Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 287
Offentligt
1375869_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375869_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om Post Danmark A/S (beretning nr. 16/04)
9. maj 2014
RN 1406/14
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Post Danmark A/S (herefter Post Dan-
mark), som blev indledt med en beretning i 2005.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Rigsrevisionens beretning om Post Danmark handlede bl.a. om, hvorvidt selskabet i
sin regnskabsadministration var i stand til at sikre en opdeling mellem konkurrence-
området og eneretsområdet. Rigsrevisionen fandt, at dette var tilfældet, selv om der
på nogle områder blev konstateret mangler.
Rigsrevisionen tog ikke stilling til, om Post Danmark havde overtrådt de gældende
regler, men beskrev, hvad der var sket med de påstande, Forbruger-Kontakt A/S
(herefter Forbruger-Kontakt) havde rejst mod Post Danmark. Konkurrencerådet gav
i 2004 Forbruger-Kontakt medhold i, at Post Danmark havde misbrugt sin domine-
rende stilling på markedet for adresseløse forsendelser ved at anvende
diskrimine-
rende og loyalitetsskabende priser og rabatter.
Afgørelsen blev efterfølgende anket
til Konkurrenceankenævnet, derefter til Østre Landsret og endelig til Højesteret, og
afgørelsen var dermed udestående, da Rigsrevisionen afgav et notat til Statsreviso-
rerne i september 2010. Forbruger-Kontakt rejste også en sag med påstand om
ulov-
lig statsstøtte
ved Europa-Kommissionen, og denne sag var også udestående, da
Rigsrevisionen afgav notatet i 2010.
Rigsrevisionen vurderer, at beretningssagen nu kan afsluttes, idet opfølgningen på
de 2 omtalte sager viser:
Højesteret har den 15. februar 2013 afsagt dom, der ophæver den del af Konkur-
rencerådets oprindelige afgørelse, der vedrører diskriminerende og loyalitetsska-
bende priser og rabatter på markedet for distribution af adresseløse forsendelser.
Transportministeriet har oplyst, at Europa-Kommissionen i februar 2014 har infor-
meret ministeriet om, at Kommissionen ikke i øjeblikket har åbne statsstøttesager
vedrørende Post Danmark. Ministeriet har på den baggrund lagt til grund, at den
omtalte statsstøttesag imod Post Danmark er henlagt.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375869_0003.png
2
I.
Baggrund
2. Statsrevisorerne anmodede i oktober 2004 Rigsrevisionen om at undersøge Post Dan-
mark og bl.a.:
redegøre for opdelingen i Post Danmarks regnskaber mellem de konkurrenceudsatte
områder og eneretsområdet
vurdere, om Post Danmark havde udarbejdet hensigtsmæssige retningslinjer og ar-
bejdsgange som grundlag for efterlevelse af de sektor- og konkurrenceretlige regler
gennemgå Konkurrencerådets afgørelser vedrørende Post Danmarks aktiviteter og
prissætning på markedet for adresseløse forsendelser.
3. Rigsrevisionen afgav i juni 2005 en beretning om Post Danmark. Beretningen viste, at
Transport- og Energiministeriet og Post Danmark havde sikret en tilfredsstillende opdeling
og organisering af regnskaberne. Beretningen viste også, at Post Danmark havde udar-
bejdet hensigtsmæssige retningslinjer og arbejdsgange for at efterleve de sektor- og kon-
kurrenceretlige regler. Post Danmarks salgskalkulationsværktøj indeholdt dog mangler, li-
gesom retningslinjerne ikke i alle tilfælde blev overholdt.
Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de fandt det mindre til-
fredsstillende, at de fastlagte retningslinjer og arbejdsgange ikke i alle tilfælde var over-
holdt, og at der havde været forskellige mangler ved salgskalkulationsværktøjet, så pris-
fastsættelsen ikke altid var veldokumenteret over for den enkelte kunde.
4. Rigsrevisionen gennemgik i beretningen også Konkurrencerådets afgørelser i forbindel-
se med Forbruger-Kontakt A/S’ (herefter Forbruger-Kontakt) klager over Post Danmarks
aktiviteter og prissætning på markedet for adresseløse forsendelser. Konkurrencerådet traf
den 29. september 2004 den afgørelse, at Post Danmark havde misbrugt sin stilling på mar-
kedet for adresseløse forsendelser ved at anvende diskriminerende og loyalitetsskabende
priser og rabatter. Post Danmark ankede afgørelsen til Konkurrenceankenævnet.
