PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 302
Offentligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trængselsproblemerne ved Limfjorden

bliver værre og værre.

Ulla Astman, regionsrådsformand i Region

Nordjylland.

Hans Henrik Henriksen, rådmand for by-

og landskab i Aalborg Kommune.

Vi har brug for en beslutning

Appel fra Nordjylland til Folketinget: Vedtag anlægsloven for den

3. Limfjordsforbindelse nu!

Grundlaget for en 3. Limfjordsforbind-

else er for længst på plads, og behovet

bare stiger og stiger. Den nye for-

bindelse over Limfjorden har været

diskuteret i årtier. Nu er der brug for, at

Folketinget får vedtaget anlægsloven

for den 3. Limfjordsforbindelse.

”Det er på høje tid, at vi går fra snak til

handling. Vi er gået rundt i dette vadested

i årevis, mens trængselsproblemerne ved

Limfjorden bare er blevet værre og værre. Nu

har vi behov for en beslutning,” siger Ulla

Astman, der er regionsrådsformand i Region

Nordjylland og formand for Komitéen for en

3. Limfjordsforbindelse over Egholm. Også

Aalborg Kommunes repræsentant i komitéen,

rådmand for by- og landskab Hans Henrik

Henriksen, mener, at der er hårdt brug for en

afklaring.

”Det er vigtigt, at vi nu kan komme videre

til næste fase, inden de traikale problemer

bliver alt for alvorlige. Derfor har vi behov for,

at der nu bliver truffet en beslutning om den

3. Limfjordsforbindelse,” siger Hans Henrik

Henriksen.

Ønsker anlægslov nu

Region Nordjylland, Aalborg Kommune

og alle øvrige nordjyske kommuner samt

fagbevægelse og erhvervslivet i Nordjylland

er gået sammen om at sende et klart og en-

tydigt budskab til regeringen og Folketinget.

”Vi ønsker, at Folketinget inden årets ud-

gang vedtager en anlægslov, der fastlæg-

ger linjeføringen for den 3. Limfjordsforbin-

delse,” siger Ulla Astman.

Hun peger på, at alle undersøgelser af traik-

ken ved Limfjorden viser, at kapacitets-

grænsen på vejnettet er tæt på at være

fuldstændig opbrugt.

”Der er alvorlig udsigt til, at traikken ved

Limfjorden vil gå helt i hårdknude i løbet af

ganske få år. Vi kan ikke vente længere. Vi

har brug for at komme i gang med det videre

planlægningsarbejde,” siger Ulla Astman.

Rådmand Hans Henrik Henriksen fra Aalborg

ønsker ligeledes, at Folketinget hurtigst

muligt vedtager en anlægslov for den

3. Limfjordsforbindelse.

Udover at behovet for en ny forbindelse

er stort, så mener han også, at det er helt

nødvendigt med en hurtig afklaring for de

nordjyske familier, der bor i områder, som

ifølge Vejdirektoratet skal eksproprieres, når

linjeføringen for en ny forbindelse ligger fast.

”Vi har en række borgere, som er kraftigt

berørt af den manglende afklaring om linje-

føringen. De har levet i uvished i snart femten

år og har brug for, at der nu bliver taget en

beslutning, så de kan komme videre i livet,”

siger han.

Enighed

om Egholmlinjen

Behovet for en 3. Limfjordsforbindelse er

blevet grundigt undersøgt lere gange, og der

er for længst lavet en færdig VVM-undersø-

gelse, så beslutningsgrundlaget for at kunne

vedtage en anlægslov er helt på plads.

VVM-undersøgelsen peger entydigt på, at en

forbindelse, der går vest om Aalborg og føres

over fjorden via Egholm, vil være den klart

bedste løsning for både borgere, erhvervsliv,

miljø og for den nordjyske samfundsudvikling.

