Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 607
Offentligt
1399293_0001.png
september 2014
HANDLINGSPLAN FOR
SUNDHEDSSTYRELSENS
TILSYNSVIRKSOMHED
sundhedsstyrelsens handlingsplan af 15. september 2014
– opfølgning på epsO-rapporten af 10. juni 2014 om
sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sundhedsstyrelsens handlingsplan af 15. september 2014 – Opfølgning på EPSO-rapporten af 10.
juni 2014 om
Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed
Handlingsplan for Sundhedsstyrelsens tilsynsområde ...............................................................................2
Indsatsområde 1: Omlægning af Sundhedsstyrelsens tilsynsorganisation ..............................................5
Indsatsområde 2: Styrkelse af Sundhedsstyrelsens kvalitetsarbejde og kvalitetsorganisation .............8
Indsatsområde 3: Plan for uddannelse af Sundhedsstyrelsens personale på tilsynsområdet .............10
Indsatsområde 4: Kommunikation vedr. tilsynsområdets arbejde og resultater ....................................12
Indsatsområde 5: Inddragelse af ekstern forvaltningsretlig ekspertise mhp. kvalitetssikring ..............15
Indsatsområde 6: Analyse af og strategi for tilsynsområdet .....................................................................16
Indsatsområde 7: Analyse af nuværende lovgivning vedr. tilsyn .............................................................20
Indsatsområde 8: Præcisering af snitflader til andre myndigheder og aktører .......................................23
Indsatsområde 9: Risikobaseret tilsyn baseret på proaktiv brug af sundhedsdata................................26
Bilag 1 – Oversigt over EPSOs anbefalinger adresseret i de 9 indsatsområder .....................................29
Bilag 2 – Indsatskatalog .................................................................................................................................33
Bilag 3 – Inddragelse af ekstern forvaltningsretlig ekspertise mhp. kvalitetssikring .............................34
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Handlingsplan for Sundhedsstyrelsens tilsynsområde
Sundhedsstyrelsen udfører en bred vifte af opgaver på sundhedsområdet, som har til formål at fremme
patientsikkerheden i Danmark, herunder tilsynsopgaver.
Sundhedsstyrelsens samlede tilsynsopgaver spænder fra tilsyn med fremstilling af lægemidler, kliniske
forsøg, røntgen og radioaktivitet, farmakologiske og farmakokinetiske dyreforsøg samt overvågning af
lægemidlers bivirkninger til udførelse af individtilsyn med sundhedspersoner og udførelse af generelt tilsyn
på sundhedsområdet (omfatter blandet andet tilsyn med hospitaler, plejehjem, private klinikker m.m.).
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmodede i juni 2013 den Europæiske Tilsynssammenslutning
(EPSO) om at foretage en gennemgang af den del af Sundhedsstyrelsens tilsynsområde, som omfatter
individtilsyn med sundhedspersoner og generelt tilsyn på sundhedsområdet.
Formålet med gennemgangen var en vurdering af, om Sundhedsstyrelsen anvender bedste praksis.
Baggrunden var en række sager, hvor patienter var blevet udsat for dårlig behandling, hvilket såede tvivl om
sagsbehandlingen i Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen iværksatte umiddelbart efter disse sager i foråret 2013 markante ændringer af tilsynet
med sundhedspersoner og organisationer. Der blev således nedsat en ”Task Force”, der på ugentlige møder
koordinerer de sager, der går på tværs mellem den centrale tilsynsenhed og sundhedsstyrelsens decentrale
embedslægeinstitutioner, der er iværksat en ændring i journaliseringspraksis og journalplan og alle sager
bliver nu kvalitetssikret juridisk, ligesom der er blevet udarbejdet nye sagsbehandlervejledninger og
skabeloner til brug for individtilsynet.
EPSO har i perioden august 2013 til foråret 2014 foretaget den ønskede gennemgang. Gennemgangen
baserer sig på en række fastlagte kriterier for bedste praksis for tilsynsorganisationer i Europa.
EPSOs endelige rapport af gennemgangen blev afleveret til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse d. 10.
juni 2014.
Rapporten peger overordnet på, at Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed på de undersøgte områder
generelt er velfungerende. En stikprøvebaseret gennemgang af 35 sager viste, at sagsbehandlingen fulgte
de rette procedurer. Rapporten peger dog også på områder, hvor forbedringer er nødvendige. Rapporten
indeholder 57 anbefalinger til forbedringer set i forhold til bedste praksis.
Ministeriet har på baggrund af evalueringsrapporten den 12. juni 2014 anmodet Sundhedsstyrelsen om en
handlingsplan for at sikre en rettidig, prioriteret og koordineret opfølgning på de områder, hvor EPSO har
afgivet anbefalinger, og fremhæver, at et af de vigtigste forbedringspotentialer er, at snitfladerne m.v. mellem
Sundhedsstyrelsens decentrale embedslægeinstitutioner og styrelsens centrale tilsynsenhed afklares og
effektiviseres, hvorfor dette punkt skal prioriteres i handlingsplanen.
Ministeriet har desuden, som led i en udmøntning af en tidligere ministerbeslutning, anmodet
Sundhedsstyrelsen om, at handlingsplanen inddrager en kvalitetssikring af proceduren for styrelsens
tilsynssager gennem en ekstern national part med forvaltningsretlige kompetencer.
Nærværende handlingsplan anviser de indsatser og aktiviteter, som Sundhedsstyrelsen har iværksat og
planlægger at iværksætte på baggrund af EPSOs rapport.
Handlingsplanen vedrører udelukkende Sundhedsstyrelsens individtilsyn med sundhedspersoner og det
såkaldt generelle tilsyn, idet EPSOs anbefalinger gælder disse tilsynsområder. Tilsynsområder for bl.a.
røntgen og radioaktivitet samt lægemidler indgår ikke.