5. Som en del af den oprindelige klage til Konkurrencerådet indgav Forbruger-Kontakt på-
stand mod Post Danmark om ulovlig statsstøtte, men Konkurrencerådet afviste at behand-
le spørgsmålet, fordi det også var indbragt for Europa-Kommissionen.
6. Transport- og energiministeren afgav en redegørelse til Statsrevisorerne i oktober 2005
som svar på beretningen og en supplerende redegørelse i november samme år. Ministe-
ren oplyste, at Post Danmark havde indført ekstra interne kontroller, som skulle hindre
gentagelse af tidligere års fejl.
7. På baggrund af transport- og energiministerens redegørelse afgav Rigsrevisionen i de-
cember 2005 et notat i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens pla-
ner for den videre opfølgning på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænk-
ning over statsregnskabet for finansåret 2004, s. 223-224.
Det fremgik af notatet, at Konkurrenceankenævnet i sin kendelse fra den 1. juli 2005 stad-
fæstede Konkurrencerådets afgørelse vedrørende diskriminerende og loyalitetsskabende
priser og rabatter.
Det fremgik også, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende punkter:
færdiggørelsen og indførelsen af nye konkurrenceretlige regler og regnskabsregle-
mentet for Post Danmark
indførelsen af en ny prissætningsmodel for adresseløse forsendelser
udfaldet af de 2 retssager, der var indbragt for Højesteret vedrørende spørgsmålet
om diskriminerende og loyalitetsskabende priser og rabatter
Europa-Kommissionens behandling af spørgsmålet om ulovlig statsstøtte.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375869_0004.png
3
8. Rigsrevisionen afgav et notat til Statsrevisorerne den 1. september 2010. I det notat fulg-
te Rigsrevisionen op på punktet vedrørende færdiggørelsen og indførelsen af nye konkurren-
ceretlige regler og regnskabsreglementet for Post Danmark.
Rigsrevisionen oplyste i notatet, at Post Danmark indførte et nyt regnskabsreglement i 2007.
Det nye regnskabsreglement blev indført for at sikre, at regnskabsreglementet for Post Dan-
mark var i overensstemmelse med det gældende EU-direktiv, der bl.a. indeholdt bestemmel-
ser om regnskabsmæssige forhold og krydssubsidiering.
9. Rigsrevisionen fulgte i notatet også op på punktet om indførelsen af en ny prissætnings-
model for adresseløse forsendelser.
Rigsrevisionen oplyste i notatet, at Post Danmark efterfølgende havde indført en ny prissæt-
ningsmodel for at sikre, at priser og rabatter på markedet for adresseløse forsendelser blev
fastsat ud fra objektive kriterier baseret på selskabets omkostninger. Samtidig havde Post
Danmark anket Konkurrencerådets afgørelse i spørgsmålet om diskriminerende og loyalitets-
skabende priser og rabatter først til Konkurrenceankenævnet og derefter til Østre Landsret
og Højesteret.
10. Hvad angår spørgsmålet om diskriminerende og loyalitetsskabende priser og rabatter,
tiltrådte Østre Landsret i sin dom af 21. december 2007 konkurrencemyndighedernes afgø-
relser. I januar 2008 ankede Post Danmark Østre Landsrets dom til Højesteret.
11. Hvad angår spørgsmålet om ulovlig brug af statsstøtte, noterede Rigsrevisionen, at Eu-
ropa-Kommissionen ikke havde truffet afgørelse i sagen.
Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de 2 udestående
punkter:
udfaldet af de 2 retssager, der var indbragt for Højesteret, vedrørende spørgsmålet om
diskriminerende og loyalitetsskabende priser og rabatter
Europa-Kommissionens behandling af spørgsmålet om ulovlig statsstøtte.
Opfølgningen er baseret på Højesterets dom af 15. februar 2013, på EU-Domstolens dom
af 27. marts 2012 og på korrespondance med Transportministeriet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Nye forhold siden beretningen blev afgivet
12. Post Danmark blev i juni 2009 fusioneret med det svenske selskab Posten AB under det
midlertidige navn Posten Norden AB. Selskabet ændrede navn til PostNord AB i april 2011.
Den svenske stat ejer 60 % af selskabet, og den danske stat ejer 40 %. Stemmerne er for-
delt med 50 % til hver af de 2 ejere. Post Danmark indgår som et datterselskab i PostNord
AB.