Udover at løse de nuværende traikale pro-

blemer ved Limfjorden vil en Egholmforbin-

delse hvert år spare traikanterne for millioner

af kilometer og rejsetimer og dermed mindre

udledning af CO2. Undersøgelserne viser

også, at den vil betyde færre traikuheld, og

så vil den trække en masse unødvendig traik

ud af Aalborg og dermed fjerne en væsentlig

del af det traikale kaos i byen.

Vejdirektoratet anbefaler på baggrund af

undersøgelserne, at der anlægges en 3.

Limfjordsforbindelse over Egholm, og i Nord-

jylland er der også enighed om at pege på en

vestlig linjeføring.

”Vi er enige om, at den 3. Limfjordsforbin-

delse skal være en Egholmforbindelse. Det

vil være den bedste løsning både for Aalborg

og for hele Nordjylland,” siger rådmand Hans

Henrik Henriksen fra Aalborg.

Vi har ventet nok

Både han og regionsrådsformand Ulla Astman

er indforståede med, at en anlægslov ikke

betyder, at anlægsarbejdet med den 3. Lim-

fjordsforbindelse går i gang med det samme.

”Når først anlægsloven er vedtaget, kan vi

i første omgang gå i gang med at løse de

mest akutte traikale problemer i forhold til

fjordkrydsningen og i forhold til det store

handelsområde City Syd i den sydlige del af

Aalborg. Det er problemer, som skal løses

på en måde, der hænger sammen med den

endelige 3. Limfjordsforbindelse,” siger Hans

Henrik Henriksen.

Regionsrådsformand Ulla Astman er enig.

”Jeg er med på, at det kan tage nogle år

endnu, inden der er penge til den 3. Lim-

fjordsforbindelse, men vi har brug for anlægs-

loven bliver vedtaget, så vi kan komme videre

på den rigtige måde,” siger hun og tilføjer:

”Nu håber vi, at transportministeren og Fol-

ketinget vil bakke Nordjylland op og vedtage

anlægsloven for en 3. Limfjordsforbindelse

allerede i år. Der er hverken tid eller grund

til at vente længere på mere snak eller lere

undersøgelser. Vi har ventet nok. Nu skal vi

videre,” siger Ulla Astman.

04

DEN 3. FORBINDELSE

DEN 3. FORBINDELSE

05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alt er klar til den 3. forbindelse

Limfjorden har altid udgjort en barriere mellem den nordligste del af Danmark og resten af landet.

I årtier har de to nuværende forbindelser, først Limfjordsbroen og siden Limfjordstunnelen, dog været

med til at sikre, at borgere, virksomheder og rejsende har haft en nogenlunde pålidelig passage over

fjorden.

Nu er kapaciteten på de to gamle Limfjordsforbindelser ved at være brugt op. Limfjorden er igen ble-

vet en trafikal flaksehals, og nordjyderne glæder sig til en kommende 3. forbindelse, der kan løse de

trafikale problemer ved Limfjorden både nu og i fremtiden.

Den 2. forbindelse – Limfjordstunnelen

Den 2. Limfjordsforbindelse blev indviet i 1969. Da biltraikken igen be-

gyndte at stige i efterkrigstiden, blev det hurtigt tydeligt, at Limfjords-

broen ikke alene kunne blive ved med at klare traikpresset. I 1958

lavede en lokal nordjysk komité af embedsingeniører en redegørelse,

hvor de pegede på forskellige muligheder for at etablere en 2. Lim-

fjordsforbindelse, der kunne løse det traikale kaos.

Ministeriet for Offentlige Arbejder var enig i behovet og nedsatte et

arbejdsudvalg, der skulle inde frem til den bedste løsning for en ny

fjordforbindelse. I 1962 var udvalget klar til at anbefale en 4-sporet

tunnel øst for Aalborg. Folketinget vedtog anlægsloven for den 2.

Limfjordsforbindelse i 1963. Inden byggeriet gik i gang blev tunnelen

udvidet til den nuværende 6-sporede tunnel, der ifølge beregningerne

skulle kunne klare op mod 80.000 biler i døgnet.

