TRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat om "Høring om Evaluering af lov om trafikselskaber"

Høringsnotat vedrørende Evaluering af lov om trafikselskaberEvaluering af lov om trafikselskaber har fra d. 3. april 2013 til d. 31. maj 2013været sendt i høring. Evalueringen har også været offentliggjort på høringspor-talen.Høringssvarene med bemærkningerFølgende myndigheder, organisationer mv. har afgivet høringsvar: Danske Re-gioner, Region Sjælland, KL, KKR Sjælland/Hovedstaden, Bycirklen (kommu-nerne Ballerup, Herlev, Egedal og Frederikssund), Fanø Kommune, Køben-havns kommune, Samsø kommune, Ærø kommune, Erhvervs- og Vækstmini-steriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Banedanmark, Vejdirektoratet,DSB, Metroselskabet I/S, Movia, Sydtrafik, Dansk Erhverv, Dansk HandicapForbund, Dansk Industri, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisati-oner, Forbrugerrådet, Rådet for bæredygtig trafik, Trafikselskaberne i Dan-mark, Trængselskommissionen og Wellendorf Transportplanlægning.Høringssvarene vil indgå i udarbejdelsen af selve lovforslaget. Lovforslaget vilblive sendt i høring efter almindelig procedure.I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene med særligfokus på de områder, hvor høringssvarene viger fra evalueringens forslag. Hø-ringssvarene er alene gennemgået i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i hø-ringssvarene er kommenteret. Transportministeriets bemærkninger er anført ikursiv.Regional og kommunal indflydelse på paraplyorganisationenRegion Sjælland og Danske Regioner anfører, at det vil være hensigtsmæssigt,at kommuner og regioner får lejlighed til at kommentere forslaget om paraply-organisationen. Det er ligeledes vigtigt, at der sikres kommunal og regionalindflydelse i paraplyorganisationen.Transportministeriet anfører, at kommuner og region har haft lejlighed til atkommentere forslaget om en paraplyorganisation i denne høring om Evalue-ring af lov om trafikselskaber. Hvis forslaget udmøntes via lovgivning, gen-nemføres naturligvis ligeledes en høring.

I forhold til kommuner og regioners indflydelse i paraplyorganisationen erdenne afhængig af, hvordan paraplyen besluttes organiseret, herunder hvor-vidt den vil være under direkte politisk indflydelse. Hvis den besluttes udfor-met med direkte politisk indflydelse, vil det være naturligt, at kommuner ogregioner repræsenteres. Hvis det ikke er tilfældet, vil kommuner og regionerinddrages via deres indflydelse i trafikselskabet Movia.Paraplyorganisationens geografiske udstrækningRegion Sjælland, KKR Sjælland/Hovedstaden, DSB, Forbrugerrådet og Træng-selskommissionen anfører, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis paraplyorgani-sationen kommer til at dække et større område end hovedstaden, således atden understøtter integration og sammenhæng også i forhold til regional ognational trafikafvikling – herunder eksempelvis regionalbaner, landsdelstrafikog øresundstrafikken. Der foreslås både at organisationen skal dække heleSjælland samt på sigt hele landet.Transportministeriet vurderer på linje med mange af høringssvarene, at detvil være hensigtsmæssigt, at paraplyorganisationens geografiske områdedækker hele Sjælland.En organisation med høj integrationBycirklen (Ballerup, Herlev, Egedal og Frederikssund kommuner), Dansk Er-hverv, Dansk Industri, Danske Busvognmænd, Rådet for Bæredygtig Trafik,Trængselskommissionen og Wellendorf Transportplanlægning anfører, at enparaplyorganisation ikke vil løse alle problemerne i hovedstadens kollektivetrafik. Det anbefales, at der arbejdes videre med en organisation med højereintegration. Flere af parterne anser paraplyorganisationen som en god start,men ser den alene som et skridt på vejen til en organisation med høj integrati-on.Transportministeriet anfører, at der med en paraplyorganisation fortsat vilvære udfordringer i forhold til interessevaretagelse og samarbejde mellem deforskellige selskaber, men at man med en paraplyorganisation er et stortskridt på vejen til at sikre bedre sammenhæng i den kollektive trafik. Detskyldes, at der med en paraplyorganisation etableres en fælles kundeflademed de fordele, det giver for kunderne i form af én indgang, ens rejsereglerosv.En organisation med høj integration – hvor finansiering og ansvar følges ad– vil være vanskelig at etablere med den gældende ansvarsfordeling mellemstaten, regionerne og kommunerne. Det vil kræve en væsentligt større reform,end der er tiltænkt på nuværende tidspunkt.

Udgifter i forbindelse med ny ansvars- og finansieringsmodelDanske Regioner og Region Sjælland anfører, at en ny finansieringsmodel ikkemå betyde merudgifter for regionen og at regionernes totaløkonomi skal påvir-kes neutralt af omlægningen fra at finansiere administration samtdriftslån, rejsekortlån mv. til at finansiere busbetjening.Transportministeriet vil under arbejdet med lovforslaget belyse de økonomi-ske konsekvenser, herunder de kommunaløkonomiske konsekvenser. Ændrin-gen af ansvars- og finansieringsmodellen forventes samlet set at være DUT-neutral.Økonomien mellem kommunerneDanske Regioner, Region Sjælland, KKR Sjælland/Hovedstaden, Københavnskommune og Movia anfører, at ændringerne må forventes at forskubbe øko-nomien mellem kommunerne.Transportministeriet anfører, at det er målsætningen at minimere de kom-munaløkonomiske konsekvenser af omlægningen for enkeltkommuner, menat det kan være vanskeligt helt at undgå.Adskillelse mellem trafikbestiller og vejmyndighedDanske regioner, Københavns Kommune og Movia anfører, at en stor overflyt-ning af trafikkøberansvar til regionerne vil skabe en adskillelse mellem trafik-bestiller og den ansvarlige vejmyndighed for vejene – i dag kommunerne, hvil-ket må antages at svække de kommunale vejmyndigheders incitament til opti-mering af busdriften lokalt ved fremkommelighedstiltag, signalsystemer ogbusbaner.Transportministeriet vurderer, at en overflytning af ansvaret for flere af ru-terne til regionerne af et omfang som foreslået i evalueringen ikke vil ændregrundlæggende ved balancen.

IndtægtsdelingDSB, Metroselskabet og Movia anfører en række forhold der bør tages hensyntil ved ændringen af indtægtsdelingsmodellen, herunder en revurdering af ef-fekterne af åbning af større transportanlæg til rejseaktivitet op til åbningen afanlæggene og en opdatering af beregningerne som de nuværende dobbeltfakto-rer er justeres i henhold til mv.Transportministeriet anfører, at der allerede er igangsat et samarbejde medselskaberne omkring indtægtsdelingsmodellen, hvor de forskellige forslag vilblive taget i betragtning.

Strategisk grundlag contra trafikplanRegion Sjælland, KL og Sydtrafik anfører, at det er uklart om den strategiskeplan skal erstatte trafikplanen, indeholdes heri eller være separat. Herudoveranføres det, at der ikke er behov for et nyt strategisk grundlag, da trafikselska-berne allerede i dag udarbejder en lovpligtig trafikplan, ligesom Region Sjæl-land og stort set alle kommuner i regionen har vedtaget en trafik- eller busplan.Transportministeriet anfører, at den nuværende trafikplan forventes udvidetmed det indhold, der foreslås i det strategiske grundlag. Hensigten med detstrategiske grundlag har været at imødekomme ønsket om at styrke den fler-årige planlægning og budgettering på busområdet.Movia fremkommer med en række forslag til, hvad der kan indgå i den langsig-tede strategiplan, herunder omkring forbedret samarbejde vedr. udmelding afkøreplaner mv.Transportministeriet vil inddrage Movia´s forslag i arbejdet med det kom-mende lovforslag.Trafikplanlægning i et større perspektivDanske Regioner og Wellendorf Trafikplanlægning anfører, at der i dag mang-ler en langsigtet plan for al kollektiv trafik i hovedstadsområdet og på lands-plan. Det anføres, at statens 4-årig trafikplan for jernbanen reelt blot er en op-listning af kendte og igangværende planer, og ikke en fremadrette plan, dertager stilling til eller ser på konsekvenserne af foreslåede planer og idéer.Dette gør, at trafikselskaberne heller ikke kan lave en egentlig langsigtet plan,som udgangspunkt for regionens og kommunernes planlægning.

