PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 610
Offentligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lige adgang til

sundhedsvæsnet

Sundhedstjek hos egen læge til personer

med udviklingshæmning eller sindslidelse i

botilbud.

September 2014

Rapporten er lavet af Maria Holsaae og Heidi Bentzen, Danske Handicaporganisationer.

2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

FORORD ................................................................................................................................5

1. INDLEDNING ...................................................................................................................6

Pilotprojektets formål og faser ...........................................................................................7

Metode og forbehold ..........................................................................................................8

2. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER.................................................................11

3. EVALUERING AF MODELLEN FOR SUNDHEDSTJEK ...........................................15

Deltagerne i projektet .......................................................................................................15

Kvalitative interview ........................................................................................................16

4. IMPLEMENTERING AF MODELLEN .........................................................................19

Implementering af sundhedstjekket på botilbuddene .......................................................20

Botilbud for personer med sindslidelse ........................................................................20

Botilbud for personer med udviklingshæmning ...........................................................21

Implementering af sundhedstjek hos lægerne ..................................................................24

5. SAMARBEJDSMODEL FOR SUNDHEDSTJEK .........................................................25

5.1 Den opsøgende indsats ...................................................................................................25

Motivation af borgerne .....................................................................................................26

Personer med sindslidelse .............................................................................................26

Personer med udviklingshæmning ...............................................................................27

Behov for en understøttende pædagogisk indsats i motivationen ....................................28

Lægernes oplevelse af den opsøgende indsats .................................................................29

Gav en opsøgende indsats unødig nervøsitet for helbredet ..............................................30

Fokus på somatisk sundhed ..............................................................................................31

En ret til sundhedstjek kan sikre adgang til lægen ...........................................................32

5.2 Forberedelse til sundhedstjekket ....................................................................................34

Introduktion af undersøgelserne i sundhedstjekket gav delvist tryghed ..........................35

Lægernes oplevelse af borgernes forberedelse .................................................................37

Spørgeskemaet giver bredt billede af borgerens helbred .................................................38

Lægens forberedelse .........................................................................................................41

Blodprøven – en gordisk knude ........................................................................................42

5.3 Sundhedstjekket ..............................................................................................................44

Lægens tjekliste sikrer bredde og systematik ...................................................................45

Sundhedstjekket kunne ikke gennemføres .......................................................................47

Behov for længere og fleksibel tidsramme .......................................................................47

Sundhedsmæssige resultater .............................................................................................48

5.4 Tydelig rolle- og ansvarsfordeling .................................................................................50

3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Behov for fast initiativtager og tovholder ........................................................................51

Opgavens omfang er rimelig og kan implementeres i nuværende praksis .......................52

Samarbejde mellem læger og botilbud forløb gnidningsfrit ............................................53

Fast støtte-kontaktperson gennem hele forløbet kræver god planlægning .......................53

5.5 Opsamling på den samlede model ..................................................................................55

6. PERSPEKTIVERING ......................................................................................................56

Litteratur ...............................................................................................................................58

BILAG ..................................................................................................................................60

Bilag 1: Udvikling af model for sundhedstjek i en dansk kontekst ......................................60

Bilag 2: Metode ....................................................................................................................72

Bilag 3: Interviewguides .......................................................................................................74

Bilag 4: Lægens evaluerings og afkrydsningsskema............................................................84

4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORORD

Formålet med denne rapport er at præsentere resultaterne fra pilotprojektet ”Lige

adgang til

sundhedsvæsenet: Sundhedstjek hos lægen til Personer med udviklingshæmning eller

sindslidelse i botilbud.”

Projektet er gennemført i perioden december 2012 til september

2014.

Pilotprojektet har dels afdækket årsager til ulighed i adgangen til det behandlende

sundhedsvæsen for personer med sindslidelse eller udviklingshæmning, dels udviklet og

afprøvet en konkret samarbejdsmodel for et systematisk sundhedstjek til målgruppen.

Formålet har været at afprøve en metode til at mindske den ulighed i sundhed, som

målgruppen oplever.

Projektets målgruppe – personer med udviklingshæmning eller sindslidelse, der bor i

botilbud – kan betegnes som en særlig sårbar gruppe. Langt de fleste personer med

udviklingshæmning eller sindslidelse, som bor i botilbud, har et forsørgelsesgrundlag som

består af førtidspension. Målgruppen har ofte ingen eller meget beskeden tilknytning til

arbejdsmarkedet. Uddannelsesniveauet blandt personerne i denne målgruppe er også meget

lavt. En betydelig del af målgruppen har også en fysisk funktionsnedsættelse.

1

Generelt er botilbud til målgruppen kendetegnet ved, at der er ansat fast tilknyttet

pædagogisk personale, som på forskellig vis støtter beboerne i hverdagen. Personalets

sammensætning i forhold til faglig baggrund varierer og omfatter ikke altid

sundhedsfagligt personale. Ifølge Danmarks Statistik boede ca. 14.900 personer i botilbud

efter serviceloven i 2012 (1). Det reelle tal må dog formodes at være højere, da tallene ikke

omfatter boformer, der kan sammenlignes med botilbud.

En særlig tak til de borgere og pårørende, almen praktiserende læger og personalet ved de

fem deltagende botilbud, som har bidraget til projektets gennemførelse.

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Region

Hovedstaden og Københavns Kommune. Landsforeningen LEV og Landsforeningen SIND

har ydet konsulentbistand i projektet. Deltagere fra samarbejdsparterne har udgjort

projektets styregruppe, der har udstukket rammerne for projektet, skabt kontakt til de

forskellige aktører samt drøftet projektets resultater og anbefalinger.

Styregruppen bestod af: Jørgen Anker, Københavns Kommune, Mona-Lene Kjærgård,

Region Hovedstaden, Thomas Gruber, Landsforeningen LEV, Kirsten Hove,

Landsforeningen SIND, og Maria Holsaae, Danske Handicaporganisationer.

Projektet er et satspuljeprojekt under Sundhedsstyrelsen pulje: Forebyggelse af ulighed i

det behandlende sundhedsvæsen.

1

http://www.handicap.dk/dokumenter/rapporter-notater/barrierer-for-lige-adgang-til-det-primaere-sundhedsvaesen

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. INDLEDNING

Erfaringer og undersøgelser viser, at borgere med en intellektuel eller psykisk

funktionsnedsættelse, fx personer med udviklingshæmning, hjerneskade eller en

sindslidelse, oplever markant ulighed i sundhed.

2

Det fremgår bl.a., at denne målgruppe

ikke får den rigtige eller optimale behandling (2; 3; 4), mangler adgang til råd og

vejledning vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, medicinsikkerhedsmæssige

udfordringer (2), og at mange alvorlige sygdomme og funktionsnedsættelser bliver opdaget

for sent (5; 6; 7).

Konsekvensen er, at borgere med begrænsede forudsætninger for egenomsorg pga. en

intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse, i dag oplever unødvendigt dårligt helbred.

En undersøgelse viser, at mennesker med psykiatriske problemstillinger lever op til 20 år

kortere end resten af befolkningen (8), mens en anden nylig undersøgelse viser, at personer

med udviklingshæmning har en kortere middellevetid på op til 14,6 år (9). Den markant

kortere gennemsnitlige levealder skyldes bl.a., at personer med sindslidelse har større

risiko for hjerte-karsygdomme og KOL (10). Personer med udviklingshæmning har større

risiko for en række sygdomme, herunder bl.a. epilepsi og alvorlige muskel- og

skeletlidelser (11). For begge målgrupper gælder, at de på nogle områder er

underbehandlede (7; 11; 12), mens de på andre områder er overbehandlede, eksempelvis

overmedicinerede (13).

Udover kortere levealder og tab af livskvalitet, bliver borgerne som konsekvens af

uligheden mindre selvhjulpne og det offentliges udgifter til pleje, hjælpemidler og

unødvendige indlæggelser stiger.

For at nedbringe den ulige adgang til sundhedsvæsenet, er det nødvendigt at identificere

årsagerne i form af barrierer for lige adgang. En væsentlig barriere for målgruppen er

således, at det danske sundhedsvæsen i vidt omfang er baseret på ”den selvopsøgende

patient”, der kontakter sin praktiserende læge, når hun/han bliver opmærksom på et

symptom. Og hvis problemet kræver behandling, skal den praktiserende læge henvise

borgerne videre i sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge fungerer som central

gatekeeper for og ”tovholder” i sundhedsvæsenet, og borgerens adgang til egen læge er

derfor helt central for udredning og behandling i sundhedsvæsenet. Mange personer med

udviklingshæmning eller sindslidelse har nedsat opmærksomhed på, og nedsat evne til

fortolkning af egne symptomer (14), og er derfor udfordrede i forhold til at være ”selv-

opsøgende” patienter. Problemet forstærkes yderligere ved, at mange i målgruppen oplever

vanskeligheder i kommunikation omkring deres helbred.

Disse vilkår betyder, at personer med udviklingshæmning eller sindslidelse ofte afhænger

af hjælp og støtte fra deres omgivelser i kontakten med sundhedsvæsenet. En udfordring

her er manglende viden om sundhedsproblemstillinger blandt de støttepersoner, der er

omkring borgeren i det daglige. Hertil kommer et ofte mangelfuldt samarbejde mellem

læger og botilbud, hvor erfaringer viser, at der bl.a. er udbredte problemer med

informations- og vidensdeling om borgerens helbred. Samtidig har mange praktiserende

2

En af projektets formål har været en litteraturbaseret afdækning af ulighed i sundhed for målgruppen og effekten af

sundhedstjek. For nærmere gennemgang af litteraturen, der ligger til grund for projektet, henvises til de øvrige

materialer fra projektet: Rapport om afdækning af barrierer, samt drejebog for model for sundhedstjek. Materialerne

kan findes på

http://www.handicap.dk/projekter/lige-adgang-til-sundhedsvaesenet/undermappe/materiale

6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

læger kun få patienter med en psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, hvorfor

mange læger ikke opnår den nødvendige erfaring med og viden om de særlige

helbredsmæssige faktorer og behov, der knytter sig til de forskellige funktionsnedsættelser.

Endelig har lægerne i dag begrænsede muligheder for at gøre opsøgende indsats og for at

tilpasse konsultationen, både tidsmæssigt og i forhold til at undersøge flere

handicaprelaterede problemstillinger (11; 15). Samlet set er der derfor brug for en styrket

indsats, for at borgere med udviklingshæmning eller en sindslidelse kan få mere lige

adgang til sundhedsvæsenet, herunder de praktiserende læger.

Både internationalt og i Danmark har der i de senere år været stigende fokus på den

markante ulighed i sundhed for personer med handicap, herunder personer med sindslidelse

og udviklingshæmning, hvilket også har givet fokus på, hvordan uligheden kan mindskes.

Flere erfaringer og undersøgelser viser gode resultater ved en opsøgende indsats.

Eksempelvis betød en opsøgende indsats i forhold til synsproblemer blandt 89 psykisk

udviklingshæmmede beboere i botilbud, at der blev afdækket behov for briller hos 50

personer, hvoraf kun 7 personer brugte briller på screeningstidspunktet (6). En opsøgende

indsats i form af et sundhedstjek har vist sig at være en effektiv metode til at opspore

uopdagede helbredsproblemer hos målgruppen.

De gode erfaringer bekræftes bl.a. af et internationalt systematisk review af effekten af

sundhedstjek for personer med udviklingshæmning foretaget i 2010 (7) og senest opdateret

i 2013 (16). Gennemgangen af den eksisterende viden viser, at der er klar evidens for, at

sundhedstjek er en effektiv måde at finde uopdagede helbredsproblemer på. Reviewet

viser, at dette både gør sig gældende for opsporingen af livstruende helbredstilstande,

herunder eksempelvis kræft og hjerteproblemer, samt andre helbredsproblemer såsom

ørevokspropper og dårligt syn, der i nogle tilfælde er relativt lette og billige at behandle.

Det fremhæves, at selvom nogle af disse helbredsproblemer kan betragtes som mindre, kan

de have stor betydning for den enkeltes livskvalitet og selvhjulpenhed. Da målgruppen i

forvejen ofte har begrænset kommunikations- og handleevne, kan det have alvorlige

sociale konsekvenser, hvis sådanne sundhedsmæssige problemer ikke opdages og

behandles.

For personer med sindslidelse viser resultaterne af et projekt om sundhedstjek på det

socialpsykiatriske botilbud Tangkær i Region Midtjylland, at et årligt sundhedstjek også

for denne gruppe fører til opdagelsen af sygdomme og dermed mulighed for forebyggelse

og behandling. Blandt de 34 borgere (81 %), der modtog et sundhedstjek, blev der opdaget

en række sundhedsproblemer, herunder tand- og mundsundhedsproblemer, samt

livsstilssygdomme. Som konkrete resultater af projektet fik 38 % af borgerne i 2011 og

2012 nedsat medicinforbruget, og der blev iværksat forebyggende indsatser for fx

udvikling af diabetes (17). Tilbuddet om sundhedstjek er nu blevet permanent på Tangkær

og skal implementeres på hele specialområdet i Region Midtjylland.

3

Pilotprojektets formål og faser

Formålet med projektet har været at udvikle og afprøve en systematisk samarbejdsmodel

for sundhedstjek til personer med sindslidelse eller udviklingshæmning, der bor i botilbud.

3

http://www.rm.dk/psykiatri+og+social/planer+og+aftaler/social+strategi

7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Projektet skulle derved give mere viden om årsagerne til ulighed og undersøge, om et

systematisk sundhedstjek kan bidrage til at nedbringe ulighederne. Projektet har derfor haft

en praktisk karakter med fokus på at udvikle og afprøve en konkret model for sundhedstjek

og herefter samle op på erfaringerne med, hvordan modellen fungerede i praksis. Projektet

har været opbygget på følgende måde:

Projektet har indledningsvist afdækket årsager til ulighed i brugen og effekten af primære

sundhedsydelser for personer med en udviklingshæmning eller sindslidelse. Resultaterne af

denne barriere-afdækning er beskrevet i en selvstændig rapport. Hele rapporten kan læses

på

4

www.handicap.dk.

På baggrund af den viden om barrierer, som blev kortlagt i ”Barrierer for lige adgang til det

primære sundhedsvæsen”, samt nationale og internationale erfaringer med sundhedstjek,

har projektet udviklet en samarbejdsmodel for et systematisk sundhedstjek. Metoden for

udviklingen af modellen er nærmere beskrevet i Bilag 1. Det vejledende materiale om

modellen benyttet af deltagerne i projektet kan findes på projektets hjemmeside

5

.

Afslutningsvist blev den udviklede model for opsøgende sundhedstjek afprøvet for

maksimalt 20 borgere for at vurdere dens effekter i praksis. Det er denne del af projektet,

der er i fokus i denne rapport.

Metode og forbehold

Da der er tale om et pilotprojekt med et begrænset antal deltagere på maksimalt 20

personer, og med en kort opfølgningsperiode, har det ikke være muligt at lave en egentlig

4

5

http://www.handicap.dk/dokumenter/rapporter-notater/barrierer-for-lige-adgang-til-det-primaere-sundhedsvaesen

http://www.handicap.dk/projekter/lige-adgang-til-sundhedsvaesenet

8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektevaluering af den sundhedsmæssige effekt af sundhedstjekket. Projektet kan således

ikke sige i hvilket omfang, sundhedstjekket har haft en sundhedsmæssig positiv effekt for

målgruppen. Det er dog muligt at sige noget om, hvorvidt sundhedstjekket har ført til

opdagelse af sundhedsmæssige problemstillinger, behandling, viderehenvisning eller

undersøgelser for de enkelte deltagere.

Sundhedstjek er ikke en ny metode, idet flere forskellige koncepter er blevet afprøvet på

forskellige målgrupper i såvel ind- som udland. Projektets udgangspunkt har derfor været,

at sundhedstjek kan have en positiv effekt for denne målgruppes sundhedstilstand. Et nyligt

Cochrane review konkluderer, at der er større ulemper end fordele ved et generelt

sundhedstjek til normalbefolkningen (18), men mange undersøgelser viser, at der er god

grund til at lave sundhedstjek for borgere med udviklingshæmning eller psykiatriske

problemstillinger. Der har løbende gennem projektet været diskuteret sundhedstjek som

metode til at sikre lighed i sundhed, men det primære fokus i projektet har været at udvikle

en model, der kunne fungere i en dansk kontekst og passe til forskellig organisering af

boformer. Det primære fokus i evalueringen af projektet har derfor været på

samarbejdsmodellen og hvordan den fungerede i praksis, herunder at afdække, hvilke

elementer ved et sundhedstjek, der er virkningsfulde i forhold til at modvirke ulighed for

målgruppen og under hvilke forudsætninger. Dette med henblik på at komme med

anbefalinger til, hvilke elementer ved et sundhedstjek, der kan imødekomme de barrierer,

målgruppen oplever.

Evalueringen er foretaget med udgangspunkt i virkningsevaluering, der fokuserer på

hvordan og under hvilke betingelser indsatser og processer virker. Dvs., hvordan de enkelte

dele af sundhedstjekket har fungeret i praksis – ikke kun om input (borgeren inviteres til et

sundhedstjek) leder til det ønskede output (en sundhedsmæssig effekt), men også hvilke

forudsætninger, der skal være til stede. Der er benyttet en kvalitativ metode, hvor det

gennem interview blev afdækket, hvordan de forskellige parter oplevede modellen,

hvordan implementeringen gik, hvordan det vejledende materiale fungerede mv.

Herudover bygger evalueringen også på de notater, som lægerne har udfyldt i forbindelse

med hvert sundhedstjek og som viser, hvilke sundhedsmæssige problemstillinger, der blev

afdækket, og hvordan der eventuelt blev fulgt op på dem. For uddybning af metoden

henvises til bilag 2.

I forhold til mulighederne for at generalisere projektets resultater, er det relevant at nævne

projektets korte varighed, såvel som begrænsede antal deltagere. Samtidig er de

lovgivningsmæssige rammer for indsatsen for personer med sindslidelse og

udviklingshæmning i botilbud, samt reguleringen af almen praksis, imidlertid ens i hele

landet, hvilket kunne betyde, at nogle af de identificerede problemstillinger og effekter kan

genfindes andre steder.

Tværfaglig tilgang til projektet

Danske Handicaporganisationer (DH) har været projektleder på hele projektet, herunder

evaluering af samarbejdsmodellen. DH har valgt en inddragende metode til udvikling af

modellen, hvor projektets samarbejdsparter har været tæt inddraget i såvel udarbejdelsen af

modellen, identifikation af deltagerne samt udarbejdelse af anbefalinger på baggrund af

analysens resultater. Til dette har været nedsat et projektteam med repræsentanter for

9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projektets samarbejdspartnere, der har haft indgående kendskab til praksis. Projektteamet

bestod af:



Michael Dupont, Alment praktiserende læge, Birkerød.



Sverre Barfod, Alment praktiserende læge, Frederiksværk.



Hanne Søby Christensen, Sundhedsfaglig koordinator, DU-Handicap, Københavns

Kommunes Socialforvaltning.



Jakob Bro, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, Drifts- og Udviklingskontoret for

Udsatte grupper og Psykiatri, Københavns Kommunes Socialforvaltning.



Gitte Møller, Botilbudsleder i REBUS.



Ellen Blæhr, Vicecenterchef, Center Nørrebro.



Thomas Gruber, Landsforeningen LEV.



Kirsten Hove, Landsforeningen SIND.

Projektteamet har kvalificeret afdækningen af barrierer, udvikling af modellen, samt

evalueringen af projektet. Derudover har der været afviklet en workshop med en

international forsker i forbindelse med udvikling af modellen, samt nedsat en

referencegruppe til yderligere kvalitetssikring af modellen og evalueringen.

10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Indeværende rapport er ikke en videnskabelig undersøgelse, men et pilotprojekt med det

formål at udvikle og afprøve en systematisk samarbejdsmodel for sundhedstjek til personer

med sindslidelse eller udviklingshæmning der bor i botilbud. Den udviklede

samarbejdsmodel er illustreret nedenfor i figur 2.

Den opsøgende indsats i form af et tilbud om et sundhedstjek, betyder, at borgere med

sindslidelse eller udviklingshæmning får tilbud om at komme til lægen og systematisk få

undersøgt deres helbred. Samarbejdselementet i kombination med den systematiske tilgang

sikrer informationsudveksling om borgernes helbred parterne imellem, samt et bredt fokus

på borgernes somatiske helbred. Modellen er udviklet af en tværfaglig projektgruppe på

baggrund af en litteraturanalyse, samt interview med borgere, personale, læger og

pårørende.

På baggrund af modellen blev der udviklet vejledende materiale til hhv. borgerne,

personalet på botilbuddene og de praktiserende læger. Materialet til borgerne var ledsaget

af billeder og ikoner. Materialet forklarede kort alle parters opgaver samt indeholdt den

tjekliste for undersøgelser, som skulle gennemgås hos lægen.

I modellen var afsat en halv time til lægens forberedelse og en halv time til selve

sundhedstjekket hos lægen. Lægerne blev kompenseret med Regionens timetakst på ca.

880 kr. For personalet var der afsat kompensation til 4 timer pr. borger. Projektet var

planlagt til, at 20 borgere kunne tilbydes et sundhedstjek, hhv. 10 personer med

udviklingshæmning og 10 personer med sindslidelse.

11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I alt deltog 12 borgere i projektet, hvoraf 10 personer havde udviklingshæmning og 2

personer havde sindslidelse. På baggrund af dette projekt alene, er det derfor vanskeligt at

sige noget om effekten af denne form for sundhedstjek for personer med sindslidelse.

Hovedårsagen til, at kun 2 personer med sindslidelse fik foretaget et sundhedstjek, var

udfordringer med implementeringen af modellen på et af de deltagende botilbud.

Implementeringsproblemerne betød, at for få borgere fik tilbud om et sundhedstjek, og

problemerne skyldtes dermed organisatoriske forhold. Dette understøttes af resultaterne fra

botilbuddet Tangkær i Region Midtjylland, hvor over 80 % af borgerne med sindslidelse

deltager i et årligt sundhedstjek.

De 10 personer med udviklingshæmning boede på fire forskellige botilbud og de 2

personer med sindslidelse boede på det samme botilbud. Deltagernes funktionsniveau

varierede, nogle deltagere havde meget begrænset sprog og en enkelt var kørestolsbruger.

Borgerne havde tilsammen 6 forskellige læger og en række støtte-kontaktpersoner.

Hovedparten af deltagerne i projektet var ikke bange for at gå til lægen. Ud af de 12

borgere, der deltog i projektet, gennemførte 10 borgere hele sundhedstjekket, mens to

borgere kun deltog i den forberedende del. Projektet er evalueret på baggrund af interviews

med alle parter, samt notater udfyldt af de praktiserende læger i forbindelse med de

gennemførte sundhedstjek.

ERFARINGERNE FRA PROJEKTET

Projektets hovedresultat er, at den udviklede model for sundhedstjek fungerer i praksis. Det

opsøgende, systematiske sundhedstjek sikrer, at borgerne kommer til lægen og får

undersøgt deres helbred, og at der efterfølgende bliver fulgt op på problemstillingerne.

For alle 10 borgere, der gennemførte sundhedstjekket, blev sundhedsmæssige

problemstillinger afdækket, og efterfølgende handlinger iværksat. De sundhedsmæssige

problemstillinger omfattede bl.a.:

















Opfølgning på skønhedspletter.

Kontrol af blodtryk og bensår.

Medicinjustering.

Ændring af kost pga. besvimelsesanfald.

Afdækning af for højt prolaktin niveau.

Dårlig tandstatus.

Fjernelse af ørevoksprop.

Manglende vaccinationer.

Pilotprojektets resultater understøtter dermed både danske og internationale erfaringer med

sundhedstjek, der viser, at systematiske og opsøgende sundhedstjek for de to målgrupper

fører til opdagelse af sundhedsmæssige problemstillinger.

Projektet viser, at den afprøvede model for sundhedstjek både medfører et ekstra fokus på

borgernes sundhed hos personale og læger, og at selve tilgangen til arbejdet med sundhed

bliver opsøgende og systematisk. Det betyder samlet set, at flere sundhedsmæssige

problemstillinger bliver afdækket, både i borgerens hverdag og ved besøg hos lægen.

12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I afprøvningen af modellen for sundhedstjek viste der sig en række udfordringer for

botilbuddene, som afspejler deres omskiftelige hverdag, herunder bl.a. omorganiseringer,

personaleudskiftning, sygdom, vikardækning etc. Nogle udfordringer knyttede sig direkte

til pilotprojektet, bl.a., at der var tale om en ny model, samt at koordinationsfunktionen var

placeret uden for botilbuddet. På trods af disse udfordringer lykkedes det at gennemføre

sundhedstjekket og dets enkelte dele i langt de fleste tilfælde. Det viser, at modellen

udgjorde en struktur i hverdagen, der både sikrede et bredt fokus på borgernes sundhed, og

opfølgning via sundhedstjekket. Dermed gav modellen den nødvendige ramme for en mere

systematisk tilgang til afdækning af borgernes eventuelle helbredsproblemer og imødekom

de udfordringer, målgruppen har, herunder manglende opmærksomhed på eget helbred og

ulige adgang til sundhedsvæsnet. Den systematiske og opsøgende tilgang kan derfor være

med til at øge ligheden i sundhed og adgangen til sundhedsvæsenet for målgruppen.

I forhold til den konkrete model, der blev afprøvet i projektet, var der både elementer, der

fungerede godt, og elementer, der fungerede mindre godt. Det udviklede spørgeskema til

borgeren med spørgsmål om generelt helbred og den systematiske tilgang fungerede godt,

mens udpegning af lægen som initiativtager fungerede mindre godt. Modellen blev

overordnet set positivt modtaget af deltagerne i projektet. Borgerne oplevede det som

positivt at få et tilbud om sundhedstjek, og både læger og personale oplevede modellen

som både relevant og anvendelig i praksis. Der var dog også forslag til justeringer, bl.a. i

forhold til omfanget og indholdet af sundhedstjekket, lægernes mulighed for at forberede

sig, mulighed for en fleksibel tidsramme og organiseringen af implementeringen.

Modellens overordnede elementer, dvs. en opsøgende indsats, forberedelse af parterne og

et systematisk sundhedstjek, havde i langt de fleste tilfælde den ønskede virkning. Den

opsøgende indsats sikrede, at der kom fokus på borgerens helbred, og at borgerne fik tilbud

om et sundhedstjek. Forberedelsen sikrede, at borgeren og personalet fik en dialog om

borgerens helbred, og at borgernes eventuelle sygehistorie blev afdækket, så lægen havde

de nødvendige oplysninger ved starten af konsultationen. Det systematiske sundhedstjek

sikrede, at lægerne kom bredt omkring borgerens sundhedstilstand. Herudover bidrog

modellen til en fælles forståelsesramme for parterne i forhold til borgerens sundhed og

udgjorde samtidig et ’fælles sprog’ for de forskellige faggrupper til at tale sammen.

Pjecen til de medvirkende borgere med billeder af de enkelte undersøgelser havde en

positiv effekt. Pjecen gjorde det nemmere for borgeren at forstå, hvad der skulle ske hos

lægen, og var et godt redskab for personalet i motivationsarbejdet. Spørgeskemaet om

borgerens generelle helbred, som skulle udfyldes inden sundhedstjekket, havde flere

positive virkninger. For det første medvirkede det til en god dialog mellem personale og

borgere om borgerens helbred. For det andet gav det personalet en bedre forståelse af

sundhedsproblemstillinger, da det gav konkrete eksempler på, hvilke forhold, der har

indflydelse på borgerens sundhed. For det tredje gav det lægen den nødvendige viden til at

vurdere borgerens helbred.