I dag er mængden af køretøjer i tunnelen nået et kritisk niveau. Ifølge

Vejdirektoratet vil Limfjordstunnelens kapacitet være fuldt udnyttet i

løbet af de næste fem år.

Den 1. forbindelse – Limfjordsbroen

Den 3. forbindelse – Egholmforbindelsen

Visualiseringer udført af COWI A/S for

Vejdirektoratet

Den 1. Limfjordsforbindelse blev indviet i 1933. Siden 1863 var

passagen over Limfjorden foregået via en primitiv pontonbro, der nogle

gange kunne inde på at rive sig løs og drive med strømmen i fjorden.

På grund af den kraftigt stigende traik i begyndelsen af 1900-tallet var

pontonbroen blevet en slem traikal laskehals, og behovet for en fast

forbindelse over Limfjorden var indlysende for enhver.

Indvielsen af Limfjordsbroen fandt sted den 30. marts 1933 under stor

festlighed og med taler af blandt andre statsminister Th. Stauning.

Broen skulle ifølge dimensioneringen kunne klare en maksimal døgn-

traik på omkring 30.000 biler, men vejkrydsene ved landtilslutningerne

havde væsentlig mindre kapacitet.

Efter anden verdenskrig steg biltraikken igen hastigt, og i 1958-60

blev der gennemført en udvidelse af broen.

Trafikken fortsatte dog med at stige, og der gik ikke mange år,

før der igen dagligt var kilometerlange bilkøer ved broen og i de

tilstødende gader.

Den 3. Limfjordsforbindelse har været under forberedelse i mere end

40 år.

Mange forskellige linjeføringer har været på tegnebrættet indtil Nordjyl-

lands Amt i 2003 vedtog et regionplantillæg for en 3. Limfjordsforbin-

delse over Egholm.

Der gik dog yderligere næsten ti år, inden Vejdirektoratet ik lavet en

VVM-redegørelse for en 3. Limfjordsforbindelse. Til gengæld var konklu-

sionen klar. Med baggrund i den færdige VVM-undersøgelse indstillede

Vejdirektoratet i 2013, at den 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges i en

linjeføring over Egholm.

En ny 3. Limfjordsforbindelse er et stort og indgribende projekt, der

vil påvirke traikmønstrene markant. Derfor besluttede Folketingets

Transportudvalg den 21. marts 2013 at få lavet en endelig opdate-

ring af traikberegningerne for traikken ved Limfjorden med den nye

Landstraikmodel.

I april 2014 kom Vejdirektoratets endelige rapport til Folketinges Trans-

portudvalg. Igen lå Vejdirektoratets konklusion fast: Der er efterhånden

hårdt brug for en 3. Limfjordsforbindelse, hvis traikken ikke snart skal

bryde sammen, og ifølge Vejdirektoratet er Egholmforbindelsen den

eneste rigtige linjeføring for den kommende forbindelse.

Med VVM-undersøgelsen og med Vejdirektoratets endelige rapport

og klare anbefaling er alt nu parat til, at Folketinget i løbet af 2014

vedtager en anlægslov for en vestlig linjeføring for den 3. Limfjords-

forbindelse.

14

DEN 3. FORBINDELSE

DEN 3. FORBINDELSE

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flaskehals i Jyllandskorridoren

En 3. Limfjordsforbindelse vil fremtidssikre havnene i Vendsyssel.

Havnene nord for Limfjorden har solid

vækst og store planer for fremtiden.

De ønsker sig en 3. Limfjordsforbin-

delse, så de kan undgå, at lastbiler og

gods sidder fast ved Limfjorden.

”Limfjorden er blevet en sårbar flaskehals

til og fra Vendsyssel. Når der er uheld eller

vejarbejde i tunnelen, går trafikken ofte

helt i stå, og det er et problem, når man

skal nå færgen,” siger Mikkel Seedorff

Sørensen, der er direktør for Frederikshavn

Havn.

