TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Henvendelse af 18/4-14 fra Carl Dixen Pedersen, Greve, vedr. jernbaner og offentlige veje

Forslag til ”Lov om ændring af lov om jernbane og lov om offentligeveje”Fejlinformation i bemærkning til lovforslagets enkelte bestemmelser fra ministeriet, hvilkettil dels skyldes fejlinformation fra Banedanmark over for ministeriet og nogle kommuner.Men henvisning til det efterfølgende og vedhæftede bilag stilles følgende spørgsmål tilTransportudvalget:Sp. 1Er udvalget enig i med de fremkomne oplysninger, at § 21y i loven skal ændres, idetoplysningerne i bemærkningerne ikke er været korrekte?Sp. 2Er udvalget enig i angående høring af lovforslag, at denne ikke skal være ensidigbanerelateret, men tilføjes de i nærværende anførte myndigheder mv.?Sp. 3Er udvalget enig i med det anførte om Banedanmarks manglende opkrævning, at dehidtidige aftaler, som anført i lovens § 3, ophæves, så der er ens forhold for alleoverkørselsanlæg uanset hvornår de er ændret?Sp. 4Er udvalget enig i, at Transportministeren opfordres til, at meddele Banedanmark skalfrafalde dens krav over for Tønder kommune i relation til det anførte om ovk. 129 ogRømøvejsbro?Sp. 5Er udvalget enig i, at Transportministeren anmoder Banedanmark om at udføre ændring afsikringsforanstaltningerne i jernbaneoverkørsel nr. 78 for Sølløvvej uden nogen udgift forRoskilde kommune?Sp. 6Er udvalget enig i, at Transportministeren anmoder Banedamark om over for Esbjergkommune at frafalde alle økonomiske krav for udestående, samt allerede afholdte udgiftermed begrundelse i Banedanmarks manglende hjemmel i at pålægge Esbjerg kommune at

forlægge en dobbeltrettet sti samt udgifterne kunne være afholdt over puljen til forstærketindsats for bedre sikkerhed i overkørsler?Sp. 7Er udvalget enig i, at ved lovændring, at staten meddeler tilskud fra ”Pulje til merecykeltrafik”, hvorefter disse midler inddrages af Banedanmark ikke skal kunne forekomme?Er udvalget samtidig enig i, at Transportministeren meddeler Banedanmark, at de skalafholde alle udgifter med Århus kommunes stianlægs krydsning af overkørsel i SkraldSkov?Sp. 8Er udvalget enig i, at indtil der foreligger en lovrevision, udsendes der et midlertidigtcirkulære, der viderefører pkt. 46 i CIR nr. 132 af 06.12.1985?

Forhistorie til forslag til ”Lov om ændring af lov om jernbane og lov om offentligeveje”.Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ad pkt. nr. 17.Nærværende er resultat af henvendelser fra kommuner, Banedanmark og ministeriet,herunder aktindsigt fra ministeriet. Dette materiale ses at være grundlaget for ministerietsbemærkninger til lovforslaget.Roskilde kommune sender mail af 25. november 2010 til Transportministeriet angåendeønsket om en ny fællessti Langs Salløvvej, som krydser banen i jernbaneoverkørsel nr.78. Kommunen henviser til cirkulære nr. 132 om offentlige veje, pkt. 46 – kapitel 7, i hvilketdet fremgår, at staten betaler for ændrede sikringsforanstaltninger i relation til etanlægsarbejde for svage trafikanter. Kommunen har fået en vejledning om, at sagenbehandles i henhold til CIR nr. 132. Kommunen er villig til at betale anlægsarbejdet forstien, men finder det rimeligt, at Banedanmark betaler for nødvendig ændring afsikringsforanstaltninger, herunder udgifter til banevagt, sikkerhedsplan etc. På dettegrundlag anmoder kommunen Transportministeriet om at afgøre udgiftsfordelingen.(Se bilag nr. 2.2.0)Banedanmark sender mail af 26. november 2010 til Roskilde kommune, hvor det oplyses,at Banedanmark betaler for ændring af signalernes placering, mens alle andre udgifter,herunder jernbanesikkerheden, betales af skadevolderen Roskilde kommune.(Se bilag nr. 2.2.1)Transportministeriet sender mail, dateret 6. april 2011 til Banedanmark, hvordepartementet meddeler enighed i, at udgiften til ændringerne isikkerhedsforanstaltningerne i dette konkrete tilfælde, skal afholdes af Banedanmark, jf.cirkulære nr. 132 af 6. december 1985. Men ministeriet er usikker om dette også omfattertil sikkerheden ved udførelsen, banevagt mv.(Se bilag nr. 2.2.2)Banedanmark svarer Transportministeriet med mail, dateret 12.04.2011. Svaret forholdersig ikke konkret til spørgsmålet.(Se bilag nr. 2.2.3)

