Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 614
Offentligt
København 2. september 2014
Rapport fra DiabetesTænketanken
Resumé
På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en DiabetesTænketank med det formål at
formulere og anbefale forslag som sundhedsministeren, sundhedspolitikere og andre beslutningstagere på
sundhedsområdet kan inspireres af – og gennemføre.
DiabetesTænketanken, som havde deltagelse af en række nøglepersoner på diabetesområdet –
endokrinologerne, forskningen, diagnostikken, hospitalerne, det primære sundhedsvæsen og patienterne -
anbefaler disse initiativer:
Danmark må og skal opprioritere den primære forebyggelse, så vi forhindrer diabetes i at udbrede
sig og undgår en fedmeepidemi – og dermed udbredelse af diabetes 2 til stadigt yngre
aldersgrupper.
Der skal udarbejdes en forpligtende plan med præcise mål for udviklingen af diabetesbehandling og
sekundær forebyggelse, herunder sammenhængende patientforløb og shared care. Planen skal
muliggøre og forlange, at sundhedsvæsenets aktører arbejder bedre sammen. - Og føre til en
forbedret diabetesindsats ved at få alle aktører, hospitalerne, almen praksis, kommunerne,
forskningen og patienterne til at trække i en aftalt retning.
Der er behov for at fokusere på, hvordan uligheden i sundhed nedbringes. Sundhedsvæsenet skal
udvikle særlige tilbud, som opbygger og understøtter ekspertisen til at behandle udsatte
patientgrupper.
Men der var også bred enighed mere konkrete tiltag
Tidlig opsporing
Telemedicinske løsninger i ambulante forløb
Pumper til børn
Skolerne skal tage ansvar for børn med diabetes og deltage i kampen mod fedme
Der skal udvikles og lanceres beslutningsstøtte redskaber til patienterne
Bedre adgang til psykosocial støtte
Patientuddannelse til alle diabetespatienter
Øg forskningen i komplikationer
Forebyggelse af følgesygdomme - giver mere sundhed for pengene
Tænketanken mødtes 12. juni 2014 og blev overværet af ca. 100 deltagere, hvoriblandt repræsentanter fra
hospitaler, de nationale myndigheder, diabetologer og patienter.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tænketankens idé
Der behov for omtanke, når det gælder behandlingen af diabetespatienter i Danmark. Nye terapier og
metoder er introduceret, eller vil blive introduceret. De er effektive men også i udgangspunktet dyrere end
tidligere regimer. Samtidig udvikles medicotekniske løsninger, som kan forandre og forbedre og
effektivisere behandlingen.
Kendsgerningerne er alvorlige:
•
•
•
•
•
•
320.545 danskere har diabetes
200.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes
750.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes),
1 ud af 18 danskere har diabetes
I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes
Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år
Samtidig ved vi, at kroniker-området kommer til at vokse betydeligt de kommende år, fordi vi bliver bedre
og bedre til at opspore de syge. Vi bliver også bedre og bedre til at behandle dem, så de lever længere.
Samtidig er store stigninger på vej i antallet af patienter alene, fordi befolkningen ældes.
Dette perspektiv er baggrunden for mødet i DiabetesTænketanken på Folkemødet i Allinge.
Tænketankens arbejde blev fulgt af et publikum på op mod 100 personer, hvoraf en del var inviterede
nøglepersoner fra regionerne, hospitalerne, medicinalindustrien og den centrale sundhedsforvaltning.
Tænketankens medlemmer
Karsten Kofod Jensen,
repræsenterer patienterne. Han er type 2 diabetespatient, og han har overtaget
opgaven efter Natasja, en 27 årig mor med en datter på 4 år diabetes 1. Hun magtede ikke at stille op til
mødet.
Helle Adolphsen,
sygeplejedirektør, Sygehus Lillebælt, medlem af styregruppen bag Diabetesdatabasen.
Hun repræsenterer behandlerne, sygeplejen og databasen.
Birthe S. Olsen,
overlæge, endokrinolog, Centre of Excellence for Diabetes in Childhood and Adolescence,
Herlev Hospital. Hun repræsenterer behandlingen af børnediabetes.
Lise Tarnow,
professor, endokrinolog, forskningschef, Nordsjællands Hospital, som repræsenterer
forskningen.
Lars G. Johansen,
praktiserende læge, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, som repræsenterer
de praktiserende læger.
Kurt Espersen,
hospitalsdirektør, Bornholms Hospital, som håndterer øens diabetespatienter. Han
repræsenterer diabetesbehandlingen i yderområderne.
Inge Kristensen,
Sundhedschef, Ballerup Kommune, som repræsenterer kommunerne.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399848_0003.png
Henrik Nedergaard,
direktør, Diabetesforeningen, som repræsenterer patienterne.
Anja Mitchell,
anæstesiolog, formand for FAS og Overlægeforeningen. Hun repræsenterer speciallægerne
og organisationerne.
