeren herom, fastsættes ved taksation efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation.
I forhold til de arkæologiske forundersøgelser, skal det bemærkes, at § 37 alene regulerer
anlægsmyndighedens ret til at få foretaget arkæologiske forundersøgelser hos lodsejeren samt
fastsætter regler for det varsel, der skal gives lodsejeren før gennemførelse af disse undersøgelser.
Rammerne for gennemførelse af de arkæologiske forundersøgelser reguleres efter reglerne i
museumsloven. Fastlæggelsen af behovet for arkæologiske forundersøgelser vil foregå i samarbejde
med Kulturstyrelsen (de lokale statsanerkendte museer).
Da de arkæologiske forundersøgelser i visse tilfælde har karakter af ekspropriation, videreføres der
med bestemmelsen hjemmel i overensstemmelse med grundlovens § 73.
Klimatilpasning
§ 38
Det foreslås som noget nyt at give transportministeren udtrykkelig hjemmel til at foretage
ekspropriationer, hvor det er nødvendigt for at sikre eksisterende baneanlæg mod
klimaforandringer.
Når der skal eksproprieres på jernbanen til jernbaneformål vil lov nr. 96 af 31. marts 1965 om
ekspropriationer under Trafikministeriet normalt kunne anvendes, såfremt der ikke er en specifik
ekspropriationshjemmel i en anlægslov. Klimatilpasninger er nyere tiltag som følge af større
regnskyl, skybrud mv. For at sikre jernbaneområdet, herunder dæmninger mv. kan det blive
nødvendigt at foretage ekspropriation på arealer i tilknytning til jernbanen. Her tænkes især på
regnvandsbassiner mv. Da der som nævnt er tale om nye tiltag, er det fundet hensigtsmæssigt, at
fastsætte en udtrykkelig hjemmel til ekspropriationer til disse tilpasninger og foranstaltninger.
Med bestemmelsen indføres der hjemmel i overensstemmelse med grundlovens § 73.
Fremrykket ekspropriation
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 39
Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse § 2 e.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
indebærer, at transportministeren i særlige tilfælde efter
anmodning fra ejeren, selvom der ikke er nedlagt byggelinjer, på vegne af den myndighed eller det
selskab oprettet ved lov, som har ansvaret for projekteringen af nye baneanlæg eller ændring af
bestående baneanlæg, kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af en
projekteringsaktivitet eller lignende aktivitet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.
Ved ”særligt indgribende” sigtes til en situation, hvor transportministeren vurderer, at der er en
betydelig risiko for, at den pågældende ejendom senere vil blive totaleksproprieret. Det vil ikke
være et krav, at det forventes, at ejendommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor kunne
komme på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at staten overtager et areal, selv om
ejendommen kun delvist forventes eksproprieret, eller hvis ejeren påføres væsentlige ulemper i
forbindelse med aktivitetens gennemførelse. Det indebærer, at den forventede delvise
ekspropriation eller de ulemper, som aktiviteten indebærer, skal have et betydeligt omfang.
Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af aktiviteten, er opfyldt, skal
også betingelsen om, at der skal være tale om et ”særligt tilfælde” være opfyldt, førend
transportministeren kan ekspropriere de pågældende ejendomme på et tidspunkt før de ordinære
ekspropriationer. Som eksempler på ”særlige tilfælde” kan nævnes, at en fremrykket ekspropriation
kan afværge væsentlige økonomiske konsekvenser, f.eks. hvis en erhvervsvirksomhed lider et
betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer. Et andet
særligt tilfælde kan være, hvis ejeren har særlige personlige årsager til at ønske ejendommen
overtaget før tidspunktet for den ordinære ekspropriation. Særlige personlige årsager kan f.eks.
være sygdom, alder, familieforøgelse eller andre sociale årsager. Forventede ændringer i
ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for at udgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.
Det er i øvrigt en betingelse, at projektet hindrer afhændelse af den pågældende ejendom på
normale vilkår, hvilket ejeren kan dokumentere f.eks. ved erklæring fra en ejendomsmægler.
En fremrykket ekspropriation vil kun komme på tale, hvis ejeren af den pågældende ejendom eller
erhvervsvirksomhed anmoder herom.
Efter
stk. 2
fastsættes erstatningen af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov
om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Efter
stk. 3
fastsættes erstatningen i henhold til reglerne herom i lov om offentlige veje. Vejlovens
regler om erstatningens fastsættelse fremgår af den gældende vejlovs § 51, stk. 1 og stk. 2, men da
der er tale om en generel henvisning til vejlovens regler om erstatningsfastsættelse, vil det være de
til enhver tid gældende regler i vejloven om erstatningens fastsættelse, der finder anvendelse i
forbindelse med ekspropriationer efter denne lov.
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387398_0085.png
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til kapitel 7
Bybaner
Til § 40
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 2, stk. 2. Bestemmelsen er nu en
samlet bestemmelse for S-tog, metro og letbaner
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren kan fastsætte regler om bybaner, idet S-tog, letbaner og
metro skal ses under ét, idet disse udfører transport i byer og forstæder. Fælles for disse er, at de
typisk er undtaget eller kan undtages fra EU-regler. F.eks. er de undtaget fra
interoperabiltetsdirektivet (2008/57/EF).
Ministerens bemyndigelse i den gældende § 2, stk. 2, er i dag udmøntet ved bekendtgørelse nr. 73 af
2. februar 2009 om jernbanevirksomhed på letbaner (den Københavnske metro).
Det forslås som nyt i
stk. 2
en definition på letbaner med henblik på at foretage en afgrænsning af
letbanen i forhold til konventionelle jernbaner. Letbaner er skinnebåren trafik som både kan køre i
vej efter færdselslovens regler og i eget tracé.
Da letbanekøretøjer vil skulle køre i vej efter færdselslovens bestemmelser, har Justitsministeriet
samtidig fremsat forslag ændring af færdselsloven (L xx), hvorved disse forhold foreslås reguleret
nærmere.
Det foreslås med bestemmelsen, at transportministeren kan fastsætte regler om særlige forhold for
letbaner, idet det samtidig foreslås, at sådanne regler skal fastsættes efter forhandling med
justitsministeren, hvis der reguleres forhold af betydning for kørsel på områder omfattet af
færdselslovens § 1 om færdselslovens anvendelsesområde.
Det bemærkes i den forbindelse, at det i færdselslovens § 1 er fastsat, at færdselsloven, hvor andet
ikke er bestemt, gælder for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere
færdselsarter. ”Vej” er i færdselslovens § 2, nr. 27, defineret som vej, gade, cykelsti, fortov, plads,
bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. Det er almindeligt
antaget, at det afgørende for, om et areal er omfattet af afgrænsningen i færdselslovens § 1, er, om
arealet benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Der må således lægges vægt på
de faktiske forhold, og der må kræves en mere almindelig benyttelse, men det er tilstrækkeligt, at et
enkelt af færdselselementerne – f.eks. fodgængere, cyklister eller bilister – benytter arealet.
Det foreslås i
stk. 3,
at transportministeren blandt andet kan fastsætte regler om særlige forhold for
letbaner, herunder om beløbsstørrelse for ansvarsforsikring, om drifts- og trafikstyringsregler,
tekniske krav samt helbreds- og kompetencekrav for letbaneførere.
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte generelle regler for de særlige
forhold, der gør sig gældende for letbaner, herunder også for letbaner der kører på områder, hvor
færdselsloven finder anvendelse.
Færdselsloven vil parallelt hermed regulere en række forhold i forbindelse med den situation, hvor
letbanen kører blandt andre trafikanter på færdselslovens anvendelsesområde. Herunder vil en
række adfærdsbestemmelser i færdselsloven finde anvendelse på letbanen og dens fører, ligesom
færdselsloven vil regulere andre trafikanters møde med letbanen. Et eksempel herpå er, at
letbanekøretøjerne skal være udrustet således, at de kan følge Færdselslovens krav om lygteføring
m.v., jf. færdselslovens § 33
Se i øvrigt pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til kapitel 8
Veteranbanedrift
Til § 41
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 5, dog er der enkelte nye tiltag.
Formålet med bestemmelsen er, at der kan fastsættes lempeligere sikkerhedskrav til
veteranbanedrift end til erhvervsmæssig jernbanedrift. Bestemmelsen giver hjemmel til, at der kan
fastsættes regler for veteranbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives
for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget egentligt
trafikalt behov. Veteranbanedrift dækker over både drift af selve banerne, det vil sige
infrastrukturen samt veterantogskørsel.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at det kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen at drive veteranbanedrift
(både for så vidt angår retten til at forvalte jernbaneinfrastruktur samt retten til føre
veterantogskøretøjer), dvs. drift der fortrinsvis foretages gennem en begrænset personbefordring, og
drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål, og som ikke tilsigter at dække
noget egentligt trafikalt behov.
Bestemmelserne i
stk. 2 og 3
indeholder hjemmel til, at der kan føres tilsyn med veteranbanedriften.
Dette tilsyn kan både udføres af Trafikstyrelsen, og af sagkyndige private virksomheder eller
personer, som transportministeren kan udpege. Denne kompetence har ministeren delegeret til
Trafikstyrelsen, som udpeger et antal sagkyndige til at udføre tilsynet med veteranbanerne.
Baggrunden herfor er, at der på veteranbaneområdet er meget få personer, som besidder den
nødvendige faglige ekspertise, og der er derfor behov for at udpege private virksomheder eller
privatpersoner til at udføre tilsynet med veteranbanerne.
Bestemmelsen i
stk. 4
fastsætter, at Trafikstyrelsen kan for de pågældende veteranbaners regning
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra veteranbanernes
ledelse og medarbejdere samt kræve al dokumentation udleveret. Denne bestemmelse skal sikre, at
der kan udføres et effektivt tilsyn.
Bestemmelsen i
stk. 5
bemyndiger transportministeren til at fastsætte nærmere regler om den
jernbanedrift, der er nævnt i stk. 1. Herudover kan transportministeren fastsætte regler om kriterier
for udstedelse af tilladelser, sikkerhedsmæssige og forsikringsmæssige forhold, helbreds- og
kompetencekrav, indberetninger, undersøgelser af ulykker, klageadgang samt påbud og forbud.
Det er ikke på alle områder nødvendigt i de administrative forskrifter at stille de samme krav, som
stilles til den erhvervsmæssige jernbanedrift, idet veteranbanedrift er en mere hobbypræget
virksomhed.
For at sikre at drift af veteranbaner sker på en forsvarlig måde, er det dog vigtigt fortsat at kunne
stille krav om sikkerhedsmæssige forhold.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 1354 af 2. december 2010 om ikke
erhvervsmæssig jernbanedrift (veteranbanebekendtgørelsen). I bekendtgørelsen er der fastsat
nærmere krav til tilladelse og dokumentation for sikkerhedsstyring vedrørende veteranbanedrift.
Veteranbanebekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om at tilladelse til ikke erhvervsmæssig
jernbanedrift kan udstedes til veteranbaner, der:
1) i faglig henseende er kvalificerede til at drive jernbanevirksomhed eller forvalte
jernbaneinfrastruktur på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde,
2) er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og
3) er i besiddelse af en gyldig ansvarsforsikring.
Med hensyn til forsikringsmæssige forhold vil der i lighed med ordningen efter den gældende
bestemmelse, der videreføres i lovforslagets § 54, stk. 1, kunne fastsættes krav om, at
forsikringsdokumentationen eller policen skal foreligge på dansk af hensyn til en sikker vurdering
af, hvorvidt virksomhederne opfylder forsikringskravene.
Bestemmelsen fastsætter endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udstedelse
af påbud og forbud til veteranbanerne.
Bemyndigelsen er i dag udnyttet således, at såfremt de sagkyndige private virksomheder eller
personer, der fører tilsyn med veteranbanerne, konstaterer forhold, der udgør en risiko for
jernbanesikkerheden, er disse forpligtet til at give meddelelse om dette til Trafikstyrelsen, så
Trafikstyrelsen kan udstede et påbud eller forbud. I det omfang den sagkyndige person eller
virksomhed konstaterer sikkerhedsmæssige forhold, hvor der straks skal nedlægges mundtligt
forbud mod fortsat drift, vil den sagkyndige straks skulle meddele dette til Trafikstyrelsen, der
mundtligt nedlægger forbud. Trafikstyrelsen vil efterfølgende skriftligt meddele veteranbanen
forbuddet og følge op.
Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om helbreds- og
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
kompetencekrav for veteranbanerne. Veterantogsførere der fører veterantog på det åbne net skal
ligesom alle andre førere, der befærder det åbne net, have opnået en helbredsgodkendelse.
Det er hensigten, at disse regler skal præcisere, at veteranbaner har pligt til i forbindelse med
ulykker, der indtræffer på det åbne jernbanenet, at underrette Havarikommissionen for Civil Luftfart
og Jernbane herom omgående jf. lovforslagets § 83.
Stk. 6
fastslår, at reglerne i § 63 gælder tilsvarende for niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig
færdsel, på veteranbanerne.
Til kapitel 9
Borgere
Ophold mv. på infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens område
Til § 42
Bestemmelsen er med sproglige tilpasninger en videreførelse af den gældende lovs § 19, stk. 1.
Bestemmelsen definerer infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens område. Disse
områder omfatter stationsområder, banelinjer med tilhørende skråninger, banketter og grøfter, broer,
arbejdspladser og andre anlæg, tog og andre køretøjer samt forpladser og adgangsveje til stationer
og jernbanefærgesteder, hvor disse ejes af jernbanevirksomheden eller ejes eller forvaltes af
infrastrukturforvalteren. Bestemmelsen er nødvendig i forhold til at definere et område, inden for
hvilket, der gælder særlige regler for adfærd for borgerne.
Til § 43
Bestemmelsen er med sproglige ændringer en videreførelse af den gældende lovs § 21, stk. 1 og 3.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at enhver, der søger adgang til eller opholder sig de i § 42 nævnte
områder, der er åbne for offentligheden, skal rette sig efter de forskrifter til opretholdelse af orden
og sikkerhed, der meddeles af virksomhedens personale, eller som ved opslag eller på anden
hensigtsmæssig måde, er bekendtgjort af virksomheden.
For at sikre kendskab til forskrifterne, er det et krav, at disse meddeles af virksomhedens personale
eller er bekendtgjort ved opslag eller på anden hensigtsmæssig måde eller.
Stk. 2
fastslår, at politiet efter anmodning skal bistå med håndhævelsen af ordens- og
sikkerhedsbestemmelser, der gælder på jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens
områder.
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 44
Bestemmelsen i viderefører med en sproglig tilpasning den gældende lovs § 19, stk. 2, nr. 2. og
fastsætter, at det kræver tilladelse fra den pågældende jernbanevirksomhed eller
infrastrukturforvalter, at tage ophold i erhvervsøjemed, optage film eller fotografere i
erhvervsøjemed eller til undervisningsbrug, foretage indsamlinger, omdele tryksager eller lignende
på de i § 42 nævnte områder.
Til § 45
Bestemmelsen i viderefører den gældende § 21 g og fastslår, at reklamer og andre indretninger ikke
må være anbragt således, at de er til ulempe for opfattelsen af signaler på det pågældende
baneafsnit.
Bestemmelsen vedrører Banedanmarks egne områder. Bestemmelsen skal sikre, at reklamer ikke
forstyrrer jernbanesikkerheden.
Til § 46
Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende lovs § 20. Bestemmelsen fastsætter
regler om adfærd i forbindelse med benyttelse af tog. På grund af nye togtyper og teknik vurderes
det ikke nødvendigt at videreføre reglerne om, at man ikke må stige på et tog i bevægelse, samt
reglerne ud om ind- og udstigning på bestemte sider af toget mv.
Bestemmelsen i
stk. 1
bestemmer, at det er forbudt at stige på tog, når dørene er under lukning og at
hindre den automatiske dørlukning i tog.
Bestemmelsen er opdateret således, at det nu også fremgår, at det er forbudt at stige på tog, når
dørene er under lukning.
I
stk. 2
fastsættes, at der ikke må udkastes affald eller andre genstande fra tog.
Af
stk. 3
fremgår det, at nødbremsen i tog må kun benyttes, når virkelig fare foreligger.
Til § 47
Bestemmelsen viderefører med en sproglig tilpasning den gældende lovs § 19, stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen fastslår, at ingen må færdes eller lade dyr færdes på de områder, der er nævnt i § 42,
som ikke er åbne for offentligheden, uden tilladelse fra den pågældende infrastrukturforvalter eller
jernbanevirksomhed.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 48
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21, stk. 2.
Bestemmelsen fastlår, at enhver, der overtræder bestemmelserne i §§ 43, stk. 1, 44, 46 og 47, af
virksomhedens personale kan udvises, om fornødent fjernes, fra virksomhedens område.
Krydsende trafik i niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel
Til § 49
Bestemmelsen er en modernisering af den gældende § 21 b, herunder er der lavet en sproglig
tilpasning, der sikrer begrebsmæssig overensstemmelse med reglerne for de niveauoverkørsler, der
er åbne for almindelig færdsel. Bestemmelsen regulerer adfærd i niveauoverkørsler, der ikke er
åbne for almindelig færdsel.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at ved passage af niveauoverkørsler, der ikke er åbne for
almindelig færdsel, skal der udvises særlig forsigtighed. Bestemmelsen sigter på den situation, at en
trafikant alene skal passere skinnerne.
En bruger af en niveauoverkørsel, der ikke er åben for almindelig færdsel, vil typisk være den
landmand, der ejer markerne på begge sider af banen.
Ifølge
stk. 2
må uvedkommende ikke benytte niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig
færdsel. Bestemmelsen sigter på den situation, at niveauoverkørslen benyttes, f.eks. til at drive dyr
eller køre landbrugsmaskiner over skinnerne.
Herudover foreslås det som noget nyt i
stk. 3,
at transportministeren kan fastsætte regler for passage
og benyttelse af niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel. I dag fremgår kravene
til brugernes adfærd direkte af loven, jf. den gældende § 21 b, hvorefter det bl.a. fremgår, at særligt
langsomt kørende transporter kun må passere niveauoverkørslen efter aftale med
infrastrukturforvalteren. Det er hensigten at videreføre kravene i den gældende § 21 b i
bekendtgørelse i det omfang disse krav vurderes stadig at være tidssvarende, ligesom
bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler, der afspejler det aktuelle sikkerhedsbehov.
Til kapitel 10
Erstatning, forsikring og farligt gods
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 50
Bestemmelsen er med en præcisering i stk. 4 en videreførelse af den gældende lovs § 13.
Det bestemmes i
stk. 1,
at jernbanevirksomheden skal erstatte skader på passagerer, hvis skaden er
en følge af en begivenhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller
under dennes ind- eller udstigning.
Bestemmelsen fastslår, at jernbanevirksomheden er erstatningsansvarlig for personskade på en
passager uden vurdering af, om passageren har handlet culpøst. Der er dermed tale om et objektivt
ansvar.
Bestemmelsen i
stk. 2
omhandler jernbanevirksomhedens erstatningsansvar ved tingskade.
Ifølge denne bestemmelse skal jernbanevirksomheden erstatte skader på og tab af genstande, som
passageren medfører som håndbagage, hvis skaden er en følge af en begivenhed i forbindelse med
jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning.
Det er også i denne bestemmelse et objektivt ansvar.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastsætter en beløbsbegrænsning for den erstatning, som
jernbanevirksomheden forpligtes til at betale i henhold til stk. 2, idet den bestemmer, at erstatning i
medfør af stk. 2 ikke kan overstige 15.600 kr. for hver passager. Erstatningsbeløbet reguleres hvert
år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige
kronebeløb.
Det gældende beløb i 2014 er indført i forslaget.
Herudover giver bestemmelsen transportministeren bemyndigelse til hvert år at bekendtgøre, hvilke
reguleringer der skal finde sted. I 2014 er beløbene reguleret ved bekendtgørelse nr. 1181 af 9.
oktober 2013 om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til lov om jernbane.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en hjemmel til ministeren til at fastsætte nærmere regler om, at
jernbanevirksomhedernes objektive erstatningsansvar i henhold til stk. 1 (personskade) ved
terrorvirksomhed begrænses til et bestemt beløb. Bestemmelsen svarer til en lignende ordning på
luftfartsområdet.
Ministeren kan med bestemmelsen bl.a. fastsætte regler om begrænsning af erstatningsansvaret i
forbindelse med terrorvirksomhed. Erstatning ud over det fastsatte maksimum skal herefter
bedømmes efter en culpabetragtning.
Hjemlen til at fastsætte regler er ikke udnyttet i dag.
Til § 51
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 14.
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen omhandler bortfald eller nedsættelse af erstatning ved personskade, tab af forsørger
eller tingsskade.
Bestemmelsen fastsætter i
stk. 1,
at erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes
eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan
endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov
uagtsomhed har medvirket til skaden.
Ansvarsgrundlaget er således stadig objektivt ansvar, men erstatning kan nedsættes eller bortfalde,
hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastsætter, at erstatningen for tingskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis
skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.
Til § 52
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 15.
Af bestemmelsen fremgår det, at jernbanevirksomheden skal erstatte skader på ejendom eller
personer, der ikke befordres med jernbanevirksomheden, og som foranlediges ved påkørsel. Ved
sådanne skader finder bestemmelserne i §§ 51 og 53 tilsvarende anvendelse. Påkørsel af løsgående
dyr er ikke omfattet af erstatningspligten.
Bestemmelsen omhandler personpåkørsel eller påkørsel af ejendom. En jernbanevirksomhed er
erstatningsansvarlig for skader på ejendom eller personer, som ikke befordres af jernbanen, og som
sker ved påkørsel.
