Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 21
Offentligt
SEPTEMBER 2013MICROSOFT DANMARK
DEN ALTERNATIVETRÆNGSELSKOMMISSIONWHITE PAPER
ADRESSE
COWI A/SParallelvej 22800 Kongens Lyngby
TLFFAXWWW
+45 56 40 00 00+45 56 40 99 99cowi.dk
SEPTEMBER 2013MICROSOFT DANMARK
DEN ALTERNATIVETRÆNGSELSKOMMISSIONWHITE PAPER
PROJEKTNR.DOKUMENTNR.VERSIONUDGIVELSESDATOUDARBEJDETKONTROLLERETGODKENDT
A043498A043498-22.020. september 2013SVTJ/JILI/VIFOOLEKVIFO
DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION
5
INDHOLD1233.13.23.3455.1BaggrundKonklusionTal og fakta om trængselDefinition af trængselTal om trængsel i hovedstadsregionenTal om trafik i hovedstadsregionenAlternativer til infrastrukturinvesteringerOmkostninger og effekterOmkostninger779101012182020
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
1
Baggrund
Microsoft har bedt COWI om at udarbejde et White paper, der indeholder ideer tilløsningsforslag i forhold til trængselsproblemerne i Hovedstadsområdet baseret påpåvirkning af efterspørgslen efter transport.Tesen for undersøgelsen har været, at staten som et alternativ til at investere i dyrtransportinfrastruktur for at reducere trængslen kan investere i teknologi, der gørdet muligt at arbejde hjemmefra. Det vil betyde, at medarbejdere beskæftiget påkontor- og vidensarbejdspladser har mulighed for enten at arbejde hjemme nogledage om ugen eller at have fleksible mødetidspunkter. Det vil igen bidrage til atreducere myldretidstrafikken og trængslen på indfaldsvejene i hovedstadsområdet.Dette notat sammenfatter COWIs beregninger og delresultater af en spørgeunder-søgelse vedrørende danskernes transportønsker gennemført som led i projektet.
2
Konklusion
På årsbasis bliver der brugt ca. 29 millioner timer i trængsel på vejene i hoved-stadsområdet. Den tid, der bruges i trængsel, kunne i princippet blive anvendt på atarbejde, på at dyrke fritidsinteresser, på at være sammen med sin familie, eller påen række andre formål. Hvis man opgør værdien af tiden i kr. og øre, svarer det tilet samfundsøkonomisk tab på 8½ mia. kr. om året. Af de 8½ mia. ligger ca. 4,8mia. i myldretiden.1,I dette White paper har vi set på mulighederne for at reducere trængslen ved at til-rettelægge arbejdstiden anderledes for pendlerne. Mere specifikt, hvorvidt en øgetinvestering i moderne teknologier, der muliggør fleksible mødetider og hjemmear-bejde reelt har et potentiale for at reducere trængslen. Det vurderer vi, det har, for-di:
›››
Størstedelen af trængslen findes i myldretiden om morgenen og om eftermid-dagen på hverdage.Størstedelen af køretøjerne i myldretiden er biler med personer på vej til og fraarbejde.Størstedelen af de personer, der sidder i bilerne i myldretiden, gør det, fordideres arbejde ikke giver mulighed for fleksibilitet. Størstedelen af de personer,der mangler fleksibilitet i deres arbejde, peger på, at deres arbejdsgiver ikkegiver mulighed for hjemmearbejde.
I efterårsferien er der stort set ingen trængsel i morgenmyldretiden i hovedstadsom-rådet. Efterårsferien er således et eksempel på en trafiksituation, hvor der er langtmindre trængsel end i en gennemsnitlig uge. COWIs beregninger i trafikmodellen
1
Transportministeriet (2012):Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen.
