Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del Bilag 1
Offentligt
1285557_0001.png
1285557_0002.png
1285557_0003.png
Nørrebrogade 39, 1. tv., 2200 København Nwww.baeredygtigtrafik.dk
14.maj 2013TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F1220 København K

Høring om evaluering af lov om trafikselskaber

I anledning af ministeriets skrivelse af 2. april 2013, nr. 2010-1762, skal vi tillade os at fremsættefølgende bemærkninger til evalueringen.Det utvivlsomt korrekt, at den kollektive persontrafik især i hovedstadsområdet af denalmindelige borger opfattes noget diffus på trods af billetfællesskab m.v. Medvirkende hertil er deefterhånden mange forskellige regler, der gælder for de forskellige aktører f.eks. hvad angårbilletsalg, erstatning for forsinkelser, information, køreplaner osv.Vi er derfor enige i, at der tiltrænges ændringer af hensyn til kunderne og i mindre grad af hensyntil aktørerne. Det er så for os et spørgsmål, om den foreslåede paraplyorganisation hovedsageligbaseret på det nuværende såkaldte direktørsamarbejde vil kunne tilvejebringe også mere radikaleændringer. Det er nemlig ikke gjort med ét navn, ét ansigt og ét brand. Vi har i den forbindelsehæftet os ved, at transportministeren i tilfælde af uenighed træffer afgørelse, men vi vil dog nokforetrække et mere uvildigt forum f.eks. i form af en paraplyorganisation med repræsentanter forstat, regioner og kommuner suppleret med f.eks. en trafikforsker fra DTU og en medarbejder fraForbrugerrådet. En integreret ny organisation forekommer for drastisk, men det må være enforudsætning, at samarbejdet er forpligtende og som en ”grundlov” er fastsat i alle relevantekontrakter.De nuværende fintmaskede takstzonesystemer (i hele landet), som hverken kunder ellermedarbejdere i virkeligheden kan finde helt ud af, foreslås erstattet af større takstområder, der påSjælland f.eks. kunne bestå af de nuværende Movia-takstområder: Hovedstadsområdet, OmrådeVest og Område Syd, baseret på de gamle amtsgrænser fra de tidligere trafikselskaber HT, VT ogSTS. For at undgå utilsigtede høje billetpriser for kortere rejser indføres en ”kortdistance-takst” foret vist antal stoppesteder/stationer – også henover de nye takstgrænser. Den nuværendeuforståelige regel om DSB-takst for rejse over takstgrænsen afskaffes, men da dette i særlig gradvil ramme pensionister, kunne ”65-billetter” indføres overalt. I princippet bør takstniveauet ikkehæves, hvilket vil blive hilst med glæde af kunderne.Den nuværende fordeling af indtægter og udgifter på busområdet med ”millimeter-retfærdighed”hæmmer udvikling og forekommer administrativt belastende. Den typiske kunde er således heltligeglad med, om der undervejs passeres en eller flere kommunegrænser, og det burde overvejesat afskaffe denne ordning og lade kommunerne solidarisk deltage i aktørernes (forventede)underskud efter indbyggertal én gang om året. Tilsvarende kunne det overvejes at lade aktørerne
beholde de indkomne billetindtægter med henblik på at afvente denne årlige afregning. Denenkelte kommune kan herefter ikke være ansvarlig og medbestemmende for kørslens omfang,men det er den heller ikke i dag for så vidt angår jernbanerne. Vi indrømmer, at der er tale omnytænkning, som der skal regnes nærmere på, men umiddelbart set bør aktørernesadministrationsudgifter kunne nedbringes.Da indtægtsdelingen således forudsættes tilsvarende afskaffet, bør det aktuelle og måske fiktivespørgsmål om ændring af Movias faktor kunne bortfalde. ”Incitamentsbelønninger” til enkelteaktører burde herefter ikke kunne forekomme med en ny og effektiv organisation, idet målet ikkeskal være bedre regnskabsresultat for den enkelte aktør, men flere og tilfredse kunder på etmetrotilpasset rutenet. Det fremgår ikke helt klart, hvorledes Movia i givet fald vil anvendepengene ud over til rentabilitetsberegning for de enkelte busruter.Da forholdene i det øvrige land ikke er så komplekse som i Movia-området, har vi ingenumiddelbare bemærkninger til ministeriets forslag 5.1.4 til 5.1.7 på evalueringens side 45. Medhensyn til forslag 5.1.8 er vi af den opfattelse, at lokale færgeruter bør indlemmes itrafikselskaberne som et naturligt led i rutenettet. Hvis der herefter stadig måtte være ø-kommuner, der slet ikke har behov for et trafikselskab, bør de naturligvis kunne melde sig ud.Om forslag 5.1.9 mener vi, at skolebusser skal være for alle – ikke blot skolebørn og pensionister.Vi bifalder, at det også bliver gratis for alle.Forslag 5.1.10. Tilladelser til rutekørsel må høre fortiden til efter trafikselskabernes oprettelse, idetvi går ud fra, at rene ”piratruter” ikke længere oprettes. Derimod ser vi gerne, at trafikselskaberneog privare fjernruter får pålæg om ikke at oprette parallelruter, der kan genere andre ruter ellerjernbaner.Til understregning af behovet for ændringer vil vi supplerende nævne, at der, som evalueringenallerede er inde på, findes et utal af andre uhensigtsmæssige forhold, som bør tages op. Vissetrafikselskaber har planer om at afskaffe de trykte køreplaner samt køreplanstavlerne påstoppestederne til skade for især ældre kunder, der savnes elektroniske afgangstavler for både togog bus adskillige steder, hvorfor kan man ikke til en rimelig overpris (ikke afgift!) købe billet i toget,når man kan i bussen til normal pris, billetautomater skal overalt kunne modtage mønter, mindrepengesedler og gængse kreditkort, ligesom der burde oprettes fælles kundecentre (à la”Trafikanten” i Oslo) med kompetent personale, der kan klare stort set alle kundeønsker.De kommende letbaner (sporveje) er ikke nævnt, men bl.a. for at undgå nye aktører foreslås desidestillet med busser. Opmærksomheden henledes på, at DSB S-tog fra 1. januar 2013 erintegreret i DSB. Endelig stiller vi os lidt uforstående overfor, at der i Region Syddanmark er totrafikselskaber, når hovedstadsområdet og øvrige Sjælland m.v. kan klare sig med ét.Med venlig hilsenOle IskovMedlem af Rådet for Bæredygtig Trafik
Med venlig hilsenOle IskovMedlem af Rådet for Bæredygtig Trafik