Til § 53
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 16.
Bestemmelsen fastslår jernbanevirksomhedens mulighed for at søge regres hos
infrastrukturforvalteren, i det omfang skaden er forvoldt ved fejl eller uagtsomhed fra
infrastrukturforvalterens side.
I tilfælde af person- eller tingskade under jernbanebefordring vil jernbanevirksomheden, som den,
der udfører befordringen, have det direkte ansvar over for skadelidte, uanset om skaden er udløst af
en begivenhed, som skyldes fejl eller uagtsomhed fra infrastrukturforvalterens side. Bestemmelsen
giver derfor mulighed for, at jernbanevirksomheden kan gøre regres over for
infrastrukturforvalteren.
Infrastrukturforvalterens erstatningspligt afgøres efter almindelig culpavurdering.
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 54
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 17 med sproglige tilpasninger.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal tegne
ansvarsforsikring, der dækker krav om erstatning for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed
eller skader, som er forvoldt af infrastrukturforvaltere, medmindre kravene er omfattet af statens
selvforsikringsprincip. Det er alene Banedanmark, der er omfattet af denne ordning.
Transportministeren fastsætter regler herom, herunder om oversættelse af udenlandske
forsikringspolicer, minimumsforsikringsbeløb samt regulering heraf m.v. Herudover indeholder
bestemmelsen en bemyndigelse til, at transportministeren kan fastsætte regler herom, herunder om
oversættelse af udenlandske forsikringspolicer, minimumsforsikringsbeløb samt regulering heraf,
m.v.
Der er i dag fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for
jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1359
af 2. december 2010. Endvidere reguleres minimumsforsikringsbeløbet årligt i henhold til
bekendtgørelse udstedt af Finansministeriet.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at hvis forsikringen ophører med at gælde, hæfter
forsikringsselskabet over for tredjemand dog for skaden efter policens pålydende endnu i 2 måneder
efter, at forsikringsselskabet over for Trafikstyrelsen har anmeldt forsikringens ophør, medmindre
kravene er dækket af anden forsikring eller kravene er omfattet af statens selvforsikringsprincip.
Der er tale om et beskyttelseshensyn både over for virksomhederne selv, men også over for
passagerer eller befragter, idet det herved skal sikres, at såvel jernbanevirksomheder som
jernbaneinfrastrukturforvaltere til enhver tid har en gyldig ansvarsforsikring, og at der således kan
udbetales erstatning, når der er pligt dertil.
Bestemmelsen i
stk. 3
bestemmer, at erstatningsansvaret ved befordring af gods i national trafik
følger reglerne i de fælles regler for kontrakter om international befordring af gods med jernbane
(CIM). For stykgods gælder dog den maksimale erstatning, som er fastsat i Konvention om
fragtaftaler ved international godstransport ad landevej (CMR).
Farligt gods
Til § 55
Bestemmelsen viderefører den gældende § 18 med den udvidelse, at transportministeren kan
fastsætte regler for virksomheders indberetninger om forhold vedrørende farligt gods.
Ifølge bestemmelsen kan transportministeren generelt fastsætte regler om transport af farligt gods
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
på jernbaneområdet, herunder om virksomhedernes indberetninger om forhold vedrørende farligt
gods. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om afsenders erstatningsansvar over for
jernbanevirksomheden, såfremt der ved indlevering af gods afgives urigtig, unøjagtig eller
ufuldstændig betegnelse eller der sker overtrædelse af gældende sikkerhedsforskrifter. Ministeren
har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 541 om anvendelse af RID i national transport og
transport af farligt gods i håndbagage m.v. af 12. juni 2012.
Udvidelsen af bestemmelsen er nødvendiggjort under hensyn til behovet for myndighedernes
mulighed for at kortlægge danske virksomheders farligt gods-aktiviteter på jernbaneområdet. Denne
viden vil resultere i en bedre og effektiv varetagelse af bl.a. tilsynsopgaverne på området.
Herudover bidrager denne udvidelse ligeledes til, at den danske myndighed proaktivt kan varetage
Danmarks interesser på de internationale møder vedrørende reglement for international
jernbanetransport af farligt gods (RID).
RID blev gennemført i dansk ret den 1. januar 1997 ved implementering af EU-direktiv nr. 49 af 23.
juli 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning om jernbanebefordring af
farligt gods. Dette indebar, at RID også skulle anvendes for national transport af farligt gods og ikke
kun for grænseoverskridende transport. De gældende sikkerhedsforanstaltninger følger af RID, som
er et bilag til den internationale COTIF-konvention for jernbanetransport.
I 2008 blev det første direktiv om farligt gods fra 1996, erstattet af direktiv 2008/68/EF af 24.
september 2008 om indlandstransport af farligt gods. Direktivet er gennemført i dansk ret ved
bekendtgørelse nr. 601 af 23. juni 2009 om jernbanetransport af farligt gods, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 576 af 31. maj 2013.
Der udkommer en ny udgave af RID hvert andet år, senest i 2013.
Til kapitel 11
Jernbanesikkerhed og interoperabilitet
Sikkerhedsmyndighed
Til § 56
Bestemmelsen er ny, men viderefører hensigten i den gældende lovs § 21 h, stk. 1, 2. pkt., der er at
gennemføre reglerne om en sikkerhedsmyndighed i direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 med
senere ændringer (jernbanesikkerhedsdirektivet).
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndighed på
jernbaneområdet. I forhold vedrørende jernbanesikkerhed er Trafikstyrelsen uafhængig og ikke
undergivet transportministerens instruktionsbeføjelse.
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Sikkerhedsmyndighedens rolle og opgaver samt krav til uafhængighed er angivet i
jernbanesikkerhedsdirektivet.
Til § 57
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 21 h, stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelsen giver transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om sikkerhed og
interoperabilitet på jernbaneområdet.
Bemyndigelsen er delegeret til Trafikstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 893 af 29. august 2012 om
Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens
forskrifter.
I 2004 blev det daværende Jernbanetilsyn nedlagt, og sikkerhedsopgaverne på jernbaneområdet blev
lagt ind i Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger. Det fremgik bl.a. af bemærkningerne til lovforslag
nr. L 109/2003 om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse
af lov om jernbanesikkerhed m.v., at indtil der var fastsat fælleseuropæiske sikkerhedsmål for
jernbanen ville en række sikkerhedsmæssige forhold skulle reguleres nationalt. Dette ville ske ved
sikkerhedsmål for jernbanen udtrykt i risikoacceptkriterier.
Den samlede jernbanesikkerhed måles ved antallet af alvorlige personulykker, som er en EU
standardmålemetode. Antallet af alvorlige ulykker opgøres som antallet af dødsfald sammenvejet
med alvorligt sårede.
Danmark har opstillet et nationalt sikkerhedsmål opgjort på denne måde: Antallet af alvorlige
ulykker må ikke overstige niveauet i 2004, hvor antallet var 0,3 alvorlige ulykker pr. mio. tog-km.
Antallet af alvorlige ulykker for persongrupperne passagerer og medarbejdere er allerede meget lavt
– og i mange år lig nul.
Det langsigtede effektmål kan kun opgøres over en flerårig periode. Antallet af alvorlige ulykker
opgøres som et 5-årigt løbende gennemsnit for at udjævne udsvingene i de i forvejen meget lave tal.
Ansvar for sikkerhed på jernbanen
Til § 58
Det foreslås at indføre en bestemmelse, så det eksplicit fremgår af loven, at jernbanevirksomheder
og infrastrukturforvaltere er ansvarlige for sikkerheden for deres respektive del af jernbanesystemet,
jf. bestemmelsens
stk.
1.
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Ifølge jernbanesikkerhedsdirektivet har alle, der opererer på jernbanesystemet, det vil sige
infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, det fulde ansvar for sikkerheden på deres
respektive del af systemet. På den anden side er det sikkerhedsmyndigheden, der opstiller de
nationale rammer for reguleringen af sikkerheden og fører tilsyn med virksomhederne på det
sikkerhedsmæssige område.
Der foreslås en ny bestemmelse i
stk. 2,
der udtrykkelig fastslår, at det er infrastrukturforvalteren på
jernbanen, der er ansvarlig for sikkerheden i overkørslen. Dette er i overensstemmelse med den
gældende retstilstand på området. Ansvaret omfatter også det til sikring af vejtrafikken nødvendige
anlæg i overkørslen. Infrastrukturforvalterens ansvar efter den foreslåede § 58 omfatter også
perronovergange på et stationsområde.
Sikkerhedscertifikater
Til § 59
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 1.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at alle jernbanevirksomheder skal have et sikkerhedscertifikat.
For at få adgang til jernbaneinfrastrukturen skal en jernbanevirksomhed i henhold til EU-reglerne
have et sikkerhedscertifikat. Sikkerhedscertifikatet kan dække hele jernbanenettet i en medlemsstat
eller kun en nærmere defineret del af det. Formålet med sikkerhedscertifikatet er at bevise, at
jernbanevirksomheden har etableret sit sikkerhedsledelsessystem og kan opfylde krav i TSI’er
(Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet) og anden relevant EU-lovgivning og i nationale
sikkerhedsforskrifter, så den er i stand til at kontrollere risici og operere sikkert på nettet.
I
stk. 2
bemyndiges transportministeren til at fastsætte nærmere regler om kravene for at opnå
sikkerhedscertifikater, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation, ændringer af godkendelser og certifikater, tilbagekaldelse m.v.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2007 om sikkerhedscertifikat til
jernbanevirksomheder med senere ændringer.
Sikkerhedscertifikatet er udtryk for, at jernbanevirksomheden har indført sit
sikkerhedsledelsessystem og er i stand til at opfylde de relevante sikkerhedsstandarder og -
forskrifter.
Sikkerhedsgodkendelse
Til § 60
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 2, idet kravet om tilladelse
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
er taget ud.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at alle infrastrukturforvaltere skal have en sikkerhedsgodkendelse.
Kravet om sikkerhedsgodkendelse følger af jernbanesikkerhedsdirektivet.
I stk. 2 bemyndiges transportministeren til at fastsætte nærmere regler om kravene til at opnå
sikkerhedsgodkendelse, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation, ændringer af godkendelser og certifikater, tilbagekaldelse m.v.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2007 om sikkerhedsgodkendelse af
jernbaneinfrastrukturforvaltere med senere ændringer.
Godkendelse af køretøjer og infrastruktur
Til § 61
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 21 k, stk. 1-4 og stk. 6, dog med den
undtagelse, at Trafikstyrelsens mulighed for at udstede typegodkendelser for
infrastrukturdelsystemer i § 21, stk. 4, sidste pkt. ikke foreslås videreført. § 21 k, stk. 5, er
videreført i den foreslåede § 65.
Bestemmelsen er sprogligt tilpasset og gjort mere overskuelig, mens der ikke er tiltænkt en ændring
i den gældende retstilstand udover, at det som nævnt ikke længere skal være muligt for
Trafikstyrelsens at udstede typegodkendelser for infrastrukturdelsystemer. Baggrunden for ikke at
videreføre denne mulighed er, at de såkaldte notified bodies kan udstede en tilsvarende
godkendelse, der gør Trafikstyrelsens typegodkendelser til infrastrukturdelsystemer overflødige.
Bestemmelsen indeholder regler om godkendelse og ibrugtagning af køretøjer og
jernbaneinfrastruktur.
Bestemmelsen i stk.
1
fastslår, at et køretøj eller jernbaneinfrastruktur skal godkendes af
Trafikstyrelsen inden det kan tages i brug på det danske jernbanenet. Godkendelsen sker i form af
en ibrugtagningstilladelse. Herudover skal jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren være
henholdsvis sikkerhedscertificeret eller sikkerhedsgodkendt, jf. de foreslåede §§ 59 og 60, således
at betingelser f.eks. ved vedligeholdelsesprocedurer m.v. er opfyldt.
Ved køretøjer forstås rullende materiel, som kører på jernbanenettet. Skinnebårne køretøjer såsom
personvogne, godsvogne, togsæt, trækkraftsenheder (lokomotiver), entreprenørmateriel m.v. er
således omfattet af begrebet køretøjer.
Bestemmelsen omfatter vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler, som er et
delelement i jernbaneinfrastruktur, som defineret i direktiv 2012/34/EU.
Der vil ved behandlingen af godkendelsessagen udover jernbanesikkerhedsmæssige hensyn også
skulle inddrages hensyn til vejsikkerheden. Overkørselsområdet adskiller sig fra den øvrige
jernbaneinfrastruktur ved at have mange grænseflader til vejområdet.
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Der er fastsat særlige regler om godkendelse af sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler med
hjemmel i den gældende lovs § 8 a, stk. 2. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 63.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at heller ikke læsseenheder må tages i brug før, Trafikstyrelsens
godkendelse foreligger.
Ved læsseenhed forstås containere, veksellad, sættevogne m.v., der anvendes i kombineret transport
mellem bl.a. jernbane og vej. Kravet om godkendelse indebærer ikke, at hver enkelt enhed f.eks.
hver enkelt container skal godkendes særskilt. En læsseenhed anvendes i kombineret transport
mellem f.eks. jernbane og vej.
Stk. 3
giver Trafikstyrelsen mulighed for at udstede en typegodkendelse for en serie af køretøjer af
samme type. Ifølge interoperabilitetsdirektivet (direktiv 2008/57/EF) kan sikkerhedsmyndigheden,
Trafikstyrelsen, udstede godkendelse af køretøjstyper. Når sikkerhedsmyndigheden udsteder en
ibrugtagningstilladelse til et køretøj, godkender myndigheden samtidig køretøjstypen. En
togproducent kan ikke tage et køretøj i brug, og har derfor mulighed for at få en typegodkendelse,
der gør det nemmere for jernbanevirksomhederne at ansøge om ibrugtagningstilladelse.
Ved en typegodkendelse af et køretøj forstås godkendelse af køretøjets grundlæggende
sikkerhedsforhold, f.eks. styreegenskaber eller brandkrav, der er uafhængige af den infrastruktur,
som køretøjet skal anvendes på. Typegodkendelsen giver ikke ret til at ibrugtage køretøjerne. Det
vil typisk være togproducenten, der ansøger om en typegodkendelse. Herefter vil det være
jernbanevirksomheden, der anmoder sikkerhedsmyndigheden om en ibrugtagningstilladelse, da det
er den, der skal tage det i brug.
I henhold til
stk. 4
kan Trafikstyrelsen fastsætte regler om, at visse forhold kan undtages fra
godkendelse. Dette omfatter også sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler. Forhold, der
undtages fra godkendelse, skal være relativt enkle forhold, der ikke er kritiske i forhold til
sikkerheden på området. Det er jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne selv, der har
ansvaret for sikkerheden. Det er et krav, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal
have et sikkerhedsledelsessystem, så de i højere grad selv er rustet til at løfte
sikkerhedsansvaret.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2013 om godkendelse af køretøjer
på jernbaneområdet og bekendtgørelse nr. 1187 af 12. december 2012 om ibrugtagningstilladelse
for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen. Bemyndigelsen er dog ikke udmøntet for så vidt angår
niveauoverkørsler.
Sikkerhedsregler og trafikale regler
Til § 62
Bestemmelsen viderefører det bærende princip i den gældende lovs § 21 j, for så vidt angår
infrastrukturforvaltere, nemlig at de jernbanesikkerhedsregler, som infrastrukturforvaltere benytter i
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
driften, skal godkendes af Trafikstyrelsen. Det er ikke fundet nødvendigt at videreføre dette princip
eksplicit for jernbanevirksomhedernes sikkerhedsregler, idet disse godkendes i forbindelse med
indkøb og godkendelse af køretøjet.
Bestemmelsen i stk.
1
fastslår, at Trafikstyrelsen godkender infrastrukturforvalteres
sikkerhedsregler.
Dog følger det af stk.
2,
at infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre deres egne
sikkerhedsregler i henhold til virksomhedens sikkerhedsledelsessystem uden Trafikstyrelsens
godkendelse, hvis de i medfør af stk. 3 fastsatte krav er opfyldt.
Ifølge bestemmelsens
stk. 3
fastsætter Trafikstyrelsen, regler for hvilke krav
sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde, for at infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre
sikkerhedsregler i henhold til deres sikkerhedsledelsessystem.
Bestemmelsen åbner op for, at de infrastrukturforvaltere, hvis sikkerhedskultur er tilstrækkeligt
modnet, kan håndtere ændringer i deres jernbanesikkerhedsregler uden Trafikstyrelsens
godkendelse. Forudsætningen for en virksomheds egen håndtering af sine jernbanesikkerhedsregler
er, at den lever op til nogle nærmere angivne krav, der indarbejdes i virksomhedens
sikkerhedsledelsessystem. Kravene fastsættes af Trafikstyrelsen ved bekendtgørelse. Der er tale om
en frivillig ordning, som den enkelte virksomhed kan vælge at benytte sig af.
Infrastrukturforvaltere, hvis sikkerhedsledelsessystem ikke opfylder krav fastsat i medfør af den
foreslåede stk. 3, skal have sikkerhedsregler og ændringer heraf godkendt af Trafikstyrelsen.
Bestemmelsens
stk. 4
fastsætter således, at Trafikstyrelsen godkender jernbanevirksomhedernes og
infrastrukturforvalternes trafikale sikkerhedsregler. Transportministeren fastætter nærmere regler
herom.
Niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel
Til § 63
Bestemmelsen i stk. 1 er med sproglige tilpasninger og en enkelt udvidelse en videreførelse af den
gældende lovs § 8 a, stk. 2.
Bestemmelsen bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler om anlæg til sikring af
vejtrafikken i niveauoverkørsler, herunder vejvendte anlæg til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler . Bemyndigelsen vil kunne benyttes til at fassætte regler om hvem, der har
ansvaret for vejbelægningen i niveauoverkørsler fra nærmeste skinne og ud mod vejen. Dette er en
udvidelse i forhold til gældende ret.
I dag er den gældende § 8 a, stk. 2, udmøntet i bekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2014 om
sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler er bl.a. krydsmærker, advarselssignalanlæg og
bomanlæg. De nærmere krav til anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler fastsættes, som
det er tilfældet i dag, i en bekendtgørelse. Reglerne fastsættes efter forhandling med
Justitsministeren.
Reglerne finder anvendelse for anlæg i både eksisterende og nye niveauoverkørsler. Nye
niveauoverkørsler anlægges hovedsageligt, når eksisterende niveauoverkørsler, der er sikret med
krydsmærker nedlægges og der etableres en ny niveauoverkørsel som erstatning.
Bestemmelsen i stk. 2 og 3 viderefører med sproglige tilpasninger den gældende lovs §§ 21 x og 21
y. Hensigten med bestemmelserne er at fastlægge udgiftsfordelingen mellem henholdsvis
jernbaneinfrastrukturforvalteren og vejmyndigheden/vejbestyrelsen.
Stk. 2
er videreførelse af den gældende lovs § 21 x. Bestemmelsen fastslår, at det altid er
jernbaneinfrastrukturforvalteren, der skal afholde udgifter til almindelig drift og vedligeholdelse af
sikkerhedsforanstaltningerne. Dette gælder også, hvor vejmyndigheden/vejbestyrelsen har afholdt
udgifterne til etablering eller forbedring af sikkerhedsforanstaltningerne, jf. bestemmelsens stk. 3.
Det er jernbaneinfrastrukturforvalteren, der er ansvarlig for sikkerheden i niveauoverkørslen,
herunder for anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler , jf. også bemærkningerne til den
foreslåede § 58. Det er bl.a. jernbaneinfrastrukturforvalterens ansvar via almindelig drift og
vedligehold af anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler er tilstrækkelige. Baggrunden
for bestemmelsen er derfor, at det er mest hensigtsmæssigt for at sikre et tilstrækkeligt
sikkerhedsniveau, at det er den, der er ansvarlig for sikkerheden i niveauoverkørslen, der er
forpligtet til at bære udgifterne til drift og vedligehold.
Stk. 3
er med enkelte sproglige ændringer en videreførelse af den gældende lovs § 21 y.
Bestemmelsen fastslår det såkaldte ”skadevolderprincip”, hvorefter den instans, der forårsager et
anlægsprojekt, der medfører ændrede forhold i sikkerhedsniveauet i niveauoverkørslen, også er den,
der skal afholde udgifterne til de ændringer i anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler ,
der er påkrævet for at niveauoverkørslen lever op til gældende sikkerhedskrav. Det gælder udgifter
til både ombygning, forbedringer og etablering af helt nye anlæg til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler . Udgifterne til den fremtidige drift og vedligeholdelse af
sikkerhedsforanstaltningerne afholdes dog af jernbaneinfrastrukturforvalteren, jf. stk. 1, uanset
hvem der har afholdt udgiften til ændringen eller etableringen af anlæg til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler .
Det betyder, at hvis sikkerhedsniveauet i niveauoverkørslen ændres som følge af et anlægsarbejde
på vejnettet, afholdes udgifterne til ændringerne eller etableringen af anlæg til sikring af
vejtrafikken i niveauoverkørsler af vejbestyrelsen/vejmyndigheden. Tilsvarende afholdes
udgifterne til ændringer eller forbedringer af anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler af
jernbaneinfrastrukturforvalteren, hvis sikkerhedsniveauet i niveauoverkørslen ændres som følge af
et anlægsarbejde på banenettet.
