Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 122
Offentligt

Ideer til nytænkning og debat:nr.1.Lav en betalings ring rundt om hele Danmark. Istedet for kun rundt om Sjælland.Brug samme politik som manbruger i lufthavnen. At det koster at komme ind og ud af landet. Samt Banedanmarkman skal betale for at bruge jernbanenettet i hele Danmark.Ryk betalingsanlægget/grænsen fra Storebæltsbroen,til den Sønderjyske motorvejved denTyske grænse,og lav told og skat boder/kontrol som Sverige gør vedØresundsbroen. (Ikke bomme med paskontrol, da det er imod Schengen aftalen)Lav et betalingsanlæg. Som man har mange steder i Europa i dag. Og som ikke harnoget problemer med Schengen-samarbejde og varens frie bevægelighed.Lav en ens og lige adgang til vores veje, broer og infrastruktur i Danmark.En fairfordelingspolitik.Dette gælder selvfølgelig ikke Øresundsbroen og Femer bæltforbindelsen, dade er vores grænse broer.Fordi:Så får vi en meget bedre infrastruktur og bundet Danmark sammen.ETSAMLET & FLEKSIBEL DANMARK.Det ville mindske uligheden, åbne og skabe rigtigmange muligheder for en masse mennesker i vores land. En kæmpe økonomiskgevinst. Et nyt stort vækst/trekantsområde, en løsning til noget af grænsehandlensproblemet, til gavn for statskassen og handelslivet specielt i Sønderjylland, men ogsåi resten af landet. Og vi kan bedre holde øje med hvem der kommer ind og ud afvores land/Norden. Som Norge og Sverige har efterlyst at vi gør.Nu: Har vi et betalingsanlæg ”road pricing” som gør atvi har et delt og skævtDanmark.Øst eller vest for Storebælt, det er som toforskellige lande.Selv om vi har haft broen i 15 år, har vi endnu ikke formåetat samletlandet.Betalingsanlæggetgør at. Sjælland stadigvæk ikke er helt landfast med ogsom Fyn og Jylland. Det gør at dem der bor i Storebælts området ikke er eller kanvære særlige fleksible uden en ekstra brugerbetaling. Som de eneste, i det landfasteDanmark. Det betyder at man i 15 år har formået at bremset en stor vækst mulighedfor Fyn og Vestsjælland. Kun fordi man har valgt at der skal være Road Pricing påStorebælt.

Har broen skabt vækst i Storebælts området?Hvad er vores indtægter og udgifter på det delte og skæve Danmark som idag?En af konsekvenserne over de 15 år hvor betalingsanlægget på Storebæltsbroen harværet der, er at befolknings tallet falder i Storebælts området. Selv om der er enfantastisk flot natur med mange dejlige strande. Det ligger centralt i landet og detbør/ budte være en af de mest attraktiv beliggenhed i Danmark. Så er det rigtigsvært eller umuligt at sælge og tiltrække nye borger og virksomheder til Storebæltsområdet i dag. Bl.a. fordi man er låst, kan ikke være fleksibel, man mangler frihed tilfrit at kunne bevæge sig og arbejde i centrum af landet uden en ekstrabrugerbetaling. Det betyder bl.a. at dem fra Vestsjælland søger mod Københavnmed de trafik problemer det giver, selv om det ville væremeget nemmerfor mangeat tage vest for Storebæltf.eks. til Odense, så gør folk det ikke, fordi der erbrugerbetaling.Udgifterne idag.For Storebælts området. En lav herlighedsværdi, lav eller negativvækst, høj arbejdsløshed, dårlig infrastruktur, negativ befolkningstilvækst og laveskatteindtægter, så er der div. tab vedr. grænsehandlen og detailhandlen iSønderjylland. En del omkostninger vedr. trafik problemer til Kbh.Det som deselvstændige erhvervsdrivende trækker fra i moms og skat for at kører over broen.Det er statskassen der betaler det. Vedligeholdelse af broen er ca. 1 milliard pr. år.Broen er betalt om ca. 15 år. Restgæld er 26 milliarder. Ifølge Sund og Bælt. (2012)Hvad er udgifterne og konsekvensen af alt det idag?Indtægterne idag.Indtægter fra betalingsanlægget på Storebæltsbroen er ca. 2½milliard kr. pr. år (2012)

Hvad er vores indtægter og udgifter hvis man lavet en fri adgang tilStorebæltsbroen. Samt rykker betalings anlægget til Sønderjylland/grænsen.Udgifterne er.2½ milliard kr. pr. år. De næste 15 år, derefter 1 milliard.kr. pr. år. Detsom de selvstændige erhvervsdrivende evt. kan trækker fra i moms og skat for atbruge betalingsanlægget ved grænsen.Indtægterne.For Storebælts området betyder det. En stigning i herlighedsværdi,ejendomsvurdering, friværdi og skatteindtægter, en forbedring af infrastrukturen,en laver arbejdsløshed, en positiv vækst på mange områder. Det er et stort skridt på

vejen til et,nytstort vækstområde i Danmark.I Sønderjylland betyder det. Enaftagende grænsehandlen til gavn for detailhandlen især i Sønderjylland. Plus detsom de selvstændige erhvervsdrivende trækker fra i moms og skat for at kører overbroen.Hvad er indtægterne på alt det?

Skal vi have Road Pricing i hele landet?Vi har Road Pricing idag,etBrobizz system på Storebælt, det skal bare udvides, sådet ikke kun er et sted i Danmark. Skal man over Storebæltsbroen skriver mingps`er. Betalings vej på Engelsk Road Pricing. Så snakken skal/bør gå på om vi skalhave Road Pricing andre steder i landet?Snak ikke om vi skal have Road Pricing, for det har vi.Er det en fair løsning og en fornuftigt placering,af et og kun et Road PricingSystem/betalingsanlæg. I Danmark?Hvad er grænsenfor hvornår at vores vej, broer og tunneler er ”gratis” Hvor alle iDanmark betalt det samme over div. afgifter og skatter. Til hvor det er dem der erbruger, der selv må betale.Hvor er grænsen for hvornår der er brugerbetaling på etvej projekt?Manskal bruge det samme argument som man brugte vedr. letbanenVejle-Billund nemlig at, kommunerne skal også betale ikke kun staten, det skal væreens for alle. Dette bør også gælde for vores motorveje og broer.Det skal være ensfor alle, lige meget hvor du bor. Ligestilling af fællesudgifterne til voresinfrastruktur i Danmark.Storebælt kontra LillebæltHvad vil der ske hvis mankunlavet et betalingsanlæg Road pricing påLillebæltsbroen. Det ville ødelægge eller bremse vækst mulighederne i heletrekantsområdet.Hvorfor så ødelægge muligheden for hele Storebælts området,når vi nu har bygget en bro, bør den udnyttes, bruges og betales ligesom alle andrebroer i Danmark. Idag har vi muligheden for at lave det om, så der ikke er den storeforskel og ulighed på Storebælt og Lillebælt.Ligenu er det Lillebælt der er den”Store” vinder.Og det erkun på grund af et betalingsanlæg/handicap der bremserStorebælt.Hvis det ikke var der, havde vi 2 vinder.

Hvor er grænsen ved Tyskland eller Storebælt?Prisen fra Odense til den Tyske hovedstaden Berlin 0,00 kr. pr. tur i bil.Prisen fra Odense til den Danske hovedstaden København 235,00 kr. pr. tur i bil.Det koster at bruge jernbanenette til godstransport i Jylland, Fyn i Danmark, mensvores vej og broer er gratisfor dem der bl.a. kommer medGodstransport fra Tysklandtil Jylland og Fyn. Er det fair konkurrence over for virksomheder, Banedanmark ogmiljøet. Hvad er bedst for CO2. Lastbil eller tog transport?Betaling:Det koster ikke så meget at lave et betalingsanlæg og omsætningen (2012)fra Storebælt er ca. 2½ milliard kr. Det kunne man nok godt tjene ved et nyt anlæg iSønderjylland. Man kan også lave et VEJ & BROBIZZ system på alle vores motorvejeog broer. Vi har et bizz system på Storebæltsbroen som i dag allerede kan tids ogpris reguleres, alt efter trafik hensyn. Et road pricing system. Evt. Samtidig med, ennedsættelse eller omlægning af, afgifter vedr. biler, så regnestykket går i balance.Men kunne evt. gøre så bilisterne kan vælge to betalingsanlæg der er gratis, (Ikkegrænse anlæg) med udgangspunkt fra deres bopæl. Betalingsanlæggene skal væremed ca. samme afstand og pris.Man kan også lav den billige. Når bilen, lastbiler er til syn så registrer man hvormange km. der er blevet kørt, så laver man en aconto betaling ligesom gas, vand ogel. Denne løsning er dog svær at lave en myldretids regulering på.Lav en ens og lige adgang til vores veje og broer i Danmark. (Minus de ikkelandfaste øer) Alle betaler det samme, lige meget hvor man bor. Dette er en fairfordelingspolitik af udgifterne til vores vej og broer i Danmark.

nr.2Lav en effektivisering, modernisering af havne iDanmark.Lav de små industri havne om til FOLKETSHAVN. Det vi sige. Turist, kultur, små erhverv, lystbåde ogsports-aktivitets haven område osv.