Projektets erfaringer underbygger dermed danske og internationale erfaringer med, at et

tilbud om et systematisk sundhedstjek kan være et væsentligt element i bestræbelserne på

at øge ligheden i sundhed for personer med intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse.

13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANBEFALINGER

I samtlige af de gennemførte sundhedstjek blev der afdækket og taget handling på

sundhedsmæssige problemstillinger, og interview med borgere, ansatte på botilbud, samt

de praktiserende læger viser, at hovedelementerne i den udviklede model for sundhedstjek

opleves som både relevant for målgruppen og anvendelig i praksis. Sammenfattende viser

projektet dermed, at et systematisk og opsøgende sundhedstjek hos den praktiserende læge

kan medvirke til at mindske barriererne for lige adgang til sundhedsvæsnet for personer

med en intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse.

Med udgangspunkt i internationale og nationale erfaringer, samt erfaringerne fra dette

pilotprojekt, anbefales det, at der udarbejdes konkrete forslag til, hvordan en model for

sundhedstjek i en dansk kontekst kan implementeres.

ANBEFALING:



Ministeriet for sundhed og forebyggelse, tager initiativ til, at der udarbejdes

nationale anbefalinger til et landsdækkende tilbud om sundhedstjek til

personer med intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse.

Det er håbet, at de nationale anbefalinger bl.a. kan bygge på erfaringerne i

indeværende pilotprojekt i besvarelsen af de relevante spørgsmål:

o

Hvordan målgruppen kan defineres og afgrænses?

o

Behovet for ændringer i gældende lovgivning, så målgruppen sikres et tilbud

om et årligt sundhedstjek.

o

Hvor funktionen som initiativtager og tovholder bedst placeres, så det sikres,

at borgerne får tilbud om et sundhedstjek.

o

Hvordan modellen bliver forpligtende tværsektorielt i både social- og

sundhedssektoren, så indsatsen ikke falder mellem to stole?

o

De økonomiske konsekvenser af indførelsen af et sundhedstjek, samt hvilke

økonomiske ressourcer, der kræves, for at både social- og sundhedssektoren

prioriterer opgaven, herunder, at der afsættes tilstrækkelig tid til

gennemførelsen af sundhedstjekket.

o

Den endelige udformning af tjeklisten og sundhedstjekkets indhold.

o

Hvordan der forskningsmæssigt kan følges op på, hvor mange der får tilbudt

og foretaget sundhedstjek, hvilke problemstillinger, der bliver afdækket, og

den sundhedsmæssige effekt på længere sigt.

Et tilbud om et opsøgende sundhedstjek kan ikke står alene, når det drejer sig om at opnå

lighed i sundhed for målgruppen. En række andre tiltag er også nødvendige for at støtte op

om virkningen af et årligt sundhedstjek. Der er bl.a. behov for kompetenceudvikling af

lægerne og det personale, der i det daglige skal følge borgernes helbredstilstand. De ansatte

på bostederne har behov for, og krav på, mere viden om bl.a. somatisk sundhed og

medicin. Kompetencerne skal løbende vedligeholdes ved tilbud om jævnlige kurser. Der er

endvidere behov for, at der sikres let adgang til sundhedsfaglig viden og sparing.

14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. EVALUERING AF MODELLEN FOR SUNDHEDSTJEK

I denne del af rapporten gennemgås resultaterne af evalueringen af den udviklede model

for sundhedstjek.

Først præsenteres deltagerne i projektet samt de kvalitative interview og notater, som

evalueringen er baseret på.

Herefter analyseres implementeringen af modellen på de deltagende botilbud, da dette har

stor indvirkning på, hvordan samarbejdsmodellen for sundhedstjek får sin virkning.

Afslutningsvist evalueres samarbejdsmodellen ud fra en analytisk opsplitning af modellens

enkelte elementer: En opsøgende indsats, forberedelsen og sundhedstjekket, samt

modellens ansvars- og rollefordeling.

Selvom analysen er opdelt ud fra modellens enkelte dele, skal modellen ses i en

sammenhæng. Derfor afrundes kapitlet med en opsamling omkring den samlede model.

Deltagerne i projektet

For at rekruttere deltagere til projektet blev følgende fremgangsmåde valgt: Borgerne blev

ikke spurgt, før det var sikkert, at borgerens praktiserende læge også indvilligede i at

deltage i projektet. Dette for at undgå, at borgere, der sagde ja, alligevel ikke kunne få et

sundhedstjek.

Herefter bad ledelsen på de deltagende botilbud personalet om at vurdere, hvilke borgere

der kunne være relevante at spørge om at deltage. På nogle botilbud blev vurderingen

foretaget i samarbejde med ledelsen. Der blev søgt en spredning i køn, alder og

funktionsnedsættelse, ligesom der blev søgt borgere, der umiddelbart var raske. Desuden

blev der opfordret til, at også borgere, som kunne tænkes at sige nej, indgik i vurderingen.

Efter at personalet havde foretaget en vurdering, blev de potentielle borgeres læger

kontaktet. Lægerne blev kontaktet via e-mail, hvor projektet kort blev præsenteret og

materialet med modellen var vedhæftet. I alt blev 20 lægepraksis kontaktet. Enkelte læger

gav tilbagemelding på mail med det samme. I forhold til de resterende blev der fulgt op

telefonisk. Der var generelt en positiv modtagelse af projektet. I alt takkede 9 lægepraksis

ja til at deltage i projektet. To takkede nej, primært med begrundelsen, at der var for travlt.

I takt med de positive tilbagemeldinger fra lægen igangsatte borgernes støtte-kontakt-

personer første del af implementeringen – motivering af borgerne. Dermed var der tale om

en løbende rekrutteringsproces, hvor der blev rettet henvendelse til borgerne i takt med, at

borgerens praktiserende læge takkede ja. Rekrutteringsprocessen foregik hen over en

periode på ca. 2�½ måned.

Støtte-kontaktpersonerne meldte tilbage til deres ledelse, når en borger havde givet

samtykke til at deltage. Herefter kontaktede projektlederen den praktiserende læge om, at

lægen kunne invitere borgeren til sundhedstjek.

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det var i pilotprojektet planlagt, at i alt 20 borgere kunne inviteres til at deltage i et

sundhedstjek, hhv. 10 borgere med sindslidelse og 10 borgere med udviklingshæmning. 10

borgere med udviklingshæmning blev spurgt. Det har ikke været muligt at afdække det

konkrete antal personer med sindslidelse, der blev spurgt om deltagelse, men grundet

implementeringsudfordringer blev et tilstrækkeligt antal ikke spurgt om deltagelse. Dette

vil blive uddybet nærmere i analysen.

I alt takkede 12 borgere ja til at deltage i projektet. 10 personer med udviklingshæmning og

2 personer med sindslidelse. De 10 borgere med udviklingshæmning boede på 4 forskellige

botilbud og de 2 borgere med sindslidelse boede på det samme botilbud. I alt deltog 3

mænd og 9 kvinder. Borgerne var alle over 40 år og havde forskelligt funktionsniveau, bl.a.

var der forskel i deres kommunikative funktionsniveau, en var kørestolsbruger og en anden

meget gangbesværet, ligesom deres kognitive udviklingsniveau varierede.

Det var hovedsageligt borgernes støtte-kontaktpersoner, der deltog i projektet, men grundet

sygdom, barsel og jobskifte var der skiftende personaler inde over de forskellige borgeres

forløb, herunder en praktikant og en fast vikar. Det har ikke været muligt at kortlægge det

præcise antal støtte-kontaktpersoner, der har været involveret, men det er vurderingen, at

11-16 støtte-kontaktpersoner har deltaget i projektet.

I alt deltog 6 læger fordelt på 4 lægehuse. Grunden til, at ikke alle læger, der havde sagt ja,

deltog, var, at ingen af de borgere, der var tilknyttet de resterende lægers praksis, havde

sagt ja til at deltage.

Det samlede antal deltagere i projektet fremgår af tekstboksen nedenfor:

Kvalitative interview

For at evaluere, hvordan samarbejdsmodellen fungerede i praksis, er der foretaget en række

kvalitative interview med de deltagende parter. Interviewene er gennemført personligt i

henholdsvis borgernes hjem, mødelokaler/kontor/fællesrum på botilbuddene og i lægernes

praksis, der har givet et mere samlet indtryk af den praksis, som samarbejdsmodellen

skulle fungere i.

16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er gennemført interview med følgende deltagere:

Der blev gennemført interview med 10 af de 12 deltagende borgere. For de resterende 2

blev der for den ene påbegyndt interview, men interviewet måtte opgives grundet

borgerens ønske. For den sidste deltager blev det af personalet vurderet, at et interview

ikke skulle gennemføres. Det var ikke muligt at få interviewaftaler med de borgere, der

havde takket nej til at deltage.

For de borgere, der havde meget begrænset sprog (en enkelt kunne give udtryk for ja og

nej), blev interviewene gennemført med udgangspunkt i pjecen til borgeren med billeder af

alle undersøgelserne. Selvom borgerne ikke, eller kun i begrænset omfang, kunne tale om

de enkelte dele af sundhedstjekket, kunne de give udtryk for, hvilke fysiske undersøgelser

de havde deltaget i, og hvilke de ikke havde haft lyst til at deltage i. Ligesom de ikke gav

indtryk af at være angst, når de pegede på billederne. Interviewene med borgerne blev

understøttet af deres støtte-kontaktpersoner, der hjalp borgerne med at forklare om deres

oplevelser. Dermed er borgernes oplevelser i varierende grad fortolket af borgerens støtte-

kontaktpersoner.

Der blev gennemført interview med langt de fleste af det involverede personale. Dog var

det ikke var muligt at gennemføre interview med enkelte støtte-kontaktpersoner, der havde

været med til motivationsfasen, da de enten var på barsel eller havde skiftet job. For nogle

borgere var en række forskellige personaler involveret og det var ikke muligt at identificere

alle de støtte-kontaktpersoner, der havde deltaget i forløbet.

Derudover stoppede lederen og projektets kontaktperson på botilbuddet for personer med

sindslidelse midt i perioden for pilottest, hvilket har gjort det vanskeligt at kortlægge alle

dele af implementeringsprocessen på dette botilbud.

Grundet det begrænsede antal deltagere med sindslidelse, er der for at supplere de

erfaringer, som er fremkommet i projektet i forhold til sundhedstjek for personer med

sindslidelse, foretaget interview med en af lederne i projektet om sundhedstjek på

botilbuddet Tangkær i Region Midtjylland om deres erfaringer med sundhedstjek til

målgruppen.

17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har været udarbejdet interviewguides til hhv. læger, personale og borgere med fokus

på samarbejdsmodellens enkelte elementer og de barrierer, som modellen havde til hensigt

at imødekomme. Der er bl.a. spurgt ind til:



Den overordnede oplevelse af sundhedstjekket og vurdering af, hvordan modellen

fungerede i praksis.



Det udviklede materiale og om det understøttede det samlede forløb for borgeren.



Implementeringen af de enkelte dele i sundhedstjekket, herunder om borgeren

kunne deltage i besvarelsen af spørgeskemaet, om det var muligt at møde op til

lægen på aftalte tidspunkt, og om lægen var forberedt og fulgte den systematiske

rækkefølge angivet i tjeklisten.



Om borgerne blev nervøse for deres helbred ved at skulle til et sundhedstjek eller

oplevede andre negative udfald.

Se alle interviewguides bilag 3.

Til at supplere de kvalitative interview blev der udarbejdet et evalueringsskema til lægerne,

der spurgte ind til, hvorvidt lægerne havde modtaget borgernes spørgeskema og

medicinliste inden sundhedstjekket, om blodprøven kunne gennemføres, og om alle de

fysiske undersøgelser kunne gennemføres og hvorvidt den afsatte tidsramme var

tilstrækkelig. Evalueringsskemaerne var anonymiseret. Se afkrydsningsskema i bilag 4.

Der blev udarbejdet et evalueringsskema til støtte-kontaktpersonerne om, hvorvidt

borgeren kunne gennemføre hele eller dele af forberedelsen, og et evalueringsskema om,

hvorvidt borgeren kunne gennemføre hele eller dele af de fysiske undersøgelser. Herudover

var der lavet et tidsregistreringsskema til at notere tiden anvendt på motivation og

forberedelse af borgerne og tiden brugt på selve sundhedstjekket. Da kun en enkelt støtte-

kontaktperson udfyldte skemaerne, kan der ikke evalueres systematisk på baggrund af

dette. Skemaerne er derfor ikke brugt i analysen. Der blev spurgt ind til temaerne og

tidsforbruget i de kvalitative interview, hvorved dette alligevel er blevet belyst i

tilstrækkeligt omfang.

For evalueringen af den sundhedsmæssige effekt af sundhedstjekket blev der udarbejdet et

afkrydsningsskema til de praktiserende læger, som systematisk gennemgik alle dele af

sundhedstjekket. Dvs. både forberedelsen og selve de fysiske test, som skulle gennemføres

under sundhedstjekket. Afkrydsningsskemaerne var anonymiseret. Skemaerne blev

gennemgået ved simpel dokumentanalyse for, hvorvidt sundhedstjekket har ført til

uopdagede problemstillinger/sygdomme, og om der blev iværksat yderligere

undersøgelser, behandlinger eller henvisninger til andre dele af sundhedsvæsnet. Se

afkrydsningsskemaet i bilag 4.

18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. IMPLEMENTERING AF MODELLEN

Implementeringen af modellen på botilbuddene er foregået via de to ledere for hhv.

botilbuddet for personer med sindslidelse og botilbuddene for personer med

udviklingshæmning, der har været kontaktpersoner i projektet. Det var ikke muligt at give

det deltagende personale – og hermed det udførende led – en samlet præsentation af

samarbejdsmodellen,

både

af

logistiske

og

ressourcemæssige

årsager.

Rekrutteringsmetoden, og den rullende implementering, hvor de deltagende læger og

dermed borgere løbende blev identificeret, betød, at de involverede støtte-kontaktpersoner

også løbende blev identificeret. Efterhånden som lægerne takkede ja, blev støtte-

kontaktpersonerne bedt om at motivere borgerne og derfor var det ikke på forhånd givet,

hvilke støtte-kontaktpersoner, der skulle deltage, og dermed ikke muligt på forhånd at give

en samlet præsentation af modellen til de involverede støtte-kontaktpersoner. Herudover

betød spredningen af det forholdsvist beskedne deltagerantal i projektet på op til 6

forskellige botilbud, at det af ressourcemæssige årsager ikke var muligt at lave en

indledende samlet introduktion for de støtte-kontaktpersoner, der skulle deltage i projektet

fra de enkelte botilbud.

Derudover var der på planlægningsmøde mellem projektlederen og botilbudslederne stort

fokus på de etiske overvejelser om rekruttering af borgerne og mindre fokus på

præsentationen af projektet over for personalet. Det betød, at der ikke blev lagt en

detaljeret strategi for, hvordan samarbejdsmodellen konkret skulle præsenteres for

personalet. Det var op til de to ledere på botilbuddene at benytte vanlige procedurer, samt

deres kendskab til botilbuddenes forskellige organisering og praksis. Lederne havde været

med til at udvikle modellen og kendte dermed modellens enkelte dele.

I forhold til kortlægningen af implementeringen på botilbuddene, har det ikke været muligt

at tale med alle de involverede parter grundet barsel og jobskifte. Det har derfor ikke været

muligt at få alle involverede parters syn på implementeringsprocessen og beskrivelsen er

alene sket ud fra de parter, der har deltaget i interviewene. Der kan derfor være enkelte

områder i beskrivelsen, som det ikke har været muligt at afdække.

Implementeringen af modellen hos lægerne foregik primært via skriftlig præsentation af

projektet i en e-mail samt tilsending af det vejledende materiale.

Den valgte metode til identifikation og rekruttering af deltagere havde betydning for

implementeringen af samarbejdsmodellen for sundhedstjek jf. ovenfor. Den løbende

implementering betød manglende mulighed for en samlet, ensartet introduktion til

personalet. Dette havde betydning for en række forløb og virkningen af indsatsen, idet

modellen og støtte-kontaktpersonernes rolle ikke i alle tilfælde var forstået fuldt ud af flere

af de involverede støtte-kontaktpersoner, samt at nogle ikke havde set det vejledende

materiale. Dette blev forstærket af botilbuddenes omskiftelige hverdag med

personaleudskiftning, sygdom, vikardækning mv., samt af forskellige generelle og

specifikke forhold, besøg af Socialtilsynet, fysisk flytning, omorganiseringer og deltagelse

i andre projekter, der betød nedprioritering af opgaven.

Implementeringen af samarbejdsmodellen hos de deltagende læger gik forholdsvist

problemfrit. De fleste læger havde på baggrund af det vejledende materiale fået en god

forståelse for modellen. Dog opstod der blandt nogle læger tvivl særligt om, hvem der

19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skulle bestille tid til lægekonsultationen for borgeren. Et forhold der i dette projekt kan

have fremmet implementeringen var, at alle læger var meget positive over for sundhedstjek

for målgruppen.

Erfaringerne fra pilotprojektet viste, at trods den forskellige svingende implementering af

modellen på botilbuddene, blev modellen langt hen af vejen fulgt og materialet benyttet,

således at modellens forskellige dele blev afprøvet og den samlede virkning kunne

vurderes. De deltagende borgere blev introduceret til modellen via billedmaterialet, fik

besvaret spørgeskemaet om deres generelle helbred, fik taget blodprøve (de af borgerene,

der havde lyst), mødte op hos lægen og gennemførte de fysiske undersøgelser helt eller

delvist.

Erfaringerne viser, at implementeringens succes er afhængig af både de rammer, der sættes

op for modellen, og af parternes ressourcer, motivation og forståelse for

samarbejdsmodellen.

Implementering af sundhedstjekket på botilbuddene

Implementeringen af samarbejdsmodellen på botilbuddene har været forskellig. Dels på

grund af de to lederes forskellige organisatoriske placering, herunder størrelsen af

botilbuddene, og om lederen har haft sin daglige gang på botilbuddet. Dels fordi den ene

leder fratrådte sin stilling midt i implementeringsperioden og den anden leder fik nye

arbejdsopgaver i implementeringsperioden. Derudover har der ikke været en konkret

strategi for præsentation af modellen over for personalet og de to ledere har grebet opgaven

forskelligt an. Dette har haft betydning for, hvordan støtte-kontaktpersonerne er blevet

præsenteret for samarbejdsmodellen, og hermed hvordan støtte-kontaktpersonerne har

kunnet udføre deres del af ’opgaven’. Der var udarbejdet vejledende materiale til personale

og borgere, som lederne kunne benytte til implementeringen af modellen.

Botilbud for personer med sindslidelse

Det deltagende botilbud for personer med sindslidelse er et større botilbud med flere etager

og mange lejligheder på hver etage. Hver etage blev betegnet som en afdeling. Herudover

er der også en enhed af lejligheder, der ligger på en anden matrikel.

Da lederen fratrådte sin stilling i projektperioden, mangler der information om, hvordan

lederen præcist har præsenteret modellen. Lederen informerede alle afdelingslederne om

projektet på et fælles møde, men det har ikke været muligt at få interview med de

afdelingsledere, der var involveret i projektet efter pilottesten, da der også her er sket

personaleskift. Det har derfor ikke været muligt præcist at finde ud af, hvor mange borgere,

der har fået tilbuddet, samt hvor mange, der fik tilbuddet, men takkede nej.

Under projektet har der været telefonisk kontakt med en af afdelingslederne, der gav udtryk

for, at særligt motiveringen af borgerne til deltagelse i sundhedstjekket er en udfordring og

sårbart over for ændringer i personalegruppen. I projektperioden betød en kontaktpersons

jobskifte derfor, at en borger ikke fik tilbuddet om sundhedstjek alligevel, da det blev

ledelsesmæssigt besluttet at prioritere, at den nye kontaktperson fik tid til at opbygge en

relation til borgerne.

20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den afdeling hvor borgerne takkede ja til at deltage, kom der en ny afdelingsleder til i

begyndelsen af implementeringsfasen. Det betød, at afdelingslederen, der skulle

implementere modellen på afdelingen, ikke havde deltaget i introduktionsmødet, men

havde fået en mundtlig overlevering om projektet af den konstituerede afdelingsleder.

Herudover havde den nye afdelingsleder ikke modtaget alt det vejledende materiale.

”Jeg har slet ikke set den med billederne til borgerne, de har heller ikke fået

den, det var da ærgerligt, for den er da god. Jeg har heller ikke fået den til

personalet, vi har kun fået den information til borgere og pårørende.”

(Afdelingsleder).

Det gav ikke afdelingslederen det fulde overblik over modellen kun at have set materialet

til borger og pårørende.

Afdelingslederen spurgte borgerne om deltagelse på baggrund af materialet til borgere og

pårørende samt videregav spørgeskemaet til støtte-kontaktpersonen. Støtte-

kontaktpersonen stod for forberedelsen af borgeren. For en af de deltagende borgere

skiftede den faste støtte-kontaktperson job umiddelbart efter udfyldelsen af spørgeskemaet.

Det betød, at det personale, der var til stede den dag borgeren skulle til sundhedstjek, ikke

havde deltaget i forberedelsen med borgeren. I hvilket omfang personalet, der var til stede

på dagen var sat ind modellen, er uklart.

Der var en række lokale og generelle forhold, der havde indflydelse på implementeringen.

For det første blev implementeringsprocessen forsinket. Dette skyldtes, at botilbuddet kort

efter, at implementeringsprocessen skulle i gang, blev informeret om, at botilbuddet skulle

re-godkendes, jf. lov om nyt Socialtilsyn. Det nye Socialtilsyn betyder, at en række tilbud

inden for servicelovens område skal re-godkendes samt der skal føres tilsyn ud fra en ny

model. Re-godkendelsen af botilbuddet betød, at personalets ressourcer blev prioriteret til

at løfte de dokumentationsopgaver, der lå i forbindelse hermed. Pilottesten af

sundhedstjekket blev derfor nedprioriteret i forhold til botilbuddets løsning af øvrige

opgaver. Det betød, at færre borgere end tiltænkt blev spurgt, om de ville deltage. En

yderligere faktor, der havde indflydelse på antallet af borgere, der kunne tilbydes

sundhedstjekket var, at de læger, der havde indvilliget i at deltage i projektet, kun havde få

borgere tilknyttet deres praksis hver især. Selvom 6 læger havde takket ja til at deltage, var

det fortsat et begrænset antal borgere, der kunne rettes henvendelse til.

Derudover deltog botilbuddet i to andre projekter, hvilket betød en anelse ’træthed’ over

for deltagelse i projekter blandt personale og afdelingsledere. Yderligere var der igangsat

en proces med implementering af nyt dokumentationsredskab fra forvaltningens side, der

også krævede tid og ressourcer.

Botilbud for personer med udviklingshæmning

For personer med udviklingshæmning var der deltagere fra 4 forskellige botilbud. Herefter

botilbud A, B, C og D. Botilbuddene undergik en omfattende omorganisering, der trådte i

kraft lige i begyndelsen af pilottesten af samarbejdsmodellen for sundhedstjek (1. marts

2014). Fra at have været organiseret i det samme centerfællesskab, med fælles centerchef

21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og daglige ledere på alle botilbuddene, overgik botilbud A, B og C til et nyt center med

fælles ledelse (en faglig og en administrativ leder), der ikke var placeret på botilbuddene.

Personalet på de botilbud A, B og C skulle fremadrettet være organiseret i selvstyrende

team uden daglig leder. Dvs. implementeringsprocessen af projektet kørte samtidig med

implementeringen af den nye organisering. I overgangen til selvstyrende team blev der for

botilbud A, B og C udpeget en midlertidig koordinator på hvert botilbud. Botilbud D

overgik til et andet center og bibeholdt den daglige leder.

Pilotprojektets kontaktperson var ved projektets begyndelse daglig leder på botilbud A og

overgik i projektperioden til først at være daglig leder på botilbud B (der stod over for en

fysisk flytning), og herefter til at være i ledelsen for botilbud A, B og C i den nye struktur.

Der var forskellig introduktion af pilotprojektet på de fire botilbud, alt efter hvor de var

placeret i organiseringen. Som udgangspunkt skulle kun botilbud A og B have deltaget i

pilotprojektet, men grundet logistikken omkring de deltagende læger blev også botilbud C

og D spurgt om deltagelse.

Pilotprojektets kontaktperson – lederen af botilbud A, B og C – præsenterede projektet for

de tre midlertidige koordinatorer på hvert af de tre botilbud. Præsentation foregik primært

mundtligt på i forvejen planlagte møder. Det vejledende materiale blev også udleveret på

møderne. Herefter foregik en del koordinering på mere uformel vis. Lederen deltog i

udpegning af, hvilke borgere der potentielt kunne deltage, samt afklaringer ift.

samtykkeerklæringer. Herudover havde lederen præsenteret projektet på personalemøder

på botilbud A, B og C. Denne præsentation skete dog inden materialet var færdigudviklet

og inden den nye organisering på botilbuddene trådte i kraft. Ved igangsættelsen af

pilotprojekt sundhedstjek, valgte lederen at orientere de involverede støtte-kontaktpersoner

i takt med den rullende implementering. Dette blev valgt, dels pga. den løbende

implementering, og dels pga. den omfattende omorganisering.

Botilbud D blev kontaktet lidt senere i pilottesten, idet der var behov for at kigge bredere

efter potentielle deltagere grundet de læger, der havde sagt ja. Lederen kontaktede den

daglige leder på Botilbud D og blev herefter sat i kontakt med den sygeplejerske, der var

tilknyttet Botilbud D. Lederen orienterede herefter sygeplejersken pr. telefon og sendte

efterfølgende materialet pr. post.

Botilbud A

Fra botilbud A deltog to borgere. Her havde projektets kontaktperson sin daglige gang ved

pilotprojektets begyndelse. Den midlertidige koordinator på botilbud A blev derfor

inddraget tidligt i projektet og var udpeget som tovholder for implementeringen af

projektet på botilbud A. Den midlertidige koordinator præsenterede det øvrige personale

for projektet på et personalemøde. Det var planlagt, at den midlertidige koordinator skulle

stå for både motivation og forberedelse af borgerne, samt følge borgeren til selve

lægeundersøgelsen. Dvs. være den gennemgående støtte-kontaktperson for borgeren i hele

forløbet. Grundet vagtplan og ferieafvikling var det imidlertid ikke muligt for

koordinatoren at ledsage borgerne på selve dagen for lægeundersøgelsen. Borgerne blev

derfor ledsaget af to andre støtte-kontaktpersoner, der kort blev sat mundtligt ind i

sundhedstjekket lige før, at borgeren skulle af sted. Støtte-kontaktpersonerne, der

ledsagede borgerne til lægebesøget, havde ikke set materialet.

22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Botilbud B

Fra botilbud B deltog fire borgere. Her var det ligeledes den midlertidige koordinator, der

var blevet præsenteret for projektet, der skulle stå for motivationen og forberedelsen af to

af de deltagende borgere. Herefter gik koordinatoren imidlertid på barsel og var derfor ikke

med til resten af forløbet. Efter at koordinatoren gik på barsel, blev projektet overdraget til

det team af støtte-kontaktpersoner, der var tilknyttet de to borgere. Samtidig blev en

konstitueret koordinator en form for uformel tovholder på pilotprojektet. Den konstituerede

koordinator fik en meget løs overdragelse, bl.a. via et kort møde med lederen efterfulgt af

telefonsamtaler. Den nye konstituerede koordinator fik til opgave at motivere to yderligere

borgere, der var udpeget i samarbejde med lederen. Efterfølgende sørgede teamet samlet

set for, at borgerne gennemførte hele forløbet for sundhedstjekket.

