Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 266
Offentligt
1367873_0001.png
Borum Eshøj
Beskrivelse af området med henblik på fremtidig pleje og
formidling
Eshøj
Eshøj IV
Eshøj II
Eshøj III
Hus
Niels H. Andersen, Moesgård Museum, 8270 Højbjerg
1
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0002.png
Indhold
Indledning ........................................................................................ 3
Historie............................................................................................. 3
Nye udgravninger på Borum Eshøj .............................................. 5
Oldtidspark? ..................................................................................... 8
Genopførelse af højene ................................................................. 8
Erhvervelse af området ................................................................. 8
Andre tiltag ved Eshøj .................................................................. 9
Friluftsskuespil ......................................................................... 9
Rekonstruktion af bronzealderhus.......................................... 10
Friluftsgudstjenester ............................................................... 10
Valborgaftener ........................................................................ 10
Pleje af Eshøjarealerne ............................................................... 10
Formidling af Eshøjene ...............................................................11
Videre tiltag på arealet ................................................................... 12
HINNERUP
TRIGE
LYSTRUP
R
a
n
d
e
rs
v
e
SØFTEN
LADING
SABRO
LISBJERG
Vib
org
ve
j
ÅRHUS
BORUM
BORUM
ESHØJ
SKOVBY
Silkeborgvej
FRAMLEV
Ved Borum, vest for Århus, ligger de sid-
ste rester af en gravhøj, der var blandt de
største i Norden. I denne høj fandt man i
1870´erne tre egekister med velbevarede
begravelser. Blandt fundene er nogle fine
dragter og også flotte oldsager. Fundene
er i dag på Nationalmuseet. Fundene date-
res til bronzealderen - ca.1350 f.Kr.
Borum Eshøj er den eneste internatio-
nalt kendte arkæologiske lokalitet i Århus
Kommune.
Højen har haft en ”trist” skæbne og i dag
er kun få rester tilbage af denne høj.
Ved højen har ligget mange andre høje
fra bronzealderen. Tre af disse er siden
1988 udgravet og genopført af Moesgård
Museum.
Ved en privat donation fra Inge og Asker
Larsens Fond er det lykkedes for Moes-
gård Museum at erhverve arealerne med
gravhøjene.
Det naturskønne sted ser museet gerne
udviklet til et område, hvor mange vil kom-
me for at få en kultur- og naturhistorisk
oplevelse.
j
Borum Eshøj ligger i den vestlige del af Århus Kommune tæt op til kommunegrænserne
mod Skanderborg og Favrskov.
2
E
4
5
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0003.png
Indledning
Historie
På et højt plateau ved Borum, vestligt i Århus Kom-
mune, var der indtil 1870´erne en af Nordeuropas stør-
ste gravhøje, Borum Eshøj. I denne gravhøj, der har
haft en diameter på 38 m og været ca. 9 m høj, altså på
størrelse med Jellingehøjene, fandt man ikke mindre
end tre velbevarede egekistegrave, der har indeholdt
de ældste oldtidsdragter, vi kender fra Europa. Ege-
kisterne er dateret til ca. 1350 f.Kr. Fundet er af stor
arkæologisk og kulturhistorisk betydning, og lokalite-
ten er kendt langt uden for landets grænser. Eshøj er
således det eneste internationalt kendte fortidsminde i
Århus Kommune.
Borum Eshøj er en gravhøj, der må have været meget
markant i det østjyske område, da flere folkesagn er
knyttet til højen. I Eshøj har der således været en trold,
som ofte lå i strid med trolden i Jelshøj, der ligger i
Holme Bjerge syd for Højbjerg, og som jo også i dag
er et markant fortidsminde, der kan ses fra store dele
af Århus. Under deres kampe blev der kastet trækøller,
der ofte ramte ved siden af, hvorved søerne i Lading
og Brabrand blev dannet ved køllernes nedslag. Eshøj
skulle også have været beboet af vidunderskønne elver-
piger, og trolden i Eshøj skulle være den, der gav den
østjyske sagnfigur Svend Felding sin store styrke, der
svarede til 12 mands styrke. Sagnene fortæller også, at
Prins Buris skulle ligge begravet i Eshøj, heraf skulle
navnet Borum komme.