Transportministeriet anfører, at der i statens trafikplan alene kan læggesfinansierede tiltag til grund. Tiltag, der ikke er finansierede, herunder megetlangsigtede planer, må placeres andet steds som i analyser mv.Mulighed for at trafikselskaberne kan eje faste anlæg (stoppesteder)Vejdirektoratet anfører, at de ikke mener det er foreneligt med administratio-nen af vejarealet at overdrage stoppesteder til trafikselskabet, bl.a. af hensyn tilmuligheden for at give tilladelse til f.eks. sammenhængende gravearbejder ellerudvidelse af vejarealet, hvor det er nødvendigt, at vejbestyrelsen har mulighedfor at råde fuldt ud over det udlagte vejareal.Vejdirektoratet anfører, at trafikselskaberne allerede med de gældende reglerhar mulighed for at have indflydelse på udformningen af stoppestederne ved atansøge hos vejbestyrelsen.Transportministeriet har med forslaget om overførelsen af ansvaret for stop-pestederne til trafikselskaberne ikke haft til hensigt, at vejbestyrelsen ikkefortsat skal have den fulde råderet over vejarealet.Formålet med at fastsætte en regel om, at trafikselskabet skal have ansvaretfor stoppestederne, er at skabe en ensartethed i hele landet og samtidig for-bedre sammenhængen mellem ejerskab og driftsansvar.Trafikselskaberne skal således ikke have ejerskabet over selve vejarealet, menalene den fysiske installation, som stoppestedet udgør.Mulighed for at pensionister kan køre med skolebussenDanske Regioner, Movia, Rådet for Bæredygtig Trafik og Trafikselskaberne iDanmark anfører, at det er vigtigt at sikre, at trafikselskabernes konkurrencesi-tuation ikke forværres, og at det ikke bør være sådan, at kommunen kan ”luk-ke” sit net for rutetrafik, og udføre al kommunens kørsel som ”åben skolebus-kørsel”.Transportministeriet anfører, at åbningen af skolebusserne for alle passage-rer skal være gratis for alle passagerer. Det vil således ikke være rentabelt atlave al kommunens kollektive trafik om til åben skolebuskørsel, da de ikkeville kunne få indtægter ved det. Af samme grund er det også forventeligt, atkonkurrencesituationen ikke forværres.Tilladelser til rutekørselDanske Regioner, Movia, Dansk Industri og Danske Busvognmænd anfører, atfjernelse af tilladelseskravet for speciel rutekørsel kan være problematisk i for-hold vil sikre, at reglerne herfor bliver håndhævet og i forhold til regulerings-mæssige forhold til køre- og hviletidsreglerne for chaufførerne. Endvidere på-

Vilkår for passagerne ved ø-kommunernes udmelding af trafiksel-skabetSydtrafik og Danske Handicaporganisationer anfører, at en udmelding af tra-fikselskabet i forhold til passagererne på øerne kan give væsentlige ændringer iforhold til billettering, information og specielle kørselsordninger, der bør tagesmed i betragtning.Transportministeriet anfører, at det vil blive en væsentlig forudsætning for ø-kommunernes udmelding, at passagernes forhold ikke forringes i forhold tilde krav, der er fastsat i lov om trafikselskaber. Ø-kommunerne er såledesforpligtigede til selv at varetage den individuelle handicapkørsel, patientkør-sel og de mange andre former for specialkørsel, hvis de melder sig ud af tra-fikselskabet.Samarbejde mellem trafikselskaberneSydtrafik og Trafikselskaberne i Danmark anfører, at der er begrænsede mulig-heder for samarbejde mellem trafikselskaber, ligesom det ikke er muligt at ud-føre arbejde for et andet trafikselskab. De foreslår, at der i lov om trafikselska-ber indføres mulighed for øget samarbejde på tværs af trafikselskaber, samtmulighed for at udføre opgaver for et andet trafikselskab.Transportministeriet vil undersøge problemet nærmere og vurdere, om der ermulighed for at forbedre samarbejdsmulighederne i lov om trafikselskaber.Danske Handicaporganisationer anfører, at mennesker med bevægelseshandi-cap har problemer med at rejse på tværs af regionsgrænser, hvis der er behovfor individuel handicapkørsel i begge ender af rejsen.Transportministeriet har anmodet trafikselskaberne om at undersøge, hvor-vidt det er muligt at løse udfordringen med at rejse på tværs af regionsgræn-ser med den individuelle handicapkørsel.Trafikselskabets muligheder for at indgå aftaler med private virk-somheder, jernbanevirksomheder og statslige myndigheder

Individuel HandicapkørselDansk Handicap Forbund, støttet af Danske Handicaporganisationer, frem-kommer i deres høringssvar med 20 anbefalinger til revision af den individuellehandicapkørsel.Transportministeriet er ved at undersøge, hvorvidt det er muligt at løse ud-fordringen med at rejse på tværs af regionsgrænser med den individuellehandicapkørsel som nævnt ovenfor. Der forventes ikke at blive gennemførtøvrige ændringer.Ændring af vedtægterMovia anfører, at de i forhold til ændringer af trafikselskabets vedtægter haroplevet nogle meget lange sagsbehandlingstider fra de statslige godkendelses-myndigheder, da der skal ske godkendelse af fem forskellige orga-ner/myndigheder (Movias repræsentantskab, de to regionsråd samt trans-portministeren og indenrigsministeren).Transportministeriet vil i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministerietundersøge muligheden for, om reglerne kan ændres.