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
8/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER
OTM viser, at på en dag i efterårsferien er der ca. 18 % mindre trafik, end der er påen gennemsnitlig hverdag uden for ferien. Der køres ca. 477.000 køreture i mor-genmyldretiden på en gennemsnitlig hverdag i hovedstadsområdet uden for ferien.For at opnå en trafiksituation som i efterårsferien skal således ca. 80.500 køretureflyttes så de ligger uden for myldretiden eller slet ikke gennemføres.Spørgsmålet er, hvad der mere konkret skal til for at reducere trafikken i morgen-myldretiden. Vi har valgt at søge efter svar inden for offentlige sektor, fordi staten,regionerne og kommunerne selv har direkte indflydelse på arbejdets organisering.Baseret på arbejdsmarkeds- og pendlingsdata fra Danmark Statistik vurderer vi, atder er godt 360.000 fuldtidslønmodtagere, der pendler til arbejde i hovedstadsregi-onen. 37 % af de fuldtidsansatte lønmodtagere i hovedstadsregionen (132.975) eroffentligt ansatte. Hvis de offentligt ansatte har den samme grad af fleksibilitet somden gennemsnitlige lønmodtager, vi har interviewet, så er ca. 47.220 offentligt an-satte nødt til at være på deres arbejdsplads på bestemte tidspunkter, fordi deres ar-bejde ikke giver mulighed for hjemmearbejde og/eller de ikke har de nødvenlige it-ressourcer til at arbejde hjemmefra.2Hvis vi forudsætter, at ingen offentligt ansatte i dag har sådanne teknologier til rå-dighed, kan etablerings- og driftsomkostningerne ved at udstyre 47.220 offentligtansatte med pc, tablet, smartphone, programmel og internetforbindelse opgøres til ialt ca. 400 mio. kr. årligt, svarende til 8.500 kr. pr. person. Det er dog vanskeligt atvurdere, hvor stort behov for investeringer, der vil være, fordi en del allerede i dager i besiddelse af fuldt funktionsdygtige hjemmearbejdspladser.Når ikke alle medarbejdere er fysisk til stede på arbejdspladsen samtidigt vil dermedfølge øgede omkostninger til koordinering og planlægning. Endelig kan selveomstillingsprocessen til de nye arbejdsformer, hvor medarbejdere arbejder hjemmeeller møder på fleksible tidspunkter, være forbundet med omkostninger.På den anden side er der en række fordele ved, at alle ikke er fysisk til stede på ar-bejdspladsen samtidig, herunder sparede omkostninger til kontorpladser.Mulighederne for at arbejde hjemme, mens man f.eks. passer et sygt barn eller ven-ter på el-installatøren vil også blive forøget, hvis flere medarbejdere har den nød-vendige teknologi og arbejdsredskaber til rådighed hjemme.Nærværende analyse konkluderer dog samlet set, at hvis 47.220 offentligt ansatte iHovedstadsregionen undlader at køre i bil i myldretiden, f.eks. ved at arbejdehjemme, ville det spare samfundet for ca. 2,8 mia. kr. årligt i trængsel. Hvis denprivate sektor på samme måde kunne gøre øget brug af fleksible arbejdstider, kun-
Baseret på en online interviewundersøgelse har vi beregnet, at ca. 36 procent af lønmod-tagerne kører bil i myldretiden, fordi de skal være på deres arbejdsplads på bestemte tids-punkter, fordi deres arbejdsgiver ikke tilbyder mulighed for at arbejde hjemmefra, eller deikke har de nødvendige it-ressourcer til at arbejde hjemmefra.
