Lov om en moderne jernbane og om ændring af lov om jernbaneKapitel 1Definition af anlægsprojekterne§1.Transportministeren bemyndiges til at undersøge og projektere følgende anlægsprojekter, herunderundersøge anlægsprojekternes virkninger på miljøet:En ny jernbane over Vestfyn, jf. bilag 1 til loven.En ny jernbane over Vejle Fjord, jf. bilag 2 til loven.En ny jernbane mellem Hovedgård - Hasselager, jf. bilag 3 til loven.Banebetjening af Billund og Billund Lufthavn.Opgraderinger af følgende jernbanestrækninger: Fredericia – Vejle, Vejle – Horsens,Horsens- Hovedgård, Aarhus-Aalborg og omkring Aarhus H samt perrontilpasninger mv.6)Hastighedsopgraderinger på følgende regionale jernbanestrækninger:Aalborg –Frederikshavn, Struer – Thisted, Langå – Struer, Østerport – Helsingør, Vejle – Struer,Esbjerg – Struer, Skanderborg – Skjern, Bramming – Tønder, Holbæk-Kalundborg, KøgeNord – Næstved samt Tinglev – Sønderborg.7) Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland.8) Øget banekapacitet mellem Herning - Holstebro.9) Niveaufri skæring ved Ny Ellebjerg Station.10) Ekstra spor ved Gødstrup Station.§ 2.I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, som ændret ved lov nr. 612af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 613 af 18. juni 2013, foretages følgende ændring:1.Efter § 23 indsættes som nytkapitel:”Kap. 9 bAnlæg af banerByggelinjer mv.1)2)3)4)5)

Stk. 2.På ejendomme, der ligger inden for byggelinjen, må der ikke uden tilladelse fratransportministeren opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved genopførelse afnedbrændt eller nedrevet bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer ieksisterende bebyggelse. På sådanne ejendomme må der heller ikke indrettes andre anlæg af blivendeart.§ 23 b.Transportministeren kan, som en midlertidig foranstaltning forud for et eventuelt pålæg afbyggelinjer, nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af de anlæg, der er nævnt i § 23 a,foretages de foranstaltninger, der er nævnt i § 23 a, stk. 2. Et sådant forbud kan nedlægges for ettidsrum af 1 år og kan ikke nedlægges mere end én gang.Stk. 2.Kommunen skal indberette til transportministeren, inden der meddeles tilladelse til byggeri påejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer, og som berøres af anlægget. Hvis transportministeren ikkeinden for 2 måneder efter at have modtaget sådan indberetning nedlægger forbud i henhold til stk. 1,kan byggetilladelse meddeles.Stk. 3.Klage over en afgørelse om forbud fritager ikke klageren for at efterkomme forbuddet.Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.§ 23 c.Transportministeren skal i lokale medier eller lignende offentliggøre byggelinjepålæg efter § 23a. Transportministeren skal endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkteberøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.Stk. 2.Når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i klagesagen, skal byggelinjepålæggettinglyses med angivelse af hjemmel.Stk. 3.Klage over en afgørelse om byggelinjepålæg fritager ikke klageren for at efterkomme pålægget.Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.Stk. 4.Byggelinjepålæg skal fra offentliggørelsen respekteres af ejendommenes ejere og brugere,panthavere og andre indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår rettighederne ererhvervet.Stk. 5.Forinden byggearbejder iværksættes på en ejendom, hvorpå der er pålagt byggelinjer i henholdtil § 23 a, skal bygherren indhente oplysning hos transportministeren om, hvorvidt arbejdets udførelsevil komme i strid med byggelinjepålægget.§ 23 d.Hvis ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 23 a, afskæres fra en udnyttelse afarealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrigebeskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggendearealer, kan ejeren på ethvert tidspunkt kræve, at transportministeren på vegne af anlægsmyndighedeneller et anlægsselskab oprettet ved lov overtager arealet mod erstatning. Anlægsmyndigheden elleranlægsselskabet afholder alle omkostninger hertil.Stk. 2.Ejeren af et areal, der i væsentligt omfang er pålagt byggelinjer efter § 23 a, kan på ethverttidspunkt desuden kræve, at transportministeren på vegne af anlægsmyndigheden eller anlægsselskabetovertager arealet mod erstatning, når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet på normale vilkår, ogejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå arealet før det tidspunkt, hvor der kan foretagesekspropriation.Stk. 3.Udgør det areal, der er pålagt byggelinjer efter § 23 a, kun en del af en ejendom, kan ejerenkræve hele ejendommen overtaget, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller af ensådan beskaffenhed, at ejendommen ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændigejendom eller udnyttes på rimelig måde. Tilsvarende gælder, hvis byggelinjepålægget hindrerafhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i de situationer, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4.Afslår transportministeren ejerens anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller opnås der ikkeenighed om erstatningens størrelse, kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til detaksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Taksationsmyndighederneafgør, om ejerens krav efter stk. 1-3 skal imødekommes, og fastsætter i så fald erstatning for arealetsovertagelse efter § 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje. Ved taksationsmyndighedernes behandlingfinder §§ 58 a-62 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Afgørelser, der kan påklages efter stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangener udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden for seks måneder, efter at klagemyndighedens afgørelse erkommet frem til klageren.Fremrykket ekspropriation§ 23 e.Transportministeren kan på vegne af anlægsmyndigheden eller et anlægsselskab oprettet vedlov efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde ekspropriere en ejendom, der berøres særligtindgribende af en projekteringsaktivitet, der udføres af anlægsmyndigheden eller et anlægsselskab, førtidspunktet for de ordinære ekspropriationer, såfremt ejendommen ikke kan afhændes på normalevilkår. Anlægsmyndigheden henholdsvis anlægsselskabet afholder alle omkostninger hertil.Stk. 2.Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Stk. 3.Ved erstatningsfastsættelsen finder § 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje anvendelse.”Kapitel 3Ikrafttræden§ 3.Loven træder i kraft den 1. juli 2014

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning ....................................................................................................................................... 82. Baggrund for forslaget..................................................................................................................... 82.1. Politiske aftaler ............................................................................................................................. 83. Lovforslagets indhold ...................................................................................................................... 93.1. Ny Jernbane over Vestfyn ............................................................................................................103.2. Ny jernbane over Vejle Fjord ......................................................................................................103.3. Ny jernbane Hovedgård - Hasselager .........................................................................................103.4. Banebetjening af Billund og Billund Lufthavn ............................................................................103.5. Hastighedsopgraderinger i forbindelse med Timemodellen .......................................................103.6. Regionale hastighedsopgraderinger............................................................................................ 113.7. Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland ......................................................... 113.8. Øget kapacitet på jernbanen mellem Herning og Holstebro ...................................................... 113.9. Niveaufri skæring ved Ny Ellebjerg Station ................................................................................ 123.10. Ekstra spor ved Gødstrup Station ............................................................................................. 123.11. Elektrificering ............................................................................................................................ 124. Ændring af lov om jernbane - fremrykket ekspropriation og byggelinjer ..................................... 124.1. Gældende ret ............................................................................................................................... 124.1.1. Fremrykket ekspropriation ....................................................................................................... 124.1.2. Byggelinjer ................................................................................................................................ 134.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag. ....................................................................... 134.2.1 Fremrykket ekspropriation og grundlovens § 73....................................................................... 134.2.2. Forbud og byggelinjer .............................................................................................................. 145. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige .................................................... 146. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet .................................................... 157. Ligestillingsmæssige konsekvenser ................................................................................................ 158. Administrative konsekvenser for borgerne .................................................................................... 159. Miljømæssige konsekvenser........................................................................................................... 1510. Forholdet til EU-retten ................................................................................................................. 1611. Høring ........................................................................................................................................... 1612. Sammenfattende skema ............................................................................................................... 17

1. IndledningDet foreslås, at transportministeren bemyndiges til at undersøge, projektere og miljøvurdere en langrække konkrete projekter, som til sammen realiserer Togfonden DK og visionen om Timemodellen.Lovforslaget indeholder bemyndigelse til at transportministeren kan undersøge, projektere ogmiljøvurdere følgende anlægsprojekter:En ny jernbane over Vestfyn, jf. bilag 1 til loven.En ny jernbane over Vejle Fjord, jf. bilag 2 til loven.En ny jernbane mellem Hovedgård - Hasselager, jf. bilag 3 til loven.Banebetjening af Billund og Billund Lufthavn.Opgraderinger af følgende jernbanestrækninger: Fredericia – Vejle, Vejle – Horsens,Horsens- Hovedgård, Aarhus-Aalborg og omkring Aarhus H samt perrontilpasninger mv.6)Hastighedsopgraderinger på følgende regionale jernbanestrækninger:Aalborg –Frederikshavn, Struer – Thisted, Langå – Struer, Østerport – Helsingør, Vejle – Struer,Esbjerg – Struer, Skanderborg – Skjern, Bramming – Tønder, Holbæk-Kalundborg, KøgeNord – Næstved samt Tinglev – Sønderborg.7) Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland.8) Øget banekapacitet mellem Herning - Holstebro.9) Niveaufri skæring ved Ny Ellebjerg Station.10) Ekstra spor ved Gødstrup Station.Samtidig forslås der indsat en række nye bestemmelser i lov om en jernbane, som givertransportministeren en række generelle hjemler i forbindelse med anlæg af nye baneanlæg ellerændringer af bestående baneanlæg. De foreslåede bestemmelser medfører, at transportministeren kannedlægge byggelinjer og forbud. Desuden foreslås det, at transportministeren i visse særlige tilfælde kanovertage en ejendom, hvor der er nedlagt byggelinjer. Endvidere forslås det, at ejere, der er i en særligsituation og hvis ejendom berøres særligt indgribende af et kommende projekt, vil kunne anmode om,at deres ejendom overtages, før end de ordinære ekspropriationer vil finde sted.2. Baggrund for forslaget2.1. Politiske aftalerRegeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre), Enhedslisten ogDansk Folkeparti indgik den 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen,hvoraf det fremgår, at det statslige merprovenu ved harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen på ca.28,5 mia. kr. afsættes til kollektiv trafik til størst mulig gavn for danskerne gennem etablering afTogfonden DK.Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre), Dansk Folkeparti ogEnhedslisten indgik den 14. januar 2014 Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af TogfondenDK. Aftalen omhandler den nærmere udmøntning af midlerne i Togfonden DK, herunder at derdisponeres 23 mia. kr. til massive investeringer i nye skinner, hurtigere forbindelser og elektrificering afstørstedelen af det danske jernbanenet. Desuden reserveres der 3,4 mia. kr. til en ny jernbane mellemHovedgård og Hasselager. Den politiske aftale om Togfonden DK er gengivet i bilag 1 til lovforslaget.1)2)3)4)5)