Transportministeriet forespørger 4 måneder efter Banedanmark om skadevolderprincippettelefonisk d. 12.08.2011, som meddeler, at de altid har fulgt skadevolderprincippet ogsåledes aldrig har været inde i en vurdering af, om et projekt i en overkørsel har væretudført af (vej-)trafiksikkerhedsmæssige hensyn.Det vil sige en klar tilkendegivelse af, atBanedanmark tilsidesætter lovgivningen i CIR nr. 132.(Se bilag nr. 2.2.4)Ministeriet sender mail af 27.11.2011 til Banedanmark. I mailen gengives § 86, stk. 5 medanmodning om oplysning angående, hvornår Banedanmark har ændret praksis og erbegyndt at følge skadevolderprincippet fuldt ud.(Se bilag nr. 2.2.5)Banedanmark sender mail af 12.10.2011 til ministeriet, hvor der reelt ikke svares konkretpå ministeriets spørgsmål om, i hvilke projekter, skadevolderprincippet er håndhævet overfor vejbestyrelserne.(Se bilag nr. 2.2.6)Ministeriet lader d. 20.20.2011 svarudkast til Roskilde kommune vende hos Banedanmark.(Se bilag nr. 2.2.7)Transportministeriet sender brev, dateret 3. november 2011 til Roskilde kommune, somsvar på kommunens henvendelse 25. november 2010, hvilket vil sige svaret kommer ca. 1år efter henvendelsen!! Ministeriet oplyser, at de har foretaget en almindelig lovfortolkning.Den kommunikation der har været mellem ministeriet og Banedanmark, har intet med enlovfortolkning at gøre, hvilket er bekræftet af juridisk ekspertise i vejjura.Et cirkulære (i nærværende sag CIR nr. 132) er bindende for den/dem, det er rettet mod.Typisk en instruks fra en overordnet (en minister) til en eller flere underordnedemyndigheder (styrelser/direktorater etc.). Inden for det statslige hierarki har et cirkulærehjemmel i over-/underordnelsesforholdet. Uden for – eksempelvis, hvis der er tale om etcirkulære fra en minister til kommuner – kræver det, at cirkulæret har hjemmel i en lov –det har CIR nr. 132.Ministeriet anmoder ikke Banedanmark om en konkret dokumentation med angivelse af,hvilke projekter, hvor CIR nr. 132 ikke er fulgt i relation til nye cykelsti/fortov projekter.Ministeriet lader blot ”lægge-til-grund”, hvad Banedanmark har oplyst. Ministeriet anmoderikke Vejdirektoratet om at udtale sig om Banedanmarks oplysninger, vel vidende atVejdirektoratet i henhold til lovgivning skal tage stilling til projektændringer iBanedanmarkoverkørsler.

Tilsvarende anmoder ministeriet ikke Vejdirektoratet om CIR nr. 132 er fulgt vedPrivatbanernes overkørselsanlæg. I relation til CIR nr. 132 gælder det for overkørsleruanset om de er beliggende på Statsbane- eller Privatbanestrækninger.I bilag 3 er en uddybning af CIR nr. 132 samt en stillingtagen til Banedanmarks håndteringved større ombygninger i relation til CIR nr. 132.Med henvisning til bilag nr. 2.2.9 ses, at Vejdirektoratet ved Privatbanerne haradministreret i overensstemmelse med CIR nr. 132.Af bilag 2.2.12 fremgår af pkt. 1, at der ved undertegnedes egne oplysninger ved høringhos kommuner og Banedanmark, er etableret 21 nye stianlæg uafhængig af andrevejændringer gennem overkørsler på Statsbane- og Privatbanestrækninger. Ved 2 afanlæggene har Banedanmark ikke villet afholde udgifterne til trods for vejledning fraVejdirektoratet. Det vil sige, at ca. 90% af de nye stianlæg har staten afholdt udgifterne.Både ministeriet og Banedanmark bruger termen ”skadevolderprincippet” tilsvarendebegrebet i en bilforsikring. ”Skadevolderprincippet” har intet med ændringer i enjernbaneoverkørsel. De vejændringer, der er kendte, ved og i jernbaneoverkørsler, har alleværet trafiksikkerhedsfremmende.Når en vejbestyrelse anlægger nye cykelstier/fortove for at separere ”bløde” trafikanter frade ”hårde” eller ved omprofilering af kørebanen med en midterhelle før overkørslen, somhindrer frontal kollision mellem motorkøretøjer, er hastighedsdæmpende, hindrerdiagonalkørsel ved halvbommeanlæg eller er så bred, at der kan opstilles vejsignaler for attydeliggøre overkørslen, så er det en trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning, nåroverkørselsanlægget er aktiveret eller ikke.Dette er i god overensstemmelse med færdselssikkerhedskommissionens handlingsplanersiden 1988 for at reducere ulykker på vejen, Transportministeriets ”Mere trafiksikkerhed opvejene”, juni 2006, Havarikommissionen for vejtrafikulykkers rapporter etc. for udformningaf veje.Modsat forøges sikkerhedsrisikoen foranlediget af togtrafikken, når spærretiden forvejtrafikanterne øges ved hastighedsopgradering af toghastigheden og øget togantal.Med hensyn til udgifterne til banevagt, sikkerhedsplaner, sporspærring,projektgodkendelse, ændring af overkørselsbelægning, udskiftning af andrevejsignalmaster til eftergivelige end de master, der ændres/nye i forbindelse med et nyt

