Høringssvar fra Trængselskommissionen – evaluering af lov om trafikselskaber

Det er et centralt element i Trængselskommissionens tankegods, at den kollektive trafik skal hængegodt sammen og tilbyde gode muligheder for, at passagererne kan komme hurtigt rundt i byen.Kommissionen har i den forbindelse drøftet en række tiltag, der sigter på at forbedre den kollektivetrafik og har også drøftet, om organisatoriske ændringer kan medvirke til en helhedsorienteretforbedring af den kollektive trafik.

Et effektivt, sammenhængende kollektiv trafiksystem med kunden i centrum!

For Trængselskommissionen er det helt afgørende, at der tages udgangspunkt i kundens situation ogkundens behov for en nem, effektiv og sammenhængende rejse fra dør til dør på tværs af den kollektivetrafik. Det skal med andre ord være lettere for kunden at overskue billetsystemer og køreplaner samt atsammensætte rejsen på en måde, der er fleksibel for kundens behov. I den forbindelse er det vigtigt, atde forskelligekollektive transportformer er tæt integreret og giver kunden en ensartet ogsammenhængende oplevelse af den kollektive trafik. Det er en vigtig forudsætning for et effektivtkollektivt trafiksystem - ikke mindst for at leve op til målsætningerne om, at den kollektive trafik ogcyklismen skal stå for størstedelen af den fremtidige trafikvækst og dermed understøtte den generellemålsætning om at overflytte flere rejsende til den kollektive trafik.Organiseringen af den kollektive trafik er et tema, der optager trængselskommissionens medlemmer.En række forskellige modeller for organisering er blevet drøftet af kommissionens medlemmer – fra etsamarbejde som det nuværende direktørsamarbejde over mere forpligtende samarbejdsformerrepræsenteret ved forskellige variationer af en paraplyorganisation eller en fælles trafikkøberfunktionfor al kollektiv trafik øst for Storebælt, til fuld integration af trafikselskaberne i én organisation på tværsaf transportformerne. Medlemmer af Trængselskommissionen har i den forbindelse også været påstudietur til London, hvor man har lyttet til erfaringerne med en integreret organisation i form afTransport for London.Trængselskommissionen har desuden noteret sig, at regeringen har analyseret forskellige mulighederfor en fremtidig organisering af den kollektive trafik i form af Evaluering af lov om trafikselskaber.Kommissionen finder det i den forbindelse positivt, at regeringen adresserer de problemstillinger, derkarakteriserer den nuværende organisering og finder, at indstillingen om at etablere enparaplyorganisation har potentiale for at skabe et bedre kundefokus og et mere sammenhængendekollektiv trafiksystem.En central forudsætning må dog samtidig være, at etableringen af en mere velfungerende organisering ihovedstadsområdet understøtter integration og sammenhæng også i forhold til den regionale ognationale trafikafvikling – herunder eksempelvis regionalbaner, landsdelstrafik og øresundstrafikken.Organiseringen skal med andre ord ikke kun forholde sig en snæver geografisk definition af afviklingenaf den kollektive trafik i hovedstadsområdet, men mere generelt til hvordan man giver den rejsende debedst mulige rammer for at afvikle turen med kollektiv trafik i – samt til og fra – Hovedstaden.Kommissionen har ikke lagt sig fast på en endelig stillingtagen til, hvordan den kollektive trafik bedstmuligt organiseres. Det er dog helt centralt for Trængselskommissionen, at en ændring aforganiseringen af den kollektive trafik i – samt til og fra – Hovedstadsområdet reelt bidrager til at skabe

større kundefokus og en mere sammenhængende kollektiv trafik, samt at de deltagende parter tageransvar og ejerskab i forhold til at nå de fælles målsætninger.I den sammenhæng lægger Kommissionen afgørende vægt på følgende:

Én kundeflade at forholde sig til:

Den kollektive trafik skal have ét fælles ansigt over forkunden – uanset transportform. Det betyder eksempelvis, at kunden kun skal forholde sig til énhjemmeside, ét telefonnummer, ét hittegodskontor mv. Med andre ord skal den kollektive trafikhave et fællesbrandi Hovedstadsområdet på tværs af transportformerne, ligesom der iforlængelse heraf bør udvikles tværgående tiltag somfælles markedsføring, koordinering ogudvikling af fælles produkter mv.Som et led i denne indsats bør kunden have adgang til on-linerealtidsinformationer i et samlet system, der giver information om alle rejsemuligheder på engiven tur her og nu. Systemet bør også på sigt omfatte fleksible transportformer som f.eks.delebiler, bycykler og samkørsel, når disse transportløsninger er udviklet til et niveau ogomfang, hvor de kan indgå som en reelrejsemulighed for de rejsende.

Målrettet indsats mod håndtering af hændelser:

Alle transportformer bør styrke ogkoordinere indsatsen for at begrænse effekter af hændelser. Der bør være et højt beredskab ipendlertidsrummene, således at der kan sættes hurtigt og effektivt ind i tilfælde af uheld mv.I det omfang at hændelser i et segment – som f.eks. en afbrydelse af togtrafikken på en givenstrækning - giver anledning til påvirkning af en anden transportform som f.eks. vejtrafikken påen parallel rute, bør der sættes hurtigt ind med målrettede informationer til trafikoperatører ogtrafikanter i øvrigt med oplysninger om forventede effekter og alternative muligheder. Der er idag et samarbejde i gang mellem Bane Danmark og DSB, men dette bør omfatte hele denkollektive trafik samt inddrage vejtrafikken.

Attraktive trafikknudepunkter:

Trafikknudepunkter, hvor forskellige transportformerknyttes sammen – bil, cykel og kollektive transportformer - skal være attraktive,multifunktionelle steder og ansvaret for dette skal placeres mere entydigt, end det er tilfældet idag.Park&Ridebør indtænkes i indsatsen.

Strategisk planlægning:

Den langsigtede strategiske planlægning af hele transportsystemetbør koordineres og ses ud fra kundernes behov. Der skal ske en bedre koordinering af både denkollektive og den individuelle transport, så investeringer optimeres og den kollektive trafikstyrkes.Det er desuden vigtigt, at der opnås en fælles og systematiseret vidensbase for den kollektivetrafik. Med henblik på at forbedre den kollektive trafik er det i den sammenhæng centralt, atden indsamlede viden anvendes målrettet herunder til atbenchmarkede enkelte kollektivetransportformer i forhold til hinanden samt i forhold til tilsvarende internationale systemer. Ensådan benchmark bør så vidt muligt indeholde en vurdering af forhold som bl.a. økonomi,regularitet og kundetilfredshed. Det er ligeledes vigtigt, at et veludviklet og effektivtsektoransvar for den kollektive trafik i regi af Trafikstyrelsen prioriteres, og at de nødvendigemidler til varetagelse heraf stilles til rådighed.Hvis det på sigt skulle vise sig, at de forventede forbedringer ikke sikres med en paraplyorganisation, erdet nødvendigt, at der etableres en anden organisationsform, der kan indfri målsætningen om at skabe