Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 2
Offentligt
1285841_0001.png
1285841_0002.png
1285841_0003.png
1285841_0004.png
1285841_0005.png
1285841_0006.png
1285841_0007.png
1285841_0008.png
1285841_0009.png
1285841_0010.png
1285841_0011.png
1285841_0012.png
1285841_0013.png
1285841_0014.png
Organisering og finansiering afoffentlige infrastrukturprojekterEn vej til økonomisk vækst og udviklingaf den danske velfærdsmodel
BaggrundPensionsselskaberne ønsker at klarlæggefordele og ulemper ved OPPTo lejreFor: OPP er en god måde at styreinfrastrukturprojekterImod: Den dyrere finansiering gørorganisationsformen uattraktiv
Klarlægge fordele, ulemper ogmuligheder i OPPArbejdsform:Sekretariat: Ernst & YoungDerudover bidrag fra Bech-Bruun,Copenhagen Economics og BentFlyvbjerg
2
Forskellige organisationsformerModelDet offentlige som bygherreOffentligt selskab sombygherre/driftsoperatør/ejer
EksempelDen Sorte Diamant, DR-byenMetroselskabet, Sund & BæltSønderborg-Kliplev, Rigsarkivet
Det offentlige som regulatorDet private som bygherre
Land- og havvindmøllerPrivate kontorbygninger
3
Paradigme for offentligeinfrastrukturprojekterVi anbefaler :at den offentlige bestiller benytterfunktionskrav og konkurrenceprægetdialog, når det er muligtat den offentlige bestillerkonkurrenceudsætter projektetsrisici, således at risicienesomkostninger minimeresat den totale levetidsøkonomianvendes som udvælgelseskriteriumved offentlige infrastrukturprojekterFunktionskravRisikodeling
Levetidsøkonomi
4
OPPFunktionskrav
RisikooptimeringKonsortiet allokererrisici internt baseret påkonsortie-deltagernesevner til at håndterehver enkelt risiko
Den offentlige bestiller opstiller funktionskravfor projektets løsning og giver konsortietansvaret for udvikling af løsningen af projektetpå baggrund af funktionskravene
Kontraktstruktur
LevetidsøkonomiKonsortiet optimerertotalomkostningerneover projektets levetid
Der indgås én langsigtet kontrakt mellem denoffentlige bestiller og det private konsortium,der dækker både anlæg og drift
Konkurrencepræget dialog
5
6 argumenter om OPP1OPP er en god måde at styre infrastrukturprojekter2Den dyrere finansiering ved OPP gør organisationsformen uattraktiv3Der bruges mange ressourcer i opstartsfasen4Der er svært ændre projektet undervejs
5Hvordan får man design og æstetik med i projektet?6Det offentlige står med ultimative ansvar
6
Interface risikoOffentlig bygherreOPP-modellenADPAD&VADPAD&V
Offentligbestiller
Offentligbestiller
= Interface risiko, der tilfalder den offentlige bestillerA D = Arkitekt designP = ProjekteringA = AnlægD &V = Drift og vedligehold
7
Sammenhæng mellem finansieringsomkostningerne forStatsselskabet og OPPPensionsselskaberne overtager A/S Storebælt.Hvilket afkast vil pensionsselskaberne forvente at få?Vilkår:Pensionsselskaberne får samme vilkår somA/S Storebælt, 5-årig finansieringForventet afkast:Risikofri 5- årige rente (0.5 %) plusillikviditetspræmien (1 %), i alt 1.5 %.Hvorfor ikke 5 – 10 %?Pensionsselskaberne kan – lige som A/S Storebælt –transformere risici på trafikmængden over i enlængere tilbagebetalingsperiode.
8
Sammenhæng mellem finansieringsomkostningerne forStatsselskabet og OPPPensionsselskaberne overtager A/S Storebælt.Hvilket afkast vil pensionsselskaberne forvente at få?Vilkår:Pensionsselskaberne overtager en del af derisici som A/S Storebælt har påtaget sig.Forventet afkast:Risikofri 30- årige rente (2 %) plusillikviditetspræmien (1 %) plus risikopræmie (2,7 %), ialt 5,7 %.Hvorfor?Pensionsselskaberne vil være nødt til at stilleegenkapital til rådighed som en stødpude modrisikoen i projektet
9
Beregning af afkastkravTotal afkastkrav = Vægtet afkastkravpå gæld + vægtet afkastkrav påegenkapitalHvis vi forudsætter atAfkastkrav på gæld: 3%Gældsandel: 70%Afkastkrav på egenkapital: 12%Egenkapitalandel: 30%12%
5,7%3%
bliver det totale afkastkrav 5,7%
10
Sammensætning af afkastkravAfkastkravet er en funktion af denrisiko, der overføres til denprivate partSom udgangspunkt vil en privatkapitalstiller altid kræve denrisikofrie rente plus etillikviditetstillæg for at stillekapital til rådighedAndre tillæg fastsættes påbaggrund af risikoen, der flyttesIllustrativt eksempel:F
RisikopræmieDCBA
E
A+B+C+D+E+F
11
Havnetunnel i KøbenhavnForventet omkostning: Ca. 30 mia. kr.Mange forskellige interessenter:BilisterKøbenhavns KommuneStatenGrundejereBy & HavnPensionsselskaberneMilliarder kroner
403530252015105-
Medfinansiering,grundejereMedfinansiering, staten
Medfinansiering,Københavns Kommune
Lånefinansering baseretpå forventet fremtidigdriftsindtjeningAnlægsomkostninger
Anlægsomkostninger
Finansiering
Alle, der får gavn af havnetunnelen,bør være interesseret i atmedfinansiere denHalvdelen kan finansieres afbrugerneHalvdelen kan finansieres gennem”eksternaliteter”
Den komplekse interessent-strukturkan håndteres godt gennem OPP12
Næstved-Rønnede motorvejEksisterende vejnet tæt påkapacitetsgrænsen, med reducerettrafiksikkerhed til følgeEtablering af en ny vej kunne skegennem OPPAt finansiere vejen gennembrugerbetaling vil dog vær enudfordring, da det eksisterendevejnet giver bilister et gratis (om endlangsommere) alternativEn OPP-model for motorvejen bør igivet fald være en ”availability”-model, på linje med Kliplev-Sønderborg motorvejen
A, B, C og E angiver mulige linjeføringerKilde: Transportministeriet & Rambøll
13
Konklusion og næste skridtKonklusionerOPP finansieringsomkostninger fra pensionskasser vil være godt 1%point højereend statsfinansiering (illikviditetspræmien)Potentialet for en samlet større værdiskabelse ved at anvende OPP, når gevinstenfra den mere strukturerede proces medregnes, overstiger illikviditetspræmienVi er overbeviste om, at modellen kan give værdi, såfremt den anvendessystematisk og struktureret på projekter, der egner sig til OPPVigtigt at bestillere og leverandører bliver mere erfarne og komfortable medmodellen
AnbefalingVi foreslår derfor, at OPP-modellen anvendes i udvalgte projekter for at sikreden nødvendige strukturerede erfaringsopsamling såvel i den private sektor somi den offentlige sektor
14