I det videre bruges begrebet tilsyn derfor udelukkende om den del af Sundhedsstyrelsens tilsyn, som handler
om individtilsynet med sundhedspersoner og det generelle tilsyn.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sundhedsstyrelsen har besluttet at anvende handlingsplanen som afsæt til at foretage en reorganisering og
fokusering af de omtalte tilsynsområder for at sikre den mest effektive udnyttelse af styrelsens ressourcer.
Sundhedsstyrelsens handlingsplan vil endvidere bidrage til realisering af lovgivningsmæssige og
sundhedspolitiske målsætninger om udvikling af sundhedsområdet. Dette gælder bl.a. synlighedsreformen,
herunder ønsket om en mere aktiv brug af sundhedsdata.
Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse
Sundhedsstyrelsens tilsyn med individer og organisatoriske enheder har rødder tilbage til etableringen af
Sundhedsstyrelsen i 1909. Igennem tiderne er såvel ny lovgivning som større reformer, herunder
kommunalreformerne i starten af 70’erne og i 00’erne, kommet til, hvilket har ændret rammerne for
Sundhedsstyrelsens tilsyn.
Undervejs i denne udvikling er der flere gange taget bestik af tilrettelæggelsen af tilsyn med
sundhedspersoner og –områder samt relevante tilgrænsende områder. Dette er sket i bl.a.
lovbemærkninger, sundhedspolitiske udspil, evalueringer m.v., og der har været tale om kontinuitet og
konsolidering, men også mindre eller større justeringer. Også EPSO-rapporten kan ses i denne
sammenhæng.
Sundhedsstyrelsen udfører i dag både et individtilsyn og et generelt tilsyn på sundhedsområdet i henhold til
sundhedsloven og autorisationsloven. Sundhedsstyrelsens generelle tilsynsforpligtelse er fastsat i
sundhedslovens §§ 213, 215 og 219 samt autorisationslovens § 26. Formålet med tilsynet er blandt andet at
identificere sundhedspersoner, organisatoriske enheder eller behandlingsområder, som udgør en risiko for
patientsikkerheden eller patienternes retsstilling.
Det er ikke defineret i lovgivningen, hvilke nærmere opgaver Sundhedsstyrelsen har som led i det generelle
tilsyn, hvor styrelsen skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret om den til enhver tid værende
faglige viden på sundhedsområdet.
Det er dog klart, at den generelle tilsynspligt adskiller sig fra det individorienterede tilsyn, idet der er tale om
forhold, der langt fra altid kan henføres til enkeltpersoner.
Det individorienterede tilsyn kan derfor ikke tilsidesætte eller erstatte den generelle pligt til at følge
sundhedsforholdene og holde sig fagligt orienteret med henblik på at identificere eventuelle risici i forhold til
patientsikkerheden.
Det er ikke forudsat i loven, at Sundhedsstyrelsen er forpligtet til en løbende aktiv indsamling af viden med
det formål at identificere problemområder. Bestemmelsen i sundhedslovens § 213 forudsætter imidlertid, at
Sundhedsstyrelsen konkret forholder sig til den viden, som styrelsen er i besiddelse af som følge af
henvendelser, klagesager, medieomtale, indberetninger til diverse registre mv.
I forbindelse med en implementering af EPSOs anbefalinger på Sundhedsstyrelsens tilsynsområde er det
nødvendigt at være opmærksom på afgrænsningen mellem Sundhedsstyrelsens tilsynspligt og regionernes
og kommunernes tilsynspligt med den daglige drift på sundhedsområdet
Det er således ikke Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for tilsynet med den daglige drift, men det er
derimod driftsherrens ansvar, hvad der foregår i den enkelte sundhedsorganisation (hospital, plejehjem etc).
En præcisering af disse snitflader vil indgå i opfølgningen på EPSO-rapporten.
Handlingsplanens indhold og indsatsområder
Blandt EPSO-rapportens mange temaer og anbefalinger peges på, at tilsynet bør nyorienteres i to
henseender:
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For det første bør tilsynet i højere grad være risikobaseret. Hermed menes i hovedsagen, at ressourcerne
skal sættes ind der, hvor der er størst risiko for patientsikkerhed og folkesundhed.
For det andet bør tilsynet i højere grad være proaktivt end reaktivt. Hermed menes i hovedsagen, at der kan
opnås meget for patientsikkerhed og folkesundheden, hvis tilsynet ikke først har mulighed for reagere, når
eksempelvis klagesager er modnet til afgørelse, eller når forskellige kritiske data igennem et ”håndbåret” og
måske langt forløb tegner tilstrækkeligt klare konturer af tilstande, som må give anledning til tilsynets aktive
interesse.
Sundhedsstyrelsen ser særdeles positive perspektiver i de to anbefalinger.
Sundhedsstyrelsen ønsker med handlingsplanen at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt tilsynet
løbende tilstræber at efterleve bedste praksis for tilsynsorganisationer og derved medvirker til at skabe den
bedst mulige patientsikkerhed.
Handlingsplanen adresserer de 57 anbefalinger fra EPSO og beskriver de indsatser, som
Sundhedsstyrelsen har iværksat eller planlægger at iværksætte for at følge anbefalingerne og dermed
fremme bedste praksis på tilsynsområdet.
Indsatserne er valgt på baggrund af EPSO-rapportens anbefalinger samt aktiviteternes forventede effekt og
er samlet i 9 indsatsområder, som indeholder i alt 25 indsatser.
En oversigt over EPSO-rapportens anbefalinger fordelt på indsatsområder er vedlagt som bilag 1. Som bilag
2 er vedlagt en oversigt over samtlige indsatser med tidsestimat.
En række af indsatserne forudsætter dels yderligere analyser, dels lovgivningsmæssige tiltag, ligesom der
kan være budgetmæssige overvejelser forbundet med dem. For disse indsatser gælder, at
Sundhedsstyrelsen ønsker en dialog med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med henblik på en
nærmere fastlæggelse af de lovgivningsmæssige, budgetmæssige og tidsmæssige rammer.