13. Post Danmark modtog frem til 2006 tilskud til at udbringe de af staten godkendte dag-,
uge- og månedsblade samt tidsskrifter til særligt lave takster på eneretsområdet. Bladtil-
skuddet udgjorde 298 mio. kr. i 2006, jf. finansloven for 2006, § 28.11.31. 2006 var det sid-
ste år, Post Danmark modtog bladtilskuddet.
14. Med den nye postlov (lov nr. 1536 af 21. december 2010) mistede Post Danmark fra
1. januar 2011 sin eneret til at omdele breve under 50 g. Formålet med loven var at sikre
fuld markedsåbning på postområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375869_0005.png
4
III. Højesterets afgørelse i spørgsmålet om diskriminerende og loyalitetsskabende
priser og rabatter
15. Vedrørende det første af de 2 punkter afsagde Højesteret dom den 15. februar 2013.
Højesteret fastslog i dommen, at Konkurrencerådet ikke havde godtgjort, at Post Danmarks
anvendelse af forskellige priser til sammenlignelige kunder på markedet for adresseløse
forsendelser udgjorde et ekskluderende misbrug af virksomhedens dominerende stilling.
Højesteret følger med dommen en præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen og omgør sam-
tidig afgørelser fra Konkurrencerådet, Konkurrenceankenævnet og Østre Landsret.
16. Det følger af Konkurrencerådets oprindelige afgørelse fra september 2004, at Post Dan-
mark i en vis udstrækning havde misbrugt sin stilling på markedet for distribution af adres-
seløse forsendelser i Danmark, fordi Post Danmark i 2003 og 2004 havde anvendt forskel-
lige priser over for selskabets egne kunder og Forbruger-Kontakts tidligere kunder uden at
kunne begrunde forskellene ud fra forskelle i omkostningerne. Denne afgørelse blev siden-
hen stadfæstet af Konkurrenceankenævnet og derefter Østre Landsret. Post Danmark an-
kede Østre Landsrets dom til Højesteret, der i februar 2009 forelagde følgende præjudicielle
spørgsmål for EF-Domstolen (nu EU-Domstolen):
1. Skal EF-traktatens artikel 82 fortolkes således, at en dominerende befordringspligtig
postvirksomheds selektive prisnedsættelse til et niveau lavere end postvirksomhedens
gennemsnitlige samlede omkostninger, men over virksomhedens gennemsnitlige inkre-
mentelle omkostninger, kan udgøre et ekskluderende misbrug, såfremt det lægges til
grund, at priserne ikke er sat på dette niveau med det formål at eliminere en konkur-
rent?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med, at en selektiv prisnedsættelse under de i spørgs-
mål 1 givne forudsætninger under visse omstændigheder kan udgøre et ekskluderende
misbrug, hvilke omstændigheder skal den nationale domstol da tage i betragtning?
BOKS 1. SAMLEDE OMKOSTNINGER VS. INKREMENTELLE OMKOSTNINGER
På foranledning af EU-Domstolen har den danske regering oplyst, hvordan Konkurrencerådet i sagen
definerer de samlede og de inkrementelle omkostninger. Ifølge regeringen er de inkrementelle om-
kostninger de omkostninger, der skønnes at falde bort på kort eller mellemlangt sigt (3-5 år), hvis
Post Danmarks aktivitet med distribution af adresseløse forsendelser falder bort. De gennemsnitlige
samlede omkostninger er opgjort som de gennemsnitlige inkrementelle omkostninger med tillæg af
en skønsmæssig fastsat andel af Post Danmarks fællesomkostninger til aktiviteter uden befordrings-
pligt. Ifølge regeringens svar til domstolen skyldes disse fællesomkostninger, at Post Danmark på
tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen i det væsentlige anvendte samme infra-
struktur og samme personale til såvel distribution af adresseløse forsendelser som til aktiviteter for-
bundet med virksomhedens befordringspligt vedrørende visse adresserede forsendelser.
Kilde: Højesterets dom, s. 35.
17. Af EU-Domstolens dom af 27. marts 2012 (sag C-209/10) fremgår det, at Domstolen –
i modsætning til den danske regering, som indgav bemærkning til støtte for Konkurrence-
rådets vurdering – fandt, at den prispolitik, som Post Danmark havde anvendt over for sine
egne og Forbruger-Kontakts tidligere kunder, ikke i sig selv kunne begrunde, at der var tale
om et ekskluderende misbrug.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375869_0006.png
5
18. EU-Domstolen tog i sin udtalelse særskilt stilling til den prispolitik, som Post Danmark
havde anvendt over for 2 af Forbruger-Kontakts tidligere kunder (kunde A og B). Da de pri-
ser, som Post Danmark havde tilbudt disse 2 kunder, oversteg Post Danmarks gennemsnit-
lige samlede omkostninger, kunne der ikke ifølge Domstolen være tale om et ekskluderen-
de misbrug.
