NOTAT
Til Transportudvalget
Dato
J. nr.
5. juni 2014
2014-795
Orientering om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelsesudkast af 4.
juni 2014
Natur- og Miljøklagenævnet har i to afgørelsesudkast af 4. juni 2014 varslet, at
nævnet vil ophæve Københavns Kommunes påbud af 23. og 25. april 2014 ved-
rørende aftenarbejde på metrobyggepladserne ved Marmorkirken og Køben-
havns Hovedbanegård. For byggepladsen ved Hovedbanegårdens vedkommen-
de vil ophævelsen også gælde støjende arbejde om lørdagen i dagtimerne.
Afgørelsesudkastene vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken indebærer,
at der
–
i modsætning til efter Københavns Kommunes påbud
–
ikke må udfø-
res støjende arbejde i aftentimerne på hverdage.
Afgørelsesudkastet vedrørende byggepladsen ved Københavns Hovedbanegård
indebærer, at der
–
i modsætning til efter Københavns Kommunes påbud
–
ikke må udføres støjende arbejde i aftentimerne eller om lørdagen i dagti-
merne.
Herudover fastsætter Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsesudkastene nogle
konkrete støjgrænser på 75-90 dB for metrobyggepladserne ved Marmorkirken
og Københavns Hovedbanegård.
Natur- og Miljøklagenævnet bemærker i afgørelserne, at disse støjgrænser fast-
sættes på grund af de helt særlige omstændigheder omkring byggeriet, og fordi
støjen kun vil foregå i en ganske kort periode, da den støjmæssige regulering af
byggepladserne overgår til regulering ved bekendtgørelse udstedt af trans-
portministeren den 1. juli 2014. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker også, at
så høje støjniveauer kun yderst sjældent kan accepteres efter den gældende
lovgivning.
Medlemmerne af Miljø- og Naturklagenævnets kombinationsnævn er ikke en-
stemmige i vurderingen af, at de nævnte støjniveauer i dagtimerne kan accepte-
res. Et mindretal af nævnets medlemmer mener, at der bør justeres og reduce-
res på enten støjniveauet eller den daglige driftstid på byggepladsen.
Parterne har fået en frist på 14 dage til at afgive bemærkninger til afgørelsesud-
kastene, og Natur- og Miljøklagenævnet har valgt at give klagerne delvis opsæt-
tende virkning i sagerne.