3. Lovforslagets indholdLovforslaget giver hjemmel til, at transportministeren kan undersøge, projektere og miljøvurdere dekonkrete projekter, der er angivet i § 1, og som er beskrevet nærmere nedenfor i afsnittene 3.1 - 3.10.For alle anlægsprojekterne gælder, at den konkrete udformning af disse skal undersøges nærmere,herunder skal det vurderes, om der er VVM-pligt for det enkelte projekt eller om projektet ikke vilpåvirke miljøet i en sådan grad, at yderligere undersøgelser er nødvendige.For så vidt angår nyanlæg af jernbaner til fjerntrafik, jf. de foreslåede projekter i § 1, nr. 1-4, vil dissevære VVM-pligtige. Disse projekter vil således skulle gennemgå en VVM-proces, hvoranlægsmyndigheden udarbejder en VVM-redegørelse. Offentligheden vil i forbindelse medanlægsmyndighedens udarbejdelse af VVM-redegørelsen blive inddraget i en idefase og i enoffentlighedsfase. VVM-redegørelsen vil i det væsentlige blive indarbejdet i en kommende anlægslov.Derved vil anlægsloven få samme kendetegn som en VVM-tilladelse, idet lovgiver inden vedtagelse afloven har taget alle projektets miljøpåvirkninger i betragtning. Denne model er i overensstemmelse medEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visseoffentlige og private projekters indvirkning på miljøet, hvoraf det fremgår af art. 1, stk. 5, at direktivetikke finder anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en national særlov.For så vidt angår de øvrige projekter, jf. de foreslåede projekter i § 1, nr. 5-10, vil det ligeledes skullevurderes, i hvilket omfang projekterne påvirker miljøet. Anlægsmyndigheden vil udarbejde en såkaldtscreening, som i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering afvisse offentlige og privates anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, anmeldestil de berørte kommuner. Kommunen videresender anmeldelsen til Naturstyrelsen. Naturstyrelsentræffer på den baggrund en screeningsafgørelse, om hvorvidt projektet er VVM-pligtigt eller ej. Såfremtder er VVM-pligt kan projektet gennemføres på to måder, enten via ovennævnte model, hvor dergennemføres en VVM-proces og hvor projektet munder ud i en anlægslov, eller via den normale VVM-proces i planloven, hvor det er Naturstyrelsen, der giver en VVM-tilladelse.Det vil i praksis være transportministeren, der beslutter om et VVM-pligtigt projekt vil blive realiserespå baggrund af en anlægslov eller efter de almindelige VVM-regler i planloven. Beslutning herom vilafhænge af projektets omfang og karakter, men også af projektets tidsplan. Det er på nuværendetidspunkt ikke afklaret, om der vil blive udarbejdet anlægslove for samtlige de foreslåedeanlægsprojekter.Såfremt et projekt ikke påvirker miljøet væsentligt vil projektet i udgangspunktet kunne iværksættesuden yderligere miljøundersøgelser.Desuden foreslås der en ændring i jernbaneloven, hvor der foreslås indsat en række generelle hjemler iforbindelse med anlæg af jernbaner eller ændring af bestående af jernbaneanlæg.De foreslåede ændringer i jernbaneloven medfører, at transportministeren allerede i projekteringsfasenkan nedlægge forbud forud for et eventuelt pålæg af byggelinjer. Desuden foreslås, attransportministeren kan nedlægge egentlige byggelinjer for at beskytte de enkelte projekter modfordyrelser. Forbud og byggelinjer skal sikre, at der ikke opføres ny bebyggelse eller foretages væsentligeforandringer af eksisterende bebyggelse tæt på de kommende projekter.

Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til fremrykket ekspropriation, således at ejere af ejendomme,der berøres særligt indgribende af et anlægsprojekt, og som er i en særlig situation, kan anmode om, atderes ejendom eksproprieres før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.3.1. Ny Jernbane over VestfynDer påtænkes etableret en ny højhastighedsbane på 35 km langs den fynske motorvej, jf. bilag 1 tilloven. Hovedforslaget er en placering på den sydlige side af motorvejen. Banen tilsluttes deneksisterende jernbane hhv. vest for Odense og øst for Kauslunde. Den nye jernbane er 4 km kortere endden eksisterende jernbane, som bevares til brug for regionaltog og godstog.3.2. Ny jernbane over Vejle FjordDer påtænkes etableret en ny 9 km lang højhastighedsjernbane, som forløber hen over Vejle Fjord 6,5km øst for den nuværende vejbro, jf. bilag 2 til loven. Anlægget omfatter en ca. 3,1 km lang bro og 6 kmlandanlæg. Broens højde bliver 40 meter i gennemsejlingsfaget. Hovedforslaget indebærer, at jernbanenudfletter fra den eksisterende jernbane ved Brejning og går gennem et skovområde ned mod fjorden.Nord for fjorden tilsluttes jernbanen til den eksisterende jernbane ved Daugård.3.3. Ny jernbane Hovedgård - HasselagerDer påtænkes etableret en ny 23 km lang højhastighedsjernbane fra Hovedgård nord for Horsens tilHasselager syd for Aarhus, jf. bilag 3 til loven. Hovedforslaget indebærer, at den nye jernbane forløbergennem åbne arealer, tilsluttes den eksisterende jernbane syd for Hovedgård, passerer øst om Solbjergog tilsluttes den eksisterende jernbane i Hasselager. Som det fremgår af bilag 3 til loven, er der enalternativ linjeføring, som også vil blive miljøvurderet.3.4. Banebetjening af Billund og Billund LufthavnDer påtænkes etableret en baneforbindelse mellem Vejle og Billund.Såvel den konkrete linjeføring, samt hvilken form for banebetjening, der ønskes, skal forindenlinjeføringen og baneformen fastlægges, drøftes nærmere, herunder med de lokale parter.En banebetjening af Billund vil bidrage til et generelt løft af den kollektive trafik i Østjylland og skabesammenhæng mellem landsdelstrafikken og de prioriterede byer i Timemodellen, herunder bl.a. Vejleog Herning og Billund. Banen får stationer ved Billund Lufthavn og nær Legoland.3.5. Hastighedsopgraderinger i forbindelse med TimemodellenUd over de tre nye jernbanestrækninger påtænkes relevante dele af den eksisterende jernbane mellemFredericia og Hovedgård samt mellem Aarhus og Aalborg opgraderet til 200 km/t eller højest muligehastighed.Hastigheden gennem Fredericia Banegård påtænkes opgraderet fra 100 km/t til 120 km/t ved at justeresporene og kurverne.

Strækningen mellem Pjedsted og Brejning påtænkes opgraderet fra 140 km/t til 160 km/t.Strækningen mellem Daugard og Horsens påtænkes opgraderet til 200 km/t ved blandt andet at rette tokurver ud.Strækningen mellem Horsens Nord – Hovedgård påtænkes opgraderet til 200 km/t ved blandt andet atrette 9 kurver ud.Strækningerne Aarhus-Hobro og Hobro-Aalborg påtænkes ligeledes hastighedsopgraderet.Forligskredsen bag Aftalen om En Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 (Regeringen(Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre), Venstre, Det KonservativeFolkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) har tidligere besluttet en hastighedsopgradering fra denuværende 120 km/t til 160 km/t på strækningen mellem Aarhus og Aalborg. Med VVM-analysenundersøges muligheden for, at hastigheden kan sættes yderligere op. Med Togfonden DK afsættesmidler til at øge hastigheden på strækningen til 200 km/t de steder, hvor det er muligt uden størresporflytninger. På øvrige delstrækninger øges hastigheden til det maksimalt mulige uden størresporflytninger.Kapaciteten på Aarhus H påtænkes udbygget ved blandt andet nye eller ændrede sporskifteforbindelsersamt en ny perron. Der er desuden afsat midler til en pulje, således at udfordringer på andre stationer iforhold til afvikling af togene kan undersøges og imødekommes.3.6. Regionale hastighedsopgraderingerFor at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellenpåtænkes hastighedsopgraderinger af følgende regionale jernbaner:Aalborg – FrederikshavnStruer – ThistedLangå – StruerVejle – StruerEsbjerg – StruerSkanderborg – SkjernBramming – TønderHolbæk-KalundborgKøge Nord – NæstvedØsterport - HelsingørTinglev - Sønderborg3.7. Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i NordjyllandDer påtænkes en udbygning af kapaciteten mellem Aalborg og Hirtshals, dvs. på så vel Banedanmarksnet som på Region Nordjyllands jernbane Hjørring-Hirtshals, eventuelt via dobbeltspor og/ellerkrydsningsstationer m.v.3.8. Øget kapacitet på jernbanen mellem Herning og Holstebro

Det påtænkes, at kapaciteten på jernbanen mellem Herning og Holstebro skal undersøges nærmeresamt at kapaciteten skal udbygges. Formålet med at udbygge kapaciteten på jernbanen er at muliggøre,at der kan køre op til tre tog i timen på strækningen og på den måde skabe grundlag for at køre direktetog mellem Aarhus og Holstebro.3.9. Niveaufri skæring ved Ny Ellebjerg StationDer påtænkes etableret en niveaufri skæring (en såkaldt fly-over), hvor Øresundsbanen på en bro føresover den nye jernbane København-Ringsted vest for Ny Ellebjerg. En niveaufri skæring ved Ny Ellebjergvurderes at have betydelig trafikal værdi og vil særligt være til fordel for godstogene. Forpassagertrafikken ligger Ny Ellebjerg endvidere centralt, hvor jernbanen København-Køge-Ringsted,Øresundsbanen, S-togsringen og S-banen til Køge krydser hinanden. Det gør Ny Ellebjerg oplagt som etnyt trafikknudepunkt for hele hovedstadsområdet. Der påtænkes således etableret de nødvendigeperroner, trapper, elevatorer, overdækning m.v. på Ny Ellebjerg Station.3.10. Ekstra spor ved Gødstrup StationI Aftale om Elektrificering af jernbanen m.v af 7. februar 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne,Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og DetKonservative Folkeparti, blev det besluttet at etablere en station (med ét spor) ved det kommenderegionshospital beliggende ved Gødstrup. Der påtænkes etableret et ekstra spor på stationen, som vilforbedre mulighederne for trafikering af stationen.3.11. ElektrificeringSom en del af aftalen om udmøntningen af Togfonden DK gennemføres også elektrificering af denresterende del af jernbanehovednettet i Danmark. Det drejer sig om strækningerne:Fredericia – Aalborg (2021-2023)Aalborg – Frederikshavn (2023-2025)Roskilde – Kalundborg (2022-2024)Vejle – Struer (2024-2026)Elektrificeringsprojekterne har hjemmel i lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen ogindgår ikke – udover det bevillingsmæssige spørgsmål – i denne lov.4. Ændring af lov om jernbane - fremrykket ekspropriation og byggelinjer4.1. Gældende ret4.1.1. Fremrykket ekspropriationPå baneområdet indførtes hjemmel til fremrykket ekspropriation første gang i den førsteprojekteringslov for København-Ringsted, lov nr. 497 af 7. juni 2001,og siden er der indført hjemmel tilfremrykket ekspropriation (forlods overtagelse) i samtlige projekteringslove på baneområdet samt i lovnr. 285 af 15. april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørendelandanlæg i Danmark, lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring samt lov nr. 432 af 16. maj 2012 omAarhus Letbane.

