PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 316
Offentligt

Hvidbog over indsigelser og

bemærkninger til supplerende

VVM og bekendtgørelser for

Cityringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

| 3.

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger tilsupplerende VVM og

bekendtgørelser for Cityringen

Udgivet af:

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Udarbejdet af:

ISBN:

Transportministeriet

978-87-91511-89-9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Indhold

1. Indledning ..................................................................................................7

2. Resumé og konklusion .............................................................................. 9

3. Høringssvar .............................................................................................. 11

3.1. Støjberegningsmetoder..................................................................... 11

3.1.1. Beregnede støjniveauer skal afspejle det faktiske støjniveau . 11

3.1.2. Fritfeltsværdi og referencetidsrum ......................................... 12

3.1.3.

Beregning af ”worst case”-scenarier

for støj ........................... 13

3.1.4. Tillæg for støjens indhold af toner og impulser ...................... 13

3.1.5. Forskelle mellem støjberegninger i den supplerende VVM-

redegørelse og Københavns Kommunes udstedte påbud ....... 16

3.2. Støjgrænser, gener og sundhed ........................................................ 18

3.2.1. Sundhedsstyrelsens bemærkninger ........................................18

3.2.2. Fastlæggelse af støjgrænseværdier ........................................ 20

3.2.3. Støjgrænser i aften- og nattimerne ........................................ 22

3.2.4. Døgnarbejde ved Marmorkirken ........................................... 25

3.2.5. Omfanget af de enkelte faser ..................................................27

3.2.6. Overlappende perioder mellem to byggefaser ........................27

3.2.7. Menneskerettigheder (EMRK) .............................................. 28

3.2.8. Byggeaktiviteter der er undtaget en øvre støjgrænse

(byggepladsbekendtgørelsens bilag 3) ................................... 28

3.2.9. Bortkørsel af tunnel-muck i særlige situationer .................... 29

3.2.10. Nødvendigheden af natarbejder ............................................ 29

3.3. Afværgeforanstaltninger ................................................................... 31

3.3.1. Aflastningsmuligheder............................................................ 31

3.3.2. Kompensationsmuligheder.................................................... 32

3.3.3. Fastlæggelsen af ret til kompensation ................................... 32

3.3.4. Kompensation for aften- og natarbejde ................................. 33

3.3.5. Genhusning ............................................................................ 33

3.3.6. Depositum til lejemål ............................................................. 35

3.3.7. Orientering og varsling af naboer om nabopakken og skiftende

byggefaser .............................................................................. 35

3.3.8. Varsling om natarbejde.......................................................... 38

3.3.9. Kommunikation med naboer ................................................. 38

3.3.10. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT-princippet) . 39

3.4. Andre særlige forhold ...................................................................... 40

3.4.1. Regulering af anden forurening end støj ............................... 40

3.4.2. Vibrationer .............................................................................. 41

3.4.3. Ventilationsanlæg generelt og manglende støjhegn ved

København H .......................................................................... 41

3.4.4. Ventepladser .......................................................................... 43

3.4.5. Bakalarmer uden for normal arbejdstid ................................ 44

3.4.6. Anvendelse af partikelfiltre.................................................... 44

3.4.7. Behandling af sager ved Ekspropriationskommissionen ...... 45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

| 5.

3.5. Tilsyn og regulering.......................................................................... 47

3.5.1. Dokumentation af støjmålinger ............................................. 47

3.5.2. Udformning af støjmåleprogram og placering af støjmålere . 47

3.5.3. Egenkontrol og tilsyn ............................................................. 49

3.5.4. Håndhævelse .......................................................................... 51

3.5.5. Tilsynsmyndighedernes adgang til byggepladserne ............... 52

3.5.6. Lovliggørelse af ulovlige forhold ............................................ 53

3.5.7. Klageadgang ........................................................................... 54

3.5.8. Statsforvaltningens kompetence til at påse

tilsynsmyndighedernes overholdelse af

byggepladsbekendtgørelsen ................................................... 54

3.5.9. Juridisk bistand...................................................................... 55

3.6. Øvrige henvendelser, som ikke er relateret til den supplerende VVM

og bekendtgørelser ........................................................................... 55

3.6.1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser i forhold til

kommunernes påbud ............................................................. 55

3.6.2. Bygningsskader m.m. som følge af anlægsarbejderne ........... 56

3.6.3. Kompensation fra før 1. juli 2014 ........................................... 57

3.6.4. Forudsætningerne i VVM-redegørelsen for Cityringen 2008 57

Bilag 1

–

Oversigt over høringssvar .............................................................. 59

Bilag 2

–

Referat fra borgermøde den 29. april 2014 ................................... 61

Bilag 3

–

Støjkort København H, fase 4-1, aften og nat................................ 90

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

| 7.

1. Indledning

Transportministeriet har i henhold til den politiske aftale af 21. februar 2014

om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen udarbejdet ”Supplerende

VVM for Cityringen”. Denne har været i offentlig høring i perioden

fra den

10. april til den 5. juni 2014. Høringen blev offentliggjort via Høringsporta-

len.dk og annonceret på Transportministeriets og Metroselskabets hjemme-

sider.

Denne hvidbog beskriver resultatet af den offentlige høring. Hvidbogen og

den supplerende VVM-redegørelse vil udgøre grundlaget for den regulering,

som transportministeren bemyndiges til at udstede efter lov om ændring af

lov om en Cityring og ligningsloven, der blev vedtaget den 11. juni 2014.

Loven giver transportministeren hjemmel til at regulere den maksimalt til-

ladte forurening og gener fra byggeriet af Cityringen. I henhold til loven vil

Cityringens byggepladser overgå til en sammenhængende og generelt fastsat

regulering af forurening og gener, herunder navnlig støj. Ministeren fastsæt-

ter endvidere regler for tilsyn og håndhævelse af denne regulering. Hvis

transportministeren fastsætter regler om maksimalt tilladte støjniveauer,

indeholder lovforslaget en pligt til, at transportministeren samtidig fastsæt-

ter regler om kompensation efter nærmere fastlagte kriterier til naboer, der

udsættes for en væsentlig støjbelastning fra anlægsaktiviteterne.

Formålet med den supplerende VVM-redegørelse er at belyse de miljømæs-

sige konsekvenser, primært støjbelastningen, som følge af det øgede aktivi-

tetsniveau i aften- og nattetimerne på Cityringens byggepladser.

Den supplerende VVM-redegørelse omhandler de miljøforhold, hvor der er

sket ændring af projektets virkninger på miljøet i forhold til det, der er be-

skrevet i VVM-redegørelsen for Cityringen fra 2008. Det gælder følgende

miljøforhold: Trafik, støj, vibrationer, mennesker, sundhed og samfund.

I den supplerende VVM indgår ikke følgende emner: Grundvand, landskab,

byrum og kultur, natur, overfladevand, luftforurening og klima, overskuds-

jord, materiale, energi og affald. Emnerne er ikke medtaget i den suppleren-

de VVM, idet det vurderes, at der ikke er sket ændring i disse miljøemner i

forhold til det, der er behandlet i den VVM, der blev udarbejdet i 2008 ”Ci-

tyringen -

VVM redegørelse og miljørapport”, Københavns og Frederiksberg

kommuner.

Den supplerende VVM beskriver samtidig de afværgeforanstaltninger, som

ændringerne i arbejdet på byggepladserne giver anledning til, herunder de

forventede rammer for kompensation, genhusning, overtagelse m.v. til de

berørte naboer. Konsekvenserne er vurderet fremadrettet fra den anlægssi-

tuation, der vil være fra den 1. juli 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Der blev i forbindelse med offentlighedsfasen afholdt et borgermøde den 29.

april 2014 i Københavns Kulturcenter, Drejervej 15-17, København NV, med

deltagelse af transportminister Magnus Heunicke. På mødet blev indholdet

af den supplerende VVM-redegørelse gennemgået, og det var muligt at stille

spørgsmål og give kommentarer til redegørelsen. I mødet deltog ca. 60 bor-

gere. Referat fra borgermødet fremgår af hvidbogens bilag 2.

Sideløbende med den offentlige høring af den supplerende VVM-redegørelse

for Cityringen har to udkast til bekendtgørelser været i høring. Det er udkast

til bekendtgørelse om forurening og gener fra anlægget af Cityringen (byg-

gepladsbekendtgørelsen) og udkast til bekendtgørelse om kompensation,

genhusning eller overtagelse som følge af forurening og gener fra anlægget

af Cityringen (nabopakkebekendtgørelsen).

Disse bekendtgørelser vil udgøre grundlaget for den fremtidige regulering af

støjgener fra Cityringens byggepladser samt for kompensation, genhusning

eller overtagelse af berørte beboeres ejendomme.

Udkast til bekendtgørelser har været i offentlig høring i perioden fra den 9.

maj til den 6. juni 2014.

Som følge af det tids- og indholdsmæssige sammenfald mellem de to hørin-

ger vil høringssvarene vedrørende de to udkast til bekendtgørelser indgå i

hvidbogen.

Der er indkommet i alt 69 høringssvar til den supplerende VVM-redegørelse

og de to udkast til bekendtgørelser. En oversigt over høringssvarene findes i

bilag 1.

Høringssvarene vil indgå i ministerens overvejelser inden meddelelse af en

VVM-tilladelse og udstedelse af bekendtgørelser i medfør af lov om ændring

af lov om en Cityring og ligningsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

og konklusion

| 9.

2. Resumé og konklusion

Denne hvidbog beskriver resultatet af den offentlige høring over den supple-

rende VVM-redegørelse for Cityringen samt over udkast til bekendtgørelse

om forurening og gener fra anlægget af Cityringen (byggepladsbekendtgø-

relsen) og bekendtgørelse om kompensation, genhusning eller overtagelse

som følge af forurening og gener fra anlægget af Cityringen (nabopakkebe-

kendtgørelsen).

Den supplerende VVM for Cityringen og denne hvidbog indgår samtidig i

grundlaget for udstedelsen af de bekendtgørelser, der fastlægger rammerne

for reguleringen af anlægsaktiviteterne indtil færdiggørelsen af Cityringen

samt for de afværgeforanstaltninger, der tilbydes naboerne i form af kom-

pensation, genhusning eller overtagelse af boliger. Grundlaget fremgår

nærmere af lov om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven.

Som en konsekvens af behandlingen af de indkomne høringssvar i denne

hvidbog vil der blive foretaget enkelte rettelser og præciseringer i forhold til

den supplerende VVM for Cityringen (april 2014). Disse opdateringer vur-

deres alle at være inden for rammerne af de miljøkonsekvensvurderinger,

der er foretaget i den supplerende VVM for Cityringen. Høringen har således

ikke grundlæggende medført ændringer af de beskrevne rammer for gen-

nemførelsen af anlægsaktiviteterne frem til færdiggørelsen af Cityringen.

Justeringer og præciseringer fremgår under de enkelte temaafsnit i hvidbo-

gen.

I den supplerende VVM for Cityringen manglede et støjkort for byggeplads

København H for aften- og natperioden i fase 4-1 er. Det manglende bilag

ses i bilag 3.

Ligeledes er der i de to bekendtgørelser indføjet en række præciseringer og

ændringer som opfølgning på de modtagne høringssvar. Dette er ligeledes

beskrevet under de enkelte temaafsnit i hvidbogen.

Som opfølgning på det afholdte borgermøde har Transportministeriet i

samarbejde med Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Me-

troselskabet iværksat en gennemgang af alle byggepladsernes støjmålere.

Undersøgelsen skal sikre, at overvågningen fungerer efter hensigten i for-

hold til den fremtidige regulering.

Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra følgende myndigheder:

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljøministeriet, Mini-

steriet for By, Bolig og Landdistrikter, Sundhedsstyrelsen, Økonomi- og In-

denrigsministeriet og Ekspropriationskommissionen.

Københavns og Frederiksberg kommuner hilser overordnet den nye regule-

ring af Cityringprojektet velkommen, idet der skabes klarere rammer for re-

guleringen af anlægsarbejdet. I høringssvarene anføres en række bemærk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

ninger af såvel generel som specifik karakter til den supplerende VVM-

redegørelse, byggepladsbekendtgørelsen og nabopakkebekendtgørelsen. Af

overordnede bemærkninger kan bl.a. fremhæves problematikker og forhold

omkring regulering og tilsyn af byggepladser, metoder til opgørelse af støj,

hensynet til kompensation og aflastning af naboer, behovet for fortsat an-

vendelse af BAT-princippet (Best Available Techniques), omfanget af døgn-

arbejde m.m.

Sundhedsstyrelsen finder generelt, at VVM-redegørelsen er et godt grundlag

for at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af byggearbejderne.

Sundhedsstyrelsen har primært bemærkninger vedrørende vigtigheden af at

have muligheder for at blive aflastet for genepåvirkninger.

Herudover er der modtaget i alt 48 indsigelser og bemærkninger fra borgere

og beboerforeninger repræsenterende flere boligejendomme og borgere.

Høringssvarene er særligt kommet fra beboere ved metrobyggepladserne

Marmorkirken, Nørrebroparken og København H. Indsigelser og bemærk-

ninger omhandler en række forhold såsom usikkerhed omkring støjbereg-

ningsmetoder, uacceptable støjgrænser og sundhedsmæssige konsekvenser

heraf, utilstrækkelig aflastning og kompensation for gener, utilfredshed med

manglende klageadgang, mistillid til regulering og tilsyn af byggepladsar-

bejderne m.m.

Hvidbogen gengiver en sammenfatning af indkomne høringssvar og

Trans-

portministeriets bemærkninger

hertil. Da mange af henvendelserne om-

handler samme emner, er det valgt at tematisere sammenfatningen af hø-

ringssvar og de tilhørende bemærkninger fra Transportministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 11.

3. Høringssvar

3.1. Støjberegningsmetoder

3.1.1.

Beregnede støjniveauer skal afspejle det faktiske støjni-

veau

Indsigelser

Københavns Kommune finder det afgørende, at beskrivelsen af aktiviteterne

er entydige, at fastlæggelsen af støjniveauer er retvisende for de byggeaktivi-

teter, der skal foregå på de enkelte byggepladser, samt at støjniveauerne er

baseret på et gennemskueligt og faktuelt korrekt grundlag.

Københavns Kommune noterer sig endvidere, at det fremgår af nabopakke-

bekendtgørelsen, at de støjudbredelseskort, som fastlægger det tilladte støj-

niveau, skal udarbejdes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejlednin-

ger om måling og beregning af ekstern støj. Det fremgår desuden af § 4 stk.

3, at det tilladte støjniveau er det niveau, som angives i byggepladsbekendt-

gørelsens § 4 stk. 1, og bilag 2. Det er imidlertid Københavns Kommune op-

fattelse, at det tilladte niveau i byggepladsbekendtgørelsens bilag 2 ikke ba-

serer sig på beregninger, som er udarbejdet i fuld overensstemmelse med

Miljøstyrelsens vejledninger. Det er dermed uklart, om beregningsgrundla-

get for tilladt niveau og dermed kompensation af naboerne baserer sig på

støjudbredelseskort, som vil blive udarbejdet efter Miljøstyrelsens vejled-

ninger, eller om støjudbredelseskortene baseres på de støjberegninger, der

ligger som forudsætning for den supplerende VVM og grænseværdierne i

byggepladsbekendtgørelsen. Københavns Kommune anfører endvidere, at i

det omfang beregningsmetoden afviger fra Miljøstyrelsens vejledning om

måling og beregning af ekstern støj, bør det fremgå klart af bekendtgørel-

serne.

Frederiksberg Kommune anfører, at de beregnede støjniveauer ved de en-

kelte byggepladser bør afspejle det forventede faktiske støjniveau i forhold

til det målte støjniveau.

Mads Famme (byggeplads København H) mener, at de beregnede støjni-

veauer ikke stemmer overens med det faktiske støjniveau, som han person-

ligt har målt til at ligge langt over det, som støjberegningerne angiver.

Transportministeriets bemærkninger

De anførte grænseværdier i udkast til byggepladsbekendtgørelsens bilag 2

svarer til de støjniveauer, der er beregnet i den supplerende VVM-

redegørelse, idet støjgrænserne i natperioden for en række af stationsbyg-

gepladserne, bortset fra Marmorkirken, er fastlagt op til 55 dB(A). Ud-

gangspunktet for støjberegningerne er en detaljeret gennemgang af de ak-

tiviteter, der skal udføres på de enkelte byggepladser frem til ibrugtagnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

gen af metroen, og det er således disse forudsætninger, der ligger til grund

for fastlæggelsen af støjgrænserne i byggepladsbekendtgørelsen.

Entreprenøren planlægger og optimerer løbende sin arbejdstilrettelæggel-

se. Det kan konkret betyde, at der vil være støjkilder, som ændrer place-

ring i forhold til beregningerne i VVM’en, ligesom der kan forekomme an-

dre forskelle i grundlaget. Tilsynsmyndigheden skal i disse tilfælde, på

grundlag af de indberettede støjmålinger, sikre, at støjgrænserne overhol-

des. Det vil ske ved anvendelse af de indgrebsmuligheder, der vil fremgå af

byggepladsbekendtgørelsen. I særlige tilfælde, hvor ændret placering eller

andre forskelle vil have betydning for beregningsgrundlaget, vil Metrosel-

skabet korrigere støjberegningerne i forbindelse med udbetaling af erstat-

ninger.

De beregnede støjniveauer er gennemført efter principperne i Miljøstyrel-

sens vejledninger og vurderes at repræsentere ”worst case”

med høj udnyt-

telse af driftstiden, som samlet på de enkelte byggepladser sjældent vil fo-

rekomme i praksis. Der er ikke korrigeret for tillæg af toner og impulser

ved de beregnede støjniveauer. Generelt må det formodes, at de målte støj-

niveauer vil vise sig at være lavere end de beregnede niveauer, der er ud-

gangspunktet for fastlæggelsen af kompensationer for byggepladsernes

naboer.

3.1.2.

Fritfeltsværdi og referencetidsrum

Indsigelse

Foreningen af Naboer på Skjolds Plads er i tvivl om, hvorledes man skal for-

stå, at støjen er beregnet som fritfeltsværdi, da beboerne er meget berørt af

støjrefleksioner.

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) mener, at der skal midles

over �½ time om natten, medmindre man benytter 100 % driftstider.

Transportministeriets bemærkninger

Ifølge Miljøstyrelsens vejledninger er det almindelig praksis, at støj bereg-

nes som fritfeltsværdier. Støjen beregnes i såkaldt ”praktisk frit felt”, såle-

des at den reflekterede støj fra bygningens (modtagerens) egen facade ikke

skal regnes med. Denne situation svarer til støjbelastningen lige uden for

et helt åbent vindue. Refleksioner fra øvrige bygningsfacader m.v. medta-

ges i de enkelte facadeberegninger.

I de gennemførte støjberegninger er det af beregningstekniske grunde

valgt at anvende samme midlingstid, 1 time, for aften- og natperioden.

Baggrunden er, at de aktiviteter, der indgår i beregningerne, svarer til en

fuld udnyttelse af driftstiden i begge perioder. Det har således ingen be-

tydning, om støjen midles over 1 time eller �½ time, da forudsætningen for

beregningen er fuld udnyttelse af driftstiden. Om natten vil beregningen

således være ens, uanset om der midles over 1 time eller �½ time. Desuden

kan bemærkes, at grundlaget for tilsynet vil være det beregnede støjni-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 13.

veau, således at støjmålingen midlet over den mest støjbelastede �½ time

om natten skal overholde den beregnede grænseværdi.

3.1.3.

Beregning af ”worst case”-scenarier

for støj

Indsigelser

Beboerforeningen Folmer Bendtsens Plads, Hyltebro og Nørrebrogade (byg-

geplads Nørrebro) giver udtryk for,

at grundlaget for at fastslå ”worst case”

scenarier og dermed erstatningsgrundlaget er uklart.

Foreningen af Naboer på Skjolds Plads er usikker på, hvordan støjberegnin-

gerne udføres.

Transportministeriets bemærkninger

Støjbelastningerne i omgivelserne er beregnet på grundlag af oplysninger

om forventede anlægsmetoder, omfang og varighed af aktiviteterne samt

kildestyrker for de anvendte entreprenørmaskiner, som vil være bestem-

mende for støjniveauet. Beregningsforudsætningerne vurderes at repræ-

sentere ”worst case”-

situation med høj udnyttelse af driftstiden, som sam-

let på de enkelte byggepladser sjældent forekommer i praksis. Der kan fo-

rekomme ændringer i både rækkefølge og udførselsmetode, idet ikke alle

faser er detailprojekteret på nuværende tidspunkt. Hvis eventuelle æn-

dringer har væsentlig indflydelse på det beregnede støjniveau, vil der blive

foretaget en konkret vurdering af mulighederne for en reduktion af støjen

og af de støjmæssige og erstatningsmæssige konsekvenser.

Det skal bemærkes, at ”worst case”-

situationen ikke medtager kortvarige

særligt støjende anlægsaktiviteter, hvor der ikke er fastsat noget øvre støj-

niveau. Udgangspunktet har været, at disse aktiviteter har en så kort va-

righed, at støjniveauet herfra ikke skulle være afgørende for fastlæggelsen

af støjgrænsen i hele den aktuelle byggefase, idet der herved ville frem-

komme meget vide rammer for entreprenørens anlægsaktiviteter. På den

anden side er det vurderet, at disse aktiviteter udgør en så lille del af den

samlede anlægsperiode, at det ikke er rimeligt at udbetale erstatninger ba-

seret på støjniveauet fra dem. Byggepladsbekendtgørelsens bilag 3 fast-

lægger, hvilke aktiviteter der er undtaget fra støjgrænserne, og varigheden

heraf.

Det kan forekomme, at få af aktiviteterne vil have en varighed på 1-2 må-

neder. I disse helt særlige tilfælde vil Metroselskabet efterregulere kompen-

sationen, hvis det viser sig aktuelt, på baggrund af det målte støjniveau.

3.1.4.

Tillæg for støjens indhold af toner og impulser

Indsigelser

Ejerforeningen Reventlowsgade 24/Stampesgade 1, Jakob Gaunø Stampe og

Andelsforeningen Reventlowsgade 22/Stampesgade 2, René Sørensen m.fl.,

Mia Rosenkilde Nielsen, Jacob Nissen, Iben Riishede Christiansen og Jonas

Ghouse, Camilla Bjerregaard Aurvig, Millie Nymark Lønneke (byggeplads

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

København H) anfører, at toner og impulsstøj er udeladt fra beregningerne i

den supplerende VVM-redegørelse.

Københavns Kommune, Beboerforeningerne omkring Marmorkirken og

Malene Jensen (byggeplads Marmorkirken) bemærker, at der hverken i den

supplerende VVM-redegørelse, byggepladsbekendtgørelsen eller nabopak-

kebekendtgørelsen indgår et tillæg på 5 dB(A) for toner og impulser i bereg-

ningerne af støj fra byggepladserne. I Miljøstyrelsens vejledninger er angi-

vet, at der i forbindelse med byggepladsaktiviteter skal gives et tillæg for to-

ner og impulser, såfremt aktiviteterne giver anledning hertil.

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) og Iben Keller (bygge-

plads Nørrebroparken) mener, at støjberegningerne ikke følger Miljøstyrel-

sens vejledning, og at der skal gives tillæg for toner og impulser, idet det er

denne type støj, som er mest generende.