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Udgifter til ændringer i anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler , der ikke kan henføres
til et anlægsprojekt på enten vej- eller banenettet, afholdes af jernbaneinfrastrukturforvalteren, der
som ansvarlig for sikkerheden i niveauoverkørslen skal sørge for, at niveauoverkørslen lever op til
gældende sikkerhedskrav. En sådan ændring vil typisk være tilfældet, hvor
jernbaneinfrastrukturforvalteren selv vurderer - f.eks. som følge af den almindelige udvikling i
vejtrafikken – at yderligere anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler er påkrævet.
Herudover kan Trafikstyrelsen som tilsynsmyndighed vurdere, at der er behov for at pålægge
jernbaneinfrastrukturforvalteren at etablere eller ændre anlæg til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler.
Niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel
Til § 64
Det foreslås i
stk. 1
som noget nyt at, transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
sikkerhed i niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel. I dag fremgår reglerne om
sikkerhed direkte af loven, jf. den gældende § 21 a, hvorefter det fremgår, at på de baner, hvor den
højest tilladte hastighed overstiger 75 km/t, skal private overkørsler og overgange være forsynet
med led, bomme, låger, drejekors eller anden lukkeindretning. Det er ikke umiddelbart hensigten at
ændre på disse krav, men der vil i forbindelse med udmøntningen af reglerne blive lavet en
gennemgang af, om reglerne er tidssvarende, ligesom bemyndigelsen på længere sigt vil kunne
anvendes til at fastsætte regler, der afspejler ændrede sikkerhedsbehov.
Stk. 2
er med en sproglig tilpasning en videreførelse af den gældende § 21 a, stk. 2. Bestemmelsen
fastsætter, at anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler etableres og vedligeholdes af
infrastrukturforvalteren for det pågældende baneafsnit. I dette ligger endvidere, at det er
infrastrukturforvalteren, der afholder udgifterne til anlæg til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler.
Uafhængig tredjeparts vurdering
Til § 65
Bestemmelsen er en videreførelse af principperne i den gældende lovs § 21 i, stk. 3, § 21 j, stk. 3 og
§ 21 k, stk. 5 om anvendelse af assessorer og sagkyndige m.v. Bestemmelsen samler disse regler i
én bestemmelse. Med bestemmelsen er der samtidig valgt en samlebetegnelse for assessorer,
sagkyndige m.v., der nu hedder uafhængige tredjeparter.
Bestemmelsen i
stk. 1,
fastslår, at Trafikstyrelsen kan kræve at virksomheder, som ønsker
Trafikstyrelsens godkendelse af køretøjer, infrastruktur eller virksomheders sikkerhedsregler skal
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
anvende uafhængig tredjepartsvurdering til brug for ansøgningen.
Ifølge
stk. 2,
kan Trafikstyrelsen ligeledes stille krav om, at der for jernbanevirksomhedens og
infrastrukturforvalterens regning skal anvendes uafhængig tredjepartsvurdering i forbindelse med
tilsyn.
Bestemmelsens
stk. 3
fastsætter, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med de af Trafikstyrelsen godkendte
uafhængige tredjeparter. Bestemmelsen præciserer, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at de
uafhængige tredjeparter lever op til de krav, der følger af godkendelsen.
Trafikstyrelsen kan i henhold til
stk. 4
fastsætte regler om godkendelse af og krav til personer eller
virksomheder, som udfører uafhængige tredjepartsvurderinger, herunder om uafhængighed og
kompetence.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 441 af 16. maj 2012 om krav til udpegede
organer på jernbaneområdet.
Sikkerhedsklassificerede funktioner
§ 66
Bestemmelsen viderefører princippet i den gældende lovs § 6, stk. 5, og § 21h, stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at den, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på
jernbaneområdet, skal have de nødvendige faglige kvalifikationer opnået via en af Trafikstyrelsen
godkendt uddannelse samt have en helbredsgodkendelse.
En sikkerhedsklassificeret funktion er en funktion, der har direkte betydning for sikkerheden, det vil
sige, at jernbanesikkerheden skal være påvirket direkte.
Reglerne om helbredskrav fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om
helbredskrav på jernbaneområdet. Det vil typisk være lokomotivførere, medarbejdere i
fjernstyringscentralerne, togførere, førere af arbejdskøretøjer m.fl. De mere detaljerede krav til
uddannelse og helbred fastsættes i bekendtgørelse. Der henvises til lovforslagets specielle
bemærkninger til bestemmelserne §§ 67 - 70.
Bestemmelsen i
stk. 2
giver Trafikstyrelsen kompetence til at fastsætte regler og træffe afgørelser
om , hvorvidt en funktion anses for at være en sikkerhedsklassificeret funktion.
Det forventes, at der fremover vil fremkomme nye funktioner på jernbaneområdet. Virksomhederne
vil skulle foretage en risikovurdering af disse nye funktioner. Herefter vil Trafikstyrelsen kunne
afgøre, hvorvidt den pågældende funktion anses for at være en sikkerhedsklassificeret funktion.
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Endvidere vil der kunne foretages risikovurderinger af de nuværende sikkerhedsklassificerede
funktioner med henblik på at vurdere, hvorvidt disse funktioner stadigvæk skal anses for at være en
sikkerhedsklassificeret funktion. Virksomheder vil skulle foretage disse risikovurderinger, hvorefter
Trafikstyrelsen vil kunne afgøre, hvorvidt funktionen stadigvæk skal anses for at være en
sikkerhedsklassificeret funktion.
Uddannelser på jernbaneområdet
Til § 67
Bestemmelsens stk. 1-2 er en nyaffattelse af hensigten bag den gældende lovs § 21 j, stk. 1, jf. den
gældende lovs § 21 i, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsens stk. 3 og 4 er en videreførelse af den gældende
lovs § 6, stk. 3 og 4.
Det foreslås i
stk. 1,
at Trafikstyrelsen godkender uddannelser til udførelse af
sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet. Dette omfatter eksempelvis
lokomotivførere.
Begrebet jernbaneteknisk personale har tidligere været forstået som det sikkerhedsmæssige
personale, der ikke var lokomotivførere. Det er fundet hensigtsmæssigt fremover at bruge
begrebet ”sikkerhedsklassificerede funktioner” som samlebetegnelse. Begrebet omfatter således
også lokomotivførere.
Det er hensigten med bestemmelsen at tydeliggøre, at Trafikstyrelsen godkender uddannelserne. I
dag fremgår Trafikstyrelsens kompetence af den gældende lovs § 21 j, stk. 1, jf. den gældende lovs
§ 21 i, stk. 1, nr. 4. Efter bestemmelsen i den gældende lov godkender Trafikstyrelsen efter
indstilling fra infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder krav til, at personer der udfører
sikkerhedsklassificerende funktioner, besidder de nødvendige faglige kvalifikationer.
Det foreslås i
stk. 2,
at Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte
uddannelser, herunder regler for certificering, uddannelsernes indhold, krav til lærere m.v.
Ved bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om certificering af lokomotivførere med senere
ændringer, er der fastsat regler om bl.a. betingelser og procedurer for certificering af
lokomotivførere, herunder opgaver, som påhviler Trafikstyrelsen, jernbanevirksomhederne,
infrastrukturforvaltere og lokomotivførere.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastslår, at Transportministeren godkender uddannelsessteder for
lokomotivførere i henhold til krav angivet i retsakter fastsat af Den Europæiske Union.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
I henhold til nyere EU-regler (Kommissionens Afgørelse af 22. november 2011 om kriterier for
anerkendelsen af uddannelsescentre, der er involveret i uddannelsen af lokomotivførere, om
kriterier for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og om kriterier for afholdelsen af
prøver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF) skal alle
jernbanevirksomheder og teoretiske uddannelsessteder, eksempelvis skoler, som uddanner
lokomotivførere godkendes i henhold til de krav, der er angivet i Kommissionsafgørelsen. Formålet
er at opnå en større ensartethed i uddannelserne af lokomotivførerne, samt af lærere og
eksaminatorer, faciliteter m.v. Med fast definerede krav til uddannelsesstederne og krav om
godkendelse af disse åbnes markedet for at udbyde lokomotivføreruddannelser.
Kommissionsafgørelsen skal således ses i sammenhæng med (og er hjemlet i)
lokomotivførerdirektivet (2007/59/EF), der opstiller krav til lokomotivførerne.
I Danmark er det Trafikstyrelsen, der som sikkerhedsmyndighed udsteder lokomotivførerlicenser
til lokomotivførere. Kommissionsafgørelsen er gennemført ved bekendtgørelse nr. 1029 af 5.
november 2012 om godkendelse af uddannelsescentre, eksaminatorer, m.v. ved uddannelse af
lokomotivførere på jernbaneområdet. Det er i bekendtgørelsen fastsat, at det er Trafikstyrelsen, der
godkender uddannelsesstederne i henhold til kravene i kommisionsafgørelsen.
En ansøger, som ønsker at blive godkendt som uddannelsessted, kan være en person, et
uddannelsessted, f.eks. en skole eller en jernbanevirksomhed. Ansøgeren skal kunne dokumentere
tekniske og driftsmæssige kompetencer og kunne organisere passende uddannelses- og
træningskurser, der dækker de enkelte uddannelsesbehov. Ansøgeren skal også have det nødvendige
personale og de nødvendige faciliteter til brug for undervisningen. Uddannelsen skal gøre
lokomotivførere i stand til at opnå en lokomotivførerlicens og –certifikat i henhold til
lokomotivførerdirektivet (2007/59/EF).
I medfør af
stk. 4
kan transportministeren endvidere fastsætte regler om tilsyn af
uddannelsesstederne i stk. 3, herunder om at ministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder
eller offentlige institutioner til at udføre dette tilsyn.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1029 af 5. november 2012 om godkendelse af
uddannelsescentre, eksaminatorer, m.v. ved uddannelse af lokomotivførere på jernbaneområdet.
Til § 68
Bestemmelsen viderefører med sproglige tilpasninger den gældende lovs § 6, stk. 1 og 2.
Af bestemmelsen i
stk. 1
fremgår, at transportministeren kan pålægge jernbanevirksomheder og
infrastrukturforvaltere mod betaling og på lige og ikke-diskriminerende vilkår at uddanne,
lokomotivførere og andet personale på jernbaneområde, herunder at stille praktikpladser til
rådighed. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen sikrer, at jernbanevirksomheder kan få uddannet det personale det har behov for
uanset om virksomhederne ikke selv har mulighed for at uddanne personalet, og at personalet kan
blive certificeret, så det efter endt uddannelse kan søge ansættelse i en anden jernbanevirksomhed
eller hos en anden infrastrukturforvalter
”Andet personale på jernbaneområdet” kan eksempelvis være personale, der varetager opgaver i
fjernstyringscentraler.
Bestemmelsen i
stk. 2
bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler om, at
jernbanevirksomheder, der udfører passagertrafik på offentlige servicekontrakter, skal indgå i en
betalingsordning i forbindelse med den praktiske del af lokomotivføreruddannelsen.
Betalingsordningen baseres på objektive kriterier. Virksomheder, som ikke udfører offentlig service
trafik, kan tilslutte sig betalingsordningen, såfremt virksomhederne ønsker det.
Transportministeren har udmøntet denne hjemmel i bekendtgørelse nr. 706 af den 26. juni 2009 om
en praktikplads- og betalingsordning mv. ved uddannelse af lokomotivførere.
Ordningen retter sig mod den offentlige lokomotivføreruddannelse, der er delt mellem Ministeriet
for Børn og Unge og Transportministeriet.
Formålet med betalingsordningen er at øge incitamentet til at uddanne lokomotivførere, idet
virksomhederne under alle omstændigheder betaler til uddannelsen af disse, men kun modtager
refusion afhængigt af virksomhedens realiserede uddannelsesaktiviteter.
Jernbanevirksomheder, der udfører passagertrafik som offentlig service er forpligtede til at indgå i
ordningen. Udfører jernbanevirksomheden både offentlig servicetrafik og fri trafik, bidrages der
kun med den del af trafikken, som vedrører offentlig servicetrafik.
Andre jernbanevirksomheder har mulighed for, efter nærmere aftale med Trafikstyrelsen, at deltage
i ordningen. Andre jernbanevirksomheder vil kunne deltage i ordningen på fuldt ud samme vilkår,
som jernbanevirksomheder, der udfører passagertrafik som offentlig service.
Såfremt virksomheden ikke tilbyder en færdiguddannet elev fortsat ansættelse i mindst 1 år i
virksomheden, skal virksomheden tilbagebetale halvdelen af refusionen for den pågældende elev.
Helbredskrav
Til § 69
Bestemmelsen i stk. 1 viderefører med sproglig tilpasning den gældende § 21 h, stk. 2, mens stk. 2
og 3 er nye.
Bestemmelsen indeholder i
stk. 1
bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte regler om krav
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
til helbred for personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner. Kravene til helbred kan
indeholde bestemmelser om udtagning af blod-, sved- og urinprøver i forbindelse med
helbredsundersøgelser. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober
2011 om helbredskrav på jernbaneområdet samt bekendtgørelse nr. 276 af 25. marts 2010 om
udåndingsprøver efter lov om jernbane.
Trafikstyrelsen udsteder helbredsgodkendelser til personer, som udfører sikkerhedsklassificerede
funktioner. Regler for helbred findes bl.a. i lokomotivførerdirektivet (gælder for lokomotivførere)
samt i den tekniske specifikation for interoperabilitet vedrørende drifts- og trafikstyring (TSI OPE).
Helbredsgodkendelser udstedt i henhold til gældende EU-lovgivning af et andet EU- medlemsland
eller EØS-land gælder i Danmark.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at give mulighed for, at transportministeren kan fastsætte
regler om godkendelse af læger og psykologer. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.5.
Bestemmelsen i
stk. 3,
fastlår, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med at de aftaler, der indgås med læger
og psykologer på området, overholdes.
Alkohol og andre bevidsthedsforstyrrende midler m.v.
Til § 70
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 21 m med præciseringer. Dog er det
foreslåede stk. 2 ny.
Bestemmelsen fastsætter i
stk. 1, nr. 1,
at en sikkerhedsklassificeret person ikke må udføre eller
forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har nydt spiritus i et
sådant omfang, at denne er ude af stand til at gøre tjeneste på fuldt betryggende måde, eller såfremt
den pågældende har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller derover.
Ordlyden i bestemmelsen er således i tråd med luftfartlovens § 50, stk. 1. Baggrunden for den lave
promillegrænse er, at der stilles strengere krav til de personer, som udfører sikkerhedsklassificerede
funktioner. Dette er begrundet i den kendsgerning, at selv indtagelse af et ringe kvantum spiritus i
nogen grad nedsætter reaktionsevne, opmærksomhed og præcision, og det forhold at ulykker inden
for jernbanedrift ofte indebærer betydelig risiko for tings- og personskader.
I
stk. 1, nr. 2,
fastsættes, at en sikkerhedsklassificeret funktion ligeledes ikke må udføres, når
personen har indtaget andre bevidsthedsforstyrrende midler i et sådant omfang, at den pågældende
er ude af stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.
Det foreslås som noget nyt i
nr. 2,
at en sikkerhedsklassificeret funktion heller ikke må udføres eller
forsøges udført, hvis den pågældendes blod under eller efter udførelsen af den
sikkerhedsklassificerede funktion indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
af justitsministeren, er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden
,
og som ikke er indtaget i
henhold til en lovlig recept. Tilsvarende gælder for stoffer, som den pågældende har indtaget i
henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.
Baggrunden for den nye bestemmelse er, at politiet i dag har redskaber, der kan måle indholdet af
ovennævnte i blodet. En tilsvarende bestemmelse findes i færdselslovens § 54. Bestemmelsen
strafbelægges.
Det bemærkes i den forbindelse, at justitsministeren med hjemmel i færdselslovens § 54, stk. 1, har
udsted regler i bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007 om klassificering af
færdselssikkerhedsfarlige stoffer med senere ændringer.
Ligeledes må sikkerhedsklassificerede funktioner ifølge stk. 1, nr. 3, ikke udføres eller forsøges
udført, hvis funktionen ikke kan varetages på fuldt betryggende vis på grund af svækkelse,
overanstrengelse, mangel på søvn eller af lignende årsager.
Bestemmelsen i
stk. 2
forbyder at en arbejdsgiver eller anden foresat lader nogen udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner i forbindelse med driften af jernbanevirksomhed eller
jernbaneinfrastrukturforvaltning, når den pågældende befinder sig i en tilstand som nævnt i stk. 1.
Bestemmelsen i
stk. 3
bestemmer, at hvis en arbejdsgiver eller en anden foresat har en formodning
om, at en person udfører eller forsøger at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i forbindelse
med jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvaltning i en sådan tilstand som nævnt i stk.
1, skal arbejdsgiveren eller den foresatte sørge for, at den pågældende fritages for de
sikkerhedsklassificerede funktioner
Stk. 4 og 5
tager hensyn til behovet for konkrete undersøgelsesbeføjelser i forhold til den person,
der formodes at have begået forseelsen, idet politiet med henblik på at konstatere en eventuel
overtrædelse af stk. 1 til enhver tid kan forlange, at en person, der er omfattet af stk. 1, afgiver
udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige. Herudover kan Politiet fremstille
en person til udtagelse af blod- eller urinprøve, hvis der er grund til at antage, at den pågældende
har overtrådt bestemmelserne i stk. 1, nr. 1- 3, og en udåndingsprøve ikke er tilstrækkelig, eller den
pågældende nægter eller er ude af stand til at foretage en udåndings-, spyt- eller svedudåndings-,
spyt- eller svedprøve. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan politiet tillige fremstille den
pågældende til undersøgelse hos en læge.
Bestemmelsen i
stk. 6
giver transportministeren bemyndigelse til efter forhandling med
justitsministeren at fastsætte bestemmelser om de i stk. 4 og 5 nævnte prøver og undersøgelser.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet ved bekendtgørelse nr. 276 af 25. marts 2010 om udåndingsprøve
efter lov om jernbane.
Bestemmelsen i
stk. 7
er ny og fastsætter, at stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på kørsel med
letbanekøretøjer områder omfattet af færdselslovens § 1 om færdselslovens anvendelsesområde. Det
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387398_0108.png
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
bemærkes i den forbindelse, at det i færdselslovens § 1 er fastsat, at færdselsloven, hvor andet ikke
er bestemt, gælder for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere
færdselsarter. ”Vej” er i færdselslovens § 2, nr. 27, defineret som vej, gade, cykelsti, fortov, plads,
bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. Det er almindeligt
antaget, at det afgørende for, om et areal er omfattet af afgrænsningen i færdselslovens § 1, er, om
arealet benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Der må således lægges vægt på
de faktiske forhold, og der må kræves en mere almindelig benyttelse, men det er tilstrækkeligt, at et
enkelt af færdselselementerne – f.eks. fodgængere, cyklister eller bilister – benytter arealet.
Det forudsættes, at færdselslovsforseelser begået i letbanetog har indbyrdes gentagelsesvirkning
med forseelser begået i motordrevet køretøj. Det gælder, uanset at promillegrænsen for kørsel med
letbanekøtetøj (0,2 promille eller derover) ikke er den samme, som for kørsel med motordrevet
køretøj (over 0,5 promille). Det anførte indebærer f.eks., at såfremt en letbanefører er dømt for et 1.
gangstilfælde af spirituskørsel i et letbanekøtetøj, og herefter foretager spirituskørsel i et
motordrevet køretøj, skal spirituskørslen i det motordrevne køretøj i forhold til spørgsmålet om
frakendelse af førerretten bedømmes som et 2. gangstilfælde med den efter praksis skærpende
virkning det måtte have i forhold til sanktionsudmålingen. Tilsvarende gælder, såfremt der
foreligger et tilfælde af spirituskørsel foretaget i henholdsvis letbanekøtetøj og motordrevet køretøj
til samtidig pådømmelse.
Tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i færdselslovens § 125 ved lovforslag nr. L xx, som er
fremsat samtidig af justitsministeren.
Tilsyn
Til § 71
Bestemmelsen er en omskrivning af og videreførelse af den gældende lovs § 21 i med den ændring,
at Trafikstyrelsens tilsynsområde udvides til også at omfatte virksomheder, der udfører
sikkerhedsmæssige ydelser for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at indehavere af et
sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse overholder betingelserne for opretholdelse af
sikkerhedscertifikatet eller sikkerhedsgodkendelsen.
Bestemmelsen i
stk. 2,
fastslår, at Trafikstyrelsen endvidere fører tilsyn med indehavere af et
sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse, overholder gældende lovgivning på
jernbaneområdet vedrørende interoperabilitet, beredskab, jernbanesikring og jernbanesikkerhed,
herunder farligt gods, helbredskrav, uddannelse, anlæg til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler, godkendelse af jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur m.v.
En række bekendtgørelser med hjemmel i loven stiller krav til virksomhederne inden for bl.a.
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
områder som jernbanesikkerhed, beredskab, uddannelse og ibrugtagningstilladelser. Trafikstyrelsen
fører kontrol med virksomhedernes opfyldelse af kravene gennem tilsyn med virksomhederne.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med bl.a.
1) at gældende sikkerhedsregler overholdes,
2) at jernbanemateriel og -anlæg opfylder gældende sikkerhedskrav,
3) at personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, besidder de nødvendige
helbredsmæssige og faglige kvalifikationer,
4) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har etableret og vedligeholder et
sikkerhedsledelsessystem samt råder over de nødvendige sikkerheds-, registrerings- og
kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer infrastruktur, materiel, trafik m.v.,
5) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder de gældende regler
vedrørende befordring af farligt gods med jernbane,
6) at jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere udarbejder handlings-, beredskabs-
og informationsplaner m.v., og
7) at gældende regler om interoperabilitet overholdes.