Hans kollega fra Hirtshals Havn er enig:

”En 3. Limfjordsforbindelse vil være en stor

gevinst. Den vil være med til at frem-

tidssikre adgangene til havnene i Vendsyssel,”

siger havnedirektør i Hirtshals, Jens Kirket-

erp Jensen.

Kraftig vækst

Godstransporten til Danmark og Europa via de

nordjyske havne er vokset kraftigt i de senere

år. Hver dag passerer der store mængder af

gods, isk og passagerer gennem havnene, og

det skaber vækst, udvikling og arbejdspladser.

Havnene i Frederikshavn og Hirtshals er

tilsammen med til at skabe mange tusinde

arbejdspladser i Nordjylland, og antallet af

arbejdspladser fra aktiviteterne på havnene

forventes at stige kraftigt i de kommende år.

Både Frederikshavn og Hirtshals er i disse år i

fuld gang med at udvide og udvikle havnene

og har forventninger om store stigninger i

godsmængder og omsætning.

”Vi har rigtig gode vækstmuligheder og kom-

mer til at modtage endnu mere gods i frem-

tiden. Derfor er det vigtigt, at infrastrukturen

til havnene er i orden,” siger Jens Kirketerp

Jensen fra Hirtshals Havn.

Vigtige bindeled

De nordjyske havne har ikke alene stor

betydning for Nordjylland. De er også vigtige

udenfor regionen.

EU har for nyligt oficielt anerkendt havnene

i Frederikshavn og Hirtshals som dele af EU’s

prioriterede transportnetværk.

Godstransporten fra de nordjyske

havne over Limfjorden er stor og

stigende.

Jyllandskorridoren

De to havne er blevet udråbt som vigtige led

i ”Jyllandskorridoren”, som har status som

en europæisk transporthovedkorridorer, der

forbinder det centraleuropæiske marked med

Sverige, Norge og det nordatlantiske område.

”Der er ingen tvivl om, at vores rolle som

bindeled mellem Sverige og Norge og resten

af Europa vil blive forstærket yderligere i de

kommende år,” siger Mikkel Seedorff Sørensen

fra Frederikshavn Havn.

Mere gods i fremtiden

Havnene i Frederikshavn og Hirtshals håndterer i

dag langt over 300.000 godslastvogne og mere

end ire millioner tons gods om året.

”Vi forventer, at godsmængderne vil stige, og det

samme gør antallet af lastbiler, der skal passere

Limfjorden,” siger Mikkel Seedorff Sørensen.

Sammen med passagertraikken og de øvrige

aktiviteter på havnene, som også forventes at

stige, stiller det krav til en god infrastruktur. Derfor

støtter havnene ønsket om en 3. forbindelse over

Limfjorden, som i stigende grad bliver oplevet

som Jyllandskorridorens svage led.

”Jeg ved, at det er et problem for lastbilchauffør-

erne, at der er en laskehals omkring Limfjorden.

Hvis traiksituationen ved Limfjorden bliver værre

i de kommende år, så kan vi frygte, at der er last-

biler, der vælger at køre hele vejen op til Sverige

via Fyn og Sjælland. Derfor er der brug for en 3.

Limfjordsforbindelse,” siger han.

Ved siden af de store godsmængderne er der

cirka ire millioner færgepassagerer, der hvert år

rejser til og fra Frederikshavn og Hirtshals.

Mikkel Seedorff Sørensen, direktør for

Frederikshavn Havn.

Havnene nord for Limfjorden i Hirtshals og

Frederikshavn er oficielt anerkendt af EU

som vigtige led i ”Jyllandskorridoren”, som

forbinder det centraleuropæiske marked

med Sverige, Norge og det nordatlantiske

område.

Frederikshavn Havn

Havnens størrelse: 171 ha

Planlagt udvidelse: 190 ha

Godsomsætning i 2012: 2,5 mio. tons.