stianlæg igennem en jernbaneoverkørsel etc., er det udgifter som er vejbestyrelsenuvedkomne.I den forbindelse kan henvises til bilag 5, side 2, andet afsnit, hvorledes disse udgifter erhåndteret igennem krydsningsloven. Endvidere er banereglerne om banevagt,sikkerhedsplaner etc., har Banedanmark tilsyneladende administreret som om de havdebindende karakter for de kommunale vejbestyrelser uden der er foretaget DUT-vurdering irelation til justering af det statslige bloktilskud. Tilsvarende er det de nævnte udskiftningeraf eksempelvis vejsignalmaster, hvilke er i overensstemmelse med Banedanmarks interneanlægsbestemmelser SODB, som tilsvarende ikke er blevet vurderet i henhold til DUT-princippet.Der er således umiddelbart ikke hjemmel til for Banedanmark at opkræve disse udgifter,hvilke ikke har været meningen i relation til CIR nr. 132.Når der i CIR nr. 132 anføres: ”Tilsvarende betaler staten forbedringer og ændringer afsikringsforanstaltninger for anlægsarbejder, der ikke har til formål at forøge kapaciteten afmotorkøretøjer, men f.eks. at sikre de svage trafikanter med cykelstier og fortove”, så er”betaler” naturligvis underforstået alle banerelaterende udgifter i forbindelse medstianlægget.Ved Privatbanerne er de kommunale vejbestyrelser ikke pålignet ovennævnte udgifter.Sammenfatning:I forbindelse med forberedelserne til lovforslaget har ministeriet begået den ene efter denanden faktuelle fejl. Nogle af fejlene har baggrund i, at Banedanmark har meddeltfejlagtige oplysninger i relation til CIR nr. 132.Alle disse fejl kommer til udtryk i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, adpkt. nr. 17, hvor der anføres:”Det foreslås, at den instans, der forårsager et anlægsprojekt i en overkørsel også er der,der skal afholde udgifterne til de ændringer i sikkerhedsforanstaltningerne, der erpåkrævet for at overkørslen lever op til gældende sikkerhedskrav. Det gælder udgifter tilbåde ombygning/forbedringer og etablering af helt nye sikkerhedsforanstaltninger.”Det næste anførte er i den grad en alvorlig fejl:”Ordningen svarer til den, der findes i dag…”

Det gør den ikke på nogen måde.Høring:I ”Bemærkninger til lovforslaget” ad pkt. 8 ”Høring” oplyses at lovforslaget er sendt i høringhos følgende myndigheder. Det er i alt 93. Heraf er ca. 50 direkte skinnerelateret.Men høringslisten har en alvorlig fejl idet, at de vejrelaterede myndigheder mv. ikke er pålisten:Det er de 52 kommuner, hvori der er jernbaneoverkørsler. (Det er typisk, når der tales medkommuner, er der ingen der kender til lovændringerne i relation til jernbaneoverkørsler)VejdirektoratetDansk Cyklist ForbundRådet For Sikker TrafikDansk Transport & LogistikDanske BusvognmændFDMKommunalteknisk ChefforeningDTU TransportDansk Trafik TeknikTrafitecHavarikommissionen for VejtrafikulykkerRigspolitietPolitiforbundetAngående ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” ad pkt. nr. 17 skal derlangt mere uddybende forklaringer og begrundelser til ændringerne.Jernbaneoverkørsler er et meget ”lukket” område med specielt meget få specialister påvejsiden.