Trafikstyrelsen har grundlæggende to forskellige tilsynsopgaver: 1) som certificerende organ for
virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer, og 2) som »klassisk« tilsynsmyndighed med
beføjelser til at foretage tilsyn med alle forhold inden for jernbanens sikkerhed samt
sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler, hvilket både er vej og banevendte.
Ved udførelsen af opgaven som en klassisk tilsynsmyndighed undersøger Trafikstyrelsen f.eks., om
en virksomhed opfylder de gældende regler vedrørende uddannelse af personale eller sørger for, at
personalet opfylder eventuelle helbredskrav.
Som certificerende myndighed udsteder Trafikstyrelsen sikkerhedscertifikater til
jernbanevirksomheder og sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere. Som tilsynsmyndighed
fører Trafikstyrelsen tilsyn (audits) med udgangspunkt i virksomhedernes sikkerhedscertifikat eller
sikkerhedsgodkendelse. Tilsyn benyttes ved udstedelse, fornyelse, opfølgning og ændring af
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser.
Trafikstyrelsen benytter sig af begrebet afvigelser i forbindelse med sikkerhedscertificering og
sikkerhedsgodkendelse af virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer. Såfremt Trafikstyrelsen i
forbindelse med et tilsyn konstaterer, at virksomheden ikke overholder egne sikkerhedsprocedurer,
eller at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at gældende krav til
sikkerhedsledelsessystemer efterleves, er der tale om en afvigelse. En afvigelse er en objektiv
konstatering af, at et givent krav ikke til fulde er opfyldt. Konstatering af en afvigelse vil normalt
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
ikke bevirke, at jernbanesikkerheden er i direkte fare. Såfremt jernbanesikkerheden er i fare, vil
afvigelsen være ledsaget af et påbud eller et forbud. En afvigelse vil som oftest betyde, at
virksomheden skal iværksætte foranstaltninger for at opfylde det eller de krav, som der afviges fra.
Dette vil som oftest være ændring af adfærd, procedure eller at tilvejebringe manglende
dokumentation. En afvigelse er ikke en myndighedsafgørelse, men et skridt til at sikre, at
virksomhedens sikkerhedsledelsessystem opfylder gældende krav.
Afvigelsens ordlyd og tidsfrist aftales i alle tilfælde med virksomheden i umiddelbar forbindelse
med tilsynet, hvor afvigelsen er konstateret. Den ledende tilsynsførende skal være overbevist om, at
virksomheden har forstået afvigelsen samt det eller de krav, som ikke er imødekommet.
Virksomheden skal kvittere for modtagelse og accept af afvigelse og tidsfrist.
Virksomheden skal inden for en aftalt tidsfrist fremsende den aftalte manglende dokumentation for,
at afvigelsen er imødekommet. Virksomheden skal dokumentere, at forholdet er udbedret, og
sikkerhedsledelsessystemet rettet til således, at lignende forhold ikke sker igen. Når afvigelsen
anses for værende imødekommet, og kravet atter opfyldt tilfredsstillende, fremsender
Trafikstyrelsen et lukkebrev til virksomheden.
Manglende imødekommelse af afvigelser kan i sidste ende føre til, at Trafikstyrelsen ikke længere
anser, at virksomheden på tilfredsstillende vis opfylder krav til opretholdelse af virksomhedens
sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse, hvorefter denne tilbagekaldes.
Bestemmelsen fastslår endvidere, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at virksomheder, der udfører
sikkerhedsmæssige ydelser for indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse
overholder gældende lovgivning på jernbaneområdet vedrørende interoperabilitet, beredskab,
jernbanesikring og jernbanesikkerhed, herunder farligt gods, helbredskrav, uddannelse,
sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, godkendelse af jernbanekøretøjer og
jernbaneinfrastruktur m.v.
Det er nødvendigt at gøre det muligt for Trafikstyrelsen at føre direkte tilsyn med de virksomheder,
der udfører sikkerhedsmæssige ydelser for indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse. I dag udføres dette tilsyn via de kontrakter, som jernbanevirksomhederne
og infrastrukturforvalterne indgår om køb af sikkerhedsmæssige ydelser.
Bestemmelsen vil medføre, at Trafikstyrelsen i forbindelse med tilsyn med jernbanevirksomheder
og infrastrukturforvaltere fremover kan kræve dokumentation direkte fra de virksomheder, der
udfører sikkerhedsmæssige ydelser for disse.
Dette tilsyn vil altid ske via inddragelse af hovedvirksomheden. Som eksempel kan nævnes, at når
Trafikstyrelsen ønsker at føre tilsyn med en underleverandør til en infrastrukturforvalter, vil
infrastrukturforvalteren kunne blive inviteret med i tilsynet.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at der forventes at komme flere aktører på jernbanemarkedet og at
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
der hidtil har været en tendens til at flere af disse ydelser lægges ud til disse.
Bestemmelser
stk. 3
fastslår, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at personer, der udfører
sikkerhedsmæssige funktioner, besidder de nødvendige helbredsmæssige og faglige kvalifikationer.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Da den foreslåede stk. 1 alene retter sig mod
virksomheder, er det fundet nødvendigt at medtage bestemmelsen, der retter sig mod personer.
Til § 72
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 21 l, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Trafikstyrelsen eller personer, der af Trafikstyrelsen er
bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation har adgang til køretøjer, infrastruktur,
forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form uanset om
disse befinder sig på områder, der hører til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder eller
private med henblik på at føre tilsyn i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Trafikstyrelsen for de pågældende infrastrukturforvalteres og
jernbanevirksomheders regning kan udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol,
forlange udtalelser fra infrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og
medarbejdere samt kræve al nødvendig dokumentation udleveret.
Dokumentation kan eksempelvis bestå af undersøgelsesresultater, materialeprøver, fotografiske
optagelser, elektroniske registreringer og lignende.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 3,
at Trafikstyrelsen kan kræve al dokumentation vedrørende de
sikkerhedsmæssige ydelser udleveret fra de i § 71, stk. 2, 2. pkt., nævnte virksomheder. Dette er en
naturlig følge af, at tilsynet i den foreslåede § 71 udvides til også at omfatte virksomheder, der
udfører sikkerhedsmæssige ydelser for indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse.
Påbud
Til § 73
Der foreslås en ny bestemmelse, der indebærer, at Trafikstyrelsen kan udstede påbud til indehavere
af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse om, at disse straks eller inden for en
nærmere angivet tidsfrist skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at opfylde vilkår og
betingelser fastsat i en godkendelse. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 74
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 21 l, stk. 3. Bl.a. er ordlyden
tilpasset i forhold til modtagerkredsen og bestemmelsen er tilpasset således, at det ikke længere er
nødvendigt, at forholdene er klart uforsvarlige, men det er tilstrækkeligt, at forholdene vurderes at
være uforsvarlige.
I medfør af
stk. 1
kan Trafikstyrelsen udstede påbud til indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage
de nødvendige foranstaltninger for at opfylde de krav, der følger af den foreslåede § 71.
Med hensyn til det nærmere indhold af lovforslagets § 71 henvises der til denne bestemmelse og
bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen sikrer, at Trafikstyrelsen har mulighed for at udstede påbud som led i deres tilsyn.
Et påbud i henhold til denne bestemmelse kan eksempelvis gives, hvis en virksomhed ikke kan
dokumentere, at den anvender personale med den rette uddannelse eller hvis den ikke kan
dokumentere efteruddannelse af personale. Endvidere kan Trafikstyrelsen eksempelvis give et
påbud til en virksomhed, der ikke kan dokumentere at opfylde de krav, der fremgår af de regler, der
gælder for opretholdelsen af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse. En konsekvens
af manglende opfyldelse af påbuddet kan være, at Trafikstyrelsen tilbagekalder
sikkerhedscertifikatet eller sikkerhedsgodkendelsen.
Ordlyden i bestemmelsen er tilpasset således, at påbud kan udstedes til en bredere kreds end det
fremgår af ordlyden i dag, idet det foreslås, at påbud kan gives til indehavere af
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelse. I dag er alene infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder omfattet af ordlyden i bestemmelsen. Der findes i den gældende lovs § 4 a
hjemmel til at transportministeren kan fastsætte regler om certificering af virksomheder og
personer, der udfører opgaver for jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, herunder
regler om tilsyn, påbud og forbud. Det er således af ordensmæssige hensyn fundet hensigtsmæssigt
at tilpasse bestemmelsen om påbud, så reglerne om påbud er samlet i loven.
Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen ifølge
stk. 2
om nødvendigt lade disse
foranstaltninger udføre for den pågældendes regning. Såfremt de sikkerhedsmæssige forhold er
uforsvarlige, kan det i et påbud fastsættes, at driften skal indstilles, indtil påbuddet er efterkommet.
Det er præciseret i bestemmelsen, at driften i disse tilfælde også kan begrænses.
Til § 75
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 21 l, stk. 4, bl.a. af ordlyden i
forhold til modtagerkredsen.
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen i stk.
1
fastsætter, at Trafikstyrelsen ved konstatering af forhold, der udgør en risiko
for jernbanesikkerheden, kan udstede påbud til indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage
de efter Trafikstyrelsens vurdering nødvendige foranstaltninger. I påbuddet kan fastsættes, at driften
skal indstilles, indtil påbuddet er efterkommet. Det er præciseret i bestemmelsen, at driften i disse
tilfælde også kan begrænses.
Trafikstyrelsen har, som tilsynsførende myndighed, adgang til, på baggrund af et af tilsynet
foretaget konkret skøn, at skride ind over for situationer, der udgør en risiko for
jernbanesikkerheden.
Begrebet ”risiko for jernbanesikkerheden” skal forstås bredt, således at begrebet bl.a. kan omfatte
situationer, hvor der er risiko for skade på tredjemand, herunder personer, der uretmæssigt færdes
på jernbaneområdet. Endvidere kan det omfatte tilfælde, hvor indehavere af sikkerhedscertifikater
eller sikkerhedsgodkendelser har foretaget ændringer, men ikke har dokumenteret, at disse
ændringer ikke har haft betydning for jernbanesikkerheden. Det vil sige, at det ikke er dokumenteret
f.eks. ved assessorrapport enten overfor sikkerhedsmyndigheden eller i sikkerhedsledelsessystemet,
at jernbanesikkerheden har samme niveau, som før ændringen blev foretaget. Det kan også være i
tilfælde, hvor virksomheden selv ved tilsyn har fundet forhold, der har betydning for
jernbanesikkerheden, og som der bør tages stilling til og følges op på, og hvor virksomheden ikke
kan dokumentere via sikkerhedsledelsessystemet, at virksomheden har foretaget opfølgning.
Hvis der er risiko for jernbanesikkerheden, kan påbuddet f.eks. indeholde en begrænsning af
hastigheden til 40 km/t, hvor det er relevant og ud fra en risikovurderingsbetragtning af, om der
ville kunne ske afsporing. Sædvanlig praksis er, at 40 km/t anses som grænsen for, hvornår man kan
antage, at en afsporing ikke fører til, at køretøjerne vælter med deraf følgende mulighed for flere
dræbte.
Ordlyden i bestemmelsen er tilpasset således, at påbud kan udstedes til en bredere kreds end det
fremgår af ordlyden i dag, idet det foreslås, at påbud kan gives til indehavere af
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelse. I dag er alene infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder omfattet af ordlyden i bestemmelsen. Der findes i den gældende lovs § 4 a
hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte regler om certificering af virksomheder og
personer, der udfører opgaver for jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, herunder
regler om tilsyn, påbud og forbud. Det er således af ordensmæssige hensyn fundet hensigtsmæssigt,
at tilpasse bestemmelsen om påbud, så reglerne om påbud er samlet i loven.
Stk. 2
fastslår, at Trafikstyrelsen ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for sikkerheden for
vejtrafikken i niveauoverkørsler, kan udstede påbud til infrastrukturforvalteren om, at disse straks
eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de efter Trafikstyrelsens vurdering
nødvendige foranstaltninger, for så vidt angår de til sikring af vejtrafikken nødvendige anlæg. I
påbuddet kan fastsættes, at driften skal indstilles, indtil påbuddet er efterkommet. Det er præciseret i
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
bestemmelsen, at driften i disse tilfælde også kan begrænses.
Trafikstyrelsen har således tilsvarende stk. 1 mulighed for at udstede påbud til
infrastrukturforvaltere, når der er risiko for sikkerheden for vejtrafikken i niveauoverkørsler.
Stk. 3
fastslår, at efter udløbet af tidsfristen, kan Trafikstyrelsen om nødvendigt lade
foranstaltningerne i henhold til stk. 1 og 2 udføre for den pågældendes regning.
Forbud
Til § 76
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 21 l, stk. 5.
Trafikstyrelsen kan ifølge bestemmelsen, såfremt de sikkerhedsmæssige forhold er klart
uforsvarlige, umiddelbart nedlægge forbud mod drift på en nærmere angivet strækning eller mod
drift med nærmere angivet rullende materiel.
Forbud kan meddeles mundtligt og har virkning fra modtagelsen. Et forbud kan endvidere gives
skriftligt. Et skriftligt forbud gælder i indtil 14 dage, medmindre forbuddet forlænges. Et mundtligt
meddelt forbud gælder i indtil 3 dage, medmindre forbuddet forlænges skriftligt.
Udveksling af oplysninger
Til § 77
Det foreslås som noget nyt at indføre hjemmel til at Trafikstyrelsen kan udveksle oplysninger med
tilsvarende udenlandske nationale sikkerhedsmyndigheder, der er omfattet af EU-regler.
Et sikkerhedscertifikat består af og skal altid bestå af et A-certifikat og et B-certifikat. A-certifikatet
omfatter en jernbanevirksomheds sikkerhedsledelsessystem, hvorimod et B-certifikat relaterer sig til
selve driften og omfatter nationale regler, som skal overholdes i forbindelse med kørsel på en given
infrastrukturstrækning. Hvis en jernbanevirksomhed skal operere på en anden medlemsstats
infrastrukturstrækning, skal denne jernbanevirksomhed også have et udstedt et udenlandsk B-
certifikat fra den anden medlemsstats sikkerhedsmyndighed. Et A-certifikat vil altid være udstedt i
den medlemsstat, hvor jernbanevirksomheden er hjemmehørende. B-certifikaterne kan således være
udstedt i flere medlemsstater. Imidlertid kan der opstå et behov for at kontrollere gyldigheden af et
A-certifikat hos den udenlandske udstedende sikkerhedsmyndighed, når Danmark f.eks. skal
udstede et B-certifikat til en jernbanevirksomhed hjemmehørende i en anden medlemsstat. Hele
certificeringsordningen i relation til udstedelse af sikkerhedscertifikater er reguleret af EU-
lovgivningen samt nationale forskrifter. Dette øger følgelig behovet for et samarbejde mellem de
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
forskellige udenlandske nationale sikkerhedsmyndigheder inden for EU for at sammenholde
informationer om sikkerhedscertifikater, certificeringsordninger og tilsyn hermed i en ambition om
at ensrette systemet på tværs af grænser og dermed tillige opnå en effektiv kontrol med
sikkerhedscertifikater generelt.
På nuværende tidspunkt pågår der et arbejde med nabolandene om at indgå en multilateral aftale om
udveksling af oplysninger vedrørende sikkerhedscertifikater, certificeringsordninger, m.v.
På baggrund heraf foreslås det at indsætte en ny hjemmel, for at sikkerhedsmyndigheden kan
udveksle oplysninger med en anden medlemsstats nationale sikkerhedsmyndighed omkring forhold
vedrørende en jernbanevirksomheds sikkerhedscertifikat m.v.
Til § 78
Der foreslås en ny bestemmelse hvorefter Trafikstyrelsen i kontrol- og tilsynsøjemed kan udveksle
oplysninger om lokomotivførerlicenser med tilsvarende udenlandske myndigheder, der er omfattet
af EU-reglerne på jernbaneområdet.
Begrundelsen herfor er, at i slutningen af 2013 har alle lokomotivførere fået udskiftet deres
nationale lokomotivførerlicens til en EU-lokomotivførerlicens. Dette indebærer at, der fremadrettet
vil være et udvidet samarbejde i EU om forhold vedrørende lokomotivførerlicenser. Der er behov
for en hjemmel i loven således at sikkerhedsmyndigheden, i et samarbejde med myndigheder i
andre medlemsstater, kan udveksle oplysninger i relation med kontrol, tilsyn m.v. Det bemærkes at
udvekslingen af oplysninger vil ske under iagttagelse af persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj
2000 med senere ændringer.
Indberetning
Til § 79
Bestemmelsen er en videreførelse af § 21 l, stk. 6 og 7 i den gældende lov om jernbane med den
tilpasning, at forpligtelsen til at indberette oplysninger fremover følger direkte af loven og ikke
fastsættes ved bekendtgørelse. Herudover er der foretaget den præcisering, at indberetninger om
ulykker og forløbere til ulykker også er omfattet af bestemmelsen, således at alle de
sikkerhedsmæssige indberetninger Trafikstyrelsen modtager vedrørende jernbanesikkerhed fremgår
samme sted i jernbaneloven. Transportministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
indberetning videreføres.
Bestemmelsen fastslår, at der til brug for Trafikstyrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige
arbejde, skal gives indberetning til styrelsen om ulykker, forløbere til ulykker samt
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder. Det er virksomhederne på jernbaneområdet og ansatte i
disse virksomheder samt personer, der udfører sikkerhedsklassificeret arbejde, jf. lovforslagets § 66,
som skal kunne give indberetning. Indberetningerne fra virksomhederne gives samlet en gang om
året bl.a. med henblik på, at Trafikstyrelsen kan opfylde EU retlige forpligtelser vedrørende
videregivelse af oplysninger om jernbanesikkerheden i Danmark.
Forpligtelsen til at fremsende oplysninger fremgår af jernbanesikkerhedsdirektivet (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004) med senere ændringer, hvori det
fremgår, at de nationale sikkerhedsmyndigheder skal indberette fælles sikkerhedsindikatorer hvert
år. De nærmere regler fremgår af artikel 5 og bilag 1 i jernbanesikkerhedsdirektivet.
Der gælder også en underretningspligt i forhold til Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane, jf. lovforslagets § 88.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at virksomheder på jernbaneområdet skal give indberetning til
Trafikstyrelsen om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på
jernbaneområdet til brug for Trafikstyrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde.
Ordningen betyder, at Trafikstyrelsen har mulighed for at få kendskab til ulykker, forløbere til
ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder af betydning for jernbanesikkerheden.
For at kunne udføre et effektivt forebyggende jernbanesikkerhedsmæssigt arbejde er det
nødvendigt, at myndighederne delagtiggøres i de erfaringer, der indhentes under det daglige arbejde
i jernbanesektoren - uanset om der måtte være opstået mere eller mindre farlige situationer - således
at disse erfaringer kan bearbejdes og analyseres.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og personer der
udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet skal give indberetning til den
virksomhed, de er ansat i om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige
uregelmæssigheder.
Bestemmelsen omfatter ansatte i virksomheder på jernbaneområdet samt personer, der udfører
sikkerhedsklassificerede opgaver jf. lovforslagets § 66.
Det er vigtigt, at de personer og virksomheder, som er i besiddelse af oplysningerne, meddeler
forhold, der har eller kan have betydning for jernbanesikkerheden til de relevante myndigheder. En
større mængde af meddelte forhold indebærer, at de pågældende data i højere grad kan være
repræsentative og tilstrækkelige til, at Trafikstyrelsen kan udlede tendenser heraf og muligvis sætte
forebyggende aktiviteter i værk.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastslår, at uanset pligten til at indberette til virksomheden, kan ansatte i
virksomheder på jernbaneområdet og personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på
jernbaneområdet give indberetning om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige
uregelmæssigheder direkte til Trafikstyrelsen.
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Med henblik på at opnå en høj meddelelsesprocent for så vidt angår de omhandlede
sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, ulykker og forløbere til ulykker er det vigtigt, at den
pågældende, der meddeler om forholdet, har tillid til, at de meddelte oplysninger behandles
fortroligt, og f.eks. ikke anvendes til at iværksætte sanktioner mod den pågældende. Visse
indberetninger indebærer derfor straffrihed i forhold til visse bestemmelser i jernbanelovgivningen
for den, der foretager indberetningen, jf. lovforslagets § 123. Straffriheden gælder dog kun for
indberetning af sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder.
Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at den nævnte personkreds har mulighed for at gå direkte
til Trafikstyrelsen, hvor de af en eller anden grund vælger ikke at gå til deres egen virksomhed.
Dette skal sikre, at Trafikstyrelsen i disse tilfælde ikke går glip af vigtige indberetninger.
Bestemmelsen i stk.
4
fastslår, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning
i henhold til stk. 1-3, herunder i hvilke tilfælde der skal gives indberetning, hvornår og i hvilken
form indberetningen skal gives og hvad denne skal indeholde.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 575 af 25. maj 2010 om indberetning af data
vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. til
Trafikstyrelsen med senere ændringer.
Bestemmelsen i
stk. 5
fastslår, at ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige er
under ansvar efter straffelovens §§ 152 - 152 e forpligtet til over for uvedkommende at
hemmeligholde oplysninger, som indberettes i henhold til stk. 1-3 samt i henhold til regler fastsat i
medfør af stk. 4.
Ordningen indebærer en speciel tavshedspligt for så vidt angår indberetninger.
Tavshedspligten betyder, at ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige er forpligtet
til at hemmeligholde de oplysninger, der indberettes. Der er tale om en tavshedspligt, som svarer til
den tavshedspligt, der gælder i forbindelse med ulykker og hændelser på jernbaneområdet efter
lovforslagets § 99, og på luftfartsområdet efter luftfartslovens § 89 b.