Det er lidt forskelligt for de fire borgere, hvor mange personaler der har været involveret,

men mellem 2-3 støtte-kontaktpersoner for hver borger, herunder en fast vikar. Dette har

været afhængigt af bl.a. vagtskemaer, sygdom mv. Opgaverne over for borgerne bliver

samlet set løst af Teamet på botilbud B og dermed er støtte-kontaktperson-funktionen af

mere formel end reel karakter, omend der er knyttet særlige opgaver til funktionen.

Hvordan informationen om sundhedstjekket er blevet udvekslet mellem de forskellige

personaler er ikke fuldstændig klart. Nogle er blevet mundtligt informeret og andre har set

materialet og læst det. Det var dog tydeligt, at teamet havde drøftet opgaven med

sundhedstjekket indbyrdes. Informationsudvekslingen er herudover også foregået ved, at

materialet har fulgt borgeren via borgerens ’postbakke’. Udover den nye organisering,

havde botilbuddet ved pilottestens begyndelse lige gennemgået en fysisk flytning og der

var dermed en række forhold, der ikke var faldet på plads, fx var der intet officielt

telefonnummer i en længere periode.

Botilbud C

Fra botilbud C deltog to borgere. Her blev den midlertidige koordinator også introduceret

til projektet af lederen. Den midlertidige koordinator overdrog opgaven til de to borgeres

støtte-kontaktperson, som satte sig ind i modellen. Støtte-kontaktperson havde tydeligt

forstået modellen og rolle-fordelingen. Støtte-kontaktpersonen skulle være gennemgående

person gennem hele borgernes forløb og det lykkedes et langt stykke af vejen. Grundet

egen sygdom kunne støtte-kontaktpersonen dog ikke følge den ene af borgerne til sit

sundhedstjek. Borgeren blev i stedet ledsaget af en anden støtte-kontaktperson på botilbud

C.

Botilbud D

Fra botilbud D deltog to borgere. Her blev den daglige leder kontaktet telefonisk af lederen

for botilbud A, B og C og spurgt om deltagelse. Herefter formidlede den daglige leder af

botilbud D kontakt mellem den sygeplejerske, der var tilknyttet botilbud D, og lederen af

botilbud A, B og C. Sygeplejersken fik orientering pr. telefon om projektet og modtog

herefter materialet pr. post. Sygeplejersken skulle stå for motivation af borgerne og en fast

støtte-kontaktperson skulle herefter deltage i resten af forløbet (forberedelsen samt

ledsagelse til blodprøve og sundhedstjek). Både sygeplejerske og støtte-kontaktperson

havde efter eget udsagn ikke sat sig tilstrækkeligt ind i modellen og ikke haft tid til at

orientere sig i materialet. De følte sig derfor ikke klædt ordentligt på til opgaven.

Derudover havde lægerne til de borgere, der var tiltænkt at skulle deltage i projektet, ikke

23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sagt ja til at deltage. Derfor blev det to andre borgere, der blev udvalgt efter en meget kort

drøftelse mellem leder og sygeplejerske og støtte-kontaktperson. Både sygeplejerske og

støtte-kontaktperson havde oplevet dette som en presset situation i forhold til at kunne tage

en grundig drøftelse af borgernes deltagelse.

Der var både lokale og generelle forhold, der påvirkede implementeringen på de fire

botilbud. Ud over den omorganisering, der involverede alle botilbuddene i mere eller

mindre grad, var der for botilbud B også gennemført en fysisk flytning i begyndelsen af

pilottesten. Dette betød, at personalet opfattede sundhedstjekket som en ekstra-opgave, da

der var en række almindelige dagligdagsprocedurer, der endnu ikke var faldet på plads.

Derudover havde barsel, almindelig sygefravær og vagtskifte også en betydning for

implementeringen og muligheden for at lade en gennemgående person følge borgeren

igennem hele forløbet.

Implementering af sundhedstjek hos lægerne

Lægerne var primært blevet introduceret til projektet skriftligt via e-mail og det vejledende

materiale. Enkelte læger havde opfølgende spørgsmål, som blev afklaret enten via e-mail

eller telefonisk med projektlederen i DH. Det drejede sig primært om misforståelser i

forhold til, hvem der skulle sørge for, at borgeren fik en tid til sundhedstjekket.

Samarbejdsmodellen var overordnet set blevet forstået af lægerne og de fleste elementer i

modellen blev fulgt, dog tilpasset den enkelte læges praksis.

24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. SAMARBEJDSMODEL FOR SUNDHEDSTJEK

5.1 Den opsøgende indsats

Den opsøgende indsats i form af et tilbud om et sundhedstjek skulle medvirke til, at

borgere med sindslidelse eller udviklingshæmning kom til lægen og fik undersøgt deres

helbred for at forebygge, at sygdomme ikke bliver opdaget i tide og sikre nem adgang til

lægen. Med modellen var der lagt op til, at lægen skulle invitere borgeren til et

sundhedstjek.

For cirka halvdelen af borgerne havde lægen tilsendt en tid til både blodprøvetagning og

sundhedstjekket. Kun en læge havde benyttet den fortrykte invitation. For de resterende

borgere bestilte borgerens støtte-kontaktperson tiden.

Erfaringerne fra projektet viste, at det med den opsøgende indsats var muligt at motivere

borgere, der sjældent kommer til lægen. Endvidere viste erfaringerne, at borgerne ikke blev

unødvendigt bekymrede for deres helbred ved at modtage et tilbud om et sundhedstjek.

Projektet viser, at potentialet for at motivere borgere, der er angste eller ikke bryder sig om

at gå til lægen, må gå hånd i hånd med det pædagogiske motivationsarbejde, og for nogle

kræver længere tid, end der var mulighed for i projektets afgrænsede periode. Det

vejledende materiale udviklet i projektet havde en tydelig positiv effekt i understøttelsen af

den pædagogiske indsats.

Lægerne mente generelt, at en opsøgende indsats kan være et vigtigt værktøj for de

borgere, der er angste for at komme til lægen.

Et forhold, der i pilotprojektet har haft en positiv betydning for effekten af den

motiverende indsats, er, at langt de fleste borgere, der deltog i projektet i forvejen, var

glade for at gå til lægen og gik til lægen regelmæssigt. Et forhold, der har haft negativ

betydning for effekten af den opsøgende indsats, er personalets nedprioritering af opgaven

på botilbuddet for personer med sindslidelse. Den manglende effekt af den opsøgende

indsats knytter sig derfor ikke som sådan til personer med sindslidelse. Dette understøttes

af projektet fra Tangkær, der viser, at det er muligt at motivere en stor del af målgruppen.

De borgere, der takkede nej til et sundhedstjek, var ud fra personalets udsagn dels pga.

personlige forhold, dels fordi deltagelse i efterfølgende interview i forbindelse med

projektet virkede uoverskuelig.

Yderligere viste projektet, at den opsøgende indsats kan være med til at sætte fokus på

borgernes somatiske sundhed og give støtte-kontaktpersonerne en bredere forståelse af

sundhed. Kan et tilbud om en opsøgende indsats muligvis afhjælpe forhandlinger mellem

læge, borger og botilbud i de tilfælde, hvor samarbejdet er mindre gnidningsfrit og dermed

sikre en bedre adgang til lægen

Det er ikke muligt på baggrund af projektet at vurdere effekten af den opsøgende indsats

generelt set, men erfaringerne viser, at en opsøgende indsats kan motivere borgere, der

sjældent kommer til lægen, til at få undersøgt deres helbred eller gå i dialog om deres

sundhed.

25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motivation af borgerne

Grundet målgruppernes forskellighed, og de forskellige udfordringer, der knytter sig til

motivationen af hhv. personer med sindslidelse og personer med udviklingshæmning, er

denne del af analysen opdelt for de to målgrupper. I den resterende del af analysen er

borgernes perspektiver samlet under et, medmindre særlige forhold gør sig gældende, men

så er det tydeligt fremhævet.

Personer med sindslidelse

For de to personer med en sindslidelse, der takkede ja til at deltage, oplevedes det positivt

at få et tilbud om sundhedstjek. En borger fortæller fx, at det var rart at få et tilbud om at

blive undersøgt, da borgeren har svært ved selv at vurdere, hvornår borgeren burde tage til

lægen:

”Jeg synes, det er så svært selv at vurdere, hvornår man lige skal komme forbi

lægen. Et sundhedstjek en gang om året ville jeg synes var godt, for det er

godt at vide, om man er sund og rask, det er vigtigt for mig at have det godt i

hverdagen.”

(Borger).

Erfaringerne fra denne borger viser, at den opsøgende indsats her har haft den tilsigtede

virkning – at borgeren – der har vanskeligt ved at vurdere sit behov for læge – kommer til

lægen. Et forhold, der fremmer den opsøgende indsats, er derfor borgerens egen opfattelse

af behovet for at få undersøgt sit helbred.

Den anden borger fortæller, at sundhedstjekket er godt, fordi borgeren ikke så tit kommer

til lægen, selvom borgeren beskriver problemer med hyppige lunge- og urinvejsinfektioner.

Sundhedstjekket er en anledning til at blive set af lægen.

Borgerne giver udtryk for ikke at være i kontakt med sin læge særlig tit:

”Jeg

er ikke pivet, så jeg er ikke så bekymret over mit helbred i hverdagen, så

jeg kontakter dem ikke så meget

[---]

jeg vil gerne have tjekket min hørelse.

Jeg går ikke så tit til lægen og hun er ikke så god til at komme her.

[---]

Det er

besværligt at komme op til lægen, fordi jeg skal vente en time på kørslen.

[---]

Det er bare lidt svært med kørestolen.”

(Borger).

Borgeren giver endvidere udtryk for en oplevelse af at føle sig afvist i sin normale kontakt

med lægen, men oplever at blive bedre imødekommet med sundhedstjekket. Disse

erfaringer viser, at det opsøgende element ved sundhedstjekket i dette tilfælde har haft den

tilsigtede virkning; at få borgeren, der er udfordret i kontakten med lægen, til at opleve en

lettere adgang til lægen.

Der er ingen af de borgere med sindslidelse, der takkede nej til sundhedstjekket, der har

ønsket at deltage i et interview. Personalet fortæller, at deltagelse i pilottesten for mange af

borgerne havde virket for uoverskuelig, da der var mange aftaler de skulle forholde sig til,

fx både forberedelse, interview mv. Det er imidlertid uklart, hvorvidt det er

26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhedstjekket i sig selv, der fremstod for uoverskueligt, eller hvorvidt det skyldes, at det

var et pilotprojekt, hvor borgerne derfor også skulle deltage i et interview. Personalet

angiver endvidere, at enkelte af de adspurgte borgere havde personlige forhold, der gjorde,

at de ikke kunne overskue at deltage. Herudover blev enkelte borgere indlagt under

projektperioden.

En faktor, der hæmmede den opsøgende indsats virkning, var borgerens øvrige

problemstillinger. Erfaringerne fra Tangkær viser dog at dette kan modvirkes af en

systematisk, helhedsorienteret, pædagogisk indsats, der støtter op om den opsøgende

indsats. Derudover er det vigtigt med kort og nem adgang til lægen for at bibeholde

motivationen.

Erfaringerne fra dette pilotprojekt viser, at en væsentlig faktor, der modvirkede den

opsøgende indsats virkning over for personer med sindslidelse i dette projekt, var

personalets nedprioritering af opgaven. Det har derfor ikke som sådan noget med

målgruppen at gøre. På Tangkær, hvor en høj andel af borgerne deltager i et årligt

sundhedstjek, understreger lederen, at det, der har været vigtigt for implementeringen af

sundhedstjekket, var et stort ledelsesfokus på opgaven. Det vedvarende ledelsesfokus, en

tovholder, tilpasning af tiden til borgerens behov, grundig forberedelse af borgeren, og at

der efterfølgende blev fulgt op med sundhedspædagogiske tiltag med udgangspunkt i

borgerens eget ønske, påpeges som altafgørende faktorer for implementeringen. For de

borgere, der ikke ville deltage i første omgang, var det særligt de andre deltagende borgeres

oplevelser og resultater, der motiverede dem til at deltage i det efterfølgende år.

Personer med udviklingshæmning

For hovedparten af de 10 deltagende personer med udviklingshæmning var det en positiv

oplevelse at få tilbud om et sundhedstjek. Flere giver udtryk for, at de oplever det som godt

og trygt at få tilbud om et sundhedstjek, og ønsker at modtage tilbuddet igen:

”Jeg kan godt lide at komme til lægen og det er trygt at blive undersøgt og få

at vide, at alting er i orden, og de er gode til at hjælpe mig, hvis der er noget,

der ikke er godt.”

(Borger).

”Det vil jeg gerne prøve igen, også det her [peger på billedmaterialet, der

viser en af undersøgelserne fra sundhedstjekket].”

(Borger).

En anden borger udtrykte det således:

”Jeg

synes, det var godt, det er meget rart at komme op til lægen og blive

tjekket hele vejen rundt.”

(Borger).

Langt de fleste borgere med udviklingshæmning, der deltog, var ikke bange for at gå til

lægen i forvejen, og det bliver af personalet ofte kædet sammen med, at borgeren sagde ja

til at deltage. Et forhold, der har indflydelse på den opsøgende indsats virkning, er derfor,

om borgeren generelt er tryg ved at skulle til lægen eller ej. Selvom borgeren har lyst til at

komme til lægen, betyder det ikke nødvendigvis, at de altid kommer det, eller får den fulde

27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effekt af lægebesøget, da borgerne ofte er afhængige af, at andre opdager deres behov for

at komme til lægen (15).

Af de deltagende borgere var der en enkelt borger, der generelt ikke var tryg ved at komme

til lægen, og borgeren havde derfor ikke været hos lægen igennem en årrække. Borgerens

støtte-kontaktperson var derfor i gang med et længere motivationsforløb for at gøre

borgeren tryg ved lægesituationen, da projektet skulle præsenteres for borgeren. Støtte-

kontaktpersonen var derfor i tvivl om, hvorvidt deltagelse i projektet ville give bagslag i

forhold til den igangsatte indsats. Det blev besluttet, at borgeren skulle spørges alligevel.

Der var stor opmærksomhed på borgerens velbefindende i forbindelse med deltagelse i

projektet fra støtte-kontaktpersonens side.

Vedkommende borger sagde primært ja til at deltage i projektet pga. en tæt relation til en

anden borger der deltog og ofte motiverede hinanden til forskellige ting. Det var ikke

muligt at gennemføre interview med borgeren og forløbet for borgeren er derfor belyst fra

støtte-kontaktpersonens og lægens perspektiv. Støtte-kontaktpersonen var i tvivl om,

hvorvidt borgerens nervøsitet skyldes, at der var tale om en opsøgende indsats eller om det

skyldes, at det var et pilotprojekt med en stram tidsramme, hvor det ikke var muligt at

afvente, at borgeren blev tryg ved at tanken om at skulle til lægen og få lavet et

sundhedstjek.

Erfaringerne her viser, at tidshorisonten for implementeringen, samt mulighederne for at

supplere med en pædagogisk indsats, kan påvirke, om den opsøgende indsats får den

tilsigtede motiverende virkning eller ligefrem får den modsatte virkning. I planlægningen

og gennemførelsen af sundhedstjekkene er det derfor vigtigt, at det er muligt at gennemføre

det i en hastighed, som borgeren er tryg ved, samt at give tid til den pædagogiske

opstøttende indsats.

Behov for en understøttende pædagogisk indsats i motivationen

Personalet oplever endvidere, at det ikke er det opsøgende element alene, der har lettet

motivationsarbejdet, men at det er kombinationen med billedmaterialet, der har givet dem

et redskab til at forberede borgeren på, hvad der helt nøjagtigt skal ske hos lægen:

”Det

er svært at motivere de borgere, der ikke selv har forståelse for, hvad det

skal gøre godt for at komme til lægen. Der hjælper billedmaterialet meget på

forståelsen.”

(Støtte-kontaktperson).

Personalet på et af botilbuddene havde endda oplevet, at materialet i sig selv havde en

motiverende virkning på en af de øvrige borgere, der ellers ikke havde fået tilbuddet om at

deltage i projektet. Denne borger er sædvanligvis meget afvisende over for at skulle til

lægen, selvom borgeren har åbenlyse sundhedsmæssige problemer. Da borgeren så

materialet, der blev introduceret til en af de deltagende borgere, udviste borgeren stor

interesse. Personalet greb borgerens interesse og benyttede muligheden for at tale med

borgeren om sundhed og lægebesøg. Dette resulterede i, at borgeren selv bad om at komme

til lægen. Borgeren fravalgte dog alligevel at møde op hos lægen på det aftalte tidspunkt,

men personalet angiver, at blot det at kunne tale om sundhed med borgeren var et meget

stort fremskridt.

28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der var dog også personale, der mente, at billederne for nogle kunne virke afskrækkende,

når det blev meget eksplicit, hvilke undersøgelser, der skulle foretages:

”For

de borgere, der ikke kan lide at komme til lægen, virker billedmaterialet

nok ikke så godt, men for dem, der gerne vil, er det en rigtig god støtte.”

(Støtte-kontaktperson).

Dog havde personalet ikke afprøvet billedmaterialet med de deltagende borgere og det er

derfor vanskeligt at vurdere, om billedmaterialet afskrækkede de deltagende borgere.

Endvidere påpeger personalet, at der for nogle personer med udviklingshæmning vil være

behov for at blive bedre bekendt med modellen, for at den kan få sin fulde effekt og

motivere borgerne til at deltage:

”Det kan også hjælpe, hvis de kommer til lægen mange gange og oplever, at

vedkommende

[lægen]

ikke gør dem noget. Det har jo været lettere her, når

det bare handler om et sundhedstjek, og ikke fordi de egentlig har det dårligt.

Jeg tror særligt, det hjælper, hvis det så er en tilbagevendende ting, så bliver

de efterhånden vant til, hvad der skal ske, og at det ikke er ubehageligt. Så får

lægen måske også lov at undersøge dem lidt mere, end hvad der ellers er

muligt.”

(Støtte-kontaktperson).

Et betydeligt forhold for, om en opsøgende indsats kan virke over for både personer, der

godt kan lide at komme til lægen, og personer der er bange, er dermed, om der samtidig er

pædagogiske redskaber til at støtte op om at forklare borgeren, hvad sundhedstjekket

indebærer. Der vil for flere være behov for en længerevarende tryghedsskabende indsats.

Lægernes oplevelse af den opsøgende indsats

Lægernes erfaringer med modellen tyder på, at det med den opsøgende indsats er lykkedes

at få motiveret borgere, der ikke så ofte kommer til lægen, til at møde op til et

sundhedstjek. En læge fortæller fx, at en af borgerne, der har modtaget et sundhedstjek

igennem pilotprojektet, normalt er en sjælden patient i lægepraksissen. Flere af lægerne ser

modellen for sundhedstjek som et godt redskab til at motivere flere borgere til at komme til

lægen.

En anden af lægerne oplever, at den opsøgende

motivationsarbejdet på bostederne, fungerer godt:

indsats,

kombineret

med

”Jeg tror på, det er et godt tiltag, og jeg synes, det er en god måde at få

kontakt med borgerne på, for hvor er det lige, man fanger den del af borgerne,

der har mest brug for kontakten

[med lægen].

Jeg syntes også, det er

spændende, at man her får trekanten til at fungere, mellem borger, læge og

personale.”

(Læge).

29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En læge påpeger, at et forhold, der kan fremme, at den opsøgende indsats virker, er at

lægen afsætter tiden til sundhedstjekket, inden borgeren inviteres. Dette har lægen haft

gode erfaringer med i sin konsultation:

”Det

er altså rigtig vigtigt med de opsøgende tiltag.

[---]

Jeg tror, at den her

model vil få flere til at komme her, fordi så er tiden sat af til det og er aftalt på

forhånd.”

(Lægen).

Lægen påpeger dog samtidig, at der er forhold hos både borgere og i omgivelserne, der

hæmmer den motiverende virkning af den opsøgende indsats. Lægen oplevede fx, at en

borger, der ellers ikke plejer at være glad for at komme til lægen, havde takket ja til

invitationen til sundhedstjekket, men på selve dagen for sundhedstjekket opstod der

imidlertid udfordringer med transporten, hvilket medførte, at det blev for uoverskueligt for

borgeren at møde op til sundhedstjekket. Lægen påpeger derfor, at der kan være behov for

at tilpasse modellen, evt. ved at udføre hele eller dele af sundhedstjekket i borgerens eget

hjem.

Denne oplevelse understøttes af flere af lægerne. En læge påpeger, at det med en

opsøgende indsats, hvor borgeren inviteres til et sundhedstjek, ikke vil være tilstrækkeligt

til at få de borgere, der er angste for læger, til at deltage. Der kan være behov for en

opsøgende og udadgående funktion til denne patientgruppe:

”Måske

har de, der har deltaget i projektet, ikke været de, der er mest bange.

Der kan være nogen, der har behov for, at vi kommer hjem til dem i stedet.”

(Læge).

Der er dog også læger, der oplever, at borgerne i pilotprojektet ofte kommer til lægen. Det

skyldes, at personalet på botilbuddene har stort fokus på borgernes sundhed, og at

personalet har et rigtig godt samarbejde med lægepraksissen. Selvom lægerne ofte ser disse

borgere i deres praksis, var de positive over for, at tilbud om et målrettet sundhedstjek kan

være vigtigt, for at opdage sundhedsmæssige problemstillinger hos personer med

udviklingshæmning eller sindslidelse.

”Jeg

vil sige sundhedstjek ja, men indholdet… spørgsmålstegn.”

(Læge).

”Ja,

det synes jeg da er fint

[med systematikken] (…)

at man kan blive

opmærksom

[…]

Så er det rart med en tjekliste, nå ja, så tjekker vi de her ting,

fordi det ses særligt hyppigt i de her befolkningsgrupper.”

(Læge).

Generelt ser lægerne sundhedstjekket som et godt værktøj, men nogle havde

ændringsforslag til modellen og indholdet af tjeklisten.

Gav en opsøgende indsats unødig nervøsitet for helbredet

En vigtig del af evalueringen var at sætte fokus på, om borgerne blev unødigt bekymrede

for deres helbred ved at blive tilbudt et sundhedstjek. Nogle borgere angav, at de havde

været enten nervøse eller spændte på, hvad selve resultatet af sundhedstjekket var, men alle

30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

angav de, at nervøsiteten var håndterbar, og at de efter at have fået resultaterne af

sundhedstjekket var blevet mere trygge:

”Ikke bange, mere nervøs, ikke slemt, bare lidt.”

(Borger).

Hjælp fra kontaktperson:

”Du var lidt nervøs, inden du kom ind til lægen,

ikke?”

”Jo”,

(Borger).

Kontaktperson:

”Men bagefter blev du glad, fordi lægen sagde, du var sund.”

”Ja, jeg er meget sund og frisk og næsten aldrig syg, det er dejligt.”

(Borger).

En støtte-kontaktperson til en anden borger fortæller i samarbejde med borgeren, at

borgeren blev lidt bekymret over, hvad resultaterne ville vise, men at det efterfølgende var

dejligt at få bekræftet, at alting var fint:

”…

så er man mere tryg bagefter.”

(Borger).

Denne oplevelse af, at borgerne kan være nervøse for resultatet understøttes af lægernes

erfaringer:

”Der

var en, der var nervøs for resultaterne af sundhedstjekket, men jeg tror

vedkommende klarede det og ville meget gerne komme igen.”

(Læge).

For flere af de borgere, der var bekymrede, var det hovedsageligt nervøsitet over at skulle

have taget blodprøve eller have vacciner. Dette tyder på, at forventningen om smertefulde

undersøgelser kan være en faktor, der kan afholde borgere fra at sige ja. Dette kan dog

imødekommes ved at gøre det tydeligt for borgeren, at borgeren kan fravælge de

undersøgelser, borgeren ikke ønsker at deltage i. Dette blev gjort i flere tilfælde.

Erfaringerne fra projektet viser, at deltagerne ikke blev uforholdsmæssigt nervøse for deres

helbred ved at få et tilbud om sundhedstjek, og at det efterfølgende var beroligende at få

vished om egen helbredstilstand. Det har ikke været muligt at afdække, hvorvidt de

borgere, der takkede nej til et sundhedstjek, blev (unødigt) bekymret for deres helbred.

Fokus på somatisk sundhed

En opsøgende, systematisk indsats kan understøtte, at personalet får fokus på borgernes

somatiske sundhed. Personalet giver udtryk for, at den opsøgende indsats har skærpet deres

egen opmærksomhed på borgernes helbred – også for de borgere, der ikke har deltaget i

pilotprojektet:

”Det

har nok hjulpet os til at huske mere på borgernes somatiske sundhed

også. For det kan godt være, at det falder lidt i baggrunden i en hektisk

hverdag, hvor det måske er nogle andre ting, der fylder mere. Der har vi

oplevet her, at fordi vi vidste, at borgeren snart skulle til det her tjek hos

31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lægen, så har det været mere i vores bevidsthed, og det gælder for alle vores

beboere, ikke kun de, der har været med her.”

(Afdelingsleder).

Andre støtte-kontaktpersoner fortæller at det udover at have sat fokus på borgernes

somatiske sundhed, også har medvirket til at give en bedre forståelse af begrebet sundhed

og dermed øget deres viden på området:

”Det har givet os et meget bredere syn på, hvad sundhed er, og meget mere et

fælles syn på, hvad et sundhedstjek er, og en seriøsitet og grundighed omkring

borgernes helbred. Hvor det tidligere nok var meget løst og individuelt, hvad

sundhed er, og hvad vi skal have tjek på som personale.”

(Støtte-

kontaktperson).

Flere af støtte-kontaktpersonerne nævner dog også, at der i forvejen er stor fokus på

borgernes somatiske sundhed. Dette skyldes, at Københavns Kommune har iværksat flere

initiativer på sundhedsområdet, herunder dokumentation i form af baggrundsbeskrivelser af

borgernes sundhed. En støtte-kontaktperson oplever, at sundhedsinitiativer er

velimplementerede på botilbuddet og giver et særligt fokus på somatisk sundhed, som

støtte-kontaktpersonen ikke har oplevet fra tidligere steder:

”Jeg

tror ikke, at man kunne nedbringe lægebesøgene med det her

[sundhedstjekket],

for vi har meget fokus på sundhed og vi reagerer på deres

helbredssymptomer, fordi vi er opmærksomme på, at de

[borgerne]

ikke selv

kan komme og sige til, at de har det skidt. Jeg tror, det kunne være super

relevant for borgere, der bor alene, eller på botilbud med mindre støtte i

hverdagen og mindre fokus på sundhed.”

(Støtte-kontaktperson).

Det har dermed indflydelse på pilotprojektets resultater, at der i kommunen i forvejen er

stort fokus på sundhed og der er iværksat flere tiltag omkring sundhed. Det er dog ikke alle

botilbuddene i pilotprojektet, hvor dokumentationsredskaberne fra forvaltningen opleves

som lige relevante eller lige anvendelige. I forbindelse med ”Barrierer for lige adgang til

det primære sundhedsvæsen” påpegede personalet på det ene botilbud, at det var vanskeligt

at følge og dokumentere borgerens helbred. Det kunne ligefrem påvirke relationen mellem

borger og støtte-kontaktperson i en negativ retning, fordi nogle spørgsmål var

grænseoverskridende. Dette tyder på, at det er vigtigt for implementeringen og virkningen

af en opsøgende indsats, at den giver mening for både borgere og personale.

En ret til sundhedstjek kan sikre adgang til lægen

Flere af de deltagende botilbud arbejder allerede med at tilbyde borgerne et årligt

sundhedstjek hos deres læge. Personalet på hovedparten af botilbuddene oplever dog, at det

kan være vanskeligt at få et samarbejde med lægerne herom:

”Nogle læger virker direkte afvisende for ideen

[om at give borgerne et

sundhedstjek].