Birgitte Odgaard Nielsen og Lars Bo Petersen (byggeplads Nørrebroparken)

mener, at erstatningsniveauerne bliver reduceret, når der ikke medregnes

impuls- og tonetillæg til støjniveauerne.

Beboerforeningen Folmer Bendtsens Plads, Hyltebro og Nørrebrogade (byg-

geplads Nørrebro) mener, at beboerne er oplyst om, at der til støjmålingerne

i maj og juni 2014 er tillagt et impulstillæg på 5 dB(A), hvilket jf. indsigelsen

ikke er sket (byggeplads Nørrebroparken).

Ejerforeningen Vedbækgade og Nordbanegade, Gårdlauget Nørrebrogade,

Skodsborggade, Nordbanegade og Vedbækgade og Søren Sandahl (bygge-

plads Nørrebroparken) anfører, at toner og impulser naturligvis skal med-

regnes for samtlige byggepladser, fordi man herved afspejler den reelle støj-

udledning og ikke et fiktivt niveau udregnet til lejligheden.

Miljøministeriet bemærker, at der efter miljøbeskyttelsesloven normalt fast-

sættes støjgrænser, der gælder for støjbelastningen i omgivelserne, hvor

støjbelastningen udtrykkes som et målt eller beregnet støjniveau, og der til-

lægges 5 dB(A), hvis støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser

for at afspejle den støjbelastning, man som borger kan være udsat for. I for-

hold til en håndhævelse af de anførte støjgrænser vil det efter Miljøministe-

riets opfattelse dog ikke have betydning, om der fastsættes støjgrænser for

det målte støjniveau uden tillæg på 5 dB(A), eller om der fastsættes 5 dB(A)

højere støjgrænser for det målte støjniveau med tillæg på 5 dB(A).

Transportministeriets bemærkninger

De gennemførte støjberegninger i den supplerende VVM-redegørelse tjener

tre formål. For det første belyses de forventede støjmæssige konsekvenser,

der efterfølgende vil kunne måles ved byggepladsens naboer. For det andet

udgør beregningerne grundlaget for at fastlægge støjgrænser til brug for

den fremtidige myndighedskontrol med støjgener fra byggepladserne. For

det tredje udgør de beregnede støjniveauer grundlaget for fastlæggelsen af

de fremtidige kompensationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 15.

Det fremgår af VVM-redegørelsen, at der i støjberegningerne ikke er givet

tillæg for toner og impulser. Det fremgår ligeledes, at byggepladsstøj må

formodes at være mere forstyrrende end eksempelvis vejstøj, bl.a. på

grund af, at støjen typisk har et større indhold af impulser. Ved at tillægge

det beregnede eller målte gennemsnitlige støjniveau fra byggepladser et

impulstillæg på 5 dB(A) kan der i henhold til Miljøstyrelsens vejledning ta-

ges hensyn til, at den oplevede genevirkning ved byggestøj er større end

genevirkningen fra anden type støj, der ikke indeholder tydelige toner og

impulser.

Ekspropriationskommissionens fastsættelse af støjklasser og tilhørende er-

statninger til beboere for gener og ulemper som følge af den udvidede ar-

bejdstid på Cityring-byggeriet er sket på baggrund af det gennemsnitlige

støjniveau og under hensyn til, at der ved anlægsstøj i højere grad er tale

om ”impulsstøj” –

dvs. kortvarig høj støj, hvilket især kan være et problem

om natten. Kommissionen har i sin beslutning af 4. februar 2014 anført, at

”det vil ikke være korrekt at sænke de støjniveauer, som kommissionen tid-

ligere har fastsat med f.eks. 5 dB(A) for at kompensere for impulsstøjen,

idet kommissionen ved fastlæggelsen af støjgrænserne / erstatningsni-

veauerne allerede har taget højde for, at der er tale om anlægsstøj, herun-

der bl.a. impulsstøj. Der ville i givet fald ske en overkompensation af bebo-

erne

–

og kredsen af erstatningsberettigede beboere ville blive betragteligt

udvidet. Efter kommissionens opfattelse ville der således blive tale om at

yde erstatning og aflastning til beboere, der i det store og hele ikke føler sig

særligt generet af metroarbejderne.”

Transportministeriet må derfor konkludere, at der ikke er set bort fra et

tillæg på 5 dB(A) for toner og impulser i vurderingen af støjgenerne fra

byggepladserne. I den supplerende VVM-redegørelse er det valgt at præ-

sentere de gennemsnitlige støjniveauer, som er direkte sammenlignelige

med kommissionens valg af støjklasser og tilhørende erstatninger, og hvor

der i forvejen er taget højde for, at støjen fra byggepladserne indeholder

tydeligt hørbare impulser. Det skal hertil bemærkes, at såfremt man øn-

sker en opgørelse af støjen inklusive impulstillæg på 5 dB(A), kan dette

uden videre gøres ved at tillægge 5 dB(A) til de i VVM-redegørelsen anførte

støjværdier. Dette ændrer dog ikke grundlaget for udbetaling af kompen-

sation mv.

Endelig noterer Transportministeriet sig, at Miljøministeriet i sit hørings-

svar har anført, at det i forhold til en håndhævelse af de anførte støjgræn-

ser ikke efter Miljøministeriets opfattelse vil have betydning, om der fast-

sættes støjgrænser for det målte støjniveau uden tillæg på 5 dB(A), eller om

der fastsættes 5 dB(A) højere støjgrænser for det målte støjniveau med til-

læg på 5 dB(A). Det har det således ingen reel betydning for håndhævelsen,

om støjgrænsen opgøres med et impulstillæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

3.1.5.

Forskelle mellem støjberegninger i den supplerende VVM-

redegørelse og Københavns Kommunes udstedte påbud

Indsigelser

Københavns Kommune har noteret sig, at støjberegningerne i den supple-

rende VVM-redegørelse og byggepladsbekendtgørelsen afviger fra de støjbe-

regninger, der anvendes i forbindelse med kommunens udstedelse af påbud

for arbejdet. Kommunen har ligeledes konstateret, at de grænseværdier, der

er gengivet i byggepladsbekendtgørelsens bilag 2, ligger på et lavere niveau

end de støjmålinger, kommunen løbende har modtaget omkring allerede

gennemførte og sammenlignelige aktiviteter. Det er efter kommunens opfat-

telse afgørende, at grænseværdierne i bilag 2 afspejler de reelle støjgener fra

byggepladsen.

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) finder det meget betæn-

keligt, at de støjberegninger, der skal lægges til grund for erstatning eller

genhusning, adskiller sig betydeligt fra resultaterne af de støjberegninger,

der er udført af entreprenørens rådgiver: Grontmij (Acoustica).

Peter With Nielsen (byggeplads Nørrebroparken), peger på forskellene mel-

lem støjgrænsen på 71 dB(A) i Københavns Kommunes påbud af 23. april

2014 og den støjgrænse på 60 dB(A), som forventes fastlagt ved den fremti-

dige regulering. Desuden påpeges, at der ved Nørrebroparken anvendes må-

linger fra en af støjmålerne, der indgår i den tvivlsomme løbende overvåg-

ning.

Tom Manczak og Jeanne Lendzian (byggeplads Nørrebroparken) anfører, at

Transportministeriet benytter støjkort for Nørrebroparken, som er væsent-

lig forskellige fra de støjkort, som er udarbejdet efter Natur- og Miljøklage-

nævnets retningslinjer.

Cecilie Bidstrup (Nørrebroparken) udtrykker, at de nye støjkort er nedjuste-

ret og forringer mulighederne for at blive kompenseret.

Steffen Hamann (byggeplads Marmorkirken) bemærker, at støjberegnin-

gerne i den supplerende VVM-redegørelse afviger betydeligt fra de støjbe-

regninger, der anvendes i forbindelse med de af Københavns Kommune ud-

stedte påbud for metroarbejdet.

Christine Krarup Hansen (byggeplads Marmorkirken) anfører, at Trans-

portministeriet har valgt at anvende nye korrigerende støjkort med lavere

støjværdier og heraf lavere erstatninger, og finder det uanstændigt, at man

har fravalgt at anvende de støjkort, som Københavns Kommune tidligere

har anvendt, og som er blevet til efter anvisninger fra Natur- og Miljøklage-

nævnet.

Lis Garval (byggeplads Marmorkirken) spørger til, hvorfor metoden til op-

gørelse af støj i VVM-redegørelsen er anderledes end den, der ligger til

grund for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 17.

Foreningen af Naboer på Skjolds Plads er bekymret for, om de støjgrænser,

der er angivet i den supplerende VVM, holder, idet kommunen allerede har

givet tilladelse til et højere støjniveau.

Ejerforeningen Reventlowsgade 24/Stampesgade 1, Andelsforeningen Re-

ventlowsgade 22/Stampesgade 2, Réne Sørensen m.fl., Mia Rosenkilde Niel-

sen, Jacob Nissen, Iben Riishede Christiansen og Jonas Ghouse, Camilla

Bjerregaard Aurvig, Millie Nymark Lønneke (byggeplads København H) an-

fører, at det er en mangel, at den supplerende VVM ikke referer til Gront-

mijs prøvningsrapport af 7. marts 2014, idet den blev iværksat for at leve op

til Natur- og Miljøklagenævnets krav. De pågældende anfører endvidere, at

Grontmijs prøvningsrapport er det nærmeste, man kommer en uvildig be-

regning.

Transportministeriets bemærkninger

Det er korrekt, at der er forskelle mellem de støjniveauer, som Københavns

Kommune har anvendt som grundlag for påbud og tilsyn, og de støjni-

veauer, som er beregnet i forbindelse med den supplerende VVM-

redegørelse. Forskellene i de beregnede værdier er dels af generel karakter

og dels specifikke for enkelte af byggepladserne.

En væsentlig generel forskel kan henføres til, at de beregnede støjniveauer

i den supplerende VVM-redegørelse ikke indeholder tillæg for toner og im-

pulser, mens støjberegningerne, der danner grundlag for kommunens på-

bud, medtager tillæg for toner og impuls. Desuden varierer placeringen af

støjkilderne noget i de to sæt støjberegninger.

For de faser, hvor betonstøbning indgår som en del af det generelle an-

lægsarbejde

– det vil sige i fase 1 ’Etablering af topdæk’ og fase 2 ’Udgrav-

ning og støbning

af topdæk’, som foregår dag og aften, men ikke om natten

–

er der en forskel i den anvendte kildestyrke for betonpumper. Under hen-

syn til kravet om anvendelse af BAT-princippet er det i den supplerende

VVM-redegørelse forudsat, at det er muligt at udføre arbejderne med de

mindre støjende typer af betonpumper eller lignende.

Hertil kommer, at der på de enkelte pladser kan være forskelle vedrørende

de specifikke anlæg, der indgår i beregningerne. F.eks. er der ved Poul

Henningsens Plads anvendt forskellige størrelser på hullerne i toppladen i

de to sæt støjberegninger. Hullerne i toppladen i påbudsberegningen for

Poul Henningsens Plads er markant større, end hvad der anvendes i de øv-

rige beregninger. I den supplerende VVM-redegørelse er det vurderet, at

det vil være muligt at reducere størrelsen af de særligt store huller uden at

vanskeliggøre arbejdet unødigt. På den baggrund er det valgt at foretage

støjberegningerne med udgangspunkt i en standardiseret hulstørrelse på

alle byggepladser. I det omfang, det måtte vise sig nødvendigt, vil der mid-

lertidigt blive etableret delvis tildækning af hullerne, således at de fastsatte

støjgrænser kan overholdes.

På byggepladsen ved Sønder Boulevard anvendes et kraftigt ventilations-

anlæg for at sikre et arbejdsmiljø uden benzendampe fra den jordforure-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

ning, som er i området efter det daværende Vestre Gasværk. I påbudsbe-

regningerne er der anvendt en kildestyrke for det kraftige ventilationsan-

læg, mens der i den supplerende VVM-redegørelse er anvendt kildestyrken

fra et normalt ventilationsanlæg. Påbudsberegningerne dækker de tidlige-

re faser af arbejdet, hvor der er mulighed for indtrængen af benzen, mens

den supplerende VVM-redegørelse primært dækker perioden efter, at væg-

ge og bund i skakten er etableret og dermed danner en barriere mod ind-

trængning af benzen. Det er således vurderet, at behovet for ventilation i

skakten vil være reduceret, og at dette vil muliggøre anvendelse af et nor-

malt ventilationsanlæg.

På tunnelarbejdspladserne Øster Søgade, Nørrebroparken og Tømmer-

graven er der– ud over de aktiviteter, der også udføres på stationerne

–

også en fase med drift af tunnelarbejdspladser. Da aktiviteterne i tunnelfa-

sen har været i drift i Nørrebroparken i et stykke tid allerede, og forholde-

ne på tunnelarbejdspladserne generelt er meget ensartede og foregår over

en længere periode, er det her muligt at kalibrere støjmodellen med fakti-

ske målinger fra den løbende støjovervågning af byggepladsen. Således er

kildestyrken på den samlede støj fra portalkranerne m.m. på byggeplad-

sen beregnet ud fra de faktiske målte støjniveauer i Nørrebroparken. Kon-

kret er de højeste målte støjniveauer fra støjovervågningen omregnet til en

kildestyrke for de tre kraner, når de er placeret over hullerne i toppladen.

Det er i denne position, at de støjer mest.

Denne beregningsmetode er af DELTA Akustik, som er et uafhængigt, ak-

krediteret akustikfirma, vurderet at kunne give en retvisende beregning af

facadestøjen, men adskiller sig fra den beregningsmetode, der ligger til

grund for støjberegningerne i kommunens påbud.

Endelig skal det bemærkes, at de fastsatte grænseværdier vurderes at re-

præsentere det faktiske højeste støjniveau ved byggepladserne. Såfremt

støjgrænserne var blevet fastsat højere, ville det medføre mulighed for at

støje mere, hvilket efter Transportministeriets opfattelse ikke ville være øn-

skeligt.

3.2. Støjgrænser, gener og sundhed

3.2.1.

Sundhedsstyrelsens bemærkninger

Sundhedsstyrelsen bemærker, at VVM-redegørelsen er et godt udgangs-

punkt for at vurdere trafik, støj og vibrationer i forbindelse med anlæg af

metroen samt påvirkning af menneskers sundhed og omgivende samfund.

Sundhedsstyrelsen anbefaler normalt, at støjniveauer ikke overskrider

WHO´s anbefalede niveauer i byområder. Samtidig anføres det, at man

–

fra den foreliggende viden om støjniveauet i byen

–

ikke har grundlag for at

anbefale et andet kompromis end det i bekendtgørelsen valgte mellem hen-

synet til borgernes sundhed og de samfundsmæssige interesser i forbindelse

med den tidsbegrænsede etablering af metroen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 19.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at støjniveauet indenfor i boligerne omkring

de enkelte byggepladser vil være mindre end udendørs ved facaden (støjni-

veauet er i VVM-redegørelsen opgjort som det udendørs støjniveau, red.).

Byggemetode, byggematerialer og støjens karakter vil give et forskelligt lyd-

tryk inde i de enkelte boliger, selvom støjniveauet ved facaden er det sam-

me. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at kunne tage hensyn hertil ved stil-

lingtagen til, hvilke kompenserende foranstaltninger der skal vælges.

I forhold til VVM-redegørelsen peger Sundhedsstyrelsen på, at gentagne,

kortvarige høje lydtryk medfører negative sundhedsmæssige konsekvenser.

Støjende enkelthændelser vil ikke influere væsentligt på det gennemsnitlige

støjniveau. Særligt om natten tilgodeses beboernes tarv således ikke i til-

strækkeligt omfang i sundhedsmæssig henseende.

Sundhedsstyrelsen henleder opmærksomheden på, at etablering af

støjbegrænsende tiltag med udgangspunkt i kompensationsmuligheder må

forventes at tage en vis tid. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at det i

praksis sikres, at kompensations- og aflastningsforanstaltninger kan nå at

blive iværksat, inden lydtrykket øges.

Sundhedsstyrelsen påpeger, at det er vigtigt, at beboere, som ikke selv er i

stand til at overskue og benytte kompensationsbestemmelserne, får infor-

mation om mulighederne for bistand fra den kommunale forvaltning, idet

der henvises til byfornyelsesloven, hvorefter kommunen har handlepligt.

Transportministeriets bemærkninger

Transportministeriet har noteret sig, at Sundhedsstyrelsen har bemærket,

at VVM-redegørelsen er et godt udgangspunkt for at vurdere konsekven-

serne for naboer mv., og finder, at hensynet til borgernes sundhed i rime-

ligt omfang er tilgodeset. Herudover har Sundhedsstyrelsen en række be-

mærkninger og anbefalinger, som Transportministeriet har forholdt sig

til.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens bemærkning om, at byggemetode,

byggematerialer og støjens karakter kan give et forskelligt lydtryk inde i

de enkelte boliger, selvom støjniveauet ved facaden er det samme, vil det i

nabopakkebekendtgørelsen blive fastsat, at beboere, der er berettiget til

kompensation, der ligger under 100 %, og som bor i en bolig, hvor beboe-

ren kan fremlægge dokumentation for, at boligfacaden dæmper støjen

markant mindre, end hvad der opnås ved almindelige byggekonstruktio-

ner, og hvor boligens indretning eller øvrige forhold gør, at der ikke kan

etableres støjdæmpende tiltag, kan anmode om genhusning.

Sundhedsstyrelsen har i forhold til VVM-redegørelsen påpeget, at støjende

enkelthændelser (støjpeaks) medfører negative sundhedsmæssige konse-

kvenser. Med henblik på så vidt muligt at minimere støjende enkelthændel-

ser ved byggepladserne om natten vil Transportministeriet derfor i be-

kendtgørelsen fastsætte en maksimal støjgrænse midlet over ét minut (L

A-

eq,1min

) ved samtlige byggepladser bortset fra tunnelbyggepladserne. De

maksimale støjgrænseværdier fastlægges med en midlingstid på 1 minut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Aeq,1 min

), til 10 dB(A) over de natgrænseværdier, der er fastsat for de en-

kelte byggearbejdspladser, og som repræsenterer den mest støjbelastede

�½ time om natten (L

Aeq,1/2 time

). Har en byggeplads fx 55 dB(A) som nats-

tøjgrænse, jf. bilag 2 i byggepladsbekendtgørelsen, vil maksimalgrænsen

midlet over ét minut blive sat til 65 dB(A).

Sundhedsstyrelsen finder det hensigtsmæssigt, at kompensations- og af-

lastningsforanstaltninger kan nå at blive iværksat, inden støjniveauet øges

ved de enkelte byggepladser. Hertil skal Transportministeriet bemærke, at

berørte beboere er blevet individuelt orienteret, og det er anført, hvor me-

get kompensation beboeren forventes at skulle modtage i alle byggeriets

anlægsfaser. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt præcist at

angive de enkelte byggefasers længde, men for at give beboerne en vis

form for klarhed, er der i bekendtgørelsen angivet forventede varigheder

af hver fase. På den baggrund vurderes beboerne at have en rimelig vished

for rammerne i resten af Cityring-byggeriet, herunder mulighed for at

indrette sig i forhold til anlægsarbejderne.

Herudover kan det bemærkes, at Metroselskabet skal underrette husstan-

den senest 2 måneder inden forventet udløb af en anlægsfase, hvis dette

har betydning for beboerens ret til genhusning. Dette er muligt, da Metro-

selskabet tilbyder genhusning i indtil 3 måneder før, en beboer efter an-

lægsfasen er berettiget hertil. Det skyldes, at det som nævnt ikke er muligt

at varsle om et faseskift i så god tid, hvorfor den genhusningsberettigede

beboer i stedet kan blive genhuset op til 3 måneder før den fase, der beret-

tiger denne hertil, reelt starter, så beboeren har rimelig tid til at finde en

anden bolig inden anlægsfasens start.

Der henvises endvidere til afsnit 3.3.6.

Endelig skal det bemærkes, at der er iværksat et samarbejde mellem soci-

alforvaltningen og Metroselskabet med henblik på at sikre socialt udsattes

mulighed for at få hjælp til at modtage genhusning. Metroselskabet vil i

øvrigt gøre så meget som muligt for at hjælpe beboerne med det praktiske i

forhold til kompensation mv.

3.2.2.

Fastlæggelse af støjgrænseværdier

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) anfører, at der alene be-

skrives helbredsskadelige effekter uden at tage højde for dem. Derfor bør

støjen reduceres eller kompensationerne forhøjes. Desuden anføres, at ud-

gangspunktet for erstatning må være 40 dB(A).

Malene Jensen (byggeplads Marmorkirken) finder det urimeligt, når der ik-

ke ydes kompensation, når tålegrænsen overskrides lidt, og mener

–

også

med henvisning til WHO’s

anbefalinger

–

at grænsen for, hvornår der skal

ydes økonomisk kompensation, bør fastsættes til 40 dB(A). Malene Jensen

undrer sig over, at der ikke er indhentet udtalelser fra specialister inden for

støj og sundhed eller iværksat undersøgelser i denne forbindelse. Der gøres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 21.

endvidere indsigelse imod VVM-redegørelsens

afsnit om ”Manglende viden”

hvori det er vurderet, at manglende viden om vibrationers virkning på men-

neskers sundhed og manglende viden om, hvor lang tid der går, før støjpå-

virkede befolkningsgrupper restituerer, efter at støjpåvirkningen er ophørt,

ikke er af væsentlig betydning for VVM-redegørelsens konklusioner.

Birgitte Odgaard Nielsen og Lars Bo Petersen (byggeplads Nørrebroparken)

anfører, at WHO anbefaler en grænseværdi for natstøjen på 40 dB(A) og ik-

ke 55 dB(A) som anført i VVM-redegørelsen, og at grænsen på 55 dB(A) er

fastsat af Ekspropriationskommissionen, som ikke er en sundhedsfaglig in-

stitution. Peter With Nielsen (byggeplads Nørrebroparken) henviser til Na-

tur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4. juni 2014, hvor nævnet fastslår, at

naboretlige regler, som ligger til grund for Ekspropriationskommissionens

principafgørelse, ikke finder anvendelse, når naboerne udsættes for sund-

hedsfare.

Ejerforeningen Reventlowsgade 24/Stampesgade 1, Jakob Gaunø Stampe og

Andelsforeningen Reventlowsgade 22/Stampesgade 2, René Sørensen m.fl.,

Mia Rosenkilde Nielsen, Jacob Nissen, Iben Riishede Christiansen og Jonas

Ghouse, Millie Nymark Lønneke (byggeplads København H) anfører, at der i

den supplerende VVM henvises til WHO’s vejledning vedrørende længere-

varende støj på 55 dB(A) om natten, og anfører, at støjen skal op på 65

dB(A) om natten, før der beregnes en erstatning, der giver mulighed for fra-

flytning.

Beboerforeningerne omkring Marmorkirken samt Christine Krarup Hansen

(byggeplads Marmorkirken) anfører, at alle naboer, som udsættes for støjni-

veauer over 55 dB(A), bør tilbydes genhusning og ikke som forslået ved støj-

niveauer over 65 dB(A), idet det ikke er rimeligt at udsætte borgere for

sundhedsskadelig støj, jf. WHO og Sundhedsstyrelsen, i deres eget hjem

over en så lang periode.