Der tages ved denne tavshedspligt hensyn til sikkerhedsmyndighedens behov for i forbindelse med
det forebyggende jernbanesikkerhedsarbejde at ligge inde med flest mulige oplysninger. Det er
således vurderingen, at man kun vil få et tilstrækkeligt stort antal indberetninger til brug for det
forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige analysearbejde, hvis der tillige – udover straffrihed - kan
sikres fuld fortrolighed om de forhold, der indberettes.
Bestemmelsen har karakter af en speciel tavshedspligt, der indebærer, at der ikke sker
offentliggørelse af det indberettede materiale, jf. lov om offentlighed i forvaltningen, herunder efter
reglerne om meroffentlighed. Indberetningerne er ved bekendtgørelse nr. 575 af 25. maj 2010 om
indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
uregelmæssigheder m.v. til Trafikstyrelsen med senere ændringer undtaget fra offentlighedslovens
anvendelsesområde.
Det er endvidere af stor betydning for denne indberetningsordning og det heraf afledte
jernbanesikkerhedsmæssige arbejde i Trafikstyrelsen, at de virksomheder eller enkeltpersoner, der
indberetter data, ikke behøver at overveje form og indhold ved udleveringen af disse data, da
oplysningerne ikke vil være offentligt tilgængelige. Dette gør sig blandt andet gældende, fordi nogle
af de uregelmæssigheder, forløbere til ulykker og ulykker, som forventes indberettet, vil være
opstået med kun den person til stede, som har været impliceret i uregelmæssigheden. Hvis der ikke
skabes fortrolighed om de fejl, der skal indrapporteres, er der derfor en stor risiko for, at
Trafikstyrelsen kun får rapporter om forhold, som påregnes også at blive indrapporteret af andre,
som har været impliceret i eller observeret en given uregelmæssighed.
Såfremt der ikke er fortrolighed om indberetningerne, bliver konsekvensen, at hverken
myndigheder, lokomotivførere, virksomhederne eller andre får indsigt i arten eller mængden af de
fejl, der begås inden for jernbanedriften - til skade for jernbanesikkerheden.
Baggrunden for den specielle tavshedspligt er endvidere, at de oplysninger, som indberettes efter
denne meddelelsesordning, og som Trafikstyrelsen skal benytte i forbindelse med sit
jernbanesikkerhedsmæssige arbejde, ofte er af teknisk karakter, og derfor kun vanskeligt kan drøftes
meningsfuldt i offentligheden uden for den sammenhæng, som Trafikstyrelsens
jernbanesikkerhedsmæssige arbejde giver anledning til.
Det vurderes derfor, at det er nødvendigt for at opnå det bedst mulige grundlag for det
forebyggende analysearbejde til gavn for jernbanesikkerheden, at Trafikstyrelsen modtager
fuldstændige oplysninger, og at der sikres fuld fortrolighed om indberetningerne. Derimod vil
resultatet af de bearbejdede oplysninger og foretagne analyser kunne offentliggøres til gavn for
jernbanesikkerheden.
Sikkerhedsrapporter
Til § 80
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 i, stk. 4. Herudover indeholder bestemmelsen
nye regler, der lovfæster forhold, der i dag er gennemført ved bekendtgørelse.
Stk. 1
fastslår, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere hvert år senest den 30. april skal
fremsende en sikkerhedsrapport omhandlende det foregående kalenderår til Trafikstyrelsen.
Bestemmelsen gennemfører art. 9 i direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004
(jernbanesikkerhedsdirektivet), der stiller krav om, at jernbanevirksomhederne og –
infrastrukturforvaltere senest d. 30. juni hvert år skal forelægge sikkerhedsmyndigheden
(Trafikstyrelsen) en sikkerhedsrapport omhandlende det forudgående kalenderår. I dag fremgår
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
kravet af bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2007 om sikkerhedsgodkendelse af
infrastrukturforvaltere med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar af 2007 om
sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder med senere ændringer, men det foreslås at indføre
kravet direkte i loven. I forhold til bekendtgørelsen foreslås det at fremrykke tidspunktet til d. 30.
april.
Stk. 2
giver Trafikstyrelsen mulighed for at fastsætte nærmere regler om jernbanevirksomhedernes
og infrastrukturforvalternes sikkerhedsrapporter. I dag er der fastsat regler om sikkerhedsrapportens
indhold i bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2007 om sikkerhedsgodkendelse af
infrastrukturforvaltere med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar af 2007 om
sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder med senere ændringer. Reglerne gennemfører de krav
til indholdet, der findes i jernbanesikkerhedsdirektivet.
Stk. 3,
der er enslydende med den gældende § 21 i, stk. 4, gennemfører art. 18 i
jernbanesikkerhedsdirektivet. Det følger af art. 18, at Trafikstyrelsen hvert år senest den 30.
september skal offentliggøre en beretning om sin virksomhed på jernbanesikkerhedsområdet og
samtidig sende beretningen til Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA).
Rapporten skal ifølge direktivet indeholde oplysninger om:
-
-
-
-
-
udviklingen i jernbanesikkerheden, herunder en samlet redegørelse for situationen i
medlemsstaten, hvad angår de fælles sikkerhedsindikatorer, som er fastlagt i direktivet
vigtige ændringer i lovgivningen og forskrifter om jernbanesikkerhed
udviklingen vedrørende sikkerhedscertificering og sikkerhedsgodkendelse
resultater og erfaringer fra tilsynet med jernbaneinfrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder
undtagelser, som der er truffet beslutning om i overensstemmelse med direktivets art. 14a,
stk. 8
Til Kapitel 12
Beredskab
Til § 81
Bestemmelsen viderefører med tilpasninger den gældende lovs § 8 d.
Det foreslås i
stk. 1,
at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal foretage nødvendig
planlægning for at sikre jernbanen og jernbanedriften i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. Dertil skal jernbanevirksomheder og infrastrukturforvalter indbyrdes
koordinere planlægning og udførelse af beredskabsopgaver, herunder også vedrørende
jernbanesikringsopgaver. Det indebærer, at der bl.a. skal udarbejdes og ajourføres beredskabsplaner
og i tilfælde af ulykker og katastrofer samt ske afprøvning heraf. Ved andre ekstraordinære
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
situationer forstås f.eks. forhold i forbindelse med afvikling af større internationale topmøder i EU-
eller NATO-regi. Bestemmelsen som har til formål hurtigst muligt at få jernbanen og
jernbanedriften op i fuldt funktion igen, vedrører udelukkende transportberedskabet, dvs. sikring af
kontinuiteten af jernbanedriften. Dette afspejler sektoransvarsprincippet inden for den civile sektors
beredskab, som er fastlagt i § 24, stk. 1 beredskabslovens i lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni
2009. Der er med forslaget ikke tale om yderligere krav, end de der allerede følger af
beredskabslovens § 24, stk. 1, eller krav i nugældende jernbanelovgivning.Det forslås
i stk. 2,
at
jernbanevirksomheder og infrastrukturforvalter ligeledes skal foretage nødvendig planlægning og
træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre passageres personlige sikkerhed i
beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
Det foreslås endvidere i
stk. 3,
at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere efter
transportministerens nærmere bestemmelse forpligtiges til at stille transportkapacitet til disposition
mod fuld erstatning i de i stk. 1. nævnte situationer. Dette følger allerede af beredskabslovens § 28,
stk. 1 og 2, hvorefter ministeren i et vist muligt omfang har mulighed for at give virksomheder
konkrete påbud. Vedkommende minister kan pålægge offentlige og private virksomheder og
institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for den civile
sektors beredskab og pålægge offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og
institutioner at træffe foranstaltninger, forså vidt angår varer, tjenesteydelser, produktionsmidler
mv. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver
inden for den civile sektors beredskab.
Det foreslås, i
stk. 4
at Trafikstyrelsen varetager den overordnede koordinering vedrørende
beredskabsarbejdet samt fører tilsyn hermed. Den overordnede koordinering af beredskabsarbejdet
vedrører både beredskabsarbejdet mellem de forskellige transportformer og selskaber på
jernbaneområdet, men også i relation til koordinering med andre myndigheder i det statslige
beredskab. Trafikstyrelsens førertilsyn med, om de pågældende jernbanevirksomheder og
infrastrukturforvaltere har udarbejdet beredskabsplaner og foretaget øvelser, da virksomhederne
selv har ansvaret for selve indholdet heraf.
Det foreslås endvidere i
stk. 5,
at personer, der deltager i beredskabsarbejdet, er under ansvar efter
staffelovens § 152-152e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med beredskabsarbejdet, jr. dog stk. 5. Her
tænkes på statshemmeligheder og NATO-fortrolige oplysninger. Denne bestemmelse er en
standardbestemmelse i sektorlovgivning om beredskab.
Endelig foreslås i
stk. 6,
at de fortrolige oplysninger, der er omfattet af stk. 4, kan videregives til
udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks
internationale forpligtelser. Den foreslåede undtagelse fra tavshedspligten er nødvendig for, at
Danmark kan deltage i internationalt beredskabsarbejde- både på operativt plan og på
myndighedsplan.
120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Det foreslås herudover i
stk. 7,
at transportministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 og stk. 2
nævnte forhold. De mere detaljerede og tekniske bestemmelser om beredskabsplanlægning og
forpligtelsen til at stille transportkapacitet og infrastruktur til rådighed kan således fastsættes i en
bekendtgørelse. Dette kan relatere sig til beredskabsplaner, risiko- og sårbarhedsvurdering, øvelser,
koordination m.v.
Det fremgår endvidere af
stk. 8,
at transportministeren kan fastsætte regler om sikring af jernbanen
og passagerers personlige sikkerhed og varetagelse af beredskabsarbejdet. Transportministeren kan
i den forbindelse fastsætte regler om udstedelse af påbud og forbud til infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder. Det sikres hermed at transportministeren kan fastsætte generelle regler i
forbindelse med varetagelsen af beredskabsarbejdet, herunder også jernbanesikring som især angår
tiltag til modvirkning af terrorangreb.
Til kapitel 13
Undersøgelse af jernbaneulykker
Til § 82
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 p, stk. 1, med den væsentlige ændring, at det
foreslås, at harmonisere med EU-reglerne.
Bestemmelsen fastsætter Havarikommissionens kompetencer til at undersøge ulykker og hændelser
på jernbaneområdet. Dette omfatter også ulykker hvor veterantog, der kører på det åbne jernbanenet
er involveret.
Bestemmelsen i
stk. 1
indebærer, at Havarikommissionen undersøger alvorlige ulykker på
jernbaneområdet i Danmark som foreskrevet i EU direktiv 2004/49/EF art. 19, stk. 1.
En alvorlig ulykke defineres som alle togsammenstød eller -afsporinger, som resulterer i mindst én
dræbt eller mindst fem alvorligt tilskadekomne eller omfattende skade på rullende materiel,
infrastruktur eller miljø, og enhver anden lignende ulykke med indlysende konsekvenser for
reguleringen af jernbanesikkerheden eller sikkerhedsledelsen.
Ved ”omfattende skade” forstås en skade, der af Havarikommissionen umiddelbart kan vurderes til
mindst 2 mio. EUR i alt.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne vil som led i deres sikkerhedsledelsessystem,
fortsat selv skulle undersøge ulykker og hændelser, som de er involverede i. Ulykkerne og
hændelserne vil også skulle indberettes til Trafikstyrelsen i statistisk øjemed jf. den foreslåede § 79.
Stk. 2
fastslår, at Havarikommissionen kan undersøge øvrige ulykker og hændelser på
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
jernbaneområdet i Danmark.
Bestemmelsen gennemfører sikkerhedsdirektivets art 19, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse kan
undersøgelsesorganet (Havarikommissionen) undersøge ulykker og hændelser, som under lidt
anderledes omstændigheder kunne have resulteret i alvorlige ulykker, herunder tekniske fejl ved de
strukturelt definerede delsystemer eller ved interoperabilitets-komponenter i de transeuropæiske
jernbanesystemer for højhastighedstog og konventionelle tog.
Bestemmelsen medfører, at undersøgelser, der ligger udover det som følger af stk. 1, kan
iværksættes, hvis Havarikommissionen på baggrund af en risikobaseret vurdering beslutter dette.
Ulykker og hændelser som nævnt i bestemmelsen vil således som udgangspunkt ikke undersøges af
Havarikommissionen, medmindre Havarikommissionen beslutter dette.
Ved Havarikommissionens afgørelse af, hvorvidt der skal gennemføres en undersøgelse af en sådan
ulykke eller hændelse, tages der hensyn til:
a. ulykkens eller hændelsens alvor
b. hvorvidt den er et led i en række ulykker eller hændelser af relevans for systemet som helhed
c. hændelsens indvirkning på jernbanesikkerheden på fællesskabsplan og
d. henvendelser fra infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder, sikkerhedsmyndigheden eller
medlemsstaterne.
Stk. 3
fastsætter, at Havarikommission endvidere kan iværksætte undersøgelser i udlandet i
forbindelse med ulykker og hændelser som nævnt i stk. 1 og 2, såfremt den kompetente
udenlandske myndighed anmoder herom
Efter stk. 1 og 2 kan Havarikommissionen udelukkende undersøge sikkerhedsmæssige hændelser,
der er sket på dansk territorium.
Sker et uheld i eksempelvis Sverige undersøges det af de svenske myndigheder, selvom der er et
dansk jernbanekøretøj eller dansk jernbanepersonale indblandet. Er køretøj eller personale
imidlertid bragt tilbage til dansk territorium, har de svenske myndigheder ingen adgang til at
foretage undersøgelser der. Med denne bestemmelse sikres det, at de danske myndigheder kan
foretage undersøgelserne, selvom uheldet ikke er sket på dansk territorium.
Havarikommissionen har således hjemmel til at foretage undersøgelser i Danmark, selv om der er
tale om en sikkerhedsmæssig hændelse, der er sket i udlandet.
Det forudsættes, at den kompetente udenlandske myndighed anmoder Havarikommissionen om at
foretage de omhandlede undersøgelser.
122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Underretning om ulykker
Til § 83
Bestemmelsen er med få redaktionelle ændringer videreført fra jernbanelovens § 21 p, stk. 2 og 3.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter en pligt for jernbanevirksomhederne og
jernbaneinfrastrukturforvalterne, der har været involveret i en ulykke eller hændelse, til omgående
at give meddelelse herom til Havarikommissionen. Begrebet ”jernbaneulykke” omfatter både
alvorlig og øvrige ulykker.
Formålet med reglen er således, at det skal være jernbanevirksomhederne og jernbane-
infrastrukturforvalternes ansvar at underrette Havarikommissionen, såfremt der sker en ulykke eller
hændelse.
Enhver kan dog til enhver tid rette henvendelse til Havarikommissionen for at give oplysninger om
en jernbaneulykke eller -hændelse.
Ved hændelser forstås skade på personer, materiel eller infrastruktur. Endvidere forstås hændelser,
hvor trafiksikkerheden har været udsat for fare eller kunne være blevet udsat for fare, samt
hændelser med farligt gods, der lækker eller lugter.
Underretningerne skal afgives til Havarikommissionen. Trafikstyrelsen modtager indberetninger fra
de implicerede virksomheder vedrørende alle ulykker og hændelser. Dette omfatter også de ulykker
og hændelser som Havarikommissionen er underrettet om eller undersøger. Trafikstyrelsen driver i
den forbindelse en database vedrørende alle ulykker og hændelser på jernbaneområdet.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at den samme pligt, som nævnt i stk. 1 pålægges den
jernbanevirksomhed der benytter dansk registreret jernbanekøretøj og hvor ulykken eller hændelsen
er sket i udlandet.
Med bestemmelsen i
stk. 3
fastsættes det, at Trafikstyrelsen omgående skal underrette
Havarikommissionen om jernbaneulykker og -hændelser på jernbaneområdet, som styrelsen bliver
bekendt med. Begrebet ”jernbaneulykke” omfatter både alvorlig og øvrige ulykker.
Bestemmelsen i
stk. 4
bemyndiger transportministeren til at fastsætte nærmere regler om
meddelelsespligt og rapportering m.v. Transportministeren har udmøntet bemyndigelsen ved
bekendtgørelse nr. 708 af 23. juni 2008 om meddelelse og rapportering af jernbaneulykker og -
hændelser til Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane.
Undersøgelsens omfang
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 84
Bestemmelsen viderefører med få redaktionelle ændringer den gældende lovs § 21 q, stk. 1, § 21 t,
stk. 2 og 3.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Havarikommissionen bestemmer omfanget af og formen for de
undersøgelser, der skal foretages i anledning af en jernbaneulykke på jernbaneområdet.
Begrebet ”jernbaneulykke” omfatter både alvorlig og øvrige ulykker.
Ved at Havarikommissionen bestemmer undersøgelsens omfang og form har Havarikommissionen
hjemmel til at afgøre, at de ikke vil undersøge en ulykke eller hændelse jf. forslagets § 82, stk. 2.
Såfremt Havarikommissionen vælger ikke at undersøge ulykken eller hændelsen ud fra en
væsentlighedsvurdering, skal de implicerede jernbanevirksomheder og
jernbaneinfrastrukturforvaltere foretage undersøgelsen i henhold til deres sikkerhedsledelsessystem.
Resultatet af undersøgelsen skal fremsendes til Havarikommissionen og Trafikstyrelsen.
Endvidere fremgår det af jernbanesikkerhedsdirektivets artikel 23, at der skal udarbejdes rapporter i
passende form i forhold til ulykkens eller hændelsens karakter og alvor.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Transportministeren uanset stk. 1 på ethvert tidspunk kan pålægge
Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag.
Med bestemmelsen sikres det, at Transportministeren kan pålægge Havarikommissionen at foretage
yderligere undersøgelser i en sag.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at Havarikommissionen er en uafhængig myndighed, jf. den
foreslåede § 95, stk. 2. Transportministerens adgang til at pålægge Havarikommissionen at foretage
yderligere undersøgelser relaterer sig således alene til undersøgelsens omfang og ikke dens resultat.
Bestemmelsen i
stk. 3
sikrer, at Havarikommissionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse,
såfremt der fremkommer nyt og væsentligt materiale i sagen.
En sådan genoptagelse vil kunne foretages i det omfang, der er fremkommet nyt materiale i sagen,
der må forventes at være af væsentlig betydning for undersøgelsen, herunder bl.a. den afsluttende
rapport eller redegørelses konklusioner og jernbanesikkerheden i øvrigt. Det nye materiale såvel
som det nye undersøgelsesforløb er underkastet almindelige regler for undersøgelser af ulykker og
hændelser på jernbaneområdet og derved bl.a. underlagt den specielle tavshedspligt, jf. forslaget til
§ 99.
Undersøgelsens gennemførelse
Til § 85
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Med bestemmelsen foreslås det som noget nyt, at det præciseres, at undersøgelseslederen skal
udføre sine opgaver så effektivt og hurtigt som muligt.
Bestemmelsen foreslås indført på baggrund af en påtale fra EU-Kommissionen. Denne har anført, at
undersøgelseslederne skal udføre deres opgaver så effektivt og hurtigt som muligt, jf. artikel 20, stk.
1, i direktiv 2004/49/EF, og at Danmark i den forbindelse ikke har opfyldt sin forpligtelse i henhold
til artikel 20, stk. 1, ved ikke at kræve eksplicit, at undersøgelseslederne skal udføre deres opgaver
så hurtigt og effektivt som muligt. Det er således ikke tanken, at indførelsen af bestemmelsen skal
føre til, at man i andre sammenhænge skal slutte modsætningsvist og nå frem til, at en given opgave
ikke skal udføres så hurtigt og effektivt som muligt, blot fordi dette ikke fremgår eksplicit af
bestemmelsen.
Efter gældende praksis har undersøgelseslederne i forbindelse med en undersøgelse altid skullet
udføre deres opgaver så effektivt og hurtigt som muligt, hvilket ligger implicit i, at når man er
pålagt en opgave, så udfører man den altid så hurtigt og effektivt som muligt.
For at fjerne enhver tvivl om, at undersøgelseslederne skal udføre deres opgave så effektivt og
hurtigt som muligt, foreslås kravet indført i nærværende bestemmelse.
Begrebet ”jernbaneulykke” omfatter både alvorlige og øvrige ulykker.
Til § 86
Bestemmelsens st. 1 er videreført fra jernbanelovens § 21 q, stk. 2. Stk. 2 er nyt.
Bestemmelsens
stk. 1
fastslår, at når en jernbaneulykke undersøges af Havarikommissionen, må de i
ulykken indblandede køretøjer og den berørte infrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i
øvrigt ikke fjernes eller røres, før Havarikommissionen eller politiet i forståelse med
Havarikommissionen giver tilladelse hertil.
Det er klart, at der på undersøgelsesstedet – også uden tilladelse - må tages de skridt, der er
nødvendige for at redde liv og forebygge yderligere tab af liv. Herudover må der ikke foretages
ændringer på ulykkesstedet for at sikre grundlaget for den efterfølgende årsagsklarlæggelse. Ved
udtrykket ”de indblandede køretøjer” forstås i denne sammenhæng, at der udover jernbanekøretøjer
også kan være tale om f.eks. biler, lastbiler og lignende. Der er indgået samarbejdsaftaler med bl.a.
politiet, der afklarer rollefordelingen i forbindelse med sikring og undersøgelse af ulykkesstedet og
de af ulykken berørte områder, f.eks. sikrings- og fjernstyringsanlæg. Med bestemmelsen
tydeliggøres, at heller ikke politiet må »fjerne eller røre« indblandede køretøjer eller berørt
jernbaneinfrastruktur, og politiet kan ikke alene give tilladelse hertil. Havarikommissionen vil i
undersøgelsesforløbet under videst muligt hensyntagen til politiets arbejde og genetableringen af
trafik vurdere, hvornår der kan ske frigivelse af materiel, infrastruktur m.v.
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår at Havarikommissionen har ret til at registrere bevismateriale og
foretage fjernelse af vragdele, infrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt til
undersøgelser, målinger og kontrol.
Bestemmelsen gennemfører art. 20, stk. 2, litra b i direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004
(jernbanesikkerhedsdirektivet) og er indsat for at imødekomme en åbningsskrivelse fra EU-
Kommissionen. Bestemmelsen understøtter den foreslåede § 84 sammenholdt med den foreslåede §
86, stk. 1.
Til § 87
Bestemmelsen er en justeret videreførelse af den gældende lovs § 21 q, stk. 3.
Bestemmelsen fastslår, at Havarikommissionen kan forlange al dokumentation af betydning for
undersøgelsen fremlagt. Dokumentationen kan forlanges udleveret fra alle relevante virksomheder
og myndigheder. Dette omfatter også oplysninger i dødsattester udstedt efter retslægeligt ligsyn og
oplysninger i retslægelige obduktionserklæringer. Herudover kan Havarikommissionen foretage
afhøringer af enhver person, som må formodes at kunne give oplysninger af betydning for
undersøgelsen.
Bestemmelsen er justeret i forhold til en åbningsskrivelse fra Kommissionen og det er samtidig
fundet hensigtsmæssigt at tilpasse bestemmelsen, således at der kan kræves dokumentation
udleveret fra alle relevante virksomheder og myndigheder. Det er vigtigt at understrege, at det
naturligvis kun er oplysninger, der er nødvendige i forhold til undersøgelsen, der kan forlanges
fremlagt.
I forhold til gældende ret udvides bestemmelsen til at omfatte udlevering af oplysninger i
dødsattester udstedt efter retslægeligt ligsyn og oplysninger i retslægelige obduktionserklæringer.
Med ”al dokumentation” menes bl.a. den dokumentation, som virksomhederne og myndighederne
er i besiddelse af, der foreligger i fysisk form eller som elektronisk datamateriale, og den til læsning
heraf nødvendige software, der i givet fald skal stilles til rådighed af virksomhederne til brug for
undersøgelsen.
De pågældende virksomheder og myndigheders videregivelse af oplysninger til
Havarikommissionen samt Havarikommissionens indsamling af oplysninger forudsættes at ske
inden for persondatalovens rammer.
Det understreges, at der ved formålet med Havarikommissionens undersøgelse udelukkende er tale
om at finde årsagen til den pågældende jernbaneulykke/-hændelse, men ikke at placere ansvar over
for de involverede.
126
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 88
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 q, stk. 4
Med bestemmelsen foreslås, at Havarikommissionen kan forlange retsligt forhør efter reglerne i
retsplejelovens § 1018, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013.
Formålet med bestemmelsen er således at gøre det muligt, at der kan ske offentlige afhøringer ved
en dommer, da det blev fundet hensigtsmæssigt med en vis adgang til offentlige afhøringer ved en
dommer, selvom det må antages, at mere uformelle afhøringer for Havarikommissionen vil være det
sædvanlige.
Til § 89
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 21 r, stk. 1.
Bestemmelsen giver Havarikommissionen mulighed for at undersøge jernbanekøretøjer og
jernbaneinfrastruktur i forbindelse med jernbaneulykker og jernbanehændelser på privat ejendom
uden retskendelse.
Denne ret vil kun blive udnyttet i det omfang det skønnes nødvendigt i opklaringsøjemed at få
adgang til privat område eller bolig. Havarikommissionen foretager skønnet i den givne situation.
Til § 90
Bestemmelsen er videreført fra jernbanelovens § 21 q, stk. 3 og § 21 r, stk. 2.
Bestemmelsen sikrer, at Havarikommissionen for de pågældende infrastrukturforvalteres og
jernbanevirksomheders regning kan udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol,
forlange udtalelser fra infrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og
medarbejdere samt kræve al dokumentation udleveret.
Til § 91
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 q, stk. 5-7.
Bestemmelsen fastslår i
stk. 1,
at politiets bistand kan kræves til undersøgelse, i det omfang det
skønnes fornødent.
Formålet er at give Havarikommissionen mulighed for at få assistance fra politiet, hvis de skønner
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
det nødvendigt.
Med bestemmelsen i
stk. 2
fastslås det, at Havarikommissionen kan kræve Trafikstyrelsens bistand i
det omfang, det skønnes fornødent det nødvendigt.
Formålet med reglen er at sikre, at Havarikommissionen kan få hjælp fra Trafikstyrelsen i
forbindelse med undersøgelsesarbejdet.
Med bestemmelsen i
stk. 3
fastslås, at hvis der foreligger mistanke om strafbart forhold, kan politiet
selvstændigt foretage de efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden skønnes fornødne, og
kan hertil kræve bistand af Trafikstyrelsen og Havarikommissionen
Formålet med reglen er for det første at gøre det klart, at politiet hvor der foreligger mistanke om
strafbart forhold har mulighed for at foretage selvstændige parallelle undersøgelser med henblik på
efterforskning af strafbare forhold. For det andet skal politiet have mulighed for at få assistance af
Trafikstyrelsen og Havarikommissionen.
Grundlæggende er hensigten at sikre den gensidige uafhængige undersøgelse. Politiets eventuelle
beslutning om efterforskning må ikke hindres af Havarikommissionens undersøgelser, ligesom
politiets undersøgelser ikke må hindre Havarikommissionens undersøgelser. Selv om det er
uafhængige undersøgelser, er de ligeværdige, og der skal ydes gensidig bistand.
Påbud og forbud
Til § 92
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 21 r, stk. 3.
Med bestemmelsen fastslås det, at Havarikommissionen i forbindelse med undersøgelse af
jernbaneulykker og -hændelser på jernbaneområdet ved konstatering af forhold, der udgør en risiko
for jernbanesikkerheden, kan anmode Trafikstyrelsen om at udstede påbud eller forbud til
infrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne. Begrebet ”jernbaneulykke” omfatter både
alvorlige og øvrige ulykker.
Idet Havarikommissionen i kraft af deres rolle ikke selv har mulighed for at udstede påbud og
forbud til virksomhederne, hvis Havarikommissionen i forbindelse med undersøgelsen støder på
forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden, synliggør reglen, at Havarikommissionen kan
anmode Trafikstyrelsen om at benytte deres mulighed for at udstede påbud eller forbud til
jernbaneinfrastrukturforvalterne og/eller jernbanevirksomhederne.
Det er op til Trafikstyrelsen at bestemme, om de ønsker at følge Havarikommissionens anmodning
om Trafikstyrelsens ageren i relation til forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden. Hvis
Trafikstyrelsen afslår dette, bør afslaget følges af en skriftlig begrundelse herfor til
128
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Havarikommissionen.
Underretning af Trafikstyrelsen
Til § 93
Bestemmelsen er videreført fra jernbanelovens § 21 s, stk. 1.
Med bestemmelsen fastslås, at Havarikommissionen løbende skal holde Trafikstyrelsen underrettet
om fund og omstændigheder omkring en undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for
jernbanesikkerheden, og skal på det tidligst mulige tidspunkt gøre Trafikstyrelsen bekendt med sine
vurderinger heraf.
Formålet med reglen er således at sikre, at Trafikstyrelsen bliver underrettet om eventuelle fund
eller omstændigheder omkring en undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for
jernbanesikkerheden.
De oplysninger, som Trafikstyrelsen modtager fra Havarikommissionen, underkastes samme
særlige form for tavshedspligt som den, der er gældende for Havarikommissionen og øvrige ved en
undersøgelse medvirkende personer. Trafikstyrelsen er ikke berettiget til at videregive de
omhandlede oplysninger til uvedkommende.
Bestemmelsen er en konsekvens af, at det ikke er Trafikstyrelsen, der skal forestå undersøgelser af
jernbaneulykker og jernbanehændelser, men som sikkerhedsmyndighed kunne træffe de nødvendige
foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af sikkerhedsniveauet på jernbaneområdet i
anledning af bl.a. henstillinger fra Havarikommissionen, jf. § 94.
Undersøgelsens resultat
Til § 94
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 s, stk. 2 og 3 og § 21 t, stk. 4.
Med bestemmelsen i
stk. 1
fastslås det, at Havarikommissionen ved undersøgelsens afslutning
udarbejder en rapport om undersøgelsens resultater og eventuelle anbefalinger. Rapporten sendes til
transportministeren og Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn
taler imod offentliggørelse. Såfremt Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne
beslutning offentliggøres.
Formålet med bestemmelsen er at regulere forholdene omkring undersøgelsens afslutning, herunder
Havarikommissionens udarbejdelse og offentliggørelse af rapport og eventuelle anbefalinger.
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Havarikommissionen kan med rapporten endvidere fremsætte anbefalinger vedrørende
jernbanesikkerhedsmæssige forhold.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Havarikommissionen har mulighed for at udfærdige en kort
redegørelse i stedet for en rapport, når undersøgelsens omfang taler derfor.
Formålet med reglen er, at Havarikommissionen skal kunne fravige hovedreglen om at
undersøgelserne skal afsluttes med en rapport. Bl.a. ud fra ressourcehensyn skal det være muligt for
Havarikommissionen at udfærdige en kort redegørelse i stedet for en rapport, når undersøgelsens
omfang taler derfor.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastslår, at der også ved de i den foreslåede § 84, stk. 2 og 3 opregnede
tilfælde vedrørende yderligere undersøgelser og genoptagelse af en sag skal udarbejdes en rapport
eller redegørelse i overensstemmelse med denne bestemmelses stk. 1 og 2.
Organisering
Til § 95
Bestemmelsen er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende lovs § 21 n, stk. 2,
og § 21 t, stk. 1. Det foreslåede stk. 2 er nyt.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at ministeren fastsætter Havarikommissionens sammensætning.
Formålet med reglen er at bemyndige transportministeren til at fastsætte Havarikommissionens
sammensætning.
Udover, at det skal sikres, at Havarikommissionen råder over tilstrækkelig ekspertise på
jernbanesikkerhedsområdet, kan der tilknyttes eksperter fra andre uafhængige institutioner, f. eks.
universiteter og andre videnscentre.
Der foreslås en ny bestemmelse i
stk. 2,
der eksplicit fastslår, at Havarikommissionen er uafhængig.
Med bestemmelsen foreslås det, at det tydeligøres, at Havarikommissionen er en uafhængig
myndighed der ikke, for så vidt angår undersøgelsens udførelsesmåde og resultat, kan påvirkes af
transportministeren. Præciseringen af, at Havarikommissionen er uafhængig, følger af EU-regler.
Havarikommissionen er og har hele tiden været en uafhængig myndighed, hvilket eksplicit fremgår
af tidligere forarbejder. Kommissionen ønskede dog dette tydeliggjort, hvorfor det nu foreslås
skrevet direkte i lovteksten. Denne bestemmelse ændrer således ikke på den hidtidige retstilstand på
området. Havarikommissionen er således uafhængig og permanent.
Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at Transportministeren efter den foreslåede § 84, stk. 2,
og § 95, stk. 3, kan pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag eller
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
pålægge Havarikommissionen særlige opgaver, der har et generelt jernbanesikkerhedsmæssigt
formål.
Med bestemmelsen i
stk. 3
fastslås det, at Transportministeren bemyndiges til at kunne tildele
Havarikommissionen opgaver, som i øvrigt har til formål at forbedre jernbanesikkerheden.
Formålet med reglen er at give Transportministeren mulighed for at pålægge Havarikommissionen
særlige opgaver med et jernbanesikkerhedsmæssigt sigte.
I bestemmelsen tydeliggøres det, at bestemmelsens stk. 2 ikke er til hinder herfor.
Transportministerens adgang til at pålægge Havarikommissionen særlige opgaver relaterer sig
således alene til særlige opgavers omfang og ikke opgavens resultat.
Andre parters deltagelse i Havarikommissionens arbejde
Til § 96
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 n, stk. 3.
Med bestemmelsen slås det fast, at Havarikommissionen, i det omfang Danmark forpligter sig hertil
ifølge internationale aftaler skal supplere sig med internationale sagkyndige i forbindelse med
undersøgelse af jernbaneulykker og – hændelser. I øvrigt foreslås, at Havarikommissionen kan
supplere sig med såvel nationale som internationale sagkyndige, hvor den finder dette nødvendigt.
Det forventes, at der i forbindelse med udviklingen på EU-rettens område vil blive indgået aftaler
vedrørende undersøgelsesvirksomhed på jernbaneområdet, som Havarikommissionen herefter kan
henholde sig til.
Der er underskrevet en samarbejdsaftale mellem de nordiske lande gældende for både luftfart og
jernbane.
Formålet med reglen er således at sikre, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser om,
at repræsentanter fra fremmede stater skal deltage i undersøgelser.
På EU-plan fremgår det af jernbanesikkerhedsdirektivet artikel 22, at en ulykke eller hændelse som
udgangspunkt undersøges af undersøgelsesorganet i den medlemsstat, hvor ulykken eller hændelsen
er indtruffet. Hvis det er svært at fastslå, hvor ulykken præcist er indtruffet, aftaler parterne, hvilket
organ, der undersøger ulykken eller om de implicerede parter undersøger i fællesskab.
Undersøgelsesorganer fra andre medlemsstater skal opfordres til at deltage i en undersøgelse, hvis
en jernbanevirksomhed i det pågældende undersøgelsesorgans land er impliceret i ulykken eller
hændelsen. Endvidere er der stadig mulighed for, at medlemsstaterne aftaler, at de på andre
tidspunkter kan hjælpe hinanden. Nærværende bestemmelse afspejler således bestemmelserne i
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
direktivet.
Praksis for anvendelse af eksperthjælp fra Danmark og udlandet er, at udenlandske
havarikommissioner altid indbydes til deltagelse, såfremt der indledes undersøgelser, der omfatter
udenlandsk registreret jernbanemateriel, ligesom de kan blive anmodet om at foretage undersøgelse
i eget land.
Der anvendes eksterne eksperter ved f.eks. metallurgiske undersøgelser. Der er ikke i Europa
væsentlig tradition for – endnu – at benytte eksperter fra søster-havarikommissioner. Men der er i
stadig stigende omfang direkte udveksling af viden og erfaringer (baseret på konkrete ulykker og
hændelser).
På nuværende tidspunkt søges nødvendig ekspertise både her i landet og i udlandet.
Årsberetning
Til § 97
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 t, stk. 5.
Med bestemmelsen foreslås det, at Havarikommissionen hvert år senest d. 30. september skal
udarbejde og offentliggøre en beretning om sin virksomhed. Det er endvidere fastsat, at beretningen
skal sendes til Det Europæiske Jernbaneagentur.
Med bestemmelsen foreslås Havarikommissionen er forpligtet til en gang om året, senest den 30.
september, at offentliggøre en redegørelse for:
-
-
de undersøgelser, der er gennemført det foregående år,
de anbefalinger på sikkerhedsområdet, der er fremsat, og
-
de korrigerende foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med tidligere fremsatte
anbefalinger.
Til § 98
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 21 s, stk. 4.
Med bestemmelsen fastslås det, at Trafikstyrelsen mindst en gang om året skal give
Havarikommissionen en tilbagemelding på de tiltag, der enten er gennemført eller planlagt som
følge af anbefalinger i Havarikommissionens rapporter og redegørelser.
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Formålet med reglen er, at Trafikstyrelsen underretter Havarikommissionen om de udførte/planlagte
tiltag, som er resultat af Havarikommissionens anbefalinger.
Herved gennemføres art. 25 i jernbanesikkerhedsdirektivet. Artiklen forpligter
sikkerhedsmyndigheden til at meddele Havarikommissionen, hvilke tiltag, der er blevet truffet eller
planlagt som led i opfølgningen på Havarikommissionens rapporter og redegørelser.
Havarikommissionen kommer med bemærkninger til praksis, når det er muligt.
Tavshedspligt
Til § 99
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 s, stk. 5.
Med bestemmelsen foreslås det, at Havarikommissionen, Trafikstyrelsen, tilkaldte sagkyndige og
andre, der medvirker i en undersøgelse, som foretages af Havarikommissionen, er under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de
bliver vidende om i forbindelse med undersøgelsen.
Bestemmelsen indebærer, at alle personer, der medvirker i Havarikommissionens undersøgelser, og
derved er vedkommende i forhold til undersøgelsen, er underkastet tavshedspligt. Bestemmelsen er
blevet anvendt som og har karakter af en speciel tavshedspligt, der indebærer, at der ikke er adgang
til aktindsigt i Havarikommissionens materiale, jf. lov om offentlighed i forvaltningen.
Denne specielle tavshedspligt skal således også ses i relation til retsplejelovens § 299 om
editionspligt, hvor nærværende bestemmelses baggrund og formål må anses for væsentlig at tage i
betragtning i vurderingen af, hvorvidt der pålægges havarikommissionen editionspligt.
Baggrunden for den specielle tavshedspligt er, at materialet, herunder data i enhver form eller spor,
som Havarikommissionen skal benytte i forbindelse med undersøgelsen, ofte er af kompliceret
teknisk karakter, og derfor ikke skal gøres til genstand for drøftelse i offentligheden uden for den
sammenhæng, som Havarikommissionens undersøgelsesrapport eller redegørelse repræsenterer.
Det er endvidere af stor betydning for undersøgelserne, at Havarikommissionen får uhindret adgang
til alle data (udsagn, oplysninger og lign.), samt at de virksomheder eller enkeltpersoner, der skal
udlevere disse data, ikke behøver at overveje form og indhold ved udleveringen af disse data, da
oplysningerne ikke vil være offentligt tilgængelige.
Havarikommissionen skal have en bred adgang til at kunne få et så fyldestgørende
baggrundsmateriale som muligt. Dette kan indebære, at nogle af oplysningerne som
Havarikommissionen i undersøgelsesforløbet bliver bekendt med, senere viser sig at være uden
relevans for den videre undersøgelse. I forbindelse hermed er det en fordel for kommissionen med
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
en ukompliceret adgang til disse data uden indblanding fra uvedkommende i sagen.
Som ”vedkommende” i forbindelse med en undersøgelse betegnes i almindelighed
Havarikommissionens undersøgelsesleder og eventuelle andre af Havarikommissionens
undersøgere, såvel som de af Havarikommissionen tilkaldte sagkyndige fra Trafikstyrelsen eller
anden side, såvel nationalt, som internationalt, såvel som andre, der kan medvirke i
Havarikommissionens undersøgelse.
Det er som nævnt af stor betydning for jernbanesikkerheden, at Havarikommissionen har uhindret
adgang til data i forbindelse med en jernbaneulykke eller jernbanehændelse. Kommissionen skal
kunne drage deres konklusioner ud fra et uvildigt grundlag, og derved fremkomme med en
teknisk/sagkyndig vurdering af et hændelsesforløb på sådan en måde, at konklusionerne i sig selv
ikke påvirker enkeltpersoners eller virksomheders retsstilling eller ansvarsforhold.
Tavshedspligten omfatter således både perioden før, under og efter offentliggørelsen af den
endelige rapport. Det afgørende beskyttelseshensyn er her undersøgelsens objektive konklusion
såvel som muligheden for at kunne gennemføre foranstaltninger med henblik på at kunne forhindre
gentagelse af tilsvarende hændelser eller uheld.
Til kapitel 13
Kundgørelse og indberetninger
Til § 100
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 v.
Bestemmelsen indeholder i
stk. 1
en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at
forskrifter og tekniske specifikationer udstedt i medfør af § 29 og § 57, stk. 1, ikke indføres i
Lovtidende. Herudover fastslås, at Reglement for international jernbanetransport af farligt gods
(RID) og senere ændringer heraf indføres ikke i Lovtidende.
Bestemmelsen giver mulighed for, at visse tekniske forskrifter, som typisk alene henvender sig til
en meget begrænset, professionel brugerkreds, ikke skal kundgøres i Lovtidende.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 893 af 29. august 2012 om Trafikstyrelsens
opgaver og beføjelser, klageadgang, og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter, hvoraf
det følger, at Reglement for international jernbanetransport af farligt gods (RID-reglementet) og
senere ændringer heraf samt Bestemmelser for Jernbane (BJ) ikke indføres i Lovtidende.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om
indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan fås.
Kundgørelse sker ved offentliggørelse på Trafikstyrelsens hjemmeside.
134
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bemyndigelsen er udmøntet i samme bekendtgørelse som nævnt under stk. 1.
Til § 101
Det foreslås som noget nyt, at transportministeren kan fastsætte regler om pligt for
jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre som udfører opgaver på jernbaneområdet
om indberetning af data, herunder til planlægnings- og analyseopgaver, for at sikre overholdelsen af
de krav, der er fastsat i medfør af denne lov eller i Den Europæiske Unions forordninger og
direktiver.
For at opnå et bedre grundlag for varetagelse af planlægning, analyseopgaver mv. på kollektiv
trafik- og godsområdet er der brug for en ensartet registrering og indsamling af data fra
jernbanevirksomheder, herunder data vedrørende gods- og passagerstrømme. Lovforslaget
indeholder således en bemyndigelse til transportministeren til at indhente disse data samt
registrering heraf. Tilsvarende regler findes vedrørende privatbaner og busser i lov om
trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2012.
De nærmere regler for indberetning af data fastsættes i en bekendtgørelse.
Kapitel 15
EU- og internationale forhold
Til § 102
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 25. Herudover foreslås en udvidelse af den
gældende bestemmelse i stk. 2 til også at omfatte aftaler med andre lande om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet.
Bestemmelsen i
stk. 1
bemyndiger transportministeren til at indgå konventioner med andre stater
om befordring af personer, bagage og gods. Bestemmelser i sådanne konventioner gælder i
Danmark efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Af konventioner, som er indgået på jernbaneområdet, kan nævnes COTIF-konventionen
(Convention Relative aux Transports Internationaux Ferroviaires). Det er en konvention om
befordring af gods på jernbanen indgået mellem de vesteuropæiske lande og en række lande i
Afrika og Asien. Konventionen omfatter CIM (Convention Internationale concernant le Transport
des Marchandises par Chemins de Fer), der omhandler almindeligt gods, og RID (Règlement
International concernant le Transport des Marchandises Dangereuses par Chemins de Fer), der
omhandler farligt gods.
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen i
stk. 2
giver transportministeren hjemmel til at indgå aftaler med andre lande om
godkendelse på uddannelses- og helbredsområdet.
Bestemmelsen gør det muligt for ministeren at indgå aftaler med andre lande, om at en
helbredsgodkendelse udstedt i et land, også kan accepteres som anvendelig ved godkendelsens
indehavers udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet i Danmark.
Herudover foreslås det som noget nyt i stk. 2, at transportministeren også kan indgå aftaler med
andre lande om forvaltning af godstogskorridorer. Her tænkes især på Danmarks forpligtelser i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 913/2010 af 22. september 2010
om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (godsforordningen).
Bestemmelsen er nødvendig i forhold til Danmarks forpligtelser i henhold til godsforordningen, der
bl.a. stiller krav om samarbejde på tværs af medlemsstater om tildeling af infrastrukturkapacitet.
Ydermere giver bestemmelsen ministeren hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelse af
aftalerne i dansk ret.
Til § 103
Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den gældende lovs § 26.
Bestemmelsen i
stk. 1
skal sikre transportministeren mulighed for at gennemføre EU-direktiver og
fastsætte supplerende regler vedrørende EU-forordninger på jernbaneområdet. Det er
hensigtsmæssigt, at der findes en regel, der indeholder en generel bemyndigelse med henblik herpå,
således at der ikke løbende skal foretages ændringer af jernbaneloven.
Med bestemmelsen i
stk. 2
gives transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om en
akkrediteringsordning for de organer, institutioner eller andre, der i henhold til de i stk. 1, nævnte
EU-regler skal varetage opgaver om forhold på jernbaneområdet. Hjemlen i stk. 1 bemyndiger
ministeren til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af EU-regler om
jernbaneforhold. En anvendelse af hjemlen til at fastsætte administrative forskrifter forudsætter
således, at der er tale om opfyldelse eller anvendelse af EU-regler. De gældende EU-regler på
jernbaneområdet indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne skal udpege organer (notified
bodies), der skal varetage visse opgaver på jernbaneområdet. EU-reglerne på jernbaneområdet
indeholder imidlertid ikke bestemmelser vedrørende mulighederne for at etablere en
akkrediteringsordning (kvalitetssikring) for disse organer og fremgangsmåden herfor. På den
baggrund blev det ved bestemmelsens indførelse i den gældende lov fundet - og for at undgå enhver
tvivl - at indsætte en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler herom.
Fastsættelsen af krav om akkreditering medfører, at der sker en uafhængig bedømmelse af de
udpegede organers kompetence til at udføre en bestemt opgave i overensstemmelse med givne krav.
136
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Akkrediteringsordningen indebærer, at der udpeges sagkyndige til at undersøge de udpegede
organers kompetence. De sagkyndige vil ikke kunne træffe afgørelser, heller ikke om hvorvidt
udpegningen af det bemyndigede organ skal tilbagekaldes. Dette vil være Trafikstyrelsens
afgørelse. I henhold til direktiverne kan medlemsstaterne fratage organernes kompetence i tilfælde
af, at organerne ikke udfører deres opgave tilfredsstillende. En akkrediteringsordning vedrørende
sådanne organer kan anvendes dels ved udpegningen af organet, dels ved en eventuel
tilbagekaldelse heraf.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1195 af 13. december 2011om krav til
bemyndigede organer på jernbaneområdet.
Kapitel 16
Afgifter og gebyrer
Til § 104
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende jernbanelovs § 21 u, stk. 1-7, med den udvidelse
at virksomheder, der er certificerede efter § 11, ligeledes indføres. Der er ud fra ordensmæssige
hensyn foretaget en præcisering, således at det fremgår eksplicit, at bybaner er omfattet.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at jernbanevirksomheder, virksomheder der er certificerede efter §
11, infrastrukturforvaltere, herunder bybaner, som er underlagt tilsyn efter § 71, betaler en afgift
som fastsat i lovforslagets stk. 2-6 for udførelse af inspektioner og tilsyn, herunder tilsyn med
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser m.v.
Baggrunden for at nævne bybaner specifikt er, at der er tale om en afgiftsbestemmelse, hvorfor det
tydeligt skal fremgå, hvem betalingssubjektet er. Virksomheder, der er certificerede efter § 11, skal
ligeledes for fremtiden betale afgifter for sikkerhedscertificeringer. Baggrunden for at
virksomheder, der er certificerede efter § 11, ikke tidligere har været omfattet i loven, er at der ikke
har været krav om, at disse virksomheder har skulle have sikkerhedscertificering. En virksomhed,
der er certificerede efter § 11, kunne f.eks. være DSB vedligehold.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at jernbanevirksomheder og virksomheder der er certificerede efter §
11betaler et årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedscertifikat. Herudover betales en årlig
aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer. Bestemmelsen i stk.
3
fastslår, at
infrastrukturforvaltere årligt betaler et grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedsgodkendelse.
Herudover betales en årlig aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer på den pågældendes
infrastruktur.
Bestemmelsen i stk.
4
fastslår, at bybaner betaler et årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr.
sikkerhedscertifikat og sikkerhedsgodkendelse. Herudover betales en årlig aktivitetsafgift på 0,0445
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
kr. pr. kørt togkilometer og pr. kørt togkilometer på den pågældendes infrastruktur.
Bestemmelsen i
stk. 5
fastlår, at beløbene i stk. 2 og 3 reguleres én gang årligt pr. 1. januar med den
af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Transportministeren
offentliggør eventuelle reguleringer hvert år, første gang pr. 1. januar 2016.
Bestemmelsen i stk.
6
fastslår, at grundbeløbet, jf. stk. 2 og 3, opkræves for det pågældende år i
januar måned. Aktivitetsbeløbet opkræves ligeledes i januar måned med regulering i september
måned på grundlag af det forudgående års opgjorte antal kørte togkilometer.
Bestemmelsen i stk.
7
fastslår, at en virksomhed, der er underlagt det i stk. 1 nævnte tilsyn, betaler
afgiften, jf. stk. 2 og 3, uanset om virksomheden ophører eller påbegynder i løbet af det pågældende
år.
Et eventuelt overskud eller underskud overføres til næste finansår. Der tilstræbes en balance over en
4-årig periode, som er den gældende periode for omkostningsdækkede afgifter, jf.
Finansministeriets budgetvejledning pkt. 2.3.1.2.
Til § 105
Med bestemmelsen videreføres den gældende lovs § 21 u, stk. 8 og 9. I bestemmelsens stk. 2
foreslås en ny bestemmelse om gebyr for byggesagsbehandling.
Transportministeren kan i medfør af
stk. 1
fastsætte regler om gebyrer til dækning af
Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af de øvrige opgaver i henhold til denne lov eller
EU-retlige regler på jernbaneområdet. Gebyrerne er omkostningsbaserede og bliver udarbejdet i
overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1424 af 12. december 2013om Trafikstyrelsens
gebyrer og afgifter på jernbaneområdet.
I
stk. 2
foreslås en ny bestemmelse, der giver transportministeren hjemmel til at fastætte regler om
gebyr til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af opgaver vedrørende
byggesagsbehandling i henhold til anlægslove på jernbaneområdet.
Idet disse opgaver ikke er omfattet af denne lov, kan gebyrer for denne type opgaver ikke opkræves
med hjemmel i stk. 1. Det er derfor nødvendigt med en særskilt hjemmel til dette. Det skal
understreges, at den materielle hjemmel til at varetage opgaver vedrørende byggesagsbehandling
skal findes i særkilte anlægslove, og således ikke findes i jernbaneloven.
Stk. 3
indebærer, at hvis de i stk. 1 og 2, nævnte gebyrer ikke erlægges rettidigt, tillægges renter i
overensstemmelse med renteloven. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for
erindringsskrivelser vedrørende de nævnte gebyrer.
138
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 106
Det forslås at videreføre gældende ret med tilpasninger. I dag finansieres Jernbanenævnets drift af
de jernbanevirksomheder, der er omfattet af nævnets tilsyn, idet det er disse virksomheder, der har
gavn af det tilsyn, nævnet fører på konkurrenceområdet. Jernbanenævnet blev oprettet i 2010 for at
imødekomme en begrundet udtalelse fra Kommissionen.
Jernbanenævnet varetager en række klage- og tilsynsopgaver på jernbaneområdet, der er fastsat i
EU´s jernbanepakker. Opgaverne vedrører navnlig markedsovervågning og andre
konkurrencerelaterede opgaver.
I dag findes reglerne i bekendtgørelse fastsat med hjemmel i den gældende lovs § 24, stk. 4 og 5.
Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at betalingsforpligtelsen fremgår direkte af loven for at
skabe gennemsigtighed og ensartethed i forhold til lovens øvrige regler om betaling for udførelse af
tilsyn.
Bestemmelsen i
stk. 1
giver hjemmel til, at Jernbanenævnets drift i det hele finansieres af de
jernbanevirksomheder, som nævnet fører tilsyn med efter jernbaneloven eller efter regler udstedt i
henhold til denne lov. Dertil kan Transportministeren fastsætte nærmere regler om finansieringen,
herunder om, at jernbanevirksomheder, der ikke i fuldt omfang er underlagt Jernbanenævnets tilsyn,
kan undtages fra betalingsforpligtelsen.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Jernbanevirksomheder, der er omfattet af Jernbanenævnets tilsyn,
årligt skal betale 0,0886 kr. pr. kørt togkilometer på statens jernbaneinfrastruktur, infrastruktur ejet
af A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen samt anden infrastruktur beliggende på
den danske del af det transeuropæiske jernbanenet, TEN-nettet.
Ifølge
stk. 3
skal DSB S-tog, den københavnske metro og privatbanerne (undtagen Hirtshalsbanen,
der er en del af TEN-nettet) undtages fra betalingsforpligtelsen, fordi de i det væsentligste kun er
omfattet af nævnets tilsyn med, at passagerrettighedsforordningen (1371/2007) overholdes.
Stk. 4
fastslår, at beløbet i stk. 2 reguleres én gang årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet
fastsatte sats for det generelle løn- og prisindeks. Transportministeren offentliggør eventuelle
reguleringer hvert år, første gang pr. 1. januar 2016.
Det foreslås i
stk. 5
at videreføre den gældende § 24, stk. 5, hvorefter transportministeren kan
fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Jernbanenævnet.
Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får medhold i klagen.
Kapitel 17
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Markedsovervågning
Til § 107
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende § 24, stk. 1-3. Bestemmelsen
gennemfører dele af reglerne om tilsynsorganet i direktiv 2012/34/EU.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at der nedsættes et Jernbanenævn, der varetager visse tilsyns- og
klagefunktioner på jernbaneområdet, herunder i forhold til markedsovervågning og
passagerrettigheder. Bestemmelsen afviger fra gældende ret ved at det ikke længere er
transportministeren, der nedsætter nævnet og udpeger medlemmerne. Reglerne i direktiv
2012/34/EU medfører, at udpegningen ikke længere må foretages af transportministeren.
Stk. 2
videreføres sammen med den foreslåede stk. 3 den gældende bestemmelse om uafhængighed.
Det fremgår af bestemmelsen, at Jernbanenævnet ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra
transportministeren. Nævnet kan undersøge sager på eget initiativ eller efter klage.
Bestemmelsen i
stk. 3
giver Transportministeren hjemmel til at fastsætte regler om Jernbanenævnet,
herunder om udpegning af medlemmer, udførelse af virksomhed, opgaver, sammensætning,
sekretariatsbetjening og uafhængighed. Bestemmelsen fastslår endvidere, at Jernbanenævnet i sin
sammensætning, organisering og virke er uafhængigt af enhver jernbanevirksomhed,
infrastrukturforvalter og ansøger. Dette fastslår sammen med den foreslåede stk. 2 nævnets
uafhængighed. I forhold til den gældende bestemmelse om nævnets uafhængighed er det i den
foreslåede bestemmelse præciseret, hvem nævnet skal være uafhængig af.
Bemyndigelsen skal udmøntes så den tager højde for både gældende regler for nævnet og dets
opgaver samt de regler, der kommer til at gælde for nævnet, og de opgaver de tillægges som følge
af reglerne i direktiv 2012/34/EU. I dag fremgår nogle af nævnets opgaver direkte af loven, men
andre fremgår af bekendtgørelse. Det er fundet hensigtsmæssigt, at nævnets opgaver kan findes
samlet ét sted, og at dette er i en bekendtgørelse, idet dette giver mulighed for administrativt at
pålægge nævnet yderligere opgaver i det omfang dette bliver nødvendig, eksempelvis som følge af
EU-ret.
Med direktiv 2012/34/EU, strammes der op på reglerne omkring tilsynsorganets (i Danmark
Jernbanenævnet) uafhængighed. I direktivet fastsættes en række regler, der skal sikre organets
uafhængighed og den faglige kompetence i nævnet. Bemyndigelsen vil således anvendes til at
gennemføre disse regler i dansk ret. Direktivet fastsætter bl.a. regler om, at medlemmerne (de
personer, der træffer beslutninger) i tilsynsorganet skal udfylde en årlig loyalitets- og
interesseerklæring, regler om at medlemmerne ikke må varetage nogen stilling eller ansvar i en
reguleret virksomhed i mindst ét år efter udløbet af deres periode i organet og regler om
udvælgelsesproceduren, herunder at den skal være på basis af en gennemsigtig procedure.
Direktivets bestemmelser medfører, at transportministeren ikke længere kan udpege medlemmerne
140
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
af Jernbanenævnet. I stedet er det tanken, at bemyndigelsen udmøntes på en sådan måde, at
transportministeren i bekendtgørelse fastsætter hvilke institutioner, der udpeger medlemmer til
nævnet. Det er hensigten, at medlemmerne skal repræsentere jernbaneteknisk og -sikkerhedsmæssig
ekspertise, samfundsøkonomisk ekspertise, konkurrenceretlig ekspertise og forbrugerretlig
ekspertise, som det er tilfældet i dag. Det er hensigten, at medlemmer med jernbaneteknisk og -
sikkerhedsmæssig ekspertise udpeges af DTU, at medlemmer med samfundsøkonomisk ekspertise
udpeges af Københavns eller Aarhus Universitet, at medlemmer med konkurrenceretlig ekspertise
udpeges af Copenhagen Business School eller Konkurrencerådet og at medlemmer med
forbrugerretlig ekspertise udpeges af Forbrugerrådet. Det er hensigten, at formanden udpeges af
medlemmerne selv ved simpelt flertal. I tilfælde af, at et opgaveområde flyttes fra én institution til
en anden, vil ministeren kunne udnytte sin beføjelse til at udskifte institutionen. På samme måde er
det hensigten, at ministeren fastsætter en bestemmelse, der giver ministeren mulighed for at bede en
anden tilsvarende institution udpege et medlem i tilfælde, hvor den navngivne institution ikke har
kunnet udpege et medlem, den finder besidder de nødvendige kompetencer. Det er endvidere
hensigten at fastsætte en bestemmelse, der giver mulighed for at andre institutioner kan udpege i de
tilfælde, hvor de institutioner, der skal udpege ikke kan finde en egnet kandidat.
Hjemlen vil også skulle bruges til at fastsætte regler om nævnets virksomhed. Bl.a. vil der blive
fastsat regler, der gennemfører direktivets bestemmelser om procedurer for tilsynsorganets
virksomhed, herunder regler om frister for tilsynsorganet, samarbejde med den nationale
sikkerhedsmyndighed og licensudstedende myndighed (i Danmark Trafikstyrelsen) og samarbejde
med tilsynsorganerne i andre EU-lande.
Direktivet fastsætter en række opgaver som tilsynsorganet (i Danmark Jernbanenævnet) skal
varetage. Det er hensigten, at hjemlen i stk. 3 endvidere skal bruges til at fastsætte regler om hvilke
opgaver Jernbanenævnet skal varetage. Dette vil omfatte både de opgaver, som nævnet varetager i
henhold til gældende lovgivning og de nye opgaver tilsynsorganet er tillagt i direktivet. Herudover
kan hjemlen anvendes til at fastsætte regler om yderligere opgaver, det findes hensigtsmæssigt at
Jernbanenævnet skal varetage. I dag varetager Jernbanenævnet bl.a. opgaver vedrørende
markedsovervågning, tilsyn og klage i henhold til direktiv 91/440/EØF og direktiv 2001/14/EF, der
er afløst af direktiv 2012/34/EU, opgaver vedrørende forordning 1371/2007/EF
(passagerrettighedsforordningen), opgaver vedrørende forordning 1370/2007/EF (PSO-
forordningen), ligesom de behandler klager over Trafikstyrelsens sikkerhedsafgørelser. Med
direktiv 2012/34/EU tillægges tilsynsorganet en række yderligere opgaver, bl.a. i forbindelse med
adgang til servicefaciliteter. Hertil kommer opgaver i henhold til godsforordningen.
Transportministeren fastsætter regler for sekretariatsbetjeningen. Det er hensigten, at
Trafikstyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Jernbanenævnet. For at understøtte
nævnets uafhængighed vil medarbejderne ved behandling af sager for nævnet alene være underlagt
Jernbanenævnets formands instruktion.
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 108
Bestemmelsen er ny og gennemfører regler om tilsynsorganet i direktiv 2012/34/EU.
Det foreslås, at Jernbanenævnet skal kunne gennemføre revisioner eller iværksætte eksterne
revisioner hos infrastrukturforvalterne, operatører af servicefaciliteter og såfremt det er nødvendigt
hos jernbanevirksomheder for at kontrollere, om reglerne om adskillelse af regnskaber i direktiv
2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde er overholdt.
Til § 109
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 24 d.
Bestemmelsen gennemfører dele af direktiv 2012/34/EU. I forbindelse med behandlingen af en sag,
hvad enten der er tale om en sag, som Jernbanenævnet har taget op på eget initiativ eller på
grundlag af en klage eller anmeldelse, kan nævnet forlange, at de involverede virksomheder
udleverer de oplysninger, som Jernbanenævnet finder nødvendige. Hvis en virksomhed ikke
udleverer de krævede oplysninger, giver den foreslåede bestemmelse hjemmel til, at
Jernbanenævnet kan udstede et påbud om, at den pågældende virksomhed skal udlevere
oplysningerne. Undlader virksomheden at efterkomme påbuddet, kan virksomheden straffes efter
den foreslåede § 117, stk. 2.
Til § 110
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 24 g.
Bestemmelsen gennemfører dele af direktiv 2012/34/EU, der stiller krav om, at de nationale
tilsynsorganer udveksler oplysninger om deres arbejde samt om deres
beslutningstagningsprincipper og beslutningspraksis mv. Det bemærkes herved, at der findes en
lignende bestemmelse i artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007
af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser
(passagerrettighedsforordningen).
Til § 111
Bestemmelsen er ny og gennemfører direktiv 2012/34/EU. Direktivet stiller krav om, at
tilsynsorganet kan håndhæve sine anmodninger om udlevering af oplysninger jf. den foreslåede §
109 med passende sanktioner, herunder bøder. Herudover skal tilsynsorganet have mulighed for at
håndhæve sine afgørelser med passende sanktioner, herunder bøder. Det skal dog bemærkes, at
pålæg af bøder kun kan anvendes, hvor ingen andre sanktioner har vist sig effektive, jf.
142
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
proportionalitetsprincippet.
Til § 112
Bestemmelsen viderefører den gældende § 24 f, hvorefter Jernbanenævnet årligt skal afgive en
beretning om dets virksomhed. Beretningen skal indeholde en kort beskrivelse af bl.a. de
undersøgelser, som Jernbanenævnet har foranstaltet i det forgangne år, herunder om resultatet heraf,
og de afgørelser, som Jernbanenævnet har truffet. Beretningen skal endvidere indeholde en
vurdering af, om markederne for jernbanetransportydelser fungerer efter hensigten og – hvis dette
ikke findes at være tilfældet – eventuelt forslag til afhjælpning heraf.
Beretningen skal afgives senest d. 30. april hvert år og offentliggøres på Jernbanenævnets
hjemmeside.
Kapitel 18
Delegation og klageadgang
Delegation
Til § 113
Bestemmelsen i stk. 1-3 er enslydende med den gældende lovs § 24 h, stk. 1-3, mens
bestemmelsens stk. 4 er ny.
Den gældende § 24 h, stk. 4 vedrørende afprøvning af specifikke sikkerhedsmæssige tekniske
indretninger mv. foreslås ikke videreført, idet bestemmelsen ikke ses at være blevet brugt.
Trafikstyrelsen har indgået en aftale med Arbejdstilsynet om grænsefladerne mellem de to
myndighedsområder og der er derfor ikke noget praktisk behov for bestemmelsen.