Drift- og vedligeholdelsesudgifterVidereførelse af eksisterende overenskomsterIndledningsvis kan henvises til bilag 5, side 5, afsnit 2 og 3, der viser hvor ringe styr DSBhavde på drift- og vedligeholdelsesudgifterne. Der er en manco på ca. 12 mio. kr. i 1985-priser til vejsiden.Hvor mange overkørselsanlæg, der er fremmedejet på Banedanmarkspersonbanestrækninger kendes ikke præcist. På en liste fra 14.08.1985 revideret medhensyn til nedlæggelse, overdragelse til andre baner og DSB er der 9 overkørsler tilbage.Men det er også konstateret i den løbende sagsbehandling, at der er flere fremmedejetoverkørsler, der ikke er medtaget på listen.I forbindelse med en aktuel sag på en fremmedejet overkørsel i 2004 kunne derkonstateres, at der ikke var så langt, som kommunen kunne se tilbage til år 2000,modtaget opkrævninger på drift- og vedligeholdelsesudgifter.Ved en aktuel rundspørge til kommunerne er der ikke en eneste, der har registreretopkrævninger fra Banedanmark på statsbanestrækninger. Der er blevet registreretopkrævning på de fremmedejet anlæg på Privatbanerne, der blev overdragetBanedanmark pr. 01.01.2012.Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerMed henvisning til bilag 1, venstre spalte, nederst ad pkt. 3 anføres, at lovforslaget vilmedføre en beskeden mindre udgifter for kommunerne osv.Ministeriet meddeler ved brev af 30.03.2012 til KL angående ”Økonomiske konsekvenseraf forslag til lov om ændring af lov om jernbane og lov om offentlige veje”.De årlige omkostninger forbundet med at drive og vedligeholde en overkørsel er afBanedanmark estimeret til 100.000 kr. pr. overkørsel.Det kan oplyses, at, ved Privatbanerne, for fremmedejet anlæg, blev opkrævet i 2011 enstandardudgift dækkende udgifter til bl.a. arkiv, tegningsretning, uddannelse etc. på ca.15.000 kr. pr. overkørsel. Herudover betalte ejerne kun de direkte udgifter til reparation, eletc. For de af Vejdirektoratet ejede overkørselsanlæg var gennemsnitsudgiften 40.000 kr.Der er vist et behov for en nærmere økonomisk vurdering af Banedanmarks udgifter,herunder hvorledes driften udføres.

Tønder kommuneJernbaneoverkørsel nr. 129 for BorgumsvejFejlinformation fra ministeriets og Banedanmarks sideDer henvises til bilagene nr. 2.2.13-2.2.17.På baggrund af en henvendelse fra Tønder kommune d. 17. august 2012 til ministerietoplyser kommunen, at der er anlagt en dobbeltrettet cykelsti i projektet, og i henhold til CIRnr. 132 af 06.12.1985, kapitel 7, kan Tønder kommune læse, at udgiften afholdes afstaten, hvis ændringen af overkørslen udføres for at sikre de ”bløde” trafikanter og det vardet, der var hovedessensen med projektet.Ministeriet fremsender ved mail d. 13.09.2012 til Tønder kommune, hvori det fremgår, atBanedanmark har oplyst, at stibomanlægget blev taget i brug d. 9. februar 2012. På dettidspunkt var vejlovens bestemmelser om overkørsler stadig gældende og det er derfor detregelsæt, vi foretager en fortolkning af.Transportministeriets departement har i en tidligere sag taget stilling til spørgsmålet omanvendelse af CIR nr. 132 af 6. december 1985. Jeg vedlægger en kopi af vores brev tilRoskilde kommune.Af brevet fremgår det, at cirkulærets undtagelse til skadevolderprincippet er fortrængt af enmere end 25 års fast praksis.Det er derfor vores vurdering, at udgiftsfordelingen i denne sag bestemmes afskadevolderprincippet.Bemærkning:I lighed med det tidligere omtalte brev af 3. november 2011 til Roskilde kommune, hvorider til sidst i dette brev i lighed med ovennævnte mail til Tønder kommune anføres: ”Pådenne baggrund er det departementets vurdering”, det vil sige der ikke er truffet enafgørelse.Roskilde kommunes jurist har talt med ministeriet, som meddeler, at det ikke er enafgørelse, men deres vejledende udtalelse. Hvis kommunen vil videre med sagen, skalkommunen få Banedanmark til at træffe en afgørelse, som der så kan klages over tilministeriet.

