Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget
v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef.
Tirsdag den 30. september kl. 15.45 – 16.00
Seksuel sundhed
Indledning
Tak for ordet og for jeres opmærksomhed.
Jeg har et hovedbudskab: Forebyggelsesarbejdet i relation til seksuel sundhed står lige
nu ved en afgørende krydsvej.
Med mindre næste års finanslov vælger at prioritere seksuel sundhed som
forebyggelsesområde, vil hovedparten af de indsatser som i dag ydes til kommuner,
regioner og i landsdækkende forebyggelsesinitiativer, skulle lukke.
Jeg håber og tror, at dette er en uønsket politisk situation, som I som politikere og
sundhedsudvalg vil være med til at sikre ikke opstår.
Visionen og udfordringerne: Vigtigheden af seksuel sundhed
Seksualitet er et værdifuldt menneskeligt råstof, som i forskellig udformning præger
vores liv fra fødsel til død. Seksuel sundhed er mere end blot sex og samleje. Det
inkluderer begreber som trivsel, køn, seksuel orientering og forplantning - men også
mørke sider som seksuelle krænkelser og overgreb, udsathed og ulighed.
Når vi taler om seksuel sundhed er det for mange et lidt fremmed og ukendt udtryk.
Men det dækker over kernen i en række helt centrale værdier i det danske samfund.
Betydningen af seksuel sundhed og seksuelle rettigheder for den enkeltes trivsel og
samfundsmæssigt kan dårligt undervurderes. Og når vi fokuserer på skyggesiden –
den manglende sundhed og de manglende rettigheder, bliver betydningen endnu
klarere. Det handler om
At undgå seksuelle krænkelser og uønskede seksuelle oplevelser. (dvs arbejde
med rettigheder, selvværd, inklusion og handlekompetence)
1