De 9 indsatsområder er:
Indsatsområde 1: Omlægning af Sundhedsstyrelsens tilsynsorganisation
Indsatsområde 2: Styrkelse af Sundhedsstyrelsens kvalitetsarbejde og kvalitetsorganisation
Indsatsområde 3: Plan for uddannelse af Sundhedsstyrelsens personale på tilsynsområdet
Indsatsområde 4: Kommunikation vedr. tilsynsområdets arbejde og resultater
Indsatsområde 5: Inddragelse af ekstern forvaltningsretlig ekspertise mhp. kvalitetssikring
Indsatsområde 6: Analyse af og strategi for tilsynsområdet
Indsatsområde 7: Analyse af nuværende lovgivning vedr. tilsyn
Indsatsområde 8: Præcisering af snitflader til andre myndigheder og aktører
Indsatsområde 9: Risikobaseret tilsyn baseret på proaktiv brug af sundhedsdata
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0006.png
Indsatsområde 1: Omlægning af Sundhedsstyrelsens tilsynsorganisation
Sundhedsstyrelsen vil:
Umiddelbart efter handlingsplanens offentliggørelse sammenlægge de to enheder i København:
”Tilsyn og Patientsikkerhed” og ”Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution Øst” til en fælles
enhed ”Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution Øst og Tilsyn” under en samlet ledelse
Iværksætte en proces frem mod en klar arbejdsdeling mellem de relevante tilsynsenheder og
andre enheder i Sundhedsstyrelsen, så uafhængighed, fokus på kerneopgaverne og effektiv
ressourceudnyttelse sikres
Implementere organisationsændringen endeligt, når de lovgivningsmæssige og strategiske
forudsætninger er på plads.
Formål og indhold i indsatsområde 1
Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoner og -organisationer er i dag delt mellem den centrale
tilsynsenhed, ”Tilsyn og Patientsikkerhed”, og Sundhedsstyrelsens tre embedslægeinstitutioner, hvoraf to af
enhederne er placeret i Jylland, og en er placeret i Sundhedsstyrelsens domicil i København.
Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner har som central opgave at gennemføre udgående tilsyn med
sundhedspersoner og -organisationer, herunder hospitaler, private klinikker, plejehjem, kosmetiske klinikker
m.v. Foruden tilsynsopgaverne varetager disse enheder opgaver, som f.eks. rådgivning og ligsyn. Ud over
tilsyn med sundhedspersoner og -organisationer foretager Sundhedsstyrelsen en lang række andre
tilsynsopgaver i enhederne: ”Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr”, ”Overvågning af Virksomheder
og Kvalitet” og ”Statens Institut for Strålebeskyttelse”.
EPSOs anbefalinger vedr. indsatsområde 1
EPSO-rapporten anbefaler, at der organisatorisk etableres en klar deling mellem tilsynsopgaver og
Sundhedsstyrelsens øvrige myndighedsopgaver for at sikre uafhængigheden i tilsynet.
EPSO-rapporten anbefaler videre, at det afklares, hvordan ansvar og opgaver vedr. tilsyn med
sundhedspersoner og det generelle tilsyn fordeles mest klart og effektivt mellem den centrale enhed og
styrelsens tre embedslægeinstitutioner.
Den organisatoriske omlægning af tilsynsområdet
Sundhedsstyrelsen ønsker på baggrund af EPSOs anbefalinger at opbygge og sikre en robust, klar og
entydig organisering af tilsynsarbejdet til sikring af patientsikkerheden.
For at udnytte de faglige og ressourcemæssige synergier og skabe ensartede generiske metoder på tværs af
tilsynsområder, hvor det giver mening ift. lovgivningen, vil Sundhedsstyrelsen samle alle relevante enheder
med tilsynsopgaver i et direktørområde.
Dette direktørområde får til opgave at sikre udvikling og implementering af fælles metoder og processer,
herunder omlægning til et proaktivt risikobaseret tilsyn, samt at sikre implementeringen af et fælles kvalitets-
system på tværs af de forskellige tilsynsenheder.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Mht. den centrale tilsynsenhed ”Tilsyn og Patientsikkerhed” og de tre embedslægeinstitutioner vil
Sundhedsstyrelsen i tillæg til oprettelsen af direktørstillingen gennemføre en omlægning, som vil være
inddelt i følgende tre faser:
For det første samles tilsynsopgaverne fra enheden Tilsyn og Patientsikkerhed samt Sundhedsstyrelsens
Embedslægeinstitution i København i en ny central enhed.
For det andet vil Sundhedsstyrelsen foretage en detaljeret kortlægning af ressourcer og opgaver på
tilsynsområdet med henblik på foretage en klar deling mellem tilsynsopgaver og andre myndighedsopgaver i
Sundhedsstyrelsen. Samtidig skal det dog ift. de internationale erfaringer, EPSO-rapporten er skrevet ud fra,
bemærkes, at lovgivningen sammenholdt med den politisk-administrative tradition i Danmark allerede i
udgangspunktet sikrer en høj grad af uafhængighed ift. interventioner udefra, når det gælder tilsynsområdet.
For det tredje vil tilsynsopgaverne blive fordelt mellem enheden i København og de to jyske enheder, så der
så vidt muligt undgås duplikation samt snitflader, hvor flere enheder behandler den samme sag. Geografisk
bundne sager varetages fortsat i den geografiske enhed, hvor de naturligt hører til.
Opgaverne i den nuværende såkaldte ”Task Force”, der i dag behandler tilsynssager på tværs af enheder, vil
ligeledes blive evalueret og indgå i identifikationen af den nye tilsynsenheds kerneopgaver.