Så en model for et sundhedstjek, hvor lægerne skal tilbyde

borgerne et tjek, og hvor de har en konkret model at følge, er en god ide.”

(Støtte-kontaktperson).

32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Personalet på disse botilbud har derfor en oplevelse af, at den opsøgende indsats i modellen

betyder en lettelse i deres daglige arbejde, fordi de anvender mindre tid på at komme i

kontakt med og overbevise lægerne om beboernes behov for en konsultation:

”Jeg

synes, det er en meget positiv ting ved modellen, at det er lægen, der

kontakter os. I stedet for, at vi skal blive ved at kime lægerne ned for at prøve

at få en tid til borgerne.”

(Støtte-kontaktperson).

En støtte-kontaktperson giver endvidere udtryk for, at lægerne kan have en tendens til at

nedprioritere borgerne og oplever, at tider hos lægen kan blive rykket for borgerne i

botilbuddet. Derfor vil en standardprocedure med en tilbagevendende indsats være en

fordel.

Også borgerne oplever, at der kan være udfordringer ved at få adgang til lægen. En borger

giver udtryk for, at hun er bekymret for sit helbred og gerne vil have sit helbred tjekket

snart, men at det er en udfordring at komme frem til lægen:

”Jeg

synes, lægen skal komme her, jeg har mange ting, der ikke er så godt med

helbredet, som jeg gerne vil have lægen til at se på, men det er svært for mig

at komme hen til lægen, når jeg sidder i kørestol. Jeg skal vente længe på

kørsel eller tage en taxa. Jeg har dog behov for at komme til lægen.”

(Borger).

Borgeren oplever så store udfordringer med adgangen, at hun foretrækker en opsøgende

indsats i form af et hjemmebesøg. Nogle af udfordringerne hænger sammen med borgerens

funktionsnedsættelse, både fysisk og psykisk.

Personalets erfaringer tyder endvidere på, at et sundhedstjek kan sikre en mere lige adgang

for borgerne, som ellers er afhængige af personalets subjektive vurderinger:

”Jeg

synes, det er en rigtig god ide, at borgerne tilbydes et sundhedstjek

systematisk

(…),

fordi det kan være en udfordring at følge borgernes sundhed

og vide, hvornår de har behov for at komme til lægen. Sundhedstjekket hjælper

meget, fordi borgernes helbred bliver vurderet regelmæssigt af en læge, der

kan opfange de ting, vi måske ikke kan se i det daglige.”

(Støtte-

kontaktperson).

Dermed kan en opsøgende indsats modvirke, at vigtige tegn – synlige som usynlige –

overses.

33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2 Forberedelse til sundhedstjekket

Forberedelsen af borgeren handlede både om at gennemgå de fysiske undersøgelser, der

skulle foretages hos lægen, samt besvare en række spørgsmål om borgerens generelle

helbred. Svarene skulle sammen med medicinlisten sendes til lægen inden selve

sundhedstjekket. Derudover skulle der tages en blodprøve inden selve sundhedstjekket.

Spørgeskemaet skulle sikre informationsudveksling mellem borger og læge ved at give et

bredt billede af borgerens helbredstilstand. Blodprøven tages inden sundhedstjekket, for at

resultaterne foreligger til selve konsultationen, så borgeren kan få en samlet tilbagemelding

ved konsultationen. Desuden kan blodprøvetagning for mange i målgruppen være

forbundet med stor angst og betyde udeblivelse fra selve sundhedstjekket, hvis blodprøven

skal tages der.

Formålet med forberedelsen var, at borgeren uden for konsultationen og i hjemlige

omgivelser blev informeret om indholdet af sundhedstjekket og svarede på spørgsmål om

sit helbred. Ved at gøre det hjemme kunne borgeren føle sig mere tryg – frem for i en

potentielt anspændt og tidspresset situation hos lægen. Dermed forebygges, at vigtige

informationer glemmes, eller at undersøgelser ikke kunne gennemføres. Forberedelsen blev

understøttet af billedmateriale, der benyttede visuel og ikke blot verbal kommunikation, for

at give flere redskaber til støtte-kontaktpersonerne i deres forberedelse med borgeren.

Lægens forberedelse omhandlede, at lægen havde dannet sig et generelt indtryk af

borgerens helbred på baggrund ad spørgeskemaet, medicinlisten og blodprøveresultater

forud for konsultationstiden. Herved kunne konsultationstiden udnyttes til at fokusere på

de informationer om borgerens helbred, der gav lægen grund til bekymring, udover de

fysiske undersøgelser.

Virkningen af forberedelsen af borgeren på de fysiske undersøgelser havde effekt for

nogle, men ikke for alle. En række borgere udtalte, at det var rart at vide, hvad der skulle

ske hos lægen, og at det gav ro omkring lægebesøget. Et forhold for, om forberedelsen på

de fysiske undersøgelse havde virkning, var borgerens evne til at omsætte billedmaterialet

og forberedelsen til det, der rent faktisk skulle ske hos lægen. Lægernes erfaringer viste, at

borgerne i flere tilfælde virkede forberedt på, hvad der skulle ske. Borgerne kunne huske

de spørgsmål, de havde besvaret i spørgeskemaet, og nogle borgere kunne deltage i flere

undersøgelser end ellers.

Erfaringerne fra projektet viser en tydelig positiv effekt af spørgeskemaet. Alle de 12

deltagende borgere i projektet fik udfyldt spørgeskemaet. I et tilfælde bortkom skemaet, så

lægen aldrig modtog det. For de resterende 11 borgere modtog borgerens læge

spørgeskemaet. Spørgeskemaet gav et godt billede af borgerens generelle helbred og

fungerede som informationsudveksling mellem borgeren og læge og gav dermed lægen et

grundlag for en grundig og mere effektiv udredning af borgerens helbred. Spørgeskemaet

blev fundet relevant af alle parter, dog med forslag til justeringer af enkelte begreber, der

virkede for abstrakte. Støtte-kontaktpersonerne oplevede spørgeskemaet som et godt

dialogredskab til at snakke med borgerne om deres sundhed. Alle borgere kunne deltage

helt eller delvist i besvarelserne af spørgsmålene. Spørgeskemaet virkede endvidere som

informationsudveksling mellem personale og kompenserede derfor til dels for manglende

kontinuitet hos personalet i forhold til den enkelte borgers forløb. Yderligere oplevede

34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personalet, at den opsøgende indsats i kombination med spørgeskemaet satte fokus på

borgerens somatiske sundhed – også de andre borgeres somatiske sundhed – og gav øget

viden om bredden af somatisk sundhed.

Erfaringerne fra pilotprojektet viste, at det stort set ikke lykkedes med lægernes

forberedelse. Ud af de 12 personer, der gennemførte forberedelsen, modtog lægen kun

spørgeskemaet for 2 borgere en uge før sundhedstjekket. For langt de fleste modtog

lægerne derfor spørgeskemaet på selve dagen for sundhedstjekket, hvilket betød, at lægen

ikke kunne forberede sig på denne del. Af de få læger, der modtog spørgeskemaet en uge

forinden, fravalgte hovedparten at forberede sig inden sundhedstjekket grundet tid og

ressourcer. For 4 borgere modtog lægen borgerens medicinliste en uge før sundhedstjekket.

For de 5 borgere modtog lægerne ikke medicinlisten, og for de resterende vides ikke, om

lægen modtog medicinlisten. For to af de borgere, der ikke havde sendt medicinliste til

lægen på forhånd, gjaldt dog, at de ikke havde en medicinliste, da de ikke tog medicin

jævnligt. Det er på baggrund af resultaterne ikke muligt at vurdere effekten af lægens

forberedelse, og om hvorvidt det havde en positiv effekt på udnyttelsen af

konsultationstiden og en grundig vurdering af borgerens helbred.

Lidt over halvdelen af borgerne fik foretaget en blodprøve, hvilket må betragtes som en

god succesrate, taget i betragtning, at en del i målgruppen ikke bryder sig om at få taget

blodprøve. Ud fra de interviewedes udsagn vil det være væsentligt, at det er tydeligt over

for borgerne, at de kan fravælge blodprøven, hvis dem, der er angste, skal kunne motiveres

til at deltage i de resterende dele af sundhedstjekket.

Introduktion af undersøgelserne i sundhedstjekket gav delvist tryghed

Grundet den forskellige implementering fik ikke alle støtte-kontaktpersoner alt

vejledningsmaterialet. Derfor er ikke alle borgerne i projektet blevet forberedt ved brug af

pjecen med billeder. Langt de fleste borgere havde dog gennemgået pjecen med billederne

sammen med støtte-kontaktpersonen som forberedelse på hvilke undersøgelser, der skulle

tages i forbindelse med sundhedstjekket.

Overordnet set havde de borgere, der var blevet forberedt via billedmaterialet, en positiv

oplevelse af at vide, hvad der skulle ske hos lægen på forhånd:

”Det

var en god idé at vide på forhånd, hvad der skulle ske hos lægen.”

(Borger).

Flere gav udtryk for, at det var rart, at de havde set billeder af, hvad der skulle ske, når de

blev direkte adspurgt om det i interviewet. Dette blev bekræftet af borgernes støtte-

kontaktpersoner, som beskrevet i afsnittet om motivation af borgeren. I nogle tilfælde

oplevede personalet, at forberedelsen havde gjort en stor forskel for borgerne. Her blev

billedmaterialet fremhævet som en vigtig faktor:

”Ja,

jeg tror helt bestemt, at forberedelsen har gjort en forskel for vores

borgere, især fordi der var billeder i materialet, så borgeren var også

forberedt på, hvordan undersøgelsesredskaberne så ud”.

(Støtte-

kontaktperson).

35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En støtte-kontaktperson udtrykker således:

”Da

jeg hørte om det, tænkte jeg, at det bliver svært at motivere særligt den

ene af de to borgere, men det viste sig at gå overraskende godt, måske særligt

fordi de vidste, hvad det var, der skulle ske, fordi de kan se billederne.”

(Støtte-kontaktperson).

Støtte-kontaktpersonen understreger yderligere vigtigheden af, at borgeren ved, hvad der

skal ske, selvom det kan gøre borgeren nervøs:

”Med [den ene borger]

var det svært, fordi fra

[borgeren]

så materialet, vidste

hun, at hun skulle stikkes, og gik og talte meget om det i tiden op til, at

blodprøven blev taget, men det var ikke noget overvældende, og det er

vigtigere, at hun vidste, hvad der skulle ske, end at hun var lidt nervøs for

nålen”.

(Støtte-kontaktperson).

Flere af borgerne gav udtryk for, at de var trygge ved at være hos lægen, og kunne på

baggrund af billedmaterialet under interviewet berette, hvilke undersøgelser de havde

deltaget i hos lægen. Borgerne anvendte fx billedmaterialet til at kommunikere, hvilke

undersøgelser de godt kunne lide, og hvilke de ikke var glade for (typisk blodprøven og

vaccine). Dermed kunne borgerne også klart tilkendegive, hvilke undersøgelser de ønskede

at deltage i. Denne erfaring viser, at den forberedende del med billedmaterialet virker til at

give borgere, der har vanskeligt ved verbal kommunikation, en mere nuanceret

udtryksform for, hvad vedkommende kan og ikke kan lide ved at komme hos lægen.

For andre borgere fremstod virkningen af den forberedende del dog mere uklar og

personalet oplevede, at forberedelsen ikke havde gjort den store forskel:

”Jeg

tror dog ikke, at

[borgeren]

kunne koble det

[borgeren]

havde set i

materialet, til det der skete hos lægen”.

(Støtte-kontaktperson).

Andre af støtte-kontaktpersonerne gav også udtryk for, at de var i tvivl om, hvorvidt

borgerne kunne omsætte forberedelsen til det, der skulle ske hos lægen. I disse tilfælde

talte støtte-kontaktpersonerne dog mere generelt om borgere med udviklingshæmning, end

om de deltagende borgere, og ikke alle havde selv afprøvet billedmaterialet. En pointe var

her, at billederne var af personer, som var ukendte for borgerne, og ikke billeder af

borgerens egen læge.

Et forhold, der påvirker om forberedelsen virker i tiltænkte omfang, er derfor om borgeren

kan overføre billederne til det, der skal ske hos lægen, og om borgeren har behov for

billeder af velkendte personer såsom sin egen læge.

For to af de borgere, der ikke havde set billedmaterialet eller fået en ordentlig forklaring

på, hvad der skulle foregå hos lægen, havde det en negativ effekt på borgernes oplevelse.

Idet støtte-kontaktpersonen ikke var blevet ordentlig introduceret til modellen, og ikke

havde haft tid til at orientere sig grundigt i materialet, var støtte-kontaktpersonen i tvivl

36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om, hvad der skulle ske, og havde derfor forberedt borgeren på noget andet, end det der

rent faktisk skulle ske:

”Vi

var ikke helt klar over,, hvad modellen gik ud på, og hos lægen fik vi at

vide, at det mest var en samtale, så det fortalte vi borgerne. Så de blev

bekymrede, da de fandt ud af, at de også skulle undersøges.”

(Støtte-

kontaktperson).

For den ene af borgerne, der i forvejen var nervøs for at skulle til lægen, blev det derfor alt

for uoverskueligt, og borgeren måtte afbryde konsultationen. Den anden borger kunne

gennemføre, da det blev klart for borgeren, hvilke undersøgelser der skulle foretages, og at

disse undersøgelser ikke omfattede en undersøgelse, borgeren ikke havde lyst til. Denne

borger er generelt glad for at komme til lægen og ville gerne deltage i et sundhedstjek en

anden gang. Det er vanskeligt at gisne om, hvorvidt en forberedelse, som den tiltænkt i

modellen, ville have medvirket til, at borgeren, der var angst og ikke kunne gennemføre,

ville have kunnet gennemføre de fysiske undersøgelser helt eller delvist.

For de to andre borgere, der heller ikke havde set billedmaterialet som forberedelse, men

var blevet forberedt via informationspjecen til borgere og pårørende, samt havde modtaget

forberedelsesskemaet, havde det ikke den store indflydelse på, at de kunne og ville

gennemføre sundhedstjekket.

Erfaringerne viser derfor, at det for stort set alle borgerne, og særligt for dem, der i

forvejen er nervøse for at gå til lægen, eller ikke vil deltage i visse undersøgelser, er vigtigt

med forberedelse for at skabe tryghed omkring sundhedstjekket. For at forberedelsen kan

få den ønskede virkning, er det vigtigt, at forberedelsen matcher det, der efterfølgende skal

ske hos lægen. Derudover er det vigtigt, at personalet kender borgeren godt nok til at kunne

tilpasse anvendelsen af forberedelsesmaterialet, eksempelvis, om borgeren skal bruge lang

tid til at blive forberedt, eller om borgeren skal forberedes kort tid forinden, for at kunne

huske forberedelsen.

Lægernes oplevelse af borgernes forberedelse

Lægernes oplevelse af, om borgerne var forberedt på, hvad der skulle ske, varierede. I

omkring halvdelen af forløbene angiver lægerne, at de har oplevet, at borgerne var

velforberedte på, hvad der skulle ske i konsultationen. Også lægerne nævner

billedmaterialet, som en vigtig årsag til, at borgerne virkede bedre forberedt end ellers:

”De

havde kigget på den

[pjecen med billeder]

og set, hvad der skulle ske, og

afdramatiseret det så godt som muligt.”

(Læge).

”Det

er en fordel, at de ved, hvad der skal ske, særligt fordi de også havde set

billeder, tror jeg.”

(Læge).

To læger pointerer, at billedmaterialet kan understøtte, at borgerne bliver mere trygge i

situationen, men at billedmaterialet ikke løser alle udfordringer i forbindelse med at kunne

undersøge borgerne.

37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

To læger havde endvidere benyttet billedmaterialet under selve konsultationen, for at

kunne gå i dialog med borgerne om, hvad der skulle ske.

En læge, hvor borgeren ikke havde set billedmaterialet, oplevede, at borgeren var forberedt

ift. de spørgsmål, der var stillet i spørgeskemaet, og dermed kunne svare på de ting, som

lægen så spurgte ind til:

”Den

anden

[borger]

var forberedt på, at der skulle ske noget mere, og

[borgeren]

kunne huske, hvad

[borgeren]

var blevet spurgt om i det her

spørgeskema, så

[borgeren]

forklarede nogle ting”.

(Læge).

Ved de øvrige sundhedstjek oplevede lægerne ikke, at forberedelsen af borgeren havde haft

den store virkning, og lægerne var i tvivl, om borgeren var forberedt på, hvad der skulle

ske. Dette skyldes dog i enkelte tilfælde, at borgeren ikke var blevet forberedt tilstrækkeligt

på modellen inden sundhedstjekket, jf. afsnittet ovenfor.

Flere af lægerne påpeger endvidere, at der var tale om en ny model, der kun var blevet

tilbudt borgerne en enkelt gang, hvorved borgerne ikke nåede at blive fuldt ud trygge ved

konceptet. Lægerne mente, at modellen kunne være et anvendeligt redskab i det generelle

tryghedsskabende arbejde med disse borgere, da forberedelsen og den systematiske

fremgang skabte en genkendelighed for borgerne, der ved flere gentagelser potentielt

kunne få større virkning.

Spørgeskemaet giver bredt billede af borgerens helbred

Alle borgerne i projektet fik udfyldt spørgeskemaet om deres generelle helbred, inden de

skulle op til lægen, helt eller delvist. De fleste borgere kunne deltage i besvarelsen af enten

alle eller en række af spørgsmålene. De fleste besvarede spørgsmålene i samarbejde med

støtte-kontaktpersonen. Der var enkelte spørgsmål, som hverken borgere eller støtte-

kontaktperson kunne besvare, men da det primært drejede sig om få spørgsmål, gav det

ikke anledning til bemærkninger fra nogen af parterne.

Generelt blev der udtrykt stor tilfredshed med spørgeskemaet. Både borgere, personale og

læger var enige om, at spørgsmålene i spørgeskemaet var relevante og kom bredt omkring

borgerens helbred. Dermed gav spørgeskemaet et godt billede af, hvordan borgeren havde

det:

”Det

var jo relevante spørgsmål, og det var jo noget, som alle kan svare på,

og det synes jeg jo også er vigtigt, at det ikke er lagt på et for højt plan, ikke.”

(Borger).

”Det gør vi rent overordnet

[kigger på det sundhedsfaglige],

misbrug, vægt,

motion, altså sådan nogle af de der ting

(…)

Der er langt flere spørgsmål

[i

spørgeskemaet],

som også godt kan tåle at blive belyst.”

(Støtte-

kontaktperson).

”Vi

finder i hvert fald spørgeskemaet, og de her ting, vi selv skulle udfylde,

relevante”.

(Læge).

38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enkelte spørgsmål var for abstrakte til, at alle borgere kunne relatere sig til dem:

”Der

var nogle spørgsmål, der måske var lidt svære for

[borgeren]

at forstå,

hvad det var

[borgeren]

skulle svare på.

(…)

Lige meget hvor konkret jeg

gjorde det, og jeg havde sågar også billeder med til nogle af spørgsmålene, så

virkede det som om

[borgeren]

ikke helt havde en forståelse af, hvad det vil

sige at have et godt helbred og sundhed.”

(Støtte-kontaktperson).

Flere støtte-kontaktpersoner gav udtryk for, at spørgeskemaet gav øget viden om

sundhedsrelevante problemstillinger:

”Sådan

et spørgeskema gør, at vi som pædagoger bliver opmærksomme på

nogle ting, fordi man kommer simpelthen nogle områder igennem, og lægen

bliver fodret på en ordentlig måde.”

(Støtte-kontaktperson).

”Der

var nogle spørgsmål, der var svære at svare på, særligt det omkring

toiletbesøg, men det var samtidig meget godt at få sat fokus på, om der kan

være problemer med det. Særligt fordi mange af dem selv klarer toiletbesøg,

så det er ikke altid, vi ved så meget om det.”

(Støtte-kontaktperson).

Erfaringerne her viser, at det især for borgere, der er mere selvhjulpne, kan være godt med

et dialogredskab til at få drøftet sundhedsmæssige problemstillinger med borgerne en gang

imellem. I den forbindelse er det dog vigtigt at huske på borgerens ret til privatliv, og

hvordan man kan drøfte emner, som kan være prekære. Under ” ”Barrierer for lige adgang

til det primære sundhedsvæsen” kom det bl.a. frem, at nogle af de eksisterende

sundhedsdokumentationsredskaber, ud fra personalets synspunkt, kunne virke

grænseoverskridende for begge parter og hermed ikke fremmede dialogen og samarbejdet

med borgeren. I pilotprojektet virker det dog ikke til, at der har været spørgsmål, der har

givet negativ effekt på dialogen.

Det er uklart, om spørgeskemaet gav borgerne øget viden om deres egen sundhed. Flere

støtte-kontaktpersoner gav dog udtryk for, at udfyldelsen af spørgeskemaet gav en god

dialog med borgeren omkring borgerens helbred, og gav personalet et redskab til at spørge

ind til borgerens helbred:

”Men [borgeren]

føler sig jo hørt i kraft af, at jeg sidder med et stykke papir og

spørger

[borgeren] (…)

drikker du? NEJ

(…)

der har det ligesom en effekt,

ikke.”

(Støtte-kontaktperson).

En nævner, at det også kan benyttes af borgernes pårørende til at snakke med borgerne om

deres helbred. En enkelt borger har svært ved at holde koncentrationen til at besvare alle

spørgsmålene på en gang. Dette viser, at det kan være nødvendigt at besvare

spørgeskemaet over en længere periode.

39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En støtte-kontaktperson pointerede, at spørgeskemaet kan fungere som dokumentations-

redskab ved vagtskifte og dermed fremme informationsudvekslingen personalet imellem:

”Det,

der er faren i vores regi, er, at vi er så mange mennesker inde over, og

så huske og få alting med. Det er nemmere at have sådan et spørgeskema, end

at skrive ned på en lap papir og huske det hele.”

(Støtte-kontaktperson).

En anden støtte-kontaktperson mener, at spørgeskemaet kan benyttes til at dokumentere

borgerens helbred og dermed afhjælpe dokumentationsopgaven, såfremt modellen for

sundhedstjek tænkes sammen med de øvrige dokumentationskrav:

”På

den måde kunne man jo godt bruge de her redskaber sammen. Det ville

faktisk være smart, hvis man lavede sundhedstjekket om til, at de her

baggrundsbeskrivelser skal revurderes, så kunne man måske få fat i noget,

fordi man har noget mere konkret at gå ud fra, frem for, at jeg bare sætter mig

op og snakker lidt med

[borgeren]

om det.”

(Støtte-kontaktperson).

Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at spørgeskemaet sikrede den dokumentation af

borgerens helbred og sygehistorie til lægerne, som det var tiltænkt. Lægerne gav udtryk

for, at spørgeskemaet kom godt omkring og gav dem en øget viden om borgerens sundhed.

Der kom også information frem om borgernes helbred, som muligvis ikke ville være

kommet frem ellers. En læge fortæller, at det via spørgeskemaet kom frem, at borgeren

havde været svimmel, og samtidig kom det frem, at borgeren fik meget lidt væske og mad i

løbet af dagen trods fysisk arbejde. Denne information ville lægen ikke nødvendigvis have

fået uden spørgeskemaet.

En læge fortæller, at spørgeskemaet giver mere information, end det er muligt at indhente i

løbet af konsultationen, både pga. tidsbegrænsningen i konsultationen, og fordi der hjemme

hos borgeren er mere trygge rammer til at kunne svare:

”Det

er godt, at de i fred og ro har snakket om de ting, der kunne være. Fordi

nogen kan godt blive lidt bange, når de kommer her, lidt bekymrede og måske

ikke lige får sagt det, der skal siges.”

(Læge).

En anden læge oplevede, at den opsøgende indsats i kombination med spørgeskemaet gav

indsigt i en patients behov for lægeundersøgelse. Selvom det ikke lykkedes at få borgeren

til at møde op i konsultationen til sundhedstjekket, gav spørgeskemaet lægen en viden om

borgerens sundhed, der gav mulighed for at vurdere, om borgeren havde behov for, at der

blev fulgt op på sundhedsmæssige problemstillinger via et hjemmebesøg:

”Når

jeg læser skemaet, tænker jeg, at der er en del spørgsmål, hvor borgeren

svarer ja, så der er måske noget, der lægeligt skal følges op på her. Jeg skal

have hørt, om jeg evt. skal komme hjem til borgeren i stedet for. Det er jo ikke

sådan, at vi ikke gerne vil besøge borgerne i deres hjem, men det kan vi jo ikke

bare gøre for alle vores patienter. Det er der simpelthen ikke tid til. Men her

hjælper det jo med at prioritere patienten, at jeg ved, at vedkommende oplever

40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

noget med helbredet, men måske ikke kan magte at komme i konsultationen for

tiden.”

(Læge).

Dermed gav spørgeskemaet lægen en indsigt i borgerens helbred, som lægen ellers ikke

ville have fået.

Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at spørgeskemaet i høj grad havde den ønskede

virkning, at borgerens generelle sundhedstilstand blev afdækket, og skemaet fungerede

som informationsudveksling mellem læge og borger. Spørgeskemaet kunne dermed være

med til at kompensere for, at det ikke var en gennemgående støtte-kontaktperson, der

fulgte borgeren gennem hele forløbet. Erfaringerne viser endvidere, at det er vigtigt, at

spørgsmålene er formuleret konkret og enkelt og giver mening for borgerne, hvilket

spørgeskemaet langt hen af vejen ser ud til at have gjort.

Et forhold, der har indflydelse på spørgeskemaets virkning, er tiden, der afsættes til at

besvare spørgsmålene, og metoderne, hvormed spørgsmålene stilles. For nogle borgere vil

det være nødvendigt at kunne besvare spørgsmålene over en længere periode, ligesom det

for nogle vil være nødvendigt med forklaring og billeder – uanset, hvor konkrete

spørgsmålene er.

Derudover viste erfaringerne, at spørgeskemaet kan fungere som dokumentations- og

informationsudvekslingsredskab for personalet, såfremt personalet benytter redskabet

aktivt. Spørgeskemaet kunne endvidere give en god dialog mellem borger og personale om

sundhedsrelevante emner.

Lægens forberedelse

Der var stort set ingen af lægerne, der modtog borgerens spørgeskema inden selve

sundhedstjekket. I disse tilfælde kunne lægerne derfor ikke forberede sig og danne sig et

overblik over, om der var noget særligt lægen skulle spørge ind til i selve konsultationen.

Nogle læger påpegede dog, at spørgeskemaet ikke nødvendigvis behøvede blive sendt på

forhånd:

”Jeg

tror ikke, jeg havde behøvet at modtage spørgeskemaet på forhånd. Det

fungerede fint, at de havde det med og var forberedte, og så var det afsluttet

bagefter i stedet for, at jeg skulle have det over flere omgange.”

(Læge).

En anden læge understregede, at det var urealistisk at nå at forberede sig, inden borgeren

kom, grundet det arbejdspres lægerne oplever:

”Jeg

synes, det er helt urealistisk at forestille sig, at man sidder en halv time

en uge inden, at man skal lave et sundhedstjek.”

(Læge).

En anden læge pointerede i forlængelse af dette, at hvis forberedelsen lå en uge i forvejen,

kunne lægen alligevel ikke huske informationerne godt nok til, at det ville give den

tiltænkte effekt i selve konsultationen.

41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En læge påpeger dog, at det havde været godt med forberedelse, inden borgeren kom, da

det ikke var helt optimalt, at gennemgangen af hele spørgeskemaet skulle foregå i

konsultationstiden:

”Det

ville selvfølgelig have været en god idé, så jeg lige havde set det, så det

skulle jeg også lige bruge tid på at se på, samtidig med, at jeg skulle

undersøge patienten, så det var ikke helt optimalt, fordi jeg ikke havde fået

papirerne.”

(Læge).

Lægerne brugte dermed i høj grad noget af konsultationen til at gennemgå skemaet

sammen med borgeren. For de fleste borgere i projektet betød det mindre. Enkelte nød at få

denne særlige opmærksomhed. I et tilfælde havde dette en direkte negativ konsekvens, da

borgeren ikke kunne overskue at få stillet de samme spørgsmål igen. Derudover havde det

også konsekvenser for den tidsramme, der var afsat til konsultationen, som dermed ikke

var tilstrækkelig.

Lægerne havde for det meste heller ikke modtaget medicinlisten på forhånd. Enkelte læger

fortalte, at de brugte deres egen medicinliste for borgeren i deres forberedelse.

Erfaringerne fra projektet viser, at lægerne i langt de fleste tilfælde ikke havde mulighed

for at forberede sig ud fra spørgeskemaet og medicinlisten, som tiltænkt i modellen. En

faktor, der spiller ind på lægens forberedelse fik sin virkning, var dels om lægen modtog

spørgeskemaet i tide, og dels om lægen kunne prioritere at sætte tid af til forberedelsen

inden sundhedstjekket, herunder at forberedelsen lå umiddelbart inden sundhedstjekket for

at kunne huske informationerne

Blodprøven – en gordisk knude

Det lykkedes at få foretaget en blodprøve på 7 af de deltagende borgere. Blodprøvetagning

var for en del borgere i projektet en udfordring, da nogle ikke brød sig om at blive stukket.

Det er derfor ikke muligt at gennemføre blodprøven i alle tilfælde:

”Det

med blodprøven er en udfordring for os. Det vil det nok også være

fremadrettet

(…)

Vi har en eller to, hvor vi ikke kan gøre det på. Forståelsen

for, hvorfor de skal have det gjort, er ikke til stede, og man kan ikke motivere

eller forklare dem det.”

(Støtte-kontaktperson).

Da blodprøven i særlig grad kan være angstprovokerende for borgeren, påpeges det af

flere, at det her er særlig vigtigt, at borgeren ledsages af en person, de er trygge ved.

Enkelte havde fået foretaget en blodprøve kort forinden i anden sammenhæng, hvorved det

var overflødigt med endnu en. Derudover betød den lægefaglige vurdering endvidere, at

blodprøven blev fravalgt:

”Det

er svært at få lov at tage blodprøve på de her to, men da jeg ikke er

bekymret for noget som en blodprøve vil kunne svare på nogen af de to her, er

der ikke behov for at udsætte dem for eller tvinge dem til at gennemføre en

blodprøve.”

(Læge).

42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lægerne og personalet justerede dermed modellen ud fra den enkelte borgers situation.

Overordnet set lykkedes det derfor i langt de fleste tilfælde at gennemføre blodprøven eller

inddrage tidligere blodprøveresultater i forbindelse med sundhedstjekket. Der vil for nogle

borgere være behov for et længere pædagogisk arbejde i forhold til at få lov til at tage en

blodprøve, lige som det for en (lille) gruppe formentlig ikke vil være muligt selv med et

omfattende motivationsarbejde. Blodprøven kan derfor i sig selv være en faktor, der har

indflydelse på, om borgeren kan motiveres til at deltage i et sundhedstjekket. Det er derfor

nødvendigt, at det er tydeligt over for borgeren, at blodprøven kan fravælges, så borgere,

der ikke kan lide at blive stukket, fravælger deltagelse i sundhedstjekket fuldstændig.

43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3 Sundhedstjekket

Den systematiske fremgangsmåde for sundhedstjekket med gennemgang af resultaterne af

spørgeskema, medicinliste, blodprøve og en systematisk gennemgang af en række fysiske

undersøgelser, skal medvirke til, at borgernes helbred bliver gennemgået grundigt.

Tjeklisten for de fysiske undersøgelser skal skabe systematik, bredde og fokus på

borgerens somatiske helbred. Tjeklisten skal endvidere modvirke subjektive vurderinger af,

hvad der er relevant at undersøge for, og hvad borgeren kan og vil medvirke til. Den

længere konsultationstid på en halv time skal medvirke til, at borgeren får ro til deltage i de

fysiske undersøgelser.

Erfaringerne fra projektet viser, at den systematiske gennemgang af forberedelse og

tjekliste, kombineret med den længere konsultationstid, virkede efter hensigten, idet

borgerne fik en bred gennemgang af deres helbred, og der blev opdaget og handlet på

sundhedsmæssige problemstillinger.

Ud af de 12 borgere gennemførte de 10 lægekonsultationen. Ikke alle borgere kunne

deltage i alle undersøgelser, men tjeklisten betød, at nogle borgere deltog i undersøgelser,

de ellers ikke havde deltaget i tidligere, bl.a. fordi lægen ikke havde troet, at borgeren

kunne deltage. Ud af de ti gennemførte sundhedstjek, gennemførte 5 borgere alle

undersøgelser. 3 borgere gennemførte ikke alle undersøgelser, men hovedparten af

undersøgelserne kunne gennemføres. 2 borgere afviste at deltage i enkelte undersøgelser

(ikke specificeret hvilke). For 2 borgere vides ikke, om alle undersøgelser kunne

gennemføres. Dermed lykkedes det med sundhedstjekket at komme bredt omkring

borgernes helbred med informationerne fra spørgeskemaet og tjeklisten.

For de to borgere, der ikke gennemførte, gjaldt, at den ene måtte afbryde konsultationen,

idet borgeren var forberedt på, at sundhedstjekket var en samtale, og blev derfor ked af det,

da der også skulle laves undersøgelser. Her havde en forkert forberedelse af borgeren en

negativ virkning på gennemførelsen af sundhedstjekket. Den anden boger mistede grundet

vanskeligheder med transporten motivationen og mødte ikke op hos lægen. Et forhold, der

har betydning for gennemførelsen af sundhedstjekket, er borgerens dagsform. For sårbare

borgere kan det derfor være meget vigtigt at tilrettelægge sundhedstjekket, så der er mindst

mulig risiko for, at det bliver uoverskueligt for borgeren.

En væsentlig faktor i modellen, der understøttede effekten af det systematiske

sundhedstjek, var den øgede konsultationstid afsat til sundhedstjekket. Tiden blev brugt af

de fleste borgere og for nogle var det endda nødvendigt at forlænge de 30 minutters

konsultationstid til 45 minutter. Dette hang dog dels sammen med både lægernes og

borgernes manglende forberedelse. Erfaringerne viser derfor, at en tidsramme på 30

minutter med mulighed for fleksibilitet ville være optimal.

For alle 10 borgere, der gennemførte sundhedstjekket, blev sundhedsmæssige

problemstillinger afdækket og efterfølgende handlinger iværksat, herunder henvisning til

andre dele af sundhedsvæsenet. De sundhedsmæssige problemstillinger omfattede bl.a.

opfølgning på skønhedspletter, blodtryk og bensår, medicinjustering, ændring af kost pga.

besvimelsesanfald, for højt prolaktin niveau, dårlig tandstatus, fjernelse af ørevoksprop

samt manglende vaccinationer. Pilotprojektets resultater understøtter dermed både danske

og internationale erfaringer med sundhedstjek, der viser, at systematiske og opsøgende

44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhedstjek for

problemstillinger.

de

to

målgrupper

fører

til

opdagelse

af

sundhedsmæssige

Lægens tjekliste sikrer bredde og systematik

Selve sundhedstjekket bestod af en tjekliste med en række fysiske undersøgelser, der skulle

foretages i konsultationen. For langt de fleste borgere, der gennemførte sundhedstjekket,

kunne en stor del af undersøgelserne gennemføres.

Flere læger nævner, at tjeklisten har betydet, at de er kommet bredt omkring borgerens

helbred:

”Jeg

synes faktisk, det var en god måde at få undersøgt de personer på, hvor

de måske kommer med en enkelt ting og måske ikke tror, de er syge, og på den

her måde kommer vi rundt om patienten.”

(Læge) .

Også personalet peger på, at lægerne har været grundige, spurgte ind til flere ting end

ellers, og fulgte systematikken i tjeklisten:

”Det

betyder en stor forskel for lægen, der har været mere grundig og spurgt

ind til mere end ved tidligere sundhedstjek

(…)

den her gang har lægen spurgt

ind til de forskellige vacciner mm.”

(Støtte-kontaktperson).

”…

og så fik

[borgeren]

jo gennemgået alle de her ting, som man også ser

billeder af her, mavetjek, fik tjekket krop og led

(…)hele

vejen igennem blev

der forklaret, hvad der skulle gøres, og hvordan det skulle gøres, så der var

ikke noget, der kom uventet omkring borgeren

(…)

sådan en som bevægelse

og følelse blev ikke gennemgået

(…)

ellers blev de andre fulgt rimelig

slavisk.”

(Pædagogstuderende).

En leder af botilbuddene nævner i den forbindelse, at en fast model med en systematisk

tilgang vil betyde, at de årlige sundhedstjek, som botilbuddene i forvejen skal forsøge at

arrangere for borgerne, vil blive mere kvalificerede med en systematisk model:

”Sundhedstjekket

er blevet meget mere kvalificeret med denne her

[peger på

modellen],

fordi nogen gange så er man bare gået ind af døren

[til lægen]

og

så

[spørger lægen]

’er der noget?’. Og beboerne siger jo bare’ nej’.

[Og så er

det]

ok farvel igen

(…)

Det med, at der kom en fast model, så man både kunne

forberede borgeren, og det personale, der skulle med, vidste, at når man kom

ind til lægen: Hvad er det, vi skal igennem! Hvornår kan jeg sige, at det er ok

(…)

så det synes jeg er noget af det, der kunne komme ud af det her fra vores

synspunkt, det var, at der var sådan et eller andet basalt – det er det her, vi

skal igennem. Så kan det godt være, at borgerne siger nej, men så får de det

tilbudt igen året efter…”

(Leder af botilbud).

45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En læge fortæller også, at lægen med sundhedstjekket har fået rykket ved sine

forudantagelser om, hvilke undersøgelser en borger kunne deltage i, og dermed fået lavet

flere undersøgelser end ellers:

”Jeg

fik lidt et større og bredere fokus på, jamen, der er også andre ting, vi

kan prøve at komme igennem med, hvor jeg måske tidligere har været sådan

lidt forsigtig og tænkt, det kan vi ikke få

[borgeren]

til alligevel

(…)

Jeg går

denne her igennem

[tjeklisten]

og det jeg kan komme igennem med, kom jeg

igennem med, og det jeg ikke kunne... Så vi kunne godt få dem til at ligge sig

derop

[på briksen]

og trykke dem på maven.”

(Læge).

Erfaringerne viser, at lægerne et langt stykke af vejen har fulgt systematikken og tjeklisten,

som den fremgik af modellen.

Lægerne var generelt også meget positive for den systematiske tilgang og tjeklisten, der

satte en god ramme omkring sundhedstjekket og dermed sikrede, at de ikke overså noget.

Flere af lægerne giver udtryk for, at den opsøgende indsats i kombination med en

struktureret fremgangsmåde, som borgeren er forberedt på, kan medføre, at borgerne med

tiden bliver mere trygge ved at komme til lægen:

”Jeg

tror, det er godt med sådan et sundhedstjek, også for dem, der er lidt

nervøse for at komme til lægen, for de bliver jo mere vant til at komme til

lægen, og ved, hvad der skal ske, og det hjælper nok også, at det ikke kun er,

når de oplever ubehagelige symptomer eller skal stikkes, at de kommer her.”

(Læge).

Borgerne giver ikke udtryk for, om de oplevede en særlig systematisk tilgang. For langt de

fleste borgere var det generelt en positiv oplevelse at deltage i sundhedstjekket og de

fysiske undersøgelser. Mange af borgere giver udtryk for, at de gerne vil deltage i et

sundhedstjek igen – også selvom nogle borgere havde været nervøse for resultatet. En

borger giver udtryk for, at borgeren meget gerne vil deltage i et sundhedstjek igen, at

borgeren godt kunne lide at deltage, og at borgeren blev beroliget omkring sit helbred efter

undersøgelsen.

”Ja

jeg kan godt lide at komme til lægen. Det er trygt at blive undersøgt og få

at vide, at alting er i orden.”

(Borger).

En enkelt borger havde sagt til de andre borgere på botilbuddet, at de burde melde sig til et

sundhedstjek, da det var vigtigt at få tjekket helbredet.

Erfaringerne viser dermed, at det for langt de fleste borgere fungerede med

sundhedstjekket, og at lægerne kom bredt og systematisk omkring borgerens helbred.

Tjeklisten kan kompensere for for-forståelser om borgerens funktionsniveau samt sikre, at

potentielt oversete områder bliver afdækket. En forudsætning for, om tjeklisten får sin

effekt, er om lægen på forhånd tænker, at borgeren ikke kan deltage og dermed ikke

tilbyder en undersøgelse. Samtidig kan borgere fravælge undersøgelser.

46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedstjekket kunne ikke gennemføres

For to borgere, der begge havde gennemført den forberedende del af sundhedstjekket,

kunne selve den del af sundhedstjekket med de fysiske undersøgelser ikke gennemføres.

Den ene borger nåede slet ikke frem til lægen på selve dagen. Borgeren var forberedt på at

skulle af sted, men der gik noget galt i forbindelse med transporten, der betød, at borgeren

mistede modet og ikke kunne overskue at komme af sted alligevel. Borgeren er

kørestolsbruger og skulle følges i taxi med en anden borger, men taxien var for høj til den

anden borger, der derfor måtte tage af sted med en anden taxi. Ifølge den borger, der ikke

kom af sted, blev det så for dyrt at tage af sted alene, samt at hun skulle vente i taxien. Det

blev derfor en for uoverskuelig situation for borgeren. Ifølge afdelingslederen var det et

spørgsmål om, at personaledækningen den dag gjorde, at der gik noget galt med kørslen:

”Vi

måtte også kontakte lægen, for at høre om det kunne lade sig gøre at

ændre tidspunktet, fordi havde vi kunne ændre tidspunktet

(…) [kunne

borgeren],

der ikke er kommet af sted, så var hun måske kommet af sted

alligevel. Det er jo så på grund af vores personaledækning den dag

(…)

så

fandt vi ud af det alligevel, men borgeren ville så ikke af sted alligevel.”

(Afdelingsleder).

Erfaringerne her tyder på, at det for sårbare borgere kan være meget vigtigt at tilrettelægge

sundhedstjekket, så der er mindst mulig risiko for, at det bliver uoverskueligt for borgeren.

Det er vigtigt at sikre nem adgang til lægen, og at aftaler er på plads.

Den anden borger, der ikke gennemførte sundhedstjekket, kom hen til lægen. Borgeren, der

var angst for at gå til lægen, havde været nervøs dagene op til. For denne borger gjaldt, at

støtte-kontaktpersonen ikke var sat ordentlig ind i modellen og derfor havde forberedt

borgeren på, at der var tale om en samtale med lægen og borgeren var derfor ikke forberedt

på, at sundhedstjekket også omfattede fysiske undersøgelser. Da lægen ikke havde

modtaget borgerens spørgeskema på forhånd, begyndte lægen derfor at stille borgeren de

samme spørgsmål, som borgeren allerede havde besvaret i forberedelsesskemaet. Dette,

sammen med tanken om, at besøget også involverede fysiske undersøgelser, blev ifølge

støtte-kontaktpersonen, der ledsagede borgeren hos lægen, for meget for borgeren, og hun

bad om at få afbrudt sundhedstjekket:

”Det

at komme hen til lægen gik fint, men oppe hos lægen blev [Borgeren] ked

af det, da lægen begyndte at stille spørgsmål kunne [Borgeren] slet ikke

rumme at blive undersøgt også.”

(Støtte-kontaktperson).

Erfaringerne her viser, at det er vigtigt, at alle parter har forstået modellen, så borgeren

ikke modtager modsatrettede informationer om, hvad der skal ske. Det er endvidere vigtigt,

at borgerne – særligt dem, der er angste for at komme til lægen – er blevet grundigt

forberedte på, hvad der skal ske hos lægen, og at der efterfølgende også sker det, borgeren

er forberedt på.

Behov for længere og fleksibel tidsramme

Alle borgere og personale oplevede, at der var god tid hos lægen, og at det ikke havde

været en presset situation for borgerne.

47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lægerne havde varierende oplevelser af, om 30 minutter var tilstrækkeligt for

gennemførelsen af de fysiske undersøgelser. Lidt over halvdelen af lægerne mente, at en

halv times konsultation var for kort tid, og de resterende mente, at det var passende. Dette

afhang i høj grad af borgernes funktionsnedsættelse, hvor lang tid det tog at forklare de

enkelte undersøgelser, og om borgerne var nervøse for visse undersøgelser.

Der, hvor lægerne oplevede, at 30 minutter var for kort tid, nævnte de bl.a., at for personer

med udviklingshæmning, hvor personen samtidig havde meget begrænset verbalt sprog, er

30 minutter for kort tid, samt at ikke alle borgere havde været forberedt, eller at

forberedelsens effekt ikke var tydelig. En tidsramme på 30-45 minutter så de fleste dog

som passende. En støtte-kontaktperson understreger vigtigheden af, at alle parter var

forberedte, da det understøttede, at tidsrammen virker passende.

I vurderingen af tidsrammen skal det dog tages med i betragtning, at modellen er ny for

alle parter og derfor må forventes at være mere tidskrævende, end hvis sundhedstjekket

udføres som et årligt tilbud, hvor både patienter, læger og botilbud bliver mere rutineret og

trygge ved sundhedstjekket. Herudover brugte flere af lægerne også tid på at gennemgå

borgernes spørgeskemaer med borgerne i konsultationstiden, da lægerne ikke havde

modtaget dem på forhånd. Dette tog tid væk fra de fysiske undersøgelser.

Erfaringerne viser derfor, at der helt sikkert er behov for en længere konsultationstid, end

de normale 10 minutter. En tidsramme på 30 minutter vil nok være realistisk for de fleste,

hvis alle er forberedte og modellen er velkendt af alle parter. Pilottesten peger endvidere

på, at der kan være behov for en fleksibel tidsramme for gennemførelsen af

sundhedstjekket.

Sundhedsmæssige resultater

For de 10 borgere, der gennemførte sundhedstjekket, medførte det nedenstående

sundhedsmæssige resultater. Der er evalueret på ny-opdagede sundhedsproblematikker,

viderehenvisninger og andre iværksatte handlinger på baggrund af fundene:



Borger 1:

Det blev konstateret, at borgerens evne til at huske var forringet, og

borgeren havde øget behov for guidning. Der blev fundet for højt prolaktin niveau i

blodprøven. Borgeren er på baggrund af dette indkaldt til yderligere undersøgelse.



Borger 2:

Det blev besluttet at følge op på skønhedspletter og der blev lavet

handleplan for at måle blodtryk og fasteblodsukker en gang årligt. Derudover blev

der foretaget medicinjustering. Lægen anbefalede endvidere fysioterapi, da der var

tegn på muskelsvækkelse i låret og fast tilsyn af psykiater.



Borger 3:

Spørgeskemaet viste besvimelsestilfælde og der blev aftalt kost- og

væskejustering. Der blev givet en stivkrampevaccination.



Borger 4:

Der blev givet influenzavaccination.



Borger 5:

Der blev givet stivkrampevaccination.



Borger 6:

Der blev anbefalet skelshampoo, da der var tendens til skæl.



Borger 7:

Spørgeskema gav anledning til undersøgelse af venstre underben og der

blev iværksat kontrol af bensår. Der er igangsat salvebehandling af åreknuder og

opfølgning med henblik på at vurdere, om der skal henvises til eventuel operation.

48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der blev konstateret meget dårlig tandstatus, og at borgeren går til tandlæge en gang

om året. Det er uklart, om hvorvidt der blev foretaget yderligere ift. denne

konstatering.



Borger 8:

Der blev fjernet voks fra ørene.



Borger 9:

Det blev besluttet at følge op på blodtryk og vaccinationer.



Borger 10:

Der blev viderehenvist til sår-afdeling på hospital.

Sundhedstjekket resulterede dermed for alle borgere i en ’opdagelse’ af en

sundhedsmæssig problemstilling, der efterfølgende er blevet handlet på.

I vurderingen af den sundhedsmæssige effekt af sundhedstjekket skal der tages højde for, at

der for de fleste deltagende borgere er tale om borgere, der godt kan lide at komme til

lægen og dermed efter eget og støtte-kontaktpersonernes udsagn kommer jævnligt til

lægen.

Et andet forhold, der har haft betydning for effekten er, at kommunen har stort fokus på

sundhed i forhold til borgere, der bor i botilbud. Nogle af de deltagende borgere går derfor

i forvejen til et årligt sundhedstjek, såfremt lægen vil være med til dette. Det sundhedstjek,

som borgeren modtager grundet kommunens handleplan, kommer dog ifølge støtte-

kontaktpersonerne ikke så bredt om borgeren, som projektets model for sundhedstjek gør.

Derudover oplever en støtte-kontaktperson, at det er botilbuddet, der skal vurdere, hvad

sundhedstjekket skal indeholde:

”Jeg

synes, at modellen er en god ide, da vi ofte oplever, at hvis vi beder om et

sundhedstjek til beboerne, så beder lægen os om at beslutte, hvad et sådan tjek

skal indeholde.”

(Støtte-kontaktperson).

Flere læger påpeger også, at indholdet af de i forvejen aftalte sundhedstjek bliver udført på

baggrund af en subjektiv vurdering af borgerens behov.

Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at sundhedstjekket for alle borgerne, der har

gennemført, og for en enkelt, der ikke gennemførte, har medført, at sundhedsmæssige

problemstillinger er blevet afdækket, og at der er iværksat handlinger på denne baggrund.

Faktorer, der påvirker omfanget af resultaterne, er dels, at størstedelen af de deltagende

borgere jævnligt ser en læge, samt at kommunen i forvejen har bedt personalet på

botilbuddene om at iværksætte sundhedstjek for borgerne.

49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4 Tydelig rolle- og ansvarsfordeling

Et formål med samarbejdsmodellen for sundhedstjek var, at modellen skulle tydeliggøre de

enkelte parters roller og ansvar igennem hele forløbet. Formålet var, at alle involverede fik

de informationer, de behøvede, samtidig med, at parterne skulle bruge mindst mulig tid på

at koordinere med hinanden. Der skulle være en klar initiativtager i forhold til at indkalde

borgeren til et sundhedstjek, der medvirkede til, at borgeren havde en nem adgang til

lægen. Det var endvidere tanken, at borgerens støtte-kontaktperson skulle være den

gennemgående person igennem hele forløbet for at sikre, at borgeren følte sig bedst muligt

støttet. Borgeren kunne vælge at medtage en pårørende i forløbet, hvis borgeren hellere

ville dette.

De enkelte parters roller under den opsøgende indsats, forberedelsen og selve

sundhedstjekket, er blevet behandlet løbende gennem analysen. Denne del af analysen

fokuserer derfor primært på initiativfasen samt de forskellige parters vurdering af opgavens

omfang, herunder tidsforbruget. Herudover fokuseres på, om modellen fremmede et bedre

samarbejde mellem læger og botilbud samt i hvilket omfang det lykkedes at lade borgerens

faste støtte-kontaktperson være gennemgående person gennem hele forløbet.

Resultaterne af pilotprojektet viser, at tydelig opgave-, rolle- og ansvarsfordeling er

afgørende for igangsætning og dermed gennemførelsen af sundhedstjekkene. Erfaringerne

viser, at rollefordelingen med, at lægerne inviterer til et sundhedstjek, ikke fungerede

optimalt i praksis, bl.a. fordi lægerne ikke på samme måde som personalet kendte

borgernes arbejdstider, kørselsmuligheder, den faste støtte-kontaktpersons vagtskema mv.

På den anden side var der også en læge og flere støtte-kontaktpersoner, der pointerede den

positive effekt ved, at det var lægen, der indkaldte til sundhedstjekket, da det ville lette

støtte-kontaktpersonernes besværligheder med at komme i kontakt med lægen. Der er altså

både forhold, der taler for og imod, at ansvaret for tidsbestilling og invitation placeres hos

lægen, som må opvejes mod hinanden. Det vigtigste, hvis en model for sundhedstjek skal

udrulles i større sammenhæng, må dog være, at der er et tydeligt ansvar, så opgaven ikke

falder mellem to stole.

Erfaringerne viste, at de fleste involverede – både borgere, personale og læger – ikke

oplevede opgaven som særlig omfattende. Flere påpegede, at der er ekstra ressourcer

forbundet med at implementere nye tiltag, men at opgaven sagtens kunne implementeres i

den nuværende praksis, særligt, hvis opgaven kunne sammentænkes med eksisterende

dokumentationskrav. For det botilbud, der lige havde gennemgået en fysisk flytning,

oplevede personalet dog, at opgaven var en ekstra-opgave. Dog var personalet positive

over for projektet og kunne se det implementeret i praksis, når daglige rutiner og

procedurer var faldet på plads igen.

Erfaringerne viser, at uanset intentioner og planlægning, var det vanskeligt at sikre, at det

var borgerens faste støtte-kontaktperson, der var gennemgående støtte for borgeren gennem

hele forløbet. Erfaringerne viste dog, at modellen til dels kunne kompensere for manglende

gennemgående kontaktperson i forhold til informationsudvekslingen og afdækning af

borgerens sygehistorie. Pilottesten viser dog ikke noget klart billede af, hvorvidt modellen

også kan kompensere for den tryghed, det giver borgeren at være ledsaget af en kendt

person.

50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Behov for fast initiativtager og tovholder

Under pilottesten opstod der for nogle uklarhed om, hvorvidt det var borgernes læge, der

skulle invitere borgeren til sundhedstjek, eller om det var borgeren og personalet på

botilbuddene, der skulle kontakte lægen og bestille tid til sundhedstjekket. Dette betød, at

begge parter i nogle tilfælde afventede henvendelse fra den anden part og derfor blev

sundhedstjekket ikke påbegyndt før en længere ’venteperiode’. Enkelte kontaktede efter

noget tid projektledelsen for at få afklaret, hvem der skulle tage initiativet. I den

forbindelse var det upraktisk, at projektledelsen ikke var forankret ude i praksis, da det

dermed havde sikret en hurtigere opklaring af uklarheder omkring de enkelte parters rolle. I

andre tilfælde betød uklarheden, at botilbuddene nåede at kontakte borgerens egen læge og

bestille tid, inden lægen havde nået at afsende invitation til borgeren. Endvidere opstod der,

på et af de deltagende botilbud uklarhed om, hvorvidt det var deltagernes egen læge eller

en projektlæge, der skulle udføre sundhedstjekket. Botilbuddet havde derfor kontaktet en af

de lægepraksisser, der deltog med borgere fra et andet botilbud, og forsøgt at bestille tid til

sundhedstjekket, selvom pågældende lægepraksis ikke var læge for borgerne.

Flere understreger, at den skriftlige invitation ikke er et afgørende element i selve

motivationsarbejdet, men at det er vigtigt, at der er fuldstændig klarhed om, hvem der har

ansvaret for at tage initiativ til sundhedstjekket. Her var der forskellige holdninger blandt

støtte-kontaktpersoner og lægerne. Stort set alle læger var enige om, at ansvaret for

initiativet skulle placeres hos botilbuddene:

”

Ansvaret for, at der bliver taget de rigtige prøver og de rigtige undersøgelser,

skal ligge i lægepraksis. Men ansvaret for, at det bliver gjort årligt, skal ligge

i botilbuddene.