Steffen Hamann (byggeplads Marmorkirken) ønsker, at alle, der udsættes

for sundhedsskadelig støj (over 40 dB(A)), tilbydes genhusning i en tilsva-

rende bolig eller kompensation, der muliggør dette, i hele perioden med

døgnarbejde.

Sortedamgruppen (byggeplads Øster Søgade) mener, at grænserne for støj-

påvirkning er fastsat højere end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, og

det er vanskeligt at se begrundelserne.

Mads Famme (byggeplads København H) anfører, at byggeperioden bliver

væsentligt længere, hvorfor den nuværende kompensation ikke er tilstræk-

kelig til at sikre en tilfredsstillende hverdag.

Transportministeriets bemærkninger

Transportministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af den supple-

rende VVM-redegørelse været i dialog med Sundhedsstyrelsen, Embedslæ-

geinstitutionen Øst. Transportministeriet har desuden modtaget hørings-

svar fra Sundhedsstyrelsen, som sammenfatter de sundhedsfaglige syns-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

punkter i forhold til de helbredsmæssige konsekvenser og ønsker til afvær-

geforanstaltninger.

Af Sundhedsstyrelsens høringssvar fremgår bl.a., at Sundhedsstyrelsen

normalt anbefaler, at støjniveauer

ikke overskrider WHO’s

anbefalede ni-

veauer i byområder. Samtidig anføres det, at man ud fra den foreliggende

viden om støjniveauet i byen ikke har grundlag for at anbefale et andet

kompromis end det i bekendtgørelsen valgte mellem hensynet til borgernes

sundhed og de samfundsmæssige interesser i forbindelse med den tidsbe-

grænsede etablering af Cityringen.

I fastlæggelsen af kompensationsniveauer og aflastningsmuligheder er der

taget udgangspunkt i de naboretlige regler, hvor naboer skal have erstat-

ning, hvis de udsættes for gener og ulemper, der overstiger, hvad der må

tåles som led i den almindelige samfundsudvikling. Som grundlag for Ek-

spropriationskommissionens fastsættelse af erstatningsniveauer er indgå-

et en række forhold, herunder støjberegninger, sundhedsmæssige aspekter,

tekniske forhold i relation til anlægsfaserne, beboersynspunkter, nabokla-

ger m.v.

I øvrigt henvises til afsnit 3.2.1.

3.2.3.

Støjgrænser i aften- og nattimerne

Indsigelser

Frederiksberg og Københavns kommuner konstaterer, at der i ifølge VVM-

redegørelsen kan foregå arbejder i nattimerne på samtlige byggepladser i

forbindelse med installationsarbejder i stations- og skaktbokse.

Københavns og Frederiksberg kommuner påpeger, at støjniveauerne ligger

væsentligt over de gældende forskrifter for støj i nattimerne.

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) spørger, hvorfor der ikke

anvendes en grænseværdi på 40 dB(A) om natten.

Ejerforeningen Vedbækgade og Nordbanegade, Gårdlauget Nørrebrogade,

Skodsborggade, Nordbanegade og Vedbækgade og Søren Sandahl (bygge-

plads Nørrebroparken) anfører, at al støj over 40-55 dB(A) om natten bør

udløse tilbud om genhusning (100 %), særligt for tunnelarbejdspladserne,

da der er tale om sundhedsskadelig støj, hvis effekt forstærkes af den lange

periode med tunnelboring.

Miljøministeriet anfører, at det af VVM-redegørelsen

fremgår, at ”Er der ik-

ke angivet et støjniveau for en anlægsfase, er der ikke forudsat aften- eller

natarbejde i denne fase.”

Miljøministeriet gør opmærksom på, at medmin-

dre det følger andetsteds, at aften- eller natarbejde er forbudt, vil det for-

hold, at der ikke er angivet et støjniveau, medføre, at der ikke gælder noget

støjkrav, og en eventuel støjende aktivitet vil således være lovlig. Et forslag

kunne være at indskrive de støjgrænser, der er praksis for, dvs. 40 dB(A) ef-

ter kl. 18.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 23.

Der er tale om aktiviteter, der foregår nede i stations

‐

eller skaktboksen

under topdækket. Op

‐

og nedhejsning af installationer m.v. vil således skul-

le foregå om dagen. Dog vil der i særlige tilfælde skulle leveres materialer

og særligt udstyr som for eksempel rulletrapper, som af trafikale grunde

kun kan håndteres om natten.

Det primære arbejdsmateriel vil i denne fase bestå af en byggekran og en

lille gravemaskine samt lastbiler, som kun undtagelsesvis vil blive benyttet

om natten, samt håndværktøj, der vil kunne benyttes nede i stationen om

natten.

Som det fremgår af udkast til bekendtgørelse om forurening og gener fra

anlægget af Cityringen, forventes der at ville blive fastsat en støjgrænse på

op til 55 dB(A) for disse arbejder om natten.

Det har hele tiden været forudsat, at der vil kunne arbejdes om natten, og-

så efter at boremaskinen er passeret. Det nye er, at støjen bliver højere end

forventet i VVM-redegørelsen fra 2008, hvilket er afdækket i den supple-

rende VVM-redegørelse. Det er nødvendigt for projektets fremdrift, at der

kan arbejdes om natten under jorden. Selvom støjberegningerne har vist,

at der som følge heraf kan forekomme støjniveauer på over 55 dB(A), fast-

sættes der en grænse på 55 dB(A) for arbejde om natten på stationsbygge-

pladserne, med undtagelse af Marmorkirken. Metroselskabet må således

tilpasse arbejdet, så dette støjniveau kan overholdes.

På baggrund af Miljøministeriets bemærkninger vil bekendtgørelsen blive

rettet. I forhold til perioden fra lørdag kl. 16 til mandag kl. 7 samt hellig-

dage gælder der på tunnelarbejdspladserne og Marmorkirken samme

støjgrænser som resten af ugen, mens der på stationsbyggepladserne gæl-

der, at der må støjes op til 40 dB(A) om aftenen og natten og 55 dB(A) om

dagen.

Indsigelser

Københavns Kommune finder, at byggepladsbekendtgørelsens forslag om

regulering af maksimalstøjniveauet ved byggepladser

–

maksimalt 65 dB(A)

midlet over ét minut (L

Aeq,1min

)

–

vil medføre, at naboer kan få forstyrret nat-

tesøvnen, og vil være vanskeligt at kontrollere i praksis for tilsynsmyndighe-

den.

Frederiksberg Kommune anfører, at hidtidige erfaringer viser, at installati-

onsarbejder i nattetimerne kan give væsentlige forstyrrelser for naboerne,

hvor særligt støjende enkelthændelser (støjpeaks) er forstyrrende for natte-

I den supplerende VVM

‐

redegørelse er det forudsat, at der kan udføres

natarbejde i den periode, hvor der udføres installationsarbejder nede i sta-

tions

‐

eller skaktboksen. Disse aktiviteter består af samling og tilslutning

af mekaniske og elektriske komponenter samt arkitektonisk færdiggørelse

indvendig i stationerne.

Transportministeriets bemærkninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

søvnen. Der henvises til, at maksimalniveauer for støjende enkelthændelser

jf. Miljøstyrelsen normalt fastsættes og måles som maksimale A-vægtede

lydtrykniveau i tidsperioden ”FAST” (L

Amax,F

Beboerforeningerne omkring Marmorkirken bemærker, at der ved Marmor-

kirken ikke er nogen bestemmelser om maksimalniveauet for støjen om nat-

ten, hvilket forekommer stærkt betænkeligt.

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) anfører, at det er et posi-

tivt signal, at man ønsker at fastsætte et maksimalt støjniveau for et-minuts-

udledninger på 65 dB(A), selvom det er bizart, at Marmorkirken som den

eneste undtages. Det er dog ikke tilstrækkeligt, fordi høje bump eller klonk

(toner og impulser) er de mest generende støjgener om natten. Man bliver

vækket af begge dele, og grænsen på 65 dB(A) for et-minuts udledninger er

derfor alt for højt sat. Samtidig har FANN svært ved at tro på, at underen-

treprenører vil kunne overholde grænsen og selv føre kontrol med overhol-

delsen.

Iben Keller (byggeplads Nørrebroparken) mener, at maksimalstøjgrænsen

midlet over ét minut på 65 dB(A) om natten er sat alt for højt.

Transportministeriets bemærkninger

Fastsættelsen af et maksimalt støjniveau til 65 dB(A) midlet over ét minut

Aeq,1min

) i byggepladsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, er i lyset af bemærknin-

gerne ændret, så det maksimale støjniveau i stedet må ligge 10 dB(A) over

det støjniveau, der er tilladt om natten. Bestemmelsen kommer også til at

omfatte byggepladsen ved Marmorkirken.

Ændringen har betydning for de stationsbyggepladser, hvor de maksimale

støjniveauer for natarbejde ligger under 55 dB(A), da det maksimalt tilla-

delige støjniveau om natten midlet over ét minut herved vil være lavere

end 65 dB(A).

Fastsættelsen af et maksimalt støjniveau (midlet over ét minut) i bygge-

pladsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, har til formål så vidt muligt at forhindre

støjende enkelthændelser fra byggepladserne. Støjgrænsen skal ses som et

supplement til reguleringen af det ækvivalente støjniveau ved byggeplad-

serne, hvor støjniveauerne er udtrykt som en middelværdi af det varieren-

de støjniveau over længere perioder (8 timer dag, 1 time aften og �½ time

nat).

Støjen måles kontinuert ved alle byggepladser, og målingerne vil efterføl-

gende, dag for dag, blive kontrolleret for overskridelser af støjniveauer,

herunder også for overskridelser af maksimalværdien (L

Aeq,1min

Transportministeriet er opmærksomt på, at maksimalværdien (L

Aeq,1min

)

kan være følsom over for hændelser, der ikke er relateret til byggepladser-

ne som fx skraldeafhentning, udrykningskøretøjer m.v. Da midlingstiden

er på 1 min., vurderes støjgrænsen dog at være forholdsvis robust over for

ikke-relateret byggestøj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 25.

Transportministeriet har ikke fundet det hensigtsmæssigt at regulere byg-

gepladserne ved hjælp af en maksimal støjgrænse fastsat som L

Amax,F

, da

denne værdi vurderes at være særlig følsom overfor ikke-relateret bygge-

pladsstøj, og i praksis vanskelig at kontrollere ved hjælp af kontinuerte

målinger, som ikke visuelt overvåges.

Transportministeriet vil sørge for, at der primo 2015 udføres en evaluering

af støjindikatoren, herunder dens effekt i forhold til at forhindre støjende

enkelthændelser på byggepladserne.

Støjniveauerne i bilag 2 vil blive reguleret således, at der for de uregulere-

de tidspunkter vil blive fastsat støjniveauer for aften- og natarbejde, der

følger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

Normal arbejdstid

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN), Iben Keller, Søren San-

dahl, Gårdlauget Nørrebrogade, Skodsborggade, Vedbækgade og Nordbane-

gade, 2200 Nørrebro og E/F Vedbækgade 14-16 og Nordbanegade 20-22,

2200 Nørrebro anfører, at i byggepladsbekendtgørelsen opgøres ”normal

arbejdstid” forskelligt afhængigt

af, om der er tale om en tunnelbyggeplads

eller en ordinær byggeplads. Forudsætningen for normal arbejdstid fremgår

af den oprindelige VVM-redegørelse fra 2008 som mandag til fredag fra 7-

18 i henhold til daværende forskrifter. Det anføres, at dette er normal ar-

bejdstid, samt at en differentiering af normal arbejdstid for de forskellige

byggepladser vil afvige fra gældende lighedsprincipper og -maksimer i dansk

og international lovgivning. Derfor skal ”normal arbejdstid” defineres ens

for alle byggepladser og som oprindeligt forudsat i 2008. Det samme gør sig

gældende for aftenarbejde og natarbejde.

Transportministeriets bemærkninger

I byggepladsbekendtgørelsen anvendes udtrykkene dagperiode, aftenperi-

ode og natperiode til angivelse af, hvilke dage og inden for hvilke tidsrum

der må arbejdes med aktiviteter, der giver et højere støjniveau end 40

dB(A), på de forskellige byggepladser.

Det vil i bekendtgørelsen blive tydeliggjort, på hvilke byggepladser der må

arbejdes med aktiviteter, der giver et højere støjniveau end 40 dB(A), i de

angivne tidsrum.

3.2.4.

Døgnarbejde ved Marmorkirken

Beboerforeningerne omkring Marmorkirken fremfører, at et politisk flertal i

Folketinget er villige til at påføre borgere sundhedsskadelige støjgener, og

henviser til, at flere hundrede borgere ved Marmorkirken vil blive udsat for

døgnarbejde i direkte sundhedsskadelige støjniveauer i næsten 5 år, jf. den

supplerende VVM-redegørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Ellen og Peter Lütken, Emilie Fregerslev-Larssen, Kaj Larssen og Ulla Kidal

(byggeplads Marmorkirken) finder det uacceptabelt at udsætte beboerne

ved Marmorkirken for døgnarbejde på grund af sundhedsfare.

Familien Pahl (byggeplads Marmorkirken) finder det som nabo til bygge-

pladsen aldeles uacceptabelt med de ændrede rammer for byggearbejderne

og opfordrer til, at der ikke gives tilladelse til døgnarbejde.

Familien Pahl (byggeplads Marmorkirken) klager over tilsidesættelse af

sundhedsfaglige vurderinger med henvisning til Natur- og Miljøklagenæv-

nets afgørelser, hvor Sundhedsstyrelsen

har udtalt, at ”en betydelig del af

beboerne i forbindelse med metrobyggeriet allerede ved 55 dB(A) vil opleve

væsentlige gener, især aften og nat”. Ligeledes henviser Steen Schierbeck

(byggeplads Marmorkirken) til en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet,

hvori det bl.a. fremføres, at omkringboende ved en støjbelastning på 80

dB(A) i aftentimerne udsættes for sundhedsskadelig støjforurening, og at

nævnet ikke kan acceptere en udvidet arbejdstid med så voldsom en støjbe-

lastning.

Steffen Hamann (byggeplads Marmorkirken) anfører, at hans familie i en

periode på 2 år, hvor døgnarbejdet støjer 60-65 dB(A) om natten, ikke vil

blive tilbudt genhusning eller kompensation i en størrelsesorden, der mulig-

gør dette, og henviser til, at boligejendommens gamle fredede vinduer mak-

simalt kan dæmpe støjen 5 dB(A), hvorfor familien vil blive udsat for et

støjniveau på 55-60 dB(A) indendørs,

hvilket er langt over WHO’s

anbefale-

de grænseværdier. Såfremt det besluttes at gennemføre døgnarbejde i 5 år

ved Marmorkirken med støjniveauer langt over det niveau, som WHO anser

som sundhedsfarligt, er eneste acceptable løsning, at alle beboere, der ud-

sættes for sundhedsskadelig støj, sikres genhusning i en tilsvarende bolig i

hele perioden med døgnarbejde.

Erling R. Trudsø (byggeplads Marmorkirken) finder det seneste tilbud fra

Metroselskabet om kompensation fornuftigt og vil anskaffe lyddæmpende

forsatsvinduer. Ejerforeningen har allerede iværksat dette i samarbejde med

ejendommens arkitekt.

Transportministeriets bemærkninger

Ifølge den supplerende VVM-redegørelse er en fortsættelse af døgnarbejdet

i denne sidste del af anlægsperioden fundet nødvendig af hensyn til projek-

tets fremdrift og den samfundsmæssige betydning af byggeriet.

Døgnarbejde på byggepladsen ved Marmorkirken er således nødvendigt af

flere grunde. For det første er pladsforholdene ved byggepladsen begræn-

sede. Derfor er det ikke muligt at øge fremdriften ved for eksempel at ind-

sætte flere maskiner eller andre lignende tiltag. For det andet er byggeriet

ved Marmorkirken tidskritisk for gennemførelsen af hele Cityringen. En

forsinkelse ved Marmorkirken vil således påvirke færdiggørelsen af det

samlede anlæg og dermed åbningen af Cityringen. For det tredje ville an-

lægsperioden uden døgnarbejdet vare væsentligt længere, end det nu er

planlagt, og på denne måde kunne være til større gene for naboerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 27.

Tidsplanen for anlæg af Cityringen er komprimeret mest muligt med hen-

blik på at begrænse den samlede anlægsperiode og opnå den hurtigst mu-

lige åbning af Cityringen. Derfor er det forudsat, at en række aktiviteter

forløber parallelt, således at alle aktiviteter kan afsluttes nogenlunde sam-

tidigt. Da boremaskinerne passerer Marmorkirken relativt sent, vil fær-

diggørelsen af denne station efter passagen, det vil sige den sidste del af

anlægsarbejdet, være tidskritisk for det samlede projekts færdiggørelse og

åbning.

Transportministeriet skal i øvrigt henvise til ministeriets svar på Sund-

hedsstyrelsens bemærkninger i afsnit 3.2.1.

3.2.5.

Omfanget af de enkelte faser

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) anfører, at beskrivelsen af

fase 3-3 for tunnelarbejdspladser bør præciseres.

Transportministeriets bemærkninger

Grundlaget for den fremtidige regulering af støj fra byggepladserne er de

fastlagte støjgrænser. Disse er fastlagt under hensyntagen til, at de nød-

vendige og tilstrækkelige aktiviteter kan gennemføres, og er derfor bereg-

net ved anvendelsen af de støjende maskiner, der giver de betydende bi-

drag til støjbelastningen. Transportministeriet finder på den baggrund ik-

ke anledning til at foretage en detailbeskrivelse af aktiviteterne.

3.2.6.

Overlappende perioder mellem to byggefaser

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN), Iben Keller, Søren San-

dahl, Gårdlauget Nørrebrogade, Skodsborggade, Vedbækgade og Nordbane-

gade, 2200 Nørrebro og E/F Vedbækgade 14-16 og Nordbanegade 20-22,

2200 Nørrebro anfører, at det fremgår, at det ved overlap af byggefaser er

den mest støjende fase, der er udslagsgivende for kompensation, hvilket be-

tyder, at den mindst støjende fases bidrag til støjbilledet ikke tælles med,

hvilket vil give et misvisende støjbillede og dermed en mindre kompensati-

on, end de faktiske forhold burde berettige til. Alle støjkilder, der tilføjes ved

f.eks. overlap af faser, må antages at have indflydelse på støjforholdene, og

mange mindre tilføjelser må ligeledes antages at have betydelig indvirkning

på det samlede støjbillede.

Transportministeriets bemærkninger

Det er vurderingen, at støjbidraget fra den mest støjende fase vil være be-

stemmende for det samlede støjniveau i omgivelserne og dermed grænse-

værdien for byggepladsen. Det skyldes dels, at der oftest er så stor forskel

på støjniveauerne mellem byggeaktiviteterne, at aktiviteterne fra den mest

støjende byggefase vil overdøve den mindre støjende, dels at overlappene

mellem faserne i flere tilfælde vil være i form af vekslen mellem to faser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

uden at aktiviteterne fra de to faser forekommer samtidigt. Endelig er der

indregnet en del sikkerhed i beregningerne ved at antage en maksimal mu-

lig udnyttelse af hver af de støjkilder (maskiner og aktiviteter), der indgår i

de enkelte faser. Den forøgelse, der f.eks. kan være ved, at samme udstyr

(såsom kraner) anvendes til forskellige aktiviteter, fordi to faser udføres

samtidigt, vil derfor ikke medføre, at udstyret anvendes mere end forudsat.

3.2.7.

Menneskerettigheder (EMRK)

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN), Iben Keller, Søren San-

dahl, Gårdlauget Nørrebrogade, Skodsborggade, Vedbækgade og Nordbane-

gade, 2200 Nørrebro, E/F Vedbækgade 14-16 og Nordbanegade 20-22,

2200 Nørrebro, Tom Manczak og Jeanna Lendzian, Frederik Bjørndahl,

Steffen Hamann anfører, at byggeriet og som følge heraf den supplerende

VVM og bekendtgørelserne er en krænkelse af menneskerettighederne og i

strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), særligt

EMRK artikel 8 om beskyttelse af privatlivet og artikel 14 om lighedsprin-

cippet.

Institut for Menneskerettigheder har afgivet høringssvar og har ikke har haft

bemærkninger.

Transportministeriets bemærkninger

Det er Transportministeriets opfattelse, at de fastsatte regler ikke er i strid

med menneskerettighederne.

3.2.8.

Byggeaktiviteter der er undtaget en øvre støjgrænse (byg-

gepladsbekendtgørelsens bilag 3)

Indsigelser

København og Frederiksberg kommuner påpeger, at det er væsentligt at få

fastlagt både omfang og hyppighed af de byggeaktiviteter, der er omfattet af

byggepladsbekendtgørelsens bilag 3. Her er angivet en række aktiviteter,

som ikke medregnes ved fastlæggelsen af grænserne for støjbelastningen fra

de enkelte byggepladser.

Københavns Kommune bemærker, at aktiviteterne ifølge byggepladsbe-

kendtgørelsens bilag 3 tidligst må igangsættes 3 dage efter at tilsynsmyn-

dighederne er underrettet herom, og fremfører, at samme minimumsvarsel

bør omfatte berørte naboer.

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) har ikke tillid til, at entre-

prenørens estimering af arbejdsopgavernes omfang kan overholdes, og fin-

der det afgørende, at der er helt klare rammer for støjende aktiviteter. Det

anføres endvidere, at bilag

3 er ”tolkbart”,

og at der derfor ikke gælder et øv-

re niveau for alt for mange af aktiviteterne. Erfaringsmæssigt er det i øvrigt

svært at forestille sig, at Metroselskabets entreprenører altid vil orientere

tilsynet og naboerne om sådanne aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 29.

Iben Keller (byggeplads Nørrebroparken) anfører, at det skal præciseres,

hvad der menes med ”kort varighed”.

Transportministeriets bemærkninger

I den supplerende VVM-redegørelse er der under afsnit 4.1 Beskrivelse af

faser i byggeprocessen og i afsnit 6.6 Beskrivelse af de enkelte byggeplad-

ser angivet en række aktiviteter, som vil finde sted i en kort afgrænset pe-

riode eller skal udføres i forbindelse med nødsituationer.

Udgangspunktet har været, at disse aktiviteter har en så kort varighed, at

støjniveauet herfra ikke skulle være afgørende for fastlæggelsen af støj-

grænsen i hele den aktuelle byggefase, idet der herved ville fremkomme

meget vide rammer for entreprenørens anlægsaktiviteter. På den anden

side er det vurderet, at disse aktiviteter udgør en så lille del af den samlede

anlægsperiode, at det ikke er rimeligt at udbetale erstatninger på grundlag

af støjniveauet fra disse aktiviteter.

Byggepladsbekendtgørelsens bilag 3 er præciseret således, at både aktivi-

teternes varighed, hyppighed og pligten til at underrette er anført.

3.2.9.

Bortkørsel af tunnel-muck i særlige situationer

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) anfører, at det bør specifi-

ceres, hvad der skal forstås ved ”særlige situationer”, hvor det vil være mu-

ligt at oplagre tunnel-muck på tunnelbyggepladserne uden for normal ar-

bejdstid.

