Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 310
Offentligt
1383136_0001.png
Fra:
Michael Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
21. juni 2014 16:26
Til:
Folketingets Oplysning
Cc:
[email protected]
Emne:
Att: Transportudvalget ang. Den Tredie Limfjordsforbindelse.
Til Transportudvalgets medlemmer.
Da jeg kan forstå at beslutningen om hvilken linieføring en ny Tredie Limfjordsforbindelse skal
have langt om længe skal træffes, tillader jeg mig at give mine kommentarer med.
De fleste store byer har en omfartsvej. Blot ikke Aalborg. Her døjer vi til stadighed, med køer i
lange baner flere gange dagligt. Og man kan med god grund spørge sig selv, hvorfor billister som
besøger vestkysten skal enten ind gennem Aalborg, eller af en omvej øst om byen på en strækning
hvor der i forvejen er for megen færdsel, og hvor der sker mange uheld...Jeg har forstået det sådan,
at Staten nu vil hjælpe med at få flere turister til bl.a Vesterhavet, og det mener jeg gøres bedst, ved
at sikre dem hurtigst og kortest adgang. Øst om er en omvej, og vil dermed ganske naturligt give
øget luftforurening via de ekstra kilometer.
Vestforbindelsen er af alle kommuner samt Region Nordjylland udpeget som en Egholm
forbindelse. Modstanderne af denne bruger natur/miljø som begrundelse for i stedet at skabe
yderligere forurening omkring Aalborg Øst. Hvis det er Egholm som er problemet, og man ønsker
at bevare den som Ø nær en storby, kan man jo blot gå under denne med en tunel. Det vil ganske
vist blive en dyrere løsning økonomisk, men vil så frede Egholm og dens dyreliv og botanik som
angiveligt ifølge vestmodstanderne ikke kan redes på andre måder. Min stille undren skal så i den
forbindelse gå på, hvorfor man, iføle vestmodstanderne, ikke kan sikre dyrelivet på samme måde
som ved andre storbyggerier. Og hvorfor vestmodstanderne ikke for længst har forlangt Egholm
som fri for motoriserede køretøjer - da man vel må formode, at de frøer man frygter bliver dræbt på
en motorvej, også dør hvis/når de køres over af en lokal øbo eller besøgende til øen?
Jeg vil derfor opfordre udvalgets medlemmer til snarest at få sat de stavnsbundne borgere fri som
bor langs den vestlige linieføring, ved at få den endeligt fastlagt. Jeg skal samtidig opfordre
udvalgets medlemmer til at sikre den korteste fremkommelighed mellem syd og nord/vest af Region
Nordjylland så turisterne ikke skal vente i unødvendige køer, eller køre omveje for at komme frem,
med øget forurening til følge...Udvalget har jo selv via jeres togforlig gjort, at der vil blive endnu
flere køproblemer i Aalborg og Nørresundby. Da der nu skal være togdrift over Thistedvej i
Lindholm 2 gange i timen + nærbanen skal føres til Aalborg Lufthavn mellem Lindholm og Vadum.
På denne hovedfærdselsåre mellem Aalborg og Jammerbugt Kommune skal bilerne og busserne
altså fremover holde for toget, med mindre de vil køre en omvej over på E45 med øget forurening
til følge. Eller, I kan på sigt lave en vestlig forbindelse over/under Egholm, så de kan undgå at
skulle holde i kø eller køre gennem Lindholm/Aalborg når de skal sydpå.
Venlig hilsen
Michael Madsen
Hasserisgade 2.
9000 Aalborg.