Den organisatoriske omlægning vil samlet set medføre et stærkt direktørfokus, større uafhængighed og
klarere arbejdsdeling.
Som anført i indsatsområde 7 ønskes gennemført en række ændringer af lovgivningen, herunder ophævelse
af begreberne embedslæge og embedslægeinstitution, men inden dette sker, må der etableres en midlertidig
organisering, indtil de ønskede lovændringer træder i kraft.
Forud for overførslen af opgaver, der ikke vedrører tilsynsopgaven, til andre enheder, gennemgås de
nuværende enheders opgaveporteføljer i detaljen, så det sikres, at kerneopgaverne på tilsynsområdet
identificeres, og at opgaver ikke falder mellem to stole eller overses. Sundhedsstyrelsen er her allerede i
udgangspunktet godt hjulpet af aktivitetsspecifikke arbejdsplaner samt tilsvarende tidsregistrering.
Ændringerne af Sundhedsstyrelsens tilsynsorganisation indebærer følgende indsatser:
Indsats 1.1: Samling af enhederne ”Tilsyn og Patientsikkerhed” og ”Sundhedsstyrelsens
Embedslægeinstitution Øst”
Umiddelbart efter offentliggørelsen af handlingsplanen sammenlægges de to enheder i København ”Tilsyn
og Patientsikkerhed” og ”Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution Øst” til en fælles enhed med navnet
”Embedslægeinstitution Øst og Tilsyn”. Samtidig etableres en stilling som tilsynsdirektør med ansvar for alle
relevante enheder med tilsynsopgaver.
Denne umiddelbare sammenlægning er et nødvendigt første skridt på vejen mod den endelige
organisationsstruktur, hvis fulde implementering dog bl.a. forudsætter lovændringer.
Indsats 1.2 Detaljeret identifikation af Sundhedsstyrelsens opgaver på tilsynsområdet, herunder den
nuværende arbejdsdeling og ressourceanvendelse opgave for opgave
Overblikket skal kvalificere grundlaget for den organisatoriske omlægning, der vil være baseret på principper
om stærkere direktørfokus, klar deling mellem tilsynsopgaver, andre myndighedsopgaver og geografisk
stedbundethed, hvor dette er uomgængeligt.
Denne gennemgang forventes at ske inden udgang af 2014.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indsats 1.3: Implementering af endelig organisationsstruktur når lovgivningsmæssige og strategiske
forudsætninger er på plads
Med afsæt i den nye strategi for tilsynsområdet (Indsatsområde 6: Analyse af og strategi for tilsynsområdet)
samt på grundlag af afdækningen af den nuværende opgaveportefølje fastlægges den nye organisations- og
ledelsesstruktur for enheden.
Som led heri fastlægges endeligt, hvilke tilsynsopgaver der fremadrettet skal løses af Sundhedsstyrelsens
lokalisationer i enheden i København hhv. i de to jyske enheder.
For at kunne gennemføre den endelige organisationsændring ønsker Sundhedsstyrelsen en ændring af
sundhedsloven og autorisationsloven på de områder, hvor begrebet embedslægeinstitution og titlen
embedslæge er angivet. En nærmere analyse af hvilke lovændringer, der helt konkret vil være påkrævet,
indgår som et selvstændigt element i handlingsplanen (Indsatsområde 7: Analyse af nuværende lovgivning
vedr. tilsyn).
I forbindelse med implementeringen af den endelige organisationsstruktur foretages desuden en
dimensionering af ressourcer på baggrund af de fremadrettede kerneopgaver.
Tilsynsområdets nye organisering vil ligeledes nødvendiggøre en afdækning af konsekvenserne for
Sundhedsstyrelsens øvrige enheder, som følge af at opgaveporteføljen ændres på tværs af den samlede
styrelse.
Den endelige organisationsstruktur træder i kraft, når de lovgivningsmæssige og strategiske forudsætninger
er på plads, forventeligt i 2. kvartal af 2015. Forinden udarbejdes en detaljeret implementeringsplan
omfattende bl.a. aktualiserede opgaveporteføljer, tilsvarende budgetter, koblinger til kvalitetssystemet samt
planer for intern og ekstern kommunikation.
Lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger
Lovgivningsmæssigt vil omlægningen forudsætte, at opgaver, der i lovgivningen er tillagt embedslæge-
institutionerne, omlægges til opgaver for Sundhedsstyrelsen.
Enhederne i Randers hhv. Kolding vil herefter blive benævnt som Sundhedsstyrelsens enhed, Randers hhv.
Kolding. Titlen embedslæge erstattes af titlen overlæge.
Økonomisk indebærer den skitserede omlægning ikke umiddelbart byrder, som Sundhedsstyrelsen ikke selv
vil kunne håndtere inden for sin bevilling.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0009.png
Indsatsområde 2: Styrkelse af Sundhedsstyrelsens kvalitetsarbejde og
kvalitetsorganisation
Sundhedsstyrelsen vil:
Fastlægge et kvalitetsprogram for hele styrelsen og heri fastlægge de nærmere krav og rammer
for kvalitetsmål, intern audit m.m.
Implementere ét fælles IT-system, der skal understøtte kvalitetsarbejdet i alle enheder
Formål og indhold i indsatsområde 2
Sundhedsstyrelsens direktion godkendte den 3. februar 2014 en kvalitetspolitik, der fastlægger de
overordnede principper og rammer for Sundhedsstyrelsens kvalitetsarbejde. Kvalitetspolitikken har navnlig
følgende mål:
Der etableres en kvalitetsorganisation med forankring i direktionen
Der vælges og udrulles et fælles IT-system til at understøtte kvalitetspolitikken
Alle kritiske arbejdsgange, tværgående retningslinjer, vejledninger og politikker i Sundhedsstyrelsen
dokumenteres i kvalitetssystemet og skal kunne tilgås let af medarbejderne
Styrelsen vil udbrede interne audits i en rækkefølge prioriteret ud fra risiko og væsentlighed
Med afsæt i kvalitetspolitikken har Sundhedsstyrelsen påbegyndt arbejdet med et kvalitetsprogram, der skal
fastlægge de konkrete krav og rammer for kvalitetsmål, intern audit m.m. i Sundhedsstyrelsen.