Transportministeriets bemærkninger

Af den supplerende VMM-redegørelse fremgår, at udboret materiale (tun-

nel-muck) vil blive oplagret på tunnelbyggepladser uden for normal ar-

bejdstid, undtagen i særlige situationer. Det indebærer, at der generelt ikke

vil være mulighed for at transportere muck væk fra tunnelbyggepladserne

undtagen på hverdage kl. 07-18. Der kan dog opstå særlige situationer,

f.eks. i forbindelse med helligdage, hvor det vil vise sig nødvendigt på

grund af manglende oplagsplads. I så fald vil kørsel med muck være be-

grænset til lørdage og eventuelt søn- og helligdage fra kl. 09-16.

Det er vurderet, at ovenstående ikke er gældende ved tunnelarbejdspladsen

Tømmergraven, idet afstanden til nærmeste bygning/beboelse er stor,

hvorfor transport af tunnel-muck kan udføres hele døgnet.

3.2.10. Nødvendigheden af natarbejder

Indsigelser

Frederiksberg Kommune finder det ikke godtgjort, at det er nødvendigt, at

der skal tillades døgnarbejde på byggepladserne på Frederiksberg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Frederiksberg Kommune anbefaler, at der ikke gives generelle tilladelser til

aften- og natarbejde på stationerne til installationsarbejderne (fase 4), men

at kommunerne får hjemmel til at give tilladelse til weekend-, samt aften- og

natarbejde til de enkelte byggepladser, forudsat at det dokumenteres, at det

er nødvendigt i forhold til Cityringens åbningstidspunkt, eller det af trafika-

le, miljømæssige eller anlægstekniske årsager er nødvendigt at gennemføre

anlægsarbejder i weekenden eller i aften- og nattetimerne. Dette kan even-

tuelt ske som led en dialog mellem Transportministeriet, Metroselskabet og

Københavns og Frederiksberg kommuner om anvendelse af bedst tilgænge-

lige teknik (BAT).

Transportministeriets bemærkninger

Det har hele tiden været forudsat, at der vil kunne arbejdes i stationsskak-

tene og tunnelerne om natten, efter at boremaskinen er passeret. Det nye

aspekt er, at støjen bliver højere end forventet i VVM-redegørelsen fra

2008, hvilket er afdækket i den supplerende VVM-redegørelse.

Det er vurderet nødvendigt for projektets fremdrift, at der kan arbejdes om

natten under jorden. Støjberegningerne har vist, at der som følge heraf

kan forekomme støjniveauer på over 55 dB(A), men der fastsættes en

grænse på op til 55 dB(A) for arbejde om natten på stationsbyggepladser-

ne, med undtagelse af Marmorkirken. Metroselskabet må således tilpasse

arbejdet, så dette støjniveau kan overholdes. Hertil kommer fastlæggelsen

af et maksimalt støjniveau midlet over ét minut (L

Aeq,1min

) på alle stations-

byggepladser.

At stationerne på Frederiksberg er relativt langt fremme i anlægsproces-

sen, betyder ikke, at disse stationer ikke er tidskritiske for hele projektet.

Tværtimod er alle tre stationer lidt bagefter tidsplanen og derfor relativt

tidskritiske.

Det skyldes blandt andet, at færdiggørelsen af denne delstrækning er afgø-

rende for etableringen af en teststrækning, hvor transportsystemet kan te-

stes, inden der kan gennemføres prøvedrift af det samlede system og i sid-

ste ende åbning af den samlede Cityring for passagerdrift.

Tidsplanen for anlæggelsen af Cityringen er komprimeret mest muligt med

henblik på at begrænse den samlede anlægsperiode og opnå den hurtigst

mulige åbning af Cityringen. Derfor er det forudsat, at en række aktivite-

ter forløber parallelt, blandt andet skal testkørsel påbegyndes på en dels-

trækning, medens andre stationer færdiggøres, således at alle aktiviteter

afsluttes på nogenlunde samme tidspunkt. Det er således nødvendigt for

overholdelse af den samlede tidsplan, at stationerne på Frederiksberg er

færdige før en række af de øvrige stationer, således at testkørslen kan be-

gynde efter tidsplanen. Overholdelse af tidsplanen for stationerne på Fre-

deriksberg er derfor lige så vigtig som for de øvrige stationer.

Det er i forhold til bestemmelsen i byggepladsbekendtgørelsen om BAT-

redegørelsen tilføjet, at Metroselskabet i forbindelse med aften og natar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 31.

bejde skal redegøre for, at selskabet har optimeret planlægning og tid så

godt som muligt.

3.3. Afværgeforanstaltninger

3.3.1.

Aflastningsmuligheder

Indsigelser

Københavns Kommune finder, at Metroselskabet i forbindelse med kortere-

varende aktiviteter, der ligger uden for de fastsatte støjgrænser, bør pålæg-

ges at tilbyde aflastningsordninger til de berørte naboer, f.eks. i form af mu-

lighed for overnatning på hotel.

Ejerforeningen Reventlowsgade 24/Stampesgade 1), Jakob Gaunø Stampe

og Andelsforeningen Reventlowsgade 22/Stampesgade 2, René Sørensen

m.fl., Mia Rosenkilde Nielsen, Jacob Nissen, Iben Riishede Christiansen og

Jonas Ghouse, Camilla Bjerregaard Aurvig, Millie Nymark Lønneke (bygge-

plads København H) finder ikke, at de kollektive aflastningsmuligheder er et

at acceptabelt alternativ til et privat hjem.

Malene Jensen (byggeplads Marmorkirken) mener, at udsættelse for støjni-

veauer, der medfører, at man ikke kan opholde sig i sit hjem, skal medføre,

at man ydes en erstatning, der muliggør, at man kan finde en erstatningsbo-

lig inden for en rimelig tidsfrist, og at dette også bør gælde i dagtimerne. En

aflastningsordning med mulighed for ophold på et hotelværelse, hvor man

dagligt skal frem og tilbage, er ikke en rimelig erstatning for ens hjem.

Helene Lindhardt Olsen (byggeplads Nørrebroparken) gør opmærksom på,

at en hel del beboere udelukkende har værelser ud til byggepladsen. Hendes

arbejde har skæve arbejdstider, og hun skal derfor nogle dage sove om da-

gen, hvilket er umuligt, når alle 4 værelser vender ud mod byggepladsen.

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) spørger, om der vil være

aflastningstilbud for beboere ved Nørrebroparken.

Transportministeriets bemærkninger

Allerede i dag er der aflastningsmuligheder i dagtimerne for de naboer,

der har lejligheder med facade direkte ud til byggepladsen. Aflastnings-

ordningen består af hotelværelser og kontorfaciliteter, som de berettigede

naboer kan benytte kl. 7.00

–

18.00 på hverdage.

På de byggepladser, hvor der arbejdes aften/nat, vil der være en aflast-

ningsmulighed for de naboer, der belastes af et støjniveau på over 55 dB(A)

i aftentimerne og om lørdagen i dagtimerne. Ved anvendelsen af disse

grænseværdier bliver et antal beboere ved Nørrebroparken omfattet af

ordningen.

Aflastningsmuligheden vil fortsat bestå af hotelværelser, som kan benyttes

fra kl. 07.00-22.00 på hverdage og kl. 09.00-16.00 om lørdagen. Aflast-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

ningsordningen består desuden af kontorfaciliteter, som kan benyttes på

hverdage fra kl. 08.30-20.00.

Aflastningsordningen omfatter ikke de husstande, der belastes af et støjni-

veau over 65 dB(A) på døgnarbejdspladserne og over 75 dB(A) på aftenar-

bejdspladserne, idet disse husstande får tilbudt fuld kompensation for støj-

gener mv.

3.3.2.

Kompensationsmuligheder

Indsigelser

EF Reventlowsgade 24/Stampesgade 1 og AB Reventlowsgade

22/Stampesgade 2, René Sørensen m.fl., Mia Rosenkilde Nielsen, Jacob

Nissen, Iben Riishede Christiansen og Jonas Ghouse, Camilla Bjerregaard

Aurvig, Millie Nymark Lønneke (byggeplads København H) spørger til,

hvordan erstatningerne til naboerne af byggepladsen vil blive i hele anlægs-

perioden. I dele af anlægsperioden vil der være aftenstøj over 75 dB(A),

hvilket vil medføre mulighed for fraflytning. I andre perioder er det vanske-

ligere at forstå mulighederne for erstatning.

Transportministeriets bemærkninger

Der er med nabopakkebekendtgørelsen sammenholdt med støjudbredel-

seskortene taget stilling til beboernes ret til kompensation i hele anlægspe-

rioden. Metroselskabet har endvidere i sin individuelle orientering af bebo-

erne i maj og juni 2014 oplyst, hvilken kompensation beboerne forventes at

skulle modtage i alle byggeriets anlægsfaser.

3.3.3.

Fastlæggelsen af ret til kompensation

Indsigelser

Københavns Kommune anfører, at § 4 i nabopakkebekendtgørelsen, der

omhandler fastlæggelsen af retten til kompensation, bør tilrettes, så formu-

leringen ”... målt på ejendommens facade” ændres, så det mere entydigt

fremgår, at fastlæggelsen af retten til kompensation ikke baseres på målte

værdier, men på de beregnede værdier, der fremgår af de akkrediterede

støjudbredelseskort, som er beskrevet i bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Transportministeriets bemærkninger

Det tilladte støjniveau er fastsat ud fra beregninger og ikke målinger,

hvorfor dette præciseres i bekendtgørelsen. Det kommer således til at

fremgå, at retten til kompensation er fastlagt på baggrund af det maksi-

malt tilladte støjniveau for aften- og natarbejde på Cityringens byggeplad-

ser og den på grundlag heraf beregnede støj på ejendommens facade.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 33.

3.3.4.

Kompensation for aften- og natarbejde

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) anfører, at reglen om, at

kompensationen enten er for aften- eller natarbejde, og at kompensation for

natarbejde også dækker gener fra aftenarbejde, kan føre til nogle besynder-

lige tilfælde, hvor nogle, der kun er berørt af aftenarbejde, kompenseres hø-

jere end naboer, der er berørt af både aften- og natarbejde. FANN spørger i

øvrigt til, hvad der gælder, hvis kompensationen for aftenarbejde isoleret set

er højere end kompensationen for natarbejde.

Transportministeriets bemærkninger

En beboer, der er berettiget til kompensation for både aftenarbejde og nat-

arbejde, vil modtage det beløb, der udgør det højeste af de to. Med be-

stemmelsen menes, at beboeren ikke både modtager den kompensation,

som det pågældende aftenarbejde udløser, plus den kompensation, som det

pågældende natarbejde udløser, men alene den højeste af de to kompensa-

tioner. Dette er der taget højde for ved fastsættelsen af kompensationsbe-

løbene.

Det vil kunne forekomme, at personer, der kun udsættes for kompensati-

onsudløsende aftenarbejde, vil modtage højere kompensation end perso-

ner, der udsættes for både kompensationsudløsende aften- og natarbejde.

Det vil i så fald skyldes, at den beboer, der alene udsættes for aftenarbejde,

udsættes for et langt højere støjniveau ved dette aftenarbejde end den per-

son, der udsættes for både aften- og natarbejde, da der skal et højere støj-

niveau til ved aftenarbejde end ved natarbejde for at modtage samme og

dermed også et højere beløb.

3.3.5.

Genhusning

Indsigelser

Ejendomsforeningen Danmark og Miljøministeriet har anført en række

konkrete og tekniske bemærkninger til nabopakkebekendtgørelsen.

Ejendomsforeningen Danmark henviser særligt til, at det af mange andels-

boligvedtægter fremgår, at ejeren har bopælspligt, og at en juridisk person

som Metroselskabet ikke opfylder dette. Så hvis dette ikke laves om i ved-

tægten, kan andelsbolighaveren ikke benytte tilbuddet om genhusning.

Endvidere gøres opmærksom på, at der er fastsat regler om maksimalpris

for andelsboliger (præceptive regler).

Københavns Kommune anfører, at udgangspunktet for fortolkningen af be-

kendtgørelsens ord ”sammenlignelig med den hidtidige bolig i størrelse, be-

liggenhed og pris” vil være reglerne i

byfornyelseslovens § 62, stk. 1 og 2,

hvorefter erstatningsboligen så vidt muligt skal ligge i det samme eller et til-

stødende kvarter. Boligen skal have et rum mere end antallet af husstands-

medlemmer eller det samme antal værelser som den hidtidige bolig. Indivi-

duelle ønsker til boligen vil blive søgt opfyldt i størst muligt omfang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Københavns Kommune anfører endvidere, at der for at sikre bedst muligt

beredskab/mulighed for at imødekomme genhusningsbehovet vil være be-

hov for, at administrator sikrer lejligheder og i perioder betaler tomgangsle-

je. Denne tomgangsleje vil selvsagt blive minimeret mest muligt, men betin-

gelsen herfor er, at genhusningen kan planlægges i god tid. Københavns

Kommune finder, at dette er en rimelig og nødvendig omkostning i forbin-

delse med genhusningen, og bemærker i øvrigt, at det af bemærkningerne til

forslaget til ændring af lov om en Cityringen fremgår, at lovforslaget ikke

har økonomiske konsekvenser for kommunen. Københavns Kommune vil

sikre, at der føres et særskilt regnskab over de omkostninger, herunder

overheads, der vedrører genhusning i forbindelse med metrobyggeriet, og

regningen herfor vil kvartalsvis blive fremsendt til Metroselskabet.

Transportministeriets bemærkninger

Transportministeriet tager Ejendomsforeningen Danmark og Miljømini-

steriets konkrete og tekniske bemærkninger i betragtning ved udarbejdelse

af de endelige bekendtgørelser.

Bliver beboeren genhuset af kommunen, vil proceduren og de regler, der

gælder for kommunens øvrige genhusningssager, også gælde, når det er

metronaboer, der genhuses.

Transportministeriet er opmærksomt på, at andelsboligejeres udnyttelse af

bekendtgørelsens bestemmelser om overtagelse forudsætter, at en række

andelsboliger bliver nødt til at ændre deres vedtægter. Det skal dog be-

mærkes, at det alene er i den situation, hvor Metroselskabet overtager bo-

ligen, at beboeren ikke længere anses for lejer eller ejer af boligen. Hvis be-

boeren genhuses, overtager Metroselskabet ikke lejemålet, boligretten eller

ejerskabet, da dette fortsat er beboerens. Beboeren vil således have to hus-

stande. Københavns Kommune har i sit høringssvar til lovforslaget anført,

at de genhusningsberettigede forudsættes at opnå kommunens tilladelse

efter boligreguleringslovens § 47 til at tage to boliger i den samme kom-

mune i anvendelse. Det må således være op til en konkret fortolkning af

andelsboligforeningens vedtægter, hvorvidt en beboer, der er genhuset, op-

fylder bopælspligten i vedtægterne.

Ved salg af andelslejligheder er de almindelige regler for salg af andelslej-

ligheder ikke fraveget med loven eller bekendtgørelsen, og disse regler er

således fortsat gældende.

Den kommunale genhusning vil for nogle være den sidste mulighed for at

finde genhusning, så kommunen har forholdsvis vide rammer for at finde

en bolig. Det skal dog bemærkes, at beboerne naturligvis også bliver nødt

til at være indstillet på at modtage en bolig, der ligger lidt uden for det om-

råde eller den stand, de normalt bor i.

Da der er vide rammer for at finde en kommunal genhusningsbolig, hvor

pris og størrelse godt må overstige, hvad der normalt er tilladt i genhus-

ningssager, fordi der i forhold til metronaboerne foreligger en helt særlig

situation, bør tomgangsleje minimeres mest muligt. Tomgangslejen bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 35.

minimereres, da der ikke er samme restriktive krav til boligens størrelse og

pris, hvorfor det alt andet lige bør være lettere at finde en bolig.

3.3.6.

Depositum til lejemål

Indsigelse

Veronica og Carsten Juhl (byggeplads København H) ønsker oplyst, hvorvidt

de selv skal rejse et eventuelt depositum til et erstatningslejemål.

Transportministeriets bemærkninger

Der gives med nabopakkebekendtgørelsen mulighed for, at der efter aftale

med Metroselskabet kan forudbetales depositum til en erstatningslejlighed,

hvis beboeren ønsker dette.

3.3.7.

Orientering og varsling af naboer om nabopakken og skif-

tende byggefaser

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) og Iben Keller (bygge-

plads Nørrebroparken) mener, at informationsniveauet hidtil har været

overordentligt lavt og sporadisk, og at det har været umuligt for naboerne at

tage forholdsregler.

Cecilie Bidstrup (byggeplads Nørrebroparken) ønsker indblik i, hvornår de

enkelte faser begynder og slutter (omtrentligt), så en egentlig planlægning

bliver mulig.

Ejerforeningen Reventlowsgade 24/Stampesgade 1 og Andelsforeningen Re-

ventlowsgade 22/Stampesgade 2, René Sørensen m.fl., Mia Rosenkilde Niel-

sen, Jacob Nissen, Iben Riishede Christiansen og Jonas Ghouse, Camilla

Bjerregaard Aurvig, Millie Nymark Lønneke (byggeplads København H) fin-

der, at fristen for varsling af muligheden for at fraflytte er kort.

Beboerforeningerne omkring Marmorkirken fremfører, at det må sikres, at

berørte naboer både tidsmæssigt og økonomisk har mulighed for at frem-

skaffe en erstatningsbolig eller på anden vis iværksætte nødvendige foran-

staltninger, inden et aften- eller natarbejde kan igangsættes. Det foreslås, at

der indføres en varslingsperiode på minimum 3 måneder, inden et døgnar-

bejde må igangsættes.

Familien Pahl (byggeplads Marmorkirken) påpeger, at skiftende byggefaser

med varierende erstatningsniveauer betyder, at man i anlægsperioden skal

skifte mellem boliger afhængigt af, hvilken byggefase projektet er i. Derud-

over har man, såfremt loven bliver vedtaget, kun juli måned til at finde en

erstatningsbolig, hvilket ikke findes rimeligt.

Christine Krarup Hansen og Steffen Hamann (byggeplads Marmorkirken)

finder det passende, at der efter lovforslagets vedtagelse gives en rimelig pe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

riode af 3 måneders varighed til at finde en erstatningsbolig, før de udvidede

arbejdstider træder i kraft.

Christine Krarup Hansen (byggeplads Marmorkirken) anfører, at naboerne,

allerede inden den pågående VVM-redegørelse og den politiske behandling

af lovforslaget er afsluttet, modtager breve med erstatningsniveauer fra Me-

troselskabet. Det anføres, at det virker som en politisk skinproces, og at man

som borger mister troen på, at høringsfasen har en reel betydning og ind-

virkning på den endelige politiske proces. Brevene vækker mistanke om, at

det skal hedde sig, at naboerne var blevet varslet, således at tilladelsen til

døgnarbejde kan udnyttes fra første færd.

Veronica og Carsten Juhl (byggeplads København H) anfører, at der ikke er

tid til at finde et andet sted at bo med den varslingsfrist, der er lagt op til.

Disse beboere ønsker endvidere kompensation efter undtagelsesprincipper,

der muliggør overlevelse, indtil stationerne er færdigbygget. Det anføres

endvidere, at det er problematisk, at Metroselskabet kommer med erstat-

ningstilbud, som de bliver bedt om at acceptere hurtigst muligt, inden lov-

forslaget er vedtaget, og at beboerne burde have haft juridisk bistand for at

kunne vurdere disse tilbud.

Transportministeriets bemærkninger

Metroselskabet orienterer inden lovens og bekendtgørelsernes ikrafttræ-

den alle naboer, der som følge af udkastet til nabopakkebekendtgørelsen er

berettiget til kompensation, genhusning eller overtagelse på et tidspunkt,

mens byggeriet står på.

Flytter der nye beboere ind i de støjramte lejligheder, skal Metroselskabet

orientere de nytilflyttede beboere om deres rettigheder så hurtigt som mu-

ligt med henblik på at indgå en aftale med de nye beboere.

Metroselskabet sendte allerede i maj 2014 en orientering ud til de beboere,

der ville være genhusningsberettigede, hvis loven blev vedtaget. I juni må-

ned udsender Metroselskabet orientering og tilbud til de beboere, der alene

er berettiget til kompensation.

Med denne tidlige orientering har det været hensigten at oplyse beboerne

om deres rettigheder så hurtigt som muligt. Det er op til beboerne selv, om

de ønsker at indgå aftaler med Metroselskabet. Beboernes ret til kompen-

sation bortfalder ikke, hvis de ikke indgår aftalen.

At genhusningsberettigede beboere er blevet orienteret om deres mulighed

for genhusning så tidligt i forløbet skyldes ønsket om, at beboerne så hur-

tigt som muligt fik oplyst deres ret til genhusning, så beboerne kunne

handle herefter, hvis genhusning ønskes. Derved kan beboerne flytte så

hurtigt som muligt, hvis de pr. 1. juli 2014 er genhusningsberettigede.

At Metroselskabet har udsendt den omtalte orientering, er således ikke et

udtryk for, at høringsprocessen ikke er reel. Hvis bekendtgørelsen på væ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 37.

sentlige områder måtte blive ændret som følge af høringen, vil beboerne

igen modtage et orienterende brev fra Metroselskabet.

Ud over ovennævnte orientering er Metroselskabet forpligtet til at oriente-

re beboerne, før den anlægsfase, der berettiger til kompensation m.v., ind-

træder, samt hvis der er faseskift, der har betydning for beboerens kom-

pensationsniveau.

Metroselskabet skal underrette husstanden senest 2 uger inden udløbet af

en anlægsfase, hvis dette har betydning for kompensationens størrelse el-

ler udbetaling. Det er som udgangspunkt ikke praktisk muligt at orientere

om et faseskift tidligere.

Det er ikke muligt præcist at angive en fases længde, men for at give bebo-

erne en vis form for klarhed er der i bekendtgørelsen angivet forventede

varigheder af hver fase. Det vil dog afhænge af den konkrete situation,

hvor lang en fase er.

Da kompensationen udbetales for hele måneder, vil det være den anlægs-

fase med det højeste støjniveau, der er bestemmende for kompensationsni-

veauet den pågældende måned. Beboeren vil modtage en eventuel efterbe-

taling, hvis skift af anlægsfase midt i en måned medfører en højere kom-

pensation for den pågældende måned og beboeren har modtaget kompen-

sation efter et lavere kompensationsniveau.

Metroselskabet skal underrette husstanden senest 2 måneder inden forven-

tet udløb af en anlægsfase, hvis dette har betydning for beboerens ret til

genhusning.

Dette er muligt, da Metroselskabet tilbyder genhusning i indtil 3 måneder

før, en beboer efter anlægsfasen er berettiget dertil. Det skyldes, at det som

nævnt ikke er muligt at varsle om et faseskift i god tid, hvorfor den gen-

husningsberettigede beboer i stedet kan blive genhuset op til 3 måneder før

den fase, der berettiger denne hertil, reelt starter, således at beboeren har

rimelig tid til at finde en anden bolig inden anlægsfasens start.

Ovennævnte bemærkninger har givet anledning til en specificering af be-

stemmelserne om de nævnte forhold i nabopakkebekendtgørelsen.