Havnens betydning for arbejdspladser i regionen: 3.000

Hirtshals Havn

Havnens størrelse: 110 ha

Planlagt udvidelse: 25 ha

Godsomsætning i 2012: 1,5 mio. tons + 56.000 tons isk.

Havnens betydning for arbejdspladser i regionen: 2.700

Kilde: Danske Havne

20

DEN 3. FORBINDELSE

DEN 3. FORBINDELSE

21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aalborg er en flaskehals

Fiskeeksportør Jens Schlie fra Hirtshals

bliver ramt af trængslen ved Limfjorden.

Rederi: Presset omkring Limfjordstunnellen er allerede et problem.

Flere og lere af Fjord Lines kunder

gruer ligeså meget for laskehalsen om-

kring Limfjordstunnellen som for køerne

omkring Hamborg. Direktøren frygter at

kunderne vil vælge andre veje.

Der er fuld fart på udviklingen hos det

dansk-norske færgerederi Fjord Line i

Hirtshals. Rederiet udvider med nye færger

og afgange, og det betyder flere arbejds-

pladser i Nordjylland.

Alligevel hænger der en sort sky og truer

fremgangen og udviklingslysten.

”Presset omkring Limfjordstunnellen er

allerede et problem for os og vores kunder,

og det vil bare vokse i fremtiden, hvis

der ikke bliver gjort noget. Uden en 3.

Limfjordsforbindelse vil vores kunder vælge

andre veje, og det vil koste arbejdspladser

i Nordjylland,” siger direktør for Fjord Line,

Gert Balling.

Ringer fra køen

På nuværende tidspunkt er infrastrukturen

særligt et problem om sommeren, hvor gæ-

sterne risikerer at hænge fast i en kø omkring

Aalborg, når de er på vej for at nå de færger,

der sejler midt på dagen.

”Når det stopper til i og omkring tunnellen,

så er det ikke bare en enkelt bil på vej til

færgen, der misser en afgang. Det rammer

jo rigtig mange. Folk ringer til os fra køen for

at høre, om vi ikke kan holde færgen tilbage.

Det kan vi selvfølgelig ikke, vi skal sejle til ti-

den, og så må vores gæster holde på havnen

og vente på en senere afgang,” siger Gert

Balling og fortsætter:

”Det er selvfølgelig ikke nogen rar oplevelse

for vores gæster, og der er grænser for, hvor

længe man vil blive ved med at bruge vores

færger, hvis man først er kommet for sent

lere gange på grund af kø.”

Han hører allerede nu fra gæsterne, at de

frygter traikken omkring Limfjordstunnellen

lige så meget som presset omkring Hamborg.

Vognmænd fravælger Jylland

Fjord Line forventer, at rederiet til

sommer vil runde 600 ansatte. Samtidig

er forventningen, at færgerne i 2014 vil

sejle 200.000 personbiler – eller hvad der

svarer til 600.000 gæster – og 40-50.000

lastbiler.

”Vi har også en stor cargotrafik, men des-

værre er fakta, at vognmændene vælger at

fragte mere og mere gods igennem Sverige

frem for Danmark, for at undgå køer i

Jylland,” siger Gert Balling.

Derfor er det magtpåliggende for ham, at

der kommer en 3. Limfjordsforbindelse.

”Det er helt nødvendigt med en ekstra

forbindelse – ellers vil det koste arbejds-

pladser og erhvervsudviklingen vil gå i

stå,” siger han.

Trafiktrængsel stopper friske fisk

Fiskevirksomhed: En 3. Limfjordsforbindelse via Egholm er vigtig.

Friske isk skal frem til tiden, og derfor

er det kritisk, når iskene bliver forsin-

ket på grund af trængslen ved Limfjor-

den. For Brødrene Schlie’s Fiskeeksport i

Hirtshals er det derfor vigtigt med en 3.