Den flotte og markante høj er også i tidens løb op
mod midten af 1800-tallet benyttet til afholdelse af fol-
kefester.
I 1852 begynder man at ødelægge højen, da vejvæ-
senet tager sten fra højen til anlæggelsen af Viborg-
vej. Det synes jordens ejer, gårdmand Palle Hansen i
Borum, ikke om, hvorfor han i egen person rejser til
København og får foretræde for den arkæologi-inte-
resserede kong Frederik VII. Han anmoder her om at
få højen fredet, hvilket kongen går med til. Eshøj er
således en af de første gravhøje i Danmark, der bliver
fredet, da den nye Grundlov nærmest gik imod dette,
da det var et indgreb i den private ejendomsret.
Den 1. november 1854 tinglyses en deklaration,
hvoraf det fremgik, at Eshøj ”for
Fremtiden bestan-
dig skal blive fredet i det Offentliges Tilsyn. Den skal
derfor ingensinde blive beskadiget ved Gravning eller
Pløjning eller paa anden Maade, men bestandig for-
blive urørt i sin nuværende Stand”.
Imidlertid glemte man at påføre tinglysningen, da
der blev skrevet skøder til udflyttergården Højballe-
gård, der opstod på jord frasolgt fra ovennævnte Palle
Hansens ejendom i Borum. Efter et par ejerskifter af
Fig.1: Udgravning af Borum Eshøj i september 1875. I baggrunden ser man Eshøj IV.
3
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0004.png
Fig. 2: Grundplan af Borum Eshøj teg-
net i forbindelse med udgravningen i
1875. Til højre i billedet ser man pla-
ceringen af den først fundne egebul,
den gamle kvindes grav. Imellem nog-
le stensætninger står den unge mands
egebul og i højens midte den gamle
mands egebul. Øverst i billedet en ikke
udgravet del, som indeholder det, der i
dag er tilbage af højen.
Grundplanen viser, at der i anlægget
har været mange stenkonstruktioner,
hvis formål ikke kendes. Det ses også,
at højen har været omgivet af en bred
stenkrans, et stengærde, noget man
ikke kender fra andre høje.
Det kunne være meget interessant,
om man engang i fremtiden kunne få
lejlighed til igen at udgrave denne
flade, hvor der kan forventes mange
fund og konstruktioner, bl.a. ardspor
og stolpesætninger.
gården, kom der en ny ejer, Søren Ovesen, der i april
1871 begyndte at tage jord fra højen til forbedring af
sin jord. Ved dette arbejde fandt man i højens østside en
egebul, der indeholdt skelettet af en 40-50-årig kvinde,
en særdeles velbevaret klædedragt og et meget rigt
gravudstyr. Gravfundet blev behandlet meget hårdt,
men senere samlet ind og sendt til Oldnordisk Museum
i København, skønt den nystiftede Antikvariske Sam-
ling i Århus ikke gerne ville aflevere dette enestående
fund.
Efter fundet blev man klar over, at man havde glemt
at påtegne, at højen var fredet, hvorfor fredningen
blev ophævet. Det medførte, at man i 1875 foretog en
udgravning af højen for det meste finansieret af enken
til gårdejer Palle Hansen. Ved denne lejlighed fandt
man yderligere to egekistegrave i højen, dels graven af
en ung mand og i højens centrum graven af en ældre
mand (Fig. 1 - 5).
I 1890`erne foretog Den Antikvariske Samling i
Århus yderligere gravninger i højen dog uden at finde
noget. I 1904 blev der placeret et geodætisk fixpunkt i
den lille rest af højen, der endnu ikke var blevet fjernet.
