Rømø Havn har brug for politisk opbakning og økonomiskstøtte for at fuldføre den dristige men rigtige satsning påoffshore vind. Rømø Havns ambition er at blive endynamiskogforetrukkenservicebaseforvindmølleindustrien i Nordsøen. Havnen har investeret 40mio. kr. i nye kaj anlæg, ny bedding og nye kontorer.Markedet er enormt, og det har fået øje på havnen. Alkapacitet vil faktisk være udnyttet allerede i løbet af 2014.Derfor er det afgørende for havnens udvikling – og ikkemindst for det lokale erhvervsliv og kommune - at havnenfår lov til at udnytte et 4,5 ha stort areal i tilknytning til deeksisterende havneværker til oplag og serviceaktiviteter.

Natur- og miljøklagenævnet tager i oktober måned stillingtil dette spørgsmål.Rømø Havn har ansøgt Transportministeriet om 30 mio. kr.til erstatning af nedslidte ydermoler, for også at reduceretiltagende problemer med tilsanding. Projektet skaldesuden bidrage til bedre indsejlingsforhold og ikke mindstgennem sit design at øge strandengsarealet, som der erstor opmærksomhed omkring.Begge udfordringer kalder på politisk støtte på nationaltniveau. I det følge uddybes kort de væsentligste aspekter isagen.

Rømø Havn – en del af Danmarks Offshore Vind klynge

Det er virkelig spændende og afgørende tider som RømøHavn står midt i. Sidste år rundede havnen for første gangnogensinde en omsætning på 6 mio. kr. og en forbedringaf resultatet med 2 mio. kr. i forhold til året før. Efter tre årmed kurs direkte mod afgrunden vendte udviklingen, og iår ser det ud til at havnen kommer ud med sorte tal påenbundlinjen.Hvad er det som trækker havnen fri af udkantsudkants-dynd ogstrukturel tilbagegang? Svaret er offshore vindvindprojekternei Nordsøen.I starten af 2010 skulle Rømø Havns bestyrelsetage stilling til om havnen skulle vende sig mod Vest, gågall-in og håbe på at blive hvirvlet ind i vindeventyret, ellerinlade økonomien drive med hesterejerne, som der år for årbliver færre af. Bestyrelsen valgte at gå offshore Havnenoffshore.har de sidste år investeret 40 mio. kr. i nye kaj anlæg, nybedding og nye kontorer for at blive en attraktiv servicebase for især de tyske vindmølleparker. Det er densatsning, der nu er ved at lykkes.I efteråret 2012 kom det første større offshore projekt tilRømø Havn. Det tyske energiselskab E*ON har hyretrederiet Peter Madsen, til at levere 40.000 sandsække tilbeskyttelse af fundamenter til møllerne på offshorevindmølleparken Amrum Bank West lige nord forHelgoland. 55.000 tons sand er sejlet til havnen, pakket ihvide ”big bags” på vores nye kaj og derefter sejlet ud tilparken og dumpet i præcise tuer hvor møllerne skal stå.Med de aftaler der allerede ligger vil al nuværendekapacitet være brugt i løbet af 2014. I forbindelse medinstallation og drift af vindmøvindmølleparken Butendiek harhavnen bl.a. indgået en 30 årig aftale med det tyskeenergiselskab WPD Offshore (inkl. udlejning af 600 m2kontorarealer, dedikeret kaj og bygning af egne faciliteterfaciliteter).Desuden er havnen efter flere års forhandlinger tæt på atkunne indgå aftale med Siemens om leje af kontorlokaler,kajer, lagerhal og et større aktivitetsområde.Havnen er klar til at spille den rolle som service base forOffshore vind, som ligger lige for på grund af voresgeografi, tilgængelighed, kapacitet og fleksibilitet. Denæste 20 år vil tyskerne installere mange tusinde offshorevindmøller svarende til 26 gigawatt der efterfølgende skalgigawatt,driftes og serviceres. Det er en kolossal opgave. RømøHavn både vil og kan være med til at løfte den, hvis vi fårlov og mulighed for det,

Udvikling og arbejdspladser eller naturbeskyttelse?