Limfjordsforbindelse via Egholm.

”Vi har lere gange oplevet, at vi ikke kan levere

vores isk som aftalt til kunderne, fordi traikken

står stille omkring Limfjorden,” siger en ærgerlig

Jens Schlie fra Brødrene Schlie’s Fiskeeksport i

Hirtshals.

Virksomheden, der har 100 ansatte og omsætter

for 600 millioner kroner årligt, opkøber og forar-

bejder laks, ørred, sild, makrel, jomfruhummere

og auktionsisk og sælger dem i Danmark og

resten af Europa.

”Vi fragter isk fra Hirtshals og ned sydpå

gennem Limfjordstunnelen hver eneste dag, og

vi modtager også isk fra udlandet, som skal for-

arbejdes på vores fabrikker. Hver eneste gang er

det helt afgørende, at isken når frem til tiden,”

siger Jens Schlie.

Må tage isken retur

Problemerne opstår, fordi virksomheden skal nå

frem til forskellige destinationer på helt bestemte

tidspunkter. Fisk kan ikke bare komme for sent,

for så er de ikke noget værd for kunden.

”Når vi for eksempel skal sende frisk isk til

resten af Europa, er der helt bestemte afgange,

som vi skal nå i Padborg. Når vi det ikke, kan vi

ikke levere isken til vores kunder. Og desværre

har vi lere gange oplevet, at vi er kommet for

sent, fordi traikken stod stille omkring Limfjor-

den,” siger iskeeksportøren fra Hirtshals.

Det bliver bare værre

Når det sker, er konsekvensen, at Jens

Schlie må få kørt fisken retur til Hirtshals.”

Men det værste er jo, at vores kunder ikke

kan få den fisk, som de har bestilt, og som

de måske allerede har solgt videre til deres

kunder,” siger han.

Med de nuværende trængselsproblemer

omkring Limfjorden og en trafik, som

vokser år for år, forudser Jens Schlie, at

risikoen for ikke at nå frem med fisk til

tiden også vil stige.

”Det bliver bare værre og værre, og derfor

er det altafgørende med en 3. Limfjords-

forbindelse. Det vil sikre, at trafikken

glider nemmere, og at vi kan betjene vores

kunder præcist,” siger han.

”Det er nødvendigt med et alternativ til Limfjordstunnellen,” siger direktør i Fjord Line, Gert Balling.

22

DEN 3. FORBINDELSE

DEN 3. FORBINDELSE

23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nordjyske kommuner:

En Egholmforbindelse er en hastesag

Alene signalet om, at forbindelsen kommer, vil sætte gang i en positiv udvikling.

En god infrastruktur er livsvigtig, hvis

en region som Nordjylland skal kunne

klare sig godt og udvikle sig i fremti-

den. Alle nordjyske kommuner er enige

om, at en 3. Limfjordsforbindelse er

den investering i infrastruktur, der har

allerhøjeste prioritet.

”Limfjorden er ikke kun en barriere for traikken.

Den er også på vej til at blive en barriere for

erhvervsudviklingen og beskæftigelsen i Nordjyl-

land. Derfor er den 3. Limfjordsforbindelse utrolig

vigtig for hele Nordjylland,” siger Mogens Gade,

der er bogmester i Jammerbugt Kommune og

formand for det nordjyske kommunekontaktråd.

Ifølge Mogens Gade er der i de nordjyske kom-

muner en meget stor vilje til at være selvhjulpne

og til selv at klare udfordringerne.

”I de nordjyske kommuner mener vi, at det

først og fremmest er vores eget ansvar, at der

skabes vækst og udvikling i Nordjylland. Men

det kræver, at staten sørger for nogle acceptable

rammevilkår og en ordentlig infrastruktur, og

der er den 3. Limfjordsforbindelse simpelthen en

presserende nødvendighed,” siger han.