Dette punkt medførte, at højresten forblev uberørt, og
i 1937 blev højresten fredet.
Fig. 3: Fundene i den først fundne egebul - den gamle kvindes
grav.
4
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0005.png
Fig. 5: Den unge mand som han i dag er udstillet på Nationalmu-
seet.
Fig. 4: Den gamle mands egebul med liget tegnet lige efter åbnin-
gen, og til højre efter at et dækkende tæppe er fjernet.
Nyere udgravninger ved Borum Eshøj
I mange år har vi på Moesgård Museum følt, at man
ikke rigtig har kendt til den enestående lokalitet, der
ligger i Århus kommune. Dette havde bl.a. medført,
at der var rejst vindmøller på Eshøjplateauet, endog så
tæt som 100 meter fra selve Eshøj.
Museet ønskede, at man blev gjort mere opmærk-
som på, hvilket enestående sted Eshøj er, hvorfor det
blev besluttet at foretage udgravninger i en eller flere
af de overpløjede gravhøje, der lå tæt ved Eshøj (fig.
6). På sigt kunne det evt. komme på tale at lade nogle
af højene genopføre og evt. skabe en slags monument-
park på stedet.
Sammen med amatørarkæologer fra foreningen Øst-
jyske Amatørarkæologer og med kursushold fra Folke-
universitetet i Århus begyndte museet i 1988 udgrav-
ningen af det, vi kalder for
Eshøj II,
eller Johannes´
Fig. 6: Området ved Borum Eshøj
fotograferet efteråret 1987. Man
ser resten af selve Eshøj, samt tre
overpløjede høje. Disse høje blev
udgravet af Moesgård Museum i
årene 1988 til 1996. Til venstre
ses Eshøj II, i midten IV og til
højre III.
5
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0006.png
Fig. 7: Der graves i Eshøj II, mens an-
dre foretager opmålinger af Eshøj IV og
Eshøj III (til højre i billedet).
Høj, opkaldt efter amatørarkæologen Johannes Clau-
sen, der med stor iver deltog i udgravningen af højene
(fig. 7).
Allerede i 1959 var der af en skoleelev gravet i
højen, hvorved der var fundet rester af et bronzesværd,
en bæltekrog og en bronzeøkse. Udgravningen blev
standset, og museumsinspektør Georg Kunwald fra
museet placerede bl.a. en sodavandsflaske der, hvor
drengen havde gjort fundet. Det blev lovet, at museet
ville fortsætte udgravningen det følgende år.
Ved museets udgravning i årene 1988 til 1991 blev
der øverst i højen fundet sporene efter en grav, hvis
gravlagte har haft et armbånd af bronze (fig. 9 nr. D).
Midt i højen blev der fundet en stenlægning, der har
støttet en egebul, ganske som i selve Eshøj (fig. 8). På
bunden af gravlejet lå sodavandsflasken intakt, des-
uden flere dele til sværdet og en bøjlenål (fig. 9 A og
B). I højfylden fandt vi stedet, hvor bronzeøksen var
fundet, ligesom der her lå rester af en ragekniv (fig.
9 F og G). Under en stenlægning i højfoden blev der
fundet en urnegrav (fig. 9 E). Højen var ikke omgivet
Fig.8: Stenlægning der har støttet egebul placeret midt i gravhø-
jen Eshøj II. I baggrunden ses selve Eshøj.
Fig. 9: Gravfund fra Eshøj II: A, B og C sværd, bøjlenål og bælte-
krog fra den centralt placerede kiste, D armring fra den højtlig-
gende grav, E urne placeret i højfoden, F og G økse og ragekniv
der lå i højfylden.
6
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0007.png
af randsten. En fjerdedel af højen, den
nordvestlige kvadrant, blev efterladt
urørt til en fremtidig udgravning.