Fremrykket ekspropriation beskriver den situation, hvor ministeren, efter anmodning fra ejeren, undervisse betingelser kan erhverve en ejendom forud for de ordinære ekspropriationer. Fremrykketekspropriation kan dog kun komme på tale, såfremt der foreligger særlige grunde hos ejeren.Fremrykket ekspropriation skal således sikre borgere, der er i særlige situationer, en mulighed for atblive eksproprieret allerede i projekteringsfasen.4.1.2. ByggelinjerFørste gang, der indførtes mulighed for at pålægge byggelinjer på baneområdet, var i lov nr. 1453 af 22.december 2004 om projektering af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød.Formålet med muligheden for at pålægge byggelinjer var at sikre en senere gennemførelse afbaneanlægget, herunder at sikre, at der ikke påførtes anlægget urimelige udgifter. I dag findes regler ombyggelinjer i de enkelte projekteringslove for de forskellige infrastrukturprojekter, eksempelvis lov nr.285 af 15. april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg iDanmark, lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring samt lov nr. 432 af 16. maj 2012 om AarhusLetbane.Byggelinjer er anlægsmyndighedens mulighed for at sikre gennemførelsen af nye baneanlæg samtudvidelse af bestående baneanlæg. Byggelinjer betyder, at der ikke kan opføres ny eller genopføresbebyggelse eller andre anlæg af blivende art samt foretages væsentlige forandringer i eksisterendebebyggelse inden for den pålagte byggelinje. Byggelinjer kan alene pålægges for en periode ad gangen.Med reglerne sikres borgerne samtidig visse rettigheder, såfremt de pålagte byggelinjer berører demsærligt indgribende.4.2. Transportministeriets overvejelser og lovforslag.4.2.1 Fremrykket ekspropriation og grundlovens § 73Der har på vejområdet i de senere år været en udvikling i retning af, at der i stigende omfang sættesprojekter i gang på baggrund af en politisk aftale, og at der udarbejdes anlægslove, når det er endeligtbesluttet at gennemføre projektet. En lignende udvikling på baneområdet, hvor man muligvis ikke vilfinde det nødvendigt at lave projekteringslove i samme omfang som hidtil, må forudses. Hvis der ikkelaves projekteringslove, er der ikke hjemmel til at foretage fremrykket ekspropriation, idet hjemlenoptages i projekteringslovene. Formålet med at indsætte en generel bestemmelse om fremrykketekspropriation i jernbaneloven er således at sikre mulighed for at blive eksproprieret på et tidligttidspunkt i processen, såfremt der foreligger særlige forhold hos ejeren.Transportministeren kan benytte bestemmelsen, når der er truffet beslutning om et nyt baneanlæg ellerændringer af et bestående baneanlæg, fx i form af en projekteringslov, jf. den foreslåede § 1.Bestemmelsen vil også kunne udnyttes, såfremt der er truffet beslutning om en projekteringsaktivitet påanden vis end i form af en projekteringslov, fx via en politisk aftale. Selvom der er givettransportministeren bemyndigelse til at projektere et givent anlægsprojekt, vil bestemmelsen førstkunne benyttes, når der er udarbejdet et konkret anlægsprojekt, fx når en VVM-redegørelse erudarbejdet eller der er foretaget en VVM-screening, der har ført til, at et konkret projekt ikke erunderlagt VVM-pligt.Fx i forbindelse med visse af de anlægsprojekter, der fremgår af den foreslåede § 1, fx § 1, stk. 1, nr. 4,banebetjening af Billund og Billund Lufthavn, hvor der endnu ikke er truffet beslutning om

linjeføringen, eller hvilken type bane der skal anlægges. I sådanne situationer vil bestemmelsen førstkunne finde anvendelse efter, at der er udarbejdet en VVM-redegørelse for det besluttede baneprojekt.Med den foreslåede regel får ejeren mulighed for at anmode om fremrykket ekspropriation. Det vil dogvære et krav, at der foreligger særlige grunde hos ejeren for, at en fremrykket ekspropriation kanimødekommes. Muligheden foreslås af hensyn til eventuelle ejere af ejendomme, der senere vil skulleeksproprieres, og hvor der foreligger særlige tvingende grunde til, at ekspropriationen bør fremrykkes,fx som følge af sygdom eller lignende.Det fremgår af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sinejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.Med den foreslåede bestemmelse skabes således i overensstemmelse med grundlovens § 73 enlovhjemmel til at erhverve de fornødne arealer til de konkrete baneprojekter. Ved fremrykketekspropriation vil det dog kun være i de tilfælde, hvor ejeren af den pågældende ejendom anmoder omdet, jf. den foreslåede bestemmelse i jernbanelovens § 23 d, stk. 2 og § 23 e.4.2.2. Forbud og byggelinjerSom nævnt ovenfor i afsnit 4.2.1. har der på vejområdet i de senere år været en udvikling i retning af, atder i stigende omfang sættes projekter i gang på baggrund af en politisk aftale, og at der udarbejdesanlægslove, når det er endeligt besluttet at gennemføre projektet. En lignende udvikling må som nævntforudses på baneområdet Hvis der ikke laves projekteringslove, er der ikke hjemmel til at nedlæggeforbud eller byggelinjer, idet hjemlerne hertil optages i projekteringslovene. Formålet med at indsættegenerelle bestemmelser om forbud og byggelinjer i jernbaneloven er således at sikre mulighed for attransportministeren kan sikre et projektet mod senere fordyrelser.Transportministeren kan benytte bestemmelsen, når der er truffet beslutning om et nyt baneanlæg ellerændringer af et bestående baneanlæg, fx. i form af en projekteringslov, jf. den foreslåede § 1.Bestemmelsen vil også kunne udnyttes, såfremt der er truffet beslutning om en projekteringsaktivitet påanden vis end i form af en projekteringslov, fx via en politisk aftale. Selvom der er givettransportministeren bemyndigelse til at projektere et givent anlægsprojekt, vil bestemmelsen førstkunne benyttes, når der er udarbejdet et konkret anlægsprojekt, fx når en VVM-redegørelse erudarbejdet eller der er foretaget en VVM-screening, der har ført til, at et konkret projekt ikke erunderlagt VVM-pligt.En generel bestemmelse i jernbaneloven vil endvidere skabe en ensretning med reguleringen påvejområdet for så vidt angår statslige anlægsprojekter, idet der i vejloven findes regler om nedlæggelseaf forbud og byggelinjer.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeRegeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik den 17. september 2013 Aftale om harmoniseringaf beskatningen i Nordsøen, hvoraf det fremgår, at det statslige merprovenu ved harmoniseringen afbeskatningen i Nordsøen på ca. 28,5 mia. kr. afsættes til kollektiv trafik til størst mulig gavn fordanskerne gennem etablering af Togfonden DK. Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 1636 af 26. december2013 om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat vedkulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie ogkondensat.

Som følge af aftalen af 14. januar 2014 om En moderne Jernbane – udmøntning af Togfonden DK erden økonomiske ramme for gennemførelse af Togfonden 28,5 mia. kr., jf. bilag 1 til lovforslaget.Af den samlede ramme går ca. 700-950 mio. kr. til projekteringsfasen til VVM-undersøgelser ogfremrykkede ekspropriationer i forbindelse med de i § 1 foreslåede projekter.Indførelse af en generel hjemmel til nedlæggelse af forbud og byggelinjer samt fremrykketekspropriation i jernbaneloven vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for staten her og nu,men kan på sigt medføre omkostninger, som kræver bevillingsmæssig hjemmel.Der er ikke økonomiske og administrative omkostninger for kommuner og regioner i forbindelse medlovforslaget.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDer forventes økonomiske fordele for erhvervslivet som følge af den øgede mobilitet, somTimemodellen skaber. Den øgede mobilitet forventes at påvirke arbejdsudbuddet positivt, idetomkostningerne ved transport bliver lavere pga. markant rejsetidsreduktion.7. Ligestillingsmæssige konsekvenserUndersøgelser af transportvaner viser, at kvinder i højere grad end mænd rejser med kollektiv trafik.Der er dog en tendens til, at mænd, når de vælger kollektiv trafik, i højere grad benytter de kollektivetransportmidler ved lidt længere rejser. Det er forventningen, at udmøntningen af Togfonden ogindførelse af Timemodellen vil kunne bidrage til at tiltrække nye passagerer af begge køn, fordi det vilblive langt hurtigere at rejse med tog i hele Danmark. Det er således forventningen, atanlægsprojekterne vil kunne være med til at øge både kvinders og mænds samlede benyttelse afkollektiv transport og dermed være ligestillingsmæssigt afbalanceret.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserFor alle anlægsprojekterne gælder, at det skal vurderes, om der er VVM-pligt for det enkelte projekteller om projektet ikke vil påvirke miljøet i en sådan grad, at yderligere undersøgelser er nødvendige.For så vidt angår nyanlæg af jernbaner til fjerntrafik, jf. de foreslåede projekter i § 1, nr. 1-4, vil dissevære VVM-pligtige. Disse projekter vil således skulle gennemgå en VVM-proces, hvoranlægsmyndigheden udarbejder en VVM-redegørelse. Offentligheden vil i forbindelse medanlægsmyndighedens udarbejdelse af VVM-redegørelsen blive inddraget i en idefase og i enoffentlighedsfase. VVM-redegørelsen vil i det væsentlige blive indarbejdet i en kommende anlægslov.For så vidt angår de øvrige projekter, jf. de foreslåede projekter i § 1, nr. 5-10, vil det ligeledes skullevurderes, i hvilket omfang projekterne påvirker miljøet. Anlægsmyndigheden vil udarbejde en såkaldtscreening, som i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af

visse offentlige og privates anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, anmeldestil de berørte kommuner. Kommunen videresender anmeldelsen til Naturstyrelsen. Naturstyrelsentræffer på den baggrund en screeningsafgørelse, om hvorvidt projektet er VVM-pligtigt eller ej. Såfremtder er VVM-pligt kan projektet gennemføres på to måder, enten via at der gennemføres en VVM-procesog hvor projektet munder ud i en anlægslov, eller via den normale VVM-proces i planloven, hvor det erNaturstyrelsen, der giver en VVM-tilladelse.Såfremt et projekt ikke påvirker miljøet væsentligt vil projektet i udgangspunktet kunne iværksættesuden yderligere miljøundersøgelser.10. Forholdet til EU-rettenVVM-undersøgelserne vil opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(kodifikation) (EF-Tidende 2012, nr. L 26, side 1). VVM-undersøgelsen vil endvidere opfylde kravene ihabitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyrog planter (EF-tidende 1992 nr. L 206, side 7-50) og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirketivet) (EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.)11. HøringEt udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. januar 2014 til den 24. februar 2014 været sendt ihøring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatsamfundet, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arriva Tog A/S, Assens Kommune, Billund Kommune,Billund Lufthavn, Brancheforeningen Danske Advokater, Brønderslev Kommune, CFL Cargo DanmarkApS, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danskcyklistforbund, Dansk Energi, Dansk Energinet, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, DanskHandicap forbund, Danske handicaporganisationer, Dansk Jernbaneforbund, DanskLedningsejerforum, Dansk Transport og Logistik – DTL, Danske Regioner, DB Schenker Rail, DITransport, DSB, Energinet.dk, Esbjerg Kommune, Fagligt Fælles Forbund, Favrskov Kommune, FaxeKommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederikshavn Kommune, Friluftsrådet,Gentofte Kommune,Hector Rail AB, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herning Kommune,Hjørring Kommune, HK Trafik og Jernbane, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, HorsensKommune, Hørsholm Kommune, Håndværksrådet, Jernbanenævnet, Ikast-Brande Kommune,Kalundborg Kommune, Kommunernes Landsforening, København Kommune, Køge Kommune,Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark, Lejre Kommune, Lyngby TaarbækKommune,Mariagerfjord Kommune, Metroselskabet I/S, Middelfart Kommune, NOAH-Trafik,Nordfyn Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune,Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, SilkeborgKommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune, Sønderborg Kommune,Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Thisted Kommune, Trafikforbundet, Trafikselskaberne iDanmark, Tønder Kommune,Varde Kommune, Vejle Kommune, Viborg Kommune, AabenråKommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

En ny jernbane over Vejle Fjord, jf. bilag 2 til loven.En ny jernbane mellem Hovedgård - Hasselager, jf. bilag 3 til loven.Banebetjening af Billund og Billund Lufthavn.Opgraderinger af følgende jernbanestrækninger: Fredericia – Vejle, Vejle – Horsens,Horsens- Hovedgård, Aarhus-Aalborg og omkring Aarhus H samt perrontilpasninger mv.6)Hastighedsopgraderinger på følgende regionale jernbanestrækninger:Aalborg –Frederikshavn, Struer – Thisted, Langå – Struer, Østerport – Helsingør, Vejle – Struer,Esbjerg – Struer, Skanderborg – Skjern, Bramming – Tønder, Holbæk-Kalundborg, KøgeNord – Næstved samt Tinglev – Sønderborg.7) Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland.8) Øget banekapacitet mellem Herning – Holstebro.,9) Niveaufri skæring ved Ny Ellebjerg Station.10) Ekstra spor ved Gødstrup Station.Projektering og undersøgelse af anlægsprojekterne, som realiserer Aftalen om en moderne jernbane –udmøntning af Togfonden omfatter den planlægning af de nødvendige arbejder for realisering afprojekterne forud for en endelig politisk beslutning, fx i form af en anlægslov. Forskelligeprojektalternativer vil blive undersøgt. Anlægsomkostningerne for et eller flere af disse alternativerestimeres på et kvalificeret grundlag, og det vurderes hvor lang tid det tager at gennemføre projekterne.Anlægselementerne fastlægges og det afklares hvilke arealer der skal inddrages.Som led i projekteringen vil de miljømæssige konsekvenser ved de angivne projekter blive undersøgt.For de anlægsprojekter, der omhandler projektering af nye baneanlæg, jf. nr. 1-4 vil der skulleudarbejdes VVM-redegørelser.For de øvrige projekter, jf. nr. 5-10 vil det ved en screening blive afklaret om, der skal udarbejdes enVVM-redegørelse. Det er Naturstyrelsen, der afgør, hvorvidt der skal udarbejdes en VVM-redegørelse.For en nærmere beskrivelse af de ti projekter henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1-3.10.Til § 2Til nr. 1Der foreslås indsat et nyt kapitel i jernbaneloven. Kapitlet omhandler anlæg af baner.Til § 23 aSom noget nyt foreslås med§ 23 aindført en generel hjemmel til, at transportministeren kan pålæggebyggelinjer på jernbaneområdet. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1.2. og 4.2.2.Den foreslåede bestemmelse istk. 1giver transportministeren bemyndigelse til at sikre gennemførelseaf nye baneanlæg eller ændring af bestående baneanlæg ved at pålægge byggelinjer på berørteejendomme.Transportministeren kan benytte bestemmelsen, når der er truffet beslutning om et nyt baneanlæg ellerændringer af et bestående baneanlæg, fx i form af en projekteringslov, jf. den foreslåede § 1 oven for ilov om en moderne jernbane. Selvom der er givet transportministeren bemyndigelse til at undersøge ogprojektere et givent anlægsprojekt, vil bestemmelsen i visse situationer først kunne benyttes, når der erudarbejdet et konkret anlægsprojekt. Dette vil fx være tilfældet i forbindelse med visse af de

anlægsprojekter, der fremgår af den foreslåede § 1, fx § 1, stk. 1, nr. 4 banebetjening af Billund ogBillund Lufthavn, hvor der endnu ikke er truffet beslutning om linjeføringen, eller hvilken type bane derskal anlægges.Transportministeren vil også kunne benytte bestemmelsen, når der på anden vis, er truffet endeligbeslutning om, at et konkret anlægsprojekt skal projekteres, fx når en miljøredegørelse er udarbejdeteller der er foretaget en VVM-screening, der har ført til at et konkret projekt ikke er underlagt VVM-pligt.Med bestemmelsen i stk. 1 begrænses den periode, der kan pålægges byggelinjer for en periode af højst10 år. Der skal således træffes en ny beslutning om byggelinjepålæg, hvis byggelinjerne ønskesopretholdt ud over denne periode. Byggelinjepålægget kan ved nyt pålæg forlænges én gang medyderligere op til 10 år.Det er hensigten, at klagefristen vedrørende byggelinjepålæg skal være 4 uger for at skabeoverensstemmelse med de bestemmelser om byggelinjer, der findes i projekteringslovene på området.Transportministeren fastsætter regler om klagefrister med hjemmel i § 24 c, stk. 2.Bestemmelsen istk. 2beskriver retsvirkningerne af byggelinjepålægget. Byggelinjerne medfører, atgrundejeren ikke uden transportministerens tilladelse må opføre ny bebyggelse og anlæg af blivendeart, såsom sportspladser, tankanlæg eller lignende, herunder ved tilbygning eller ved genopførsel, pådet areal, der ligger inden for byggelinjerne. Byggelinjerne er dog ikke til hinder for, at der foretagesalmindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af eksisterendebygninger og anlæg. Byggelinjerne er heller ikke til hinder for salg af ejendommen eller optagelse af lånmod sikkerhed i ejendommen, fx kreditforeningslån eller boliglån i bank.Byggelinjepålæg på en ejendom til sikring af bygningen af baneanlægget anses som en almindeligregulering af ejendomsretten og er som sådan principielt erstatningsfri for det offentlige.Byggelinjepålæg er således generelle og er som udgangspunkt ikke så intensive, at de kan anses for atudgøre ekspropriative indgreb.I tilfælde, hvor byggelinjerne virker særligt indgribende, har en ejer af et areal, der pålæggesbyggelinjer, dog adgang til under visse nærmere betingelser at begære sin ejendom helt eller delvisovertaget af anlægsmyndigheden mod erstatning, jf. de i 23 d stk. 1-3, foreslåede bestemmelser.Bestemmelsen svarer i det væsentlige til §§ 34-35 i lov om offentlige veje.§ 23 bSom noget nyt foreslås indført en generel hjemmel til, at transportministeren som en midlertidigforanstaltning forud for et eventuelt pålæg af byggelinjer kan nedlægge forbud mod, at der på enejendom, der berøres af det i § 23 a nævnte anlæg, foretages de foranstaltninger, der er nævnt i § 23 a,stk. 2.Med den foreslåede bestemmelse istk. 1gives transportministeren hjemmel til, som en midlertidigforanstaltning forud for et eventuelt pålæg af byggelinjer at nedlægge forbud mod bebyggelse påejendomme, som vil blive berørt af anlægget. Forbudsperioden har kun gyldighed et år og kan ikkeforlænges. Bestemmelsen giver mulighed for midlertidigt at hindre byggeri i tilfælde, hvor der endnu

ikke er pålagt byggelinjer, og hvor der påtænkes gennemført foranstaltninger, som nævnt i denforeslåede § 23 a, stk. 2.Det er hensigten, at klagefristen vedrørende byggelinjepålæg skal være 4 uger for at skabeoverensstemmelse med de bestemmelser om byggelinjer, der findes i projekteringslovene på området.Transportministeren fastsætter regler om klagefrister med hjemmel i § 24 c, stk. 2.Efter den foreslåede bestemmelse istk. 2pålægges kommunen som den myndighed, der udstederbyggetilladelse, at underrette transportministeren om planlagt nybyggeri på ejendomme, der ikke erpålagt byggelinjer, og som berøres af anlægget. Hvis der ikke er nedlagt forbud inden to måneder efterindberetningen, kan bygningsmyndigheden udstede byggetilladelse.Istk. 3fastsættes det, at klage over et nedlagt forbud som hovedregel ikke har opsættende virkning,men at klagemyndigheden har mulighed for i konkrete tilfælde, at give klagen opsættende virkning.Bestemmelsen svarer i det væsentlige til § 36 i lov om offentlige veje.§ 23 cSom noget nyt foreslås, som følge af de nye regler om byggelinjer, regler om offentliggørelse ogmeddelelse af byggelinjepålæg.Den foreslåedestk. 1fastsætter, at der skal ske offentliggørelse af pålæg af byggelinjer, og at der skal skemeddelelse direkte til ejere og brugere af ejendomme, der direkte berøres af pålægget. Som konsekvensheraf skal transportministeren oplyse om beliggenheden af byggelinjer på de pågældendes ejendomme.I medfør afstk. 2skal byggelinjepålæg tinglyses, dog først når klagefristen er udløbet, og der er truffetafgørelse i forbindelse med eventuel klage. Som nævnt i bemærkningerne til den foreslåede § 23 a, erdet hensigten, at klagefristen sættes til 4 uger. Tinglysningen er af oplysende karakter, jf.bemærkningerne nedenfor til stk. 4, hvoraf det fremgår, at gyldighedsvirkningen af et byggelinjepålæger knyttet til offentliggørelsen.Stk. 3fastsætter, at klager over pålæg af byggelinje som hovedregel ikke har opsættende virkning, menat klagemyndigheden har mulighed for i konkrete tilfælde at beslutte at give klagen opsættendevirkning.Istk. 4fastsættes, at byggelinjebestemmelser, der er offentliggjort, skal respekteres af såvelejendommenes ejere som af andre rettighedshavere, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg er knyttet til offentliggørelsen. Meddelelsen til ejere ogbrugere af berørte ejendomme er kun af oplysende karakter.Bestemmelsen istk. 5pålægger bygherren pligt til forud for iværksættelse af et planlagt byggeri atindhente oplysning om, hvorvidt byggeri på en ejendom, der er pålagt byggelinjer efter § 23 a, vilkomme i strid med byggelinjebestemmelsen.Bestemmelsen svarer i det væsentligste til § 37 i lov om offentlige veje.§ 23 d

Som noget nyt foreslås en generel hjemmel til, at transportministeren efter anmodning fra ejeren afarealer, der er pålagt byggelinjer, under visse omstændigheder kan overtage arealet.Efter den foreslåede bestemmelse istk. 1kan ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 23 a,forlange arealet overtaget af transportministeren mod erstatning, hvis den pågældende afskæres fra enudnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhedog øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende elleromliggende arealer. Alle omkostninger hertil afholdes af anlægsmyndigheden eller et anlægsselskaboprettet ved lov.Den retsbeskyttelse, bestemmelsen i stk. 1 giver grundejerne, er således begrænset til situationer, hvorejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk forsvarlig måde. Som eksempel på et tilfælde, hvorejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk forsvarlig måde, kan nævnes den situation, hvor entilbygning ikke vil kunne opføres, og hvor det må lægges til grund, at det på ejendommen beliggendehus efter kvarterets karakter ikke har en sådan størrelse og beskaffenhed, at grunden efter sinbeliggenhed, størrelse og værdi kan anses for udnyttet i økonomisk rimeligt omfang.Ifølge den foreslåede bestemmelse istk. 2kan ejeren af et areal, der i væsentligt omfang er pålagtbyggelinjer efter § 23 a, kræve, at transportministeren overtager arealet mod erstatning, nårbyggelinjerne hindrer afhændelse af arealet, og der foreligger særlige personlige grunde hos ejeren.”Særlige personlige grunde” vil fx foreligge, hvor en grundejer på grund af sygdom, alder,familiemæssige eller af andre sociale grunde ønsker at afhænde ejendommen for at flytte til et andetsted. Erhvervsvirksomheder, der drives i selskabsform, vil i visse tilfælde ligeledes kunne opfyldekriteriet om ”særlige personlige grunde”. De ”særlige personlige grunde” vil i sådanne tilfælde kunneforeligge hos ledelsen af den pågældende virksomhed. For erhvervsvirksomheder vil kriteriet om ensærlig personlig grund ligeledes kunne opfyldes, hvis erhvervsvirksomheden lider et betydeligtindtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer.Kravet om, at byggelinjerne skal omfatte et areal, der i ”væsentligt omfang” er pålagt byggelinjer efter §23 a, sigter til den situation, hvor det vurderes, at der er risiko for, at den pågældende ejendomtotaleksproprieres eller eksproprieres delvist i større omfang i forbindelse med projektetsgennemførelse. Der skal således på det tidspunkt, hvor anmodningen om overtagelse fremsættes, i hvertenkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af byggelinjernes betydning for arealet eller ejendommen,baseret på den viden, der er om baneanlæggets udformning på dette tidspunkt. Vurderingen vil væreafhængig af, om der er tale om en beboelsesejendom eller en erhvervsejendom, og om den pågældendeejendom består af én eller flere lodder.Udgangspunktet er, at byggelinjepålægget skal omfatte en så stor del af ejendommen, at der er risikofor, at transportministeren under alle omstændigheder vil skulle overtage ejendommen helt eller delvisti større omfang for at kunne realisere baneanlægget med den konkrete udformning, som byggelinjenskal sikre.Det er i øvrigt en betingelse, at byggelinjerne hindrer salg af arealet eller ejendommen på normalevilkår, hvilket ejeren fx kan dokumentere ved erklæring fra en ejendomsmægler. Der gælder ingenfrister for fremsættelse af begæring om overtagelse.

Efter den foreslåede bestemmelse istk. 3kan ejeren af en ejendom, hvor arealet, der er omfattet afbyggelinjepålægget, kun udgør en mindre del, kræve hele ejendommen overtaget mod erstatning. Detforudsættes dog, at den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller af en sådan beskaffenhed,at ejendommen ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som en selvstændig ejendom ellerudnyttes på en rimelig måde. Hele ejendommen kan endvidere kræves overtaget, hvisbyggelinjepålægget hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i de i stk. 2 nævntesituationer.Ifølge den foreslåede bestemmelse istk. 4kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til de i §§57-58 i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder, hvis transportministeren afslår ejerensanmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningensstørrelse.Efter bestemmelsen istk. 5kan spørgsmål om overtagelsesbegæringer som følge af byggelinjepålægførst indbringes for domstolene, når klageadgangen til taksationsmyndighederne er udnyttet. Søgsmålskal anlægges senest seks måneder efter, at afgørelse er kommet frem til klageren.§ 23 eDer foreslås indført en ny bestemmelse om fremrykket ekspropriation, tidligere kaldet forlodsovertagelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1.1. og 4.2.1Den foreslåede bestemmelse istk. 1indebærer, at transportministeren i særlige tilfælde efteranmodning fra ejeren, selvom der ikke er nedlagt byggelinjer, på vegne af anlægsmyndigheden eller etanlægsselskab oprettet ved lov kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af enprojekteringsaktivitet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.Transportministeren kan benytte bestemmelsen, når der er truffet beslutning om et nyt baneanlæg,eller ændringer af et bestående baneanlæg, fx i form af en projekteringslov, jf. den foreslåede § 1 ovenfor i lov om en moderne jernbane. Selvom der er givet transportministeren bemyndigelse til atundersøge og projektere et givent anlægsprojekt, vil bestemmelsen i visse situationer først kunnebenyttes, når der er udarbejdet et konkret anlægsprojekt. Dette vil fx være tilfældet i forbindelse medvisse af de anlægsprojekter, der fremgår af den foreslåede § 1 i lov om en moderne jernbane, fx § 1, stk.1, nr. 4, banebetjening af Billund og Billund Lufthavn, hvor der endnu ikke er truffet beslutning omlinjeføringen eller hvilken type bane, der skal anlægges.Transportministeren vil også kunne benytte bestemmelsen, når der på anden vis er truffet endeligbeslutning om, at et konkret anlægsprojekt skal projekteres, fx når en VVM-redegørelse er udarbejdeteller der er foretaget en VVM-screening, der har ført til, at et konkret projekt ikke er underlagt VVM-pligt.Ved ”særligt indgribende” sigtes til en situation, hvor transportministeren vurderer, at der er enbetydelig risiko for, at den pågældende ejendom senere vil blive totaleksproprieret. Det vil ikke være etkrav, at det forventes, at ejendommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor kunne komme på tale,hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at staten overtager et areal, selv om ejendommen kun delvistforventes eksproprieret, eller hvis ejeren påføres væsentlige ulemper i forbindelse med aktivitetensgennemførelse. Det indebærer, at den forventede delvise ekspropriation eller de ulemper, somaktiviteten indebærer, skal have et betydeligt omfang.

Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af aktiviteten, er opfyldt, skal ogsåbetingelsen om, at der skal være tale om et ”særligt tilfælde” være opfyldt, førend transportministerenkan ekspropriere de pågældende ejendomme på et tidspunkt før de ordinære ekspropriationer. Someksempler på ”særlige tilfælde” kan nævnes, at en fremrykket ekspropriation kan afværge væsentligeøkonomiske konsekvenser, fx hvis en erhvervsvirksomhed lider et betydeligt indtægtstab, hvis der ikkesker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer. Et andet særligt tilfælde kan være, hvis ejeren harsærlige personlige årsager til at ønske ejendommen overtaget før tidspunktet for den ordinæreekspropriation. Særlige personlige årsager kan fx være sygdom, alder, familieforøgelse eller andresociale årsager. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for at udgøre envæsentlig økonomisk konsekvens.Det er i øvrigt en betingelse, at projektet hindrer afhændelse af den pågældende ejendom på normalevilkår, hvilket ejeren kan dokumentere fx ved erklæring fra en ejendomsmægler.En fremrykket ekspropriation vil kun komme på tale, hvis ejeren, herunder eventuelt enerhvervsvirksomhed, af den pågældende ejendom anmoder herom.Efterstk. 2fastsættes erstatningen af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Efterstk. 3fastsættes erstatningen i henhold til reglerne herom i lov om offentlige veje, jf. § 51, stk. 1 ogstk. 2.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Bilag 1AFTALE MELLEM REGERINGEN (S, SF OG RV) OG DANSK FOLKEPARTI OGENHEDSLISTEN OM:EN MODERNE JERNBANE – UDMØNTNING AF TOGFONDEN DKRegeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik den 17. september 2013 Aftale om harmoniseringaf beskatningen i Nordsøen, hvoraf det fremgår, at det statslige merprovenu ved harmoniseringen afbeskatningen i Nordsøen på ca. 28,5 mia. kr. afsættes til kollektiv trafik til størst mulig gavn fordanskerne gennem etablering af Togfonden DK.Med nærværende aftale udmøntes størstedelen af midlerne i Togfonden DK til massive investeringer inye skinner og hurtigere forbindelser, som kan realisere timeplanen, en ny forbindelse til Billund,kortere rejsetider på de fleste regionalstrækninger, en opgradering af mulighederne for transport afjernbanegods samt elektrificering af størstedelen af det danske jernbanenet.Aftalepartierne gør i 2024 status for de økonomiske forudsætninger bag aftalen om udmøntningen afTogfonden DK og den forventede fremtidige udvikling heraf. Af de i Togfonden DK afsatte midler på28,5 mia. kr. disponeres 23,3 mia. kr. endeligt ved denne aftale. De resterende midler på 5,2 mia. kr. vilparterne træffe endelig beslutning om disponeringen af i 2024, idet der af beløbet er reserveret 3,3 mia.kr. til anlæg af en ny bane Hovedgård-Aarhus. Endvidere vil parterne tage stilling til anvendelsen af detresterende beløb til en ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg.Med aftalen realiseres visionen om en moderne jernbane, hvor togturen kun tager en time mellemEsbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odense og Odense-København. Det er langt hurtigere end idag, og Danmark bindes dermed bedre sammen.Danskerne vil spare tid. Ikke kun de passagerer, som rejser mellem de største byer. Effekterne af dehurtigere forbindelser vil takket være en smartere tilrettelæggelse af køreplanerne med prioriterede togmed korte skiftetider til Timemodellens tog sprede sig til hele landet og kommer dermed også rejsendetil gode uden for de store byer. Yderligere vil hastighedsopgraderinger af de regionale baner forstærkeeffekten. De hurtigere togforbindelser vil få flere til at vælge toget og lade bilen stå. Samtidig giverelektrificeringen mulighed for anskaffelse af nye el-drevne tog, som vil gavne miljøet og klimaet.Parterne lægger vægt på, at etableringen af Timemodellen også kommer pendlerne til gavn.Parterne noterer sig endvidere, at der med Timemodellen som noget nyt i dansk togtrafik opnås entogdrift, hvor passagerindtægterne ved driftsudvidelser overstiger omkostningerne. Årsagen er, at denkortere rejsetid tiltrækker flere passagerer og giver en mere effektiv udnyttelse af togmateriel ogpersonale, som bidrager til, at den samlede driftsøkonomi i tognettet forbedres betragteligt.

Parterne er enige om følgende rammer og principper for udmøntningen af Togfonden DK:Parterne kan med udgangspunkt i nærværende aftale samt aftale om harmonisering afbeskatningen i Nordsøen af 17. september 2013 udmønte op til 28,5 mia. kr. i Togfonden DK.Med denne aftale disponeres 23,3 mia. kr., hvoraf 6,6 mia.kr. udgør projektreserver i henhold tilny anlægsbudgettering. Det uudmøntede råderum udgør således 5,2 mia. kr.Parterne gør i 2024 status for Togfonden DK og træffer herunder beslutning vedrørende deprojekter, som fremgår af nærværende aftale, men som der ikke med aftalen er truffet endeligbeslutning om at disponere midler til. Disponering af det uudmøntede råderum på 5,2 mia.kr.sker ved enighed mellem parterne. Parterne står frit for at gennemføre projekter angivet inærværende aftale, som der ikke med aftalen er truffet endelig beslutning om at disponeremidler til, såfremt der findes finansiering hertil uden for Togfonden DK.Parterne vil derudover løbende få mulighed for at tage stilling til anvendelsen af midler, dertilbageføres til Togfonden DK, herunder uforbrugte midler og reserver fra konkrete projekter ogundersøgelser.

Parterne noterer sig, at det med Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen af 17. september2013, er aftalt at eventuelle afvigelser mellem det realiserede og forudsatte merprovenu fraharmoniseringen af Nordsø-beskatningen vil blive håndteret i forbindelse med den løbendetilrettelæggelse af finanspolitikken i overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiskemålsætninger.Udmøntning af Togfonden giver vækst og beskæftigelseParterne lægger vægt på, at Togfondens projekter i anlægsperioden er med til at fremme beskæftigelseni bygge- og anlægserhvervet og relaterede serviceerhverv i Danmark. Alene elektrificeringen ogTimemodellens anlæg vil i anlægsperioden øge beskæftigelsen med ca. 20.000 årsværk, når derakkumuleres hen over perioden.Parterne noterer sig i den forbindelse, at det er Banedanmarks vurdering, at der med investeringerne inye strækninger, baneopgraderinger og elektrificeringen af disse, forventes at være store muligheder forat beskæftige dansk arbejdskraft for så vidt angår teknologisk viden, ingeniør- og entreprenørressourcerm.v.Anvendelsen af dansk arbejdskraft til fx elektrificeringen maksimeres, hvis leverandøren kan imødeseen langsigtet udrulningsperiode med en jævn belastning. På denne måde kan de potentielleleverandører gennemføre en økonomisk optimal planlægning af behovet for maskiner, materialer ogarbejdskraft og får samtidig et klart incitament til at benytte arbejdskraft, som allerede er bosat iDanmark. Nogle af de potentielle leverandører har danske datterselskaber, ligesom enkelte allerede pånuværende tidspunkt har allieret sig med lokale entreprenørvirksomheder. På den baggrund er detBanedanmarks vurdering, at der vil være stor mulighed for at anvende dansk arbejdskraft til bl.a.montage af køreledninger, mens der til mere specialisereret højspændingsmontage kan være behov forudenlandsk ekspertise, idet sådan arbejdskraft p.t. ikke findes i Danmark. Der igangsættes parallelthermed en analyse af tilgængelig arbejdskraft i Danmark, herunder af om der er tilstrækkelig uddannetarbejdskraft.

Parterne lægger endvidere vægt på, at sociale klausuler og arbejdsklausuler indgår i forbindelse med dealmindelige kontraktbetingelser ved indgåelse af kontrakter om entreprenørydelser m.v. i forbindelsemed projekterne i Togfonden DK. Arbejdsklausuler sikrer medarbejdere ved statslige anlægsprojekterløn og arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for kollektive overenskomster iDanmark.Med finanslovaftalen for 2013 er det indskærpet, at statslige ordregivere skal forpligtes til at overvejesociale klausuler (praktikpladser m.v.), og der er etableret et såkaldt ”følg – eller forklar” – princip, hvorstatslige ordregivere skal redgøre herfor, såfremt kontrakten ikke indeholder sociale klausuler. Detbetyder, at der vil blive oprettet praktikpladser i det omfang det giver mening i forhold til de konkreteopgaver.Elektrificering af det danske jernbanenetParterne er enige om at afsætte 8,7 mia. kr. til elektrificering af størstedelen af det danske jernbanenet.Det danske jernbanenet er i dag kun delvist elektrificeret. Der er allerede besluttet elektrificering afEsbjerg-Lunderskov, Køge Nord – Næstved, Ringsted – Rødby samt den nye bane København – Køge –Ringsted. Med Togfonden DK elektrificeres følgende strækninger frem mod midten af 2020’erne:Fredericia – Aalborg 2021-2023Aalborg – Frederikshavn 2023-2025Vejle – Struer 2024-2026Roskilde – Kalundborg 2022-2024

Parterne noterer sig, at det er Banedanmarks forventning, at fleksibilitet i åbningsårene forstrækningerne forventes at give de billigste anlægspriser, og på baggrund af udbuddet og de indkomnetilbud vil endelige åbningsår kunne fastsættes. Parterne vil primo 2015 få forelagt det endelige resultataf udbudsprocessen og dermed grundlaget for den endelige tidsplan for hele elektrificeringen.Parterne noterer sig, at Banedanmarks anlægsoverslag baserer sig på de økonomiske gevinster, derforventes at ligge i etableringen af et samlet elektrificeringsprogram, hvor entreprenørerne harmulighed for at planlægge med en ”rullende” etablering af kørestrømsanlæg m.v., og derfor kan forudseen stabil produktionsbelastning gennem en længere periode.Parterne er enige om at igangsætte VVM-undersøgelser af ovennævnte anlæg som indgår i TogfondenDK og afsætter inden for anlægsbevillingerne hertil 140 mio. kr.I det samlede udbud af elektrificeringer det kun selve køreledningsanlægget og strømforsyningen, som indgår. De afhjælpendeforanstaltninger som f. eks. flytning af veje, evt. ekspropriation som følge af for høj elektromagnetiskstråling m.v. indgår ikke i udbuddet, men vil blive håndteret efterfølgende for de enkelte strækninger pågrundlag af VVM-undersøgelserne.Parterne vil tage endelig stilling til igangsætningen heraf, når VVM-analyserne foreligger. Den første strækning Fredericia til Lindholm foreligger i 1. halvår 2016.Elektrificering af jernbanen bidrager til at nå målet om at gøre jernbanen uafhængig af fossilebrændstoffer og forøge andelen af vedvarende energi. Samtidig gør elektrificeringen det muligtfremover at indkøbe standardiserede og velafprøvede moderne el-tog. Elektrificeringen forventessammenholdt med effekterne af timemodellen at reducere jernbanens samlede CO2 udslip med ca.220.000 tons årligt.

Elektrificeringen er en samfundsøkonomisk god investering med en intern forrentning på ca. 5 pct., ogeltog forventes også i sig selv at gøre driftsøkonomien i togtrafikken bedre, da anskaffelsesprisenforventes at være lavere end for dieseltog, ligesom vedligeholdelsen er billigere. Eltog har også en bedreacceleration end dieseltog og kan samtidig køre med en høj maksimal hastighed på skinnenettet, hvilketsammen med Timemodellen betyder kortere rejsetid og flere passagerer.Etablering af TimemodellenParterne er enige om at afsætte og reservere 14,8 mia. kr. i Togfonden DK til en fuld realisering aftimemodellen. Med de afsatte og reserverede midler i Togfonden DK kan etapen mellem Odense ogHobro realiseres. De øvrige etaper København – Odense og Hobro – Aalborg er besluttet i aftalekredsenbag ”En Grøn Transportpolitik”. Der er med investeringen i etapen Odense – Hobro tale om ensamfundsøkonomisk god investering med en forrentning på mellem 5-7 pct.Bedre togdrift til hele landetParterne er enige om, at danskerne i fremtiden skal opleve en togtrafik, hvor rejsetiderne er markantkortere. Infrastrukturanlæggene muliggør en rejsetid København – Aalborg på 3 timer samt København– Esbjerg på 2 timer. Rygraden i den fremtidige togtrafik vil således være et system med tre hurtigeforbindelser i timen fra København til hhv. Esbjerg, Aarhus og Aalborg – de såkaldte Superlyn. Denpræcise køreplan for Timemodellens tog vil blive fastlagt i forbindelse med, at Timemodellens anlægfærdiggøres.Parterne er enige om, at gevinsterne ved timemodellen skal komme så mange danskere som muligt tilgode. Derfor skal det fremtidige driftsoplæg rumme mulighed for ”prioriterede korrespondancer”således der sikres korte omstigningstider mellem Superlyn og IC/Regionaltog.Parterne noterer sig, at mindst 25 byer hermed vil have prioriteret korrespondance til TimemodellensSuperlyn.Ud over Superlyn vil der således fortsat køre IC- og regionaltog. Disse tog vil sikre betjeningen af øvrigestationer og vil supplere betjeningen i byer betjent med Superlyn. Parterne noterer sig, at den endeligekøreplan – herunder gennemgående IC- eller regionaltog til strækninger uden for korridorenKøbenhavn-Esbjerg/Aalborg – vil blive fastlagt senere.For at sikre, at det bliver attraktivt at skifte fra bil til tog lægger parterne vægt på, at der etableres ettilstrækkeligt antal stationsnære parkeringspladser - særligt på de stationer som betjenes af Superlyn.Der er som led i aftalen om ”En grøn transportpolitik” etableret en pulje i DSB på 1 mia. kr. i perioden2009-2020, der især skal gå til etablering af flere parkeringspladser ved stationer. Parterne vil løbendefølge med i udmøntningen af denne pulje og have særligt fokus på de kommende Superlyn-stationer.Parterne er endvidere enige om, at der igangsættes en særskilt analyse med DSB om en udbygning afparkeringspladser ved stationerne i de byer, der betjenes med Superlyn. Analysen forventes at være klari 2015. Med udgangspunkt i analysens anbefalinger vil parterne medvirke til etableringen af flereparkeringspladser ved stationerne i et fælles statsligt-kommunalt samarbejde. Parterne afsætter derforen pulje på 200 mio. kr. til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved stationerne.AnlægsinvesteringerParterne er enige om, at Timemodellen med en rejsetid på 3 timer København – Aalborg og 2 timerKøbenhavn - Esbjerg skal realiseres med følgende anlægselementer (afrundet beløb):

Parterne er, afhensyn til den fremtidige skibsfarttil og fra Vejle havn, enige om, at afsætte yderligere 76mio. kr., så det sikres, at en ny bro over Vejle Fjord kan få samme gennemsejlingshøjde på ca. 40 m.som den nuværende motorvejsbro. Parterne noterer sig, at stigningen - også på en højere Vejle FjordBro - overholder de fælleseuropæiske regler for TEN-strækninger, hvorfor godstog, der ikke skal betjeneVejle, med etableringen af en ny bro over Vejle Fjord fremadrettet vil kunne benytte broen og dermedkøre uden om Vejle by. Parterne er enige om, at mulighederne for at etablere en gang- ogcykelforbindelse på broen over Vejle Fjord undersøges i forbindelse med VVM-analysen.Parterne er enige om at igangsætte VVM-undersøgelser af alle de ovennævnte anlæg og afsætter indenfor anlægsbevillingen hertil 365 mio. kr. Parterne vil tage endelig stilling til igangsætningen afanlæggene, når VVM-analyserne foreligger; jf. dog nedenfor om Hovedgård-Aarhus.Der sigtes på, at VVM-undersøgelserne kan foreligge i løbet af 2 halvår 2015, idet tidspunktet måundersøges nærmere i lyset af de mange analyser, der igangsættes som følge af denne aftale.Parterne er enige om, at der først tages endelig stilling til igangsætning af anlægget af den ny baneHovedgård – Aarhus i 2024, med mindre beslutning kan tages på et tidligere tidspunkt ved anvendelseaf uforbrugte midler fra andre projekter. Parterne lægger dog vægt på, at der herefter kan ske hurtigtanlæg af banen, og er derfor enige om, at VVM og anlægslov m.v. vil være gennemført forud forbeslutning om igangsætning.Parterne noterer sig, at der i forligskredsen bag aftalen om ”En Grøn Transportpolitik” er reserveret 0,6mia. kr. til realisering af timemodellens 1. etape København – Odense. Endvidere noterer parterne sig,at der i samme forligskredskreds er besluttet VVM-undersøgt en opgradering fra 160 km/t til 200 km/tpå strækningen Hobro – Aalborg. Der er ikke i denne forligskreds reserveret midler til opgraderingen.Parterne er på den baggrund enige om, at der afsættes yderligere 108 mio. kr. til en forhøjelse aframmen til sidstnævnte projekt for at opnå en hastighed på 200 km/t. Parterne har samtidig noteretsig, at omkostningerne til opgradering er under afklaring i Banedanmark i forbindelse med VVM-undersøgelsen, som gennemføres frem til 2015.De nye anlæg i Timemodellen kræver ekspropriation af privat ejendom. Det præcise omfang heraf vilblive fastsat i forbindelse med VVM-undersøgelserne. Parterne lægger imidlertid vægt på, at depotentielt berørte beboere opnår størst mulig tryghed. Derfor er parterne enige om, at der iindeværende Folketingssamling fremsættes en projekteringslov for Togfonden DK (”Forslag til lov omen moderne jernbane”), og at der heri gives hjemmel til forlodsovertagelser af ejendomme iprojekteringsfasen i særlige tilfælde. Parterne afsætter i den forbindelse – inden for projekternesanlægsoverslag – en ramme på 50 mio. kr. til forlodsovertagelser. Parterne noterer sig, at der kanafsættes yderligere midler, når de enkelte VVM’er er færdiggjort.

Anskaffelse af el-materielMed elektrificeringen lægges op til et strategisk skifte for togmateriel i Danmark. Hele fjerntrafikken ogstort set hele regionaltrafikken på Sjælland vil fremover kunne køres med eltog. DSB’s nuværende flådeaf dieselmateriel skal dermed stort set udskiftes. Parterne lægger vægt på, at udskiftningen til eltoggiver mulighed for at undgå fremtidige indkøb af specialdesignede dieseltog, da markedet for merestandardiserede eltog er væsentligt større.Etableringen af Timemodellen betyder desuden, at jernbanen bliver mere attraktiv ogkonkurrencedygtig med bilen, hvorfor markant flere danskere vil tage toget. Dem skal der også væreplads til i fremtidens tog.Parterne noterer sig endvidere, at den bedre driftsøkonomi i timemodellen m.v. bidrager til finansieringaf nye el-tog, og at indkøbet af nyt materiel afklares i forbindelse med en kommende aftale om enoperatørkontraktmodel for fremtidens passagertogtrafik. Der forventes indledt forhandlinger herom iforåret 2014.Forbedret regional togbetjeningFor at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den regionale gevinst af Timemodel-len er parterne endvidere enige om at afsætte 1.240 mio. kr. til hurtigere rejsetider på følgenderegionale jernbanestrækninger:Aalborg – FrederikshavnStruer – ThistedLangå – StruerØsterport – HelsingørVejle – StruerEsbjerg – StruerSkanderborg – SkjernBramming – TønderHolbæk-KalundborgKøge Nord – NæstvedTinglev – Sønderborg

Der er tale om investeringer med et samfundsøkonomisk afkast på mellem 4 og 30 pct.Parterne noterer sig, at de moderniserede regionalbaner, for at ovenstående rejsetidsgevinster opnås,forudsættes betjent med de typer tog, som er velegnede til at udnytte det fulde potentiale ihastighedsopgraderingerne som fx Øresundstog på el-strækninger og IC3 tog på dieselstrækninger. Forflere regionale strækninger vil en fremtidig højere hastighed således fx overstige den, som dagensmateriel kan klare. Planer for opgraderinger bør derfor koordineres med operatørerne, herundervedrørende planer for anskaffelser af nyt materiel.Parterne er enige om at igangsætte VVM-undersøgelser af hastighedsopgraderingerne på de regionalestrækninger og afsætter hertil 42 mio. kr., som afholdes inden for den samlede ramme på 1.240 mio. kr.For så vidt angår Køge Nord – Næstved indgår udgiften til VVM-undersøgelse i elektrificeringsprojektetpå denne strækning.Banebetjening af BillundParterne er enige om, at der etableres en baneforbindelse mellem Vejle og Billund.En banebetjening af Billund vil bidrage til et generelt løft af den kollektive trafik i Midt- og Østjylland ogskabe sammenhæng mellem landsdelstrafikken og de prioriterede byer i Timemodellen, herunder bl.a.Vejle og Herning og Billund. Der afsættes 750 mio. kr. til projektet. Banen får stationer ved BillundLufthavn og nær Legoland.Transportministeriet vil på baggrund af drøftelser med de lokale parter komme med et oplæg omalternative linjeføringer, herunder letbane. Aftaleparterne vil drøfte oplægget i april 2014, herunderøkonomi.Nye muligheder for jernbanegodstransportParterne er enige om, at en større andel af væksten i godstransporten skal ske på banen. Det handlerbåde om udviklingen af en mere miljøvenlig transportsektor og om at aflaste de danske veje. Jernbanenskal være et mere attraktivt alternativ for erhvervslivets transporter.Parterne har noteret sig, at der med Togfonden DK sker en forøgelse af banekapaciteten, enelektrificering af hovedbanenettet samt, at banen i forbindelse med Signalprogrammet udstyres medERTMS hvilket vil øge den samlede tilgængelighed for godstog.Etablering af en fast forbindelse via Femern Bælt vil ligeledes sikre vækst for godstrafikken i Danmark,da der opnås konkurrencemæssige fordele i relation til såvel vejtrafikken som til færgeruterne mellemSverige og Tyskland. Herunder forventes stort set al transit-banegodstrafik at ændre rute fra dennuværende via Storebælt til en fremtidig via Femern Bælt, ligesom den internationale trafik mellemØstdanmark og kontinentet forventes omlagt fra ruten via Storebælt til ruten via Femern Bælt.For at få det fulde udbytte ud af investeringerne i Togfonden DK er parterne enige om gennemføre enanalyse af, om der er yderligere flaskehalse for banegodstrafikken og herunder vurdere potentialet formere gods på banen, samt hvordan dette potentiale i givet fald kan indfris. Analysen omfatter samtligebanestrækninger. Der afsættes 2 mio. kr. til analysen, som vil blive afsluttet i løbet af2015.

Forbedring af gods-og passagerkapaciteten i NordjyllandStrækningen mellem Aalborg og Hjørring har et passagerunderlag og en linjeføring, som taler for enforbedring af togbetjeningen. I forbindelse med en lokal overtagelse af regionaltogsbetjeningen er derønske om at intensivere driften og at indføre nye direkte togforbindelser mellem Hirtshals hhv. Skagenog Aalborg for at skabe bedre sammenhænge i den lokale kollektive trafik.Strækningen er samtidig vigtig for potentiel fremtidig godstrafik. Hvis man ønsker at fremmemulighederne for banegodstrafik til og fra Hirtshals havn, er det nødvendigt at tilvejebringeforudsætninger for, at godstogene kan køre på de tidspunkter, hvor det passer ind i transportkæden ogikke kun når der levnes plads på banen. Samtidig skal der være plads til at opretholde trafik fra øvrigedele af landet til Frederikshavn.Udvikling af passager- og godstogstrafikken i Nordjylland begrænses af banekapaciteten på såvelBanedanmarks strækning mellem Aalborg og Hjørring som regionens strækning mellem Hjørring ogHirtshals, der begge er enkeltsporede.For at tilgodese alle behov vil det være en fordel at sikre en langsigtet udbygning af kapaciteten mellemAalborg og Hjørring samt videre til Hirtshals via partielle dobbeltspor og/eller krydsningsstationer samtERTMS på Hirtshalsbanen.Parterne er enige om, at der afsættes 110 mio. kr. til dette formål, idet nærmere analyser skal vise denmest hensigtsmæssige og fremtidssikre udmøntning. VVM-midlerne udgør 3,7 mio. kr. og afholdesinden for anlægsbevillingen.Ny Ellebjerg som nyt knudepunkt for gods- og passagertrafikDen nye bane mellem København og Ringsted udgår fra Ny Ellebjerg i det sydlige Valby. Ny Ellebjerg vilblive et krydsningspunkt, hvor den nye bane Ringsted-København skærer den bestående Øresundsbanemellem Kastrup og Hvidovre, som i dag benyttes af godstog til og fra Sverige.Med henblik på at undgå, at godstog fra Sverige mod Ringsted skal krydse østgående passagertog påden nye bane mod Københavns Hovedbanegård, hvilket kan give anledning til forsinkelser, kan deretableres en såkaldt fly-over (niveaufri skæring) hvor Øresundsbanen på en bro føres over den nye baneKøbenhavn-Ringsted vest for Ny Ellebjerg. En niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg vurderes at havebetydelig trafikal værdi og vil særligt være til fordel for godstogene, men vil også være et første element ietableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken. Banedanmark harskønnet udgiften til fly-overen til 350 mio. kr., forudsat at denne etableres inden ibrugtagning af dennye bane i 2018.Parterne er på den baggrund enige om at afsætte 350 mio. kr. til en fly-over ved Ny Ellebjerg medhenblik at projekt kan projektet kan ibrugtages samtidig med åbningen af den nye bane København-Ringsted.For passagertrafikken ligger Ny Ellebjerg endvidere centralt, hvor jernbanen København-Køge-Ringsted, Øresundsbanen, S-togsringen og S-banen til Køge krydser hinanden. Det gør Ny Ellebjergoplagt som et nyt trafikknudepunkt for hele hovedstadsområdet. Parterne afsætter derfor 162 mio. kr.til etablering af de nødvendige perroner, trapper, elevatorer, overdækning m.v. på Ny Ellebjerg station.

Jernbanegods på Hirtshals HavnDer transporteres i dag store godsmængder via Hirtshals Havn til og fra flere norske byer, deriblandtOslo. Med etableringen af nyt rangerområde og spor på Hirtshals havn vil det være muligt at overflytteen del af dette gods til jernbanen. Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev derafsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet mellem bane og havn på Hirtshals havn. Parterne er enige omat bevillige de resterende 23 mio. kr., som muliggør gennemførelsen af projektetElektrificering Hjørring-HirtshalsParterne noterer sig at strækningen Hjørring-Hirtshals er en del af TEN-T hovednettet som i henhold tilTEN-T retningslinjerne som udgangspunkt vil skulle elektrificeres inden udgangen af 2030.Ekstra spor ved Gødstrup StationI aftale om ”Elektrificering af jernbanen m.v.” af 7. februar 2012 blev det besluttet at etablere en station(med ét spor) ved det kommende regionshospital beliggende ved Gødstrup. Banedanmark har vurderet,at etableringen af et ekstra spor, som vil forbedre mulighederne for trafikering af stationen, vil koste 42mio. kr., hvis det etableres efter Signalprogrammets udrulning på strækningen i 2019. Parterne er enigeom at afsætte 42 mio. kr. til projektet med henblik på gennemførelse efter Signalprogrammetsudrulning på strækningen.Ekstra kapacitet på banen mellem Herning og HolstebroParterne er enige om at der afsættes 50 mio. kr. til nærmere at undersøge og udbygge kapaciteten påbanen mellem Herning og Holstebro. Formålet med at udbygge kapaciteten på banen er at muliggøre, atder kan køre op til tre tog i timen på banen mellem Herning og Holstebro og på den måde skabegrundlag for at køre direkte tog mellem Aarhus og Holstebro.Ny bane Aarhus-Galten-SilkeborgEn ny direkte bane Aarhus-Galten-Silkeborg vil styrke områdets sammenhæng med banebetjeningen iØstjylland, koblingen til Timemodellen og letbanebetjening i og omkring Aarhus. Rejsetiden med togmellem Aarhus og Silkeborg varierer i dag mellem 43 og 52 minutter, og mellem Aarhus og Herningmellem 75 og 98 minutter. Rejsetiden vil med en ny bane blive reduceret til mellem 22 og 24 minutterpå strækningen. Trafikstyrelsen har vurderet, at en enkeltsporet bane kan anlægges for 2,6 mia. kr.Parterne støtter op om etableringen af den nye bane. Parterne er enige om at der afsættes 4 mio. kr. tilen forundersøgelse af en ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg, herunder belysning af synergieffekter medTimemodellen og Aarhus letbane. Parterne vil senest i 2024 skulle tage beslutning om projektet,herunder igangsættelse af en evt. VVM-undersøgelse.Internet i togDen nuværende internetdækning af jernbanen er ikke tilfredsstillende. Parterne vil sikre danskerne godinternetdækning i alle tog på hele statens jernbanet med henblik på, at passagererne bl.a. skal kunneanvende toget som en fuld funktionsdygtig arbejdsplads. Parterne er derfor meget opmærksomme på,om teleselskaberne leverer en tilstrækkelig internetdækning af jernbanen, herunder om de udnytter demuligheder som signalprojektets nye masteplaceringer giver. Parterne vil drøfte den rapport herom,som DSB og Banedanmark udarbejder sammen med Erhvervsstyrelsen, i marts 2014.Projekter til beslutning i 2024

Bilag ITabel 1: Anlægsoverslag inklusive anslået udmøntning over tid for Togfonden DK (2014 PL), afrundetbeløb.UdgiftHeraf reserve-2019(Mio. kr.)VVM af Timemodel og Elektrificering5050VVM Hastighedsopgradering af regionalbaner420VVM af ny bane til Billund160Ramme til godstrafik i Nordjylland11035Fly-over ved Ny Ellebjerg350113Anlæg af ny bane til Billund734245Jernbanegodsterminal, Hirtshals Havn238Forundersøgelse Aarhus-Galten-Silkeborg40Analyse af fremme af gods på bane20I alt1.7864012020-2024Timemodel:Ny bane over Vestfyn4.7991.600Ny Vejle Fjord bro4.2121.404Opgraderinger1.815605Reservation til stationspulje300100I alt11.1263.709Elektrificering:Roskilde-Kalundborg1.139263Fredericia-Aalborg4.4921.037Aalborg-Frederikshavn875202Vejle-Struer1.470339Kørestrøm615142I alt8.5911.983Øvrige projekter:Hastighedsopgradering af Vejle-Struer29297Hastighedsopgradering af Esbjerg-Struer10736Hastighedsopgradering af Skanderborg-Skjern17458Hastighedsopgradering af Bramming-Tønder8227Hastighedsopgradering af Holbæk-Kalundborg8528Hastighedsopgradering af Køge Nord-Næstved4415Hastighedsopgradering af Tinglev-Sønderborg145Hastighedsopgradering af Struer-Thisted9231Hastighedsopgradering af Aalborg-Frederikshavn8127Hastighedsopgradering af Langå-Struer11639Hastighedsopgradering af Hobro-Aalborg10836Hastighedsopgradering af Østerport-Helsingør (Kystbanen)11037Gødstrup St, ekstra spor4214Herning-Holstebro, øget banekapacitet5016Ny Ellebjerg, perroner m.v.16254

Bilag II

Hele landet får glæde af Togfonden DK

Nedenfor er det tydeliggjort, hvordan projekterne i Togfonden DK kommer til at gavne alle regioner iDanmark.Region Hovedstaden og Region SjællandSjælland får glæde af allerede besluttede projekter som den ny bane København-Ringsted ogforbedringer af jernbanelinjerne mod både Holbæk og Femern.Derudover vil der med Togfonden DK blive elektrificeret fra Roskilde til Kalundborg.Ligeledes indgår tre regionale hastighedsopgraderinger i Region Sjælland i Togfonden DK. Nemlighastighedsopgradering mellem Østerport og Helsingør, mellem Holbæk og Kalundborg samt mellemKøge og Næstved. Det vil give store regionale rejsetidsbesparelser ud over de markanterejsetidsreduktioner, som Timemodellen medfører.Dertil kommer at der etableres en fly-over og perronanlæg ved Ny Ellebjerg, som forbedrertrafikafviklingen til gavn for både gods- og passagertog.Med de allerede besluttede projekter på Sjælland samt Togfonden DK inklusive de regionalehastighedsopgraderinger vil man fx fremover kunne komme fra København til Kalundborg på 48minutter. Det tager i dag 1 time og 27 minutter.ProjekterElektrificering Roskilde- KalundborgFly-over og perronanlæg ved Ny EllebjergRegional hastighedsopgradering Østerport-HelsingørRegional hastighedsopgradering Holbæk-KalundborgRegional hastighedsopgradering Køge-NæstvedRegion SyddanmarkTimemodelbyer: Kolding, Vejle, Fredericia, Esbjerg og Odense. Byer med prioriterede korrespondancertil Timemodellen: Nyborg, Svendborg, Middelfart, Vejen, Bramming, Varde, Ribe, Tønder, Vojens,Rødekro og Sønderborg.Region Syddanmark får stor glæde af investeringerne i Togfonden DK. For det første anlægges nyehøjhastighedsbaner over Vestfyn og over Vejle Fjord. Desuden elektrificeres jernbanen mellemFredericia-Aalborg og mellem Vejle og Struer.Derudover sikres der hastighedsopgraderinger af banen mellem Fredericia og Vejle og fra Vejle tilHasselager. Og der skal også gennemføres regionale hastighedsopgraderinger mellem Bramming ogTønder, Tinglev-Sønderborg, Vejle-Struer og fra Esbjerg til Struer. Det vil give store regionalerejsetidsbesparelser ud over de markante rejsetidsreduktioner, som Timemodellen medfører.