” (Læge).

Der var også personale, der mente, at ansvaret skulle placeres hos botilbuddet:

”Det

er vores ansvar at sørge for, at de her mennesker kommer til

sundhedstjek og ikke afventer invitation fra lægen.”

(Støtte-kontaktperson).

De primære begrundelser for, at ansvaret skulle placeres på botilbuddet, var dels, at

botilbuddene så kan bestille en tid, der passer borgerne bedst. Derudover, at botilbuddene

er dem, der kender borgeren bedst, og er dem, der alligevel bestiller tid ved akut opståede

behov.

Andre støtte-kontaktpersoner mente, at ansvaret for at indkalde borgerne til et sundhedstjek

skulle placeres hos lægen, da personalet oplevede, at de brugte meget tid på at få kontakt til

lægen. Dette afhang af samarbejdet mellem botilbud og lægen.

Resultaterne af pilottesten viser, at for at sundhedstjekkene bliver iværksat, er det

afgørende, at der er en koordinator, der initierer og følger op på igangsættelse af

sundhedstjekkene og kan håndtere eventuelle uklarheder. Endvidere viser erfaringerne fra

pilotprojektet, at en sådan koordinatorfunktion mest hensigtsmæssigt er forankret i praksis,

gerne ude på botilbuddene. Et vigtigt forhold, der kan have betydning for igangsætning og

opfølgning på gennemførelsen af sundhedstjekket, er derfor, at der oprettes en

koordinatorfunktion forankret i praksis.

51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opgavens omfang er rimelig og kan implementeres i nuværende praksis

Hovedparten af de deltagende parter, både borgere, personale og læger, fandt, at opgaven

med sundhedstjekket var en overkommelig opgave.

Borgerne gav udtryk for, at de synes, det var fint at udfylde spørgeskemaet, at det ikke

havde været besværligt at tage til lægen, og at de gerne ville gøre det igen. Personalet

bekræftede dette synspunkt.

Hovedparten af personalet så det også som en overkommelig opgave, som passede godt ind

i deres daglige pædagogiske arbejde. En støtte-kontaktperson svarer således adspurgt, om

sundhedstjekket er en ekstra opgave:

”Jeg

synes ikke, det har været voldsomt af tid

[der er brugt på motivation og

forberedelse] (…)

Det er jo noget, som foregår, når man alligevel snakker, så

om man snakker om det eller noget andet.

(…)

det har slet ikke været

uoverkommeligt.”

(Støtte-kontaktperson).

Særligt, hvis modellen bliver en fast rutine, hvor der bliver mere fleksibilitet i forhold til at

planlægge opgaven, så det passer ind i borgernes og botilbuddenes rutiner, end der har

været plads til i den korte projektperiode. En støtte-kontaktperson nævner, at borgerens

arbejde og kørsel måtte aflyses, men dette ville ikke være nødvendigt, hvis sundhedstjekket

kunne planlægges i god tid, og borgeren havde større indflydelse på, hvornår

sundhedstjekket skulle ligges.

Der var dog to botilbud, som havde fundet, at opgaven havde været en ekstra opgave. Det

drejede sig dog primært om den del, der var projektrelateret, bl.a. interview-aftaler og

indhentning af særskilte samtykkeerklæringer. Derudover var botilbuddene pressede af

lokale, enkeltstående forhold under projektperioden, jf. tidligere beskrevne fysiske

flytning, samt re-godkendelse af Socialtilsynet og andre projekter. Begge botilbud

understreger dog, at modellen som sådan ikke har betydet ekstraarbejde i hverdagen, og at

de godt kunne forestille sig modellen implementeret i praksis. Særligt, hvis modellen blev

koblet sammen med andre dokumentationskrav:

”Hvis

det var noget, der kom ind i forbindelse med, at det skulle de en måned

før eller en måned efter en fødselsdag, så ville det sagtens være noget, der

kunne implementeres, og noget der kunne være en del af vores

dokumentationssystem.”

(Afdelingsleder).

”Så

kan man samle det hele under en hat, kan man sige, det ville jo være smart

(…)

psykiatri er jo også inde over, de får jo også taget blodprøve der

(…)

Det

ville jo være smart, hvis man kunne få det samlet.”

(Støtte-kontaktperson).

Også lægerne kunne se, at samarbejdsmodellen for sundhedstjek kunne implementeres i

deres praksis:

”Jeg

synes, det har været en overkommelig opgave, og jeg synes, at det har

fungeret fint at få en bredere ramme om sådan et helbredstjek

(---)

Vi kan jo

som praktiserende læger godt synes, at vi har frygtelig meget at lave, og det

52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har vi faktisk også

(…)

men det skal jo ikke være det, der er begrænsningen

for, at denne gruppe af mennesker så ikke får et helbredstilbud, fordi de bare

ikke siger noget om det, det er jo ikke sådan, det skal være.”

(Læge).

Enkelte nævnte, at dokumentationsarbejdet i forbindelse med projektet også krævede tid.

Dette vil dog ikke være tilfældet, hvis sundhedstjekket implementeres som et tilbud.

Erfaringerne viser derfor, at alle parter finder opgaven overkommelig, særligt, hvis den

implementeres som et fast tilbud og ikke er forbundet med projektrelaterede ekstraopgaver.

Opgaven opfattes ikke som en ekstraopgave, hverken på botilbuddene eller hos lægerne.

Forhold, der har påvirket oplevelsen af opgavens omfang, har særligt knyttet sig til lokale,

enkeltstående hændelser på nogle af botilbuddene samt projektets afgrænsede tidsperiode,

der betød mindre fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opgaven.

Samarbejde mellem læger og botilbud forløb gnidningsfrit

Generelt havde de deltagende botilbud et godt samarbejde med de deltagende læger. Dette

blev også oplevet fra lægernes side, at samarbejdet med botilbuddene i forvejen fungerede

godt:

”Vi

oplever, at samarbejdet med begge bosteder er rigtig gode.”

(Læge).

Det har derfor ikke været muligt at evaluere på, om samarbejdsmodellen konkret i dette

tilfælde forbedrede samarbejdet mellem botilbud og læger ved at tydeliggøre ansvars- og

rollefordeling samt give botilbuddene en nem adgang til lægen, da samarbejdet i forvejen

var godt. Fra begge parters side blev der udtrykt respekt for og forståelse af hinandens

opgaver og opgaveløsning. Deltagerne i dette projekt var langt hen af vejen meget

fleksible. Der, hvor enkelte personaler har givet udtryk for, at samarbejdet med lægen var

mindre godt, har det omhandlet læger der ikke var med i projektet.

Formentlig vil en model som den i dette projekt kunne fremme samarbejdet mellem

botilbuddene og lægerne ved at give en bedre forståelse for hinandens opgaver og en fælles

forståelsesramme at tale ud fra.

Fast støtte-kontaktperson gennem hele forløbet kræver god planlægning

En målsætning med samarbejdsmodellen var, at det var borgerens faste støtte-

kontaktperson, der skulle være den gennemgående person i hele forløbet for at sikre, at

borgeren var tryg, og at støtte-kontaktpersonen kunne støtte op om, at lægen fik de

nødvendige oplysninger fra borgeren.

53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at dagligdagens forudsete og uforudsete hændelser

såsom barsel, personaleudskiftning, vagtordninger, afvikling af ferie og sygdom, gør det

vanskeligt at sikre kontinuitet i det personale, der er involveret i borgernes sundhedstjek.

Selvom det flere steder var hensigten, at den samme person skulle være gennemgående,

lykkedes det ikke altid alligevel:

”Det

var meningen, at det skulle have været en anden en, der skulle have

været med i fredags, og så sker der noget som gør, at

[vedkommende]

skal

noget, og så er det der vores studerende går med

[borgeren]

og det var ikke

det, der var planlagt.”

(Støtte-kontaktperson).

”Vi

har forsøgt at sørge for, at jeg kunne være med i alle elementerne, men jeg

blev desværre syg den dag

[den ene borger]

skulle til lægen.”

(Støtte-

kontaktperson).

Forskellig organisering i botilbuddene betød dog også, at der ikke nødvendigvis er en fast

støtte-kontaktperson tilknyttet borgeren, forstået på den måde, at samtlige personaler

(teamet), der er tilknyttet et vist antal lejligheder, kender borgerne i disse lejligheder.

Rollen som støtte-kontaktperson er derfor af mere formel karakter. Derfor gjaldt det for

personalet i teamet, uanset om de havde funktionen ’støtte-kontaktperson’, at de kendte alle

borgerne godt, og kunne understøtte borgeren og være vidensformidlere om borgernes

helbred:

”Alle

tager lige ansvar for borgerne her, det er ikke sådan, at det kun er

kontaktpersonen, der kan tage sig af det

[sundhedstjekket].” (Støtte-

kontaktperson).

Støtte-kontaktpersonen pointerede, at det kun er de borgere, der bor i de lejligheder, teamet

er tilknyttet, som personalet kender og det derfor ikke vil være muligt at kende

sundhedsmæssige ændringer for borgere, som personalet ikke ser i dagligdagen.

At det har betydning, at det er en person, der kender borgeren, der er med til

sundhedstjekket, bliver understreget af flere af lægerne. I mange tilfælde er det væsentligt

for, om borgeren føler sig tryg og dermed kan deltage i de planlagte undersøgelser. En

sygeplejerske fortæller således:

”Men

nogle gange har det ikke været en, der kendte personen, der har været

med, så det har været sådan lidt… men det er gået fint, fordi jeg kender dem

jo og så er det alligevel forløbet ordentligt, ikke

(…)

Vi har en, der bliver

ekstremt aggressiv, hvis ikke

[borgeren]

får det på sin facon, og jeg kender

godt

[borgerens]

facon, derfor plejer det at gå.

[Kontaktpersonen der ikke

kendte borgeren sagde]

Jeg skal nok gå med ind… nej, du skal ikke… så blev

der en hel masse konflikt over det og så er

[borgeren]

jo vred, når borgeren

kommer ind, og så er det jo svært at komme til at sidde stille, når

[borgeren]

skal have taget blodprøve.”

(Sygeplejerske).

Ud over at kende borgeren godt, ville en fast støtte-kontaktperson gennem hele forløbet

omkring sundhedstjekket også have givet personalet en bedre fornemmelse for opgaven og

54

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dermed kunne støtte bedst muligt op om borgeren. En fast vikar, der endte med at tage med

en borger til selve undersøgelserne hos lægen, fortæller:

”… Ja,

det havde da helt klart været nemmest, hvis jeg havde været med til at

udfylde det

[spørgeskemaet].” (Fast vikar).

Erfaringerne viste dog jf. ovenfor, at materialet i nogen grad kunne kompensere for dette.

Pilotprojektet viste, at selvom det ikke i alle tilfælde lykkedes, at det var en gennemgående

støtte-kontaktperson, der deltog gennem hele forløbet omkring sundhedstjekket, så

lykkedes det alligevel borgerne at gennemføre alle sundhedstjekkets faser mere eller

mindre stringent efter modellen, samt at den nødvendige information blev videreformidlet

til lægen. Forhold, der havde stor betydning for, om det var den samme person, der kunne

deltage gennem hele forløbet, var planlægning ift. vagtplaner og ferieafvikling, samt mere

uforudsigelige hændelser som sygdom. Herudover var et særligt forhold knyttet til

projektet, projektets korte tidsramme, der betød, at det ikke alle steder var muligt at

planlægge sig ud af vagt og ferieafvikling.

5.5 Opsamling på den samlede model

Overordnet set fungerede den udviklede model for sundhedstjek i praksis. Modellens

hovedelementer, dvs. en opsøgende indsats, forberedelse af parterne og et systematisk

sundhedstjek, havde i langt de fleste tilfælde den ønskede virkning og ledte samlet set til, at

de 10 ud af de 12 deltagende borgerne kom forberedte til læge, fik undersøgt deres helbred

systematisk og grundigt, sundhedsmæssige problemstillinger blev afdækket og der blev

efterfølgende fulgt op på problemstillingerne.

Der var både elementer i samarbejdsmodellen, der fungerede rigtig godt, og elementer der

fungerede mindre godt i praksis. Det udviklede spørgeskema til borgeren med spørgsmål

om generelt helbred, og den systematiske tilgang til sundhedstjekket, fungerede godt, mens

udpegning af lægen som initiativtager og lægens forberedelse fungerede mindre godt. Der

var også elementer, der var svære at vurdere effekten af, såsom om borgeren kunne

overføre gennemgangen af billedmaterialet med de fysiske undersøgelser, til det der skulle

foregå hos lægen. Et forhold, der i høj grad påvirkede, om modellen medførte den ønskede

virkning, var implementeringen af modellen på botilbuddene. eksempelvis kunne borgeren,

der blev forberedt forkert, ikke gennemføre sundhedstjekket, ligesom de borgere, der fik et

forløb tæt på det tænkte i modellen, gav udtryk for, at de følte sig velforberedte og fik en

grundig gennemgang af deres helbred.

Modellen blev overordnet set positivt modtaget af deltagerne i projektet. Borgerne

oplevede det som positivt at få et tilbud om sundhedstjek og både læger og personale

oplevede modellen som både relevant og anvendelig i praksis. Der var dog også forslag til

justeringer, bl.a. i forhold til omfanget og indholdet af sundhedstjekket, lægernes mulighed

for at forberede sig, mulighed for en fleksibel tidsramme og organiseringen af

implementeringen.

For alle 10 borgere, der gennemførte sundhedstjekket, blev sundhedsmæssige

problemstillinger afdækket og efterfølgende handlinger iværksat. De sundhedsmæssige

55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

problemstillinger omfattede bl.a. opfølgning på skønhedspletter, blodtryk og bensår,

medicinjustering, ændring af kost pga. besvimelsesanfald, dårlig tandstatus, fjernelse af

ørevoksprop, samt der blev givet vaccinationer. Pilotprojektets resultater understøtter

dermed både danske og internationale erfaringer med sundhedstjek, der viser at

systematiske og opsøgende sundhedstjek for de to målgrupper fører til opdagelse af

sundhedsmæssige problemstillinger.

6. PERSPEKTIVERING

På baggrund af de drøftelser, der har været i forbindelse med udviklingen af modellen, og

på baggrund af projektets erfaringer, er det relevant at kommentere nogle af de

fokusområder, som er blevet drøftet undervejs, og som vil være nødvendige at forholde sig

til i udbredelsen af en landsdækkende model for sundhedstjek.

Forskellen mellem målgrupperne

Afdækning af ”Barrierer for lige adgang til det primære sundhedsvæsen” viste, at der er

både forskelle og ligheder i forhold til barriererne for de to målgrupper – sindslidende og

udviklingshæmmede. Det har ikke i dette projekt været muligt at gå nærmere ind i

forskellene mellem målgrupperne, og modellen er da også udviklet med henblik på at

kunne fungere for begge målgrupper. Erfaringerne fra dette projekt peger på, at

udfordringerne med at få motiveret personer med sindslidelse primært har været af

organisatorisk karakter. Det vil dog være hensigtsmæssigt at se nærmere på forskellene

mellem målgrupperne og de barrierer, de oplever, ved udviklingen af et landsdækkende

tilbud om sundhedstjek. Her vil det være oplagt at se på de gode erfaringer fra det

socialpsykiatriske botilbud Tangkær i Region Midtjylland.

Egen læge vs. fast læge på botilbuddene

Under udviklingen af modellen har det tværfaglige projektteam løbende drøftet

sundhedstjek som løsningsmodel, særligt i forhold til den praktiserende læges rolle og

muligheder. Ordningen med en fast læge tilknyttet botilbuddene via en form for

”husaftale”, er blevet drøftet som alternativ til et sundhedstjek hos borgerens egen læge.

Her har afvejningen mellem borgerens ret til frit lægevalg, samt risikoen for tilbagevenden

til særforsorgens dage, stået over for argumentet om, at en fast læge vil højne det

sundhedsfaglige arbejde på botilbuddene og sikre, at borgerne tilses af en læge. Derudover

har det faktum, at hele sundhedssystemet er bygget op om, at borgerne har sin egen læge,

der fungerer som nøgleperson i forhold til resten af sundhedsvæsenet, også været

fremhævet i forhold til borgernes rettigheder. Erfaringerne med dette projekt viser, at et

tilbud om et årligt sundhedstjek basseret på en samarbejdsmodel, kan være en løsning til at

højne det sundhedsfaglige niveau og sikre, at borgeren ses af en læge, uden at borgerne

mister retten til frit lægevalg.

Desuden blev tanken om en form for specialistfunktion på linje med specialtandplejen,

bragt i spil. Specialtandplejen har en forpligtigelse til at være opsøgende over for

målgrupperne og en lignende konstruktion blev drøftet i form af en specialiseret funktion,

der foretog opsøgende sundhedstjek for målgruppen. Opfølgningen på sundhedstjekket

skal herefter foregå hos borgerens egen læge. Hermed mister borgeren ikke retten til frit

lægevalg og det sikres, at målgruppen modtager et tilbud om sundhedstjek. Der er også her

både fordele og ulemper. En af fordelene kan være, at der oparbejdes en specialiseret

56

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

faglighed i det opsøgende arbejde med målgruppen, samt at det sikres, at der foretages en

årlig helbredsundersøgelse. En ulempe er, at borgerne måske vil være tryggere ved egen

læge, som de kender. Ligesom der indføres endnu en ansvarlig som led mellem borgeren

og borgerens læge, og dermed risiko for, at ansvaret falder mellem to stole, bl.a. i forhold

til opfølgningen på sundhedstjekkets fund. Der vil med andre ord være endnu flere at

koordinere med.

Tværsektorielt felt

En anden drøftelse har omhandlet, at løsningen på ulighed i sundhed for målgruppen skal

findes i et tværfagligt felt. Det er nødvendigt med et samarbejde mellem social- og

sundhedssektoren for at nedbryde de identificerede barrierer. Derfor bør et tilbud om et

årligt sundhedstjek følges af et fokus på og arbejde med det tværfaglige samarbejde,

herunder et fælles sprog, der understøtter parterne i dialogen omkring borgernes sundhed.

Hertil kommer, at der inden for botilbudsområdet både er offentlige og private tilbud,

hvilket vil have betydning for, hvordan et tilbud om et årligt sundhedstjek kan

implementeres.

Understøttende sundhedspædagogisk indsats

Projektets erfaringer underbygger, at et tilbud om et systematisk sundhedstjek kan være et

væsentligt element i bestræbelserne på at gøre sundhedsvæsnet mere tilgængeligt for

personer med intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse. Et årligt sundhedstjek kan

dog ikke stå alene, da det daglige, almindelige sundhedsfaglige arbejde i forhold til denne

gruppe borgere spiller en væsentlig rolle i forhold til at øge ligheden i sundhed.

Eksempelvis er der behov for en efterfølgende sundhedspædagogisk indsats, der kan følge

op på sundhedsmæssige problemstillinger afdækket ved sundhedstjekket. I den forbindelse

er der behov for udvikling af sundhedspædagogiske strategier og redskaber til at handle på

resultaterne af sundhedstjekket.

57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Litteratur

1.

Danmarks Statistik.

Omsorg for voksne handicappede April 2011 - Sociale forhold,

sundhed og retsvæsen .

Nyt fra Danmarks Statistik.

[www.dst.dk/nytudg/15853]. s.l. :

Danmarks Statistik, Marts 2012. 135.

2.

Danmarks Apotekerforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Pharmakon.

Øget

sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap.

version 1.1. Hillerød :

Pharmakon, 2012. ISBN 978-87-91598-51-7.

3.

Behandling med antipsykotiske lægemidler på bosteder og plejeboliger.

Sundhedsstyrelsen.

København : Sundhedsstyrelsen, 2010, Tilsynstema 2009.

4.

Sundhedsstyrelsen.

Tilsyn med medicineringen på landets botilbud, plejecentre og

plejehjem.

København : Sundhedsstyrelsen, 2012.

5.

Socialt Udviklingscenter SUS, Kræftens Bekæmpelse og Helsefonden.

Udviklingshæmmet og kræftramt.

Socialt Udviklingscenter SUS, Kræftens Bekæmpelse og

Helsefonden . København : Socialt Udviklingscenter SUS, 2011. Socialt Udviklingscenter

SUS, Kræftens Bekæmpelse og Helsefonden (20Afsluttende rapport og anbefalinger.

6.

Center for Rehabilitering og Specialrådgivning .

Oplysninger om en særlig indsats

for personer med udviklingshæmning og synsproblemer på Fyn 2005–2011 – Effekten af et

opsøgende arbejde.

Odense : Region Syddanmark, 2011.

7.

Emerson, Eric, Roberts, Hazel og Robertson, Janet.

Health Checks for People with

Learning Disabilities: A Systematic Review of Evidence.

Lancaster : Improving Health &

Lives Learning Disabilities Observatory, 2010.

8.

Wahlbeck, Kristian, et al., et al.

Outcomes of Nordic mental health systems: life

expectancy of patients with mental disorders.

British journal of psychiatry.

2011, 199, s.

453-458.

9.

Flachs, Esben Meulengracht, et al., et al.

Sundhedstilstanden blandt voksne med

udviklingshæmning.

SIF. København K : Statens Institut for Folkesundhed, 2014.

10.

Larsen, Finn Breinholt.

Fysisk sygdom hos psykisk syge.

Hvordan har du det?

Online.

[Online]

nr.

4,

Januar

2008.

[Citeret:

14.

9

2013.]

http://www.cfk.rm.dk/files/Sundhed/CFK/Udgivelser/Befolkningsunders%C3%B8gelser/H

VORDAN%20HAR%20DU%20DET/Hvordan%20har%20du%20det%20-

%20ONLINE%202008/Online%20nr.%204%20-

%20sygdom%20hos%20psykisk%20syge.pdf.

11.

Ellingsen, Karl Elling og Neset, Bjørg.

Helseoppfølging av personer med

utviklingshemning.

Trondheim : NAKU - Nasjonalt Kompetansemiljø om

utviklingshemning , 2007.

12.

Kisely, S, et al., et al.

Inequitable access for mentally ill patients to some medically

necessary procedures.

CMAJ.

2007, Årg. 176, 6, s. 779-84.

13.

Danske Handicaporganisationer, Dansk Selskab for Patientsikkerhed &

Danmarks Apotekerforening.

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for botilbud

for personer med handicap.

Hillerød : Pharmakon, 2011.

14.

Greve, Jane.

Kap.4: Socioøkonomiske og helbredsmæssige forhold blandt personer

med en svær sindslidelse – en beskrivende analyse. [forfatter] Jane Greve, et al., et al.

Et

liv i periferien: Levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser.

Odense : Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag, 2012, s.

89-117.

58

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15.

Sørensen, Jeppe, Holsaae, Maria og Bentzen, Heidi.

Barrierer for lige adgang til det

primære sundhedsvæsen for personer med med en intellektuel eller psykisk

funktionsnedsættelse.

Høje-Taastrup : Danske Handicaporganisationer, 2013.

16.

Robertson, Janet, et al., et al.

The impact of health checks for people with intellectual

disabilities: An updated systematic review of evidence.

Research in Developmental

Disabilities.

2014, 35, s. 2450–2462.

17.

Martinussen, Janne.

Sundhedsprojekt på tværs.

Tangkær, Regionmidtjylland. Ørsted :

s.n., 2012.

18.

Krogsbøll, LT, et al., et al.

General health checks in adults for reducing morbidity and

mortality from disease (review).

The Cochrane Collaboration.

2012.

19.

Chauhan, Dr Umesh, et al., et al.

Impact of the English Directly Enhanced Service

(DES) for Learning Disability.

[http://www.networks.nhs.uk/nhs-networks/national-health-

facilitation-network-learning/documents/Impact%20of%20DES%20-%20Chauhan-

%20Reeve-%20Kontopantelis%20et%20al.pdf] Manchester : The University of

Manchester, 2012.

20.

Hoghton, Matt og The RCGP Learning Disabilities Group.

A Step by Step Guide

for GP Practices: Annual Health Checks for People with a Learning Disability.

s.l. :

RCGP - The Royal College of General Practitioners, 2010.

21.

Chauhan, U, et al., et al.

Health checks in primary care for adults with intellectual

disabilities: how extensive should they be?

Journal of Intellectual Disability Research.

June 2010, Årg. 54, 6, s. 479–486.

22.

NHS Health Scotland.

Health Needs Assessment Report People with learning

disabilities in Scotland.

Glasgow : NHS Health Scotland, 2004.

23.

Skorpen, Stine.

Sjekkliste for årlige helsekontroller av voksne og eldre personer med

utviklingshemning.

www.aldringoghelse.no.

[Online]

2013.

http://www.aldringoghelse.no/startside/sok?s=helsesjekk.

24.

Kjeldsen, Susanne Bloch.

HELBREDSTJEK OG SUNDHEDSFREMME ER EN

UNDTAGELSE.

Sygeplejersken.

2013, 9, s. 22-23.

25.

Chauhan, Umesh, Lester, Helen and Martin, Graham.

Quality and Outcomes

Framework: Learning Disability Report.

Manchester : National Primary Care Research

and Development Centre, 2007.

26.

Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine.

Nye Veje i Evaluering.

s.l. :

Academica, 2009.

59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Bilag 1: Udvikling af model for sundhedstjek i en dansk

kontekst

I anden fase af projektet skulle en model for sundhedstjek i en dansk kontekst udvikles. Et

sundhedstjek kan være mere eller mindre omfattende og gennemføres på forskellig vis. Der

findes som sagt allerede forskellige modeller for, hvordan et sundhedstjek kan se ud, og

også en del erfaringer med organiseringen af gennemførelsen af sundhedstjek. Udviklingen

af dette projekts model for et sundhedstjek har derfor taget udgangspunkt i eksisterende

modeller og erfaringer, samt de problemstillinger, som blev tydeliggjort i ” Barrierer for

lige adgang til det primære sundhedsvæsen”.

Erfaringerne fra projektets afdækning af barrierer for lige adgang til det

behandlende sundhedsvæsen

På baggrund af erfaringerne fra ”Barrierer for lige adgang til det primære sundhedsvæsen”,

kunne der identificeres nogle fokusområder, som en model for sundhedstjek skal

imødekomme:



Behov for en systematisk, opsøgende indsats, så borgeren bliver tilset af en læge og

evt. sundhedsbehov opspores i tide for en behandling.



Behov for fokus på den somatiske sundhed, så lægen ikke fokuserer på den psykiske

eller intellektuelle funktionsnedsættelse.



Behov for mere fleksibel tidsramme, så borgeren føler sig hørt og lægen kan kigge

på flere samtidige problemstillinger.



Behov for forberedelse af borgerne for at imødegå angst.



Behov for sikring af videreformidling af information om borgerens sygehistorie og

generelle helbred til lægen for at optimere effekten af udredningen.



Behov for tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem læger, borger og

botilbudspersonale.

.

Ovenstående fokusområder blev inddraget i udviklingen af modellen.

Nationale og internationale erfaringer

Ud over erfaringerne fra ”Barrierer for lige adgang til det primære sundhedsvæsen”,

bygger den udviklede model på internationale og nationale erfaringer med sundhedstjek.

For at indsamle erfaringer er der foretaget en litteratursøgning med det formål at finde

internationale- og nationale erfaringer med sundhedstjek til personer med

udviklingshæmning eller sindslidelse. På baggrund af litteratursøgningen er enkelte

modeller valgt ud og studeret nøjere for deres konkrete elementer.

Litteratursøgning

Litteratursøgningen efter projekter og initiativer om sundhedstjek er primært foretaget i

digitale litteraturdatabaser samt net-søgemaskiner i perioden maj-september 2013.