Under udgravningen af Eshøj II fik
vi besøg af lærer Kaj Jensen fra Sabro
Korsvejsskole. Han syntes, det var
meget interessant med vore udgravnin-
ger, hvorfor han gerne ville have lov
til, under museets ansvar, at udgrave
en anden høj. Derved blev
Eshøj III,
her også kaldet Kajs Høj udgravet. I
udgravningen deltog mange skoleele-
ver fra Sabro, samt et frivilligt valghold
med elever fra 14 til 80 år. Midt i højen
blev der også her fundet stenlægnin-
gen til en egebul, men desværre var der
ingen oldsager i graven. Under højen
blev der fundet mange flotte ardspor
fra pløjninger af området. Højen blev
gravet i perioden 1989 til 1992 (fig. 10
og 20).
Den sidste af de overpløjede høje,
der lå tæt på Eshøj, kaldes for
Eshøj IV
eller Pouls høj, opkaldt efter formanden
for Østjyske Amatørarkæologer, der
var meget aktive ved udgravningen af
denne høj efter afslutningen på Eshøj II
i 1991. Den overpløjede høj var over 1,5
meter høj, og der var store forventnin-
ger til, hvad den kunne indeholde. Det
viste sig, at der havde været en grav-
plyndring midt i højen, men at der lidt
nord for midten havde stået en egebul
næsten uden stenstøtte. Denne stenbul,
hvor få cm egetræ endnu var bevaret,
var desværre også uden gravgaver.
Interessant ved denne høj er det, at
den var omgivet af en række store rand-
sten, der op ad højsiden og foran rand-
stenene havde et stentæppe-se fig. 11.
I den nordlige del var højen lagt
ovenpå sporene efter et to-skibet lang-
hus, der oprindeligt var 19,4 m langt og
6,5 meter bredt. Huset er 14C-dateret
til cirka 2000 f.Kr., dvs. 700 år ældre
end højen, men egetømmeret, som der
er lavet datering på, kan have haft en
vis egenalder, så huset er måske et
par hundrede år yngre, end daterigen
viser. Huset er et af de bedst bevarede
der er fundet fra den tid, og hører til
blandt de ældste huse i Århus.
Fig. 10: Udgravning på Eshøj II - Kajs Høj. Denne høj var omgivet af en flot stencir-
kel, og i midten lå stenlægningen til en egebul.
5m
Fig. 11: Eshøj IV der viser stenlægninger og randsten, samt at højen i nord dækkede
over et to-skibet langhus-se udtegnet nedenfor.
7
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0008.png
Oldtidspark?
Genopførelse af højene
Området ved Eshøj er et betydningsfuldt arkæologisk
sted, hvor der er gjort væsentlige fund samt foretaget
mange undersøgelser, der har vakt megen opmærksom-
hed. Museet tog derfor initiativet til at lade de udgra-
vede høje genopføre, vel vidende at museet ikke ejede
jorden, hvorpå højene lå. Dette kunne da også kun ske
med megen velvilje fra områdets ejer gårdejer, Kristian
Hyldgaard Pedersen på Højballegård.
Den jord, der ved museets udgravninger møjsomme-
ligt er gravet op med skovl og graveske og efterfølgende
transporteret bort på trillebør, blev med gravemaskiner
igen lagt tilbage på højene (se fig. 12).
Det to-skibede langhus i nordsiden af Eshøj IV fik
egestolper (sponsoreret af Frijsenborg) placeret i de
oprindelige stolpehuller. Stolpernes længde over jorden
skulle nogenlunde markere husets væg- og taghøjde (se
fig. 13). Ved at gå indeni ”huset” får man en vis for-
nemmelse af dets størrelse.
Genopførelsen af højene har givet et markant ind-
tryk af et gravhøjsfelt og skønt det, at tre af højene er
”nye”, fornemmes en storslået stemning (fig. 14).
Erhvervelse af området
Siden midten af 1990´erne har museet årligt betalt jor-
dens ejer et beløb for leje af det areal, hvorpå vi havde
genopført højene. Imidlertid havde museet ingen
garanti for, at højene ved et ejerskifte kunne forblive
Fig. 12: Gravemaskine i færd med genopførelse af Eshøj III - Kajs
Høj.