Anne V. Kristensen
(V), Regions Midtjylland, næstformand i Danske Regioners Sundhedsudvalg, som
repræsenterer regionerne.
Karen Klint
(S), formand for Folketingets Sundhedsudvalget, som repræsenterer politikerne.
I den indledende udredende fase bidrog
Anders Green,
professor i epidemiologi, SDU.
Jes Søgaard,
adjungeret professor i sundhedsøkonomi Aarhus Universitet, og chef for Kræftens
Bekæmpelses afdeling for kvalitet og dokumentation.
Sessionerne
Tænketank-konceptet består af tre sessioner.
Først en udredende session, der kridter banen op.
Dernæst en forslagsfase, hvor repræsentanter for nøgleaktiviteter på diabetes-området formulerer
løsninger fra hver deres hjørne, f.eks. behandlerne, sygehusene, patientforeningen m.v.
Og endelig en anbefalingsfase, hvor fire nøglepersoner på diabetesområdet diskuterer forslagene.
Den udredende fase
I udredningen opridsede Anders Green, professor i epidemiologi, Jes Søgaard, professor i
sundhedsøkonomi, belastning på økonomien og sundhedsvæsenet fra diabetes. Blandt budskaberne var, at
belastningen allerede er stor, men at den er frem for alt er voksende, fordi befolkningen ældes og
overlevelsen på diabetesområdet forlænges. For hvert år, der går, forlænges danskernes levetid med tre
måneder, og dermed øges andelen af danskere i risiko for at udvikle diabetes og andre kroniske lidelser.
Om seks år har Danmark to mio. kronikere. Studier viser også, at der i Danmark vil være 800.000 med
diabetes i 2030.
Forslagene
I Tænketanken på Folkemødet var forslagsstillerne:
Karsten Kofod Jensen,
type 2 diabetes patient.
Helle Adolphsen,
sygeplejedirektør, Sygehus Lillebælt
Birthe S. Olsen,
overlæge, endokrinolog, Centre of Excellence for Diabetes in Childhood and Adolescence,
Herlev Hospital.
Lise Tarnow,
professor, endokrinolog, forskningschef, Nordsjællands Hospital.
Lars G. Johansen,
praktiserende læge, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.
Kurt Espersen,
hospitalsdirektør, Bornholms Hospital-
Inge Kristensen,
Sundhedschef, Ballerup Kommune.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399848_0004.png
Forslagene
Forslagene fra denne gruppe var i ikke-prioriteret og tilfældig rækkefølge:
Telemedicinske løsninger
Hvor det er muligt, skal der indføres telemedicinske løsninger i ambulante forløb.
Lighed i sundhedsvæsenet
Sundhedsvæsenet skal lære at nedbryde barrierer som forhindrer ligheden i sundhed. Sundhedsvæsenet
skal udvikle særlige behandlingssteder, som opbygger ekspertisen til at behandle udsatte patientgrupper,
f.eks. etniske minoriteter.
Pumper til børn
Hvis børnelægerne mener, at et barn skal have tilbudt insulinpumpe, så skal denne pumpe bevilges og
udleveres hurtigst muligt. Hvis speciallæger i det hele taget anbefaler insulinpumpe-behandling til andre
patienter, bør det bevilges.
Skolerne skal tage ansvar for børn med diabetes og deltage i kampen mod fedme
Folkeskolen skal tage ansvar for børn med sukkersyge. 3500 børn og unge i alderen 0-18 år har type 1
diabetes i Danmark. Type 1 diabetes kræver tæt monitorering døgnet rundt. Børn og unge måler i
gennemsnit blodsukker - og skal dermed tage stilling til behandling - 10 gange i døgnet.
Det skal sikres, at skoler faktisk kan hjælpe børn med diabetes, mens barnet er i skole. I dag tager skolerne
sjældent ansvar, og det er mere besværligt og nervepirrende at være forældre til skolesøgende diabetikere.
Skolerne skal også deltage i kampe mod fedmeepidemien.
Overgangen fra barn til voksen
Der mangler skræddersyede tilbud til unge med diabetes. Derfor bør der skabes særlige tilbud til unge med
diabetes. Unge ambulatorier er en mulighed, som en overgang mellem tilbud på børne- og
voksenambulatorium.
Der skal udvikles en national plan for udviklingen i diabetesbehandlingen
Der skal udarbejdes en forpligtende plan med præcise mål for udviklingen af diabetesbehandlingen. Planen
skal føre til en forbedret diabetesindsats ved at få alle aktører, hospitalerne, almen praksis, kommunerne,
forskningen og patienterne til at trække i en aftalt retning.
Styrkelse af patientens egenomsorg
Behov for en mere inddragende tilgang til patienterne, så de i højere grad er med i beslutninger for egen
behandling. En mere inddragende tilgang kalder på både bedre ledelse og kompetenceudvikling af
sundhedspersonale i beslutningsstøtteværktøjer.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sats på shared care
Forudsætningen for god diabetesbehandling er shared care, altså at regionerne og deres hospitaler og
kommunerne og det primære sundhedsvæsen evner at samarbejde om løsningerne.
