Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 619
Offentligt
1400761_0001.png
Til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Folketingets Økonomiske Konsulent
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
19. september 2014
Svensk undersøgelse: Dansk sundhedsvæsen ligger (stadig) i top.
Sammenfatning
Dansk sundhedsvæsen klarer sig forbløffende godt i en international
(svensk) undersøgelse af sundhedsvæsnernes generelle kvalitet. Vi
ligger på en fjerdeplads i 2013 ved en sammenligning med 34 andre
industrialiserede lande (herunder de 28 EU-lande). Ved en undersø-
gelse i 2006 lå vi på en tiendeplads, og det er gået jævnt fremad i åre-
ne siden da ved de årlige undersøgelser.
Der måles på patientrettigheder og information, tilgængelighed (vente-
tid), resultater af behandling, omfanget af ydelserne, forebyggelse og
tilgang til medicin m.v. I alt er 48 sundhedsindikatorer inddraget.
Selvom Danmark ifølge undersøgelsen har et af de bedste sundheds-
væsner, kan vi dog ikke slå Holland. Holland ligger i 2013 på en klar
førsteplads og har konsistent ligger helt i top.
1/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0002.png
1. Indledning
Den 28. november 2013 udgav
Health Consumer Powerhouse
1
rapporten
Euro Health Consumer Index 2013
(EHCI). Det er den tiende rapport, idet
den første rapport blev udgivet i 2004.
Rapporten
2
beskriver resultaterne af en omfattende undersøgelse af sund-
hedssektorerne i 35 lande: de 28 EU-lande samt Norge, Schweiz, Makedoni-
en, Albanien, Island, Serbien og Skotland.
Notatet opsummerer rapportens konklusioner om
Danmarks
sundhedsvæ-
sen. Endvidere er opsummeret konklusionerne om det
hollandske
sund-
hedsvæsen, der har en højere placering.
Hvad er European Health Consumer Index?
European Health Consumer Index (EHCI) er en undersøgelse, der vurderer
en række landes sundhedsvæsner
set fra forbrugerens synspunkt.
Under-
søgelsen består af
48 indikatorer,
som angiver kvaliteten af det enkelte lands
sundhedsvæsen.
Hovedindikatorerne
er inddelt i følgende kategorier
-
-
-
-
-
-
Patientrettigheder og information
Tilgængelighed (ventetid for behandling)
Resultater af behandling
Omfanget af ydelserne
Forebyggelse
Medicin (piller m.v.)
Hvert land kan maksimalt opnå 1.000 point afhængigt af, hvor godt de klarer
sig på undersøgelsens parametre. På baggrund af de enkelte landes point
rangeres landene indbyrdes. Landene gives således point på hver af de 48
1
Health Consumer Powerhouse
er en svensk, uafhængig, privat virksomhed, som finansieres
af private midler og interessenter til at analysere de europæiske sundhedsvæsner. Der samar-
bejdes med EU-Kommissionen.
2
http://www.healthpowerhouse.com/files/ehci-2013/ehci-2013-report.pdf
2/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0003.png
indikatorer, der lægges sammen i seks kategorier, som igen summeres i ét
samlet EHCI-mål.
Første undersøgelse blev gennemført i
Sverige
i 2004 og er siden gennem-
ført systematisk på tværs af Europa fra 2006
3
. Siden er undersøgelsen udvi-
det til et internationalt studie med 35 lande og 48 forskellige sundheds-
indikatorer.
2. Danmark er blandt de lande med det bedste sundhedsvæsen
Undersøgelsen er interessant i lyset af den kritik, der i ny og næ dukker op af
det danske sundhedsvæsen.
Overordnet set klarer Danmark sig rigtig godt sammenlignet med de øvrige
lande i undersøgelsen og vi er således på en
samlet 4. plads
med 815 point
kun overgået af Holland, Schweiz og Island, jf.
figur 1.
Figur 1.
Landenes samlede resultater i 2013
Kilde: EHCI-rapport 2013
3
Første undersøgelse gennemførtes i 2004, men kun i Sverige. I 2005 gennemførtes en pilotun-
dersøgelse i 12 lande med 20 indikatorer.
3/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0004.png
At Danmark ligger så højt er et udtryk for, at vi generelt klarer os godt på alle
undersøgelsens parametre: patientrettigheder og information, tilgængelighed,
resultater, ydelsernes rækkevidde, forebyggelse samt medicin. Disse beskri-
ves nærmere i næste afsnit.
Det ses, at
Holland
har den højeste bedømmelse, og det har været et gen-
nemgående træk i alle undersøgelser. Nedenfor er derfor kort opsummeret de
særlige kendetegn for det hollandske sundhedsvæsen.
Danmark har udviklet sig særligt godt siden 2006
Udover at sammenligne niveauerne af de forskellige sygehusvæsner i
2013,
undersøger rapporten udviklingen i EHCI-målet fra 2006 til 2013. Der er i
denne periode kommet mange nye indikatorer i undersøgelsen, og det bety-
der, at man skal ”overleve” flere bedømmelseskriterier for at klare sig godt.
