Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 632
Offentligt
1402433_0001.png
Vigdis Lysne
Nis Petersens Vej 5
8660 Skanderborg
Cand philol, ffagfilosof, skribent.
Skanderborg, 25.09.2014
Sundhedsstyrelsen
Jeg er blevet anmodet om at sende kopi af bloggposten nedenfor til Sunhedsstyrelsen, og
dette gøres derfor hermed.
Posten kan også læses
her.
(http://www.vigdisvivenda.com/da/psykiatrisering-af-fysiske-
lidelser/)
Psykiatrisering af fysiske lidelser
I Danmark står et begreb som hedder
Funktionelle Lidelser
(FFL) stærkt, og primus motor
bag er
Forskningsklinikken,
ledet af Per Fink. Psykiaterne på Forskningsklinikken for
funktionelle lidelser i Aarhus har indlemmet WHO-anerkendte somatiske diagnoser i deres
diagnose, feks:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Myalgic Encephalomyelitis, (ME) Postviralt træthedssyndrom, Kronisk træthedssyndrom
Colon irritabile (IBS)
Kardielt syndrom
Fibromyalgi
Whiplash syndrom
Bækkenløsning
Tinnitus
Funktionel dyspepsi
Præmenstruelt syndrom
Kroniske rygsmerter
Spændingshovedpine
Kæbeleds dysfunktion
Kronisk godartede smertetilstande, bl.a. i led og arme og ben
(listen er ikke udtømt)
Tanken er at fordi disse lidelser har sammenfaldende symptomer, så er det
samme lidelse.
Det hele behandles så med psykofarmaka og samtaleterapi. Som man kan se, vil svært
mange mennesker falde ind under denne kategori. Hvem har ikke haft spændingshovedpine
en gang i mellem?
I et interview i
Go´aften ØstJylland
bliver Per Fink spurgt, om det ikke kan tænkes, at man
finder fysiologiske årsager til disse sygdomme, men det afviser han – han mener ikke, det er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402433_0002.png
sandsynligt, fordi
vi er så grundige i dag, er det ikke sandsynligt, at man finder en enkelt
bagvedliggende årsag.
Og dette er virkelig vigtigt. Man har jo længe haft problemer med forskning på ME fordi
resultaterne springer i alle retninger. En sandsynlig forklaring på det er, at ME-diagnosen er
for bred – den rummer for mange patienter med i udgangspunkt i forskellige lidelser. Derfor
ser man ikke klare resultater: det bliver som at forske på ”frugt”. Man hiver æbler, pærer,
bananer og appelsiner ned i bøtten og forsker på, hvad de har til fælles. Det kommer der
ikke strømlinjeformede resultater ud af…
Men Per Fink går altså den anden vej: han kaster ikke bare en stor, dækkende ME-diagnose i
sækken, men hiver også en irriteret tarm, kardielt syndrom, fibromyalgi, whiplash og tinnitus
med i puljen.
Og så behøver man vel ikke være en fantastisk troldmand for at forudse, at man aldrig
kommer til at finde EN –
en – 1 –
fællesnævner for alt dette.. EN udløsende årsag til alt fra
smerter, der stammer fra påkørsel bagfra i bil til smerter/øget træthed/ikke-opfriskende
søvn mm som følge af alvorlig virusinfektion…
Nej, der er det nemt at være enig, det er ikke sandsynligt!
Omvendt ”Forskning” ?
For selvfølgelig finder man aldrig en fælles årsag. Det ville være som at forsøge at gå tilbage
til middelalderen, der man havde 4 sygdomsårsager: problemer med en af de 4 kropsvæsker.
Det var enten galt med den gule eller den sorte galde, galt med blod eller slim.
”Behandlingen” begrænsede sig i store træk til
åreladning
(udtapning af blod), og lægen
kunne forudsige at ved lungebetændelse opstod ”krisen” ofte ca den 7. dag. Kom man
igennem den, var chancen stor for at man overlevede. Tegnet på at man ikke kom igennem
den, var gerne at man var død..
Nu vel. Men lægen havde i middelalderen lige stor respekt i lokalsamfundet, trods meget få
virksomme virkemidler i hans taske. Forstå det - den som kan. Det var vel denne
ubegrænsede respekt for folk, som har gået længe i skole..?
Var det – dengang som nu – dette som fik folk til at lytte andægtigt til nonsens; bare den
som kommer med det har "faglig" pondus nok?