19. EU-Domstolen tog også stilling til den prispolitik, som Post Danmark havde ført over for
en anden kunde (kunde C). Post Danmark havde tilbudt denne kunde en pris, der ikke gav
Post Danmark dækning for de gennemsnitlige samlede omkostninger, men derimod kun de
gennemsnitlige inkrementelle omkostninger for den pågældende aktivitet.
Den prispolitik, som Post Danmark havde ført over for kunde C, kunne ifølge EU-Domsto-
len ikke i sig selv kvalificere, at der er tale om et ekskluderende misbrug. Der kan kun være
tale om et ekskluderende misbrug i tilfælde, hvor det kan påvises, at priser eller rabatter fak-
tisk eller sandsynligt vil medføre eliminering af en konkurrent til skade for konkurrencen og
dermed forbrugernes interesser.
20. Ifølge EU-Domstolen gælder det, at såfremt en dominerende virksomhed fastsætter sine
priser på et niveau, der dækker de væsentligste omkostninger, vil en konkurrent, der er lige
så effektiv som denne virksomhed, i princippet have mulighed for at konkurrere på disse pri-
ser uden at lide uholdbare tab på langt sigt.
EU-Domstolen bemærkede videre, at selv hvis Højesteret måtte vurdere, at Post Danmarks
adfærd havde en konkurrencebegrænsende virkning, ville virksomheden i princippet stadig
have mulighed for bl.a. at godtgøre, at de rabatter, som Post Danmark havde tilbudt konkur-
rentens tidligere kunder, medførte effektivitetsfordele, som opvejede eller oversteg deres
konkurrencebegrænsende virkning.
21. På baggrund af EU-Domstolens udtalelse vurderede Højesteret, at Konkurrencerådet
ikke havde godtgjort, at Post Danmarks prisadfærd over for kunde C medførte eller sand-
synligvis kunne føre til en eliminering af Forbruger-Kontakt til skade for konkurrencen og føl-
gelig for forbrugernes interesser. Højesteret lagde vægt på:
at Post Danmarks gennemsnitlige priser til samtlige kunder lå over de gennemsnitlige
samlede omkostninger
at Post Danmarks kunder kunne opsige aftalerne med et varsel på 1 eller 3 måneder
uden betingelser eller sanktioner
at kunderne i praksis gjorde brug heraf.
Højesteret vurderede dermed, at Forbruger-Kontakt havde mulighed for at konkurrere med
Post Danmarks priser, hvis Forbruger-Kontakt var ligeså effektiv som Post Danmark.
22. Højesterets afgørelse af 15. februar 2013 betød, at Forbruger-Kontakt opgav den rela-
terede erstatningssag mod Post Danmark, som Forbruger-Kontakt havde vundet ved Østre
Landsret den 20. maj 2009, men som Post Danmark efterfølgende havde anket til Højeste-
ret. Post Danmark var i Østre Landret blevet dømt til at betale 75 mio. kr. i erstatning til For-
bruger-Kontakt på grund af Post Danmarks konkurrencestridige adfærd.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375869_0007.png
6
IV.
Europa-Kommissionens behandling af spørgsmålet om ulovlig statsstøtte
23. Ud over påstanden om prisdiskrimination fremførte Forbruger-Kontakt i sin oprindelige
klage fra 2003 til Konkurrencerådet bl.a. også, at Post Danmark havde gjort ulovlig brug af
statsstøtte ved at overføre midler fra eneretsområdet til det konkurrenceudsatte område,
nemlig til de adresseløse forsendelser. Konkurrencerådet afviste at behandle dette punkt
med henvisning til, at det også var indbragt for Europa-Kommissionen.
24. Transportministeriet har oplyst, at ministeriet vurderer, at den statsstøttesag, som blev
forelagt Europa-Kommissionen i 2004 er henlagt af Kommissionen. Dette baserer ministe-
riet på, at Generaldirektoratet for Konkurrence, der beskæftiger sig med postsager, har be-
kræftet over for ministeriet, at direktoratet ikke i øjeblikket har åbne statsstøttesager vedrø-
rende Post Danmark. Ministeriet har på den baggrund lagt til grund, at den omtalte stats-
støttesag mod Post Danmark er henlagt.
V.
Afslutning
25. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at beretningssagen kan afsluttes.
Lone Strøm