Lavså vi kun har 8-10 store effektive internationale industri havne i Danmark evt. de8-10 største industri havne vi har idag.Vi er kun et lille land så det må værenok.(Mankan lave en lov om hvor der må ligge et varehus, så kan man også lave enlov om, hvor der må ligge en industri havne)Fordi:Så kan de store effektive internationale industri havne blive et knudepunkt iNorden /Skandinavien og skabe mere vækst og flere arbejdspladser. Men også fordiIndustri havne udelukker og frastøderfolk med påbud og hegn, der er adgangforbudt, med alle div. EU regler er området idag, blevet som et minefelt for denalmindelige borger, havne industrien tiltrækker terrorister og tungtrafik, deødelægger byens arkitektur og herlighedsværdien i området, de belaster havnen ogbyen med div. EU regler. Idag 2014.Start med at ryk alt havne industri fra Sjællands vestkyst og Fyns østkyst tilKalundborg og lav industri havne om til FOLKETS HAVN.København startede med det for 10- 15 år siden, fordi det skaber en meget mereattraktiv og levende by, som tiltrækker flere borger og turister til byen. Så nymangler vi kun de små industri havne i resten af landet.Fordi:Folkets Havneville tiltrækker folk. Vi får nogle fantastiske flotteprovinsbyer ogdet vil skabe etmeget mere attraktiveområde til gavn for indbyggerne,herlighedsværdien og skat.En kæmpe økonomisk gevinst.Og ikke mindst ville detudvikle en levende bydel og tiltrække nye virksomheder, borger og turister tilprovinsbyerne/området, (Turismen stiger på verdensplan men ikke iDanmark??)Idagkan havne blive vores små guldminer,hvis vi udvikler og brugerdem fornuftigt, Bl.a. somFOLKETSHAVN.Dette ville stoppe noget af fraflytningen fra provinsen og landet til storbyerne.Nu:Har vi kæmpe siloer, haller, hegn og tung trafik i mange havnebyer.Why??Vi skriver ikke 1970 mere.Hvor man skulle have en industri havn i enhver havne byog detikkevar attraktivt at være ved vandet.Idager havne de mest attraktiveområderoghar en meget stor værdi for især de små byer,hvisder ikke er industri.Havne industrien ligger som regel i indre by og på noglestore fantastiske grunde.Det fylder rigtig meget i pct. af de små byers areal, det larmer utroligt meget og medmeget få arbejders pladser. Der er mange små industri havne der ikke er rentable ogeffektive idag. I forhold tildet værdi tab det giver byerne.

Havne industrien koster byens indbygger, erhvervslivet og kommunen rigtig mangemillioner, fordi den giver en meget dårlige herlighedsværdi, vurdering ogomdømmeaf byen/området, samtidig koster det mange bolig ejer rigtig mange hundredetusindkroner i en dårlig/lav ejendomsvurdering (friværdi) og salgs pris,Derbetyder atbefolknings tallet ville blive ved med at falde i de områder.Som medføre etkæmpe stort værdi tab for området, kommunen og staten i dag 2014.Skaber små industri havne positiv eller negativ vækst?Kan små industri havne tiltrække nye borger til byen?Kan små industri havne tiltrække iværksætter til byen?Kan små industri havne tiltrække flere turister til byen?Kan små industri havnehjælpe med at udvikle byen?Kan små industri havne hjælpe med at afvikle byen?Hvad er svarene hvis der står Folkes Havn i spørgsmålene i stedet for industri havn?

Finasiering:Man kan lave et udviklingsselskab By & Havn I/S evt. som Københavnhar lavet det, hvor staten ejer 45 pct. Og Københavns Kommune 55 pct.Til kommunens finasiering, er der en del store fonde som er meget interesseret i at,hjælpe med finasiering af by udvikling og især havne projekter. Der er ogsåvoresATPsom har vist interesse for ligne projekter. Det er en Win Win situation.Men også med hjælp fra div. Pensionskasse og EU- støtteordninger.

Nr.3 Lav en motorvej fra Kalundborg eller Holbæk til sydmotorvejen(E55) via Slagelse og Næstved og lav en fra Holbæk tilKalundborg.Fordi:hele Region Sjælland kan blive meget mere fleksibel.Vi får samlet hele regionSjælland, også med Femern Belt.Vi får et nyt kæmpe vækstområdei stedet for etstort udkantsområde,til stor gavn for økonomien.