2
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 9/21
ne der opnås en endnu større reduktion i trængslen og en tilsvarende større bespa-relse for samfundet.Hvis man sammenholder investeringen i moderne teknologi, der muliggør fleksi-belt arbejde med investeringer i traditionel, fysisk transportinfrastruktur, er det me-get billigere at investere i hjemmearbejdspladser. For eksempel koster det 9 mia.kr. at etablere Ring 5, og 2,4 mia. kr. at udvide Helsingørmotorvejen. De 400 mio.kr., som det vil koste at udstyre godt 47.000 offentligt ansatte med moderne tekno-logi, svarer næsten til det, det koster i engangsbeløb at udvide Helsingørmotorvejenfra 2 til 3 spor over en fire kilometers strækning.En mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet er dog ikke et ”enten-eller” i forholdandre tiltag for at reducere trængslen. Tværtimod vil effektiviteten af f.eks. road-pricing blive forbedret, hvis flere pendlere har et reelt alternativ til at befinde sig påvejene i myldretiden f.eks. at arbejde hjemme.Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort at få flere offentligt ansatte og privat ansat-te til at lægge bolig-arbejdsrejsen uden for myldretiden. Det kræver en ændring iden måde, man arbejder på, hvis hjemmearbejde og reelt fleksible mødetider skalkunne lade sig gøre. Desuden er det vanskeligt at målrette en investering i hjemme-arbejdspladser, så man kun giver hjemmearbejdsplads til dem, der vil holde op medat rejse i myldretiden, fordi de har fået mulighed for at arbejde hjemme.Der er dog eksempler på virksomheder, der har gennemført en sådan omstilling, oghvis medarbejdere i dag tilbringer en stor del af deres arbejdstid i hjemmet. HosMicrosoft Danmark er arbejdet i dag tilrettelagt således, at interne møder forventesplaceret på to bestemte ugedage. Medarbejderne styrer selv, hvor og hvornår derarbejdes, og det er almindeligt at deltage i møder via computeren. De fleste møderindkaldes både som et fysisk og et virtuelt møde. Den enkelte spørger snarere sigselv: ’Er der en god grund til at tage på kontoret i dag?”, i stedet for at spørge:”Kan jeg arbejde hjemmefra i dag?”. Forudsætningen for, at dette kan lykkes erdog, at medarbejderne har de nødvendige it-ressourcer, at organisationen er opti-meret i forhold til at udnytte fleksibiliteten samt at det er en accepteret del af ar-bejdskulturen. Resultatet er, at trængsel sjældent er et problem for medarbejderne.Konklusionen er, at der er et potentiale i at reducere trængslen ved en mere fleksi-bel tilrettelæggelse af arbejdet. Der er eksempler på arbejdspladser, hvor arbejdeter tilrettelagt på en måde, så trængsel ikke er et problem. Det tyder på, at for enrække viden- og kontorarbejdspladser kan potentialet realiseres. Der er omkostnin-ger forbundet med en omstilling til mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Menandre måder at reducere trængslen på kan være endnu dyrere. Hertil kommer, atandre tiltag til at reducere trængslen, f.eks. road-pricing, kan blive mere effektive,når pendlerne har bedre muligheder for at forskyde deres rejser til væk fra myldre-tiden.
3
Tal og fakta om trængsel
I dette kapitel beskriver vi først, hvordan trængsel defineres. Dernæst beskriver vitrængslen og trafikken i hovedstadsregionen.
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
10/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER
3.1
Definition af trængsel
Trængselskommissionen har valgt at definere trængsel på følgende måde:”Trængsel er et overordnet udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed somfølge af interaktionen mellem trafikmængden og trafiksystemets kapacitet.”Den nye definition gør det således mere klart, at trængsel også kan skyldes andrefaktorer end mængden af trafik, eksempelvis dårligt indstillede lyssignaler, vejar-bejde eller manglende kapacitet på jernbaner eller på veje.Trængsel kan reduceres ved enten at øge kapaciteten i transportsystemet, i form afforbedring eller udbygning af infrastrukturen, eller ved at begrænse trafikmæng-derne, dvs. efterspørgslen efter transport.I denne rapport benyttes trængselskommissionens definition af begrebet trængsel.
3.2
Tal om trængsel i hovedstadsregionen
Trængsel kan opgøres på flere forskellige måder. Tilgangen i denne rapport er at sepå den faktiske hastighed i transportsystemet sammenlignet med den tilladte ellerpraktisk mulige hastighed. Med denne opgørelsesmetode tyder det på, at trængslenpå vejnettet i Hovedstadsregionen var på 128.000 køretøjstimer om dagen i 2010,jf. Transportministeriet (2012).3Set på årsbasis betyder det, at ca. 29 millioner ti-mer er blevet brugt i trængsel på vejene i hovedstadsområdet. Det svarer til et sam-fundsøkonomisk tab på 8½ mia. kr. om året. Hertil kommer det samfundsøkonomi-ske tab fra afledte effekter som DTU4har opgjort til at være i størrelsesordenen30.000 timer pr. hverdagsdøgn, svarende til yderligere 1½ mia. kr.