Nu er der jo gået nogle år siden middelalderen, og vi mennesker har vænnet os til læger med
lidt mere værktøj end den gang. Derfor virker det lidt underligt, at man nu nærmest forsøger
at sætte udviklingen i stå: i stedet for at forsøge at differentiere forskellige sygdomme, bliver
det vigtigt at få flest mulige til at ”være det samme”.
Biomedicinsk forskning – som viser klare takter
Per Fink siger altså, at det er usandsynligt, at der vil komme ny biomedicinsk forskning som
vil kaste (biomedicinsk) lys over mulige fysiske årsager og behandlingsmuligheder for det han
og hans kolleger kalder for funktionelle lidelser og behandler med psykofarmaka og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402433_0003.png
samtaleterapi.
Lad os se lidt på det.
Forskning på ME
På Haukeland sygehus i Bergen forskes der i brug af cellegiften
Rituximab til at kurere ME.
Resultaterne af pilotprojektet er meget lovende.
I et studie ved
Aker sygehus
i Oslo lod man patienter med forskellige diagnoser gennemføre
cykeltests i 2 dage efter hinanden, viser at i modsætning til alle de andre testende
diagnosegrupper, fik ME-patienter klar nedgang i ydelse på dag 2. Her er et kort uddrag fra
studiet:
Studier har vist, at det gennemsnitligt tager mere end fire dage før ME-syge er restitueret
efter anstrengelser. Det er vigtigt at mærke sig at PEM (post-exertional malaise) ikke kun er
en subjektiv oplevelse af at blive værre efter anstrengelser. Forskning viser, at der sker noget
fysisk galt i kroppen hos ME-patienter. (…) ME-patienterne kan præstere/cykle næsten lige
længe som første dag, men den anaerobe tærskel slår igennem meget tidligere. Dag 2 får
muskelcellerne ikke oxygen på samme måde som på dag 1.
For mig ser det vanskeligt ud at forbedre oxygenoptaget med samtaleterapi og
psykofarmaka. Eller – tager jeg fejl? Er det også psykisk?
Jeg ville gerne se evidens på, at kognitiv terapi kan ændre de fysiologiske forandringerne i
ME-patienternes muskler.
Forskning på irritabel kolon.
Norske forskere finder årsagen til
IBS i generne
– ikke psyken. Og selv om den psykoterapi
som tilbydes på forskningsklinikken er dybdegående, går den vel ikke ind og forandrer
generne? Hvis man mener det, vil jeg gerne se forskning, som kan underbygge sådanne
påstande.
Dobbelt-blindtest, tak.
Forskning på tinnitus
Svensk forskning denne gang viser, at man kan reducere eller til og med
fjerne tinnitus
betydeligt ved hjælp af akupunktur, stræk og øvelser. En kombination vi for øvrigt har
brugt med gode resultater på
vores klinik,
også, i 15 år. Vi har ikke haft midler eller mulighed
til at forske på det selv – så det er fint, at andre har gjort det.
Forskning på fibromyalgi
Kalles i Sverige i folkemunde
kjerringverk.
Og hvis dette er udgangspunktet man initierer
forskning fra, så er det jo ikke så mærkeligt, at man finder ud af, at det er ”psykisk”. Det er
sikkert ikke vanskeligt at finde ud af, at mange med fibromyalgi har vært stresset. Måske har
de børn – så er de nok dobbeltarbejdende og overansvarlige ifht børn og hjem… Måske har
de også haft smertefulde oplevelser i barndommen? Hvis man tjekker, finder man det
sikkert.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402433_0004.png
Men hvorfor tjekker man ikke, om det er en væsentlig forskel i forhold til andre kvinder (for
det er flest kvinder, der får diagnosen fibromyalgi)? Hvis vi –
for the case of argument
– som
man siger, hvis vi godtager at fibromyalgi skyldes stress - hvorfor får nogen fibromyalgi af
stress, mens andre forbliver friske? Gener har vært på bordet i forhold til andre
(”funktionelle”) lidelser. Det er vel ikke et mærkeligt forslag at fibromyalgi også kan ha sin
årsag samme sted?
Ellers er der da forskere der finder biomedisinske ting at tage fat i, også ved fibromyalgi; her
representeret ved
Fredriksberg Hospital.