Vi får løst en stor del af trafik problemerne fra vest og syd Sjælland til Kbh. til storgavn for borgerne, miljøet og luftforureningen i København. Hvis vi ikke gør nogetfår vi højest sandsynligt et kæmpe problemer, når broen over Femern Belt kommer.Nu:Har vi motorveje dergår igennem region Sjælland ogalle veje går til Københavnmed store trafik, miljø og sundheds problemer til følge.

Idag er der ingen motorveje eller togforbindelse derbinderRegion Sjælland sammen.Man har den klart dårligste infrastruktur i region Sjælland i forhold til resten aflandet. Det gør at man ikke kan være fleksibel og virksomheder udebliver. Såpendler bruger en stor del af deres dyre fritid og kvalitetstid i bilen til og fra Kbh.”stress ” og det bliver kun endnu være eller umuligt i fremtiden.

Efter Region Hovedstaden er Sjælland den Region somhar flest indbygger pr. km2.Region Sjælland er den landsdel med den laveste vækst og rigdom BNP pr.indbygger (27495- kr.) bl.a. fordi.Man kan ikke være fleksibelosv. (Ikke fleksibel =lav løn)Region Sjælland er også den region med den klart dårligste undervisningseffekten(UE). En stor del af region har, elever der får markant lavere karakterer i folkeskolenend forventet. En elev som aldrig kommer ind på arbejdsmarked koster samfundetca. 50-60 mil. Kr.Region Sjælland er også den region med den klart dårligste folke sundhed.Region Sjælland ligger i bunden af Dansk Industris undersøgelse.Region Sjælland ligger i bunden i næsten alle af div. Undersøgelser.Hvad har Region Sjælland gjort på Christiansborg?Eller hvad har Region SjællandIKKEgjort?Hvor er der mest brug for et løft?Hvor er der størst ubalance i Danmark?

Region Sjælland er et kæmpe område der ikke har haft Christiansborgsopmærksomhed i rigtig mange år?

Nr. 4 Hurtigtog bør stoppe ca. hver ½timeda der så er mangeflere normale pendler som kan bruge det.Der er ikke så mange der bor i Odense og arbejder i Århus eller København men derer mange der arbejder. Odense- Vejle- Århus og Odense- Slagelse- Kbh.-evt.Helsingør, og Frederikshavn. Det vil hjælpe på CO2, og mindske trafikken på voresveje. Ikke 1 time det kan være lige meget for en stor del af den Danske pendlerbefolkningen.Region Sjælland er den eneste region der ikke får hurtig tog ifølge kørerplanenidag.Igen glemmer man denne region. Man snakker dog om at toget skal stoppe iRingsted?En by med et indbygger tal på ca. 33000 pers. Slagelse er over dobbelt så stor med77000 pers. Vejle med 108000 pers. såhvor er fornuften/logikken i at snakke om atdet skal stoppe i Ringsted og ikke Slagelse og Vejle, hvis det stoppede i Vejle villeman evt. kunne spare udgifterne til en ny bro.Det er en høj pris vi skal betale for at udelukke Vejle. Men grænsen for hurtigtog måligge mellem Vejles 108000 og Esbjergs 115ooo indbygger?

Skaber Hurtigtoget vækst i provinsen?Hvis hurtigtoget kun er til de 5 største byer i Danmark.Skal men huske at prisenikke kun er 28,5 milliarder kr. Fordi det vil skabe en endnu størreulighed og ubalancemellem de 5 store byer og provinsen og stopper ikke landsby død og fraflytningenfra landområder. Det ville højest sandsynligskabeflere og større udkantsområder.

Punkt nr. 1 til 3-4.Give landet en meget bedre infrastruktur, stoppe nogetaf fraflytningen fra provinsen til stor byerne.Det ville skabe vækst i mange provinsområder,Til stor gavn for statskassen og den Danske befolkning.

Nr. 5 Ejendomsvurdering til skat er.

Byggepris eller salgs/ købspris + Inflation pr. år = Ejendomsvurdering/værdi til skatDet er nemt og enkel og som alle kan forstå.

Nr. 6 Inddrag eller opkøb jorden og lav skov og natur.Fra delandmænd/virksomheder der ikke overholder reglerne vedr. sprøjtning samt degrunde der allerede er forurenet. Plant evt. pil og andre træer der er gode til atrense vores jord og grundvand.