Kvalitetsprogrammet bygger videre på en eksisterende base af knowhow i Sundhedsstyrelsen, idet adskillige
enheder har en lang tradition for kvalitetsstyring og kvalitetsledelse og blandt andet har udarbejdet standard
operating procedures (SOPs), ligesom de pågældende enheder i relevant omfang gennemfører interne og
eksterne audits, blandt andet som følge af krav til kvalitetsstyring svarende til akkrediteringsniveau i
europæisk lovgivning m.m.
Det er denne kvalitetskultur, der med kvalitetsprogrammet ønskes udbredt til alle enheder i
Sundhedsstyrelsen.
EPSOs anbefalinger vedrørende indsatsområde 2
EPSO-rapporten anbefaler, at Sundhedsstyrelsen har ét fælles kvalitetssystem, hvor forretningsgange og
retningslinjer kan tilgås af medarbejderne via intranettet.
EPSO-rapporten anbefaler videre, at der regelmæssigt gennemføres interne audits for at sikre at lovgivning,
vedtagne forretningsgange og retningslinjer følges.
Sundhedsstyrelsen vil følge EPSOs anbefalinger vedrørende kvalitetsarbejdet. Anbefalingerne ligger helt i
tråd med Sundhedsstyrelsens kvalitetspolitik.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0010.png
På grundlag af EPSO-rapportens anbefalinger, på grundlag af Sundhedsstyrelsens kvalitetspolitik samt på
grundlag af de anbefalinger, som en international benchmarking
1
af Sundhedsstyrelsen i maj 2014
resulterede i, har Sundhedsstyrelsens kvalitetsorganisation igangsat et arbejde, der dels skal føre til et
kvalitetsprogram for Sundhedsstyrelsen som helhed, dels skal sikre udrulning af et fælles IT-system, der skal
understøtte kvalitetsarbejdet i alle enheder i Sundhedsstyrelsen.
Indsatsområde 2 indebærer følgende indsatser:
Indsats 2.1: Fastlægge et kvalitetsprogram for hele Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har igangsat arbejdet med at fastlægge et kvalitetsprogram for hele styrelsen.
Blandt andet på grundlag af en GAP-analyse af ISO 9001 standarden for kvalitetsledelse vil
kvalitetsprogrammet fastlægge de konkrete krav og rammer for kvalitetsmål, intern audit m.m. i
Sundhedsstyrelsen.
Kvalitetsprogrammet vil være på plads inden årets udgang.
Indsats 2.2: Implementering af et fælles IT-system, der skal understøtte kvalitetsarbejdet i alle
enheder
Sundhedsstyrelsen har i foråret igangsat et IT-projekt, der dels vil føre til valg af et fælles IT-system til
kvalitetsstyring, dels skal sikre den organisatoriske udrulning af det valgte IT-system. IT-projektet – herunder
en række valg vedr. terminologi og brugergrænseflader samt transport af SOPs fra gamle IT-systemer og til
det fremtidige IT-system – forventes afsluttet ultimo april 2015.
Lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger
Udrulningen af ét fælles kvalitetssystem for hele Sundhedsstyrelsen vil medføre omkostninger til licenser,
udrulning og drift af IT-systemet, ligesom Sundhedsstyrelsens kvalitetsorganisation vil skulle tilføres
ressourcer for at sikre en ensartet brug og vedligeholdelse af kvalitetssystemet.
Indsatsområdet har ingen lovgivningsmæssige forudsætninger.
1
"BEMA III" (Benchmarking of European Medicines Agencies).
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0011.png
Indsatsområde 3: Plan for uddannelse af Sundhedsstyrelsens personale på
tilsynsområdet
Sundhedsstyrelsen vil:
Udforme en strategi for rekruttering og uddannelse indenfor tilsyn
Indføre en fast tilsynsuddannelse
Foranledige årlige undervisningsdage på udvalgte områder
Indføre introduktionsprogrammer for alle nyansatte
Revurdere MUS-konceptet og sikre det tager særligt højde for tilsynsopgaver
Formål og indhold i indsatsområde 3
Rekruttering af medarbejdere med de rette grundlæggende kompetencer har været et væsentligt grundlag
for funktionen af tilsynet i dag. Den efterspurgte lægelige kompetence er indenfor specialet
samfundsmedicin, der netop er en uddannelse, som stiler mod offentlig administration og lovforståelse. Den
anden hovedkompetence er jurister, som har en grundlæggende forståelse for myndighedsrollen og en
kompetence til at udforme afgørelser. Derudover rekrutterer de decentrale enheder sygeplejersker med en
teoretisk videreuddannelse.
Den væsentligste oplæring og uddannelse af de tilsynsførende og sagsbehandlere foregår i dag som
sidemandsoplæring i de enkelte enheder, hvilket kan udgøre en risiko for, at de lovpligtige tilsyn valideres
forskelligt. For at styrke patientsikkerheden igennem en ensartet sagsbehandling i tilsynsforpligtelsen er der
på plejehjemstilsynsområdet iværksat årlige audits af tilsynsrapporterne, og på tilsynsområdet indenfor de
kosmetiske klinikker og tilsynet med private behandlingssteder foretages jævnlige kalibreringsmøder med
henblik på at sikre ensartet sagsbehandling. Ligeledes er der indenfor individtilsynet og organisationstilsynet
i dag auditgrupper, hvor praksis kalibreres.
