Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 157
Offentligt
Ét takstsystem på SjællandRapport vedrørende et forenklet ogharmoniseret takstsystem for heleSjælland
8. Januar 2014
3
Ét takstsystem på Sjælland
Forord
Baggrund og sammenfatningDer findes i dag fire forskellige takstsystemer i den kollektive trafik på Sjælland. Delser der tre forskellige lokale takstsystemer/takstområder i hhv. Hovedstadsområdet(Movia H), Vestsjælland (Movia V) og Sydsjælland (Movia S), og dels har DSB ettakstsystem for rejser, der krydser grænsen mellem de tre takstområder (regionalrejser).De fire forskellige takstsystemer afviger i forhold til hvilke produkter der tilbydes,hvordan taksten fastsættes, hvilke rabatmuligheder der tilbydes mv. Det har givetanledning til at der findes en række eksempler på ulogisk prissætning, hvor det f.eks.kan betale sig at købe en længere rejse end hvad der er brug for (de såkaldte Tølløse-priser), eller dele sin rejse op i to delrejser (delt billetkøb).Det gør det vanskeligt for kunderne at gennemskue taksterne i den kollektive trafik,hvilket giver anledning til utilfredshed, da kunderne bliver i tvivl om hvorvidt de harkøbt den rigtige billet, og at potentielle kunder fravælger den kollektive trafik på grundaf kompleksiteten.Med udrulningen af rejsekortet på Sjælland er kompleksiteten ikke blevet mindsket,tvært om har introduktionen af forskellige rabattrin, introduktionsrabatter ogtidsrabatter, passagertyperabatter mv. yderligere understøttet billedet af denkollektive trafik som kompliceret og uigennemskuelig. Ikke mindst de forskelligerabatordninger indenfor takstområderne i forhold til over grænsen mellemtakstområderne giver anledning til usikkerhed. Dermed er der en risiko for atrejsekortet – og den kollektive trafik – fravælges.I januar 2015 vil der under alle omstændigheder ske betydelige ændringer ipassagernes billetkøb. Dels udfases klippekortet fuldt ud og erstattes af rejsekortet,dels erstattes de nuværende kontantbilletter af det nye landsdækkendeenkeltbilletsystem (DLE). Dette betyder at kunderne under alle omstændigheder skalvænne sig til nye takstrækker, ændrede rabatmuligheder mv. Eksempelvis udfasesDSB’s kendte Ung- og 65-billetter pr. 01.10.2014. Derfor vurderes januar 2015 som etideelt tidspunkt at gennemføre en takstreform.På den baggrund har Transportministeren bedt Trafikstyrelsen om at stå i spidsen foren analyse, der gennemføres sammen med DSB, Metroselskabet, Movia, Rejsekort a/sog Bus & Tog samarbejdet. Transportministeriet har deltaget som observatør.Analysen skal resultere i et færdigt forslag til harmoniserede og forenklede takster påSjælland.Rammerne for analysearbejdet vedr. takstharmoniseringen er fastlagt i”Kommissorium for det videre arbejde med takstharmonisering på Sjælland” af 13.august 2013 (se bilag 1).Kommissoriet opstiller følgende målsætninger for takstharmoniseringen:1. at taksterne i den kollektive trafik skal være enkle og klare og til at forstå forkunderne.2. at taksterne i den kollektive trafik skal have en struktur, der bidrager til atgenerere flere rejser i den kollektive trafik både fra nye og kendte kunder.3. at takstharmoniseringen skal gennemføres neutralt for kunderne, dvs. dengennemsnitlige pris skal være uændret, samtidig med at trafikselskabernesprovenu samlet set skal være uændret.Med udgangspunkt i disse målsætninger er der gennemført en intensiv proces, hvorder er opstillet og analyseret en række alternative takstscenarier. Arbejdet harresulteret i fire forskellige scenarier, som efterfølgende har gennemgået enkvalitetssikring og kvalitativ vurdering af konsulentfirmaet Incentive.
4
Ét takstsystem på Sjælland
Forord
Der er opstillet fire forskellige forslag til forenklede og harmoniserede takster, hvor afto forslag tager udgangspunkt i taksterne i hovedstadsområdet (uden mængderabatpå rejsekortet) og to forslag, der indebærer, at der tilbydes en mængderabat pårejsekortet.Fælles for forslagene er, at de tre lokale takstområder nedlægges således at derfremover kun er ét takstområde på Sjælland, som både dækker lokale og regionalerejser. Det vil herefter være de samme produkter, samme passagertyper, sammerabatmodeller og samme takstrækker, der skal benyttes uanset om det er en langlokal rejse eller en kort regional rejse. I alle fire forslag vil der således samlet set skeen betydelig forenkling og harmonisering i forhold til dagens situation.Det skal dog understreges, at der ikke kan gennemføres en harmonisering af fire såforskellige takstsystemer som de sjællandske samtidig med, at selskabernes provenuer uændret, uden at det vil have kundeeffekter. Der vil både være kunder, der opleverbetydelige prisstigninger, og kunder, der oplever væsentlige prisfald. Det er enuundgåelig konsekvens af at harmoniseringen fjerner uhensigtsmæssigheder i detnuværende takstsystem. Et par eksempler på dette er:•Prisen for enkeltbilletter sænkes for en række store rejserelationer ihovedstadsområdet, eksempelvis Helsingør-København fra 108 kr. til ca. 90kr.Prisloftet på 9 zoner indenfor takstområderne bortfalder, hvilket vil giveprisstigning for meget lange rejser indenfor takstområderne, eksempelvismellem Helsingør og Køge.Harmoniseringen bevirker, at for en række store rejserelationer ( eksempelvisKøge-København og Helsingør-København) sænkes prisen på enkeltbillet menhæves på rejsekort.Off peak rabat fremover omfatter alle rejser på Sjælland.
•
•
•
Som et led i arbejdet har konsulentfirmet Incentive gennemført en evaluering af defire forskellige forslag. Den eksterne evaluering af de fire forskellige harmoniserings-forslag konkluderer, at alle fire forslag har potentiale til at skabe passagervækst daforslagene dels indebærer en væsentlig forenkling, og dels matcher kundernesprisfølsomhed bedre end de nuværende takster.Evalueringen peger derudover på at de to forslag uden mængderabat dels er de mestenkle, og dels indebærer den mindste provenuusikkerhed.Omvendt giver mængderabatten mulighed for at skabe passagervækst gennemmålrettede rabatter, samt til at benytte taksten til at optimere selskabernesproduktionsomkostninger.En model som tager udgangspunkt i en af hovedstadsmodellerne, men hvor derindføres mængderabat i årene efter, vil have den mindste provenuusikkerhed på kortsigt og samtidigt bidrage til passagervækst på længere sigt.Såfremt man gennemfører en af de to hovedstadsmodeller, vil det relativt laveprisniveau på første rejse på rejsekort i kombination med off-peak rabat på heleSjælland have den konsekvens, at unge og pensionister kan opnå nogenlunde sammepris på almindelige rejsekort, som de kan i dag med DSB’s ungdoms ogpensionistbilletter. Dermed er det muligt helt eller delvist at fjerne de særlige rabattertil disse grupper, hvilket er en væsentlig forenkling af takstsystemet.Selskaberne er enige om, at det er en god ide at indføre et fælles harmoniserettakstsystem på Sjælland. Arbejdet har dog været gennemført indenfor så kort entidshorisont, at selskaberne ikke har kunnet udpege et fælles foretrukket scenarieblandt de skitserede muligheder. Der vil der under alle omstændigheder – uanset valgaf model – skulle gennemføres en finpudsning af takstrækkerne samt en genberegningaf indtægtsprovenuet. Da takstreformen både involverer takstændringer i de lokale
5
Ét takstsystem på Sjælland
Forord
takstområder samt for rejserne over takstgrænserne, skal takstreformen tiltrædes afalle selskaberne jf. lovgivningens bestemmelser om fordeling af takstkompetencen.Carsten Falk Hansen, Trafikstyrelsen, formand for Direktørgruppen
7
Ét takstsystem på Sjælland
Indhold
IndholdTakstharmonisering på SjællandFremtidens takstsystem på SjællandTakster i den kollektive trafikEnkle og klare priserHarmoniserede takstsystemerTakstforslagFire harmoniserede takstsystemerInvenctives EvalueringVurdering af de fire prismodellerGennemgang af konsulenternes vurderingTakstrækkerEnkeltbilletRejsekortPendlerkortKundekonsekvenserDe fire takstsystemerHovedstadsmodellenHovedstadsmodellen med fast prisforhold1-trins modellen5-trins modellenProvenukonsekvenserProvenuet på Sjælland i dagProvenukonsekvenser af de fire scenarierProvenu ændring for selskaberne og ejerneUsikkerhederTransitionsmodel i fire trinValg af takstsystem i år 2-4Off-peak rabatOff-peak rabatTakstforslag, særlige målgrupperSærlige målgrupperGeografisk afgrænsningProdukter til ungeUngdomskort kan udstedes på rejsekortet i fremtidenProdukter til pensionisterImplementering af takstsystemImplementeringsplan – gennemsnitspris og rekalkulation af takstneutralitetUdfasning af produkterMetrocityringen999101011111214151616182124242526272830303032333434353536363637383940404141
8
Ét takstsystem på Sjælland
Indhold
Bilagsoversigt:Bilag 1: Kommissorium for det videre arbejde med takstharmonisering på SjællandBilag 2: Vurdering af de fire prismodeller (rapport fra ekstern konsulent)Bilag 3: Implementeringsplan
9
Ét takstsystem på Sjælland
Takstharmonisering på Sjælland
Takstharmonisering på SjællandTransportministeren har på baggrund af Trafikstyrelsens analyse”Ét takstområde på Sjælland”, samt Trængselskommissionensanbefaling af at forenkle og harmonisere taksterne på Sjælland,besluttet at fortsætte arbejdet med at skabe ét takstsystem påSjælland.Fremtidens takstsystem på SjællandI august 2013 blev nedsat en styregruppe bestående af direktørerne i hhv. Movia,DSB, Metroselskabet, Bus & Tog, Rejsekort A/S og Trafikstyrelsen. Denne styregruppehar således stået i spidsen for arbejdet med at analysere, hvorledes et Sjællandsktakstsystem kan se ud i fremtiden.Resultatet af denne analyse, og derved styregruppens anbefalinger til et nytharmoniseret takstsystem på Sjælland, er beskrevet i indeværende rapport.Arbejdet med forenkling og takstharmonisering på Sjælland tager udgangspunkt i deanalyser og den markedssegmentering, der er foretaget i forbindelse med takst-strategiarbejdet, herunder Trafikstyrelsens analyse ”Ét takstområde på Sjælland”, derkonkluderede:”at det er muligt at etablere ét takstområde på Sjælland samtidig med atkonsekvenserne for kunderne er begrænsede og acceptable, samt at selskabernesindtægtsprovenu sikres.”Analysen ”Ét takstområde på Sjælland” har været behandlet af FolketingetsTransportudvalg, samt drøftet mellem Transportministeriet og trafikselskaberne ihovedstadsområdet. Ligeledes har Trængselskommissionen peget på behovet for enforenkling og harmonisering af taksterne på Sjælland.På denne baggrund besluttede Transportministeren, efter drøftelser med DSB,Metroselskabet og Movia, at fortsætte arbejdet med en forenkling og harmonisering aftaksterne på Sjælland.
