Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 635
Offentligt
Hvidovre den 25. september 2014
Til Folketingets Sundheds- og forebyggelsesudvalg.
Uddeling til samtlige medlemmer samt offentliggørelse.
Omhandlende manglende mulighed for behandling ved Øfeldt Centrene.
Jeg, én ud af mange patienter, som er lægehenvist til behandling ved Øfeldt Centrene, må konstatere
at min fremtidige økonomi, sandsynligvis ikke tillader fremtidig behandling ved Øfeldt Centrene.
Trods, at både læger, kiropraktorer samt fysioterapien har opgivet al videre behandling.
Mine diagnoser er spinalstenose (forsnævret rygmarvskanal) samt facetledsartose, og bred
discusprotrusion. Derfor ordineret stærk smertestillende medicin.
Neurokirurgerne på landets førende rygcenter Glostrup hospital, fraråder ethvert forsøg på operation
grundet den store risiko for et dårligt resultat. Jeg er stationær.
Efter resultaterne fra MR-scanningerne, besluttede min praktiserende læge, at henvise mig til Øfeldt
Centrene da udsigterne til, at jeg ville havne i en kørestol, reelt eksisterede. Her har jeg så modtaget
min behandling efter gældende regler, hvor jeg gennem tiden selv har betalt 60% af udgifterne.
Nu er tiden kommet til at være pensionist og derved vil min fremtidige behandling komme i fare
pga min fremtidige økonomiske formåen.
Trods, at behandlingen ved Øfeldt Centrene med deres enorme ekspertise har formået, at holde de
sværeste smerter i skak.
Uden Øfeldt`s behandling havde jeg angiveligt siddet i kørestol i dag og resten af mit liv.
Jeg vil håbe, at man vil betragte behandling hos Øfeldt Centerne, som værende langt over, hvad
andre behandlere kan tilbyde,
grundet deres resultater med patienterne,
som er opgivet af alle andre
og underlægge samtlige lægehenviste patienter til Øfeldt Centrene, under den vederlagsfrie ordning,
hvilket alt tyder på, vil være en økonomisk gevinst, for samfundet.
Jeg frygter for min nærmeste fremtid, da jeg ikke har flere muligheder end behandling ved Øfeldt.
Med venlig hilsen
Flemming Bruun
Hvidovre