Det er en grundlæggende udfordring at uddanne de tilsynsførende, således at tilsynene udføres med en
ensartet høj kvalitet overalt. De tilsynsførende bør uafhængigt af tilsynets karakter have et fælles
tilsynsgrundlag og en specifik viden inden for det særlige tilsynsområde, hvad enten de primært arbejder
som sagsbehandlere eller er udgående tilsynsførende.
EPSOs anbefalinger vedrørende indsatsområde 3:
EPSO anbefaler, at Sundhedsstyrelsen udformer en strategi for uddannelse, der sikrer, at medarbejdernes
behov for uddannelse i tilsynsopgaverne håndteres løbende. EPSO anbefaler videre, at nye medarbejdere
på tilsynsområdet – både centralt og decentralt – gennemgår et formelt introduktionsprogram. Endelig
anbefaler EPSO, at der afholdes medarbejderudviklingssamtaler med medarbejdere på tilsynsområdet, og at
der udarbejdes udviklingsplaner for medarbejderne og følges op på disse.
Sundhedsstyrelsens indsats:
Indsatsområde 3 indebærer følgende indsatser:
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0012.png
Indsats 3.1: En strategi for rekruttering og uddannelse
Sundhedsstyrelsen udarbejder en strategi for rekruttering og uddannelse inden for tilsyn inden den 1.
november. Idriftsættelse og udrulning 1. januar 2015. Strategien lægges på både Sundhedsstyrelsens
intranet og på
www.sst.dk.
Indsats 3.2: Udvikling og igangsætning af tilsynsuddannelse
Sundhedsstyrelsen udvikler og igangsætter en formel tilsynsuddannelse for både tilsynsgående og
sagsbehandlere. Plan foreligger 1. november. Kurser igangsættes senest 1. marts 2015.
Oprettelse af en tilsynsuddannelse vil tage sigte på at styrke den tilsynsførende inden for flg. felter:
Myndighedskompetence
Juridiske rammer
Tilsynsprocessen (planlægning, tilsyn, feedback, indsigelser mv.)
Metode og arbejdsprocesser
Faglige kompetencer
Kommunikative og interviewmetodiske kompetencer
Personlige kompetencer
Rollebevidsthed og adfærd
Håndtering af IT programmel og rapportskrivning
Indsats 3.3: Etablering af 4 årlige undervisningseftermiddage
I stedet for de nuværende årlige undervisningsdage etableres ca. 4 årlige undervisningseftermiddage, hvor
der undervises i faglige emner og ny lovgivning og fortolkning heraf af betydning for tilsynet. Plan foreligger
1. december 2014. Første undervisning vil blive gennemført i januar 2015.
Indsats 3.4: Introduktionsprogram for nye medarbejdere
I alle de enheder, der beskæftiger sig med tilsyn, skal der foreligge et skriftligt introduktionsprogram for nye
medarbejdere inden 1. november. Der udvikles tjeklister for nye medarbejdere, således at kompetencer ved
sidemandsoplæring dokumenteres inden 1.november 2014.
Indsats 3.5: Revurdering af MUS-koncept
Den eksisterende ramme for MUS-samtaler på tilsynsområdet vil blive revurderet med henblik på at sikre et
fortsat fokus på den enkelte medarbejders behov for efteruddannelse i forhold de konkrete tilsynsopgaver.
Resultaterne af denne vurdering vil være implementeret i næste runde af MUS-samtaler, der løber af stablen
i første kvartal 2015.
Lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger
Indsatsen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige forudsætninger, men vil kunne have økonomiske
forudsætninger i relation til de ressourcer, der skal anvendes på planlægning og gennemførelse af
indsatserne.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0013.png
Indsatsområde 4: Kommunikation vedr. tilsynsområdets arbejde og resultater
Sundhedsstyrelsen vil:
Udvikle Sundhedsstyrelsens kommunikation for tilsynsområdet, så den fastlægger formål med
forskellige typer af kommunikation, valg af målgrupper for kommunikation samt valg af
kommunikationskanaler til formidling af viden og resultater på tilsynsområdet
Anvende kommunikation med henblik på aktivt at fremme læring og regelefterlevelse i
sundhedssektoren
Anvende kommunikation til at øge kendskabet til Sundhedsstyrelsens opgaver og rolle på
tilsynsområdet
Ændre Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sundhedsstyrelsen.dk, så information om metoder og
resultater på tilsynsområdet er let tilgængelige, herunder information om iværksatte sanktioner
Formål og indhold i indsatsområde 4
Sundhedsstyrelsen benytter i dag flere kommunikationskanaler i kontakten med styrelsens målgrupper.
Blandt målgrupperne for Sundhedsstyrelsens information er både den brede offentlighed, patienter,
pårørende, politikere og pressen samt sundhedspersonale, regioner og kommuner.
Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sundhedsstyrelsen.dk, er en central kommunikationskanal, der anvendes
dels til at give information om aktuelle emner på sundhedsområdet, dels til at give mere generel information
om sundhedsfaglige områder og om Sundhedsstyrelsens opgaver.
Information om tilsynsområdets opgaver, tilsynsrapporter samt sanktioner på baggrund af udførte tilsyn
findes således tilgængelig på styrelsens hjemmeside.
Foruden Sundhedsstyrelsens hjemmeside anvendes kommunikationskanaler som f.eks. pressen til
kommunikation af budskaber rettet mod bredere målgrupper, årlige kampagner rettet mod hele befolkningen,
udgivelse af rapporter om emner på sundhedsområdet mm.
EPSOs anbefalinger vedrørende indsatsområde 4
EPSO-rapporten peger på, at Sundhedsstyrelsen bør forbedre sin eksterne kommunikation på
tilsynsområdet og i større grad målrette kommunikationen til de relevante målgrupper.
EPSO anbefaler, at styrelsen gennem en mere systematisk proaktiv kommunikation over for
sundhedspersonale f.eks. informerer om metoder, praksis og mål med tilsynsbesøg.