Danmark har overlevet og mere til og er således rykket fra en
tiendeplads i
2006
til en
fjerdeplads i 2013.
Men i 2012 lå vi dog på en andenplads og Hol-
land på en førsteplads. Schweiz er kommet til i 2013 og Island er rykket forbi
os i 2013.
Udgifter til sundhedsvæsnet
Danmark har de femte højeste sundhedsudgifter pr. indbygger af alle landene
i undersøgelsen, jf.
figur 2.
Figur 2.
Sundhedsudgifter per indbygger i 2011 (købekraftskorrigeret)
4/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Man kan sige, at vi har høje sundhedsudgifter, men at vi også får noget for
pengene, ifølge undersøgelsen.
3. Hollands sundhedsvæsen
Holland er det eneste land, der konsistent har været blandt de tre lande med
topkarakter i undersøgelsen siden 2005. Så det er naturligt at spørge, som
det formuleres i 2013-undersøgelsen, ”hvad er det, hollænderne gør rigtigt?”
(kort beskrevet nedenfor).
-
-
Holland har et meget højt udgiftsniveau
Sygehusvæsnet er meget privatiseret og finansieres af ”masser af
konkurrerende forsikringsordninger”
Patientorganisationerne er meget involveret i hvilke sundhedsbeslut-
ninger, der tages
Der er 160 primære sundhedscentre, der har såkaldt åben kirurgi hele
døgnet og hele året. Den fysiske afstand for brugerne til behandling
er relativt lille.
Beslutningerne om behandling tages i meget høj grad af læger m.v.,
og patienter i samarbejde. (I rapporten siges oven i købet, at udgifts-
spørgsmål og ”sundheds amatører” synes at være langt væk fra ope-
rative beslutninger). Det tilføjes dog, at dette udsagn er noget speku-
lativt, som det også siges i rapporten.
I Holland har man et meget omfattende psykiatrisk behandlingssy-
stem med lange ophold på klinikker.
Holland har også de højeste udgifter til ”long term care” af ældre over
75 år.
-
-
-
-
-
4. Indikatorer i undersøgelsen
Som nævnt klarer vi os overordnet set rigtig godt i Danmark. Men nogle om-
råder rummer mere plads til forbedring end andre.
Tabel 1
viser Danmarks
point og placering blandt landene i analysen på hver af de seks sundhedska-
tegorier. Herudover er også medtaget Hollands placering.
5/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0006.png
Tabel 1.
EHCI-score og placering, Danmark og Holland (2013)
Point
Placering
Maks. point
Danmark
Danmark
Patientrettigheder og information
Tilgængelighed og ventetid
Resultater af behandling
Ydelsernes rækkevidde
Forebyggelse
Medicin
Kilde: EHCI-rapport 2013
I det følgende forklares kategorierne og Danmarks placering nærmere.
142
163
214
138
83
76
150
225
250
150
125
100
1
12
7
2
16
5
Placering
Holland
1
6
3
1
14
5
4.1. Patientrettigheder og information
Patientrettigheder og information omfatter (boks
1)
- Er patientrettigheder lovfæstede?
- Er patientorganisationerne medbestemmende?
- Kan man forsikre sig mod lægefejl?
- Ret til second opinion
- Ret til egen patientjournal
- Liste over bona fide-læger
- Websider om sygebehandling
- Udlandsbehandling med hjemmefinansiering
- Katalog over højkvalitetsbehandling
- Elektronisk opbevaring af patientinformationer
- On-line booking af aftaler
- Elektroniske recepter
Danmark ligger på en delt førsteplads, sammen med Holland, når det kommer
til patientrettigheder og information, jf.
figur 3.
Danmark får maksimale point
på 10 af de 12 indikatorer.
Det betyder, at danske patienter har en stærk status i sygehusvæsnet.
6/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0007.png
Figur 3.
Patientrettigheder og information (samlede point)
Kilde: EHCI-rapport 2013
4.2. Tilgængelighed og ventetid for behandling
Tilgængelighed og ventetid for behandling omfatter
(boks
2)
- Adgang til familielæge samme dag
- Direkte adgang til specialist
- Planlagt kirurgi (ikke akut) < 90 dage
- Kræftbehandling < 21 dage
- CT-scanning < 7 dage
- Ventetid på skadestuer
Tilgængelighed er et mål for, hvor hurtigt og let man kan få adgang til læge og
til behandling.
Det danske sundhedsvæsen regnes ikke blandt de bedste
på tilgængeligheden, og vi er således på en delt 12.-plads.
Det skyldes, at
adgangen til specialister ikke er direkte, ventetiden på skadestuer er lang (ofte
over tre timer), og der er over en uges ventetid på CT-scanning.
7/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0008.png
Et brugt argument mod direkte adgang til speciallæge er, at det vil øge antal-
let af patienter hos speciallægerne. Men ifølge Health Powerhouse viser erfa-
ringerne fra EHCI-undersøgelsen, at ventelisterne forkortes, hvis patienter
kan søge direkte til speciallæge.
Ventetiden til alment praktiserende læge ligger i den gode ende dog uden at
toppe listen, jf.
figur 4.
Figur 4.
Ventetid til alment praktiserende læge (lavt tal mindre ventetid)
Kilde: EHCI-rapport 2013
4.3. Resultater af behandling
Resultater af behandling omfatter (boks
3)
- Fatalt hjertestop eller hjertefejl
- Børnedødelighed
- Kræftdødelighed
- Unødvendigt tab af levetid
- MRSA-infektioner
-Abortrater
- Depressioner
Rapporten viser, at Danmark har rimeligt gode resultater af behandling, og vi
ligger således på en
syvendeplads
i denne kategori.
8/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0009.png
Det, der trækker os ned, er en middelhøj abort-rate samt unødvendigt tab af
levetid og en middelhøj kræftdødelighed, se
figur 5.
Figur 5.
Andel kræftramte, der overlever sygdom (2012)
Anm.: Blå tal er for 2008.
Kilde: EHCI-rapport 2013
4.4. Ydelsernes rækkevidde
Ydelsernes rækkevidde omfatter (boks
4)
- Lighed i sundhedssystemet
- Grå stæroperationer per 100.000 personer
- Nyretransplantationer
- Er tandlægebehandling en del af det offentlige sundhedsvæsen?
- Under-bordet-betaling for lægebesøg
- Plejemuligheder for ældre
- Hjemmedialyse
- Kejsersnit
Danmark klarer sig i denne kategori rigtig godt og opnår således en delt
andenplads.
9/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0010.png
Danmark klarer sig især godt, fordi patienters udgifter i sundhedsvæsnet i høj
grad dækkes af det offentlige, og at vi ingen ”under-bordet” betalinger har.
Desuden er antallet af helbredsforbedrende operationer målt ved antallet af
operationer for grå stær ret høje, jf. figur
6.
Figur 6.
Operationer for grå stær. Samlet antal divideret med befolkning på
65+ (2012 eller seneste tilgængelige år)
Kilde: EHCI-rapport 2013
Mindre godt klarer vi os, på området for
ældrepleje,
som måles ved antal
pladser på plejehjem og i ældrepleje.
4.5. Forebyggelse
Forebyggelse omfatter (boks
5)
- Børnevaccinationer
- Blodtryk
- Rygeafvænning
- Alkoholindtag
- Fysisk aktivitet
- Udiagnostiseret sukkersyge
- HPV-vaccination
- Sukkerindtag
10/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0011.png
Forebyggelse er den underkategori, Danmark klarer sig dårligst i, og vi
ligger således på en 16.-plads.
Det skyldes især, at relativt få får 5-års vaccination, og at vi har et højt sukker-
indtag. Derudover trækkes Danmark ned af et højt alkoholindtag, lav forebyg-
gelse af rygning, begrænset fysisk aktivitet og ikke-diagnosticerede diabetes-
tilfælde. Vi ligger derimod i den gode ende mht. forekomster af forhøjet blod-
tryk er blandt danskere over 25 år, jf.
figur 7.
Figur 7.
Forekomst af forhøjet blodtryk blandt voksne (%)
Kilde: EHCI-rapport 2013
4.6. Medicin
Medicin omfatter (boks
6)
- Offentligt tilskud til medicin
- Let tilgængelig information om medicin
- Implementering af ny kræftmedicin
- Tid før ny medicin subsidieres
- Ny gigtmedicin
- Skizofreni
- Forbrug af antibiotika
11/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0012.png
På det farmaceutiske område har vi en
delt femteplads,
og det betyder, at vi
ligger rimelig godt på alle områder. Vi er dog førende med hensyn til at indfø-
re ny medicin mod gigt, jf.
figur 8,
og vi ligger også i den pæne ende, når der
skal bruges ny medicin mod kræft.
Figur 8.
Udbredelse af ny gigtmedicin
Anm.: Høj søjle angiver stor udbredelse af den nye medicin
Kilde: EHCI-rapport 2013
5. Konklusion
I det store hele klarer Danmarks sundhedsvæsen sig godt i undersøgelsen,
og vi havner derfor på en samlet fjerdeplads blandt de 35 lande. I vedlagte
bilag 1
er vist en mere detaljeret oversigt over undersøgelsens resultater.
Med venlig hilsen
Niels Hoffmeyer (3602) og Ask Lund Jakobsen
12/13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400761_0013.png
Bilag 1.
Detaljeret pointgivning (Danmark er indrammet)
Grøn farve: tilfredsstillende
Gul farve: nogenlunde godt
Rød farve: ikke-tilfredsstillende
Danmark:
I alt
27 grøn (56 pct.)
17 gul (35 pct.)
4 rød (8 pct.)
48
(100 pct.)
13/13