Da reguleringen træder i kraft 1. juli 2014, vil muligheden for genhusning

op til 3 måneder før ikke kunne komme de beboere til gavn, der bor ved en

byggeplads, der pr. 1. juli 2014 er i en anlægsfase, som giver beboeren ret

til genhusning. Netop derfor er der som nævnt ovenfor udsendt breve til de

genhusningsberettigede beboere allerede i maj 2014, således at de har mu-

lighed for at handle så hurtigt som muligt.

Hensigten med lov om ændring af lov og en Cityring og ligningsloven er at

tilvejebringe klare rammer for færdiggørelsen af Citringen og skabe klare

rammer for de berørte naboer i resten af byggeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Det er således alene en udfordring med en kort varslingsperiode i den før-

ste tid efter de nye reglers ikrafttræden.

De perioder, hvor genhusning eller overtagelse for nogle af beboernes ved-

kommende kan komme på tale, er faserne 2-1, 2-2 og 3-1. Det vil sige en

sammenhængende periode på op til ca. 2 år. De berørte beboere har den

28. maj 2014 fået fremsendt tilbud herom fra Metroselskabet under forbe-

hold for vedtagelsen af lovændringen. Selv om det er forståeligt, at bebo-

erne oplever, at de har været udsat for en meget stor belastning under den

hidtidige byggeproces, skulle den nye lov kombineret med den supplerende

VVM-redegørelse og de tilhørende bekendtgørelser således give disse bebo-

ere væsentligt bedre forhold fremover.

En beboer, der i to ikke-sammenhængende anlægsfaser er berettiget til

genhusning, er også berettiget til genhusning i den mellemliggende an-

lægsfase. Dette fremgår af udkastet til nabopakkebekendtgørelsen.

3.3.8.

Varsling om natarbejde

Rene Sørensen (byggeplads København H) og Søren Sandahl (byggeplads

Nørrebroparken) anfører, at de som naboer oplever en mangelfuld oriente-

ring og meget kort varsling, når der orienteres om natarbejde.

Transportministeriets bemærkninger

Med det nye regelgrundlag er der i de faser, hvor der er tilladelse til nat-

arbejde op til et vist støjniveau, ikke hensigten, at Metroselskabet skal

varsle beboerne om natarbejde. Metroselskabet har mulighed for at udføre

natarbejde i henhold til det støjniveau, der er foreskrevet i byggepladsbe-

kendtgørelsen, og det er hensigten, at denne mulighed benyttes i størstede-

len af anlægsfasen.

Beboerne er således oplyst om, at der i den pågældende fase altid vil være

mulighed for natarbejde, hvorfor der ikke skal gennemføres særskilt orien-

tering herom.

3.3.9.

Kommunikation med naboer

Indsigelser

Beboerforeningen Folmer Bendtsens Plads, Hyltebro og Nørrebrogade (byg-

geplads Nørrebro) giver udtryk for, at beboere oplever forvirring og frustra-

tion på grund af manglende information, vejledning og sparring med nabo-

erne.

Transportministeriets bemærkninger

Transportministeriet forventer, at Metroselskabet leverer en fyldestgøren-

de og løbende information til naboerne på byggepladserne. Informationen

sker primært via hjemmesiden m.dk, hvor hver byggeplads har sin egen

hjemmeside. Hver 14. dag udsendes elektroniske nyhedsbreve til tilmeldte

for hver enkelt byggeplads. Informationen på hjemmesiden suppleres med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 39.

husstandsomdelte nyhedsbreve, opslag på hoveddøre, møder med naboer

og arrangementer på og ved byggepladserne. Metroselskabet har endvide-

re sammen med entreprenøren etableret én indgang til byggeriet for nabo-

erne. Telefonnummeret 7330 2020 er bemandet døgnet rundt. Til denne te-

lefon er der tilknyttet et korps af fagfolk, der alle ugens dage fører tilsyn

med byggepladserne, og som bidrager til at løse konkrete situationer. Der

er derudover oprettet en mailboks (nabo.dk), som overvåges dagligt og lø-

bende besvares.

3.3.10. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT-princippet)

Indsigelser

Københavns Kommune har i sit høringssvar anmodet om, at tilsynsmyndig-

heden får tilsendt en redegørelse for anvendelsen af BAT-princippet samt

optimering af planlægning af bygge- og anlægsarbejdet for alle Cityringens

byggepladser. Det er en redegørelse, som Metroselskabet skal fremsende til

transportministeren hvert kvartal.

Frederiksberg Kommune mener ligeledes, at den håndhævende myndighed

skal inddrages på lige fod i vurderingen af BAT, og dermed også bidrage til

at sikre implementeringen af BAT i byggeriet.

Frederiksberg Kommune mener desuden, at det kan overvejes at inddrage

Arbejdstilsynet i en vurdering af BAT-spørgsmålet.

Miljøministeriet bemærker, at det fremgår af udkast til byggepladsbekendt-

gørelsen, at Metroselskabet kvartalsvist skal redegøre for anvendelsen af

BAT, optimering af planlægningen, status for støjreducerende tiltag samt

fremtidige tiltag, der forventes iværksat. Det bemærkes, at som bestemmel-

sen er formuleret, er der ingen mulighed for at håndhæve, at de tiltag, der

omhandles i redegørelsen, faktisk implementeres, ligesom redegørelsen ikke

skal sendes til tilsynsmyndigheden.

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) vurderer, at BAT ikke er

et egnet grundlag for regulering af byggestøjen, og mener, at BAT ikke over-

holdes i henhold til tilsynet. Iben Keller (byggeplads Nørrebroparken) me-

ner ikke, at BAT-principperne har haft nogen betydning for nedbringelse af

støjgener, og mener, at byggepladsbekendtgørelsen skal indeholde krav om,

at Transportministeriet benytter uvildige eksperter ved gennemgang af

BAT-redegørelser.

Christine Krarup Hansen (byggeplads Marmorkirken) anfører, at der ikke er

gjort tiltag til øgede krav om støjreducerede arbejdsgange eller brug af an-

dre, mindre støjende maskiner.

Transportministeriets bemærkninger

Der foreligger et krav om anvendelse af BAT-princippet (Best Available

Techniques/bedst tilgængelige teknik), som er baseret på, at Metroselska-

bet er forpligtet til at sikre, at entreprenørerne til enhver tid anvender den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

teknologi, der medfører færrest miljøgener. Princippet er udmøntet i § 12 i

det udkast til bekendtgørelsen om forurening og gener fra anlægget af Ci-

tyringen, der blev sendt i høring den 9. maj 2014.

Det vil i § 12 blive tilføjet, at Transportministeriet videresender BAT-

redegørelsen til kommunerne til orientering. Transportministeriet vil såle-

des kunne drøfte redegørelsen med tilsynsmyndighederne.

Endvidere vil det i lyset af Frederiksbergs Kommunes bemærkninger i § 12

blive tilføjet, at Metroselskabet i forbindelse med aften- og natarbejde skal

redegøre for, at de har optimeret planlægningen og tidsforbruget så godt

som muligt.

Bestemmelserne vurderes at kunne sikre, at der løbende arbejdes med mi-

nimering af støjbelastningen fra byggepladserne.

Det bemærkes, at Arbejdstilsynet allerede nu konsulteres i de sager, hvor

der er drøftelser omkring arbejdsmiljøet. Metroselskabet har f.eks. i for-

bindelse med benzenforureningen på Sønder Boulevard haft drøftelser med

Arbejdstilsynet om grænseværdier for benzen i arbejdsmiljøet i skakten.

Tilsvarende vil Metroselskabet søge fremtidige spørgsmål afklaret.

Under hensyn til kravet om anvendelse af BAT-princippet er det i den sup-

plerende VVM-redegørelse forudsat, at det er muligt at udføre en del ar-

bejder med mindre støjende maskiner. Metroselskabet oplyser f.eks., at der

i forbindelse med udarbejdelse af den supplerende VVM er foretaget en

måling fra en mindre støjende betonpumpe end den betonpumpe, der var

grundlag for Københavns Kommunes påbud. I begge tilfælde er der tale

om målte kildestyrker. På byggepladsen ved Sønder Boulevard er der i på-

budsberegningerne anvendt en kildestyrke for et kraftigt ventilationsan-

læg, mens der i den supplerende VVM-redegørelse er anvendt kildestyrken

fra et normalt ventilationsanlæg.

3.4. Andre særlige forhold

3.4.1.

Regulering af anden forurening end støj

Indsigelser

Frederiksberg Kommune noterer sig, at bekendtgørelsen alene synes at

handle om regulering af støj. Frederiksberg Kommune foreslår, at der i be-

kendtgørelsen også medtages bestemmelser, som regulerer støv og luftforu-

rening.

Københavns Kommune noterer sig, at bekendtgørelsen om forurening og

gener kun retter sig mod støj. Københavns Kommune mener derfor, at vi-

brationer, støv, affald, afledning af spildevand og jordhåndtering fortsat skal

reguleres af kommunen efter miljøbeskyttelseslovens almindelige regler

herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 41.

Københavns Kommune anfører, at det er problematisk, at adgangen for na-

boerne til kompensationer for andre nabogener end støj, herunder gener fra

lastbiltrafik, støv, luft, lys, vibrationer, muddersprøjt, manglende ventilati-

on, som beskrevet i bekendtgørelsens § 15, stk. 2, afhænger af, om naboerne

også udsættes for støjgener. Nogle nabogener, f.eks. gener fra lastbiler, støv

og vibrationer, vil kunne række ud over de områder, der er omfattet af støj-

kortene beskrevet i § 4, stk. 2.

Transportministeriets bemærkninger

Det vil i byggepladsbekendtgørelsen blive tydeliggjort, at denne også regu-

lerer vibrationer, lys, støv, transport m.v. Det er således blevet indført i

bekendtgørelsen, at Cityringens byggepladser ikke i øvrigt må give anled-

ning til væsentlige gener, herunder i form af vibrationer, lys, støv, trans-

port m.v. I tilknytning hertil foreskriver kapitel 5 om håndhævelse, at til-

synsmyndigheden på lignende måde som med støj kan håndhæve denne

bestemmelse.

Afledning af spildevand, jordhåndtering og affald reguleres fortsat efter

miljøbeskyttelseslovens almindelige regler.

3.4.2.

Vibrationer

Indsigelse

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) anfører, at der ikke er fo-

retaget vibrationsmålinger ved eksempelvis Nørrebroparken, og mener, at

vurderingen er utroværdig.

Transportministeriets bemærkninger

Der er i afsnit 7.1.2 i den supplerende VVM-redegørelse gjort nærmere rede

for beregningerne af vibrationsbelastningen fra byggepladserne. Disse be-

regninger viser ingen overskridelser af gældende grænseværdier.

Det er endvidere blevet indført i bekendtgørelsen, at Cityringens bygge-

pladser ikke i øvrigt må give anledning til væsentlige gener, herunder i

form af vibrationer, lys, støv m.v. Byggepladsbekendtgørelsen regulerer

og omfatter således også vibrationer.

3.4.3.

Ventilationsanlæg generelt og manglende støjhegn ved

København H

Ejerforeningen Reventlowsgade 24/Stampesgade 1), Jakob Gaunø Stampe

og Andelsforeningen Reventlowsgade 22/Stampesgade 2, René Sørensen

m.fl., Mia Rosenkilde Nielsen, Jacob Nissen, Iben Riishede Christiansen og

Jonas Ghouse, Camilla Bjerregaard Aurvig, Millie Nymark Lønneke (bygge-

plads København H) henviser til, at man er blevet oplyst om, at ventilations-

anlægget på byggepladsen København H ikke kan stoppes, af hensyn til at

der skal ventileres på byggepladsen på grund af toksisk udslip fra jordforu-

rening. Borgerne udtrykker usikkerhed om, hvorvidt det er sikkert at åbne

vinduerne til byggepladsen på grund af toksiske dampe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Desuden klages over støj fra byggepladsens ventilationsanlæg, som støjer

med varierende styrke

–

og lyden opleves som lavfrekvent.

Det påpeges, at der ved boligejendomme i Stampesgade ikke er etableret

støjhegn mellem byggeplads og boligfacade

–

af VVM-redegørelsen fremgår

det, at der er etableret tætte støjhegn omkring byggepladserne, som indgår i

støjberegningerne.

Ejerforeningen Reventlowsgade 24/Stampesgade 1) og Andelsforeningen

Reventlowsgade 22/Stampesgade 2, René Sørensen m.fl. Mia Rosenkilde

Nielsen, Jacob Nissen, Iben Riishede Christiansen og Jonas Ghouse, Camilla

Bjerregaard Aurvig, Millie Nymark Lønneke (byggeplads København H)

mener ikke, at det fremgår, hvilke støjdæmpende tiltag og hvor mange

dB(A) der er korrigeret for, og spørger ind til, hvilke støjreducerende tiltag

der fremadrettet implementeres.

Birgitte Odgaard Nielsen og Lars Bo Petersen (byggeplads Nørrebroparken)

bemærker, at der allerede nu er anbragt et ventilationsanlæg, og at støjni-

veauet fra dette anlæg overstiger samtlige grænser i den supplerende VVM-

redegørelse, samt at det er uklart, om anlægget overhovedet kan dæmpes.

Claus Hovmand (Sønder Boulevard) anfører, at udsugningen støjer i week-

enden.

Transportministeriets bemærkninger

Metroselskabet har oplyst, at det må bero på en misforståelse, at beboerne

har den opfattelse, at der skal ventileres på byggepladsen ved København

H af hensyn til jordforurening. Det er ikke tilfældet, og der er således ingen

risiko for at indånde giftig luft fra ventilationen. Det kan tilføjes, at det

ville der heller ikke have været, selv om der havde været forurenet jord. I

så fald ville al luften have været filtreret inden udledning. Ventilationen er

imidlertid i visse situationer en nødvendighed af arbejdsmiljømæssige år-

sager.

I perioder, hvor der befinder sig arbejdere nede i skakten under toppladen,

vil der kunne være arbejdsmiljømæssige krav til, at der skal ske ventilering

af arbejdsområdet. Driften af ventilationsanlægget vil blive søgt minime-

ret i dialog med Arbejdstilsynet.

Ventilationsanlægget forudsættes at have en kildestyrke på 83 dB(A), hvil-

ket indgår i beregningerne af støjen ved husfacaderne. Lavfrekvent støj er

teknisk defineret som støj i frekvensintervallet 10

–

160 Hz (mellem 10 og

160 svingninger pr. sekund). Metroselskabet har oplyst, at analyser af stø-

jen fra ventilationsanlægget har et vist indhold af lavfrekvent støj i områ-

det omkring 125 Hz, men at støjen ikke kan karakteriseres som specielt lav-

frekvent. Analyserne viser således, at støjen fra anlægget består af bred-

spektret støj.

Transportministeriet anerkender, at byggepladsen ved København H er

blandt de mere belastende for beboerne i Stampesgade. Byggepladsen lig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 43.

ger lige op ad boligfacaderne, og der er således ikke mulighed for opstilling

af hegn mellem byggeplads og boligfacade. Beboerne i stuen og 1. sals-

lejlighederne har derfor fået særlig kompensation for blandt andet nærhed

til byggepladsen, jf. afgørelse fra Ekspropriationskommissionen. Fraværet

af støjhegn og nærheden til byggepladsen kan ses af de støjberegninger,

der indgår i den supplerende VVM-redegørelse. Støjberegningerne viser,

at de mest belastede boliger ved denne byggeplads i perioder i aftenti-

merne vil blive belastet med støj over 75 dB(A) og således vil være omfattet

af de højeste kompensationer og få mulighed for genhusning eller overta-

gelse af boligen.

Når det gælder det fremtidige støjniveau, er det forventningen, at byggeri-

et fremover vil støje mindre kraftigt og mindre koncentreret end hidtil. De

tilbageværende arbejder forventes således at medføre mindre støj end de

tidligere byggefaser, ligesom det forventes, at der hyppigere end hidtil vil

være kortere eller længere pauser i de mest støjende arbejder. Dette er af-

spejlet i de beregnede støjgrænser, som viser en faldende tendens over tid

(s. 43 i den supplerende VVM-redegørelse). Selv om det tilbageværende

arbejde uundgåeligt vil medføre gener, vil naboerne overordnet kunne se

frem til en mindre belastende byggeperiode. Weekendarbejdet på bygge-

pladsen ved København H har hidtil generelt begrænset sig til lørdage, og

kun i enkelte tilfælde har der været udført arbejder om søndagen. Dette vil

også være tilfældet fremover.

Metroselskabet har oplyst, at ventilationsanlægget i Nørrebroparken i

længere tid har været i fuld drift, samtidig med at der er foretaget støjmå-

linger. Målingerne viser, at der ikke er problemer med at overholde de

støjgrænser, som er fastsat på baggrund af støjberegningerne i den sup-

plerende VVM, hvori ventilationsanlægget ligeledes indgår.

Ventilationsanlægget på Sønder Boulevard er blevet dæmpet den 4. de-

cember 2013, således at det nu bidrager med ca. 64 dB(A) i støjmålingen

ved den nærmeste mikrofon. Det fremgår af målingerne, at anlægget sjæl-

dent har været i drift efter kl. 20. Det nuværende støjniveau gør, at der

skal foretages yderligere foranstaltninger for at nedbringe støjen, evt. ved

helt at undlade at bruge anlægget, hvis dette kan tillades af Arbejdstilsy-

net.

3.4.4.

Ventepladser

Indsigelser

På Transportministeriets borgermøde om den supplerende VVM 29. april

2014 blev det anført, at ventepladsen for lastbiler ved Marmorkirken med-

førte unødigt meget støj ved naboejendommene.

Foreningen af Naboer på Skjolds Plads er bekymret over den forøgede kør-

sel med lastbiler og de gener, der opstår, når lastbiler holder i tomgang i ti-

mevis i boligområder. Foreningen har tidligere foreslået, at lastbilerne i ste-

det afventer i det nærliggende industriområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Transportministeriets bemærkninger

Metroselskabet har oplyst, at ventepladsen er blevet flyttet længere nordpå

i St. Kongensgade. Ventende lastbiler, herunder betonlastbiler, opmarche-

res ved Nyboder lidt nord for krydset St. Kongensgade/Esplanaden/Ger-

nersgade. Herfra kaldes bilerne frem efter behov. Det vil dog forekomme,

at der kortvarigt må holde betonbiler og andre lastbiler umiddelbart foran

indkørslen til pladsen. Tomgangskørsel vil blive begrænset så vidt muligt.

Metroselskabet har endvidere oplyst, at det generelt vil blive indskærpet

over for entreprenøren, at opmarch af lastbiler skal ske i de dertil indrette-

de områder, og at tomgangskørsel skal minimeres.

3.4.5.

Bakalarmer uden for normal arbejdstid

Indsigelse

Claus Hovmand (byggeplads Sønder Boulevard) anfører, at bakalarmer

medfører store støjgener, og ønsker derfor at få stoppet brugen af bakalar-

mer.

På Transportministeriets borgermøde om den supplerende VVM 29. april

2014 blev det ligeledes anført, at bakalarmer medfører støjgener, og der blev

spurgt til Metroselskabets brug af bakalarmer efter kl. 18 på Sønder Boule-

vard.

Transportministeriets bemærkninger

Bakalarmer er et redskab til at øge sikkerheden for arbejderne på pladsen,

således at ulykker undgås. Metroselskabet har oplyst, at Metroselskabet og

entreprenøren CMT i 2013 har arbejdet på en række initiativer, der har

mindsket brugen af bakalarmer efter kl. 18 på alle Cityringens byggeplad-

ser. Entreprenøren benytter desuden andre metoder, når portalkranerne

skal dreje, eller når køretøjerne på byggepladsen skal bakke om aftenen og

natten. Ved indretningen af byggepladsen stræbes der efter en indretning,

som sikrer en hensigtsmæssig trafik på pladsen og herunder begrænser

behovet for at skulle bakke med køretøj generelt.

Metroselskabet har i maj og juni 2014 gennemført en øget overvågning i

form af stikprøvekontrol af brug af bakalarmer efter kl. 18 på byggeplad-

sen på Sønder Boulevard med henblik på at få tilrettet driften af bygge-

pladser, så bakalarmer så vidt muligt kan undgås.

3.4.6.

Anvendelse af partikelfiltre

Indsigelser

På Transportministeriets borgermøde om den supplerende VVM 29. april

2014 blev der spurgt til Metroselskabets brug af partikelfiltre ved Marmor-

kirken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 45.

Transportministeriets bemærkninger

Metroselskabet har i den forbindelse oplyst, at selskabet har stort fokus på

at begrænse udledningerne (emissionerne) af NOx (kvælstofilter) og par-

tikler fra metroarbejdspladserne. Derfor har cirka 80 procent af maski-

nerne på byggepladsen påsat partikelfiltre.

Entreprenøren skal desuden overholde de almindelige krav til emissioner

fra entreprenørmaskiner fastsat af EU på alle Cityringens byggepladser.

Derudover stiller Metroselskabet krav til entreprenøren om, at de maski-

ner, der ikke lever op til de europæiske normer, der gælder for nye entre-

prenørmaskiner på anlægstidspunktet, skal have eftermonteret partikel-

filtre og katalysatorer. På byggepladsen ved Marmorkirken har maski-

nerne, der har lavet de afstivende vægge, som udgør stationsrummet, ikke

haft partikelfilter. Maskinerne har dog levet op til gældende lovgivning og

EU-krav. Arbejdet med de afstivende vægge er afsluttet ved Marmorkir-

ken, og derfor vil alle store maskiner ved Marmorkirken have partikelfiltre

frem til metroarbejdets afslutning. Metroselskabet bemærker, at partikel-

filtre primært har en gavnlig effekt på store maskiner

–

dvs. maskiner med

over 75 kW

–

da disse udleder flest partikler. Partikelfiltre fjerner 99 % af

partiklerne.

3.4.7.

Behandling af sager ved Ekspropriationskommissionen

Indsigelser

Ejerforeningen Reventlowsgade 24/Stampesgade 1), Jakob Gaunø Stampe

og Andelsforeningen Reventlowsgade 22/Stampesgade 2, René Sørensen

m.fl., Mia Rosenkilde Nielsen, Jacob Nissen, Iben Riishede Christiansen og

Jonas Ghouse, Camilla Bjerregaard Aurvig, Millie Nymark Lønneke (bygge-

plads København H) anfører, at det er for sent for de beboere, der ønsker at

rejse en sag ved Ekspropriationskommissionen, hvis man har oplevelsen af

lavfrekvent støj, eller hvis støjbelastningen af boligen ligger lige under græn-

sen for maksimal erstatning.

Kommissarius anfører endvidere, at bestemmelserne i § 19, stk. 1, og § 21,

stk. 2, næsten er identiske vedr. personer med særlig følsomhed. Dog er der

indsat et ekstra kriterium i § 21 om genhusning vedrørende lejligheder, hvor

alle værelserne i lejligheden vender ud mod gaden. Kommissarius rejser det

spørgsmål, om bestemmelserne bør sammenfattes til én. I forhold til § 22,

stk. 2, kunne det overvejes at flytte denne bestemmelse til § 21, stk. 3, som et

2. pkt., evt. også til § 19, stk. 2, som et 2. pkt., hvis ikke bestemmelserne i §

21 og § 19 sammenfattes. Hvis ikke bestemmelsen flyttes, bør der ikke kun-

være en henvisning til § 21, stk. 2, men også til § 19, stk. 2.

Kommissarius anfører, at det i forhold til overtagelse bør fremgå, at det er

boligens værdi i handel og vandel (markedsprisen) uden hensyntagen til an-

lægget (dvs. både anlægsarbejdet og den kommende metrostation), da dette

er et normalt ekspropriationsretligt princip. Det anføres endvidere, at for-

muleringen i § 35, stk. 1, bør blødes lidt op ved sidst i stk. 1 at tilføje: ”… med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

de fornødne lempelser”, dvs. med de ændringer,

der følger af bekendtgørel-

sen.

Ekspropriationskommissionen går ud fra, at denne ikke skal forestå udbeta-

linger, tinglysning m.v. i forbindelse med de kommende klagesager, da der

ikke er tale om ekspropriation. Der bør endvidere tages stilling til, hvem

(Metroselskabet eller beboeren) der betaler tingslysningsafgift.

Transportministeriets bemærkninger

Af nabopakkebekendtgørelsens § 8, stk. 2, fremgår, at Metroselskabet efter

anmodning fra beboeren på baggrund af en konkret vurdering og en even-

tuel besigtigelse af boligen kan rykke boligen op i en højere kompensati-

onskategori. Af § 11, stk. 5, i bekendtgørelsen fremgår, at hvis der forelig-

ger uenighed vedrørende kompensationsaftalen, skal Metroselskabet over-

sende sagen til behandling i Ekspropriationskommissionen.

I forhold til kompensation for andre gener følger det af bekendtgørelsen, at

når beboeren har accepteret at modtage kompensation for støjgener efter

bekendtgørelsen, så omfatter denne kompensation også gener fra lastbil-

trafik, støv, luft, lys, vibrationer, muddersprøjt, manglende ventilation

m.v.

Hvis beboeren ikke er berettiget til kompensation efter bekendtgørelsen, er

denne ikke omfattet af bekendtgørelsen og kan søge behandling efter nabo-

retten på almindelige vilkår.

Hvis beboeren er omfattet af bekendtgørelsen og således er berettiget til

kompensation, men ikke mener, at denne dækker de øvrige gener, som be-

boeren oplever, da disse er langt større end støjgenerne, kan beboeren

undlade at indgå aftale med Metroselskabet og også i dette tilfælde få ind-

bragt sin sag for Ekspropriationskommissionen.

Transportministeriet har noteret sig kommunernes bemærkninger vedrø-

rende Ekspropriationskommissionen og har præciseret relevante bestem-

melser.

Det tydeliggøres i bestemmelserne i nabopakkebekendtgørelsen, at der ikke

er tale om en automatisk oversendelse. Sagen oversendes alene, hvis bebo-

eren har et ønske herom.

Endvidere vil bestemmelserne i nabopakkebekendtgørelsen om særligt føl-

somme personer blive ensrettet.

Med hensyn til salg af lejligheden til markedspris indføres det ikke i nabo-

pakkebekendtgørelsen, at det er boligens værdi i handel og vandel (mar-

kedsprisen) uden hensyntagen til anlægget, der er gældende, netop fordi

det er et normalt ekspropriationsretligt princip. Det bemærkes, at Ekspro-

priationskommissionen og Taksationskommissionen er frit stillet til at

vurdere markedsprisen, jf. bemærkningerne til lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 47.

Formuleringen i § 35, stk. 1,

ændres som følge af Kommissarius’ forslag.

Selvom Ekspropriationskommissionen eller Taksationskommissionen har

truffet afgørelse om overtagelsesprisen, skal Metroselskabet fortsat stå for

overtagelsen på linje med, hvad der ville være tilfældet, hvis lejligheden

havde været overtaget efter selskabets eget tilbud. Det er i øvrigt de almin-

delige tinglysningsretlige regler, der er gældende.

3.5. Tilsyn og regulering

3.5.1.

Dokumentation af støjmålinger

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) anfører, at det er proble-

matisk, at der ikke ifølge bekendtgørelsen er noget krav om, at Metroselska-

bet skal gemme dokumentation for, at støj ikke skyldes metrobyggeriet, da

det indtil nu har været et stort problem for identifikation af støjkilderne, at

Metroselskabets procedurer indebærer, at man bevidst sletter samtlige op-

tagelser af støjoverskridelser efter blot 14 dage. Metroselskabet bør pålæg-

ges en arkiveringspligt, så efterfølgende tvivlsspørgsmål kan afklares uaf-

hængigt.

Transportministeriets bemærkninger

Transportministeriet vurderer, at en inddragelse af lydoptagelser vil øge

kontrolarbejdet i et omfang, som ikke står mål med den meget begrænsede

nytteværdi af et sådant kontrolarbejde.

Overvågningen vil således bygge på de erfaringer, der er opnået hos Me-

troselskabet og CMT. Kontrollen er baseret på indberetninger og efterføl-

gende afklaring af hændelser på byggepladserne.

Transportministeriet vil dog i forbindelse med den løbende vurdering af

hele kontrolmålesystemet vurdere, om anvendelse af lydoptagelser skal

indgå som en del af kontrollen.

3.5.2.

Udformning af støjmåleprogram og placering af støjmålere

Indsigelser

Københavns Kommune anfører, at det er af væsentlig betydning for hånd-

hævelsen af støjgrænserne i bekendtgørelsen, at tilsynsmyndigheden også

har mulighed for at stille krav til selve udformningen af støjmåleprogram-

met, herunder placering af støjmålere.

Peter With Nielsen (byggeplads Nørrebroparken) betegner den løbende

støjovervågning som yderst mangelfuld og fejlbehæftet og påpeger, at der i

lange perioder ikke findes måleresultater fra de enkelte målestationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Cecilie Bidstup (byggeplads Nørrebroparken) giver udtryk for, at der mang-

ler en uvildig støjmåling ved byggepladsen ved Nørrebroparken.

Ejerforeningen Vedbækgade og Nordbanegade, Gårdlauget Nørrebrogade,

Skodsborggade, Nordbanegade og Vedbækgade og Søren Sandahl (bygge-

plads Nørrebroparken) anfører, at der er fejl i antal, placeringen af støjmåle-

re og driften af samme.

Iben Keller (byggeplads Nørrebroparken) mener, at kontrollen med over-

holdelsen af støjgrænseværdierne bør foretages af uvildige og ikke af Metro-

selskabet selv.

Steen Schierbeck (byggeplads Marmorkirken) opfordrer til, at der udarbej-

des supplerende støjkort af uvildige sagkyndige og i samarbejde med Bebo-

erforeningerne omkring Marmorkirken, således at de støjramte får indfly-

delse på udarbejdelsen.

Ellen Lütken (byggeplads Marmorkirken) undrer sig over placeringen af

støjmålerne ud mod Bredgade.

Christine Krarup Hansen samt Ellen og Peter Lütken (byggeplads Marmor-

kirken) anfører, at de to opsatte støjmålere ved Marmorkirken ikke er place-

ret på de bygninger, som udsættes for de højeste støjniveauer, og at de ikke

har tillid til måden, hvorpå disse støjmålinger udføres.

Beboerforeningen Folmer Bendtsens Plads, Hyltebro og Nørrebrogade (byg-

geplads Nørrebro) giver udtryk for, at det er uforståeligt, at det ud fra en en-

kelt måling skulle være muligt at vurdere støjniveauet på resten af bygge-

pladsen.

Foreningen af Naboer på Skjolds Plads finder det nødvendigt, at der opsæt-

tes en støjmåler nær hjørnet af Haraldsgade og Slangerupgade, da naboerne

her er mest udsat.

Transportministeriets bemærkninger

Transportministeriet har i samarbejde med Københavns Kommune, Fre-

deriksberg Kommune og Metroselskabet iværksat en gennemgang af alle

byggepladsernes støjmålere. Gennemgangen skal være gennemført inden

den 1. juli 2014, hvor det forventes, at det nye regelsæt gældende for City-

ringens byggepladser træder i kraft.

Den eksterne gennemgang af den eksisterende overvågning af støj fra

byggepladserne omfatter blandt andet, at der bliver tjekket op på støjmå-

lernes placering, antallet af støjmålere, deres funktion og offentliggørelse

af støjmålinger. Formålet er at sikre, at overvågningen fungerer efter hen-

sigten i forhold til den fremtidige regulering.

Endvidere har naboerne på et borgermøde den 11. juni 2014 haft mulighed

for at afgive input til gennemgangen. Selve gennemgangen gennemføres af

et uafhængigt og akkrediteret rådgivningsfirma, DELTA Akustik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 49.

Gennemgangen afrapporteres skriftligt og skal indeholde anbefalinger til

eventuelle justeringer af målesystemet. Metroselskabet skal på baggrund

af rapporten udarbejde en gennemførelsesplan for eventuelle korrektioner.

Tilsynsmyndighederne vil ikke få mulighed for at stille krav til selve ud-

formningen af støjmåleprogrammet, herunder placering af støjmålere, da

det bør være laboratorier, der er akkrediteret, eller personer, der er certifi-

ceret til at gennemføre

”Miljømåling – Ekstern støj”, jf. Miljøministeriets

bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, der vurderer selve ud-

formningen af støjmåleprogrammet, herunder placeringen af støjmålere.

Det ønskes naturligvis sikret, at systemet også om et år og fremefter fun-

gerer, som det skal. Transportministeriet vil derfor én gang årligt sørge

for at der foretages en uvildig gennemgang og følges op på implemente-

ringen af de anbefalinger, som DELTA Akustik er fremkommet med i

ovennævnte gennemgang. Transportministeriet vil derfor én gang årligt

sørge for, at systemet kvalitetstjekkes, og undersøge, om der er grundlag

for yderligere anbefalinger m.v.

3.5.3.

Egenkontrol og tilsyn

Indsigelser

Københavns Kommune bemærker, at eventuel håndhævelse udelukkende vil

kunne ske med tilbagevirkende kraft og med en vis forsinkelse, da støjmå-

lingerne ud over byggepladsstøj også vil opfange baggrundsstøj fra f.eks. ud-

rykningskøretøjer og derfor altid skal analyseres konkret, inden de kan bru-

ges i tilsynssammenhæng. Tilsynet vil således ikke umiddelbart og på stedet

kunne gribe ind over for støjende aktiviteter på byggepladserne på baggrund

af generelt fastsatte støjrammer.

Skal tilsynsmyndigheden have mulighed for at gribe ind umiddelbart, kon-

kret og på stedet, forudsætter det, at reguleringen foreskriver, hvilke aktivi-

teter der må gennemføres, og hvilket materiel der må anvendes i de enkelte

faser på de enkelte byggepladser og på de enkelte tidspunkter.

Københavns Kommune opfordrer derfor til, at der ud over de i byggeplads-

bekendtgørelsen fastsatte støjrammer også sker en konkret regulering af ak-

tiviteter og materiel på byggepladserne i særdeleshed for aften- og natarbej-

de.

Frederiksberg Kommune anfører, at det er kommunens erfaring, at det er

vanskeligt at regulere de enkelte byggeaktiviteter og maskinaktiviteter på

byggepladserne. Det vil særligt gøre sig gældende i forbindelse med installa-

tionsarbejderne, hvor der vil være meget varierende arbejdsprocesser på

den enkelte byggeplads. Det væsentligste reguleringsværktøj bliver derfor i

praksis at påse, at støjgrænser og arbejdstider overholdes.

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN), Iben Keller, Søren San-

dahl, Gårdlauget Nørrebrogade, Skodsborggade, Vedbækgade og Nordbane-

gade, 2200 Nørrebro og E/F Vedbækgade 14-16 og Nordbanegade 20-22,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

2200 Nørrebro anfører, at det er problematisk med egenkontrol, og at der

ikke er tillid til, at Metroselskabet kan administrere dette. Det påpeges end-

videre, at det fremtidige tilsyn ikke anses for at være effektivt nok.

Christine Krarup Hansen (byggeplads Marmorkirken) anfører, at hun som

nabo har kunnet ringe til Københavns Kommunes miljøkontrol, som efter-

følgende er rykket ud og oftest har stoppet den ulovlige aktivitet, men at det-

te synes virkningsløst, da samme forhold gentager sig ugen efter. Endvidere

anføres det, at Metroselskabets egne medarbejdere på byggepladsen accep-

terer disse overtrædelser uden at stoppe entreprenørens ulovlige aktiviteter.

Det bemærkes, at de kontrollerende miljømyndigheder må gives endnu

stærkere sanktionsmuligheder, som kan tages i brug ved overtrædelse og

især i tilfælde af gentagne overtrædelser.

Beboerforeningerne omkring Marmorkirken anfører, at nærværende udkast

til tilsyn og regulering rummer risiko for overskridelser af fastsatte rammer

for byggeriet. Miljøbeskyttelseslovens regler herom er ophævede, og regule-

ringsgrundlaget vil betyde, at håndhævelse udelukkende vil ske med tilbage-

virkende kraft. Det er uklart, hvilke aktiviteter der i de enkelte faser må gen-

nemføres, hvilket er afgørende for et effektivt tilsyn. Beboerforeningerne har

ikke tillid til, at Metroselskabet som bygherre ved overskridelse af de fastsat-

te støjgrænser vil have et incitament til at gribe ind selv. Herudover mener

beboerforeningerne, at håndhævelsesredskaberne for tilsynsmyndighederne

fremstår utilstrækkelige i forhold til de nu gældende regler i miljøbeskyttel-

sesloven. Det foreslås, at tilsynsmyndigheden, såfremt Metroselskabet ikke

har fulgt en indskærpelse, med det samme får mulighed for at skride til poli-

tianmeldelse.

Familien Pahl (byggeplads Marmorkirken) har ikke tillid til, at Københavns

Kommune er i stand til at håndtere tilsynsforpligtigelsen med byggeplad-

serne, da de hidtidige erfaringer ikke er gode, og bemærker, at Metroselska-

bet gentagne gange har overtrådt rammevilkårene.

Malene Jensen (byggeplads Marmorkirken) fremhæver vigtigheden af, at

der kommer klare retningslinjer samt indføres konsekvenser, der afskræk-

ker Metroselskabet fra at overskride de fastsatte rammer for anlægsarbej-

derne.

Transportministeriets bemærkninger

Det er essentielt, at Metroselskabet fører egenkontrol med overholdelsen af

støjgrænserne, da Metroselskabet ved konstatering af overskridelser gen-

nem egenkontrol vil kunne sætte tidligt ind i forløbet. Endvidere står egen-

kontrollen ikke alene, da denne suppleres af tilsynsmyndighedernes kon-

trol.

Det er op til tilsynsmyndighederne at overvåge, at Metroselskabet, entre-

prenøren og underentreprenører overholder det støjniveau, der fastsættes i

byggepladsbekendtgørelsen. Tilsynsmyndighederne skal ligeledes vurdere,

hvorvidt det fastsatte støjniveau har været og vedbliver at være overtrådt i

en sådan en grad, at det nødvendiggør, at det støjende arbejde, der er år-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 51.

sagen til overtrædelsen, bør stoppes, indtil der er fundet en løsning, så

støjniveauerne kan overholdes. Tilsynsmyndighederne skal høre Trans-

portministeriet, inden arbejdet stoppes.

Transportministeriet får endvidere mulighed for at overtage en sag om

overskridelser, hvis dette vurderes nødvendigt i det konkrete tilfælde.

Transportministeriet har vurderet, at den bedste model til at få etableret et

så objektivt og gennemsigtigt tilsyn som muligt er en model, hvor det ho-

vedsaglig er støjmålingerne, der fungerer som tilsynsmyndighedernes

værktøj.

Kommunernes tilsyn vil efter det nye regelgrundlag blive baseret på støj-

målinger og er således reaktivt.

Der er i bekendtgørelsen indskrevet en pligt for Metroselskabet til at have

en enhed, der på ethvert tidspunkt på døgnet kan rykke ud, hvis tilsyns-

myndigheden eller naboer gør Metroselskabet opmærksom på, at der er

indikationer på, at der foregår arbejde på byggepladsen, der overskrider

det tilladte støjniveau.

Kontaktes tilsynsmyndighederne af naboer, der oplyser tilsynsmyndighe-

den om, at der på det pågældende tidspunkt er en formodning om, at det

fastsatte støjniveau overskrides, kan kommunen videregive oplysningen til

Metroselskabet, der så er forpligtiget til at rykke ud og undersøge forhol-

dene.

Københavns og Frederiksberg kommuner har gennem hele anlægsfasen

været tilsynsmyndighed på anlægsarbejdet på Cityringen. Transportmini-

steriet har tillid til, at kommunerne som tilsynsmyndighed kan overvåge

støjen fra byggepladserne i fornødent omfang inden for de rammer, der

forventes fastsat i bekendtgørelsen.

3.5.4.

Håndhævelse

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN), Iben Keller, Søren San-

dahl, Gårdlauget Nørrebrogade, Skodsborggade, Vedbækgade og Nordbane-

gade, 2200 Nørrebro og E/F Vedbækgade 14-16 og Nordbanegade 20-22,

2200 Nørrebro har en række konkrete bemærkninger til bekendtgørelsens

håndhævelsesdel. Sammenfattende finder de det bekymrende, at bekendt-

gørelsens håndhævelsesmidler ikke er effektive nok.

Miljøministeriet, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune påpe-

ger, at det skal sikres, at der sker en effektiv håndhævelse. Endvidere anfø-

res en række konkrete og tekniske bemærkninger til bekendtgørelsens

håndhævelsesdel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Transportministeriets bemærkninger

Transportministeriet tager de konkrete og tekniske bemærkninger i be-

tragtning ved udarbejdelsen af de endelige bekendtgørelser.

Bestemmelserne er og vil naturligvis blive udformet, så håndhævelsesmid-

lerne er effektive.

Håndhævelsen vil bl.a. bestå af en eskaleringstrappe, som går fra ”henstil-

ling” til ”pålæg” og ”indskærpelse” og i sidste ende til at stoppe arbejdet.

Arbejdet kan stoppes af tilsynsmyndighederne ved gentagne og væsentlige

overskridelser af støjniveauet og efter høring af transportministeren.

Transportministeren vil endvidere få mulighed for at overtage en sag om

overskridelser, hvis transportministeren vurderer, at dette er nødvendigt i

det konkrete tilfælde.

3.5.5.

Tilsynsmyndighedernes adgang til byggepladserne

Indsigelser

Københavns Kommune anfører, at udgangspunktet for, at der kan gennem-

føres et effektiv tilsyn er, at tilsynet efter behov har adgang til byggepladsen,

og at bygherre og entreprenører har en forpligtigelse til at hjælpe tilsynet.

Da miljøbeskyttelseslovens regler for at føre tilsyn med støj ophæves med

den nye lovgivning, er det en forudsætning for gennemførelsen af tilsynet, at

der i byggepladsbekendtgørelsen indsættes en særskilt hjemmel til at føre

tilsyn med støj, og at bygherre og entreprenører gennem bekendtgørelsen

forpligtes til bistå tilsynsmyndigheden mest muligt.

Transportministeriets bemærkninger

Det har været vurderet, at det ikke var nødvendigt at indsætte en hjemmel

til at sikre tilsynsmyndigheden adgang til byggepladsen, da Metroselska-

bet naturligvis forventes at give adgang til tilsynsmyndighederne, hvis der

forekommer overskridelser af de fastlagte støjniveauer.

Da tilsynsmyndigheden skal have de værktøjer, som den finder nødvendige

for at opfylde tilsynspligten, og dette ønskes fastslået i bekendtgørelsen,

forventes der i bekendtgørelsen indsat en hjemmel til, at kommunerne mod

behørig legitimation har adgang til byggepladserne med det formål at

kunne dokumentere, hvad eventuelle gentagne overskridelser af støjni-

veauet, der fremgår af de fremsendte støjmålinger, skyldes.

Tilsynsmyndigheden kan således ikke regulere den enkelte aktivitet og

f.eks. omfanget og brugen af materiel på byggepladserne.

Tilsynsmyndighederne skal på forhånd orientere Metroselskabet om besø-

get, og der er pligt for tilsynsmyndigheden til at dokumentere besøget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 53.

3.5.6.

Lovliggørelse af ulovlige forhold

Indsigelser

Miljøministeriet anfører, at det fremgår af byggepladsbekendtgørelsens § 10,

stk. 2, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,

medmindre forholdet har underordnet betydning. En sådan bestemmelse

indebærer i miljøretten, at tilsynsmyndigheden er forpligtet til at foretage

sig det nødvendige og proportionale med henblik på at sikre lovlige forhold.

Sådanne tiltag strækker sig fra ikke bindende henstillinger, indskærpelser,

evt. påbud (der modsat de øvrige tiltag kræver særskilt hjemmel) og til poli-

tianmeldelser. Det er en konkret vurdering, hvilket middel der bør anven-

des, men tilsynsmyndigheden har en handlepligt. Der kan herom henvises

til Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven.

Det er således

unødvendigt at fastsætte, at tilsynsmyndigheden ”kan” hen-

stille eller ”kan indskærpe”, og det er uklart, hvad formålet

hermed er.

Københavns Kommune forstår byggepladsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, så-

ledes, at miljøtilsynet har hjemmel til at påse og evt. pålægge, at støjdæm-

pende foranstaltninger anvendes i videst muligt omfang, og at støjdæmp-

ningsudstyret til enhver tid er vel vedligeholdt, på plads og i orden.

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN), Iben Keller, Søren San-

dahl, Gårdlauget Nørrebrogade, Skodsborggade, Vedbækgade og Nordbane-

gade, 2200 Nørrebro og E/F Vedbækgade 14-16 og Nordbanegade 20-22,

2200 Nørrebro anfører, at det er fuldstændig uklart, hvordan tilsynsmyn-

digheden skal kunne

”foranledige

et ulovligt

forhold lovliggjort”. Det

anføres

desuden, at det ikke er særligt betryggende, at kommunen skal gøre ulovlig-

heder lovlige.

Transportministeriets bemærkninger

§ 10, stk. 2, giver ikke tilsynsmyndigheden hjemmel til at påse og eventuelt

pålægge, at støjdæmpende foranstaltninger anvendes i videst muligt om-

fang, og at støjdæmpningsudstyret til enhver tid er vel vedligeholdt, på

plads og i orden. Dette skal der redegøres for i den BAT-redegørelse, som

Metroselskabet skal forelægge for Transportministeriet hvert kvartal.

Det bemærkes i øvrigt at § 10, stk. 2, er en etableret regel i miljøretten, der

ikke har et selvstændigt indhold, men alene knytter sig til de regler, som

tilsynsmyndigheden i øvrigt har til rådighed.

Transportministeriet har desuden noteret sig, at Miljøministeriet i sit hø-

ringssvar har anført, at som BAT-bestemmelsen er formuleret, er der in-

gen mulighed for at håndhæve, at de tiltag, der omhandles i redegørelsen,

faktisk implementeres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

3.5.7.

Klageadgang

Indsigelser

Cecilie Bidstrup (byggeplads Nørrebroparken) anfører, at klagemuligheden

suspenderes i praksis.

Christine Krarup Hansen (byggeplads Marmorkirken) bemærker, at borger-

ne er frataget deres klageadgang.

Lars Bo Petersen og Birgitte Odgaard (byggeplads Marmorkirken) udtryk-

ker, at indsigelser mod det nye lovforslag og dets konsekvenser ikke kan

prøves ved andre instanser, og stiller sig tvivlende over for, om dette er i

overensstemmelse med indgåede internationale aftaler (Århus-

konventionen).

Tom Manczak og Jeanna Lendzian (byggeplads Nørrebroparken) anfører, at

det er fuldstændigt uacceptabelt at fjerne klageadgangen til Natur- og Miljø-

klagenævnet.

Andelsforeningerne A/B Stampesgade 5 og AF Reventlowsgade

22/Stampesgade 2 samt Ejerforeningen E/F Reventlowsgade

24/Stampesgade 1, René Sørensen m.fl., Mia Rosenkilde Nielsen, Jacob Nis-

sen, Iben Riishede Christiansen og Jonas Ghouse, Camilla Bjerregaard Aur-

vig, Millie Nymark Lønneke (byggeplads København H) klager over, at bor-

gere bliver frataget muligheden for klageadgang til Natur- og Miljøklage-

nævnet og i stedet er henvist til domstolene, og anfører, at der bør stilles ad-

vokatbistand til rådighed.

Frederik Bjørndal (byggeplads Marmorkirken) anfører, at man har frataget

naboerne deres helt basale rettigheder til at kunne klage.

Transportministeriets bemærkninger

Transportministeriet er af den opfattelse, at det har været uhensigtsmæs-

sigt, at byggeriet kontinuerligt kan forsinkes meget betydeligt på grund af

klagesager, der i udgangspunktet har opsættende virkning. Af hensyn til

fremdriften af Cityring-projektet er der derfor valgt en løsning, hvor der

ikke er en klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet. Det har været

nødvendigt for at nå det ambitiøse mål for den kollektive trafik, som City-

ring-projektet er udtryk for.

3.5.8.

Statsforvaltningens kompetence til at påse tilsynsmyndig-

hedernes overholdelse af byggepladsbekendtgørelsen

Indsigelser

Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker, at Statsforvaltningen efter

Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse vil have kompetence til at på-

se tilsynsmyndighedernes overholdelse af byggepladsbekendtgørelsen i

medfør af kommunestyrelseslovens kapitel VI.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 55.

Transportministeriets bemærkninger

Transportministeriet kan tilslutte sig Økonomi- og Indenrigsministeriets

vurdering. Statsforvaltningen vil således have kompetence til at påse til-

synsmyndighedernes overholdelse af byggepladsbekendtgørelsen i medfør

af kommunestyrelseslovens kapitel VI.

3.5.9.

Juridisk bistand

Indsigelser

Birgitte Odgaard Nielsen og Lars Bo Petersen (byggeplads Nørrebroparken)

forespørger om det er korrekt, at der ikke vil blive stillet juridisk bistand til

rådighed for de berørte beboere.

Transportministeriets bemærkninger

Der er ikke en generel adgang eller pligt til, at der skal gives mulighed for

gratis juridisk bistand, hverken i forhold til kompensationsordningen eller

andre skader på ejendom, hvilket er helt i overensstemmelse med sædvan-

lig praksis.

3.6. Øvrige henvendelser, som ikke er relateret til

den supplerende VVM og bekendtgørelser

3.6.1.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser i forhold til kom-

munernes påbud

Indsigelser

Christine Krarup Hansen anfører,

Natur- og Miljøklagenævnets seneste

udkast til afgørelse af 4. juni 2014 har underkendt Københavns Kommunes

påbud om udvidede arbejdstider ved Marmorkirken som konsekvens af, at

en så udtalt støjbelastning uden for normal arbejdstid ikke kan accepteres

efter den gældende miljøbeskyttelseslovgivning i Danmark.

Transportministeriets bemærkninger

Natur- og Miljønævnets afgørelser om Cityringens byggepladser er ikke

længere gældende, efter at den nye lovgivning træder i kraft, da det vil væ-

re et helt andet regelsæt, byggepladserne reguleres af.

Herudover bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet i sit afgørelsesud-

kast alene forholder sig til de af kommunen udstedte påbud og de støj-

grænser, der er fastsat heri. Natur- og Miljøklagenævnet forholder sig så-

ledes ikke til den fremtidige regulering af Cityring-projektet. Natur- og

Miljøklagenævnet bemærker i sit afgørelsesudkast, at der ved afgørelser

efter miljøbeskyttelseslovens § 42 ikke kan lægges vægt på, at naboerne

kompenseres for støjgenerne i overensstemmelse med naboretlige grund-

sætninger.

Ved fastlæggelsen af støjgrænserne i den fremtidige regulering af City-

ring-projektet ledsages støjgrænserne netop af, at naboerne ydes kompen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

sation og eventuel genhusning. Ved vurderingen af støjgrænserne er det

helt afgørende, at man tager de kompenserende tiltag for naboerne, her-

under muligheden for genhusning og overtagelse, med i billedet.

3.6.2.

Bygningsskader m.m. som følge af anlægsarbejderne

Indsigelser

Lis Garval (byggeplads Marmorkirken) fortæller, at hun har oplevet vibrati-

onsrystelser, som har fået et maleri til at falde ned fra væggen og hendes

gulvplanker til at sprække, og en sprængning fik fliser i badeværelset til at

gå løs.

Fra EF Reventlowsgade Stampesgade, AB Reventlowsgade Stampesgade,

René Sørensen m.fl., Mia Rosenkilde Nielsen, Jacob Nissen, Iben Riishede

Christiansen og Jonas Ghouse, Camilla Bjerregaard Aurvig, Millie Nymark

Lønneke (byggeplads København H) klages der over sætningsskader og ska-

der på el- og gasinstallationer forårsaget af rystelser fra metroarbejderne,

herunder skader på facade, vinduer og tag. Man har ikke fået nogen teknisk

eller juridisk bistand stillet til rådighed.

Transportministeriets bemærkninger

Metroselskabet har oplyst over for Transportministeriet, at der for at fore-

bygge sætningsskader på bygninger er stillet høje krav til entreprenørens

overvågning af bygninger. Et automatiseret overvågningssystem kører 24

timer i døgnet, 7 dage om ugen og måler mindst hver 4. time, om måle-

punkterne på bygningerne flytter sig. Der opsættes/er opsat måleinstru-

menter på udvalgte bygninger og i veje/fortove i nærheden af byggeplad-

serne og langs tunnelstrækningerne.

Overvågningssystemet udsender automatisk alarmer, hvis der konstateres

bevægelser. Alarmerne modtages både af Metroselskabet og entreprenø-

ren. Hvis bevægelserne vurderes at udgøre en risiko for at skade en byg-

ning, indstilles arbejdet. Arbejdet genoptages først, når det vurderes, at det

er sikkert at fortsætte, eller der er blevet foretaget eventuelle ændringer i

fremgangsmåden.

Viser overvågningen, at en bygning sætter sig mere end forventet, og at

der dermed er risiko for sætningsskader, tager Metroselskabet kontakt til

ejer/administrator af bygningen. I en sådan situation holder Metroselska-

bet tæt kontakt til ejer/administrator og sørger for, at ejer/administrator

hele tiden er velinformeret.

Med hensyn til de skader, der som følge af byggeriet måtte være sket på

nogle af ejendommene eller i de enkelte lejligheder, er det Metroselskabets

ansvar at sikre, at disse skader udbedres, og at der, indtil dette kan ske,

tages hånd om de gener, som skaderne måtte medføre for beboerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 57.

3.6.3.

Kompensation fra før 1. juli 2014

Indsigelser

Beboerforeningen Folmer Bendtsens Plads, Hyltebro og Nørrebrogade (byg-

geplads Nørrebro) udtrykker, at den nuværende kompensation for udvidet

arbejdstid i maj og juni 2014 ikke afspejler, hvad der foregår på byggeplad-

sen (Nørrebro).

Mads Famme (byggeplads København H) mener ikke, at den nuværende

kompensation er tilstrækkelig for at sikre en tilfredsstillende hverdag.

Cecilie Bidstrup (byggeplads Nørrebroparken) finder det rimeligt, at bebo-

erne ved Nørrebroparken kompenseres med tilbagevirkende kraft for den

tid, de har været udsat for døgnarbejde/støj.

Transportministeriets bemærkninger

Den supplerende VVM for Cityringen beskriver de miljøpåvirkninger, der

ændres som følge af ændrede aktiviteter i aften- og natperioden i forhold

til det, der er beskrevet i VVM-redegørelsen for Cityringen fra 2008. De

miljømæssige konsekvenser er opgjort fremadrettet fra den anlægssituati-

on, der er pr. 1. juli 2014, og behandler således ikke situationen fra maj og

juni 2014.

Det skal dog bemærkes, at indgåede aftaler kan erstattes af reglerne i be-

kendtgørelsen og denne kompensationsordning, hvis beboeren som følge af

den fastsatte støjgrænse er berettiget til kompensation, og beboeren ønsker

at erstatte den allerede indgåede aftale med det nye regelgrundlag.

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne oplyser, at der ver-

serer en sag hos kommissionen vedr. spørgsmålet om eventuel erstatning

for tunnelarbejdet i Nørrebroparken for perioden 13. juli 2013 (hvor byg-

gepladsen overgik til tunnelarbejdsplads) og frem til 1. juli 2014.

3.6.4.

Forudsætningerne i VVM-redegørelsen for Cityringen

2008

Indsigelser

Foreningen af naboer til Nørrebroparken (FANN) mener, at det er hævet

over enhver tvivl, at det nuværende støjniveau ikke var forudsat i den oprin-

delige VVM.

Frederik Bjørndal (byggeplads Marmorkirken) bemærker, at den oprindeli-

ge VVM-redegørelse fra 2008 ikke forudsatte længerevarende døgnarbejde

på byggepladserne.

Iben Keller (byggeplads Nørrebroparken) anfører, at forudsætningerne for

arbejdstiden i den oprindelige VVM-redegørelse fra 2008 var normal ar-

bejdstid mandag til fredag kl. 07-18.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Transportministeriets bemærkninger

Med den supplerende VVM-redegørelse er der gennemført en detaljeret

vurdering af støjbelastningen i de kommende byggefaser frem til færdig-

gørelsen af Cityringen. Vurderingen er baseret på erfaringer fra de hidtil

gennemførte aktiviteter og resultater fra den gennemførte kontrol af støj-

belastningen.

Den supplerende VVM-redegørelse beskriver de miljøpåvirkninger, der

ændres som følge af de ændrede aktiviteter i aften- og natperioden i for-

hold til det, der er beskrevet i VVM-redegørelsen for Cityringen fra 2008.

Samtidig beskriver den supplerende VVM-redegørelse de afværgeforan-

staltninger, som den udvidede arbejdstid giver anledning til, herunder de

nye regler om erstatninger, genhusning mv. til de berørte beboere.

Bilag



Bilag 1

–

Oversigt over indkomne indsigelser

Bilag 2

–

Referat fra Borgermøde den 29. april 2014

Bilag 3

–

Støjkort for København H, fase 4-1, aften og nat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 59.

Bilag 1

–

Oversigt over høringssvar

Navn

A/B Stampesgade 5

Amalie Sejersdahl Mikkelsen

Beboerforeningen omkring Marmorkirken

Bestyrelsen i Sortedamgruppen

Birgitte Odgaard Nielsen og Lars Bo Petersen

Camilla Bjerregaard Aurvig

Cecilie Bidstrup

Christian Lanter

Christine Kraup Hansen

Claus Hovmand

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Ejendomsforeningen Danmark

Ejerfoeningen Vedbækgade og Nordbanegade

(Bekendtgørelser)

EF Vedbækgade og Nordbanegade

EF Reventlowsgade 24/Stampesgade 1

EF Reventlowsgade 24/Stampesgade 1 og AB

Reventlowsgade 22/Stampesgade 2

Ellen Lütken

Emilie Fregerslev-Larssen

Energinet.dk

Erhvervs- og Vækstministeriet

Erling R. Trudsø

Familien Pahl

Foreningen af Naboer på Skjolds Plads

Foreningen af Naboer til Nørrebroparken

(FANN) (vedr. bekendtgørelser)

Foreningen af Naboer til Nørrebroparken

(FANN) (vedr. VVM)

Frederik Bjørndal

Frederik Bundgaard

Frederiksberg Kommune

Gårdlauget Nørrebrogade, Skodsborggade,

Nordbanegade og Vedbækgade (vedr. be-

kendtgørelser)

Gårdlauget Nørrebrogade, Skodsborggade,

Nordbanegade og Vedbækgade (vedr. VVM)

Helene L. Olsen

Iben Keller (vedr. bekendtgørelser)

Iben Keller (vedr. VVM)

Bemærkninger

Ingen bemærk-

ninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

60.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Navn

Iben Riishede Christiansen

Institut for Menneskerettigheder

Jacob Nissen

Jakob Gaunø Stampe

Kaj Larssen

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på

Øerne

Københavns Kommune

Lis Garval

Lotte og Steen Schierbeck

Mads Famme

Malene Jensen (vedr. bekendtgørelser)

Malene Jensen (vedr. VVM)

Metroselskabet

Mia Rosenkilde Nielsen

Miljøministeriet

Mille Nymark Lønneke

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Peter Lütken

Peter With Nielsen

René Sørensen

Rigsrevisionen

Sortedamsgruppen

Steffen Hamann

Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen

Øst

Søren og Birgitte Pahl

Søren Sandahl (vedr. bekendtgørelser)

Søren Sandahl (vedr. VVM)

Thomas Hansen

Tom Manczak og Jenna Lendzian (vedr. be-

kendtgørelser)

Tom Manczak og Jenna Lendzian (vedr. VVM)

Ulf Dener-Madsen

Ulla Kidal

Vejdirektoratet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Bemærkninger

Ingen bemærk-

ninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 61.

Bilag 2

–

Referat fra borgermøde

den 29. april 2014

Subject:

Hvornår:

Mødested:

Antal del-

tagere:

Referat af borgermøde om supplerende VVM for Cityringen

Tirsdag den 29. april 2014 kl. 18.30-22.30

Københavns Kulturcenter, Drejervej 15-17, København NV

85 inkl. medarbejdere fra hhv. Transportministeriet, Metro-

selskabet, Københavns og Frederiksberg kommuner samt

Ekspropriationskommissionen

Paneldeltagere:

Transportminister Magnus Heunicke

Kontorchef Mikkel Sune Smith, Transportministeriet

Udviklingschef Hanne Tærsbøl Schmidt, Metroselskabet

Chef for Miljø, Myndigheder og Sikkerhed Margot Brabrand, Metroselska-

bet

Chef for Arealer, Rettigheder & Ledninger Christine Hammer Jespersen,

Metroselskabet

Ordstyrer: Journalist Trine Sick

Program

1. Velkomst og introduktion v. Trine Sick og transportministeren

2. Gennemgang af supplerende VVM v. Mikkel Sune Smith, Transportmi-

nisteriet

a. Spørgsmål fra salen

3. Kompensation i forbindelse med nyt reguleringsgrundlag v. Hanne T.

Schmidt, Metroselskabet

a. Spørgsmål fra salen

4. Den videre proces v. Mikkel Sune Smith, Transportministeriet

a. Spørgsmål fra salen

5. Dialog og information ved informationsboder

Bilag:

Præsentationer fra borgermødet

1. Velkomst og introduktion

Ordstyreren

introducerede baggrunden for mødets emne og takkede mi-

nisteren for at være til stede. Herefter blev ordet givet videre til ministeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

62.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Transportministeren

takkede for fremmødet og tilkendegav, at han hav-

de glædet til mødet og til at debattere den supplerende VVM med borgerne.

Dernæst redegjorde ministeren for baggrunden for at fremsætte en ny me-

trolov og udarbejde en supplerende VVM. Ministeren rundede af med at un-

derstrege, at et væsentligt formål med mødet netop var at høre borgernes

synspunkter og svare på deres spørgsmål.

2. Gennemgang af supplerende VVM

Mikkel Sune Smith

fra Transportministeriet gav et kort resumé af den

supplerende VVM for Cityringen og bemærkede, at den oprindelige VVM-

undersøgelse fra 2008 er udgangspunkt for udarbejdelsen af den supple-

rende VVM.

Den supplerende VVM behandler alene emnerne støj, trafik, vibrationer og

mennesker, sundhed og samfund. VVM-undersøgelsen fra 2008 dækker alle

andre emner.

Den supplerende VVM handler om ændringer og præciseringer frem til, at

metro-byggeriet står færdigt.

Mikkel Sune Smith beskrev herefter grundlaget for, hvordan støjen fra me-

trobyggepladserne beregnes, samt for aktiviteter under de forskellige bygge-

faser og varigheden af disse. Dernæst blev antallet af boliger berørt af støj

over 60 dB(A) om aftenen og 55 dB(A) om natten oplyst. Den tilladte støj-

grænse overholdes gennem forskellige støjreducerende tiltag. Det blev be-

mærket, at der vil forekomme enkelte aktiviteter med kort varighed, som

støjer over de nævnte niveauer.

Dernæst oplyste Mikkel Sune Smith, at opgravet jord bliver kørt bort fra

tunnelarbejdspladserne i dagtimerne, mens det under udgravning af stati-

onsboksene vil være nødvendigt at køre jord bort i aftentimerne. Ved Mar-

morkirken kan der forekomme lastbilkørsel om natten. Støjbidrag fra last-

bilkørsel er indregnet i støjberegningerne i den supplerende VVM. I forhold

til vibrationer oplyste Mikkel Sune Smith, at det ikke forventes, at niveauet

for komfortvibrationer eller bygningsskadelige vibrationer overskrides.

I forhold til behandling af emnet mennesker, sundhed og samfund bemær-

kede Mikkel Sune Smith, at grænsen for nattestøj på 55 dB(A) i den supple-

rende VVM er baseret på den naboretlige tålegrænse, som Ekspropriations-

kommissionen har fastlagt, ligesom der er fokuseret på afværgeforanstalt-

ninger.

Ordstyreren

takkede for oplæg og bad chef for Miljø, Myndigheder og Sik-

kerhed Margot Brabrand fra Metroselskabet om også at deltage i svarpane-

let.

2a Spørgsmål fra salen ang. supplerende VVM

Ordstyreren

bad spørgere om at oplyse navn, adresse, og den byggeplads,

de boede i nærheden af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 63.

Bruno Schwede fra Sønder Boulevard

anførte, at der blev fokuseret

meget på støj, men spurgte til Metroselskabets håndtering af forurenet jord

på Sønder Boulevard og anførte desuden, at støjniveauet kan være 92 dB(A),

hvilket er langt højere end 55 dB(A), samt at det kun vil være få, der bliver

genhuset, og derfor er der en række folk, der fortsat vil have store proble-

mer.

Transportministeren

svarede, at der indtil nu kun er genhuset omkring

ti, og at den nye lov vil give langt flere adgang til genhusning, ca. 500 boli-

ger. Ministeren bemærkede i den anledning, at hvis man har nattestøj over

65 dB(A), vil man typisk have ret til genhusning med den nye lov.

Margot Brabrand

tilføjede, at håndtering af forurenet jord sker efter reg-

ler foreskrevet af miljømyndigheden, og der vil derfor ikke være ændringer i

forbindelse med den nye lov. Derfor er håndtering af forurenet jord ikke er

behandlet i den supplerende VVM.

Margot Brabrand nævnte desuden, at Metroselskabet lægger vægt på at leve

op til de krav, som Københavns Kommune stiller i forbindelse med brug af

Best Available Technology (BAT, red.), blandt andet gennem støjdæmpende

tiltag på byggepladserne.

Bruno Schwede

fulgte op på spørgsmålet om støjbelastning på 92 dB(A)

og påpegede, at Center for Miljøbeskyttelse har bedt om, at Metroselskabet

iværksætter supplerende afværgeforanstaltninger.

Mikkel Sune Smith

bemærkede, at en støjbelastning på 92 dB(A) lød me-

get højt, og at man i et sådant tilfælde vil have ret til genhusning eller fuld

kompensation.

Gert Nielsen fra Nørrebroparken

spurgte til, om alle stationer på City-

ringen ligger i samme dybde, samt om det har indvirkning på støjpåvirknin-

gen. Herudover spurgte Gert Nielsen til, hvornår de sidste to boremaskiner

vil blive sænket ned.

Margot Brabrand

oplyste, at dybden på stationerne på Cityringen varie-

rer, og at det er specifikke parametre for hver enkelt byggeplads, der indgår i

støjberegningerne forud for fastsættelse af en støjgrænse for en given byg-

gepladsaktivitet. Det betyder, at støjgrænserne blandt andet afhænger af,

hvor tæt bygningerne er placeret på støjkilden, og hvordan støjkilden flytter

rundt på pladsen.

Transportministeren

bemærkede, at dybden på de kommende metrosta-

tioner også hænger sammen med hensynet til at spare energi, og derfor er

stationerne anlagt som små bakker, hvilket betyder, at metrotoget bremser,

når det kører op ad bakke og får fart på ned ad bakke. Herefter tilføjede mi-

nisteren, at støjen falder, når stationstaget er lagt, idet det fungerer som

støjdæmper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

64.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Anne-Grethe Foss

tilføjede, at to boremaskiner fortsat vil blive betjent fra

Nørrebroparken, samt at de to andre boremaskiner først vil blive betjent fra

byggepladsen på Otto Busses Vej og senere fra Øster Søgade.

Benny Rysz fra Poul Henningsens Plads

var bekymret for grundvan-

det på Østerbro, idet han anførte, at området er placeret i en forkastnings-

zone, og at der er usikker undergrund. Han henviste til, at der i den supple-

rende VVM ikke er taget stilling til husenes fundering og fysiske skader på

bygninger. Han henviste til, at der siden den første VVM-redegørelse i 2008

er fremkommet geotekniske undersøgelser, som viser, at der er en meget

usikker undergrund på Østerbro.

Transportministeren

anførte, at den supplerende VVM supplerer VVM-

redegørelsen fra 2008 på de punkter, hvor der er ændringer. I forhold til

grundvandshåndtering er det vurderet, at VVM-redegørelsen fra 2008 be-

handler dette emne fyldestgørende.

Benny Rysz

udtrykte, at det er stærkt bekymrende, når der de seneste otte

år er kommet undersøgelser, der viser, at de første undersøgelser i forbin-

delse med den første VVM er stærkt utilstrækkelige. Benny udtrykte særlig

bekymring for håndteringen af det sekundære grundvandsspejl.

Anne-Grethe Foss, viceadministrerende direktør i Metroselska-

bet,

oplyste, at der ved alle byggepladser udføres moniteringsboringer, så-

ledes at grundvandsstanden hele tiden kan overvåges, også det sekundære

grundvandsspejl, ligesom der løbende sker reinfiltration af grundvand un-

der hele byggeperioden. Det sikrer, at grundvandsstanden holdes på samme

niveau i hele byggeperioden og giver størst mulig beskyttelse for både byg-

ninger og grundvandsressourcer.

Nicolaj Rindom fra Marmorkirken

spurgte til smog og fortalte, at Me-

troselskabet har oplyst, at der ikke kunne bruges partikelfiltre på maskiner-

ne ved Marmorkirken. Center for Miljøbeskyttelse/Københavns Kommune

havde bekræftet dette med henvisning til Metroskabets oplysninger.