Kommunen har hele tiden afvist at betale med henvisning til CIR nr. 132. Banedanmarkhar ingen hjemmel eller ministeriel afgørelse til at gøre andet.Tønder kommune afvises over for kammeradvokaten ved mail af 28.03.2014, at deresklients fremsatte betalingskrav som uberettiget.Til sidst i mailen bemærker kommunen, at den naturligvis ønsker en konstruktiv dialogmed Banedanmark og vil derfor indbyde til et møde indenfor 14 dage. (Se bilag 2.2.16).Denne indbydelse besvarer kammeradvokaten d. 7. april 2014 med en stævning tilSønderborg ret!!Nærværende sag er løbet alt for sent i gang fra Banedanmarks side over for Tønderkommune inden sporombygningen skulle iværksættes ultimo juni 2011.For de overkørsler, der skal ombygges for Banedanmarks regning blev allerede indkaldt tilmøde d. 01.10.2010. Kommunen skal naturligvis have tid til projektudformning samtoverblik over økonomien, om udgifterne kan indpasses for budget 2011.Banebro for underføring af RømøvejUd over det i bilag 2.2.15 anførte ligger de udførte arbejder, betegnes som nykonstruktion, som følge af, at toghastigheden planlægges hævet fra, de ved broensetablering i 1970, 75 km/t til 120 km/t. Den nye konstruktion ligger langt ud over, hvad derkunne forventes ved overenskomstens indgåelse. Der er ikke på noget tidspunkt opkrævetdrift- og vedligeholdelsesudgifter.Cykelstikrydsning af Grenåbanen i Skrald SkovSom det fremgår af bilag 2.2.18 har Vejdirektoratet d. 15. juli 2013 givet tilsagn om tilskudfra ”Pulje til mere cykeltrafik”.Men med den lovændring, der er sket med ”Lov om ændring af lov om jernbane og lov omoffentlige veje” ad § 21y betyder, at det tilsagn om tilskud som Vejdirektoratet har meddelt,vil blive inddraget af en anden statslig myndighed ved Banedanmark, når stien skal krydsebanen.Det fremmer ikke intentionerne med ”Pulje til mere cykeltrafik”.Esbjerg kommune, sti langs Nørremarksvej

Krydsning af Bramming-Tønder banenAf bilag 2.2.19 fremgår Esbjerg kommunes brev til Banedanmark med de faktuelleoplysninger.Det er korrekt kommunen ikke på noget tidspunkt har fået objektiv forvaltningsmæssigvejledning om lovgivning, regler mv. om jernbaneoverkørsler.Til det af kommunen anførte, skal tilføjes to forhold:1. I december 2010 vedtog Folketinget at forstærke indsatsen for bedre sikkerhed ioverkørsler ved aftalen ”Forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedresikkerhed i overkørsler” af 16. december 2010.I screeningsrapporten er sikring af den eksisterende dobbeltrettet cykelsti medautomatiske bomme slet ikke omtalt til udførelse i rapporten. I det udarbejdedeExcel-ark, bilag 3, er sikringen med stibomme fremgår ingen prioriteringsgruppe.Er årsagen den, at overkørslen er ”fremmedejet”, hvilket må betvivles kraftigt, idetder ikke foreligger dokumentation for, at der i de seneste 20 år er opkrævet drift- ogvedligeholdelsesudgifter.Det ses ingen steder anført, at de tilstillede midler ikke må anvendes på”fremmedejede” overkørsler.For en cyklist er det fuldstændig ligegyldigt, hvem der ejer overkørslen, det drejersig om sikkerhed for den pågældende.Ikke sikrede dobbeltrettet cykelstier med halvbomme har været anset som noget afdet mest farlige. Der er i overkørslen et kendt uheld. På dette tidspunkt var dencyklistsluse, som fremgår af overenskomsten fjernet. Der ses ikke at være nogengodkendt dispensation til at fjerne sikkerhedsforanstaltningen.Det er en særdeles alvorlig fejl.Det fremgår af vurderingsskemaet, at stien har en af de største trafikmængder afbløde trafikanter i hele Esbjerg kommune. Denne sti burde ligge i toppen for at fåmidler fra den af Folketinget afsatte pulje til forbedret sikkerhed overkørsler.I Svendborg er anvendt midler til at et ”fremmedejet” overkørselsanlæg?