Transportministeriet (2012):Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen.DTU Transport (2012): Vejtrængsel – Hvor, hvornår, hvor meget? Notat til Trængsels-kommissionen.4
3
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 11/21GSELSKOMMISSION
Tabel 3- Beregnet antal forsinkelsestimer for køretøjer i Hovedstadsregionen per hverdag-1hverdags-døgn i 2010 - opdelt på køretøjstypeKøretøjstimerMyldretidsperio-der73.54554.68014.3604.504Øvrige dagtimerSamlet
I altHeraf personbilerHeraf varebilerHeraf lastbiler
54.47238.45210.0985.922
128.01793.13224.45910.427
Kilde: Transportministeriet (2012): Trængselsindikatorer for HovedstadsregionenTrængselsindikatorerOmkring 60 % af trængslen finder sted i myldretiden om morgenen og om efteefter-middagen, mens resten finder sted i de øvrige dagtimer. Trængslen om morgenenfindes både på indfaldsvejene til København og i centrum af København, menstrængslen i dagtimerne stort set kun findes i centrum af KøbKøbenhavn, jf. DTUTransport (2012). Trængselskommissionens arbejde indeholder detaljerede oplyoplys-ninger om trængslen i hovedstadsregionen, jf.http://www.trm.dk/da/temaer/tr%C3%A6ngselskommissionen/http://www.trm.dk/da/temaer/tr%C3%A6ngselskommissionen/.I ferieperioderne er trængslen betydeligt reduceret. I efterefterårsferien er der f.eks. stortset ingen forsinkelser om morgenen på vejene mod København. Figuren neden forviser de daglige forsinkelser på hverdage i perioden septemberseptember-oktober 2011.F.eks. mistes der på en gennemsnitlig hverdag uden for ferien dagligt c 1-3 timerca.i trængsel i alt for trafikanter på (60 170 minutter) på strækningen Allerød(60-170Allerød-Utterslev Mose, mens der stort set ikke mistes nogen tid i efterårsferien, jf. Figur3-1.Figur 3- Forsinkelse i morgenmyldretiden i september og oktober 2011-1
Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra Vejdirektoratet.
Reduktionen i trængslen i efterårsferien sker samtidig med, at trafikken er reducreduce-ret med 18 %. For at opnå en trafiksituation, der svarer til ferietrafik, er der såledesbehov for at få omkring hvert femte køretøj ud af morgentrafikken.
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
12/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPERGSELSKOMMISSION
I 2001 var det daglige antal forsinkelsestimer opgjort til ca. 96.600 kørkøretøjstimer,hvor det samlede antal forsinkelsestimer på et hverdagsdøgn i 2010 er ca.128.000.Der er således sket en stigning i trængslen på ca. 33 % fra 2001 til 2010.
3.3
Tal om trafik i hovedstadsregionen
Over perioden 20012001-2010 er transportarbejdet i hovedstadsregionen steget med ca.dstadsregionen13 %. Det dækker over en kraftig stigning indtil 2006, hvorefter transportarbejdetfaldt igen.Figur 3-2 Index for transport i Hovedstadsregionen
Kilde: Transportministeriet (2012): Trængselsindikatorer for HovedstadsregionenndikatorerEn gennemsnitlig hverdag køres der i Hovedstadsområdet i runde tal 450.000 kørkøre-ture i morgentrafikken mellem kl. 6og 9. I Tabel 3-2 fremgår de trafikmængder, vihar beregnet for en gennemsnitlig hverdag ved hjælp af trafikmodellen OTM. Lidtunder halvdelen af køreturene består af pendling i personbil.
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL TechnologiesBCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
Tabel 3-2 Antal køreture i morgenmyldretiden i hovedstadsområdet, 2012, gennemsnitlig hverdagKøreture - personbilerTidsbåndTil arbejdeTil uddannelseTil indkøbTil fritidAndetIkke bolig-baseret2.50012.09025.84640.436ErhvervVarebilerLastbilerI alt
kl. 06-07kl. 07-08kl. 08-09Morgenmyldretid (kl.6-9)
43.11087.81179.774210.695
3845.9439.57315.900
4351.4553.6425.532
6.25120.71935.28162.251
5.62911.60917.79335.031
10.29423.36723.68657.347
4.3117.2548.46720.032
72.915170.248204.062447.225
Kilde: Egne beregninger på trafikmodellen OTM.
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 15/21
Tabellen viser også, at køreture til fritidsformål er den næststørste kategori af tur-formål. 62.251 ture ud af de 447.225 ture, der køres i morgenmyldretiden, anven-des til fritidsformål. Dernæst kommer ture med varebiler, der udgør 57.347 ture imorgenmyldretiden.Hvorfor vælger nogle at sidde i kø i trafikken i myldretiden? Hvorfor vælger deikke rejse på andre tidspunkter end i myldretiden? For at komme lidt nærmere etsvar på det spørgsmål har COWI spurgt danskerne om deres transportbehov vedhjælp af et web-baseret spørgeskema, der er blevet besvaret af 833 lønmodtagere.5Respondenterne har selv valgt at besvare spørgeskemaet, og sammensætningen afrespondenter tyder på, at stikprøven ikke er repræsentativ for den danske arbejds-styrke, men vi vurderer, at resultaterne alligevel kan bruges til at kvalificere og il-lustrere beregningerne i dette White paper. To tredjedele af respondenterne er funk-tionærer eller ledere og den sidste tredjedel er faglærte, ufaglærte eller selvstændi-ge. 18 procent af respondenterne angiver, at de er faglærte. Den geografiske forde-ling ser umiddelbart repræsentativ ud, idet ca. 20 procent af respondenterne er frahovedstadsregionen. Vi vælger dog at præsentere resultater baseret på hele landet,fordi stikprøven ellers vil blive for lille til at kunne udtale sig statistisk sikkert omforskelle i de afgivne svar.Et af de spørgsmål, der er stillet er, ”Erder noget der forhindrer dig i at rejse til ogfra arbejde udenfor myldretiden?”.Svarene på dette spørgsmål tyder på, at ar-bejdsgiverne stiller nogle ufravigelige krav om, at medarbejderne er fysisk til stedepå arbejdspladsen på bestemte tidspunkter. Lidt over halvdelen af respondenterne(53 %) svarer, at de er nødt til at være på deres arbejdsplads på bestemte tidspunk-ter. Hertil kommer 8 %, der svarer, at de bliver nødt til at rejse i myldretiden pågrund af praktiske formål. Samlet set er det ca. to tredjedele, der svarer, at de ernødt til at rejse i myldretiden på grund af udefra kommende krav. Svarene påspørgsmålet er vist i Tabel 3-3.
Brutto-stikprøven er 1.094 personer, men vi sorterer nogle respondentgrupper, bl.a. stude-rende og selvstændige fra til denne undersøgelse.
5
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
16/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER
Tabel 3-3 Muligheder for at rejse uden for myldretiden, 2012Er der noget der forhindrer dig i at rejse til og fra arbejde udenfor myl-dretiden?Nej, der er ikke noget der forhindrer mig i at rejse til og fra arbejdeudenfor myldretidenJa, jeg er nødt til at være på min arbejdsplads på bestemte tidspunkterJa, det passer bedre til min døgnrytme at møde til normal arbejdstidJa, jeg har en rimelig fri arbejdstid, men kan ikke rejse udenfor myldre-tiden på grund af praktiske forhold (f.eks. hente/bringe børn)Andet5%53 %8%8%27 %Andel
Kilde: COWI survey Danskenes trafikdrømme og forventninger 2013
Der kan være forskellige årsager til, at man er nødt til at være på sin arbejdspladspå bestemte tidspunkter. I nogle job er det nødvendigt at være fysisk til stede for atløse en opgave. For eksempel er det nødvendigt for en kirurg at være det sammested som den patient, der skal opereres, og operationer kan kun udføres på operati-onsstuer. Som et eksempel på job i den private sektor kan nævnes, at håndværkereogså er nødt til at være fysisk til stede for at løse mange opgaver. I eksemplet medkirurgen er der heller ikke fleksibilitet i forhold til mødetidspunktet. Der findes enrække af sådanne job inden for sundhedsvæsen, politi og redning. Der er også enrække job i undervisningssektoren, hvor det i praksis er nødvendigt for medarbej-dere at være fysisk til stede for at kunne udføre deres arbejde.COWI har undersøgt nogle af de forskellige årsager til, at pendlerne er nødt til atvære på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter. Svarene er vist i Tabel 3-4. Stør-stedelen svarer, at deres arbejdsgiver ikke tilbyder muligheder for hjemmearbejde.Den næststørste kategori af respondenter svarer, at de har brug for sparring medkolleger. Dette betyder at i alt 67 % af respondenterne, der svarer, at de er nødt tilat rejse i myldretiden, ser barrier som enten at deres arbejdsgiver ikke tilbyder mu-ligheder, eller/og at de mangler it-udstyr6. Den mindste kategori af respondenter erde, der svarer, at deres arbejde ikke kan udføres hjemmefra.
6
42 % (Årsag 2) + 12 % (Årsag 3) + 7 % (Årsag 2+3) + 6 % Årsag (2+3+4) = 67 %
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 17/21
Tabel 3-4 Uddybning af svar for de respondenter, der angiver, at ”jeg er nødt til at være på minarbejdsplads på bestemte tidspunkter”, procentÅrsag 1: Mit arbejde kan ikke udføres fra hjemmetÅrsag 2:Min arbejdsplads tilbyder ikke muligheden for hjemmearbejdeÅrsag 3: Jeg har ikke de nødvendige it-ressourcer derhjemme til at kunnearbejde hjemmefraÅrsag 4: Jeg behøver kolleger til samtale og sparringÅrsag 2 og årsag 3Årsag 2 og årsag 4Årsag 3 og årsag 4Årsag 2, 3 og 49%42 %12 %
14 %7%10 %2%6%
Kilde: COWI survey Danskenes trafikdrømme og forventninger 2013
Svarene ovenfor er interessante i forhold til overvejelser omkring tilrettelæggelseaf arbejdet, idet der tages højde for, at der er en overrepræsentation af videns- ogkontorarbejdere blandt respondenterne. 9 % svarer, at de ikke kan udføre deres ar-bejde hjemmefra. 14 % angiver, at de har behov for kolleger til samtale og spar-ring.Når respondenterne svarer, som de gør, hænger det måske også sammen med, at deikke selv er bevidst om, hvilke muligheder der er i videokonferencer og telekonfe-rencer. For så vidt angår de 42 %, der svarer, at deres arbejdsplads ikke tilbydermuligheden for hjemmearbejde, forudsætter vi, at hvis de fik muligheden for enmere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, ville de benytte sig af den. Et relevantspørgsmål i den sammenhæng er, hvorfor arbejdsgiveren ikke tilbyder mulighedenaf hjemmearbejde. Dette spørgsmål har vi ikke mulighed for at belyse ved hjælp afde spørgsmål, der er stillet i COWIs survey. For så vidt angår de 12 %, der svarer,at de mangler nødvendige it-ressourcer, forventer vi, at hvis de nødvendige res-sourcer blev stillet til rådighed, ville de i højere grad benytte sig af fleksible ar-bejdstidspunkter. På baggrund af Tabel 3-4 vurderer vi, at 12 % af lønmodtagerneumiddelbart vil udnytte fleksible arbejdstider. Hvis arbejdsgiverne kunne håndterefleksible arbejdstider rent organisatorisk og i højere grad var opmærksomme påmulighederne, kunne 61-67 % af lønmodtagerne udnytte denne mulighed. Hvisvirksomhederne og medarbejderne i højere grad kunne organisere sig, så sparringog samtale kunne foregå via videokonference eller telekonference, kunne 91 % aflønmodtagerne udnytte fleksible arbejdstider.Svarene i Tabel 3-4 er interessante i lyset af, at stikprøven i undersøgelsen indehol-der en overrepræsentation af personer med kontorarbejde, som tidligere beskrevet.For denne gruppe lønmodtagere forventede vi, at mulighederne for fleksible ar-bejdstider generelt ville være gode, fordi arbejdet i mindre grad forudsætter adgangtil specialiseret eller omfattende udstyr.
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
18/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER
Vi fortolker resultaterne indtil nu, som at en stor del af trængslen skyldes, at mangependler til og fra arbejde på de samme tidspunkter på døgnet. Når alle pendler påsamme tidspunkt, skyldes det, at arbejdet på en eller anden måde kræver det. Nårarbejdet kræver det, skyldes det i høj grad, at arbejdsgiveren ikke giver mulighedfor fleksible arbejdstidspunkter. Vi vurderer, at hvis arbejdsgiverne i højere gradtillod og støttede op omkring fleksible arbejdstider, ville det kunne bidrage til atreducere trængslen.