Et helt afgørende punkt er om Rømø Havn kan få lov til atanvende et område på 4,5 ha umiddelbart nord for deeksisterende havneværker til havneformål. Det erafgørende af to årsager:Det nye kajanlæg som havnen har investeret i, for atkunne tiltrække offshore projektgods, kan kunudnyttes fuldt ud hvis der tilkobles et oplagsområde,hvor projektgodset kan håndteres kajnært uden atskulle ud på offentlig vej.I og med at havnen allerede til næste år vil haveudsolgt, vil det kæmpe potentiale havnen har somoffshore service base ikke kunne udnyttes, hvis ikkeder er plads til udvidelse.Havnen har påtaget sig en stor risiko med sit engagement,men markedet har vist at potentialet er der. Havnen stodmed en færdigforhandlet kontrakt med hollandske BallastNedam, der skal installere fundamenter og mellemstykkertil Butendiek vindmølleparken i 2014. Kontrakten afhang afat havnen kunne disponere over et oplagsareal på 4 ha.ijuni måned.Desværre tabte havnen uventet en klagefremført af bl.a. Danmarks Naturfredningsforening.Dermed gik havnen glip af knap 1 mio. euro og Rømø af 50arbejdspladser, 12.000 overnatninger og en masseomsætning til den lokale service- og turistindustri i desmalle måneder.Den 12. juni i år gav Natur- og Miljøklagenævnet DanmarksNaturfredningsforening medhold i deres tidligere klage i atdet ønskede område til havneformål var et § 3 områdeefter naturbeskyttelsesloven. Derved underkendte nævnetdet grundlag som Tønder Kommune byggede deresgodkendelse af lokalplanen for området på. Området harfra havnens indvielse i 1964 til 2001 været udlagt tilhavneformål. I forbindelse med at havnen blev kommunalselvstyrehavn i 2001 fik området status af byzone. I 2006indvilligede havnen i at området fik status af landzone,fordi man på det tidspunkt ikke regnede med at kunneudvikle området til havneformål.I oktober måned (2013) vil Natur- og Miljøklagenævnettage stilling til Danmarks Naturfredningsforenings klageover at Tønder Kommune i juli måned gav Rømø Havndispensationfor § 3 beskyttelsen til at inddrage 4,5 ha afmatrikel 827 havneformål. Arealet er en del af et 12 hastrandsump og strandeng som havnen ejer.For at imødekomme naturinteresserne er detlokalplanlagte område indskrænket fra oprindeligt 8 ha tildet dispenserede område på 4,5 ha. Der er på Rømøfundet en strandeng i tilsvarende størrelse plus et §3 egnetområde,ialt9hasomkompensation.

Åbnes op eller lukkes ned?

Rømø Havn har på linje med alle andre vadehavshavnesærlige miljømæssige udfordringer. Det kommer også tiludtryk gennem slid på havneværkerne, især ydermolerneog vedvarende tilsanding af havneværkerne. For RømøHavns vedkommende er de blevet kritiske.Rømø Havn blev indviet i august 1964. Siden da er deyderste moler og molehoveder i havneindsejlingen ikkeblevet renoveret. De er blevet tilset af dykkere somkonstaterede at begge molehoveder var svært medtagneaf tæring og påsejlinger i tidens løb. Der er således et akutbehov for at både moler og molehoveder erstattes af nye.Havnen har siden den nye kaj stod færdig oplevet envoldsom forværring af problemerne med tilsanding, sombetyder at behovet for oprensning er fordoblet. Ud overden betydelige ekstra-udgift for havnen dette medfører(ca. 1 mio. kr årligt), indebærer flere kampagner også envæsentlig begrænsning i havnens kapacitet på grund afoprensningsfartøjets arbejde i havnebassinerne. Enkampagne varer typisk 3-4 uger.Med de nye typer fartøjer som offshore aktiviteterneindebærer, vil det være en alvorlig begrænsning.Niras blev bedt om at lave en projektskitse, der udover degivne hensyn til plan-, natur- og miljølovgivningen opfylderfølgende kriterier:Tilsandingen skal reduceres til et niveau der svarer tilet oprensningsbehov på max 75.000 m3 om året, oggerne mindre.Afstanden mellem molehovederne skal øges med 15-20m således at havnemundingen ikke i sig selv udgøren begrænsende faktor for anløb af skibe til den nyekaj.Designet af moler og molehoveder skal tage højde foren eventuel fremtidig etablering af en strømkaj medtilhørende baglandsareal på ydersiden af de nordligehavneværker.Der skal i så vid udstrækning som muligtgenanvendes materialer fra de eksisterende moler.Moler og molerhoveder skal udformes således at debidrager til vækst af strandengen nord for deeksisterende havneværker.Da projektet giver mulighed for at give et positivt bidrag tiludviklingen af strandengen nord for havnen, er detindlysende at inddrage dette i designet.Havnen har derfor den 10. august sendt en ansøgning tilTransportministeriet om 30 mio. kr. til et projekt, derimødegå disse udfordringer. Vi håber at komme ibetragtning fx i forhold til tilbageløbsmidlerne frahavnepakkerne. Rømø Havn har ikke tidligere væretbegunstiget med midler fra den kant.