Enhed
KOMOKO
Sagsbehandler
SNW
Koordineret med
-
Sagsnr.
2014 - 6649
Doknr.
133006
Dato
19-05-2014
Notat om
kriteriet ”antal km. privatbanespor”
Privatbaneopgaven
Regionerne har ansvaret for privatbanerne, mens busdrift ligger i Trafikselskaberne
(som regioner og kommuner ejer i fællesskab). Regionale ruter (dvs. i udgangspunktet
ruter mellem flere kommuner) finansieres i den forbindelse typisk af regionerne og den
øvrige busdrift primært af kommunerne.
Tilstedeværelsen af privatbaner er historisk betinget, og udgiften er således også me-
get ujævnt fordelt mellem regionerne.
Bloktilskudskriterium
Statens bloktilskud til regionernes udviklingsområde fordeles til regionerne efter en
opgørelse af regionernes objektive udgiftsbehov på området. Udgiftsbehovet opgøres
som en sammenvejning af et demografisk udgiftsbehov og et strukturelt udgiftsbehov.
Det strukturelle udgiftsbehov opgøres på baggrund af 8 strukturelle kriterier, herunder
et kriterium om antal kilometer privatbanespor i regionen. Som en undtagelse til prin-
cippet om upåvirkelighed er privatbanespor-kriteriet baseret på det
faktiske
antal km.
privatbanespor, hvilket bl.a. må ses i sammenhæng med, at det i forbindelse med
opstillingen af et tilskudssystem for det regionale udviklingsområde var særdeles van-
skeligt eller umuligt at finde et traditionelt, objektivt udgiftskriterium, som kunne repræ-
sentere udgifter til privatbaner.
Kriteriet opdateres årligt
–
men er i sagens natur meget stabilt. Hvis en region ned-
lægger hele eller dele af en privatbane falder kriteriets værdi, og dermed også regio-
nens bloktilskud.
Tidligere analyse
Problemstillingen er tidligere blevet behandlet i en rapport om revision af de strukturel-
le kriterier til fordeling af regionernes bloktilskud på udviklingsområdet udarbejdet af
Finansieringsudvalget i 2010. Det blev i forlængelse heraf besluttet ikke at fremsætte
lovforslag om revision af de strukturelle kriteriers vægte, men fortsat at følge udviklin-
gen på privatbaneområdet. Der blev i den forbindelse bl.a. lagt vægt på ansvarsforde-
lingen mellem kommuner og regioner og dækningen af trafikløsninger i yderområder.