Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Ministeren for sundhed og forebyggelse
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Dato: 24. september 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sags nr.: 1403100
Dok. nr.: 1534010
Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Vedr. forsinkede indkaldelser til screening for brystkræft i Region Nord-
jylland
I henhold til lovgivningen tilbyder regionerne hvert andet år kvinder i alderen
50-69 år at blive screenet for brystkræft.
Region Nordjylland orienterede i maj 2014 via Sundhedsstyrelsen i en redegø-
relse om, at der har været forsinkelser i regionens invitationer til screening for
brystkræft,
jf. min orientering til udvalget af 11. juni 2014.
I forlængelse heraf
har Region Nordjylland den 24. september 2014 fremsendt en opfølgende re-
degørelse. Region Nordjylland anfører i denne redegørelse, at der har været
forsinkelse i invitationen af i alt 7.502 kvinder i den igangværende screenings-
runde. Forsinkelsen har ifølge regionen for hovedparten af disse kvinder været
på mellem 0 og 3 måneder. I den samlede periode, hvor screeningsprogram-
met har fungeret, har i alt 23.489 kvinder, ifølge Region Nordjylland, oplevet
forsinkelse i deres invitation.
Regionen anfører videre, at i den samlede periode, hvor screeningsprogram-
met har fungeret, har pt. 85 kvinder fået en brystkræftdiagnose, hvor en forsin-
ket screeningsinvitation kan have medført, at diagnosen er blevet stillet sene-
re, end det ellers ville have været tilfældet. Som det fremgår af redegørelsen,
har Region Nordjylland efter dialog med Patienterstatningen udsendt brev til
disse kvinder med bl.a. vejledning om klage- og erstatningsmuligheder.
Det er meget beklageligt, at en gruppe nordjyske kvinder ikke er blevet ind-
kaldt rettidigt til screeningen. Det er regionens ansvar. Jeg hæfter mig ved, at
regionen er i kontakt med 85 berørte kvinder og bl.a. vejleder dem om deres
fremadrettede handlemuligheder. Jeg finder det afgørende, at regionen, jf. og-
så regionens egen redegørelse, fremadrettet har styr på screeningsprogram-
met.
Region Nordjyllands redegørelse er af ministeriet tillige sendt til Sundhedssty-
relsen med henblik på opfølgning på sagen som led i den løbende evaluering
og optimering af de nationale screeningsprogrammer på kræftområdet.
./.
Jeg vedlægger til udvalgets orientering Region Nordjyllands opfølgende rede-
gørelse af 24. september 2014.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup