Nørrebrogade 39, 1. tv., 2200 København N
www.baeredygtigtrafik.dk
Bagsværd, den 19. juni 2014
Kim Christiansen MF, medlem af Transportudvalget
Benny Engelbrecht MF, medlem af Transportudvalget
Henning Hyllested MF, medlem af Transportudvalget
Kristian Pihl Lorentzen MF, medlem af Transportudvalget
Vedr. jernbaneafsnittet i Aftalen om regionernes økonomi for 2015
Kære transportudvalgsmedlemmer,
Som I sikkert er orienteret om, er det vedtaget, som en del af aftalen, at der etableres en
arbejdsgruppe, so skal se ær ere på bloktilskudskriteriet ”a tal k . Privatba espor”.
Arbejdsgruppen nedsættes i Økonomi- og Indenrigsministeriets regi, og Danske Regioner er
repræsenteret i Arbejdsgruppen.
I Rådet for Bæredygtig Trafik ser vi med megen bekymring på, at en sag med så vidtrækkende
transportpolitiske perspektiver og konsekvenser overlades til bearbejdelse i en arbejdsgruppe
bestående af embedsmænd fra Indenrigsministeriet på den ene side og repræsentanter fra
regionerne på den anden side. Hvor er det jernbanefaglige islæt, og hvem repræsenterer indsigten
i privatbanernes/lokalbanernes særlige forhold i denne arbejdsgruppe? Og bekymringen og
betænkelighederne bliver ikke mindre ved udsigten til, at regionerne (måske) vil markere ønske
om at få trafikselskabsrepræsentanter med i arbejdet. For de regionale trafikselskaber er ikke
nødvendigvis en garanti for viden om og ekspertise i privatbaneforhold. Vi har set flere eksempler
på, at det omvendte faktisk er tilfældet. Det kommer nok ikke bag på jer, når vi tillader os at
anføre, at trafikselskaber kan være endog meget busivrige. Og lad og da bare nævne Movia her. Vi
frygter, fra Rådets side, at de økonomispecialiserede arbejdsgruppemedlemmer fra regionerne
med stor sandsynlighed vil insistere på og genfremsætte forslaget om en fastfrysning af kilometer-
spor-kriteriet.
Advarselsla per e bør si pelt he bli ke ved udsigte til, at e
ere ”tek okratisk og
regnedrenge-orie
teret” arbejdsgruppe får ulighed for i si a alysevirkso hed at fre ko
e
med forslag, anbefalinger og overvejelser, der kan betyde liv eller død for de 13 privatbaner, som
uden den helt store bevågenhed udefra udfører vitale transportopgaver lokalt og regionalt, og
som tilmed år efter år præsterer stigende passagertal i skarp kontrast til busserne, der for mange
ruters vedkommende er inde i en dødsspiral med stadig faldende passagertal. Og uden den store
tiltrækningskraft på fx bilister (i modsætning til togene, der hjælpes af den såkaldte skinnefaktor).
1