Fig. 13: Eshøj IV-Pouls Høj, hvor egepæle markerer stedet for
hustomten, der lå dækket af højen.
Fig. 14: De tre genopførte høje ved Eshøj, set i nogenlunde samme vinkel som på fig. xx. Man ser fra venstre: Eshøj II, Eshøj IV, selve
Eshøj og Eshøj III.
8
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0009.png
som genopførte, dersom en ny ejer ikke ønskede akti-
viteter på arealerne tæt op til Højballegård. Den nuvæ-
rende jer på gården var villig til et salg af nogle hektar
omkring højene, hvilket betød, at andre omfattende
arealer af gården også skulle afhændes.
I de forløbne år har museet søgt mange forskellige
instanser om økonomisk hjælp til erhvervelse af et
areal omkring højene, således at der her kunne laves
en in-situ monumentpark. Trods velvilje fra Århus amt
og Århus kommune var det herfra ikke muligt at få
midler til erhvervelsen.
I 2004 lykkedes det at få kontakt til Inge og Asker
Larsens Fond, der i 2006 bevilligede 1,1 mio. kr. til
køb af 5 ha jord omkring Eshøj, se fig.15. Med denne
erhvervelse er det nu muligt at sikre området, samt at
lægge planer for dets fremtid.
Andre tiltag ved Eshøj
Friluftsskuespil
Udgravningerne ved Eshøj gav en del opmærksomhed,
ikke mindst blandt beboerne i Borum og Sabro. For-
uden at de deltog i udgravningen af en gravhøj, Eshøj
III, tog de initiativ til at danne foreningen ”Eshøjspil-
let”, hvis formål var at promovere bronzealderren på
Eshøjplateauet. Dette skulle bl.a. ske ved at opføre et
friluftspil ved Eshøj i juni 1993.
I løbet af vinteren 1992/93 havde flere hundrede per-
Fig. 16: Scene fra opførelse af friluftsskuespillet Boreas i som-
meren 1993 ved Eshøj.
soner fra de fire sogne, der mødes ved Eshøj, været
beskæftiget med at sy dragter og lave rekvisitter til
spillet. Spillet begyndte med fire processioner, der kom
fra de omkringliggende landsbyer, Skivholme, Lading,
Sabro og Borum, for på arealet foran højene og vores
udgravninger at opføre et spil (fig. 16 og 21). Hver af de
seks aftener omkring Skt. Hans var der omkring tusinde
tilskuere, der her fik en flot oplevelse af og introduktion
til de folk, der er gravlagt på og ved Eshøj. Til spillet
var der komponeret ny musik, der bl.a. blev fremført
af seks lurblæsere, ligesom stude gik på arealet og trak
en ard. Imponerende var det at opleve, at områdets tyre
svarede igen, når lurblæserne havde spillet!
I 1997 blev der igen opført en friluftsskuespil ved
s
Mo e
s ar
gård
eal
Eshøj III
Parkering
Eshøj IV
Hus
Eshøj II
Eshøj
t
ny
gn
he
e
nd
ve
le
højrest
oprindelig høj
Fig. 15: Området ved Borum Eshøj, der er erhvervet af Moesgård Museum (vist med rødt). Desuden ses den del af selve Eshøj, der endnu
er bevaret (omkranset med blåt) og højens oprindelige udstrækning (omkranset med gult).
9
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0010.png
Fig. 17: Eshøjhuset med en gruppe af unge mennesker, der deltog
i dets opførelse.
Fig. 18: Eshøj IV og III der er ved at vokse til i ukrudt.
højene. Foreningen Eshøjspillet, der står bag spillene,
havde også planlagt at opføre endnu et skuespil –
Cumulus – til opførelse midsommer 2006, men da det
ikke lykkedes at opnå fuld støtte (2 mio. kr.) til projek-
tet, har foreningen kort før jul 2005 aflyst opførelsen
og tilbagesendt de ca. 1,5 mio. kr., der var bevilget.