EPSO anbefaler ligeledes, at resultaterne af udførte tilsyn aktivt kommunikeres bredt til både
sundhedspersonale, offentligheden og pressen for både at skabe åbenhed om styrelsens tilsynsmetoder
samt om de sanktioner, som styrelsen vælger at anvende i de enkelte tilsynssager.
Gennem en aktiv kommunikation om metoder og tilsynsresultater kan Sundhedsstyrelsen desuden aktivt
udbrede viden og kendskab til styrelsens rolle og ansvar på tilsynsområdet.
Sundhedsstyrelsen vil følge EPSO rapportens anbefalinger og styrke kommunikationen på tilsynsområdet
gennem brug af strategisk målrettet og opdelt kommunikation specifikt tilpasset de enkelte målgrupper.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommunikation er et vigtigt redskab til at sikre en generel efterlevelse af regler og retningslinjer fra de
sundhedsprofessionelles side og dermed sikre patientsikkerheden. Derfor vil information til
sundhedspersonale og fagprofessionelle indeholde beskrivelser af procedurer og metoder i forbindelse med
tilsyn, så der skabes åbenhed omkring styrelsens individtilsyn. Kommunikationen til denne målgruppe skal
samtidigt medvirke til spredning af viden om resultater af udførte tilsyn og medvirke til at fremme læring og
adfærdsændring hos sundhedspersonalet på baggrund af tilsynets resultater.
Gennem styrket kommunikation om resultaterne af udførte tilsyn ønsker Sundhedsstyrelsen ligeledes i
forhold til bredere målgrupper at opnå, at offentligheden, herunder patienter og pårørende, kan føle sig
trygge ved, at Sundhedsstyrelsen er på forkant og proaktivt agerer for at opretholde og udvikle
patientsikkerheden.
Sundhedsstyrelsen vil ligeledes forstærke den interne kommunikation med henblik på at sikre en generel
videndeling på tværs af styrelsens forskellige hovedarbejdsområder. En generel videndeling kan derved
medvirke til, at der kan ske en bedre koordinering mellem opgaver som f.eks. udarbejdelsen af nye
instrukser og vejledninger samt tilsyn. Den fortsatte udvikling af styrelsens kvalitetssystem skal også ses i
dette lys. Kvalitetssystemet er i tillæg til journalsystemet i høj grad den interne platform for vidensdeling om
sagsgange m.v.
En ny tilgang til Sundhedsstyrelsens kommunikation vil derfor også inkludere den interne kommunikation.
Sundhedsstyrelsens indsats
Indsatsområde 4 indebærer følgende indsatser:
Indsats 4.1: Udvikle Sundhedsstyrelsens kommunikation for tilsynsområdet
Gennem udvikling af Sundhedsstyrelsens kommunikation med afsæt i åbenhed og gennemsigtighed, vil
styrelsen sikre, at metoder, mål og resultater på tilsynsområdet formidles til alle relevante målgrupper.
Kommunikationen skal indeholde identifikation af de forskellige målgrupper samt valg af de
kommunikationskanaler, som Sundhedsstyrelsen vil anvende for bedst at sprede de valgte budskaber.
Kommunikationsformen skal således differentiere mellem fagprofessionel information, som kan sikre
videnspredning blandt sundhedspersonale, og mere almen information, som har interesse for patienter,
pårørende, politikere, presse og den bredere offentlighed.
I udviklingen af den interne kommunikation skal fokus være på, at Sundhedsstyrelsens medarbejdere
løbende er vidende om indsatsområder, metoder og resultater på tilsynsområdet.
Indsatsen forventes at være på plads i 2. kvartal 2015.
Indsats 4.2: Anvende kommunikation med henblik på aktivt at fremme læring og regelefterlevelse i
sundhedssektoren
Sundhedsstyrelsen vil gennem en mere systematisk proaktiv kommunikation over for myndigheder,
driftsherrer og sundhedspersonale informere om blandt andet metoder, praksis og mål med tilsynsbesøg.
Indsatsen forventes at være på plads i 2. kvartal 2015
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indsats 4.3: Anvende kommunikation til at øge kendskabet til Sundhedsstyrelsens opgaver og rolle
på tilsynsområdet
Gennem en aktiv kommunikation om metoder og tilsynsresultater vil Sundhedsstyrelsen aktivt udbrede viden
og kendskab til styrelsens rolle og ansvar på tilsynsområdet, herunder hvad man kan forvente og ikke
forvente af Sundhedsstyrelsens tilsyn.
Indsatsen forventes at være på plads i 2. kvartal 2015
Indsats 4.4: Udvide og forbedre informationen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om metoder, mål
og resultater på tilsynsområdet
Sundhedsstyrelsen vil foretage en gennemgang af styrelsens hjemmeside og udvide informationen om
tilsynsområdet.
Information om tilsynsområdet skal fremadrettet være let tilgængelig, opdelt efter relevans for de forskellige
målgrupper og indeholde beskrivelser af emner, som f.eks.: procedurer for alle typer af tilsyn, anvendte
metoder til alle typer af tilsyn, beskrivelse af Sundhedsstyrelsen rolle i forbindelse med tilsyn, beskrivelse af
samarbejde og arbejdsdeling med andre myndigheder i forbindelse med tilsyn samt beskrivelse af
Sundhedsstyrelsens reaktions- og sanktionsmuligheder ved alvorlige hændelser.
Sundhedsstyrelsen vil desuden anvende hjemmesiden til at informere om opstillede mål og opnåede
resultater på tilsynsområdet samt til fortsat at offentliggøre iværksatte sanktioner over for
sundhedspersonale.
Indsatsen forventes at være på plads i 2. kvartal 2015
Lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger
En udvikling af Sundhedsstyrelsens kommunikation har ikke lovgivningsmæssige forudsætninger.
