Til
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
www.handicap.dk
Taastrup, den 12. september 2014
Sag 17-2014-00534 – Dok. 170470 TO/mmh/kft
Sundhedstjek til personer med sindslidelse og udviklingshæmning
virker viser resultaterne af et nyt pilotprojekt
Kære medlem af Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Hermed fremsendes rapporten "Lige adgang til sundhedsvæsenet", der dokumenterer
resultaterne af et pilotprojekt, hvor vi har afprøvet en model for sundhedstjek for personer
med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud.
Rapporten viser, at der for alle deltagende borgere blev opdaget sundhedsmæssige
problemstillinger ved sundhedstjekket. Sundhedstjek medfører et ekstra fokus på borgerens
sundhed hos personale og læger, samt at tilgangen til arbejdet med sundhed bliver
opsøgende og systematisk. Et sundhedstjek betyder samlet set, at flere sundhedsmæssige
problemstillinger bliver afdækket, både i borgerens hverdag og ved besøg hos lægen.
Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer,
Københavns Kommune og Region Hovedstaden, som primært har stået for formidling af
kontakt til lægerne. Landsforeningen LEV og Landsforeningen SIND har ydet
konsulentbistand i projektet.
DH anbefaler
Resultaterne fra projektet understøtter både nationale og internationale erfaringer med
sundhedstjek til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse og DH vil derfor
opfordre medlemmerne af udvalget til at arbejde for, at Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse kommer med konkrete, nationale anbefalinger til etablering af et
landsdækkende tilbud om sundhedstjek til personer med intellektuel eller psykisk
funktionsnedsættelse.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •
Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •
Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA