Baggrund

Planlægningen af byggeriet af Cityringen er – udover erfaringerne fra anlægget af deneksisterende Metro – baseret på de beslutninger, som er taget i hhv. Folketing, KøbenhavnsBorgerrepræsentation og Frederiksbergs kommunalbestyrelse, samt på anden lovgivning.Disse beslutninger er i hovedtræk Lov om en Cityring, VVM og Miljøvurdering,interessenternes godkendelse af grundlaget for indgåelse af kontrakterne medentreprenører samt beslutninger om udvidet arbejdstid.Cityringens anlægsarbejde startede løbende hen over sidste halvdel af 2011.I løbet af 2012 overvejede Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning hvilketreguleringsregime, der skulle gælde for anlægsarbejderne for Cityringen. I VVM forCityringen og ved arbejdets opstart var gældende, at arbejdet blev reguleret efterkommunens forskrift for bygge- og anlægsarbejder.Teknik- og Miljøforvaltningen besluttede i efteråret 2012 at ændre det hidtidige regime fragenerelle forskrifter til konkrete påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 42.I forbindelse med denne ændring blev Teknik- og Miljøudvalget 5. november 2012 orienteretom, at forvaltningen fremadrettet ville skrive ind i påbuddene, at klager over påbud ikke villehave opsættende virkning. Metroselskabets planlægning tog herefter udgangspunkt iovenstående.Metroselskabet har, som nævnt ovenfor, taget udgangspunkt i bl.a. erfaringerne fra deneksisterende Metro i planlægningen. Ved anlægget af den eksisterende Metro var der ikkeklagesager med opsættende virkning over byggeriet.

og Miljøforvaltningens overvejelser om anvendelser af reguleringsmekanismer. Dettepåvirkede ikke den samlede tidsplan med åbning af Cityringen i december 2018.Metroselskabet fik i forbindelse med ejernes godkendelse af kontraktgrundlaget i 2010tilladelse til, at der i kontrakterne indgik, at entreprenørerne kunne anmode om udvidetarbejdstid med døgnarbejde på fire ekstra byggepladser udover de tre tunnelarbejdspladser.Med henblik på at sikre fremdriften anmodede Metroselskabet derfor om en udvidelse afarbejdstiderne på en række af Cityringens byggepladser på et tidspunkt, hvor selskabetvurderede, at det havde en afgørende effekt for fremdriften i byggeriet. Selskabet ansøgteikke om fuldt døgnarbejde på fire ekstra byggepladser, men en generel udvidelse afarbejdstiden for at begrænse natarbejdet mest muligt og samtidig sikre fremdrift i projektet.Samtidig bad selskabet ekspropriationskommissionen om en tilkendegivelse med henblik påforlods at kompensere naboerne for generne som følge af de ændrede arbejdstider.I juni 2013 traf Københavns og Frederiksberg Kommune beslutning om at tillade udvidelse afarbejdstiden på en række byggepladser. Samtidig indgik Metroselskabet en aftale medanlægsentreprenøren, som bekræftede, at Cityringens tidsplan kunne overholdes underforudsætning af de af kommunerne besluttede udvidelser af arbejdstiderne. Samtidiglukkede aftalen entreprenørens hidtidige økonomiske krav. På dette tidspunkt, det vil sige ijuli 2013, overholdt Cityringsprojektet således den oprindelige tidsplan, det vil sige medåbning af Cityringen i december 2018.

Hidtidige konsekvenser af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser

I slutningen af juli 2013 besluttede Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid at give en klageover den udvidede arbejdstid på byggepladsen ved Marmorkirken opsættende virkning.Herved ændredes de hidtidige forudsætninger for anlægsprojektets tidsplan. (jf. ovenfor).Metroselskabet gjorde derfor opmærksom på, at klagesagen i forbindelse med byggepladsenved Marmorkirken kunne medføre en forsinkelse af det samlede projekt, fordi byggepladsenved Marmorkirken ligger på den kritiske sti i tidsplanen for anlægsarbejderne.Selv om denne ændring af selskabets planlægning af arbejderne således indebar en risiko forforsinkelser og fordyrelser af anlægsarbejdet, var det i første omgang Metroselskabetsvurdering, at såfremt klagesagen kunne afgøres rimelig hurtigt, og der samtidig blev skabtsikkerhed om det fremtidige reguleringsregime, ville det være muligt - gennem enoptimering af projektets tidsplan og via forhandlinger med entreprenørerne - at begrænsekonsekvenserne for tidsplan og økonomi.Selskabet modtog en kopi af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørendeMarmorkirke-sagen d. 7. november 2013. Herefter afventede selskabet miljømyndighedenspåbud for arbejdet i de kommende 6 uger på Marmorkirken. Dette påbud modtog selskabetd. 29. januar 2014

Under behandlingen af klagen vedrørende Marmorkirken havde miljømyndigheden samtNatur- og Miljøklagenævnet modtaget en række andre klager over byggeriet. Disse klagervar ved udstedelsen af påbuddet for arbejdet på Marmorkirken d. 29. januar 2014 ikkeafgjort. Hertil kommer at en længere række af Metroselskabets ansøgninger om påbud tilstøj og arbejdstid ikke blev afgjort af Teknik- og Miljøforvaltningen mellem juli 2013 og 5.februar 2014.Indtil Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser af 5. februar 2014 var det selskabetsopfattelse, at selv om marmorkirkesagen og de manglende påbud udgjorde en usikkerhedfor den samlede tidsplan, så ville det være muligt at vurdere og begrænse de eksaktekonsekvenser for tidsplan og økonomi, når der var opnået en afklaring af sagerne fra Natur-og Miljøklagenævnet og af det fremtidige reguleringsregime, og der på dette grundlag havdeværet mulighed for at forhandle med entreprenørerne.

Konsekvenser for Cityringsprojektets fremtidige tidsplan og økonomi

Med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser den 5. februar 2014 er usikkerheden imidlertidblevet væsentligt forøget.Ud over usikkerheden om konsekvenserne af det hidtidige stop for udvidet arbejdstid,blandt andet ved Marmorkirken, er der nu skabt generel usikkerhed om de fremtidigerammer for udvidet arbejdstid og ydermere risiko for, at fremtidige klagesager vil kunneindebære yderligere meget betydelige forsinkelser af anlægsarbejderne.Afgørelserne har to konsekvenser.For det første er det for nuværende usikkert, om miljømyndigheden kan tillade/tillader altdet arbejde, som er forudsat at foregå i udvidet arbejdstid, med de nødvendige støjgrænserog arbejdstider. Metroselskabet har således på nuværende tidspunkt ikke mulighed for atberegne de fremdriftsmæssige konsekvenser af fastlagte arbejdstider og støjgrænser.Med henblik på at give et billede af de risici, som tegner sig, har selskabet allerede tidligereforetaget en vurdering af de tidsmæssige konsekvenser, hvis arbejdstiden på byggepladsenved Marmorkirken ikke blev udvidet. Det er således selskabets vurdering, at fastholdelse afarbejdstiden på det nuværende niveau i stedet for den forudsatte udvidelse af arbejdstidenvil påvirke projektet 1:1, således at en udskydelse af den forlængede arbejdstid med foreksempel et år også forlænger anlægsperioden med et år.For det andet er der en meget høj risiko for, at de fremtidige påbud og tilladelser, som vilvære nødvendige for gennemførelsen af anlægsarbejderne, vil blive underkastet langvarigeklagesagsforløb med opsættende virkning, som begrænser eller sætter anlægsarbejdet i stå ilængere perioder. Det er således Metroselskabets vurdering, at selv begrænsedearbejdstider/støjgrænser i det fremtidige arbejde kan medføre nye langvarige klagesager,bl.a. under hensyntagen til selskabets rammer for at møde naboernes ønsker.

Baseret på erfaringerne fra de hidtidige klagesager kan en enkelt klagesag medføre ensamlet sagsbehandlingstid hos Nævnet og miljømyndigheden på 6-7 måneder. Udover dehidtil kendte klagesager vedrørende støj og arbejdstider vurderer selskabet nu også, at dermå forventes høj risiko for klager vedrørende ansøgninger om grundvandskontrol vedbyggeriet. En klagesag vil her kunne sætte en hel arbejdsplads totalt i stå. Klager overgrundvandskontrol vurderes ligeledes at kunne tage 6-8 måneder, men angives af Nævnet atkunne vare op til 2 år. Samlet vil risikoen for klager fremadrettet relativt hurtigt kunneforsinke projektet med 1-2 år.Metroselskabet har tidligere skønnet, at ekstraomkostningerne som følge af en forsinkelse afanlægsarbejderne med et år ville være i størrelsesordenen 1,2 – 1,5 mia. kr. Heri indgår deøkonomiske konsekvenser ved forsinket driftsstart, ekstraudgifter til ekspropriationer ogerstatninger, ekstra omkostninger til arbejdskraft, maskiner på byggepladserne, samtekstraudgifter til rådgivere, entreprenører samt Metroselskabets egen organisation m.v.

Sammenfatning

Sammenfattende må Metroselskabet konstatere, at summen af den allerede tabtearbejdstid, de pt. uafklarede forhold for det fremtidige arbejde og den meget forøgede risikofor fremtidige klagesager, der forsinker arbejdet, kan akkumulere til en forsinkelse på 2 – 3år.Ud fra de tidligere skønnede ekstraomkostninger ville dette betyde en merudgift på mellem2,4 – 4,5 mia. kr.Det skal understreges, at selskabets muligheder for at aftale/forhandle imødegåelse afforsinkelser med entreprenørerne i høj grad afhænger af stabile rammer for byggeriet.Da Natur- og Miljøklagenævnet i juli 2013 gav marmorkirkesagen opsættende virkning,vurderede Metroselskabet, at det med en hurtig afgørelse i sagen og afklaring af detfremtidige reguleringsregime ville være muligt at vurdere og begrænse konsekvenserne fortidsplan og økonomi. Med det fornyede risikoscenarie må det imidlertid konstateres, at enforsinkelse for nuværende er mere sandsynlig end at den oprindelige tidsplan kanfastholdes. Dette vil sandsynligvis betyde, at Cityringsprojektets anlægsomkostninger viloverstige de fastlagte grænseværdier for orientering af selskabets interessenter, det vil sigehenholdsvis en forøgelse af anlægsomkostningerne med 3 pct. og en forlængelse aftilbagebetalingstiden for selskabets gæld med 2 år.

Sandsynlige konsekvenser for Cityringsprojektet som følge af ændrede

myndighedsvilkår

Baggrund

Hidtidige konsekvenser af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser

Konsekvenser for Cityringsprojektets fremtidige tidsplan og økonomi

Sammenfatning