4
Alternativer tilinfrastrukturinvesteringer
Som det ser ud i dag, er det statens og kommunernes ansvar at stille den nødvendi-ge vej- og baneinfrastruktur til rådighed ved bl.a. at investere i udbygning af vej-,cykel- og jernbanenettet.Man kunne forestille sig et fremtidsscenarie, hvor stat, regioner og kommuner bi-drog til at etablere en it-infrastruktur, der ville tillade langt flere borgere at arbejdehjemmefra eller rejse til og fra arbejde uden for myldretiden. I første omgang kun-ne offentligt ansatte være målgruppe for et sådant forsøg på at stimulere alternativearbejdsformer, men der er også et potentiale i at målrette en lignende indsats modprivate ansatte.Offentligt ansatte udgør 37 % af de beskæftigede i hovedstadsregionen.7Vi harikke haft adgang til statistik over pendling specifikt for offentligt ansatte, men enundersøgelse udført af Rambøll i 2011 undersøgte transportvanerne for ansatte ved11 virksomheder i Skejby ved hjælp af en interviewundersøgelse.8I undersøgelsen,der omfattede 5.115 respondenter, blev der spurgt om, hvilken transportform, derblev anvendt ved transport til og fra arbejde. Blandt de offentligt ejede organisatio-ner i undersøgelsen lå andelen af respondenter, der brugte bil, mellem 48 % og 55%, mens den for de private virksomheder lå mellem 50 % og 79 %. I det efterføl-gende antager vi til illustration, at offentligt ansatte pendler lige så meget i bil, somprivat ansatte gør.Der er i alt 362.618 fuldtidslønmodtagere, der pendler i bil til arbejde i hovedstads-regionen ifølge arbejdsmarkedsdata og pendlingsdata fra Statistik Danmark. 37 %af de fuldtidsansatte lønmodtagere er offentligt ansatte, hvilket svarer til 132.975personer. Der er ingen eksakt viden om, hvor mange offentligt ansatte, der kan løsederes arbejdsopgaver hjemmefra. I tabeller 3-2 og 3-3, kan vi fortolke tallene der-hen, at 36 % af danske lønmodtagere er nødt til at være på deres arbejdspladser påbestemte tidspunkter, fordi deres arbejde ikke giver mulighed for hjemmearbejdeog/eller de ikke har de nødvenlige it-ressourcer til at kunne arbejde hjemme. Dettebetyder, at for 36 % af de danske lønmodtagere kan det være en mulighed at løse
78
Beregnet ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel LBESK4.Rambøll (2011):Undersøgelse af transportvaner – 11 virksomheder i Skejby.AarhusKommune.
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 19/21
opgaver hjemmefra. Således vurderer vi, at 47.220 af de offentlige ansatte, derpendler i bil til arbejde, har mulighed for at arbejde hjemmefra.I kapitel 3 fremgik det, at antallet af køreture i morgenmyldretiden er 447.225, ogat en reduktion med 18 % ville resultere i en trafiksituation som i efterårsferien.Reduktionen på 18 % svarer til 80.500 køreture.Tabel 4-1 Reduktion i trafikken ved forskellige kombinationer af hjemmearbejde og fleksiblemødetidspunkter for offentligt ansatteAntal hjemmearbejdsdag/fleksible møde-tid om ugeReduktion i personbiler i morgenmyldre-tider (pr. dag)Reduceret trafik i morgenmyldretiden (pr.dag) %Effekt i forhold til effekten af efterårsferie(%)345
28.332
37.776
47.220
6%
8%
11 %
35 %
47 %
59 %
Kilde: Egen tilvirkning.