Endelig vil det blive anlagt en bane fra Jelling til Billund, som sikrer banebetjening af Billund Lufthavn.Med projekterne i Togfonden DK inklusive de regionale hastighedsopgraderinger vil man fx fremoverkunne komme fra København til Tønder på 3 timer og 14 minutter og dermed spare 49 minuttersammenlignet med rejsetiden i dag.Projekter i Region SydNy bane over VestfynNy bane over Vejle FjordElektrificering Fredericia-AalborgElektrificering Vejle-StruerForøgelse af gennemsejlingshøjde ved Vejle FjordbroenOpgradering Fredericia-VejleOpgradering Vejle-Horsens-HovedgårdBanebetjening Billund Lufthavn, VVM og anlægRegional hastighedsopgradering Bramming-TønderRegional hastighedsopgradering Tinglev-SønderborgRegional hastighedsopgradering Vejle-StruerRegional hastighedsopgradering Esbjerg-StruerRegion MidtjyllandTimemodelbyer: Horsens, Aarhus og Randers. Byer med prioriterede korrespondancer tilTimemodellen: Brande, Herning, Skjern, Ringkøbing, Holstebro, Silkeborg, Skanderborg, Viborg ogSkive og Struer.Region Midtjylland får stor gavn af projekterne i Togfonden DK. For det første skal det etableres en heltny højhastighedsbane mellem Hovedgård og Hasselager, ligesom der skal elektrificeres mellemFredericia-Aalborg og mellem Vejle-Struer.Desuden hastighedsopgraderes banen mellem Aarhus og Hobro samt Vejle-Horsens-Hovedgård. Og derskal også laves regionale hastighedsopgraderinger på strækningerne Langå-Struer, Esbjerg-Struer,Skanderborg-Skjern og Vejle-Struer. Det vil give store regionale rejsetidsbesparelser ud over demarkante rejsetidsreduktioner, som Timemodellen medfører.I Midtjylland etableres der også ekstra spor ved Gødstrup station ligesom banekapaciteten mellemHerning og Holstebro øges.Med projekterne i Togfonden DK inklusive de regionale hastighedsopgraderinger vil man fremoverkunne opnå markante rejsetidsgevinster og man vil eksempelvis kunne komme fra København tilHerning på 2 timer og 23 minutter og dermed reducere rejsetiden med 48 minutter sammenlignet medi dag.ProjektNy bane Hovedgaard-HasselagerElektrificering Fredericia-Aalborg

Elektrificering Vejle-StruerEkstra spor ved Gødstrup stationØget banekapacitet mellem Herning og HolstebroOpgradering Aarhus HOpgradering Aarhus-HobroOpgradering Vejle-Horsens-HovedgårdRegional hastighedsopgradering Langå-StruerRegional hastighedsopgradering Esbjerg-StruerRegional hastighedsopgradering Skanderborg-SkjernRegional hastighedsopgradering Vejle-StruerRegion NordjyllandTimemodelby: Aalborg. Byer med prioriterede korrespondancer til Timemodellen: Hobro, Brønderslev,Hjørring, Frederikshavn og Thisted.Togfonden vil medføre store projekter i Nordjylland.For det første elektrificeres hele strækningen fra Fredericia over Aalborg til Frederikshavn. Det betyder,at de moderne, klimavenlige el-tog kan køre hele vejen fra Frederikshavn til København.Desuden hastighedsopgraderes banen mellem Aarhus og Aalborg. Også regionalbanerne mellemAalborg-Frederikshavn samt Struer-Thisted hastighedsopgraderes. Det vil give store regionalerejsetidsbesparelser ud over de markante rejsetidsreduktioner, som Timemodellen medfører.Dertil kommer at der etableres nyt rangerområde og spor på Hirtshals havn der vil gøre det muligt atoverflytte en del af dette gods til jernbanen.Endelig er investeres der i en forbedring af banekapaciteten til Nordjylland til gavn for både passagerne,som kan få en forbedret betjening, samt godtrafikken fra Hirtshals havn.Med projekterne i Togfonden DK inklusive de regionale hastighedsopgraderinger vil man fremoverkunne forkorte rejsetiden markant. Eksempelvis vil man kunne komme fra Thisted og hele vejen tilKøbenhavn på 3 timer og 36 minutter. I dag tager det 5 timer og 38 minutter og man sparer derfor hele2 timer og 2 minutter.ProjektOpgradering Aarhus-HobroOpgradering Hobro-AalborgJernbanegods på Hirtshals HavnElektrificering Fredericia-AalborgElektrificering Aalborg-FrederikshavnForbedring af gods- og persontogskapacitet iNordjyllandRegional hastighedsopgradering Aalborg-FrederikshavnRegional hastighedsopgradering Struer-Thisted

væsentlige forandringer i eksisterendebebyggelse. På sådanne ejendomme må derheller ikke indrettes andre anlæg af blivendeart.§ 23 b.Transportministeren kan, som enmidlertidig foranstaltning forud for eteventuelt pålæg af byggelinjer, nedlæggeforbud mod, at der på en ejendom, derberøres af de anlæg, der er nævnt i § 23 a,foretages de foranstaltninger, der er nævnt i §23 a, stk. 2. Et sådant forbud kan nedlæggesfor et tidsrum af 1 år og kan ikke nedlæggesmere end én gang.Stk. 2.Kommunen skal indberette tiltransportministeren, inden der meddelestilladelse til byggeri på ejendomme, der ikkeer pålagt byggelinjer, og som berøres afanlægget. Hvis transportministeren ikkeinden for 2 måneder efter at have modtagetsådan indberetning nedlægger forbud ihenhold til stk. 1, kan byggetilladelsemeddeles.Stk. 3.Klage over en afgørelse om forbudfritager ikke klageren for at efterkommeforbuddet. Klagemyndigheden kan dogbestemme, at klagen skal have opsættendevirkning.§ 23 c.Transportministeren skal i lokalemedier eller lignende offentliggørebyggelinjepålæg efter § 23 a.Transportministeren skal endvidere sendemeddelelse til de ejere og brugere, hvisejendomme direkte berøres af pålægget, oghvis adkomst fremgår af tingbogen.Stk. 2.Når fristen for klage er udløbet, ogder er truffet afgørelse i klagesagen, skalbyggelinjepålægget tinglyses med angivelse afhjemmel.Stk. 3.Klage over en afgørelse ombyggelinjepålæg fritager ikke klageren for atefterkomme pålægget. Klagemyndighedenkan dog bestemme, at klagen skal haveopsættende virkning.Stk. 4.Byggelinjepålæg skal fraoffentliggørelsen respekteres af

ejendommenes ejere og brugere, panthavereog andre indehavere af rettigheder overejendommene, uanset hvornår rettighederneer erhvervet.Stk. 5.Forinden byggearbejder iværksættespå en ejendom, hvorpå der er pålagtbyggelinjer i henhold til § 23 a, skal bygherrenindhente oplysning hos transportministerenom, hvorvidt arbejdets udførelse vil komme istrid med byggelinjepålægget.§ 23 d.Hvis ejeren af et areal, der er pålagtbyggelinjer efter § 23 a, afskæres fra enudnyttelse af arealet, der er økonomiskrimelig og forsvarlig under hensyn til arealetsbeliggenhed og øvrige beskaffenhed, og somsvarer til den udnyttelse, der finder sted afandre tilgrænsende eller omliggende arealer,kan ejeren på ethvert tidspunkt kræve, attransportministeren på vegne afanlægsmyndigheden eller et anlægsselskaboprettet ved lov overtager arealet moderstatning. Anlægsmyndigheden elleranlægsselskabet afholder alle omkostningerhertil.Stk. 2.Ejeren af et areal, der i væsentligtomfang er pålagt byggelinjer efter § 23 a, kanpå ethvert tidspunkt desuden kræve, attransportministeren på vegne afanlægsmyndigheden eller anlægsselskabetovertager arealet mod erstatning, nårbyggelinjerne hindrer afhændelse af arealetpå normale vilkår, og ejeren af særligepersonlige grunde ønsker at afstå arealet førdet tidspunkt, hvor der kan foretagesekspropriation.Stk. 3.Udgør det areal, der er pålagtbyggelinjer efter § 23 a, kun en del af enejendom, kan ejeren kræve hele ejendommenovertaget, hvis den tilbageværende del afejendommen bliver så lille eller af en sådanbeskaffenhed, at ejendommen ikke skønneshensigtsmæssigt at kunne bevares somselvstændig ejendom eller udnyttes på rimeligmåde. Tilsvarende gælder, hvisbyggelinjepålægget hindrer afhændelse afhele ejendommen på normale vilkår i de

situationer, der er nævnt i stk. 2.Stk. 4.Afslår transportministeren ejerensanmodning om overtagelse efter stk. 1-3, elleropnås der ikke enighed om erstatningensstørrelse, kan ejeren påklagetransportministerens afgørelse til detaksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57og 58 i lov om offentlige veje.Taksationsmyndighederne afgør, om ejerenskrav efter stk. 1-3 skal imødekommes, ogfastsætter i så fald erstatning for arealetsovertagelse efter § 51, stk. 1 og 2, i lov omoffentlige veje. Vedtaksationsmyndighedernes behandling finder§§ 58 a-62 i lov om offentlige veje tilsvarendeanvendelse.Stk. 5.Afgørelser, der kan påklages efter stk.4, kan ikke indbringes for domstolene, førklageadgangen er udnyttet. Søgsmål skal væreanlagt inden for seks måneder, efter atklagemyndighedens afgørelse er kommet fremtil klageren.Fremrykket ekspropriation§ 23 e.Transportministeren kan på vegne afanlægsmyndigheden eller et anlægsselskaboprettet ved lov efter anmodning fra ejeren isærlige tilfælde ekspropriere en ejendom, derberøres særligt indgribende af enprojekteringsaktivitet, der udføres afanlægsmyndigheden eller et anlægsselskab,før tidspunktet for de ordinæreekspropriationer, såfremt ejendommen ikkekan afhændes på normale vilkår.Anlægsmyndigheden henholdsvisanlægsselskabet afholder alle omkostningerhertil.Stk. 2.Erstatningen fastsættes afekspropriations- og taksationsmyndighedernei henhold til lov om fremgangsmåden vedekspropriation vedrørende fast ejendom.Stk. 3.Ved erstatningsfastsættelsen finder §51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige vejeanvendelse.”