Litteratursøgningen blev afgrænset til norske, danske, engelske og skotske erfaringer med

sundhedstjek, da det blev vurderet, at organiseringen af sundhedstjek i disse lande ikke

ville ligge for langt fra, hvad der kunne overføres til en dansk kontekst. Søgningen blev

60

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden udviklingen af drejebogen afgrænset til litteratur udgivet i perioden januar 1989 –

september 2013.

Søgningen er foretaget i følgende elektroniske databaser: Pubmed, Cinahl og PsycINFO.

Studier blev inkluderet, hvis de var udført i Storbritannien, Danmark eller Norge og var

interventionsbaserede, dvs. omhandlede opsøgende sundhedstjek eller målrettet opsporing

af uopdagede helbredsproblemer hos målgruppen.

Studier blev ekskluderet, hvis de var fra andre øvrige lande end de tre nævnte, samt hvis de

omhandlede effekten af sundhedsfremmende interventioner frem for effekten af et

sundhedstjek, eller var rene spørgeskemaundersøgelser.

Herudover blev der udført en google-søgning med henblik på at indfange grå-litteratur på

området såsom mindre eller lokale projekter, fx gennemført i kommunalt regi, som ikke er

offentliggjort på de elektroniske databaser.

Der blev endvidere anvendt en ”sneboldmetode”, hvor der blev fulgt og evt. inddraget

henvisninger og referencer fra relevante artikler eller projekter. Endvidere blev der

inddraget litteratur henvist fra ressourcepersoner, der har givet sparring i forbindelse med

projektet, herunder Dr. Umesh Chauhan, projektleder på adskillige engelske projekter med

sundhedstjek til personer med udviklingshæmning, Stine Skorpen, projektleder på det

norske sundhedstjek til personer med en udviklingshæmning, og Janne Martinussen,

projektleder på sundhedstjek for personer med sindslidelse på botilbuddet Tangkær i

Region Midtjylland.

På baggrund af litteratursøgningen er der udvalgt fire konkrete modeller for sundhedstjek,

som er blevet studeret mere nærgående som inspiration til udviklingen af den danske

model. Enkelte elementer fra andre opsøgende sundhedsinitiativer er også inddraget i

udviklingen af modellen, fx positive resultater med at sende en skriftlig invitation til

borgeren..

De fire inspirationsmodeller

De fire konkrete modeller, som dette projekt primært har ladet sig inspirere af, er modellen

for sundhedstjek i England, Skotland, Norge og modellen for sundhedstjek på botilbuddet

Tangkær i Region Midtjylland. Modellerne præsenteres kort herunder.

1. Den engelske model for sundhedstjek til personer med udviklingshæmning

Den engelske praksis med tilbud om sundhedstjek for personer med udviklingshæmning

blev påbegyndt i 2008. Forudgående var der forhandlet en national aftale om, at de

praktiserende læger skulle påbegynde registrering af alle deres patienter med

udviklingshæmning over 18 år mod betaling. Registreringen blev iværksat i 2006. I 2008

blev aftalen om sundhedstjek indgået. Sundhedstjekket er en særlig service, der er nationalt

forhandlet og som udføres af de praktiserende læger. Aftalen er en del af The Directly

Enhanced Service (DES). Aftalen er ikke bindende, men opfordrer de praktiserende læger

til at tilbyde målgruppen et sundhedstjek. Den praktiserende læge får en ydelse på ca. 110

pund pr. sundhedstjek. Lægerne samarbejder med de lokale myndigheder i forhold til at

identificere de personer, der skal tilbydes et sundhedstjek, ved at dele information, om

borgerne modtager indsatser fra den sociale sektor. Omkring 80 % af de engelske

61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lægepraksis tilbyder nu sundhedstjek. Omkring 50 % af patienter med udviklingshæmning

modtager et årligt sundhedstjek (19).

DES specificerer en række forhold omkring sundhedstjekkene, bl.a. en skabelon for

sundhedstjekkets indhold (Cardiff skabelonen). Cardiff skabelonen er et skema

6

, der

gennemgår alle de spørgsmål, lægen bør stille borgeren, og de undersøgelser, lægen bør

foretage under sundhedstjekket: Højde, vægt, BMI, blodtryk, urinanalyse, antal cigaretter

og alkoholgenstande pr. dag, kolesteroltal, immunforsvar og vaccinationer, kroniske

sygdomme, luftveje, hjerte-kar kredsløbet, abdominal, besvimelse, toiletvaner, gynae,

epilepsi, adfærdsforstyrrelser, generel fremtoning, stetoskopi af hjerte og lunger,

respiration/vejrtrækning, abdomen, centralnerve-systemet, syn, hørelse, kommunikation,

mobilitet, hud, smear, bryst og mammografi for kvinder, syndromspecifikt tjek og medicin.

The Royal College of General Practioners har udviklet en ’step by step’

7

guide til de

praktiserende læger, om hvordan de kan gennemføre de årlige sundhedstjek. Guiden

indeholder forslag til, hvordan organiseringen af sundhedstjekket kan tilrettelægges, fx

hvordan lægen kan invitere borgeren, kommunikationen med borgeren, forslag til

letforståeligt materiale mv., samt forslag til indholdet af sundhedstjekket, som langt hen af

vejen er baseret på Cardiff skabelonen (20).

Den engelske model indeholder en systematisk, national monitorering over, hvor mange

personer, der registreres som havende en udviklingshæmning, hvor mange, der modtager et

sundhedstjek, og hvad effekten af sundhedstjekkene er. Der er foretaget en evaluering af

effekten af indførelsen af sundhedstjek for målgruppen over to forskellige perioder; april

2009 til marts 2010 og april 2010 til marts 2011 (19).

Evalueringerne viste, at gennemførelsen af sundhedstjek i praksis afhang af de ressourcer,

der var til rådighed. Borgerne, der modtog et sundhedstjek, var generelt glade for det, og

ville gerne have et sundhedstjek igen, dog oplevede nogle underlivsundersøgelserne i

sundhedstjekket som ubehagelige. Pårørende og støtte-kontaktpersoner oplevede, at

sundhedstjekket var et redskab til at opdage sundhedsproblemer hos personer med

udviklingshæmning, da de kan have vanskeligt ved at opdage og udtrykke dette selv (19).

Evalueringerne viste, at sundhedstjekkene medførte øget opsporing af sygdomme. Bl.a.

medførte sundhedstjekket til registrering af tillægssygdomme for knap 95 % af personer

med udviklingshæmning, der fik et sundhedstjek i 2010, og for lidt mere end 95 % af dem,

der modtog et sundhedstjek i 2011, fx diabetes og epilepsi (19 p. 48). Der var endvidere

større sandsynlighed for, at personer med udviklingshæmning fik målt blodtryk, fik

identificeret syns- og høreproblemer, hvis de fik et sundhedstjek, frem for hvis de ikke fik

et (19 p. 45 ff). Evalueringerne viste, at der var større sandsynlighed for, at personen med

udviklingshæmning fik medicingennemgang og influenza vaccine, samt registrering af,

hvis de både havde modtaget et sundhedstjek i 2010 og 2011 (19 p. 43 ff).

Evalueringen afdækkede endvidere barrierer for, at sundhedstjekket blev udført. De største

barrierer var kommunikationsvanskeligheder, vanskeligheder ved at bestille tid hos lægen,

6

7

http://www.easyhealth.org.uk/sites/default/files/Cardiff_Health_Check.pdf

http://www.rcgp.org.uk/learningdisabilities/~/media/Files/CIRC/CIRC-76-

80/CIRCA%20StepbyStepGuideforPracticesOctober%2010.ashx

62

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

manglende kompetencer og erfaring hos både støtte-kontaktpersoner, læger og

sundhedspersonale, samt kontinuitetsvanskeligheder hos lægen. Herudover fandt visse

læger den strukturerede model for udførelsen af sundhedstjek som vanskelig, tidskrævende

eller overflødige. Anvendelsen af den strukturerede model betød dog en mere ensartet

kvalitet i sundhedstjekkene, der ellers varierede alt efter lægens erfaringer og kompetencer.

Det fremhæves derfor i evalueringen, at der er behov for, at modellen for sundhedstjekket

kan tilpasses lokale forhold, da fordelene ved en struktureret tilgang opvejer ulempen ved

ikke at anvende en struktureret model (19). Dette understøttes af en anden undersøgelse,

der fremhæver, at en struktureret og systematisk tilgang, specifikt målrettet personer med

udviklingshæmning, er mere effektiv i opsporingen af sundhedsproblemer hos målgruppen,

end almindelige procedurer for konsultationen (21).

2. Den skotske model for sundhedstjek til personer med udviklingshæmning

I Skotland gennemførtes en kortlægning af både skotsk og international evidens for

effekten af sundhedsscreeninger til mennesker med udviklingshæmning. På baggrund af

kortlægningen udkom en rapport med en række anbefalinger til, hvad et effektivt

sundhedsscreeningstilbud bør indeholde (22).



Sundhedsscreeningsprogrammer er mest effektive, hvis de udformes som

systematiske, proaktive screeningstilbud, snarere end ordninger, hvor den enkelte

selv skal tage initiativ til at få foretaget et sundhedstjek.



Der bør screenes for både sundhedsmæssige problemer, der hyppigst opstår hos

personer med en udviklingshæmning, samt almene sundhedsproblemer.

Rapporten kommer med en tjekliste om, hvilke almene sundhedsproblemer, der bør

screenes for:



Syn og hørelse; Mentalt helbred og problemadfærd; Hjerte og kredsløbs-

risikofaktorer;

Epilepsi;

Forstoppelse;

Osteoporose;

Mund-sundhed;

Søvnproblemer; Ernæring; Mobilitet og fodpleje.

Der anbefales, at der screenes for sundhedsmæssige problemer særligt forbundet med

mennesker med udviklingshæmning:



Skjoldbruskkirtel-funktion; Høretest hvert tredje år; Demens vurdering, hvis 40 år

eller ældre; Søvnapnø.



For personer med cerebral parese også vurdering af cerebral synshandicap.

Ud over anbefalingerne bestod rapporten også af en beskrivelse af forskellige syndromer,

samt beskrivelse af forskellige kommunikationsudfordringer i forhold til målgruppen

udviklingshæmmede.

Der er ikke i Skotland foretaget en systematisk udrulning af sundhedstjek, som den i

England, hvilket betyder, at udbredelsen af sundhedstjek til målgruppen varierer

8

.

8

Dr. Umesh Chauhan

63

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Den norske model for ’Helsesjekk ved utviklingshemning’

Det norske sundhedstjek bygger på erfaringerne fra et projekt: ’Helsesjekk ved

utviklingshemning’

9

. Projektet om sundhedstjek forløb i perioden 2009-2012. Projektets

hovedformål var at udvikle procedurer, der kunne forbedre sundhedsvæsnet for alle

personer med en udviklingshæmning. Projektet forløb gennem tre faser:



Fase I: Udarbejde konkrete anbefalinger til et sundhedstjek til personer med en

udviklingshæmning, samt en samarbejdsmodel for samarbejdet mellem lægepraksis

og støtte-kontaktperson.



Fase II: Afprøvning af anbefalinger og samarbejdsmodel i praksis.



Fase III: Implementering af anbefalingerne og samarbejdsmodellen.

Modellen for et sundhedstjek bestod i, at borgeren med udviklingshæmning inviteres til et

sundhedstjek hos egen praktiserende læge. Det er lægen, der inviterer. Sundhedstjekket er

systematisk og følger en tjekliste:

Tjeklisten, der blev udviklet til privatpraktiserende læger, indeholdt følgende elementer:



Anamnese:

o

Diagnose; er der behov for revurdering med hensyn til at finde årsagen til

udviklingshæmningen?

o

Medicinliste, obs.

o

Aktuelle helbredsproblemer/symptomer:



Syn og hørelse (obs. ørevoks ).



Kardiopulmonale symptomer.



Fordøjelse.



Smerter, nedsat mobilitet.

o

Mistanke om psykisk sygdom?

o

Livsstil, vægt (BMI) og kost, tobak, alkohol, fysisk aktivitet.

o

Tandstatus.

Supplerende undersøgelser:



Urinprøver.



Blodprøver: Faste blodsukker, hæmatologi, SR, CRP, lever- og

nyrefunktionsprøver, frit T4, TSH, B12, folinsyre, serumjern, ferritin, lipidstatus,

calcium/fosfat, D-vitamin.

Eventuelle undersøgelser:



Henvisning til specialist og Hjælpemiddelcentralen ved behov.



Knogletæthedsmåling.

Vurdering af psykiatriske symptomer.

Indikator for eventuelle psykiske problemer hos mennesker med en udviklingshæmning

kan være adfærdsændringer og/eller tab af færdigheder. Til at vurdere dette kan borgerens

støtteperson spørges. Gode observationer forudsætter, at støttepersonen kender patienten

9

http://www.aldringoghelse.no/?PageID=1425&ItemID=3418

64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

godt og kan skelne mellem, hvad der er normalt for patienten, og hvad der repræsenterer

forandring. Vigtige spørgsmål til støttepersonen er derfor:



Hvor længe har støttepersonen kendt patienten?



Er der adfærdsændringer seneste måneder eller uger, for eksempel: Ændret

søvnmønster, ændret spisemønster, øget irritabilitet, fx mere aggressiv,

udadreagerende adfærd, selvskadende adfærd, mistede færdigheder eller andet.

Derudover indeholder det norske sundhedstjek en række syndromspecifikke undersøgelser,

fx for Downs syndrom:

Syndrom specifikke dispositioner:



Downs Syndrom; Nedsat syn og hørelse.

• Hjerte.

• Stofskifte.

• Epilepsi.

• Alzheimer demens (fra 40 år).

• Øget forekomst af infektioner, osteoporose og malabsorption.

Samarbejdselementet i modellen bestod af en række informationsmateriale til de

forskellige aktører omkring sundhedstjekket:









Vejledning og tjekliste til lægen.

Forberedelsespapir og vejledning til sundhedspersonale.

Forberedelsespapir til personer med en udviklingshæmning.

Forberedelsespapir og vejledning til pædagogisk personale.

Det norske projekt har resulteret i et landsdækkende tilbud om et årligt sundhedstjek til

personer med udviklingshæmning. De privat praktiserende læger får en fast takst, som

benyttes ved gennemførelsen af et sundhedstjek (23 s. 3; 24)

4. Tangkærs (Region Midtjylland) model for sundhedstjek til personer med

sindslidelse

Tangkær er et botilbud for voksne, hvor der bor omkring 40 borgere med svær sindslidelse

(17). Tangkær lavede projekt ’Sundhedsprojekt på Tværs’ med det formål at tilbyde et

sundhedstjek til alle borgere på Tangkær. Sundhedstjekket bestod af: Helbredsundersøgelse

ved egen læge, afdækningsmøder foretaget i teamet omkring borgeren, og koordinerende

statusmøder med deltagelse af alle interessenter. Projeket forløb i perioden 2011-2012.

Den konkrete model bestod i, at den enkelte borger inviteredes til et årligt sundhedstjek hos

egen praktiserende læge. Hvert 5. år tilbydes borgerne et stort sundhedstjek, og i de

mellemliggende år et mindre sundhedstjek.

Det store sundhedstjek (hvert 5. år):



Højde, vægt, BT, urinprøve, EKG og spirometri.

65

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Blodprøver: Rødt blodbillede, hvidt blodbillede, levertal, væsketal, vitaminer

(B12+D), blodsukker, kolesterol og stofskifte.

Det lille sundhedstjek (mellemliggende år):



Vægt, BT og urinprøve.



Blodprøver: Rødt blodbillede, hvidt blodbillede, levertal, væsketal, vitaminer

(B12+D) og blodsukker.

Der er blandt personalet på Tangkær en koordinator, der bestiller tid hos lægen, forbereder

borgeren, og går i dialog med støtte-kontaktpersonen om det årlige sundhedstjek.

Omkring 3 uger efter sundhedstjekket inviteres borgeren til et statusmøde af 20 minutters

varighed, hvor borgeren, borgerens læge, Lokal Psykiatriens overlæge,

distriktssygeplejerske, borgerens støttekontaktperson og koordinatoren fra Tangkær

sammen gennemgår resultaterne af sundhedstjekket. Mødet afsluttes med en aftale om

eventuel handling på resultaterne ud fra borgerens ønsker (17).

Inden statusmødet forbereder kontaktpersonen på Tangkær borgeren på statusmødet ved et

afdækningsmøde. På afdækningsmøde gennemgås hvilke forhold borgeren finder det

vigtigt at snakke om.

Fokusområder på afdækningsmødet:



Tandstatus, kost, motion, afhængighed og bivirkninger.

Sundhedstjekket foregår derfor i et tæt samarbejde mellem borger, støtte-kontaktpersoner

og koordinator på Tangkær, borgerens praktiserende læge samt Lokal Psykiatrien. Alle

borgere, der bor på Tangkær, bliver hvert år tilbudt et sundhedstjek hos egen læge.

Resultaterne fra ’Sundhedsprojekt på tværs’ viste, at et årligt sundhedstjek kan medføre

opdagelsen af sygdomme og bedre helbredstilstand. Blandt de 34 borgere (81 %), der

deltog i et sundhedstjek, blev der opdaget en række sundhedsproblemer, herunder tand- og

mundsundhedsproblemer samt livsstilssygdomme (17). Som resultat af projektet har 38 %

af borgerne i 2011 og 38 % af borgerne i 2012 nedsat medicinforbruget. Et konkret resultat

af sundhedstjekket af den efterfølgende forebyggende indsats var, at en borger, der var tæt

på at udvikle diabetes, ikke gjorde det på baggrund af den tidlige forebyggende indsats

(17).

Projektet viste, at sundhedstjekket ikke har skabt væsentlig ekstra opgaver for hverken

læger, psykiatere eller medarbejderne på Tangkær. Projektet har for alle parter derimod

skabt en mere effektiv og systematisk faglig indsats, der har ført til en hurtigere opdagelse

af livsstilssygdomme med mulighed for opfølgende indsats samt mindre behov for

regulering af medicin.

66

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af erfaringerne fra Tangkær, vedtog regionsrådet i Region Midtjylland den 30.

oktober 2013, i forbindelse med godkendelse af deres sociale strategi, at: ’Projekt Sundhed

på Tværs skal udbredes til specialområderne.’

10

Programteorien og udviklingen af en samarbejdsmodel for sundhedstjek

På baggrund af fokusområderne fra ”Barrierer for lige adgang til det primære

sundhedsvæsen”, de nationale og internationale erfaringer, samt de fire konkrete

inspirationsmodeller, blev der opsat en programteori for, hvordan en model for et

sundhedstjek i en dansk kontekst kunne se ud. I programteorien opstilles de fire dele, som

udgør den samlede model. Hver del skal virke ved at imødekomme nogle af de barrierer,

som målgruppen oplever. De fire dele skal ses i sammenhæng og udgør tilsammen en

systematisk og helhedsorienteret indsats. Der er tale om en fremadskridende proces, hvor

den foregående del er en forudsætning for effekten og virkningen af den næste. Del 4 skal

ses som fundamentet for, at de andre dele hænger sammen, og understøtter dermed de

første 3 dele:



Del 1: En opsøgende indsats

o

Tilbud om sundhedstjek skal medvirke til, at borgerne kommer til lægen og

får undersøgt sit helbred.

o

Den systematiske tilgang for samarbejdsmodellen om sundhedstjek skal

medvirke til fælles fokus på udredningen af borgernes somatiske

helbredstilstand (samt psykisk i form af demens eller lignende), og sikring

af informationsudveksling parterne imellem. Denne del af den opsøgende

tilgang skal ses i sammenhæng med modellens øvrige dele.



Del 2: Forberedelse – af både borger, personale og læge

o

Forberedelse af borgeren på hvilke undersøgelser, der skal laves hos lægen.

Medvirker til, at borgeren bliver mindre usikker på, hvad der skal ske, og

derved øger muligheden for, at alle undersøgelser kan gennemføres.

o

Indsamling af information om borgerens helbred ved at udfylde

spørgeskema om generel helbredstilstand og sende til lægen inden selve

konsultationen. Medvirker til, at lægen får de nødvendige informationer om

borgerens helbred, og mindsker afhængigheden af, at borgeren enten selv

kan fortælle om sit helbred, eller at borgerens ledsager har indgående

kendskab til borgerens helbredstilstand. Sikrer informationsudvekslingen

mellem læge, borger og personale.

o

Udfyldelse af spørgeskemaet bidrager til, at personalet får bedre kendskab

til borgerens helbredstilstand og fokus på somatisk sundhed.

o

Borgeren får foretaget blodprøve og resultatet sendes til lægen inden

konsultationen. Medvirker til, at lægen har et overordnet billede af

borgerens helbred, og at der kan samles op på resultaterne i konsultationen.

o

Lægen modtager generel information om borgerens helbredstilstand forud

for konsultationen. Medvirker til, at lægen får den nødvendige information

om borgeren, og at der i konsultationen kan fokuseres på de områder, der

giver anledning til bekymring.

10

http://www.rm.dk/psykiatri+og+social/planer+og+aftaler/social+strategi

og

http://www.rm.dk/files/Psykiatri%20og%20Social/Social%20Strategi/Rapport%20Social%20Strategi.pdf

67

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

o

Forberedelse af borgerne medvirker til at reducere tiden forbrugt på

tryghedsarbejde og informationsudveksling i selve konsultationen.



Del 3: Et systematisk sundhedstjek med tjekliste for fysiske undersøgelser

o

En systematisk fremgang skal medvirke til, at borgernes helbred bliver

gennemgået, og at der samles op på eventuelle bekymrende svar i

spørgeskema og blodprøve.

o

Tjekliste for fysiske undersøgelser skal medvirke til en bred og grundig

undersøgelse af borgerens helbred, samt modvirke subjektive vurderinger

af, hvad der er relevant at undersøge for, og hvad borgeren kan og vil

medvirke til.

o

Tjeklisten skal sætte fokus på somatisk sundhed frem for de

psykiske/kognitive problemstillinger.

o

Den længere konsultationstid skal medvirke til, at borgeren har tid til at

’lande’, og dermed er der mulighed for, at flere undersøgelser kan

gennemføres.



Del 4: Tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem botilbud og læge

o

Klar initiativtager medvirker til, at borgeren kommer til lægen.

o

Klar rollefordeling medvirker til, at alle parter får de informationer, de har

behov for, for at kunne varetage deres faglighed.

o

Klar ansvarsfordeling medvirker til at mindske tidsforbruget på at få fat i

hinanden og indhente oplysninger hos hinanden.

o

Gennemgående støtte-kontaktperson medvirker til, at borgeren føler sig

tryg, og at supplerende spørgsmål om borgerens helbred bedst muligt kan

besvares.

I programteorien blev endvidere opstillet potentielle forhold, der kunne påvirke modellen,

såsom personalets motivation og ressourcer, tilgængelighed til lægen mv. Forholdene var

ikke afgrænset på forhånd, da der kunne dukke andre forhold op under interviewene, end

dem der lige var tænkt på under arbejdet med opstilling af programteorien.

Ud fra programteorien blev der udarbejdet en drejebog. Drejebogen var et skriftligt oplæg

til, hvordan en samarbejdsmodel for et systematisk sundhedstjek kunne se ud, og hvilke

elementer samarbejdsmodellen skulle indeholde, herunder forslag til en tjekliste for selve

sundhedstjekket. Drejebogen kommer således med forslag til, hvad de enkelte parter –

lægen, borgeren og borgerens støtteperson – skal gøre, og forslag til, hvornår. Drejebogen

bestod af et afsnit om, hvad der skal ske

før

selve sundhedstjekket (lægens, borgerens og

personalets forberedelse), samt et afsnit om, hvad der skal ske

under

selve sundhedstjekket

(de fysiske undersøgelser). Afsnittene om, hvad der skal ske før og under selve

sundhedstjekket, er igen delt op i en række underafsnit, som udgør de forskellige dele i den

samlede model som hhv. lægen, borgeren og personalet skal stå for. Hver del består af et

forslag,

og hvor muligt en efterfølgende

argumentation

for forslaget baseret på nationale

og internationale

erfaringer.

Drejebogen i sit fulde omfang kan findes på:

http://www.handicap.dk/dokumenter/rapporter-notater/barrierer-for-lige-adgang-til-det-

primaere-sundhedsvaesen

68

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den endelige samarbejdsmodel

Med udgangspunkt i drejebogen udviklede projektteamet den endelige samarbejdsmodel

for sundhedstjek og drøftede de enkelte elementer opstillet i drejebogen. Projekttemaet

drøftede bl.a., om EKG og spirometri-undersøgelse skulle være en del af sundhedstjekket.

Disse var taget med i drejebogen i første omgang, idet en undersøgelse fx har vist, at

personer med udviklingshæmning har op mod tre gange forhøjet risiko for

luftvejssygdomme sammenlignet med normalbefolkningen (25). Det blev drøftet, hvorvidt

alle læger havde det rette udstyr til at foretage disse test, eller om lægen alligevel skulle

henvise til specialist og dermed sende borgeren et andet sted hen. Endvidere blev

omkostningerne af at få lavet disse test på alle personer med sindslidelse eller

udviklingshæmning drøftet i forhold til en lægefaglig vurdering af den enkeltes behov.

Projektteamet drøftede også, om botilbuddene kunne måle og veje beboerne hjemme hos

dem selv, eller om lægen skulle gøre dette. Der var for og imod, om det kunne gøres på

botilbuddene, der muligvis ikke havde tilstrækkeligt retvisende udstyr. På den anden side

kunne det også være svært for lægen, hvis borgeren fx var kørestolsbruger. I disse tilfælde

var det måske nemmere for personalet at måle borgeren, når borgeren fx lå i sin seng.

Projektteamets forslag til en samarbejdsmodel for sundhedstjek blev efterfølgende

kvalificeret af en referencegruppe bestående af repræsentanter fra: Dansk

Distriktspsykiatrisk

Selskab,

KORA;

Socialpædagogernes

Landsforbund;

Forskningsenhederne for Almen Praksis i København, Odense og Århus; Dansk

Sygeplejeråd og FOA.

Herudover blev modellen yderligere kvalificeret på en workshop med Dr. Umesh Chauhan,

Chair of the Special Interest Group for Learning Disability at the Society of Academic

Primary Care, and Clinical lead at the Quality Programmes for the Royal College of

general Practitioners. Dr. Chauhan har arbejdet med at udvikle, samt forsket i, den

engelske model for sundhedstjek. I workshoppen deltog desuden en repræsentant fra

Statens Institut for Folkesundhed, en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen, en repræsentant

fra LEV, en repræsentant fra SIND og en selvstændig farmaceut.

69

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den endelige samarbejdsmodel for sundhedstjekket er opbygget efter følgende 4-trins

model:

Trin 1: Lægen indkalder patienten til et sundhedstjek



Borgeren indbydes til sundhedstjekket af egen læge og lægen bestiller/afsætter tid til

følgende blodprøver: Hæmoglobin, Infektionstal, Leverfunktion, Elektrolytter,

Creatinin, HbA1c, Totalkolesterol, Stofskifte, (for borgere i antipsykotisk

behandling tages også prolactin).

Trin 2: Borgerens forberedelse til sundhedstjekket (evt. i samarbejde med

støttekontaktperson)



Borgeren udfylder et spørgeskema omkring eget helbred og sender dette til sin læge,

sammen med en opdateret medicinliste senest 1 uge før sundhedstjekket.



Borgeren bestiller en tid til blodprøve og får taget blodprøven, så lægen kan nå at få

resultaterne af blodprøven inden selve sundhedstjekket.

Trin 3: Lægens forberedelse til sundhedstjekket



Lægen gennemgår borgerens medicinliste, spørgeskemabesvarelse og analyserer

blodprøvesvar samt udregner borgerens BMI-tal. Hvis lægen finder, at noget giver

anledning til yderligere undersøgelse, tages dette op i selve sundhedstjekket.