Hvis de 47.220 offentlige ansatte, der pendler i bil til arbejde, får betalt dereshjemmearbejdspladser, og bliver bedt om at møde udenfor myldretiden eller arbej-de hjemme hver dag, vil det reducere antallet af køreture i morgenmyldretiden med47.220. Dette betyder 11 % mindre trafik i morgenmyldretiden, hvilket svarer til 59% af effekten af efterårsferien. Værdien af en sådan trængselsreduktion vurderer vitil at være ca. 2,8 mia. kr.Som supplement til at investere i udvidelse af eksisterende infrastruktur eller nyan-læg kan man opnå en trængselsreducerende effekt ved at sørge for at f.eks. allestats- eller offentligt ansatte med kontor- eller vidensarbejde får stillet den nødven-dige teknologi til rådighed til at kunne arbejde hjemmefra enten som hele hjemme-arbejdsdage eller møde på fleksible tidspunkter, så myldretidstrafikken undgås.Dette kræver investeringer i hardware og software samt hurtigt internet. Menmindst lige så vigtigt er det, at der gøres op med gamle kulturer og vaner, både påindividniveau og på arbejdspladsniveau, herunder
››
Indførelses af fleksible arbejdstider/mødetider f.eks. ved at starte arbejdsdagenhjemmeAccept af at man arbejder hjemmefra nogle dage om ugen – medarbejdere kanf.eks. dagligt spørge sig selv om de er nødt til at tage hen på arbejdspladsen el-ler kan arbejde hjemmefraTilrettelæggelse af interne møder på faste dage og gerne med web cam adgang
›
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
20/21 DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER
55.1
Omkostninger og effekterOmkostninger
Omkostningerne ved de forskellige løsninger på trængselsproblemer kan opgøresved at sammenligne omkostningerne forbundet med standard infrastrukturprojek-ter, f.eks. etablering af et ekstra motorvejsspor med omkostningerne forbundet medalternative infrastrukturprojekter, herunder:
›››
Investeringer + drift og vedligeholdelse af:Hurtigt internetHjemmearbejdspladser/teknologi til at arbejde hjemme (PC, programmel, øv-rigt udstyr)
I tabellen neden for har vi vist et skøn på, hvad det vil koste at udstyre 47.220 of-fentligt ansatte med en veludstyret hjemmearbejdsplads. Beregningen er en illustra-tion af, hvad det ville koste, hvis man kunne målrette en indsats, hvor et antal of-fentligt ansatte blev udvalgt og hjulpet med at tilrettelægge deres arbejde, så de imindre grad havde behov for at rejse til arbejde i myldretiden.Tabel 5-1 Omkostninger ved investering i hjemmearbejdspladserInvesteringerPC (3 år)Tablet (3 år)Smartphone (3 år)Online Microsoft Office-pakke (O365)Investeringer pr. ansat-BredbåndInvesteringer pr. ansat inkl. bredbåndInvesteringer i hjemmearbejdspladserMulige hjemmearbejdspladserInvesteringer ekskl. bredbåndInvesteringer inkl. bredbåndkr./årkr./år47.220256.184.240397.844.240Pris (kr.)6.0004.0003.000Kr./år2.0001.3331.0001.0925.4253.0008.425
Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Microsoft og beregninger i nærværen-de White paper.
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION - WHITE PAPER 21/21
Der er forhold, der taler for, at tiltag i forhold til at øge anvendelsen af fleksiblearbejdstider/mødetider i det offentlige ville være dyrere henholdsvis billigere endomkostningen vist i tabellen. For, at det bliver dyrere, taler følgende:
›
Alle medarbejdere vil have behov for at rejse i myldretiden for at nå til vigtigemøder fra tid til anden, derfor kan det ikke lade sig gøre at udpege en begræn-set gruppe til at arbejde fleksibelt – der er behov for at have en større pulje afmedarbejdere, der kan arbejde fleksibelt.Ud over investeringerne i udstyr og programmel ligger der en omkostning i atindrette organisation og samarbejdsformer til at muliggøre og udnytte en øgetbrug af fleksible arbejdstidspunkter og mødetidspunkter. En del af denne om-kostning er måske en nedsat effektivitet i en overgangsperiode.
›
For, at det bliver billigere, taler følgende:
››
Mange har allerede det nødvendige it-udstyr til at arbejde hjemmefra.Øget mulighed for fleksible arbejdstider og mødetider kan øge produktivite-ten, fordi medarbejderne får mulighed for at arbejde i nogle situationer, hvorde ellers ville være sygemeldt eller passe syge børn.
Ud over, at en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet kan bidrage til at reduceretrængslen, kan det også bidrage til at reducere CO₂-udslippet, til at reducere luft-forureningen og reducere støjen.
C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 5\@BCL@1C044A13\@[email protected]