Rekonstruktion af bronzealderhus
På lokalbefolkningens initiativ blev der i 1993-94
opført en tro kopi af et tre-skibet bronzealderhus. Dette
hus ligger ude ved Eshøjvejen og giver en flot intro-
duktion til området. Eshøjhuset er den eneste kopi af
et bronzealderhus, der er opført i Jylland, og måske i
Danmark (fig. 17).
Huset er opført af ulønnet arbejdskraft, samt af grup-
per af langtidsledige og unge tilknyttet internationale
arbejdslejre organiseret ved et samarbejde melle Sabro
Undomgsskole, Sabro Korsvejsskole, Sabrospejderne
og foreningen ”Eshøjspillet”. De økonomiske midler til
huset er indsamlet lokalt. Huset drives i dag af en egen
forening, hvis formand er lærer Flemming Thisted fra
Sabro Korsvejsskole. Denne forening sørger for vedli-
geholdelse af huset samt for arrangementer, der foregår
i huset.
Senere har man ved det store hus opført en lille
”økonomibygning”, hvori der er opstillet et tørkloset.
På længere sigt vil det være ønskeligt, om der evt. kan
laves et rigtigt toilet i bygningen, især hvis området får
mange besøgende. Hertil kræves dog en del installatio-
ner, bl.a. vand og el.
Friluftsgudstjenester
I sensommeren 2007 blev der afholdt en friluftsguds-
tjeneste ved højene, og det er planen at afholde andre
gudstjenester.
Valborgaftener
Foreningen bag Eshøjhuset har genoplivet en gammel
lokal tradition med at holde Valborgaften den sidste
aften i april. Her mødes et halvt hundrede mennesker i
huset til hyggeligt samvær og afbrænding af bål.
Pleje af Eshøjarealerne
Selve Eshøj er et fredet fortidsminde, der efter amter-
nes nedlæggelse, i dag skal plejes af Århus kommune.
De genopførte høje er ikke omfattet af fredninger,
hvorfor det er museets opgave at pleje dem. Imidlertid
er det vanskeligt at overkomme dette arbejde, hvorfor
højene ofte ser ret mistrøstige ud - se fig. 18.
Det vil være ønskeligt, om pleje af de genopførte
høje kunne ske på samme måde, som det sker med
selve Eshøj, dvs. være en kommunal opgave. Det vil
nok indebære, at der skal slås græs på højene et par
gange om året.
Arealet mellem højene skal også plejes. For nuvæ-
rende har museet en aftale med Kristian Hyldgaard, at
han kan slå hø på arealet, da han ikke længere ønsker
at holde husdyr. I det højtvoksende græs har han slået
arealer fri til stiforløb. På sigt vil det være ønskeligt,
om der blev holdt ”børnevenlige” dyr på arealet. Det
vil i så fald kræve en indhegning af området samt et
ansvar for pasning af dyreholdet.
I 2007 og 2008 har Kristian Hyldgaard efter dyrk-
ning af korn sået græs på arealet.
Det er aftalt i forbindelse med erhvervelsen af
jorden, at museet skal plante et levnede hegn på græn-
sen mellem Kristian Hyldgaards jord og museets jord
ud for hans ejendom (fig. 15). Hegnet skal plantes over
en strækning på cirka 100 meter, og har lovet at det vil
ske efter høst 2008. Det vil være godt, om man sætter
planter, der også fandtes i bronzealderen. Analyser af
pollen viser, at man på den tid havde et landskab karak-
teriseret ved: birk, hassel, elm, lind, eg og ask. Det bør
aftales, hvordan planterne holdes fri for ukrudt, indtil
de har fået fat. Man kunne overveje at lave en beplant-
ning, der er mere buet end blot at sætte planterne i lige
rækker. Omkring Egtvedpigens genopførte gravhøje
har man forsøgt at genskabe et bronzealderlandskab
10
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0011.png
Fig. 19: 360 graders foto taget den 1.juli 2008 fra toppen af Egtvedpigens genopførte gravhøj. Den gruppevis anbragte beplantning
består af planter karakteristiske for bronzealderen, bl.a. hassel, eg, røn, tjørn, el og tørst.
ved at lave en beplantning, som sat i grupper, består af:
eg, hassel, tjørn, røn el og tørst.