Bestemmelsen i
stk. 1
giver ministeren mulighed for at delegere sine beføjelser i loven til
Trafikstyrelsen, Banedanmark, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane eller andre
statslige myndigheder.
Ligeledes har ministeren i
stk. 2
mulighed for at delegere Trafikstyrelsens, Banedanmarks eller
Havarikommissionens beføjelser i jernbaneloven til andre statslige myndigheder.
Med
stk. 3
kan ministeren bemyndige tredjeparter til at udøve visse af ministerens beføjelser
vedrørende farligt gods. Der er brug for at bemyndige tredjeparter til at forestå typegodkendelser af
emballager til farligt gods på jernbanen og til at foretage periodiske eftersyn af ikke-trykbærende
tanke i henhold til RID-reglementet.
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Med
stk. 4
foreslås en ny bestemmelse som følge af den foreslåede § 69. Det foreslås, at
transportministeren kan bemyndige sagkyndige, private virksomheder eller offentlige institutioner
til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov til at udstede helbredsgodkendelser. Det er
hensigten at bemyndige læger og psykologer til at udstede helbredsgodkendelser.
Ordningen forventes at komme til at omfatte helbredsgodkendelse af alle personer, som udfører en
sikkerhedsklassificeret funktion på jernbaneområdet og ikke kun lokomotivførere. Denne
ensartethed vil antages at være en fordel for berørte enkeltpersoner og disses arbejdsgivere.
Ordningen vil hermed komme til at ligne andre landes ordninger, herunder Sveriges.
Se i øvrigt de specielle bemærkninger til § 69.
Klageadgang
Til § 114
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende lovs § 24 c, stk. 2, 1. pkt. Stk. 2 og 3 er
nye. Bestemmelsen giver ministeren generel hjemmel til at fastsætte regler om klageadgang,
herunder om klagefrister, eller om, at afgørelserne ikke kan påklages til transportministeriet
(afskæring af klageadgang).
For så vidt angår klage over byggelinjer og forbud jf. §§ 33 - 34 er det hensigten, at klagefristen i
bekendtgørelse fastsættes til 4 uger fra meddelelsen er kommet frem til den pågældende, hvilket er i
overensstemmelse med tilsvarende regler om byggelinjer og forbud i love på Transportministeriets
område.
Der foreslås en ny bestemmelse i
stk. 2,
der fastslår, at stk. 1 gælder tilsvarende, hvor ministeren har
bemyndiget andre statslige myndigheder til at udøve Trafikstyrelsens, Banedanmarks eller
Havarikommissionens beføjelser i loven jf. § 113, stk. 2.
Bestemmelsen foreslås indført for at sikre transportministerens adgang til at fastsætte regler om
klageadgang i disse tilfælde.
Der foreslås en ny bestemmelse i
stk. 3,
der fastslår, at stk. 1 gælder tilsvarende, hvor ministeren har
bemyndiget sagkyndige, private virksomheder eller offentlige institutioner til at udøve ministerens
beføjelser i loven, jf. § 113, stk. 3 og 4.
Bestemmelsen foreslås indført for at sikre transportministerens adgang til at fastsætte regler om
klageadgang i disse tilfælde.
Bestemmelsen i
stk. 4
fastslår, at Transportministeren kan fastsætte regler om, at afgørelserne kan
påklages til Jernbanenævnet, herunder at de afgørelser, der kan påklages til Jernbanenævnet, ikke
først kan påklages til anden administrativ myndighed, og at Jernbanenævnets afgørelser, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
144
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 115
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 24 c, stk. 4, og fastslår, at transportministeren kan
fastsætte regler om passagerers klageadgang efter passagerrettighedsforordningen (1371/2007).
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 532 af 12. juni 2009 om ændring af lov om jernbane
(Supplerende regler om følger af passagerrettighedsforordningen m.v.) for at imødekomme
forordningens krav om et håndhævelsesorgan. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1188 af 12. december 2012 om Jernbanenævnet. Ankenævnet for Bus, Tog og Metro behandler
klager vedrørende forordningen, der indeholder en civilretlig tvist, mens Jernbanenævnet behandler
de klagesager, der ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence.
Til § 116
Bestemmelsens stk. 1 og 2 er en videreførelse af den gældende lovs § 24 e, stk. 3 og § 2 d, stk. 5.
Det foreslåede stk. 2 er ny.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter en frist på 8 uger for domstolsprøvelse. Hvis der ikke sker
indbringelse for domstolene inden for fristen, foreslås det, at den pågældende afgørelse eller
beslutning er endelig. Hensigten med bestemmelsen er, at det forventes at medvirke til at skabe
større klarhed, eksempelvis i forhold til markederne for jernbanetransportydelser, at de involverede
virksomheder ved, at en afgørelse eller beslutning er endelig, når der er forløbet 8 uger og der ikke
er sket indbringelse for domstolene.
Det foreslås i
stk. 2,
at søgsmål i henhold til § 36, stk. 4, dog skal være anlagt inden seks måneder
efter, at klagemyndighedens afgørelse er kommet frem til klageren.
Det foreslås i
stk. 3,
at en afgørelse eller beslutning som nævnt i stk. 1 ikke kan indbringes for
domstolene før den administrative klageadgang er udnyttet.
Kapitel 19
Straf
Til § 117
Bestemmelsen viderefører med visse ændringer den gældende straffebestemmelses § 22, stk. 1-4.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at videreføre straf for overtrædelse af den gældende § 21 a, stk.
2, om lukkeindretninger i private overkørsler og overgange i strafbestemmelsen, idet der er taget
hånd om dette forhold andre steder i loven.
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 1
fastslår, at det straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis man
1) påbegynder eller driver virksomhed uden fornødne certifikater, godkendelser eller tilladelser 2)
tilsidesætter vilkår eller betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse,
3) hindrer Trafikstyrelsen i at foretage tilsyn eller Havarikommissionen i at foretage undersøgelse,
4) overtræder § 24, § 26, § 43, stk. 1 § 44, § 45, § 46, § 47, § 49 § 81, stk. 1 og 2, § 86, eller
5) overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007
om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at den, der undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er
udstedt i henhold til loven eller de i medfør af denne fastsatte forskrifter, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Straffen for tilsidesættelse af et påbud eller forbud i henhold til §§ 74-76,
kan dog stige til fængsel indtil 2 år.
Stk. 3
fastslår, at den, der afgiver urigtige oplysninger til administrative myndigheder straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Ifølge
stk. 4
kan straffen stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller
ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:
1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt nærliggende fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Til § 118
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 22, stk. 6.
Bestemmelsen giver hjemmel til, at der kan fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller
under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 i forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. I forskrifterne kan ligeledes fastsættes straf af bøde,
fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse
af bestemmelser i forordninger fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af
denne lov.
Til § 119
Bestemmelsen er med sproglige ændringer en videreførelse af den gældende lovs § 22, stk. 4.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at den, der overtræder § 70, stk. 1-2, straffes med fængsel indtil 2
år. Ligeledes straffes den, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner for en
jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter til trods for, at retten hertil er midlertidigt inddraget
eller frakendt efter § 124 med fængsel indtil 2 år.
Efter
stk. 2
kan straffen for overtrædelse efter stk. 1 under særligt formildende omstændigheder dog
udgøre bøde.
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 120
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 22, stk. 7.
Bestemmelsen fastslår, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Til § 121
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 22, stk. 5.
Bestemmelsen fastsætter bødestraf for den, der skaffer sig eller forsøger at skaffe sig befordring
med ugyldig billet eller ugyldigt kort.
Til § 122
Som konsekvens af, at bestemmelserne i lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under
Trafikministeriet om jernbane- og letbaneanlæg overføres til jernbaneloven, foreslås det at
videreføre straffebestemmelsen i denne lovs § 2, stk. 3.
Bestemmelsen fastslår, at den, der med forsæt beskadiger eller uberettiget flytter opstillede
sneskærme eller lignende sneværn, jf. § 32, straffes med bøde, medmindre strengere straf er
forskyldt efter straffeloven.
Til § 123
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 22 b med den ændring, at de
bestemmelser, der kan gives straffrihed for, er reduceret til de bestemmelser, der typisk overtrædes
af den personkreds, der skal give indberetning til Trafikstyrelsen.
Bestemmelsens formål er at fremme indberetninger til Trafikstyrelsen og fastslår, at den, der i
overensstemmelse med den foreslåede § 79, stk. 1-3, eller regler fastsat i medfør af den foreslåede §
79, stk. 4, har foretaget indberetning om sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, der ikke har
medført en hændelse eller ulykke på jernbaneområdet, er straffri for overtrædelse af bestemmelser
fastsat i medfør af § 57, stk. 1, og § 103, stk. 1.
Straffriheden vedrører alene indberetninger om sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, der ikke har
medført en hændelse eller ulykke på jernbaneområdet, og gælder således ikke for indberetninger
vedrørende ulykker og forløbere til ulykker.
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Ordningen forbedrer Trafikstyrelsens mulighed for at få kendskab til visse sikkerhedsmæssige
uregelmæssigheder af betydning for jernbanesikkerheden, der ikke har medført en jernbaneulykke
eller –hændelse, og omfatter afvigelser af mindre betydning set i forhold til de mere alvorlige
forhold, der har medført en jernbaneulykke eller –hændelse.
Henset til det forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde er det nødvendigt, at
myndighederne delagtiggøres i de erfaringer, der indhentes under det daglige arbejde i
jernbanesektoren - uanset om der måtte være opstået mere eller mindre farlige situationer - således
at disse erfaringer kan bearbejdes og analyseres.
Det er endvidere vigtigt, at de personer og virksomheder, som er i besiddelse af oplysningerne,
meddeler forhold, der har eller kan have betydning for jernbanesikkerheden til Trafikstyrelsen. Det
er vigtigt, at den pågældende har tillid til, at de meddelte oplysninger behandles fortroligt og f.eks.
ikke anvendes til at iværksætte sanktioner mod den pågældende. En høj meddelelsesprocent
indebærer, at de pågældende data i højere grad kan være repræsentative og tilstrækkelige til, at
Trafikstyrelsen kan udlede tendenser heraf og muligvis sætte forebyggende aktiviteter i værk.
Den personkreds, der skal indberette forhold til Trafikstyrelsen i forslagets § 79, er virksomheder.
Herudover er der en pligt for ansatte i virksomhederne til at indberette til de virksomheder, de er
ansat i. Da en række af de overtrædelser, der i den gældende bestemmelse i dag kan gives
straffrihed for, typisk vil overtrædes af borgere, herunder passagerer, er det ikke fundet nødvendigt
at videreføre straffrihedsordningen for disse overtrædelser.
Den foreslåede bestemmelse viderefører derfor kun straffrihed for overtrædelse af bestemmelser
fastsat i medfør af § 57, stk. 1, og § 103, stk. 1.
Til § 124
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 22 a, dog er udvidelsen i stk. 2 ny. Bestemmelsen
indeholder regler om frakendelse ved dom af retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner.
Bestemmelsen bygger dels på reglerne om frakendelse af førerret i færdselsloven, dels på reglerne
om frakendelse af retten til at gøre tjeneste på luftfartstøj i luftfartsloven. Der er dog tilstræbt en
mere forenklet ordning, da der ved bestemmelsens tilblivelse skønnedes ikke at være behov for en
ligeså differentieret ordning som den der gælder for færdsels- og luftfartsområdet.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 1-3,
fastslår, at retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner skal
frakendes, når der ved tjenestens udførelse er blevet tilsidesat væsentlige hensyn til
jernbanesikkerheden eller hvis den pågældende har udført eller forsøgt at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner efter at have indtaget spiritus eller andre
bevidsthedsforstyrrende midler, jf. § 70, stk. 1, nr. 1 - 3.
Bestemmelsen i
stk. 2
er ny og præciserer, at ikke alle forhold medfører ubetinget frakendelse. Der
148
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
vil dog altid være ubetinget frakendelse når en person har udført eller forsøgt udføre en
sikkerhedsklassificeret funktion efter at have indtaget spiritus eller andre bevidsthedsforstyrrende
stoffer. Det er udgangspunktet, at hvis der ikke er tale om spiritus- eller bevidsthedsforstyrrende
stoffer, frakendes retten betinget, medmindre der er tale om skærpende omstændigheder, der er
listet op i bestemmelsen. Denne ændring medfører, at der ikke længere kun er tale om ubetinget
frakendelse, og er lavet for at skabe overensstemmelse med reglerne i luftfartsloven.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastslår, at ubetinget frakendelse sker for et bestemt tidsrum af ikke under 6
måneder eller for bestandig. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid
på indtil 3 år fra endelig dom ikke udfører sikkerhedsklassificerede funktioner under sådanne
omstændigheder, at retten dertil skal frakendes.
Bestemmelsen i
stk. 4
fastslår, at Trafikstyrelsen midlertidigt kan inddrage retten til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt der under udøvelsen af tjenesten sker væsentlig
tilsidesættelse af gældende regler og krav. Trafikstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen vejlede
den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 5.
Bestemmelsen i
stk. 5
fastslår, at den, hvis ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner er
midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af domstolene. Domstolene træffer ved
kendelse afgørelse om inddragelsen.
Bestemmelsen
stk. 6
fastslår, at det tidsrum, hvori retten har været midlertidigt inddraget, fradrages
i frakendelsestiden.
Bestemmelsen i
stk. 7
fastslår, at hvis en person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner, og som har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat eller ansat i en dansk
jernbanevirksomhed eller hos en dansk infrastrukturforvalter, straffet i udlandet for et forhold, der
bedømt efter denne lov ville have medført frakendelse af ret til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner, kan sådan frakendelse ske efter offentlig påtale i Danmark.
Bestemmelsen i
stk. 8
fastslår, at hvis en person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner, i medfør af færdselsloven frakendt retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget, kan
Trafikstyrelsen, for det tidsrum frakendelsen er sket, fratage den pågældende ret til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt det strafbare forhold, for hvilket vedkommende er
dømt, begrunder en nærliggende fare for misbrug af retten til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner. Den pågældende kan forlange fratagelsen indbragt for domstolene. Trafikstyrelsen skal i
forbindelse med fratagelsen vejlede den pågældende herom.
Kapitel 20
Lovens ikrafttræden, ophævelse af andre love og ændring af andre love
Til § 125
Det foreslås i
stk.
1, at loven træder i kraft d. 1. januar 2015.
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Det forslås i
st. 2,
at Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 16, stk.
4. Ministeren kan herunder fastsætte, at de enkelte dele af § 16, stk. 4 træder i kraft på forskellige
tidspunkter. Dette da lov om Femern A/S og Femern A/S landanlæg ikke er vedtaget endnu, men
forventes vedtaget primo 2014.
Det foreslås i
stk. 3,
at lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010,
ophæves.
Det forslås i
stk. 4,
at Lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under Trafikministeriet
ophæves.
I
Stk. 5.
forslås det, at bekendtgørelser, regulativer og aftaler m.v., der er udstedt i medført af de
love angivet i stk. 3 og 4, forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves af bestemmelser fastsat i
medfør af denne lov.
Til § 126
Bestemmelsen viderefører med en enkelt sproglig ændring den gældende jernbanelovs § 8, stk. 4 og
5.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at disse forhold reguleres i lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr.
1184 af 12. oktober 2010 med senere ændringer.
For at skabe reel mulighed for konkurrence kan transportministeren i henhold til stk. 1 pålægge
DSB – på lejevilkår – at stille rullende materiel til rådighed for udbudsforretninger vedrørende
trafik udført som offentlig service. Jernbanevirksomheder, der byder på kontrakter om udførelse af
offentlig service, vil derfor som hovedregel have mulighed for at kunne disponere over materiel fra
DSB, hvis de vinder kontrakten. Hvis DSB selv byder på den pågældende kontrakt, forudsættes
udgifterne til materiel indregnet i DSB’s bud svarende til, hvad materiellet stilles til rådighed for til
andre bydende jernbanevirksomheder. Hensigten hermed er at sikre, at DSB’s ejerskab til materiel
ikke forvrider konkurrencen om selve trafikopgaven.
Som hovedregel vil gælde, at materiellet via udbudsbetingelserne stilles til rådighed på vilkår, så
den vindende jernbanevirksomhed har ret, men ikke pligt til at gøre anvendelse af det. Den
vindende jernbanevirksomhed kan således som hovedregel frit vælge at anvende eget materiel til
brug for trafik udført som offentlig service.
I særlige tilfælde vil udbudsbetingelserne dog kunne udformes, så de indeholder en pligt til at
anvende DSB’s materiel. Dette princip forudsættes alene benyttet i tilfælde, hvor kontrakten
omfatter så betydelige eller specielle materielressourcer, at der ville være store vanskeligheder ved
at finde anvendelse for lediggjort DSB-materiel, hvis en vindende jernbanevirksomhed måtte ønske
at anvende andet materiel.
Det forudsættes, at materiellet prissættes, så lejen dækker DSB’s omkostninger – herunder fuld
afskrivning og forrentning – samt en af transportministeren fastsat normal fortjeneste. Det antages
150
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
at vedligeholdelsesudgifter bæres af lejeren separat.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at transportministeren kan pålægge DSB at udføre trafik som
offentlig service mod betaling. Hensigten bag bestemmelsen er at sikre offentlig service trafik i
tilfælde, hvor der ikke indgives kvalificerede bud.
For at staten kan sikre den ønskede trafikering under alle omstændigheder, blev det skønnet
nødvendigt at give transportministeren bemyndigelse til at pålægge DSB en forpligtelse til at udføre
trafik som offentlig service i disse tilfælde. Dette skal ske ved en forhandlet kontrakt i
overensstemmelse med PSO-forordningen.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at videreføre klageadgangen til Klagenævnet for udbud i den
gældende lovs § 24 c, stk. 3 som knytter sig til den gældende lovs § 8, stk. 4, i det der ikke vurderes
at være et forhold af udbudsretlig karakter.
Til § 127
Det forslås, at der indsættes ny bestemmelse i § 127, om at lov nr. 588 af 24/06/2005 om Sund og
Bælt Holding A/S ændres ved at der efter sidste pkt. i § 22, stk. 2 i Sund og Bælt loven indsættes, at
transportministeren desuden kan fastsætte, at § 4 i lov om Sund og Bælt Holding A/S kun sættes i
kraft for en del af de i § 4 nævnte jernbanetilslutningsanlæg og herunder bestemme, at visse dele af
de nævnte anlæg ikke omfattes af ikraftsættelsen.
Bestemmelsen udgør en tilføjelse til § 22 i lov om Sund og bælt Holding A/S.
I § 4, stk. 2, i lov om Sund og Bælt Holding, bestemmes det, at A/S Storebæltsforbindelsen forestår
vedligeholdelse og reinvesteringer i relation til jernbanedelen af den faste forbindelse over
Storebælt. Tilsvarende gælder for A/S Øresundsforbindelsen i relation til de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen).
Efter Sund og Bælt lovens § 22 fastsætter transportministeren tidspunkt for ikrafttræden af § 4,
herunder at dele af § 4 kan træde i kraft på forskellige tidspunkter.
P.t. er de dele af Sund og Bælt lovens § 4, stk. 2, der vedrører den faste forbindelse over Storebælt
sat i kraft, jf. bekendtgørelse nr. 172 af 14/03/2006. De dele af Sund og Bælt lovens § 4, stk. 2, der
vedrører den faste forbindelse over Øresund er imidlertid ikke sat i kraft, hvilket betyder, at
ansvaret for vedligeholdelse af og reinvesteringer i de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste
forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen) p.t. forestås af Banedanmark.
I forbindelse med det forberedende arbejde med at overdrage ansvaret for vedligehold af og
reinvesteringer i Kastrupbanen og Vigerslevbanen fra Banedanmark til A/S Øresund, er det fundet
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringsversion lovforslag om jernbanelov
7. juli 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
hensigtsmæssigt at lade en del af jernbaneanlægget forblive under Banedanmarks ansvar. Visse dele
af Kastrupbanen og Vigerslevbanen, herunder specifikke anlægselementer, udgør en følsom del af
den øvrige jernbaneinfrastruktur og har stor betydning for driftsikkerheden for visse dele af den
landsdækkende togdrift. Banedanmark er således for nuværende ved at gøre klar til en udskiftning
af signalsystemerne på det danske jernbanenet, der skal udskiftes i løbet af de kommende år. En
overdragelse af sikringsanlæggene i tilknytning hertil kan derfor med fordel afvente, at det nye
signalprogram er fuldt ud implementeret.
Den foreslåede bestemmelse vil tilvejebringe den fornødne hjemmel til, at transportministeren kan
fastsætte bestemmelse om en overdragelse af kun en del af de nævnte jernbanetilslutningsanlæg,
herunder visse anlægselementer. Formålet er at give transportministeren mulighed for at
differentiere i overdragelsen - eksempelvis i forhold til fysisk, geografisk eller funktionel
afgrænsning - og dermed lade visse dele af Kastrupbanen og Vigerslevbanen være undtaget af en
overdragelse fra Banedanmark til A/S Øresund bl.a. med henblik på at gennemføre overdragelsen,
når dette vurderes hensigtsmæssigt.
Bestemmelsen tager i udgangspunktet sigte på en nærmere geografisk afgrænset del af jernbanen
omkring Københavns Hovedbanegård samt anlægselementer med relation til sikringsområdet på
hele strækningen.
Det er hensigten, at den præcise karakter af overdragelsen af ansvar for vedligehold af og
reinvesteringer i Kastrupbanen og Vigerslevbanen, herunder den nærmere geografiske afgrænsning,
udmøntes af transportministeren ved bekendtgørelse i umiddelbar forlængelse af ikrafttræden af
jernbaneloven.
152