Nr. 7 Lav Bornholm om til en Øko Ø.Det vil give et fantastiskbranding af Bornholm og endnu flere turister og bedre eksport muligheder. Derefter de andre øer. Samtidig med det, skal man prøve at lave et kopi af SAMSØ`Senergi løsning hvor folk fra hele verden valfarter til. På sigt ville det give enfantastisk branding af hele Danmark.

Nr. 8 Fjern Børne checken og lav alle stats undervisningsinstitutioner gratisdvs.vugge stue, børnehave, folkeskolen, sfo osv. Medgratis morgen mad og frokost som helst skal være sund øko mad. Kombineret medmotion vil det give en meget bedre indlæringsevne og en sunder livstil til alle. Dvs. viogså sparer en masse penge på div. livsstils sygedomme i fremtiden. Samtadministrativ penge-flytteri.

Det er sådan vores skolebørn bliver nr. 1. i verden.Lav en ordning kun til de børnefamilier der har brug for økonomisk hjælp. Det vilstoppe noget af flugten fra folkeskolen. Og snakken om udlandske arbejder også skalhave Børne penge.

OBS. Et lille regnestykke for hele Danmarks samfund og penge

kassen på bundlinjen.

(Som privat økonomi)En Dansk bygningshåndværker koster ca. 1500 kr. pr. dag. Betaler ca. 500 kr. i skat.En udenlandsk bygningshåndværker koster ca. 800 kr. pr. dag. Betaler ca. 200 kr. iskat.Dvs. På den udenlandske håndværker spare man 700 kr. minus 300 kr. i skat. Så ialtspare man 400 kr. pr. dag.Men så er der de skjulte udgifter.

Den danske håndværker får nu 800 kr. pr. dag. I dagpenge, og man får kun 200 kr. iskat.Dvs. man sparer 400 kr. på den udenlandske håndværker, men skal betale dendanske håndværker 800 kr. i dagpengeog får300 kr. mindre i skatindtægt. Det giveret minus på 700 kr. pr. dag.Så ialt koster 1. udenlandsk håndværkerdet Danske samfundca. 700 kr. pr. dageller mere. Hvis de ikke bruger deres penge i Danmark, osv.Dette regnestykke gælder kun så længe der er stor arbejdsløshed i byggebranchen.

Punkt 1 til 8 Samlet:Det vil give et kæmpe løft, vækst og udvikling til mange områder i Danmark. Tilgavn for statskassen, hele landet. Og det vil skabe mange nye turist områder.

Kort og godt, et samlet og fleksibel Danmark i balance.Jeg hedder Nicholas er 45 år har 5 børn (med den samme dame og er skilt nu). Eropvokset i Hareskoven/Herlev gik på Værebro skole, er uddannet butiksslagter oghar arbejdet som slagtermester i Kbh. Bornholm, Jylland og nu Vestsjælland hvor viflyttede til i 2006, hvor jeg også er med i skolebestyrelsen på mine børns skole.Jeg har set en stor del af landet og mødt /snakket med mange folk som også har ”for det meste ” gode ideer. Jeg har rejst en del især som rygsæk turist bl.a. tre gangeInterrail i Europa, nord og syd Amerika og en tur til Asien. Så jeg har set og oplevedeen del vi måske godt kunne bruge i dagens Danmark.Jeg er også i gang med at lave en forening i Korsør som handler om nytænkning tilBy & Havn. Vi har mange flotte stederi byen og en smuk natur. Men det er en bysom har mistede mange arbejdspladser. Da man måtte lukke Halsskov og Korsørfærgehavne, Det var deres idensitet og levegrundlag og byerne har været underafvikling siden Storebæltsbroen kom, I dag er der kun en industri havn i centrum afKorsør by som man prøver at holde liv i, men den ødelægger herlighedsværdien ogalle vækst muligheder for byen. Ud over det er man også i gang med at afvikleflådestationen. Der er investerings stop og man har lige fyret 300 personer. (Somman ikke høre om i nyhederne.) Så Korsør med sine 15000 indbygger erekstra hårdtramt (Hvis i vil se mit oplæg på det, er i også velkommen til dette)

Ps. Jeg er ikke den bedste til af skrive/stave men jeg skriver alligevel fordi jeg vil gørenoget og hjælpe med nye ideer, input til nytænkning og ikke mindst løsninger.Vi skalse nye muligheder og ikke begrænsninger.I må meget gerne give en kommentar om det er noget i vil bruge.Håber at høre fra jer.Med Venlig HilsenNicholas ThomsenMotalavej 85 St. TV.4220 KorsørTlf. 31 10 62 96Mail.[email protected]