Takster i den kollektive trafikVed at indføre ét harmoniseret takstsæt på Sjælland, vil man gøre det meregennemskueligt og enkelt for kunden at rejse med kollektiv trafik. Således kanindførelsen af et harmoniseret takstsystem være medvirkende til, at flere benytter denkollektive trafik i et større omfang end de gør i dag.I dag eksisterer der fire forskellige takstsæt på Sjælland, der gælder alt efter hvor påSjælland kunden rejser. Ligeledes er det ikke nødvendigvis de samme kort- ogbillettyper, som kunden møder, hvis denne rejser i hovedstadsområdet, som hvisdenne rejser på f.eks. Sydsjælland eller Vestsjælland. Dette gør det svært forkunderne at gennemskue og forstå dagens prissætning.Det ønskes derfor i 2015 at lave ét fælles takstsystem, som erstatter de firenuværende takstsæt.
10
Ét takstsystem på Sjælland
Takstharmonisering på Sjælland
Dette nye takstsystem skal bygge på følgende tre principper:1. Taksterne skal være enkle og klare, og til at forstå for kunderne.2. Taksterne skal have en struktur, der bidrager til at generere flere rejser i denkollektive trafik både fra nye og kendte kunder.3. Takstharmoniseringen skal gennemføres neutralt for kunderne, dvs. dengennemsnitlige pris skal være uændret, samtidig med at trafikselskabernesprovenu samlet set skal være uændret.Princippet om enkle og klare priser skiller sig ud fra de andre, ved ikke at værekvantitativt målbart, men mere en subjektiv vurdering. Derfor bliver det i afsnittetnedenfor beskrevet, hvorledesenkle og klare priserer blevet tolket i forbindelse meddette arbejde.
Enkle og klare priserHvorvidt en prisstruktur er enkel afhænger af, om den er gennemskuelig for kunden.En klar prisstruktur afhænger ligeledes af, at rejsereglerne er gennemskuelige forkunden.Hvispriserne er gennemskuelige,så finder kunden det let at bedømme, hvilkenrejsehjemmel, der vil værebilligst at benyttetil kundes næste rejse. Dette kan fxgøres ved at mindske antallet af udbudte produkter, og dermed mindske antallet afvalgmuligheder set fra kundens synspunkt.Ligeledes skal prisen for den næste rejse væreforudsigelig,ligesom prissætningenskal væreintuitivtforståelig for kunderne, og dermed nem at kommunikere forselskaberne. Kunden skal kende prisen for den næste rejse, og eventuellerabatstrukturer skal derfor være enkle at kommunikere og forstå.Således er det en fordel, hvis de rabatterede produkter er målrettede en specifikmålgruppe.Gennemskuelige rejsereglerer med til at sikre, at kunden finder det nemt atgennemskue, hvilken type rejsehjemmel, der vil være mest optimal til kundes næsterejse. Her er f.eks. valget mellem pendlerkort og rejsekort et typisk eksempel på etsådant valg, hvor kunden skal tage stilling til, om denne vægter budgetsikkerhed påpendlerkort højere end fleksibiliteten på rejsekortet.Det er i nedenstående takstforslag vægtet højt, at både prissætning og rejseregler ergennemskuelige, således at kunden vil møde klare og enkle priser, som er til at forstå.
Harmoniserede takstsystemerI denne rapport vil blive præsenteret fire harmoniserede takstsystemer, som er blevetidentificeret som særligt interessante af projektets styregruppe bestående af DSB,Movia, Metroselskabet, Bus & Tog, Rejsekort A/S og Trafikstyrelsen.
11
Ét takstsystem på Sjælland
Takstforslag
TakstforslagI Styregruppen bestående af DSB, Movia, Metroselskabet, Bus &Tog, Rejsekort A/S og Trafikstyrelsen er der blevet udpeget fireforslag til harmoniserede takstsystemer. Der er gennemført engrundig analyse af disse takstsystemer.Fire harmoniserede takstsystemerParterne har ønsket at analysen omfattede fire forskellige takstsystemer, der hver isærhar tilknyttede fordele og ulemper. Takstsystemerne er blevet vurderet af såvelprojektets parter, som af en ekstern konsulent, for på den måde at opnå det bedstmulige beslutningsgrundlag for beslutningstagerne.Grundprincipperne i disse fire takstsystemer vil kort blive beskrevet nedenfor, ligesomde fire modeller vil blive sammenlignet. For en mere uddybet beskrivelse af de enkeltemodeller henvises til afsnittet ’Takstrækker’.De fire udvalgte takstsystemer er:1.2.3.4.Hovedstadsmodellen (Scenarie 1)Hovedstadsmodellen med fast prisforhold (Scenarie 2)1-trins modellen (Scenarie 3)5-trins modellen (Scenarie 4)
En mulig udrulningsstrategi er at harmonisere taksterne i henhold til et scenarie udenmængderabat, men at mængderabatten indføres gradvist i løbet af et par år.Grundprincippet iHovedstadsmodellen (Scenarie 1)er, at taksterne sættessåledes, at takstændringerne berører færrest muligt passagerer, hvorfor taksterne iscenarie 1 ligger tæt op af de nuværende takster i hovedstadsområdet på de kortererejser, og er forsøgt tilnærmet DSB’s takster på de længere rejser.Omtrent 92 pct. af rejserne i den kollektive trafik på Sjælland foregår indenforhovedstadsområdet. Derfor vil en harmonisering, som tager udgangspunkt i denuværende priser i hovedstadsområdet, alt andet lige, berøre et mindre antal rejser ogderved færre kunder, end hvis man foretager en takstomlægning i netop detteområde.Hovedstadsmodellen med faste prisforhold (Scenarie 2)tager udgangspunkt iden samme enkeltbilletprisrække, som Scenarie 1. Prisen på rejsekort fastlægges altidsom 57 pct. af enkeltbilletprisen, ligesom der er et fast forhold mellem prisen pårejsekort og prisen på et pendlerkort på 26 rejsekortrejser. Disse faste prisforhold kanlette kommunikationen til kunderne.1-trins modellen (Scenarie 3)medfører en generel prisstigning på rejsekort iforhold til de nuværende rejsekortpriser i hovedstadsområdet, Movia V samt på defleste af rejsekortets rabattrin i Movia S. Modellen bygger på det princip, at der betalesfuld pris for de første to rejser per måned på rejsekort, for på den måde at undgå atbelønne meget lavfrekvente kunder prismæssigt i samme omfang som mellem- oghøjfrekvente kunder.5-trins modellen (Scenarie 4)vil gennem brug af incitament på rejsekortet søge atdrive flere rejser i den kollektive trafik og samtidig forenkle prisstrukturen påSjælland. Prisen på første rejse på rejsekortet hæves markant, og i stedet indføres dermængderabat på rejsekort. For de første fire rejser er rabatten på 10 %, og rabattenstiger efterfølgende med 10 % for hhv. 5-9 rejser, 10-19 rejser, 20-29 rejser og forflere end 30 rejser. Derved er den højeste rabat på 50 pct., hvilket svarer til
12
Ét takstsystem på Sjælland
Takstforslag
rabatsatsen på et pendlerkort. Derudover reduceres taksten for de langeperiodekortrejser i forhold til dagens takstniveau.Generelt for alle modeller gælder, at zoneloftet på 9 zoner, og dermed den såkaldtealle-zoners billet og -kort, afskaffes.
Ændringer i takststruktur som ikke afhænger af indførelsen affælles taksterSelv hvis forslaget om at etablere et takstsystem på Sjælland ikke gennemføres, vilder i 2015 ske en række ændringer i taksterne på Sjælland. Udfasningen afklippekortet i hovedstadsområdet betyder for eksempel, at alle kunder som overgår fraklippekort til rejsekort i fremtiden kun betaler for fugleflugtsafstanden og dermed ikkeskal betale for omvejskørsel, som de skulle tidligere. Kunderne vil endvidereautomatisk få den mest optimale pris, hvilket giver en lavere kundepris end i dag. Foreksempel benytter mange kunder, som skal rejse 4 zoner, to stempler på et blåt 2-zoners klippekort i stedet for at bruge et 4-zoners klippekort.Indførelsen af den landsdækkende enkeltbillet betyder også, at alle enkeltbilletter nuprissættes ud fra rejsekortzonerne (dvs. lokale trafikselskabszoner). Denne ændringberører særligt rejser over takstgrænserne i DSB’s takstsæt, hvor prissætningen i dagsker efter DSB’s zoner. Endvidere betyder indførelsen af den landsdækkendeenkeltbillet, at ungdoms og pensionistbilletter hos DSB forventes udfaset og at ungeog pensionister fremover vil få rabatten på rejsekortet.En række af de kundekonsekvenser som er beskrevet i denne rapport vil altså væreforårsaget af takstmæssige ændringer, som vil blive gennemført uanset om deretableres et fælles takstsystem på Sjælland eller ej.
Ekstern evalueringDe fire udvalgte takstscenarier, som er opstillet af Movia, DSB, Metroselskabet ogTrafikstyrelsen, er efterfølgende blevet vurderet af en ekstern konsulent.Konsulenternes samlede rapport kan ses i bilag 2.Det er gjort for at sikre kvaliteten af arbejdet, samtidig med at en 3. part vurdererprovenu- og kundekonsekvenser og sikrer, at alle udregninger og antagelser iforbindelse hermed er foretaget på et kvalificeret og objektivt grundlag.Den eksterne konsulent Incentive har på baggrund af kommissoriet, samt samtalermed projektets parter, opstillet en række vurderingskriterier for takstscenarierne. Vedbrug af disse vurderingskriterier har den eksterne konsulent vurderet hvert af de firetakstscenarier og har fundet det scenarie, som stemmer bedst overens med de ikommissoriet fastsatte målsætninger.
13
Ét takstsystem på Sjælland
Takstforslag
De udvalgte vurderingskriterier er beskrevet herunder.Kriterie
Enkelthed
Kvalitativ vurdering af, hvor enkelt takstsystemet er forkunderne. Herunder om kunderne nemt kan vælge denoptimale billettype, gennemskue prisen på næste rejse, forstålogikken bag priserne etc.Andel rejser med en ”uændret pris”. Der vurderes både andelrejser med helt uændret pris og antal rejser med enprisændring på mindre end +/- 5%.Hvis priserne sættes, så de afspejler kundernesbetalingsvillighed og prisfølsomhed, kan man få flere kunderved et uændret prisniveau.Der tages højde for, at prismodellerne giver forskelligemarginalpriser for kunderne.Det vurderes, hvor stor usikkerhed, der er på, at provenuetsikres.Provenuet er bl.a. mere usikkert, hvis prismodellen medførerstore skift i kundernes valg af billettype og storeprisændringer for mange.Det vurderes, om prismodellen kan udbredes tillandsdelstrafikken og de øvrige takstområder i Danmark.Dette vil bidrage til enkeltheden for kunderne.
Flest mulig med uændretpris
Priser matcherbetalingsvillighed
Usikkerhed om provenu
Mulighed for udbredelse
Matcher selskabernesproduktionsomkostninger
Det vurderes, i hvilket omfanget prismodellen bidrager tiløgede produktionsomkostninger. Det kan fx ske, hvisprismodellen skaber øget incitament til at rejse i peak frem foroff-peak.
14
Ét takstsystem på Sjælland
Takstforslag
Vurdering af de fire prismodellerHver model scores ud fra hvert kriterie med●●●●●,hvor grøn farve angiver engod opfyldelse af kriteriet og rød en mindre god opfyldelse af kriteriet.Generelt er det forventningen blandt parterne bag arbejdet, at dannelsen af ét fællestakstområde for Sjælland vil give flere passagerer i den kollektive trafik.Passagerfremgangen vil primært være drevet af kriterie A (”Enkelthed”) og kriterie C(”Priser matcher betalingsvillighed”).I nedenstående tabel er Incentives vurdering af de fire prismodeller opsummeretTabel 1: Vurdering af de fire prismodeller
Kriterie
Udenmængderabat
Medmængderabat
Scenarie 1Hovedstadsmodel
Scenarie 2Hovedstadsmodelfast prisforhold
Scenarie 31-trinsmodel
Scenarie 45-trinsmodel
A: Enkelthed
●●●●●●
●●●●●●
●●●●●●
●●●●●●
B: Flest mulig med uændretpris
C: Prisincitament
D: Usikkerhed om provenu
E: Mulighed for udbredelse
F: Matcher selskabernesproduktionsomkostninger
15
Ét takstsystem på Sjælland
Takstforslag
Gennemgang af konsulenternes vurderingDette afsnit indeholder en kort gennemgang af vurderingen af scenarierne for hvert afkriterierne. De detaljerede begrundelser kan findes i bilag 2.
Forenkling og prisincitamenterAlle fire prismodeller vil føre til en forenkling af taksterne i den kollektive trafik. Detgælder i særdeleshed for prismodellerne uden mængderabat, hvor kunderne ikke skalkende deres aktuelle rabattrin for at kunne gennemskue prisen på næste rejse.Incentive vurderer, at de to modeller uden mængderabat er lige enkle for kunderne.Incentive vurderer, at alle fire prismodeller fører til, at de nye priser i højere grad endde nuværende matcher kundernes prisfølsomhed. Forenklingen og de forbedredeprisincitamenter kan bidrage til passagerfremgang i den kollektive trafik.Prisændringer og usikkerhedFærrest kunder vil opleve prisændringer, hvis hovedstadsmodellen implementeres.Med denne model vil man på 81 pct af rejserne opleve, at prisen maksimalt ændresmed 5%. Det bidrager til, at usikkerheden om, at provenuet hentes hjem, er mindrefor hovedstadsmodellen end for prismodellerne med mængderabatUdbredelse af prismodellerModellerne med mængderabat er mere velegnede til at blive udbredt tillandsdelstrafikken end modellerne uden mængderabat. Det skyldes, at der iprismodellerne uden mængderabat ydes store rabatter til de mange lavfrekventebrugere, der i dag betaler fuld pris i landsdelstrafikken.Selskabernes produktionsomkostninger5-trinsmodellen er den prismodel, der matcher selskabernes produktionsomkostningerbedst, idet den fører til det mindste pres på kapaciteten i peak.Supplerende bemærkningerAlle prismodellerne medfører relativt store omvæltninger, der skaber usikkerhed omdet samlede provenu. Det forstærkes af, at man nok kan forvente, at kunderne på kortsigt reagerer mere på prisstigninger end på prisfald.Incentive foreslår derfor, at man stiler mod at ramme et provenu, der er lidt højereend i dag. Så undgår man, at man kort efter implementeringen af de nye priser skallave ekstraordinære prisstigninger. Det skal også ses i lyset af, at visse effekter ikke ermedregnet i beregningsmodellen.Arbejdet er lavet under stort tidspres. Incentive foreslår derfor også, at man grundigtgennemgår den eller de modeller, man vælger at gå videre med i arbejdet, inden manlægger sig fast på de endelige takstrækker.
16
Ét takstsystem på Sjælland
Takstrækker
TakstrækkerDer indgår tre takstrækker i hvert af de fire takstsystemer: énfor enkeltbilletten, én for rejsekortet og én for pendlerkortet.I dette afsnit præsenteres takstrækkerne for enkeltbillet, rejsekort og periodekortet ide fire scenarier. Alle takster er vist i prisniveau 2013, og der vil således skulle ske enprisopregning til prisniveau 2015, når de konkrete takster i 2015 skal fastlægges.
EnkeltbilletHovedstadsmodellerne (scenarie 1-2) har én enkeltbilletprisrække, hvorimod 1-trinsmodellen og 5-trins modellen (scenarie 3-4) har en anden enkeltbilletprisrække.Priserne for enkeltbilletter i de tohovedstadsmodellerer lig taksterne ihovedstadsområdet til og med en rejselængde på 5 zoner, da det er her størstedelenaf rejserne på Sjælland foretages. Omkring 79 pct. af enkeltbilletrejserne på Sjællandforetages i hovedstadsområdet og er af en rejselængde på 1-5 zoner. Altså vil mereend 79 pct. af enkeltbilletrejserne således ikke blive påvirket af indførelsen af detharmoniserede takstsystem.På rejser, der er længere end 5 zoner, er takstkurven forsøgt tilnærmet DSB’s priserpå rejselængderne omkring 15 zoner, da det er her DSB’s største rejserelationerligger. Denne kontantbilletprisrække medfører således, at færrest muligt rejserberøres af prisændringerne samtidig med, at der indføres én enkeltbilletprisrække påSjæland, som erstatter de nuværende. Der vil dermed være et mindre provenutab påSjælland på 1-2 pct. af den samlede omsætning af kontantbilletter.I1-trins og 5-trins modellernesænkes prisen på enkeltbilletter for rejser under 11zoner i forhold til den nuværende pris i hovedstadsområdet. På rejselængder mellem 5og 17 zoner lægger takstkurven sig over DSB’s nuværende takstkurve, hvorefter denkrydser den nuværende takstkurve og lægger sig under DSB’s nuværende takster. Dervil dermed være et provenutab på Sjælland på ca. 6,7 pct. af den samlede omsætningaf kontantbilletter. Dette er fordelt med et provenutab på omkring 10 pct. i Movia H,Movia V og Movia S, hvorimod provenuet på rejser over takstgrænser (DSB) vil stigemed omtrent 8,5 pct.Figur 1: Enkeltbillettakstrækker (prisniveau 2013)
kr.250kr.225kr.200kr.175kr.150kr.125kr.100kr.75kr.50kr.25kr.-1 zone2 zoner3 zoner4 zoner5 zoner6 zoner7 zoner8 zoner9 zoner10 zoner11 zoner12 zoner13 zoner14 zoner15 zoner16 zoner17 zoner18 zoner19 zoner20 zoner21 zoner22 zoner23 zoner24 zoner25 zonerScenarie 1-2Scenarie 3-4Hovedstads-områdetDSB
17
Ét takstsystem på Sjælland
Takstrækker
Tabel 2: Enkeltbillettakster (prisniveau 2013)TakstforslagScenarie 1-2Rejselængde1 zone2 zoner3 zoner4 zoner5 zoner6 zoner7 zoner8 zoner9 zoner10 zoner11 zoner12 zoner13 zoner14 zoner15 zoner16 zoner17 zoner18 zoner19 zoner20 zoner21 zoner22 zoner23 zoner24 zoner25 zonerScenarie 3-4Aktuelle priserHovedstadsområdetDSB
24, 0024,0036,0048,0060,0068,0075,0082,0089,0096,00103,00110,00117,00124,00131,00138,00145,00152,00159,00166,00173,00180,00187,00194,00201,00
22,0022,0032,0042,0052,0062,0072,0082,0092,00100,00108,00116,00124,00132,00140,00148,00156,00164,00172,00180,00190,00200,00210,00220,00230,00
24,0024,0036,0048,0060,0072,0084,0096,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00108,00
29,2529,1542,1442,7744,1053,8361,6571,6087,5291,7590,4893,71106,83105,45123,61137,95143,32164,72175,97189,98213,35224,00224,00--
Note: DSB’s aktuelle takster fastsættes efter antal zoner langs banen. Fremover benytter DSB ogsåtrafikselskabszoner. De skæve priser for DSB billetter skyldes, at DSB’s nuværende takster er omregnet tilrejsekorttakster ved den gennemsnitlige pris for hver af DSB’s zonelængder målt i trafikselskabszoner.
18
Ét takstsystem på Sjælland
Takstrækker
RejsekortPrisen på rejsekort varierer i hvert af de fire takstsystemer, men fælles for alletakstsystemer er, at der er lagt vægt på, at prisen på rejsekort skal være nem atkommunikere til kunden.IHovedstadsmodellen (scenarie 1)er rejsekortprisen identisk med den nuværenderejsekortpris i hovedstadsområdet (klippekort-taksten) til og med 6 zoner, og startersåledes med en takst på 15 kr. for 2 zoner. Taksten er identisk med de nuværenderejsekorttakster til og med 6 zoner, herefter harmoniseres de med DSB gennemsnitligetakster.Prisen på rejsekort er således 25-50 pct. billigere, end for den tilsvarendeenkeltprisbillet. Det kan dermed kommunikeres, at rejsekortprisen altid er billigere endenkeltbilletprisen. Men kommunikationen skal primært bygges op omkringgenkendelighed i og med at taksterne for de fleste rejser er uændrede.Den foreslåede rejsekorttakst ligger væsentligt under DSB’s nuværende rejsekorttakst,når der ikke tages højde for rabatmulighederne i DSB’s rejsekorttakstsystem. Omvendter taksterne for 9 zoner og derover væsentligt højere end den nuværendemaksimumtakst i hovedstadsområdet.Samlet forventes den foreslåede rejsekorttakstrække, at resultere i et provenutab på2,3 pct.IHovedstadsmodellen med fast prisforhold (scenarie 2)starter takstrækken forrejsekort på 13,68 kr. for 2 zoner svarende til 57 pct. af enkeltbilletprisen. Prisenstiger derefter med 6,84 kr., 4,56 kr. og 3,99 kr. for de følgende zoner, hvorved manopnår, at takstrækken for enkeltbillet og rejsekort er nogenlunde lineære og ikkenærmer sig hinanden på de lange afstande, men tværtimod har samme forhold påsamtlige afstande.Således opnås dels harmoniske takstspring, dels en jævnt faldende pris pr. zone,således at forslaget er i overensstemmelse med en forventning om at opnå en visrabat jo mere man køber af en vare. Dette giver et fald i provenuet på 4,1 pct.Takstforslaget kommunikeres således, at rejsekortprisen altid er 57 pct. afenkeltbilletprisen.I1-trins modellen (scenarie 3)svarer prisen på rejsekort til prisen påenkeltbilletten for de første to rejser. Herefter anvendes en flad rabatsats på 25 pct.uanset rejsemængde. Prisen efter de to første rejser er således 22 kr., hvorefterprisen falder til 16,50 kr. for en 2 zoners rejse.Denne rejsekortprisrække giver således en samlet provenugevinst på 17,4 pct., somsærligt hentes i Movia H.Prisrækken kommunikeres, som to rejser på fuld pris og derefter en mængderabat på25 pct. på alle efterfølgende rejser.I5-trins modellen (scenarie 4)anvendes der fem enkle rabatsatser på rejsekortet.Rabatsatserne beregnes som en procentdel af enkeltbilletprisen.Normalprisen på rejsekortet hæves markant i forhold til den nuværendenormalpriskurve i hovedstadsområdet, og prisen for en rejse på 2 zoner koster således19,80 kr. på rabattrin 1. Kunder der rejser 20-29 rejser om måneden får enmængderabat, der gennemsnitligt ligger tæt på prisen på rejsekort ihovedstadsområdet i dag. Dette giver samlet en provenustigning på 5 pct. forprovenuet på rejsekort.Kommunikationen til kunderne er således, at på rejsekort får du altid 10 %. Rejser dumere end fem rejser får du 20 %, mere end 10 rejser giver 30 %, 20 rejser 40 % og
19
Ét takstsystem på Sjælland
Takstrækker
mere end 30 rejser giver dig 50 % i rabat. Rabatsatsen beregnes ud fra antal rejser ide forudgående tre måneder (bedst af 3 måneder).I scenarie 3 og scenarie 4 vil der formentlig skulle ydes en betydelig indplaceringsrabattil nye kunder samt til kunder, der har været ude af kollektiv trafik i en periode. Der erpå nuværende tidspunkt ikke taget stilling til den præcise udformning af konceptet forindplaceringsrabat.Figur 2: Rejsekorttakstrækker i scenarie 1 og 2 (prisniveau 2013).
kr.250kr.225kr.200kr.175kr.150kr.125kr.100kr.75kr.50kr.25kr.-1 zone2 zoner3 zoner4 zoner5 zoner6 zoner7 zoner8 zoner9 zoner10 zoner11 zoner12 zoner13 zoner14 zoner15 zoner16 zoner17 zoner18 zoner19 zoner20 zoner21 zoner22 zoner23 zoner24 zoner25 zonerScenarie 1Scenarie 2HovedstadsområdetDSB
20
Ét takstsystem på Sjælland
Takstrækker
Tabel 3: Rejsekorttakstrækker scenarie 2 og 3(prisniveau 2013).Rejselængde1 zone2 zoner3 zoner4 zoner5 zoner6 zoner7 zoner8 zoner9 zoner10 zoner11 zoner12 zoner13 zoner14 zoner15 zoner16 zoner17 zoner18 zoner19 zoner20 zoner21 zoner22 zoner23 zoner24 zoner25 zonerTakstforslagScenarie 1 Scenarie 215,0015,0020,0025,0030,5036,5043,0049,5056,0062,5069,0075,5082,0088,5095,00101,50108,00114,00119,25124,50129,75135,00140,25145,50150,7513,6813,6820,5227,3634,2038,7642,7546,7450,7354,7258,7162,7066,6970,6874,6778,6682,6586,6490,6394,6298,61102,60106,59110,58114,57Akutelle priserHovedstadsområdet15,0015,0020,0025,0030,5036,5041,5047,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,00DSB24,0024,0031,0040,0045,0055,0064,0074,0081,0084,0088,0094,0098,00112,00124,00132,00146,00154,00182,00206,00212,00218,00222,00227,00232,00
Note: DSB’s aktuelle takster fastsættes efter antal zoner langs jernbanen. Fremover benytter DSB ogsåtrafikselskabszoner. De skæve priser for DSB billetter skyldes, at DSB’s nuværende takster er omregnet tilrejsekorttakster ved den gennemsnitlige pris for hver af DSB’s zonelængder målt i trafikselskabszoner.
21
Ét takstsystem på Sjælland
Takstrækker
Tabel 4: Rejsekorttakstrækker scenarie 3 og 4 (prisniveau 2013).TakstforslagScenarie 3 Scenarie 3MindsteHøjesterabatrabat22,0016,5022,0032,0042,0052,0062,0072,0082,0092,00100,00108,00116,00124,00132,00140,00148,00156,00164,00172,00180,00190,00200,00210,00220,00230,0016,5024,0031,5039,0046,5054,0061,5069,0075,0081,0087,0093,0099,00105,00111,00117,00123,00129,00135,00142,50150,00157,50165,00172,50Scenarie 4 Scenarie 4MindsteHøjesterabatRabat19,8011,0019,8028,8037,8046,8055,8064,8073,8082,8090,0097,20104,40111,60118,80126,00133,20140,40147,60154,80162,00171,00180,00189,00198,00207,0011,0016,0021,0026,0031,0036,0041,0046,0050,0054,0058,0062,0066,0070,0074,0078,0082,0086,0090,0095,00100,00105,00110,00115,00Aktuelle priserHovedstadsområdet
DSB
Rejselængde1 zone2 zoner3 zoner4 zoner5 zoner6 zoner7 zoner8 zoner9 zoner10 zoner11 zoner12 zoner13 zoner14 zoner15 zoner16 zoner17 zoner18 zoner19 zoner20 zoner21 zoner22 zoner23 zoner24 zoner25 zoner
15,0015,0020,0025,0030,5036,5041,5047,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,0049,00
24,0024,0031,0040,0045,0055,0064,0074,0081,0084,0088,0094,0098,00112,00124,00132,00146,00154,00182,00206,00212,00218,00222,00227,00232,00
Note: DSB’s aktuelle takster fastsættes efter antal zoner langs jernbanen. Fremover benytter DSB ogsåtrafikselskabszoner. De skæve priser for DSB billetter skyldes, at DSB’s nuværende takster er omregnet tilrejsekorttakster ved den gennemsnitlige pris for hver af DSB’s zonelængder målt i trafikselskabszoner.
PendlerkortPrisen på pendlerkort varierer i de to hovedstadsmodeller, men er ens i 1- og 5-trinsmodellerne. For alle takstsystemer er der lagt vægt på, at det til pendleren nemt kankommunikeres, hvor mange dage denne skal rejse mellem hjem og arbejde, førenddet er billigere at købe et pendlerkort fremfor at benytte sit personlige rejsekort.IHovedstadsmodellen (scenarie 1)er pendlerkortprisen fastsat således, at den erlig den nuværende pendlerkortpris i hovedstadsområdet på rejser til og med 7 zoner.Herefter er taksterne forsøgt tilnærmet taksterne på DSB’s lange rejser. Takstkurvenstarter således med en takst på 350 kr. for et 2 zoners kort, hvilket er lig prisen ihovedstadsområdet, og ender i en pris på et 24 zoners kort på 3.565 kr. Dette giversamlet set en provenustigning på 4,0 pct. for provenuet på pendlerkort. Såledeskommunikeres det, at en pendler, der har mere end 12 rejsedage på en måned, medfordel vil kunne købe et pendlerkort.IHovedstadsmodellen med fast prisforhold (scenarie 2)er pendlerkortprisenfastsat til 26 gange rejsekortprisen. Takstkurven starter således med en takst på 356kr. for et 2 zoners kort, og ender i en pris på et 25 zoners kort på 2.979 kr. Dettebetyder en prisstigning for pendlere i hovedstadsområdet op til og med 7 zoner.
22
Ét takstsystem på Sjælland
Takstrækker
Omvendt er priserne på pendlerkort markant lavere end DSB’s nuværende priser.Dette giver samlet set en provenustigning på 6,9 pct. på pendlerkort. Denne hentesinternt i de tre takstområder, hvorimod DSB vil opleve et fald på ca. 12 pct. påprovenuet for pendlerkort. Således kommunikeres det, at en pendler, der har mereend 13 rejsedage på en måned, med fordel vil kunne købe et pendlerkort.I1-trins modellen og 5-trins modellen (scenarie 3-4)benyttes en prisrække derer lig rejsekortprisen i scenarie 4 for 34 rejser. Dette betyder, at takstkurven forpendlerkort sænkes, således at den på rejser op til 9 zoner tilnærmes hovedstadenstakster. Ved rejselængder på 11-15 zoner tilnærmes takstkurven prisen på DSB’srejser, hvorefter den ligger under prisen på DSB’s nuværende pendlerkortpriser på delange rejser. Takstkurven starter således med en takst på 352 kr. for et 2 zoners kort,hvilket er en lille prisstigning i forhold til prisen i hovedstadsområdet, og ender i enpris på et 24 zoners kort på 3.300 kr., hvilket er et fald i forhold til DSB’s nuværendepriser. Dette giver samlet set en provenustigning på 4,5 pct. for provenuet påpendlerkort, og kommunikeres således, at en pendler, der har mere end 15 rejsedagepå en måned, med fordel vil kunne købe et pendlerkort.Figur 3: Pendlerkorttakstrækker (prisniveau 2013)
kr.4.000kr.3.500kr.3.000kr.2.500kr.2.000kr.1.500kr.1.000kr.500kr.-1 zone2 zoner3 zoner4 zoner5 zoner6 zoner7 zoner8 zoner9 zoner10 zoner11 zoner12 zoner13 zoner14 zoner15 zoner16 zoner17 zoner18 zoner19 zoner20 zoner21 zoner22 zoner23 zoner24 zoner25 zonerScenarie 1Scenarie 2Scenarie 3-4HovedstadsområdetDSB
23
Ét takstsystem på Sjælland
Takstrækker
Figur 4: Pendlerkorttakstrækker (prisniveau 2013)TakstforslagScenarie 2 Scenarie 3-4356,00356,00534,00711,00889,001008,001112,001215,001319,001423,001526,001630,001734,001838,001941,002045,002149,002253,002356,002460,002564,002668,002771,002875,002979,00352,00352,00512,00630,00780,00930,001080,001230,001380,001500,001620,001740,001860,001980,002100,002220,002340,002460,002580,002700,002850,003000,003150,003300,003450,00Aktuelle priserHovedstadsområdetDSB350,00350,00490,00630,00765,00900,001035,001135,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,001260,00820,00820,00978,00966,001026,001126,001280,001474,001600,001769,001713,001764,001989,001876,002272,002360,002490,002871,002806,002970,003370,00----
Scenarie 1Rejselængde1 zone2 zoner3 zoner4 zoner5 zoner6 zoner7 zoner8 zoner9 zoner10 zoner11 zoner12 zoner13 zoner14 zoner15 zoner16 zoner17 zoner18 zoner19 zoner20 zoner21 zoner22 zoner23 zoner24 zoner25 zoner350,00350,00490,00630,00765,00900,001035,001215,001370,001530,001690,001850,002010,002170,002330,002485,002645,002795,002920,003050,003180,003310,003435,003565,00-
Note: DSB’s aktuelle takster fastsættes efter antal zoner langs banen. Fremover benytter DSB ogsåtrafikselskabszoner. De skæve priser for DSB billetter skyldes, at DSB’s nuværende takster er omregnet tilrejsekorttakster ved den gennemsnitlige pris for hver af DSB’s zonelængder målt i trafikselskabszoner.
Pendlerkortet bibeholdes som papir-produkt indtil videre. Dog er det ligeledes tekniskmuligt at flytte dette over på rejsekortet. Læs mere om dette emne i bilag 5 og bilag6.
24
Ét takstsystem på Sjælland
Kundekonsekvenser
KundekonsekvenserDe fire takstscenarier har forskellig indvirkning på kunderne,ligesom der er store forskelle på konsekvenserne i de tretakstområder. Nogle kunder vil opleve prisstigninger, andreprisfald og slutteligt vil nogle kunder ikke blive berørt afprisændringerne.De fire takstsystemerDe fire takstscenarier har meget forskellige kundekonsekvenser. Nedenfor ses, atHovedstadsmodellen (scenarie 1) er det takstsystem, som påvirker færrest muligerejser på Sjælland, hvorimod Hovedstadsmodellen med fast prisforhold (scenarie 2) erdet takstsystem, der påvirker flest rejser på Sjælland. I 1-trins modellen (scenarie 3)og 5-trins modellen (scenarie 4) er der i begge tilfælde en andel på omkring 50 pct. afrejserne, som ikke berøres af prisændringer, dog er der en særlig stor andel afrejserne, som vil opleve prisstigninger i 1-trins modellen.Figur 5: Andel berørte rejser i de fire takstsystemer
Scenarie 1 3%3%
82%
7% 5%
Scenarie 2 3%
22%
36%
34%
5%
Scenarie 3 1% 10%
48%
26%
16%
Scenarie 4 1%
28%
50%
14%
6%
Prisfald > 15 pct.Prisstigning 5-15 pct.
Prisfald 5-15 pct.Prisstigning > 15 pct.
Uændret pris
Note: Uændret pris inkluderer prisændringer +/- 5 pct.
25
Ét takstsystem på Sjælland
Kundekonsekvenser
HovedstadsmodellenI alt vil 82 pct. af rejserne på Sjælland være uberørte, hvis Hovedstadsmodellenindføres. Af de 18 pct. af rejserne, hvor prisen bliver ændret, vil 6 pct. få en laverepris og 12 pct. få en højere pris.Nedenfor ses Hovedstadsmodellens indvirkning på de tre eksisterende takstområder,samt på takstgrænseoverskridende rejser. Hovedstadsmodellen berører forholdsvist fårejser i hovedstadsområdet, hvorimod en større andel af rejser berøres på Vest- ogSydsjælland.På Vestsjælland vil 22 pct. af rejserne opleve prisstigninger. Dette skyldes primært, atrejsekortnormalprisen i dag er lavere på Vestsjælland end i Hovedstadsområdet,hvorfor der er passagerer her, som vil opleve en stigning på 2 kr. på en 2 zoners rejse.På Sydsjælland er ændringerne primært store prisfald, som skyldes to ting. Dels falderprisen på rejsekort for de lavere rabattrin, og dels vil kunderne på de højere rabattrinmed fordel kunne anskaffe sig et pendlerkort, hvilket ikke udbydes på Sydsjælland idag.Rejserne, der går over en takstområdegrænse, er dem, der vil blive berørt mest afindførelse af Hovedstadsmodellens takstsæt. Her vil 44 pct. af rejserne ikke bliveberørt, 26 pct. vil opleve prisfald og 29 pct. vil opleve prisstigninger. Det store antalpåvirkede rejser skyldes overgangen til prissætning efter rejsekortzoner i stedet for denuværende DSB-zoner. Særligt vil rejser af en længde på 12-15 zoner på enkeltbilleteller klippekort stige i pris, hvorimod prisen på pendlerkort af en længde på 2-10 zonervil stige forholdsvist meget.Tabel 5: Berørt andel rejser i de fire takstsætHovedstads-områdetPrisændringVestsjællandSydsjællandOvertakstområde-grænser
↓↓↓→↑↑↑Total
3%1%85%6%5%100%
0%26%53%19%3%100%
24%26%49%0%1%100%
14%12%44%17%12%100%
Signaturforklaring: → (uændret: +/- 5 pct), ↓(fald på 5-15 pct.), ↓↓ (fald > 15 pct.), ↑(stigning på 5-15pct.) og ↑↑(stigning > 15 pct.).Tabel 6: Berørt antal rejser i de fire takstsæt, mio. rejserHovedstads-områdetPrisændringVestsjællandSydsjællandOvertakstområde-grænser
↓↓↓→↑↑↑Total
6,7822,349197,34114,20511,859232,537
0,0002,2254,5611,6100,2428,639
1,0311,1592,1340,0020,0614,387
0,9250,7722,8161,1210,7716,406
Signaturforklaring: → (uændret: +/- 5 pct), ↓(fald på 5-15 pct.), ↓↓ (fald > 15 pct.), ↑(stigning på 5-15pct.) og ↑↑(stigning > 15 pct.).
26
Ét takstsystem på Sjælland
Kundekonsekvenser
Hovedstadsmodellen med fast prisforholdI alt vil prisen på 36 pct. af rejserne på Sjælland være uberørt, hvisHovedstadsmodellen med faste prisforhold indføres. Af de 64 pct. af rejserne, hvorprisen ændres, vil 25 pct. få lavere pris og 39 pct. få højere pris.Nedenfor ses indvirkningen af Hovedstadsmodellen med faste prisforhold på de treeksisterende takstområder samt på takstgrænseoverskridende rejser.I hovedstadsområdet vil 41 pct. opleve prisstigninger, mens 36 pct. af rejserne ikke vilopleve prisændringer. Dette er altså en markant forskel fra Hovedstadsmodellen(scenarie 1).På Vestsjælland vil 53 pct. af rejserne opleve prisstigninger. Dette skyldes primært, atpendlerkortprisen i Movia V hæves for rejselængder på 3-5 zoner.På Sydsjælland vil 46 pct. af rejserne ikke blive berørt af prisændringerne. I dettetakstområde vil hele 51 pct. af rejserne falde i pris, og kun 3 pct. af rejserne vil stige ipris. Dette skyldes det nuværende højere prisniveau i Movia S.Rejserne, der går over en takstområdegrænse, er dem, der vil blive berørt mest afindførelse af takstsættet i Hovedstadsmodellen med fast prisforhold. Her vil 91 pct. afrejserne blive berørt. 71 pct. vil opleve prisfald og 19 pct. vil opleve prisstigninger. Detstore antal påvirkede rejser skyldes prissætningen i modellen og overgangen tilprissætning efter rejsekortzoner i stedet for de nuværende DSB-zoner. Særligt vilklippekortrejser af en længde over 9 zoner samt rejser på periodekort opleve prisfald.Tabel 7: Berørt andel rejser i de fire takstsætHovedstads-områdetPrisændringVestsjællandSydsjællandOvertakstområde-grænser
↓↓↓→↑↑↑Total
0%23%36%35%6%100%
0%17%30%52%1%100%
36%15%46%2%1%100%
24%47%9%10%9%100%
Signaturforklaring: → (uændret: +/- 5 pct), ↓(fald på 5-15 pct.), ↓↓ (fald > 15 pct.), ↑(stigning på 5-15pct.) og ↑↑(stigning > 15 pct.).
Tabel 8: Berørt antal rejser i de fire takstsæt, mio. rejserHovedstads-områdetPrisændringVestsjællandSydsjællandOvertakstområde-grænser
↓↓↓→↑↑↑Total
0,77553,18984,46580,59313,516232,537
0,0001,4832,5864,4970,0728,639
1,5670,6622,0300,0670,0614,387
1,5593,0190,5890,6450,5946,406
Signaturforklaring: → (uændret: +/- 5 pct), ↓(fald på 5-15 pct.), ↓↓ (fald > 15 pct.), ↑(stigning på 5-15pct.) og ↑↑(stigning > 15 pct.).
27
Ét takstsystem på Sjælland
Kundekonsekvenser
1-trins modellenI alt vil 48 pct. af rejserne på Sjælland være uberørte, hvis 1-trins modellen indføres.42 pct. af rejserne vil opleve højere priser og 11 pct. vil opleve, at priserne falder.Nedenfor ses 1-trins modellens indvirkning på de tre eksisterende takstområder samtpå takstgrænseoverskridende rejser.I hovedstadsområdet vil halvdelen af rejserne være uberørte, og 42 pct. vil stige i pris.Prisstigningen omfatter primært de nuværende klippekortsrejser og rejsekortrejser,hvor særligt de lavfrekvente rejsende får en prisstigning på 50 pct., og de resterendefår en prisstigning på ca. 10 pct.På Vestsjælland vil 30 pct. af rejserne opleve prisstigninger, der er større end 15 pct.Dette skyldes primært, at prisen på rejsekortrejser stiger for alle zoner.På Sydsjælland vil 68 pct. af rejserne opleve prisfald, hvilket er en gennemgåendetendens i alle fire modeller. Dog er der i 1-trins modellen 9 pct. af rejserne, som vilopleve prisstigninger, hvilket er en højere andel end for de to hovedstadsmodeller.Prisstigningerne skyldes primært en stigende rejsekortpris på rabattrin 0-4.Rejserne, der går over en takstområdegrænse, er dem, der vil blive berørt mest afindførelse af 1-trins modellens takstsæt. Her vil 19 pct. af rejserne ikke blive berørt,48 pct. vil opleve prisfald og 33 pct. vil opleve prisstigninger. Generelt indebærertakstharmoniseringen, at DSB’s rejser på kontant, rejsekort (trin 0-4) og klippekortbliver dyrere, mens rejsekort (trin 5-7) og periodekort bliver billigere.Tabel 9: Berørt andel rejser i de fire takstsætHovedstads-områdetPrisændringVestsjællandSydsjællandOvertakstområde-grænser
↓↓↓→↑↑↑Total
0%8%50%27%15%100%
0%23%44%3%30%100%
20%48%23%7%2%100%
12%36%19%14%19%100%
Signaturforklaring: → (uændret: +/- 5 pct), ↓(fald på 5-15 pct.), ↓↓ (fald > 15 pct.), ↑(stigning på 5-15pct.) og ↑↑(stigning > 15 pct.).
Tabel 10: Berørt antal rejser i de fire takstsæt, mio. rejserHovedstads-områdetPrisændringVestsjællandSydsjællandOvertakstområde-grænser
↓↓↓→↑↑↑Total
0,01817,565116,04863,03035,876232,537
0,0002,0133,8360,2412,5498,639
0,8692,0951,0110,3280,0844,387
0,7832,3031,2440,8731,2036,406
Signaturforklaring: → (uændret: +/- 5 pct), ↓(fald på 5-15 pct.), ↓↓ (fald > 15 pct.), ↑(stigning på 5-15pct.) og ↑↑(stigning > 15 pct.).
28
Ét takstsystem på Sjælland
Kundekonsekvenser
5-trins modellenI alt vil 50 pct. af rejserne på Sjælland være uberørte, hvis 5-trins modellen indføres.20 pct. af rejserne vil få højere priser og 29 pct. af rejserne vil falde i pris.Beregningerne i forbindelse med 5-trins modellen bygger på en forudsætning om, atrejserne på rejsekort fordeler sig på de 5 rabattrin som vist i nedenstående tabel.Dette er et usikkerhedselement, som kan have indflydelse på størrelsesordenen af deprisændringer, som kunderne vil opleve, hvis 5-trins modellen indføres.Tabel 11: Fordeling af rejsekortrejserAndel rejserRabattrin 1Rabattrin 2Rabattrin 3Rabattrin 4Rabattrin 5Total0,9%20,9%38,5%38,5%1,2%100,0%
Sammenvejet svarer dette til, at der fremover skal foretages i størrelsesordenen 15-17 rejser pr. kort/måned. Det aktuelle niveau er, jf. oplysninger fra Rejsekortet A/S, istørrelsesordenen 9-11 rejser pr. kort/måned.Nedenfor ses 5-trins modellens indvirkning på de tre eksisterende takstområder samtpå takstgrænseoverskridende rejser.I hovedstadsområdet vil 52 pct. af rejserne være uberørte, 28 pct. vil falde i pris og 20pct. vil stige i pris. Prisstigningen omfatter primært rejser på klippekort for allezoneafstande samt lange rejser på periodekort.På Vestsjælland vil 32 pct. af rejserne opleve prisstigninger. Dette skyldes primært, at der skerprisstigninger for de lavfrekvente rejsekortrejsende.På Sydsjælland er hele 91 pct. af rejserne berørt af prisændringer, og 89 pct. afrejserne vil opleve prisfald. I Movia S sættes prisniveauet for kontantbilletten samtRejsekort (rabattrin 5-7) væsentligt ned. Samtidig indføres et pendlerkort, som ikke eren del af det nuværende produktsortiment. Det resulterer i en væsentlig besparelse forrejsekortkunder på rabattrin 5-7, samt en mindre besparelse for de øvrigerejsekortkunder.Af rejserne, der går over en takstområdegrænse (DSB), vil knap halvdelen opleveprisfald, mens knap 1/3 vil opleve prisstigninger.Tabel 12: Berørt andel rejser i de fire takstsætHovedstads-områdetPrisændringVestsjællandSydsjællandOvertakstområde-grænser
↓↓↓→↑↑↑Total
0%28%52%14%6%100%
0%23%44%29%3%100%
21%68%9%1%1%100%
14%35%20%14%17%100%
Signaturforklaring: → (uændret: +/- 5 pct), ↓(fald på 5-15 pct.), ↓↓ (fald > 15 pct.), ↑(stigning på 5-15pct.) og ↑↑(stigning > 15 pct.).
29
Ét takstsystem på Sjælland
Kundekonsekvenser
Tabel 13: Berørt antal rejser i de fire takstsæt, mio. rejserHovedstads-områdetPrisændringVestsjællandSydsjællandOvertakstområde-grænser
↓↓↓→↑↑↑Total
0,17864,429120,35132,90914,671232,537
0,0002,0133,8362,5470,2438,639
0,9412,9730,3820,0290,0614,387
0,9092,2161,2990,9181,0656,406
Signaturforklaring: → (uændret: +/- 5 pct), ↓(fald på 5-15 pct.), ↓↓ (fald > 15 pct.), ↑(stigning på 5-15pct.) og ↑↑(stigning > 15 pct.).
30
Ét takstsystem på Sjælland
Provenukonsekvenser
ProvenukonsekvenserProvenuet i de tre takstområder samt provenuet for rejser overtakstgrænser bliver påvirket af indførelsen af et nytharmoniseret takstsystem. Et vigtigt kriterie i kommissoriet er,at takstharmoniseringen samlet set skal være provenuneutral.Provenuet på Sjælland i dagI tabellen neden for ses indtægtsprovenuet i de fire takstsæt på Sjælland fordelt påproduktkategorier.Tabel 14: Indtægtsprovenu pr. takstsæt og pr. produktkategori på Sjælland (*).Indtægter år 2012(mio. kr.)KontantKlipRejsekortPeriodekort (inkl.subsidierede kort)Øvrige (inkl.skolekort)I alt
Movia H4681.482541.584
Movia V16-3561
Movia S56-3851
DSB1894867196
I alt7281.5301941.891
97
18
7
-
122
3.685
129
152
499
4.465
*) Bemærk, at provenuet i denne tabel er større end det provenu, som indgår i provenuberegningsmodellen.Det skyldes forskellige fravalg i provenuberegningsmodellen.
Langt hovedparten af indtægterne (ca. 4 mia. kr.) ligger indenfor hovedstadsområdet.Indtægterne i DSB’s takstsæt er ca. 1/10 af indtægterne i hovedstadsområdet, mensindtægterne i Movia V og Movia S hver udgør cirka 3 pct. af de samlede indtægter. Deter altså i høj grad takstændringerne i hovedstadsområdet, som er styrende for,hvordan det samlede provenu på Sjælland ændrer sig.
Provenukonsekvenser af de fire scenarierFor hvert af de fire scenarier er det blevet beregnet, hvilke provenuændringertakstændringerne giver anledning til. Beregningerne er udført i en provenumodel, somer udviklet i forbindelse med analysen af Ét Takstsystem på Sjælland. Resultaterne fraprovenumodellen kan ses iFigur 6.
31
Ét takstsystem på Sjælland
Provenukonsekvenser
Figur 6: Beregnede provenuændringer i de fire scenarier.
9%8%7%6%5%4%3%2%1%0%Hovedstadsmodel H-model m. fasteprisforhold1,2%0,8%
8,1%
2,9%
1-trinsmodel
5-trinsmodel
Der er relativt store forskelle på provenukonsekvenserne i de fire scenarier, idetHovedstadsmodellen og Hovedstadsmodellen med faste prisforhold begge giver enprovenustigning på ca. 1 pct., mens provenustigningen i 5-trinsmodellen er nogetstørre og er beregnet til ca. 3 pct. For 1-trinsmodellen er der beregnet et merprovenupå ca. 8 pct., så denne model er altså ikke provenuneutral. Scenarie 1, 2 og 4 kan påtrods af det beregnede merprovenu opfattes som provenuneutrale, da det relativtbeskedne merprovenu er tiltænkt anvendt til at dække de provenutab, som ikke indgåri beregningerne (fx ikke optimal anvendelse af klippekort, prissætning efter fugleflugt).Provenuændringer pr. produktgruppeDe fire scenariers takster påvirker provenuet på de enkelte produktgrupper forskelligt.Dette er illustreret i figuren nedenfor.Figur 7: Beregnede provenuændringer pr. produktgruppe i de fire scenarier.
20,0%15,0%10,0%5,0%0,0%-5,0%-10,0%-15,0%Scenarie 1Scenarie 2Scenarie 3Scenarie 4KontantKlipRejsekortPeriodekort
Scenarie 1 medfører en provenustigning for periodekortkunder på ca. 3,9 pct., mensder er et provenufald på ca. 6,5 pct. for rejsekortkunder. For kontantbilletkunder erder et mindre fald på 1 pct., mens provenuet for de nuværende klippekortkunder eruændret.
32
Ét takstsystem på Sjælland
Provenukonsekvenser
Scenarie 2 medfører en provenustigning for periodekortkunder på ca. 6,9 pct., mensprovenuet for rejsekortkunder falder 3,4 pct., provenuet for klippekortkunder falder3,4 pct. og provenuet for kontantkunder falder med 1,7 pct.Scenarie 3 medfører en provenustigning på 4,5 pct. for periodekort og enprovenustigning for klippekortkunder på 18,3 pct. Provenuet for rejsekortkunder stigermed 10,6 pct., mens provenuet for kontantkunder falder med 6,7 pct.Scenarie 4 medfører en provenustigning på 4,5 pct. for periodekort og enprovenustigning på 6 pct. for klippekortkunder. Provenuet for kontantkunder falder 6,7pct., mens provenuet for rejsekort falder med 1,0 pct.Provenuændringer pr. takstsætIFigur 8er vist provenuændringerne pr. takstsæt for hvert scenarie. For allescenarierne er der et provenutab i Movia S på ca. 6-10 pct. Det skyldes, at taksterne iudgangspunktet er højere i Movia S end i det øvrige takstsæt.I scenarie 1 er der provenuændringen i de tre øvrige takstsæt (ud over Movia S)nogenlunde ens, mens der i scenarie 2 ses et provenutab på ca. 10 pct. i DSB’stakstsæt. I scenarie 3 er der relativt store provenustigninger alle de tre øvrigetakstsæt. Scenarie 4 har relativt beskedne udsving for Movia V og DSB, mens der eren provenustigning på ca. 4 pct. i hovedstadsområdet.Figur 8: Beregnede provenuændringer pr. takstsæt de fire scenarier.
15,0%10,0%5,0%Movia H0,0%-5,0%-10,0%-15,0%Scenarie 1Scenarie 2Scenarie 3Scenarie 4Movia VMovia SDSB
Provenu ændring for selskaberne og ejerneDer er ikke foretaget detaljerede beregningerne, som belyser provenueffekterne påselskabsniveau eller som belyser, hvordan scenarierne påvirker ejerne (stat, regionerog kommuner). Fælles for alle scenarier er, at der er et provenutab i Movia S, hvilketpåvirker interessenterne i Movia S. Ser man bort fra Movia S er der færrest udsving pr.takstsæt i Scenarie 1, mens der i Scenarie 2 opstår et relativt stort provenutab i DSB’stakstsæt, hvilket må forventes hovedsageligt at påvirke DSB. I Scenarie 3 og 4 sesden største provenustigning i Movia H og Movia V, mens provenustigningen er nogetmindre i DSB’s takstsæt.
33
Ét takstsystem på Sjælland
Provenukonsekvenser
UsikkerhederDer er betydelige usikkerheder ved provenuberegningerne, hvilket primært skyldes, atdet er vanskeligt at forudsige kundernes adfærd, når de nye takster indføres samt atdet er usikkert, hvordan kunderne i hovedstadsområdet vil reagere på at klippekortetudfases i sommeren 2014. Det er dog sådan, at de scenarier, hvor der er færrestprisændringer, vil have den mindste provenuusikkerhed.I modellerne med mængderabat er antagelserne om fremtidig fordeling afrejsekortrejser på rabattrin et væsentligt usikkerhedsmoment.For en nærmere vurdering af provenusikkerheden henvises til evalueringen udarbejdetaf Incentive (bilag 2).Der er regnet med følgende overflytninger mellem de forskellige rejsehjemler:••••Alle rejser på klippekort overgår til rejsekort.I DSB’s takstsæt og i Movia Syd overgår halvdelen af rejsekortrejserne pårabattrin 4 til periodekort. Den anden halvdel forbliver på rejsekort.I DSB’s takstsæt og i Movia Syd overgår 95 pct. af rejsekortrejserne pårabattrin 5-7 til periodekort. De sidste 5 pct. forbliver på rejsekort.30 pct. af de nuværende kontantrejser i DSB’s takstsæt overgår til rejsekort.
Alle øvrige rejser forbliver på det produkt, de anvender i dag
Konsulentens gennemgang af beregninger viser, at beregningsforudsætningerne på enrække punkter kan være fastlagt på et lidt for optimistisk niveau, forstået på denmåde, at der kan være yderligere provenutab som ikke indgår i de nuværendeberegninger. Når de endelige takster for det fælles takstsystem skal fastsættes kandet derfor være nødvendigt, at justere taksterne i opadgående retning i forhold til detakster, som er beskrevet i denne rapport. For at sikre at takstniveauet ikke fastsættesfor højt eller for lavt, når der skal tages højde for disse usikkerheder, kan deretableres en rekalkulationsmodel (se afsnittet ’Implementering af takstsystem’).
34
Ét takstsystem på Sjælland
Transitionsmodel i fire trin
Transitionsmodel i fire trinDe fire takstsystemer kan alle implementeres i 2015. For nogleaf takstsystemerne er der også mulighed for gradvist at indføremængderabat i de efterfølgende år.Valg af takstsystem i år 2-4De fire takstsystemer kan alle implementeres i 2015. For hhv. Hovedstadsmodellen ogHovedstadsmodellen med fast prisforhold er der ligeledes mulighed for gradvist atindføre mængderabat i de efterfølgende år.Visionen om rejsekortet bygger på, at antallet af rejser med den kollektive trafik kanøges ved at benytte en stigende mængderabat til at motivere passagerne til atforetage yderligere rejser. I denne vision ligger, at rabatten for meget lavfrekventepassager (f.eks. mindre end 4 rejser om måneden) reduceres, således at deres takstligger tættere på enkeltbilletprisen, mens passagerer, der benytter rejsekortet dagligt,opnår en højere rabatsats, således at taksten for disse passagerer ligger på niveaumed prisen på pendlerkortet.Introduktionen af mængderabat kan betragtes som en transitionsproces, deriværksættes, når rejsekortet er udrullet og passagererne har vænnet sig til - og ertrygge ved - den nye teknik (Check Ind/Check Ud, Luftlinjetakst, Tank-op-aftaler mv.).I nedenstående figur ses en række mulige transitionsprocesser. Et eksempel på ensådan transitionsproces er en transition fra en hovedstadsmodel uden mængderabat tilen 5-trinsmodel med mængderabat. Denne transitionsproces er i nedenstående figurillustreret som det lilla forløb, der i år 1 implementerer hovedstadsmodellenstakstsystem, og i år 4 ender i punkt C med et rabatniveau svarende til 5-trinsmodellens rabatniveau.Figur 9: Scenarierne i år 1-4
35
Ét takstsystem på Sjælland
Off-peak rabat
Off-peak rabatSom en konsekvens af takstharmoniseringen vil off-peak rabatomfatte hele Sjælland. Off peak rabat erstatter dermed de 70forskellige kombinationer af tidspunkt og ugedag, som benyttestil beregning af rejsekortrabat i DSB’s nuværende rejsekorttakst.Off-peak rabatOff peak rabatten på 20 pct. til rejser i off peak (kl. 11-13, 18-07 samt heleweekenden) tilbydes i det nuværende system kun til rejser inden for de tretakstområder. I et harmoniseret og forenklet takstsystem med kun ét takstområde påSjælland vil off peak rabatten blive udvidet til at gælde på hele Sjælland og dermedogså for rejser på rejsekort over de nuværende takstgrænser. Denne udvidelse afordningen vil indebære en merudgift i størrelsesordenen 15-20 mio. kr. pr. år, somkan finansieres af puljen til takstnedsættelser, jf. aftalen om Takstnedsættelser oginvesteringer til forbedring af den kollektive trafik (bedre og billigere kollektiv trafik).Formålet med off-peak rabatten er dels at flytte rejser til tidspunkter, hvor der er ledigkapacitet, og dels at skabe vækst i antal rejser.Off-peak rabatten blev indført i januar 2013, og Rejsekort A/S har analyseret effektenaf off-peak rabat. Analysen er foretaget ved at sammenligne rejsernes fordeling påPeak/Off peak i perioden august-november i henholdsvis 2012 og 2013.Som det fremgår af nedstående tabel er andelen af rejser i off-peak steget fra 39 pct.til 44 pct. efter indførelse af rabat i off-peak. Væksten ligger aften og weekend, mensoff-peak perioden midt på dagen ikke udviser vækst.Tallene indikerer, at der enten er sket en overflytning af rejser fra peak til off-peak,eller at der har været en betydelig vækst i antal rejser off-peak. Analysen har dog densvaghed, at rejsekortet er blevet væsentligt mere udrullet i perioden fra 2012 til 2013.Der kan dermed også være andre forhold, som påvirker kundernes adfærd, herunder,at nye kundegrupper, der i særlig grad har gavn af off peak rabat, har valgt at gå overtil rejsekortet. På den baggrund er det vanskeligt at sige med sikkerhed, om off-peakrabatten har skabt flere rejser off-peak (særlig om aftenen og lørdage og søndage),men tallene i nærværende analyse tyder på det. En egentlig evaluering af effekten afoff-peak rabatten vil kræve yderligere analyser.Tabel 15: Effekt af off-peak rabatTidsrumAntal rejser,2012784.471314.270Antal rejser,20132.639.0471.034.808Andel rejser,201225%10%Andel rejser,201322%9%
MorgenmyldretidOff-peak (dag)AftenmyldretidOff-peak (aften/nat)Off-peak (Lørdag)Off-peak (Søndag)Total
1.148.790469.270271.495192.7623.181.058
4.020.1041.979.4591.288.166948.64411.910.228
36%15%9%6%100%
34%17%11%8%100%
36
Ét takstsystem på Sjælland
Takstforslag, særlige målgrupper
Takstforslag, særlige målgrupperDer findes en række særlige målgrupper, som f.eks. de unge,pensionister, turister m.fl., som der i dag udstedes en rækkesærprodukter til. Flere af disse udspringer af et politisk ønske omat yde rabat til den specifikke målgruppe.Særlige målgrupperDe særlige målgrupper som i dag får rabatter er:••••••••børnungepensionisterturistervirksomhederinstitutionerblindeværnepligtige
Tilbuddet til disse grupper kan variere fra takstområde til takstområde. Rabatterneafspejler politiske ønsker om støtte til udvalgte grupper, men rabatterne indeholderogså kommercielle elementer fx for unge og virksomheder.Det fælles takstsystem giver en række særlige udfordringer i forhold til unge ogpensionister, som er uddybet nedenfor. For de øvrige målgrupper er der vurderingen,at der kan findes løsninger, som gør, at overgangen for de øvrige grupper bliverrelativt uproblematisk.
Geografisk afgrænsningFlere af produkterne til disse målgrupper er i dag knyttet op på de nuværende tretakstområder, og der skal derfor træffes et valg om, hvorvidt disse takstområder skalopretholdes fremover eller om der i stedet skal defineres andre geografiske grænserfor de relevante produkter.Der er blevet defineret fire mulige løsninger mht. at danne geografiske grænser for derelevante produkter:1. Frit valg på linje med øvrige kunder: Unge og pensionister kan frit vælge etantal sammenhængende gyldighedszoner i tilknytning til deres bopæl(+uddannelsessted)2. Zoneringe: Subsidierede produkter udstedes med gyldighed i et antalzoneringe, fx 9, omkring kundens bopæl (+strækningen til uddannelsessted)3. Tre takstområder afløses af tre storzoner: Takstområderne opretholdes undernyt navn til brug for udstedelse af særlige produkter4. Takstområde Sjælland: De tre takstområder afløses konsekvent af ét, somdækker hele det sjællandske område (dette vil dog medføre tabt provenu)Produkterne som den geografiske afgrænsning er nødvendig for er ungdomskort,pensionistkort (mimrekort), 24-timers billetten, blindekort, samt institutions- ogskolekort. Disse produkter relaterer sig til forskellige livsstadier, og det skal derforovervejes, hvordan der bedst skabes sammenhæng mellem de produkter, somkunderne lærer at kende i et livsstadie og produkter som de skal bruge i efterfølgendelivsstadier.
37
Ét takstsystem på Sjælland
Takstforslag, særlige målgrupper
Generelt vurderes det, at der ikke er nogen kommunikativ let løsning uanset om denuværende takstområder fastholdes eller de erstattes med nogle af de øvrigegeografiske afgrænsninger.Det er derfor vurderingen, at gyldighedsområderne i et harmoniseret og forenklettakstsystem i videst muligt omfang skal omfatte hele Sjælland, således at der ikke skalintroduceres kunstige geografiske afgrænsninger som er kommunikative vanskellige,og som giver anledning til misforståelser i billetkøbs- og kontrolsituationer.
Produkter til ungeI dagens takstsystemer tilbydes to produkter til Unge, nemlig Ungdomskort og rabatpå DSB’s takstgrænseoverskridende rejser, hvis den unge besidder et Wildcard.Ungdomskortet giver den unge ret til at rejse frit indenfor takstområdet for hhv. 340kr. om måneden (Ungdomsuddannelserne) eller 595 kr. om måneden (øvrige unge),Ungdomskortet er udformet på baggrund af aftalen om Bedre og billigere kollektivtrafik. Trafikstyrelsen og Uddannelsesstyrelsen refunderer den udstedte rabat tiltrafikselskaberne og betaler for den unges adgang til, at rejse frit i hele takstområdet.DSB er forpligtet til at yde rabat til unge 16-25 årige samt studerende, der rejser henover en takstområdegrænse. DSB’s WildCard rabatordninger omfatter dels at ungemed et WildCard altid får 25 pct. rabat på en kontantbillet (normaldag), samt at de får50 pct. rabat på en kontantbillet (billigdag). Dels omfatter rabatordningen at ungemed et WildCard kan oppebære en variabel Ungdomsrabat på rejsekortrejser.For at illustrere omfanget af DSB’s ungdomsrabat er de konkrete priser i 20 store DSBrejserelationer på Sjælland sammenvejet i følgende tabel.Tabel 16: Ungdomsrabat ved DSB på 20 store rejserelationer (prisniveau 2013).Rabatform:Gennemsnitspris, 20sjællandske rejser:104 kr.78 kr.52 kr.106 kr.85 kr.69 kr.25 pct.50 pct.-2 pct.18 pct.34 pct.Rabat ifht.kontantbillet
KontantbilletUngdomsbillet (WildCard) - normaldagUngdomsbillet (WildCard) - billigdagDSB Rejsekort, normalprisRejsekort Ung – ingen tidsrabatRejsekort Ung – (medium tidsrabat på19 pct.)Rejsekort Ung – (maksimal tidsrabat på37 pct.)
53 kr.
49 pct.
38
Ét takstsystem på Sjælland
Takstforslag, særlige målgrupper
Til sammenligning er de konkrete priser for de samme 20 rejserelationereksemplificeret i den følgende tabel med takstscenarie 1:Tabel 17: Priser for unge ved indførelse af scenarie 1 (prisniveau 2013).Gennemsnitspris, 20 sjællandskerejserEnkeltbilletRejsekorttakstRejsekorttakst i off-peakScenarie 1Rabat ifht.enkeltbillet
114 kr.79 kr.63 kr.30 pct.44 pct.
På den baggrund vurderes det, at målgruppen unge, når taksterne fastsættes ihenhold til takstscenarie 1, kan opnå et prisniveau der matcher DSB’s særligeungdomsrabatordninger, ved at benytte rejsekortet, herunder at rejsekort – off peakgiver en konkret takst, der matcher den pris der opnås med DSB rejsekort takster inkl.ungdomsrabat og tidsrabat. Det skal bemærkes, at der ikke ydes helt sammemaksimumrabat som kan opnås med WildCard-billigdag, men det skal erindres, at deUnge også har mulighed for at købe et stærkt rabatteret Ungdomskort.Det vil således være muligt at forenkle takstsystemet på Sjælland væsentligt, såledesat unge ikke i fremtiden behøver at have en særlig persontype- og tidsrabat pårejsekort eller en særlig rabat på billetter. Ved at benytte de almindelige priser forrejsekort kombineret med off peak kan unge opnå rabatsatser, som er på niveau medde nuværende. Dermed fjernes også en barriere i forhold til overgangen mellemforskellige livsstadier.
Ungdomskort kan udstedes på rejsekortet i fremtidenUngdomskortet udstedes i dag som et traditionelt periodekortprodukt, men det erintentionen, at det på sigt overflyttes til rejsekortplatformen, når denne omfatter etfastprisprodukt. Det er forventningen, at rejsekortet i løbet af det kommende årimplementerer en ny version (version 5), som indeholder den nødvendigefunktionalitet til en overflytning.Samtidig vil en overflytning til rejsekortplatformen have betydning for reglerne om deunges rejsemuligheder, rabatberegningen, statens kompensationsudgifter mv., hvorforen ændring af Ungdomskortet bør analyseres nøje og skal hjemles politisk.På den baggrund anbefales det, at der igangsættes et analysearbejde afkonsekvenserne ved at overflytte Ungdomskortet fra periodekortproduktet tilrejsekortplatformen. Denne ændring vil i givet fald have landsdækkende konsekvens,og vil potentielt påvirke refusionsomkostningerne for såvel Uddannelsesstyrelsen ogTrafikstyrelsen. Der bør derfor igangsættes et analysearbejde, der omfatter allerelevante aktører.Samtidig opretholdes det nuværende Ungdomskort, inkl. geografiske afgrænsning iform af takstområderne, i en overgangsperiode i op til 2 år (2015-16).
39
Ét takstsystem på Sjælland
Takstforslag, særlige målgrupper
Produkter til pensionisterI dagens takstsystemer tilbydes forskellige produkter til Pensionister. Der tilbydes delsrabat på DSB’s takstgrænseoverskridende rejser svarende til rabatten til unge, delstilbydes et pensionistkort (mimrekort) i hovedstadsområdet. Endelig tilbydes særligepensionistrabatter i takstområderne Movia S og Movia V.Der er derfor behov for at forenkle tilbuddet til pensionister, så de ikke skal forholdesig til fem forskellige rabatmodeller og billetmedier. Det kan derudover være aktuelt atoverveje, om der også fremover skal tilbydes rabat i samme omfang som i dag, samthvem der skal finansiere den fremtidige rabat til pensionister. I det følgende beskriveset eksempel på, hvordan en harmonisering af pensionistprisen kan gennemføres iscenarie 1.Eksempel: Harmonisering af pensionistpriser i scenarie 1Hvis scenarie 1 indføres på hele Sjælland, kan der etableres følgende harmoniseredeløsning for pensionistprodukter som overgangsordning i 2015-2016:••Der oprettes et personligt rejsekort med kundetype pensionist, der altid giverrabat1i forhold den almindelige rejsekorttakst.Hovedstadsområdets Mimrekort erstattes af et pensionistkort, der svarer til etalmindeligt periodekort med 50 pct. rabat. Samtidig afskaffes den nuværendespærretid. Kortet udstedes valgfrit til de zoner der ønskes, og udstedes på heleSjælland.
I nedenstående eksempel er pensionistrabat fastsat til 20 pct.. Det resulterer i atprisniveauet for rejsekort pensionist (eksemplificeret ved scenarie 1) giver 44 pct.rabat i forhold til kontantbilletten, og i off peak, vil rejsekort pensionist give 55 pct.rabat i forhold til kontantbilletten.Tabel 18: Priser for pensionister ved indførelse af scenarie 1 (prisniveau 2013).Gennemsnitspris, 20 sjællandskerejserEnkeltbilletRejsekortRejsekort, pensionistRejsekorttakst i off-peakEksempler på øvrige produkterPensionistkort 2 zonerPensionistkort 7 zonerScenarie 1Rabat ifht.enkeltbillet
114 kr.79 kr.63 kr.51 kr.Scenarie 1175 kr. pr. måned518 kr. pr. måned30 pct.44 pct.55 pct.
Eksemplets prissætning vil være attraktiv for de pensionister, som i dag rejser forsjældent til, at et pensionistkort er attraktiv. Dermed udbredes rabatten til en langtstørre gruppe af pensionister og ikke en relativt lille kreds af pensionister, som rejserofte på pensionistkort.
1
Det skal analyseres nøjere hvad rabatsatsen skal være. DSB er forpligtet til at yde mindst 25 pct. rabat påung og pensionist rejsekort, hvorimod der ikke hidtil har været ung og pensionist rabat på rejsekort inden forhovedstadsområdet.
40
Ét takstsystem på Sjælland
Implementering af takstsystem
Implementering af takstsystemDet harmoniserede takstsystem implementeres i 2015.Implementeringsplan – gennemsnitspris og rekalkulation aftakstneutralitetDet harmoniserede takstsystem implementeres i januar 2015. Det er målsætningen, atdet harmoniserede takstsystem skal være neutralt for kunderne dvs. dengennemsnitlige pris for kunderne skal være uændret. Samtidigt skal takstsystemetvære provenuneutralt for selskaberne.Det er imidlertid meget komplekst at følge op på, om den gennemsnitlige pris forkunderne er uændret. Kompleksiteten opstår ved overflytning mellem rejsehjemler,hvis en kunde eksempelvis hidtil har foretaget 30 rejser på et rejsekort mellemKøbenhavn og Ringsted til 50 kr. stykket (samlet passagerindtægt 1.500 kr.) fremoverfår et periodekort til 1.500 kr. pr. 30 dage, som registreres som 40 rejser. Så ergennemsnitstaksten faldet med 25 pct. fra 50 kr. til 37,50 kr., men reelt er densamlede indtægt fortsat den samme.Et andet eksempel på en skjult provenuforskydning er provenutabet i forbindelse med,at rejsekort fastsættes svarende til billigste klippekort.Der er også usikkerheder knyttet til udregningerne af provenu, da disse er afhængigeaf, hvorledes passagererne reagerer på indførelsen af de ny takster. Det anbefalesderfor at indlægge en mulighed for at takstniveauet kan efterkalkuleres og justeres ifornødent omfang.Endelig skal man være opmærksom på, at en beregning af den nuværendegennemsnitspris indebærer en række usikre forudsætninger om kundernes anvendelseaf dagens rejsehjemler (fx antal rejser pr. periodekort), som vil have afgørendebetydning for den beregnede gennemsnitpris i udgangssituationen, men som ikke reeltafspejler kundernes gennemsnitspris.Efterkalkulation og justering af takstniveauetProblemstillingen skitseret ovenfor kan løses ved at etablere en rekalkulationsmodel,hvor der følges op på om indtægtsprovenuet for selskaberne udvikler sig somforventet, når der tages højde for takststigningen (jf. takstloftet) samt en forventetudvikling i passagertallet. Opnår selskaberne et højere provenu end forventet, tagesdette som udtryk for, at takstniveauet ved takstreformen blev sat for højt, og dermedskal taksterne sættes ned. Viser det sig modsat, at provenuet er for lavt, tages dettesom udtryk for, at takstniveauet blev sat for lavt ved reformen, og der gives mulighedfor at taksterne sættes op for at indhente efterslæbet.I Figur 10 er der skitseret et forslag til efterkalkulation og justering af takstniveauet.En nærmere beskrivelse kan findes i bilag 3. Med en så omfattende takstreform, somder er lagt op til med indførelsen af ét takstsystem på Sjælland, bliver det megetvanskeligt at følge op på om den gennemsnitlige takst er uændret jf. kommissorietsmålsætning, og det anbefales derfor, at metoden i bilag 3 anvendes.
41
Ét takstsystem på Sjælland
Implementering af takstsystem
Figur 10: ImplementeringsplanJanuar 2015Det sjællandske takstsystem implementeres.Taksten er principielt fastsat neutralt i forhold til takstniveau2014, dvs. gennemsnitsprisen forudsættes uændret, dogreguleret med takstloftet for 2015 samt eventuelt opsparettakststigning.Januar 2016Ordinær takststigning 2016 (takstloft).På baggrund af tilgængelig viden om salg i 2015 laves et skønover evt. niveauforskydning i den sjællandske takst. Skønnetforetages af konsulent og godkendes af Trafikstyrelsen.Takststigningen korrigeres for evt. niveauforskydning.Januar 2017Ordinær takststigning 2017 (takstloft).På baggrund af salg i en 12 måneders periode i 2015 – 2016foretagesrekalkulation af den realiserede taksteffekt.Eneventuel afvigelse mellem den besluttede taksteffekt og denrealiserede taksteffekt tillægges takststigningen.Rekalkulationen foretages af konsulent og godkendes afTrafikstyrelsen.
Udfasning af produkterDen 1. juni 2014 udfases klippekortet i hovedstadsområdet. Altså er det pr. 1. juniikke længere muligt at købe klippekort, men det er i en overgangsperiode frem tiljanuar 2015 stadig muligt at bruge de gamle klippekort som rejsehjemmel. Dettevurderes prismæssigt at være uproblematisk, da rejsekorttaksten svarer tilklippekorttaksten.Det kan med fordel besluttes at indføre stop for brug af klippekortet samtidig med, atdet ny takstsystem indføres i januar 2015.For DSB klippekort til rejser over taksgrænserne arbejdes der i øjeblikket ud fra entidsplan, hvor salget stopper 1. september 2014 og at klippekortene skal bruges indenudgangen af 2014. Klippekortkunderne kan dermed komme til at stå i den situation, atde i efteråret 2014 skal overgå til rejsekort med de nuværende takster, men at dissetakster ændres grundlæggende ved indførelsen af det fælles takstsystem få månederefter. Det kan give anledning til forvirring hos kunderne omkring prisstrukturen.Alternativt kan man forlænge salgsperioden for klippekortet til rejser overtakstgrænserne frem til januar 2015, men det vil have den ulempe, at salget stoppersamtidigt med at muligheden for at bruge klippekort stopper. Kunderne vil dog kunnefå refunderet ubenyttede klip på deres klippekort.Der findes altså ikke en ideel løsning, som tilgodeser alle kundehensyn. Men detanbefales at al brug af klippekort ophører samtidig med indførelsen af det nyetakstsystem, idet klippekortautomaterne ikke længere kan levetidsforlænges.
MetrocityringenI Lov om en Cityring er det fastlagt, at der skal opkræves et såkaldt ”kvalitetstillæg”hos passagererne, når Cityringen åbner. Formuleringen i loven er: ”For at øge dendriftsmæssige rentabilitet vil der blive opkrævet et kvalitetstillæg på 1 kr. ekstra igennemsnit pr. passager for at benytte det samlede metrosystem, når Cityringen stårfærdig”. Kvalitetstillægget er således besluttet af Folketinget.Udover de foreslåede takstændringer, som foreslås i forbindelse med harmoniseringenaf taksterne på Sjælland, skal der således ske en stigning af taksterne, når Cityringen
42
Ét takstsystem på Sjælland
Implementering af takstsystem
åbner ved årsskiftet 2018/2019. Hvordan kvalitetstillægget teknisk set skal opkræveser ikke fastlagt. Planlægningen af dette igangsættes mhp., at der kan ske enimplementering fra Cityringens åbning.
43
Ét takstsystem på Sjælland
Implementering af takstsystem
I denne rapport er beskrevet fire muligheder for at lave étfælles takstsystem på Sjælland. Dette harmoniseredetakstsystem skal erstatte de fire nuværende takstsæt someksisterer på Sjælland, og skal træde i kraft i januar 2015.I dag eksisterer der fire forskellige takstsæt i den kollektivetrafik på Sjælland, der gælder alt efter hvor kunden rejser. Deter derfor ikke nødvendigvis de samme kort- og billettyper, somkunden møder, hvis denne rejser i hovedstadsområdet, somhvis denne rejser på f.eks. Sydsjælland eller Vestsjælland.Dette gør det svært for kunderne at gennemskue og forstådagens prissætning.
TrafikstyrelsenEdvard Thomsens Vej 14DK-2300 København S[email protected]www.trafikstyrelsen.dk