Ingen gavebod

Samtlige nordjyske kommuner er enige om, at

den 3. Limfjordsforbindelse skal opføres som

en vestlig linjeføring via Egholm. Mogens Gade

kalder det en ”hastesag”, at Folketinget nu får

vedtaget en anlægslov for den 3. Limfjordsfor-

bindelse.

”Det vil få lere borgere og virksomheder til at

turde bosætte sig nord for Limfjorden. Alene

signalværdien i, at Folketinget omsider vedtager

anlægsloven, vil sætte gang i en positiv udvikling

og skabe mere vækst i Nordjylland. Det er jeg

ikke et øjeblik i tvivl om,” siger Mogens Gade,

der som talsmand for de nordjyske kommuner

hæfter sig ved, at den 3. Limfjordsforbindelse

via Egholm ifølge beregningerne vil være en god

investering for det danske samfund.

”Havde den 3. Limfjordsforbindelse ikke ligget

i Nordjylland, så tror jeg, at den nok var blevet

bygget for længst,” siger han.

Mogens Gade vil derfor gerne have, at Folke-

tinget ser på den 3. Limfjordsforbindelse som

en investering for både Nordjylland og for hele

Danmark.

”Det er ikke nogen gavebod, vi ønsker os. Mere

en håndsrækning, der vil gøre os endnu bedre

i stand til at klare os selv. En slags hjælp til

selvhjælp,” siger han.

Direktør Björn Eirikssons internationale produktionsvirksomhed

er sårbar uden en 3. Limfjordsforbindelse.

Gode transportveje er afgørende

Eksportvirksomhed: Vi støtter en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.

For en produktionsvirksomhed som

Altuglas International i Brønderslev er

det vigtigt med gode og stabile trans-

portveje ind og ud af Vendsyssel. Virk-

somheden ser frem til, at der kommer

en 3. forbindelse over Limfjorden.

”Størstedelen af vores produktion går

til eksport og bliver fragtet på lastbiler

til kunder i hele Europa. Derfor er det

afgørende, at vi ikke har problemer med

at få kørt varerne til og fra virksom-

heden,” siger adm. direktør i Altuglas

International, Björn Eiriksson.

Altuglas laver særlige acrylplader,

der fortrinsvis bliver brugt i byggeindu-

strien i mange europæiske lande.

De 62 medarbejdere producerer årligt i

alt 6.000 tons acrylplader, og det betyder

masser af tank- og lastbiler fra Europa til

Brønderslev og retur hver eneste uge.

Altuglas forsøger hele tiden at have en

råvarebeholdning, så produktionen kan

fortsætte i cirka en halv uge uden nye

forsyninger.

”Vi er meget afhængige af, at der hele ti-

den kommer tankvogne med de råvarer og

kemikalier, som vi bruger i produktionen.

En god infrastruktur er vigtig, og derfor så

vi gerne, at det kom en 3. Limfjordsforbin-

delse. Når vi kun har Limfjordstunnelen, er

vi lige lovligt sårbare,” siger Björn Eiriksson,

der fortæller, at virksomheden ofte har

lastbiler, der bliver forsinket i trafikken

ved Limfjorden.

Skal nok overleve

Han understreger, at det ikke er fordi, at

virksomhedens eksistens på nogen måde

er afhængig af en 3. Limfjordsforbindelse.

”Virksomheden skal nok overleve, men vi

har planer om at vokse og udvide

produktionen, og i den forbindelse er det

er klart, at gode transportveje i Nordjyl-

land er et vigtigt konkurrenceparameter.

Derfor støtter vi en 3. Limfjordsforbindelse

over Egholm,” siger Björn Eiriksson.

En anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse er en hastesag, mener borgmester

Mogens Gade, formand for det nordjyske kommunekontaktråd.

Borgmester Mogens Gade.

24

DEN 3. FORBINDELSE

DEN 3. FORBINDELSE

25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Besøg os på www.3limfjordsforbindelse.nu

[email protected]