Teknologisk Institut havde imidlertid over for spørgeren oplyst, at det er

muligt at sætte partikelfiltre på. På baggrund heraf spurgte Nicolaj Rindom,

om der fremadrettet kommer til at være maskiner, der ikke har partikelfiltre

på.

Derudover spurgte Nikolaj Rindom til om, der løbende vil indarbejdes ar-

bejdsmetoder, der kan reducere støjniveauet.

Margot Brabrand

svarede, at der er partikelfiltre på alle større maskiner,

hvor dette er muligt. Desuden er det sikret, at de få maskiner, hvor dette ik-

ke er muligt, lever op til gældende lovgivning og EU-krav. Metroselskabet vil

dog undersøge, om der kan gøres yderligere på området.

Herudover oplyste Margot Brabrand, at der løbende arbejdes med forbed-

ringer, herunder støjdæmpende tiltag, samt at når der på en plads findes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 65.

løsninger, der kan dæmpe støjen yderligere, så implementeres de på de an-

dre pladser.

Claus Hovmann fra Sønder Boulevard

spurgte til, hvorfor lastbiler

fortsat bruger bakalarmer og holder i tomgangskørsel ved udvidet arbejds-

tid.

Margot Brabrand

lovede at undersøge årsagen og følge op herpå.

Søren Pahl fra Marmorkirken

ønskede en uddybning af transportmini-

sterens udtalelser om, at der skal ryddes op i metrobyggeriet, samt om den-

ne oprydning alene handler om samfundsøkonomi og ikke hensyn til de be-

rørte borgere.

Transportministeren

understregede, at loven kræver, at den siddende

minister griber ind, hvis der er risiko for, at et projekt bliver forsinket og

fordyret. Denne indgriben er håndteret således, at afgørelser truffet af den

uafhængige Ekspropriationskommission om erstatninger til de berørte be-

boere har dannet grundlag for den nye lovs bestemmelser om kompensati-

on. Det har betydet, at der er sket en fordobling af det samlede beløb til

kompensation til naboerne. Ministeren havde gjort sit bedste for at etablere

klare rammer for byggeriet og samtidig skabe mest mulig tryghed for nabo-

erne.

Mikkel Sune Smith

supplerede med, at de borgere, der får den højeste

støjbelastning, får mulighed for at få overtaget deres lejlighed eller blive

genhuset. Desuden er det også muligt at blive genhuset i henhold til det nye

regelgrundlag, hvis en borger fx er særlig følsom over for støj og kan doku-

mentere dette, eller der er særlige sociale hensyn, der taler herfor.

Veronika Juul fra Københavns Hovedbanegård

spurgte til forskelle

på støjkortene fra den supplerende VVM-redegørelse og støjgrænser fra Kø-

benhavns Kommune, og påpegede samtidigt, at støjen er regnet langt højere

i kommunens støjgrænser, end den er i VVM-redegørelsen.

Transportministeren

svarede, at støjkortene er baseret på en beskrivelse

af, hvordan der fremover vil blive arbejdet, hvis den ny metrolov bliver ved-

taget. Derfor kan man ikke sammenligne de to ting. Ministeren afviste, at

støjgrænserne er lagt for lavt for at spare kompensation, og henviste til, at

omkring 2000 - 2500 boliger ville være berettiget til kompensation, og at

den nye lov giver ca. 4300 boliger adgang til kompensation.

Lene Hansen fra Skjolds Plads

spurgte, om der sættes flere støjmålere

op. Lene Hansen spurgte, hvordan det ellers er muligt at beregne støjen ved

de mest støjbelastede naboer, når der ikke er nogen støjmålere.

Margot Brabrand

svarede, at støjmåleren i dag er sat op, så de måler på

det sted, hvor støjberegningerne viser, at den værst tænkelige støj vil fore-

komme, og dermed på den facade, der vil blive mest belastet. Der er støjmå-

lere oppe på samtlige pladser. Hvis der ikke sidder en støjmåler på netop det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

66.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

hjørne, hvor Lene Hansen bor, skyldes det, at det ikke er det værst tænkelige

sted på facade i forhold til den belastende støj.

Anne-Grethe Foss

supplerede med, at støjmålingerne udføres af en ak-

krediteret støjrådgivningsvirksomhed, der ud fra en professionel vurdering

fastlægger placeringen af støjmålerne. Hun lovede, at Metroselskabet vil se

en ekstra gang på placeringen af støjmålerne.

Peter With fra Nørrebroparken

anførte, at støjmålingerne fra Nørre-

broparken er behæftede med fejl, og at der opleves, at der er udfald på må-

lingerne i lange perioder, eller at der slet ikke foretages målinger ved bygge-

pladsen. Herudover bemærkede Peter With, at den supplerende VVM-

redegørelse angiver et støjniveau på 60 dB(A) for den samme type arbejde,

som en prøvningsrapport fra Grontmij angiver støjer 72 dB(A). Spørgeren

nævnte desuden, at støjudbredelseskortet i den supplerende VVM for Nør-

rebroparken er udregnet på grundlag af Metroselskabets løbende støjover-

overvågning, og det er den støjovervågning, som Natur- og Miljøklagenæv-

net har slået fast ikke kan ligge til grund for forvaltningsmæssige afgørelser.

Endelig anførte Peter With, at oplevelsen er, at man forsøger at slippe så bil-

ligt som muligt, og man forsøger at genhuse så få som muligt.

Margot Brabrand

svarede, at den måde kommunens påbud er givet på er

baseret på den fremgangsmetode, som er en følge af Natur- og Miljøklage-

nævnets kendelse, hvilket gjorde, at beregningerne var meget konservative.

Dette indebar en risiko for, at grænserne ikke tilskyndede entreprenøren til

at begrænse støjen.

Anne-Grethe Foss

tilføjede, at der ikke er grund er til at tro, at støjmålin-

gerne, der foretages af et akkrediteret firma, ikke er fagligt i orden, men Me-

troselskabet vil undersøge dette en ekstra gang.

Transportministeren

udtrykte forståelse for, at naboer kan have været

frustrerede over ikke at kunne blive genhuset, og derfor er dette tilføjet som

en ny mulighed i den nye lov. Ministeren afviste, at der er spekuleret i at

lægge støjgrænserne for lavt for at spare kompensation og understregede, at

omkring 2000 - 2500 boliger vil være berettiget til kompensation under de

nye regler, mens den nye lov giver ca. 4300 boliger adgang til kompensati-

on, hvoraf ca. 500 får ret til genhusning.

Flemming Olsen fra Poul Henningsens Plads

undrede sig over, at

naboer bliver kompenseret efter den tilladte støj og ikke den faktisk støj

med den nye metrolov, og spurgte, om det kunne betyde, at naboer kan op-

leve 300 dB(A), men kun blive kompenseret for 85 dB(A).

Mikkel Sune Smith

oplyste, at kompensationen baseres på den tilladte

støj. Hvis støjgrænserne overskrides kan kommunen via tilsynet sørge for at

disse overholdes. Hvis der gennem en længere periode er markante over-

skridelser, foreligger en ny situation, hvor støjgrænserne må lægges op til

revision. Forhøjes denne, forhøjes kompensationen også.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 67.

Flemming Olsen undrede sig desuden over, at Metroselskabet ikke vil udvi-

de den zone, hvor der sprøjtes beton ind for at stabilisere jorden omkring

Poul Henningsens Plads, idet der i undergrunden ved Tåsingegade, tæt på

Poul Henningsens Plads, ligger en mose, og der er allerede sætningsskader

på ejendommene.

Anne-Grethe Foss

svarede, at hvis der er tale om nye oplysninger, vil Me-

troselskabet tage spørgsmålet op for at vurdere, om der er grundlag for at

ændre tilgangen. Hun understregede, at det omhyggeligt bliver registeret,

hvilke påvirkninger bygninger udsættes for under metrobyggeriet, og at der

foretages målinger døgnet rundt for at registrere bygningsbevægelser, såle-

des at der kan gribes ind om nødvendigt.

Flemming Olsen fra Poul Henningsens Plads

henviste til, at naboer

foretog egne støjmålinger ved Aksel Møllers Have, som var 10-15 dB højere

end de støjmålinger, Metroselskabet havde opgivet. På den baggrund måtte

Metroselskabet udbetale højere kompensation til naboerne.

Anne-Grethe Foss

oplyste, at de omtalte målinger er blevet efterprøvet,

og at det blev påvist, at Metroselskabets målinger har været rigtige.

Arne fra Skjolds Plads

var uforstående over for, at maskinerne på byg-

gepladsen kunne være i drift uden partikelfiltre.

Transportministeren

bemærkede, at han ikke før havde hørt om pro-

blemet med maskiner uden partikelfiltre, og understregede, at han er meget

optaget af at få partikelfiltre både på busser, lastbiler og tog, fordi det er

kæmpe stort bidrag til at få nedsat luftforureningen. Ministeren var derfor

meget lydhør over for problemet og lovede spørgeren, at dette ville blive un-

dersøgt.

Anne-Grethe Foss

bekræftede, at Metroselskabet ville undersøge, om der

kunne gøres yderligere på området, og understregede, at de maskiner, hvor

det ikke havde teknisk muligt at installere partikelfiltre, havde været i brug

under arbejdet med væggene til stationsboksene, og at dette arbejde var ved

at være afsluttet nu.

3. Kompensation i forbindelse med nyt reguleringsgrundlag

Hanne Tærsbøl Schmidt fra Metroselskabet

forklarede, at de nuvæ-

rende rammer for kompensation er baseret på, at Ekspropriationskommis-

sionen sidste sommer traf afgørelser om, hvad naboer havde ret til af erstat-

ning. Dette skete i forbindelse med Metroselskabets ansøgning om at udvide

arbejdstiden.

Kommissionen fastsatte en økonomisk erstatning ud fra støjpåvirkning om

aftenen og natten og antal værelser i boligen. Ydermere blev det i Ekspro-

priationskommissionens afgørelse bestemt, at der skulle være aflastnings-

muligheder i form af hotelværelser og lignende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

68.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Med den i lovforslaget foreslåede ”nabopakke” får de berørte naboer et sam-

let overblik over kompensationsmuligheder fra nu, og til byggeriet er fær-

digt. Det bliver muligt, fordi der fastsættes en grænseværdi for tilladt støj i

hver enkelt fase af byggearbejdet. Det er også på baggrund af denne grænse-

værdi, at kompensationen bliver fastlagt, hvilket gør det mere forudsigeligt

for naboen. Det vil cirka være 4300 boliger, som vil være omfattet et tilbud

om kompensation.

Kompensationsudmåling sker fortsat efter støjbelastning i aften eller natte-

timer samt antallet af værelser i boligen.

Hanne Tærsbøl Schmidt forklarede, at naboer, der er særligt støjbelastede,

dvs. berettigede til fuld kompensation, med ”nabopakken” vil få mulighed

for at blive genhuset eller få overtaget deres bolig af Metroselskabet. Yderli-

gere bliver kompensation ikke modregnet i sociale ydelser, ligesom kompen-

sationen er undtaget skattepligt.

Afslutningsvist oplyste Hanne Tærsbøl Schmidt, at naboer, der er berettiget

til kompensation, vil blive kontaktet direkte af Metroselskabet.

3a Spørgsmål fra salen ang. kompensation

Ordstyreren

takkede for oplæg og bad Christine Hammer Jespersen, Chef

for Arealer, Rettigheder & Ledninger fra Metroselskabet om også at deltage i

panelet.

Ordstyreren

gentog et spørgsmål fra ukendt om, hvorvidt den suppleren-

de VVM-redegørelse kommer til at fungere med tilbagevirkende kraft.

Mikkel Sune Smith

svarede, at det ikke var tilfældet. Det nye regelsæt vil

ikke komme til at gælde med tilbagevirkende kraft. Han opridsede kort det

videre forløb: Den supplerende VVM er nu i offentlig høring, og når hørin-

gen er afsluttet, bliver der udarbejdet en hvidbog, hvor der bliver samlet op

på alle høringssvarene hertil. Derefter bliver der udarbejdet bekendtgørel-

ser, som udgør det nye regelgrundlag, som er gældende fremadrettet fra 1.

juli 2014.

Mikkel Sune Smith

svarede på et tidligere spørgsmål fra en ukendt om

kompensation i forbindelse med det hidtidige arbejde ved Nørrebroparken.

Han henviste til, at der i juni vil køre en sag hos Ekspropriationskommissio-

nen om dette spørgsmål.

Mikkel Sune Smith

oplyste endvidere til tidligere spørgsmål, at genhus-

ning normalt vil foregå ved, at borgeren selv finder en lejlighed, der matcher

den eksisterende bolig. Der er desuden mulighed for at bede kommunen om

at finde en lejlighed. Udgangspunktet er, at lejligheden skal være en, der

svarer til den, borgeren i forvejen har.

Kim Hansen fra Skjolds Plads

spurgte til, hvorfor hjørnelejligheder ik-

ke opnår kompensation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 69.

Christine Hammer Jespersen

oplyste, at det er en misforståelse, at

hjørnelejligheder ikke

kompenseres. Den nye lov og ”nabopakken” medfø-

rer, at Metroselskabet skal følge reglerne fra Ekspropriationskommissionens

principbeslutning ved fastsættelsen af kompensation. I den står der, at hvis

vinduerne i beboerens lejlighed er placeret i forskellige støjzoner, får beboe-

ren efter støjzonen med det højeste støjniveau, som et eller flere af vinduer-

ne er placeret i. Dette gælder også for hjørnelejligheder.

Inge Aagesen fra Aksel Møllers Have

undrede sig over, at folk i samme

opgang til den ene side kunne have ret til kompensation, mens man til den

anden side ikke var berettiget til kompensation.

Christine Hammer Jespersen

bad spørgeren henvende sig efter panel-

debattens afslutning, så hun kunne få et mere detaljeret svar på sit spørgs-

mål. Hun henviste til, at Ekspropriationskommissionen i sin principbeslut-

ning i forhold til kompensation har besluttet, at kompensationen skal fast-

lægges ud fra, hvilken støjzone ens vinduer ligger i. Derfor kan lejligheder,

der ligger til højre og til venstre godt være i forskellige støjzoner og dermed i

forskellige kompensationskategorier.

Ukendt

anførte, at vedkommende ikke fik svar på, hvad der gøres for at

håndhæve reglerne om støjgrænser.

Mikkel Sune Smith

svarede, at det vil være sådan i de nye bekendtgørel-

ser, at der fastlægges rammer for, hvordan kommunerne skal føre tilsyn.

Der vil være håndhævelsesmidler, kommunerne kan gøre brug af, hvis ikke

reglerne på området bliver overholdt, således at kommunerne kan udføre et

effektivt tilsyn.

Transportministeren

supplerede med, at det er Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune, som er tilsynsmyndighed, men at det ikke vil

være kommunerne, der giver tilladelser til byggeriet. Ministeren anførte, at

det ikke vil være hensigtsmæssigt, at den samme myndighed

–

altså kom-

munerne

–

står for at give tilladelser til byggeriet samtidig med, at de også

har ansvar for, at reglerne overholdes. Derfor er det besluttet, at det er

transportministeren, der på baggrund af blandt andet den supplerende VVM

udsteder de gældende bekendtgørelser.

Birgitte Rindom fra Marmorkirken

spurgte til rimeligheden i, at folk

ved Marmorkirken med husstand på seks personer kun kan få 20.000 kro-

ner om måneden.

Susanne McIntyre fra Øster Søgade

spurgte til, hvorfor kompensatio-

nen stiger, når man har en større lejlighed. Susanne McIntyre bemærkede,

at folk i små lejligheder ofte ikke har rum, der ligger væk byggepladsen.

Christine Hammer Jespersen

oplyste, at kompensationen er fastsat ud

fra Ekspropriationskommissionens principbeslutning, og tilføjede, at Ek-

spropriationskommissionen har fundet, at der skal ydes et passende erstat-

ningsbeløb i forhold til støjbelastning, arbejdstid og værelsesantallet i lejlig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

70.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

hederne, idet det forudsættes, at afværgeforanstaltninger bliver dyrere jo

større lejlighederne er, hvad enten det gælder leje af erstatningsboliger eller

foranstaltninger i lejlighederne. Størrelsen af kompensationen ligger som

udgangspunkt fra 5.000 kr. og op til 20.000 kr. pr. måned.

Tom Manczak fra Nørrebroparken

udtrykte kritik af, at ingen genhu-

ses ved Nørrebroparken, og anførte, at for hans eget vedkommende havde

støjen fra byggepladsen medført en sygemelding.

Klaus Hovmann fra Sønder Boulevard

anførte, at han ikke længere

havde tillid til Metroselskabet.

Transportministeren

forklarede, at det er støjbelastningen i aften- og

nattetimer, der afgør, om naboer har ret til kompensation, og påpegede, at

den samlede kompensation med den nye lov vil nå et niveau på omkring

300 millioner kroner, hvilket er en fordobling i forhold til de eksisterende

regler.

Transportministeren

forklarede, at de støjgrænser, som kompensatio-

nen udmåles efter, følger de principper, som er fastsat af Ekspropriations-

kommissionen. Ministeren fortalte, at man i forbindelse med udarbejdelsen

af den supplerende VVM-redegørelse har været i dialog med embedslægen,

og at ministeren forventer, at der også kommer et høringssvar fra embeds-

lægen. Ministeren understregede, at der således har været inddraget læge-

faglig bistand både ved udarbejdelsen af VVM’en og ved Ekspropriations-

kommissionens principbeslutning.

Jan E. Jørgensen (V) fra Frederiksberg kommunalbestyrelse

an-

førte, at der har været problemer med at få Metroselskabet til at overholde

de støjgrænser, som Frederiksberg Kommune har fastsat, og at bødestørrel-

serne på området har vist sig utilstrækkelige. Han påpegede, at han ikke

mente, at Metroselskabet har overtrådt støjgrænserne for sjov skyld, men

der har været problemer med at få entreprenøren til at ”opføre sig ordent-

ligt.”

Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Metrosel-

skabet,

opfordrede borgere til også fremadrettet at gå i dialog med Metro-

selskabet. Henrik Plougmann Olsen forsikrede, at Metroselskabet tager alle

henvendelser meget alvorligt og meget gerne vil være i dialog med naboerne.

Han opfordrede borgere til at henvende sig med både kritik og spørgsmål.

Steen Jaur fra Marmorkirken

undrede sig over, at genhusning for no-

gen kan gælde i forskellige perioder, således at man skal flytte frem og tilba-

ge. Derudover spurgte han til lastbilventepladsen ved Marmorkirken, som

han oplever som en alvorlig støjgene.

Mikkel Sune Smith

oplyste, at man vil forsøge at undgå, at beboerne skal

flytte frem og tilbage. De nærmere regler herfor vil fremgå af bekendtgørel-

sen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 71.

Steen Jaur

tilføjede, at såfremt ændring af lov om en Cityring bliver vedta-

get, så vil klageretten for borgerne generelt blive begrænset kraftigt, og det

er meget mere belastende for private og borgere at skulle gå domstolens vej.

Ukendt

supplerede med, at det er i strid mod Århus-konventionen.

Transportministeren

svarede, at det er vurderet, at Århus-konventionen

overholdes. Ministeren understregede, at formålet med den supplerende

VVM er at kunne udarbejde det bedst mulige lovgrundlag.

Anne-Grethe Foss

svarede om lastbilventepladsen, at det undersøges,

hvorvidt den kan placeres anderledes. Der foregår en dialog med Køben-

havns Kommune om dette. Under alle omstændigheder vil Metroselskabet

undersøge, om der kan findes en løsning på problemet.

Ukendt

spurgte til trafikafviklingen på Strandboulevarden. Hun mener, at

der skal køre mellem 500 og 800 lastbiler hver dag fra næste måned, og at

disse lastbiler må køre ad en anden rute.

Ukendt

spurgte, hvorfor det ikke er taget med i beregningerne for erstat-

ninger, at jo længere tid, borgere er udsat for støj, desto mere sundhedsska-

deligt er det.

Mikkel Sune Smith

svarede, at der i Ekspropriationskommissionens af-

gørelse er indgået en sundhedsfaglig vurdering, og at der tages udgangs-

punkt i kommissionens kompensationsniveauer.

Ukendt

spurgte, om der ikke er nogen, der skal stilles til ansvar for, at pro-

jektet er løbet af sporet.

Transportministeren

svarede, at det vigtigste er at tage ved lære af de er-

faringer, vi har fået. Han så gerne, at alle systemer i Danmark fremover ta-

ger ved lære af det. Det er ikke er det sidste store projekt, vi får lavet i Dan-

mark, men forhåbentlig sidste gang projektet kommer så langt ud, før der

bliver rettet op.

4. Gennemgang af den videre proces

Mikkel Sune Smith

gennemgik den videre proces. Mikkel Sune Smith

forklarede, at der kører tre parallelle processer: lovforslaget, den suppleren-

de VVM samt en række bekendtgørelser, der bliver udmøntet på baggrund

af blandt andet VVM-redegørelsen.

Lovforslaget har været i høring fra den 27. februar til 27. marts. Det blev

fremsat 11. april og var til første behandling 24. april. Udover regler om støj

og kompensation mv. indeholder lovforslaget også en række andre ting,

blandt andet skattefritagelse for kompensationerne samt at kompensationer

ikke modregnes offentlige ydelser.

Den supplerende VVM blev offentliggjort 10. april. Der er en otteugers hø-

ringsperiode. Bemærkninger og indsigelser kan sendes til Transportministe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

72.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

riet senest 5. juni pr. mail. Efterfølgende vil alle høringssvarene blive vurde-

ret og udgivet i en hvidbog af Transportministeriet.

Bekendtgørelserne vil indeholde de praktiske beskrivelser af det gældende

regelgrundlag, og der vil blive fastsat regler om støjgrænser for hver bygge-

plads opdelt på faser og på tidspunkter af døgnet.

Der vil komme regler om kompensation, genhusning, overtagelse og der vil

være regler om kommunernes tilsyn, og hvordan de skal udøve det. Be-

kendtgørelserne vil også blive sendt i høring og vil have samme høringsfrist

som den supplerende VVM.

Det sker med henblik på, at det nye regelgrundlag kan træde i kraft med

virkning fra 1. juli 2014.

Transportministeren

takkede alle, der var mødt frem og for deres bidrag

til debatten. Ministeren gentog, at formålet med borgermødet var at lytte til

borgerne og tage deres synspunkter med i det videre arbejde. Transportmi-

nisteren påpegede, at metroprojektet skal tilbage på sporet på bedst mulig

vis, og opfordrede derfor borgere til at afgive høringssvar, så det kan indgå i

den endelige VVM.

Transportministeren fastslog, at borgermødet allerede havde rejst nogle

spørgsmål, som både ministeriet og Metroselskabet ville gå hjem og kigge

på. Han oplyste, at borgerne efterfølgende kunne henvende sig i boderne

med konkrete spørgsmål.

5. Dialog og information ved informationsboder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 73.

Bilag: Præsentationer fra borgermødet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

74.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 75.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

76.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 77.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

78.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 79.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

80.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 81.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

82.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 83.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

84.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 85.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

86.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 87.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

88.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar

| 89.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

90.|

Hvidbog over indsigelser og bemærkninger til supplerende VVM og bekendtgørelser for Cityringen

Bilag 3

–

Støjkort København H, fase 4-

1, aften og nat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files