Sitat fra websiden:
“Forskning har vist, at fibromyalgi ikke forårsages af depression og kan derfor ikke betragtes
som en psykisk lidelse.”
Så ved vi det. Vi håber kundskaben med tid og stunder tilflyder de der sysler med
Funktionelle lidelser, også.
Mavesår
Mavesår var indtil for få år siden ”helt klart” psykisk betinget. De forskere der kom frem til,
at der lå en bakterie til grund, blev overhørt – og de fik ikke publiceret deres artikler. For
magen til sludder havde de satte, midaldrende læger (med egen psykiatriske klinik, hvad ved
jeg…?) aldrig hørt om.. Du kan læse mere om det
her.
Dette er en lille oversigt over forskning som underminerer det Forskningsklinikken står for.
En halvtimes søgen på nettet kan sikkert forlænge listen markant.
Forskning… og videnskabsteori
Jeg har tilbragt en del timer over filosofibøgerne, og til forelæsninger. En del af min
uddannelse som fagfilosof har vært en grundig indføring i videnskabsteori – en disciplin som
synes at være særdeles tyndt dækket ind hos en del forskere.
To ting falder mig i hu.
For det første; Karl Poppers falsificerings-kriterium, som oversat til normalsprog bliver noget
i retningen af dette:
Når man forsker, skal man gøre alt, hvad man kan for at finde fejl i den hypotese, man har
sat op. Man skal lede med lys og lygte efter andre forklaringer end den første man falder
over. Man skal sætte alt ind på at
falsificere
ens egen hypotese.
Man skal altså ikke læne sig tilbage og sige:
nåh, men jeg tror nu, jeg har ret, og det giver
ingen mening for mig at se efter andre svar
(eller læse forskningsresultater fra andre lande,
hvad ved jeg?).
Når vi på forskningsklinikken har tænkt os frem til at alt fra whiplash, ME og
tinnitus er psykisk betinget, så er det jo ligegyldigt, hvad forskere andre steder går og
arbejder med.
Det andet der kommer til mig er, Thomas Kuhns indsigter om paradigmer. Han hævder, at
forskellige måder at se og fortolke verden på, ikke kan leve side om side. Hvis der kommer
en Einstein, så vil det også komme til et brud i videnskaben – kundskaberne er så
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402433_0005.png
nyskabende, at de ikke kan eksistere sammen med ”den gamle dagsorden”.
De samme brud har vi f.eks set i overgangen fra det verdensbilde at jorden var centrum, og
solen kredsede omkring den – som man troede i middelalderen. Den ”kundskab” faldt (med
lidt besvær, kan man sige) da teleskopet blev opfundet.
Miasme-teorierne – som hævdede at sygdom kom fra stanken fra kloakken – faldt (igen med
lidt besvær) da mikroskopet blev opfundet, og man opdagede bakterierne. Semmelveis fik
da også - endelig – dokumenteret sin meget tidligere påstand om at beskidte hænder fra
lighuset fik barselkvinder til at dø som fluer. Han blev også overhørt. Selvfølgelig blev han
det. Du kan læse mere om dette og andre lignede ting
her.
Kuhn havde imidlertid også en anden pointe. Han hævdede, at de som allerede var vokset
ind i den etablerede videnskab – i det paradigme som stod for fald – at mange af disse
stammens ældste
ville være ude af stand til at forandre sig. Jeg husker ikke, om Kuhn har
sagt dette, men jeg tænker, at det måske har med prestige at gøre: det vil koste for meget at
sænke flaget, og sige "jeg
tog fejl: nu har jeg set så meget overbevisende forskning fra andre,
at jeg indser at den linje, jeg har tænkt efter i alle år, den er forkert. Jeg skifter hermed
retning".
Det er klart, at en sådan indrømmelse vil koste mere mandsmod end de fleste har. Det kan
ikke være let, at skulle se på et helt liv og indse, at man har bjæffet op ad det gale træ, og så
se at – katten sidder i et helt andet…
Det er forståeligt.
Og derfor forstår jeg det, når Kuhn siger, at man ikke kan forvente, at disse ældre, satte,
indgroede forskere skal forandre mening.
De må dø ud.
Trøsten er, at det gør de, til slut, det viser historien.
Så vi må klø på, og vente på bedre tider, bedre forskere.
Som du har set her: der findes nogen af dem, også – vi behøver bare flere.