Forud for plantning vil museet foretage en arkæo-
logisk afdækning af det 100 meter lange plantespor.
Dette skal ske med henblik på at undersøge, om der i
denne del af området skulle være spor efter forhistori-
ske aktiviteter. Ved anlæggelsen af parkeringspladsen
ved huset blev der fundet en affaldsgrube med keramik,
der kan være samtidig med aktiviteterne ved højene.
Formidling af Eshøjene
Det er planen, når arealet er tilgængeligt, at der opsæt-
tes en serie informationstavler. En omfattende infor-
mationstavle om hele områder skal placeres ved par-
keringspladsen ved indgangen til arealet. Ved huset og
ved de enkelte høje bør der opsættes mindre informa-
tionstavler. Man bør tilstræbe, at informationstavlerne
ikke skæmmer anlæggene.
Det vil være ønskeligt, om man på Eshøj IV´s nord-
side kunne lave et trappearrangement, således at besø-
gende især benyttede denne høj for at komme højt nok
op.
Man bør se på de mange levende hegn, der er i områ-
det, og som er ved at forhindre, at man kan se op til
højene, især fra Stillingvejen. Det vil være ønskeligt, at
højgruppen er synlig fra alle verdenshjørner.
Det vil være ønskeligt, om skolerne, måske under
ledelse af Sabro Korsvejsskole, fik mulighed for at
benytte området til formidling af bronzealderen. Der
kunne f.eks. laves anlæg, der muliggør maling af korn,
stegning i jordovne o.lign.
På bestemte dage skal der være adgang til bronzeal-
derhuset, gerne informeret ved skiltning.
Moesgård Museum kan nogle gange om året have
omvisninger på arealet, også informeret ved skiltning
og i dagpressen.
Der bør opsættes borde og laves toiletforhold til
besøgende.
Der skal laves aftale med vejvæsenet om opsætning
af vejskilte med Skt.Hanskors, der viser frem til områ-
det.
Fig. 20: Til højre ses den sidste rest af Eshøj. Højens oprindelige form er søgt markeret.
11
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0012.png
Videre tiltag på arealet
Man bør overveje en erhvervelse af de arealer, hvorpå
selve Eshøj lå (se fig. 15, det gule område med omgi-
velser). Efter erhvervelse bør man finde midler til en
udgravning heraf. Umiddelbart kan det se ud til, at der
endnu er bevaret 1 til 1,5 m af højen. På sigt kunne man
evt. genopføre højen med overskudsjord, eller man kan
markere dens form ved udspændte jernbånd eller lig-
nende (fig. 20). Den oplyste bonde, Palle Hansen, der
i midten af 1800-tallet kæmpede for højens bevarelse,
bør æres ved et tiltag til genskabelse af højens stor-
hed.
Fig. 21: Eshøj III - Kajs Høj. Man ser hele højen frilagt med stenlægningen der støttede egebulen. På fladen tydelige spor efter ardpløj-
ning.
12
 TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 266: Præsentationsmateriale i forbindelse med Eshøjforeningen Eshøjhusets Venners foretræde for Transportudvalget den 13/5-14
1367873_0013.png
Fig. 22: Opførelse af Eshøjspillet Boreas i juni 1992.
Fig. 23: Amatørarkæologer i færd med af frilægge stenkonstruktioner i Eshøj II - Johannes´ Høj. I baggrunden selve Eshøj.
13