Tidlig opsporing og primær forebyggelse skal opprioriteres
Alle lejligheder skal bruges på at forhindre en fedmeepidemi og bidrage til tidlig opsporing af diabetes. Som
nævnt skal skolerne inddrages i dette arbejde, lige som sundhedsplejerskerne og de forebyggende
sundhedssamtaler.
Der skal udvikles og lanceres beslutningsstøtte redskaber til patienterne
For at sikre, at patienterne har størst mulighed indflydelse på håndtering af egen sygdom, skal der udvikles
værktøjer, som kan hjælpe dem med at træffe beslutninger. Der er også behov for værktøjer til at engagere
patienterne i deres egen diabeteskontrol.
Ny incitamentsstruktur i sundhedsvæsenet
De aktuelle incitamenter belønner patienters tilstedeværelse på hospitalerne, hvor de burde belønne, at
patienter bor derhjemme under behandlingen og dens opfølgning.
Øg forskningen i komplikationer
Øget investering i forskning i diabetes komplikation vil reducere udgifterne til behandling af
følgesygdommene senere. Danmark har en enestående diabetesforsknings tradition, men når det gælder
forskning i hjertekarsygdom, nervebetændelse og fødder halter vi bagefter.
Behov for forløbsforskning
Forskning i behandlingsforløb vil føre til mere individuel tilrettet behandling, og til mindre ulighed.
Deling af viden
Der er behov for hurtigt at skabe et ”one-point-of-entry” til diabetesviden – en enkel hjemmeside, hvor
fagfolk på tværs af sektorer kan finde og dele diabetesviden.
Diabetespatienter skal have bedre adgang til psykosocial støtte
Flere mennesker med diabetes og alvorlige psykologiske problemstillinger skal opspores, før de udvikler en
egentlig depression, og de skal tilbydes relevant behandling i tide.
Patientuddannelser skal nå alle målgrupper blandt diabetespatienter
Alle med diabetes skal tilbydes kvalificeret patientuddannelse målrettet diabetespatienter. Det bør være
fagfolk, der står for undervisningen med specifik viden om diabetes, og det bør som minimum indeholde
kostvejledning, træning og motionsvejledning, forståelse for diabetes som sygdom og de psykiske aspekter
af at leve med en kronisk sygdom.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399848_0006.png
Anbefalingerne
I anbefalingsfasen drøftedes forslagene af en gruppe bestående af
Henrik Nedergaard, adm. dir., Diabetesforeningen
Anja Mitchell, formand for FAS og Overlægeforeningen
Anne V. Kristensen (V), Region Midtjylland, næstformand i Danske Regioners Sundhedsudvalg
Karen Klint (S), formand for Folketingets Sundhedsudvalg
Der var i denne kreds enighed om tre overordnede synspunkter, nemlig
Danmark må og skal opprioritere den primære forebyggelse, så vi forhindrer diabetes i at udbrede
sig og undgår en fedmeepidemi – og dermed udbredelse af diabetes 2 til stadigt yngre
aldersgrupper.
Der skal udarbejdes en forpligtende plan med præcise mål for udviklingen af diabetesbehandling og
sekundær forebyggelse, herunder sammenhængende patientforløb og shared care. Planen skal
muliggøre og forlange, at sundhedsvæsenets aktører arbejder bedre sammen. - og føre til en
forbedret diabetesindsats ved at få alle aktører - hospitalerne, almen praksis, kommunerne,
forskningen og patienterne - til at trække i en aftalt retning.
Der er behov for at fokusere på, hvordan uligheden i sundhed nedbringes. Sundhedsvæsenet skal
udvikle særlige tilbud, som opbygger og understøtter ekspertisen til at behandle udsatte
patientgrupper.
Men der var også bred enighed mere konkrete tiltag
Tidlig opsporing
Telemedicinske løsninger i ambulante forløb
Pumper til børn
Skolerne skal tage ansvar for børn med diabetes og deltage i kampen mod fedme
Der skal udvikles og lanceres beslutningsstøtte redskaber til patienterne
Bedre adgang til psykosocial støtte
Patientuddannelse til alle diabetespatienter
Øg forskningen i komplikationer
Med disse anbefalinger fra Tænketankens deltagere ianbefalelsesfasen afsluttede DiabetesTænketanken sit
arbejde på Folkemødet 2014.
Forslagenes fremtid
Forud for DiabetesTænketankens møde er det aftalt, at forslagene og anbefalingerne skal fremsendes til
Sundhedsministeren, Sundhedsministeriet, Folketingets Sundhedsudvalg, formandsskabet i Danske
Regioner og Danske Regioners sundhedsudvalg.
DiabetesTænketanken blev organiseret af Kristian Lund og kommunikationsvirksomheden Kasters.
Projektet er finansieret af Sanofi og Medtronic.
6