Trin 4: Sundhedstjekket



Borgeren modtager en fysisk helbredsundersøgelse hos egen læge, der indeholder

følgende elementer:

70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Undersøgelse af øret (Otoskopi) og hørefunktion, undersøgelse af borgerens

syn, visuel undersøgelse af borgerens mund, undersøgelse af hjerte og lunger

(Stetoskopi), visuel undersøgelse af borgerens hud, hovedbund og hygiejne,

undersøgelse af maven (abdominal palpation), mobilitetsundersøgelse, grov-

neurologisk-undersøgelse.



Borgerne adspørges, om de har modtaget følgende vaccinationer

(difteri+stivkrampe (”di-te”), Hepatitis A og B, Influenza).



Kvindelige borgere adspørges, om de har modtaget almene screeningstilbud

for livmoderhalskræft og brystkræft, samt om de har modtaget vejledning i

selvundersøgelse for brystkræft.



Opsamling og konklusioner på borgerens helbred.

På baggrund af modellen er der udviklet vejledende materiale til hhv. borgerne, borgernes

pårørende, lægerne og personalet i botilbuddene, der forklarer de enkelte parters opgaver

og indholdet af sundhedstjekket. Materialet til borgerne er bl.a. ledsaget af billeder, så

borgerne visuelt kan se, hvordan de fysiske undersøgelser foregår. Materialet blev udviklet

med det formål, at det i sig selv kunne forklare den samlede model og tydeliggøre den

enkeltes opgaver.

Materialet findes på:

http://www.handicap.dk/projekter/lige-adgang-til-sundhedsvaesenet/undermappe/materiale

71

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Metode

Virkningsevaluering

Evalueringen af, hvordan samarbejdsmodellen for sundhedstjek fungerede i praksis, tager

udgangspunkt i den Virkningsevaluerings Model, der er beskrevet i kapitlerne 4, 7 og 10 i

Dahler-Larsen og Krogstrups bog; Nye veje i evaluering (26). Med virkningsevaluering

fokuseres på sammenhængen mellem processen i en indsats (her sundhedstjekket), og

virkningen af indsatsen, dvs. der fokuseres på, hvordan den samlede proces påvirker den

ønskede virkning. Processen i indsatsen analyseres ved systematisk at undersøge hvert led i

indsatsen. For at skitsere indsatsen, og dens enkelte dele, opstilles en programteori.

Programteorien, og dermed beskrivelsen af indsatsen, opstilles ud fra beskrevne og

underbyggede antagelser om, hvordan og hvorfor en given indsats virker (26 s. 55 ff).

I nærværende projekt er antagelsen: At et opsøgende tilbud om et systematisk sundhedstjek

til personer med sindslidelse eller udviklingshæmning vil give disse personer adgang til at

blive undersøgt grundigt af lægen. Dette kan medføre afdækning af uopdagede

sundhedsproblemstillinger og dermed øge lighed i sundhed for denne målgruppe, med øget

livskvalitet til følge. Antagelsen er underbygget dels af projektets egen afdækning af

barrierer for målgruppes adgang til læge, dels nationale og internationale erfaringer med

sundhedstjek (19; 16).

På baggrund af disse antagelser opstilles en programteori. Programteorien beskriver,

hvordan indsatsen er sammensat, og hvordan den virker hele vejen fra interventionen

sættes i gang til resultatet af indsatsen foreligger (26 s. 51). Dvs. programteorien beskriver

alle led af samarbejdsmodellen fra sundhedstjekket præsenteres for borgeren til borgeren

har gennemført sundhedstjekket, samt hvordan hvert led bidrager til, at den samlede model

(indsats) fører til det ønskede resultat: At give borgeren lettere adgang til lægen og en

grundig udredning af sin helbredstilstand. Indsatsens (modellens) enkelte dele kaldes de

virksomme mekanismer, da de tilsammen skal få indsatsen til at virke. Programteorien i

dette projekt er løbende blevet udviklet og justeret i takt med gennemførelsen af projektets

afdækning af barriererne for målgruppens adgang til det primære sundhedsvæsen og

kortlægningen af internationale og nationale erfaringer. Projektets endelige programteori er

præsenteret i bilag 1 om udviklingen af modellen for sundhedstjek.

Med udgangspunkt i programteorien, og dens beskrivelse af indsatsen ’sundhedstjek’,

undersøges hver del i modellen (indsatsens forskellige dele) med henblik på at identificere

de omstændigheder og forhold, der har betydning for, om indsatsen virker. Dvs.

undersøgelse af de forhold, der hhv. understøtter eller modvirker, at sundhedstjekket kan

gennemføres og får den ønskede virkning. I virkningsevalueringen betegnes disse forhold

’Moderatorer’, men er i rapporten beskrevet som forhold, betingelser eller forudsætninger

for læsevenlighedens skyld (26 s. 105).

Ved at identificere hvilke forhold, der fremmer eller hæmmer indsatsen, bliver det tydeligt

under hvilke forudsætninger modellen for sundhedstjek fungerer. For at vurdere, om

samarbejdsmodellen for sundhedstjek fungerer i praksis, er det derfor nødvendigt både at

se på, om modellens enkelte dele understøtter indsatsen (om de virksomme mekanismer

rent faktisk er virksomme), og hvilke forhold, der hhv. understøtter eller hindrer, at

indsatsen får den tilsigtede virkning. Undersøgelsen af indsatsens enkelte dele, samt

identifikationen af forskellige forhold, der påvirker indsatsen, giver tilsammen et billede af,

72

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvordan modellen for sundhedstjek virker i praksis (26 s. 72) analysen afprøves derfor, om

modellen for sundhedstjeks enkelte dele har den tilsigtede virkning, og om de enkelte dele

giver forudsætningerne for den næste del, samt hvilke forhold, der påvirker indsatsen (26 s.

73).

Der er ingen faste krav om bestemte metoder i virkningsevalueringen, da det afhænger af,

hvordan den enkelte indsats er sammensat, og for hvem og hvordan den skal virke. I dette

projekt er der foretaget semistrukturerede, kvalitative interview, da kvalitative interview

giver mulighed for at kortlægge borgernes, personalets og lægernes egne oplevelser af de

barrierer, som målgruppen oplever, samt modellens virkning i praksis. Derudover er der i

evalueringen af modellen tillige brugt afkrydsningsskemaer i forbindelse med registrering

af de sundhedsmæssige fund ved sundhedstjekket samt parternes tidsforbrug og

samarbejdsprocesser. Derudover er der foretaget litteratursøgning i forbindelse med

indsamling og kortlægning af internationale og nationale erfaringer. Den nærmere

beskrivelse af de enkelte metoder og fremgangsmåder er beskrevet i bilag 1.

Generalisering

Dahler-Larsen og Krogstrup pointerer, at det er muligt at overføre virksomme mekanismer

i en indsats fra en kontekst til en anden. Dvs., at samarbejdsmodellen for sundhedstjek

eventuelt vil kunne overføres til andre kommuner, hvis man forstår, hvorfor den virker, og

om forudsætningerne for, at modellen virker, er af mere generel karakter end lokal

karakter. Generaliseringen eller overførbarheden afhænger bl.a. af, om indsatsen baserer

sig på en almen idé (26 s. 108). Sundhedstjek må siges at være en almen idé, omend

indholdet kan variere. Samarbejdsmodellen og set-up’et omkring sundhedstjekket er

endvidere baseret på praktikeres viden og kendskab til samarbejdet mellem læge og

botilbud, samt internationale og nationale erfaringer med sundhedstjek for målgruppen.

Evaluatorens organisatoriske placering

Det er Danske Handicaporganisationer, der har forestået evalueringen af projektet. Der har

været både fordele og ulemper ved, at evaluatoren var udefrakommende og ikke tilknyttet

et af de deltagende botilbud eller lægepraksis. Det har givet udfordringer i forhold til

implementeringen af pilottesten, i og med evaluatoren har været relativt langt væk fra det

udførende led og ikke har haft indgående kendskab til de enkelte botilbud og lægepraksis

organisering. Ligesom den løbende implementering, der blev valgt af logistiske og

praktiske årsager, ikke muliggjorde, at evaluatoren kunne give en samlet introduktion af

modellen til de medvirkende parter. På den anden side har det været en fordel i

evalueringsprocessen ikke at være forankret på hverken botilbud eller i lægepraksis, da det

dermed var nemmere at forholde sig åbent til de forskellige parters udsagn, samt stille

spørgsmål, som for en indforstået virkede som en selvfølge. Det betyder, at det er nemmere

at se det hele ’udefra’ og identificere forskellige praksisser, som kan være sværere at se,

hvis man selv er en del af dem. Hvor fordelene og ulemperne har spillet en særlig rolle i

projektet, vil det fremgå af analysen.

73

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3: Interviewguides

Interviewguide – borger

Tema

Indledning

Spørgsmål

Hvor gammel er du?

Hvordan synes du, at dit

helbred var inden du kom til

sundhedstjek?

Hvorfor ville du gerne være

med i projektet?

fik

du

Overordnet oplevelse

Hvordan var det for dig at Hvad

af sundhedstjekket

deltage i sundhedstjekket?

sundhedstjekket?

ud

af

Støttespørgsmål

Var der noget du oplevede som

særlig godt/ubehageligt ved

sundhedstjekket?

Samarbejdsmodellen

og materialet

Hvad

synes

du

informationsfolderen?

om Gav folderen dig lyst til at

tjekket dit helbred?

Gav folderen den rigtige

information om hvad der skulle

ske?

Var det rart at få at vide hvad

der skulle ske henne hos lægen,

inden du skulle derhen?

Passede den tid som lægen

forslog?

Havde du brug for hjælp? Var

Hvad synes du om at svare på det svært? Var der for mange

spørgeskemaet om dit helbred? spørgsmål?

Hvordan gik det med at blive

målt og vejet og få taget

blodtryk?

Kom du afsted? Fik du taget

Hvordan gik det med at få taget alle blodprøverne? Havde du

blodprøven?

din støtte-kontaktperson med?

74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Var det for kort tid? Var det for

Passede det med den tid du lang tid?

havde til at forberede dig inden

du skulle hen til lægen?

Hvordan gik det da du skulle

hen til lægen på det aftalte

tidspunkt?

Hvordan

oplevede

du

sundhedstjekket henne hos din

læge?

Fik du og din læge gennemført

alle

undersøgelser

i

Skete det som stod i folderen

sundhedstjekket?

da du var hos lægen?

Fx fulgte lægen den rækkefølge

Var der fx noget du gerne ville

som var beskrevet i folderen?

have spurgt din læge om som

var

muligt

ved

Hvordan passede det med en �½ ikke

sundhedstjekket?

time henne hos din læge?

Var der noget du oplevede som Fx forberedelsen, ventetiden

besværligt

ved mellem invitationen og selve

sundhedstjekket?

sundhedstjekket?

Oplevede du at sundhedstjekket

gjorde dig mere bekymret for

dit helbred?

Gav sundhedstjekket

Er der resultater fra dit

øget viden om egen

sundhedstjek der overraskede

dig?

sundhed

Har du efter sundhedstjekket

fået viden om dit helbred, som

du

ikke

havde

inden

sundhedstjekket?

oplevede

du

Samarbejdet

med

Hvordan

støtte-kontaktperson

samarbejdet med din støtte-

kontaktperson i forbindelse

og læge

med sundhedstjekket?

Synes du sundhedstjekket er en

god måde at snakke med din

75

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

læge på om hvordan dit helbred

er?

Forbedring

modellen

af

Synes du, at der noget ved Fx skal forberedelsesskemaet

sundhedstjekket der burde være være kortere?

anderledes?

Skal der være mere mulighed

for at snakke om andre emner?

af

Hvis du blev tilbudt et

sundhedstjek hvert år, ville du

så sige ja?

Synes du at sundhedstjekket er

en god måde at holde øje med

Tror du et sundhedstjek vil

dit helbred på?

betyde at du komme oftere til

Hvor mange gange om året læge end ellers?

plejer du normalt at gå til

lægen?

Eller tror du at du vil opsøge

din læge mindre ofte hvis du

havde en fast aftale om et

generelt tjek en gang om året?

Afslutning

Har du noget du gerne vil

tilføje om dine oplevelser fra

sundhedstjekket?

Vurdering

langsigtet effekt

Interviewguide – personale

Tema

Indledning

Spørgsmål

Hvor længe har I kendt den/de

borgere i støttede?

Har du/I nogen sundhedsfaglig

baggrund/viden?

Overordnet oplevelse

Hvad er din/jeres overordnede

af sundhedstjekket

oplevelse af sundhedstjekket?

Hvordan

praksis?

Samarbejdsmodellen

og materialet

fungerede

det

i

Støttespørgsmål

Hvordan synes du det skriftlige

materiale til sundhedstjekket

76

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fungerede?

Var der oplysninger du/I

Hvordan

fungerede manglede? Eller var der

informationspjecen, til dig som overflødige oplysninger?

personale,

inden

sundhedstjekket?

Var det forståeligt for

borgeren?

Hvordan

fungerede Hjalp det til at kunne forklare

informationspjecen til borgeren borgeren

hvad

et

(og

pårørende),

inden sundhedstjek gik ud på?

sundhedstjekket?

Hvordan gik det

motivere borgeren?

Hjalp

materialet

motivationen?

med

at Var det svært/let at forklare

fordele og ulemper?

ift.

Passede den dato og tid som

lægen havde foreslået?

Hvis det var nødvendigt at finde

en ny, var det så nemt eller

svært?

Hjalp du/I borgeren

forberedelsen?

med Det hele eller

forberedelsen?

dele

af

Hvordan fungerede borgerens Var det fx muligt at udfylde

alle

spørgsmål

i

forberedelsesskema

spørgeskemaet? Hvis nej,

(spørgeskema) hos jer?

hvorfor?

Hvordan gik det med at måle

blodtryk og veje borgeren?

Problemer? Hvorfor?

Fik

borgerne

blodprøver

konsultationen?

taget

alle

inden Problemer? Hvorfor?

Var der problemer med at nå at Problemer? Hvorfor?

sende

medicinlister

og

svarskema til lægen senest 1 uge

før konsultationen?

Var det muligt at møde op hos

Hvis nej:

lægen på aftalte tidspunkt for Hvad var årsagen til at I ikke

77

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhedstjekket?

kom

frem

på

aftalte

tidspunkt?

Er der noget der kan gøres

for at forebygge eller ændre

på denne årsag?

Kunne borgeren

hele

eller

sundhedstjekket?

gennemføre

dele

af Hvis nej, hvorfor?

Var der fx for lang ventetid i

venteværelset?

Hvis ja, benyttede lægen

rækkefølgen fra materialet?

Var der nogle områder der gav

særlige udfordringer i forhold til

at gennemføre sundhedstjekket?

Hvordan

fungerede

den

systematiske

fremgang

i Vurderer du at en fast

lægekonsultationen,

med rækkefølge og forberedelse

fastlagte undersøgelser?

hjalp det borgeren til at

kunne

gennemfører

sundhedstjekket?

Hvis nej, hvorfor?

Var lægen forberedt? Og hvis ja,

hvilken betydning havde det for Fx gav det en god ramme for

konsultationen?

borgerens

kommunikation

med lægen?

Betød

det

noget

for

gennemførelsen og udbyttet af

lægekonsultationen at borgeren

var forberedt på indholdet i

lægekonsultationen?

Hvordan

oplever

tidsforbruget

sundhedstjekket?

du/I Omfattende? tilpas?

ifm.

Er det en ekstra byrde? Giver

Opleves sundhedstjekket som en det

god

mening

at

naturlig del af det pædagogiske systematisere

arbejde?

sundhedsdelen?

Fungerede

arbejdsdelingen Var det klart hvem der skulle

mellem dig/jer, lægen og gøre hvad og hvornår? Og

borgeren i samarbejdsmodellen? gav arbejdsdelingen mening?

Hvordan fungerede det for jer at

det var lægen der inviterede til

78

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lægekonsultationen?

Hvordan

fungerede

koordineringen med borgerens

læge i øvrigt?

Oplevede du/I negative udfald af

sundhedstjekket?

Gav modellen øget

Kom der noget frem i løbet af

viden om borgerens

perioden med sundhedstjekket

omkring borgernes heldbred,

sundhed

som overraskede dig/jer?

Har

arbejdet

medsundhedstjekket biddraget

til at I har opnået en større viden

om borgernes helbred og

sundhedsspørgsmål generelt?

Fx øget bekymring hos

boregerne over eget helbred?

Har de nye oplysninger

omkring borgernes helbred

ført til ændringer I jeres

indsats med borgerne?

Hvis ja, hvilken viden/på

hvilken måde?

Har I opnået viden der får

betydning

for

den

fremadrettede indsats med

Har det ændret din/jeres måde at borgerne?

arbejde med sundhed på?

Samarbejdet med læge

Har sundhedstjekket betydet

Hvis ja:

og borger

noget for samarbejdet med Hvordan har det betydet

noget for samarbejdet?

borgernes læger?

Positivt: hvordan?

Negativt: hvordan?

Hvordan

før?

Hvordan oplevede I samarbejdet

med borgerne og lægerne

omkring sundhedstjekket?

Hvordan oplevede du dialogen

med

borgeren

omkring

sundhedstjekket?

der

noget

ved Hvis ja, hvad?

af

Er

samarbejdsmodellen der burde

være anderledes?

af

Tror du/I at tilbud om et årligt

sundhedstjek vil betyde, at

borgernes behov for læge bliver

bedre dækket end før?

var

samarbejdet

Forbedring

modellen

Vurdering

langsigtet effekt

79

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afslutning

Har du noget du/I gerne vil

tilføje om dine/jeres erfaringer

med modellen?

Interviewguide – lægen

Tema

Evt. indledning

Spørgsmål

Hvorfor sagde du ja til at

deltage i projektet?

Støttespørgsmål

Er patienten generelt selv

Hvor, ofte, inden for et år, ser opsøgende?

du normalt patienten i din

praksis?

oplevede

du

Overordnet oplevelse af

Hvordan

sundhedstjekket

overordnet

set,

at

sundhedstjekket fungerede i din

praksis?

Samarbejdsmodellen og

Hvordan synes du det skriftlige Klart/uklart?

materiale til sundhedstjekket omfattende?

materialet

fungerede?

For

Hvordan

fungerede Er der oplysninger du

informationspjecen, til dig som savner?

læge, inden sundhedstjekket?

Er der oplysninger du

oplever som overflødige?

Havde du mulighed for at Hvorfor/hvorfor ikke?

forberede dig som anvist i

materialet?

Hvis nej, hvorfor ikke?

Modtog du blodprøvesvar,

medicinliste og patientens

udfyldte spørgeskema som Er der oplysninger om

aftalt?

patientens helbred du har

behov for, der ikke bliver

Gav

borgerens

svar

i spurgt til i spørgeskemaet?

spørgeskemaet

om

sit

gennerelle helbred, dig den

information du havde behov

for, for at vurdere patientens

generelle helbreds tilstand?

80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opnåede du mere relevant Positive/negative

viden om borgerens helbred

end ved vanlig konsultation

med patienten?

Hvad er dine erfaringer med

forberedelsesdelen?

Mødte patienterne op til det Hvis nej, hvad var årsagen?

aftalte

tidspunkt

for Kan der gøres noget for at

sundhedstjekket?

forebygge dette?

Oplevede du at patienten var Virkede patienten roligere

forberedt? Og hvis ja, hvad end ellers ved at være

betød det for konsultationen?

forberedt?

Hjalp

det

ift.

kommunikationen

med

Oplevede du at der var forskel patienten?

på hvordan patient og eller

støttepersonen kunne biddrage

med oplysninger om patientens

helbred ved sundhedstjekket,

end ved øvrige konsultationer?

Hvordan fungerede checklisten Fulgte du rækkefølgen hver

for sundhedstjekket?

gang? Hvis nej, hvorfor

ikke?

Var der nogle områder der gav

særlige udfordringer i forhold Var det fx muligt at

til

at

gennemføre gennemføre

alle

sundhedstjekket?

undersøgelser på tjeklisten?

- Hvorfor/hvorfor ikke?

Efter din faglige vurdering

der

fx

nogle

dækker indholdet i checklisten Er

for helbredstjekket patientens undersøgelser der burde

tilføjes? Eller undersøgelser

behov?

der er overflødige?

Hvordan passede den afsatte

tidsramme med en �½ time til

forberedelse og �½ time til

gennemførelse

af

konsultationen med patienten?

Var det fx muligt at

gennemføre

alle

undersøgelserne på en �½

time?

Fungerede

arbejdsdelingen Var det klart hvem der skulle

mellem dig, botilbud og borger gøre hvad og hvornår? Og

i samarbejdsmodellen?

gav arbejdsdelingen mening?

81

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Var der problemer med at finde

et tidspunkt for gennemførelsen

af helbredstjekket?

Var der god, dårlig eller

Hvordan

fungerede ingen kontakt i forvejen?

koordineringen med patientens

botilbud i øvrigt?

Gav modellen øget

Fik du en viden om patientens

Hvis ingen ny viden:

viden om borgerens

helbred du ikke havde inden - Ser du patienten ofte i din

sundhedstjekket?

praksis i forvejen?

sundhed

- Gennemføre du lignede

Er der nogen resultater fra opsøgende undersøgelser på

patientens sundhedstjek der patienten i forvejen?

overraskede dig?

Hvis ny viden:

-

Hvilken

viden

om

patientens helbred har du

opnået

med

sundhedstjekket?

- Har du opnået viden der får

betydning

for

den

fremadrettede indsats med

pågældende patienten?

oplevede

du Er

der

nogle

Samarbejdet

med

Hvordan

ved

botilbud og borger

samarbejdet

omkring styrker/svagheder

modellen i forhold til den

sundhedstjekket fungerede?

vanlige måde I samarbejder

på?

Har sundhedstjekket betydet

Hvis ja:

noget for samarbejdet med - Hvordan har det betydet

personalet

på

patientens noget for samarbejdet?

botilbud?

- Positivt: hvordan?

- Negativt: hvordan?

Hvis nej:

- Har du normalt et

samarbejdet med patientens

botilbud omkring patienterne

eller er du kun i kontakt med

patienten selv?

- Hvordan oplever du

samarbejdet

med

patienternes botilbud?

Var det en god måde at snakke

med patienten om hans/hendes

helbred på?

82

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplevede du negative udfald

for

borgeren

af

sundhedstjekket?

Forbedring af modellen

Er

der

noget

ved Hvis ja, hvad?

samarbejdsmodellen der burde

være anderledes?

Vurdering af langsigtet

Tror du at et årligt sundhedstjek

effekt

for denne/disse, vil gavne

patienternes helbred?

Afslutning

Har du noget du gerne vil

tilføje om dine erfaringer med

modellen?

83

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4: Lægens evaluerings og afkrydsningsskema

Lægens evalueringsskema

I forbindelse med din deltagelse i projekt ’Sundhedstjek hos din læge’, bedes du efter hvert

sundhedstjek, du udfører med en patient, notere dine erfaringer i nedenstående skema. Vi

har brug for dine erfaringer i evalueringen af, om samarbejdsmodellen for et sundhedstjek

fungerer

Forberedelsen

Modtog du patientens udfyldte forberedelsesskema mindst 1 uge

før helbredsundersøgelsen?

Modtog du patientens aktuelle medicinliste

mindst 1 uge før helbredsundersøgelsen?

Fik patienten taget blodprøve forud for helbredsundersøgelsen?

Hvordan passede det med modtagelsen af patientens

medicinliste og udfyldte forberedelsesskema 1 uge før

helbredsundersøgelsen?

For

tidligt

Passende For

sent

Ja

Nej

Hvordan passede tidsrammen på �½ time til forberedelsen?

Helbredsundersøgelsen

Var der nogle undersøgelser, der ikke kunne udføres med

patienten?

Hvis ja, hvilke (n)

Ja

Nej

Hvorfor kunne undersøgelsen

ikke udføres?

Hvordan passede tidsrammen på �½ time til gennemførelse af

helbredsundersøgelsen?

For

kort tid

Passende

For

lang tid

84

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lægens afkrydsningsskema

Del 1: Indledende samtale

Indledende samtale med borgeren. Der følges op på borgerens forberedelsesskema og på

resultaterne af laboratorieprøverne.

Borgerens almentilstand

Hvordan er borgerens generelle fremtoning?

Er der tegn på påvirket helbredstilstand?

Hvis ja, hvilke?

Ja

Nej

Opfølgning på borgerens forberedelsesskema

Giver nogle af borgerens svar i forberedelsesskemaet

Ja

anledning til yderligere undersøgelse?

Hvis ja, hvilke?

Nej

Opfølgning på borgerens medicinliste

Giver gennemgang af borgerens medicinliste anledning til

Ja

justeringer eller opfølgende spørgsmål?

Hvis ja, hvilke?

Nej

85

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opfølgning på resultater af blodprøver

Giver resultaterne af borgerens blodprøver anledning til

Ja

yderligere undersøgelse?

Hvis ja, hvilke?

Nej

Del 2: Fysisk undersøgelse og test

Otoskopi

Er der problemer/symptomer?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke? Fx ørevokspropper, sår o.l.

Hørelse

Er der tegn på nedsat hørelse?

Ja

Nej

Syn

Har borgeren synsproblemer

Ja

Nej

Mund

Er der problemer/symptomer med tænder, sår, svamp?

Ja

Nej

Ja, hvilke?

Hjertefunktion

86

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Er der ved stetoskopi af hjertet tegn på

problemer?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke?

Er der øvrige tegn på hjerteproblemer?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke?

Lungefunktion og luftveje

Er der ved stetoskopi tegn på problemer med Ja

lungefunktionen?

Hvis ja, hvilke?

Nej

Er der øvrige tegn på hjerteproblemer/symptomer?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke?

Hud, hovedbund og hygiejne

Er der problemer/symptomer?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke?

Abdominal palpation

Er der problemer/symptomer?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke?

87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undersøgelse af fødder

Er der problemer/symptomer?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke?

Undersøgelse af mobiliteten

Er der problemer med indskrænket bevægelighed over Ja

led?

Hvis ja, hvilke?

Nej

Grov-neurologisk-undersøgelse

Er der tegn på problemer i nervesystemet?

Ja

Nej

Hvis ja, hvilke?

Hvis kvinde, har borgeren fulgt offentlige tilbud om:

Gynækologisk smear?

Ja

Nej

Mammografi?

Har hun modtaget instruktion i selvundersøgelse af

brysterne?

Vaccinationer

Er borgeren vaccineret mod difteri+stivkrampe Ja

(”di-te”).

Hvis ja, hvornår sidste gang?

88

Nej

Dato:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hepatitis A.

Ja

Nej

Hvis ja, hvornår sidste gang?

Hepatitis B.

Dato:

Ja

Nej

Hvis ja, hvornår sidste gang?

Influenza

Dato:

Ja

Nej

Hvis ja, hvornår sidste gang?

Dato:



Hvis borgeren ikke er vaccineret mod Influenza samt Hepatitis A og B, og

borgeren er berettiget til at modtage dem gratis, tilbyd da borgeren disse.

Del 3: Konklusion og opsamling på borgerens helbredstilstand

Samtale med borgeren om

resultaterne af

sundhedstjekket

Hvordan er borgerens helbredstilstand?

Er der behov for videre henvisninger til:



Andre behandlere?



Sundhedsfremmende tilbud?

Er der behov for et opfølgende besøg hos lægen?

Skiv et kort notat til borgeren, om hvad der er aftalt af evt. opfølgning og henvisninger, så

borgeren kan huske, hvad der skal ske.

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

89

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

90