En forstærket kommunikationsindsats på tilsynsområdet vil betyde behov for en dimensionering af opgaven
med afdækning af behov for tilførsel af kompetencer og ressourcer. Endvidere vil der skulle afsættes
ressourcer til at forestå en ændring af design og indhold vedrørende tilsynsområdet på styrelsens
hjemmeside.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0016.png
Indsatsområde 5: Inddragelse af ekstern forvaltningsretlig ekspertise mhp.
kvalitetssikring
Sundhedsstyrelsen vil:
Inddrage ekstern forvaltningsretlig ekspertise i form af Kammeradvokaten til en kvalitetssikring af
styrelsens sagsbehandling af tilsynssager
Formål og indhold af indsatsområde 5
Den tidligere minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, oplyste på et samråd i Sundhedsudvalget
den 6. juni 2013, at ministeren ville bede Sundhedsstyrelsen om at inddrage udefrakommende ekspertise i
en gennemgang af styrelsens administrative procedurer. Gennemgangen skal blandt andet sikre, at
sagsbehandlingen lever op til de almindelige forvaltningsretlige krav, der stilles i forbindelse med
sagsbehandling i det offentlige.
EPSOs anbefalinger vedrørende indsatsområde 5
EPSO-rapporten konstaterer, at Sundhedsstyrelsens sagsbehandling i sager om individtilsyn følger juridiske
retningslinjer, og at der er fastlagt en ensartet procedure for behandlingen af sagerne. EPSO-rapporten
indeholder således ikke anbefalinger vedrørende dette indsatsområde.
Ministeriet har, som led i en udmøntning af en tidligere ministerbeslutning jf. ovenfor, anmodet
Sundhedsstyrelsen om, at handlingsplanen inddrager en kvalitetssikring af styrelsens tilsynssager gennem
en ekstern national part med forvaltningsretlige kompetencer.
Sundhedsstyrelsens indsats
Sundhedsstyrelsen vil på den baggrund iværksætte følgende indsats:
Indsats 5.1 Inddragelse af ekstern forvaltningsretlig ekspertise mhp. kvalitetssikring
Sundhedsstyrelsen vil inddrage ekstern forvaltningsretlig ekspertise i form af Kammeradvokaten til en
kvalitetssikring af styrelsens sagsbehandling af tilsynssager.
Det er aftalt med Kammeradvokaten, at denne i efteråret 2014 foretager en undersøgelse af
Sundhedsstyrelsens sagsbehandling på tilsynsområdet og efterfølgende udarbejder en rapport indeholdende
resultatet af undersøgelsen samt et antal anbefalinger til, hvorledes sagsbehandlingen på området kan
tilrettelægges hensigtsmæssigt fremover.
En beskrivelse af rammerne for undersøgelsen er vedlagt som bilag 3.
Kammeradvokatens rapport forventes modtaget af Sundhedsstyrelsen inden årets udgang.
Lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger
Indsatsområdet har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske forudsætninger.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0017.png
Indsatsområde 6: Analyse af og strategi for tilsynsområdet
Sundhedsstyrelsen vil:
I samarbejde med relevante parter, herunder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, udarbejde
en analyse, der beskriver hvordan Sundhedsstyrelsens nuværende tilsynsmetode kan ændres til
at være proaktive tilsyn baseret på systematiske risikovurderinger, så ressourcerne sættes ind,
hvor risikoen for patientsikkerheden er størst
Foretage en klar afgrænsning af tilsynsområdet kerneopgaver
Med afsæt i de udpegede kerneopgaver og i sammenhæng med ovenstående analyse udvikle en
strategi for tilsynsfunktionen, der fastlægger en vision, mission og konkrete mål for
tilsynsfunktionens arbejde
Udvikle og vælge en metode for systematisk risikobaseret screening og udvælgelse af
organisationer, sundhedspersoner og behandlingsområder
Videreudvikle projektet ”Generiske metoder som bidrag til større effektivitet i varetagelsen af
tilsyn” som blev igangsat i 2014, for derved at sikre, at tilsynsområdet anvender konsistente
metoder og procedurer baseret på bedste praksis for tilsyn
Formål og indhold i indsatsområde 6
Sundhedsstyrelsen anvender i dag en kombination af tre metoder ved udførelse af tilsyn med
sundhedspersoner og generelle tilsyn med sundhedsområdet:
Lovbundne periodiske tilsyn
For udvalgte områder, som f.eks. plejehjem og privatklinikker, udføres et lovbundet periodisk tilsyn. Det
lovbundne periodiske tilsyn indebærer, at Sundhedsstyrelsen med en frekvens, som er fastsat i lovgivningen,
skal gennemføre tilsyn med de pågældende sundhedsfaglige enheder.
Disse tilsyn er nok proaktive men ikke begrundet i en faglig risikovurdering af mulige svigt i
patientsikkerheden i de pågældende organisationer. Derved anvendes mange ressourcer på at føre tilsyn
dels med organisationer, der udgør en lav risiko for patientsikkerheden, dels med sundhedspersoner, der har
en velfungerende praksis.
Det er angivet i EPSO-rapporten, at størstedelen af Sundhedsstyrelsens ressourcer på tilsynsområdet (80-
90%) anvendes på disse lovbundne periodiske tilsyn, hvorfor der kun i beskedent omfang er ressourcer til at
gennemføre tilsyn rettet mod sundhedspersoner, organisationer eller behandlingsområder, som
Sundhedsstyrelsen på baggrund af en generel risikovurdering vurderer kan udgøre en særlig risiko i forhold
til patientsikkerheden.
Reaktive risikovurderede tilsyn
Sundhedsstyrelsens øvrige tilsyn udføres altovervejende som reaktive risikovurderede tilsyn.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tilsynene iværksættes på baggrund af viden om mulige konkrete problemer og risici, som
Sundhedsstyrelsen får gennem andre informationskanaler, som f.eks. indberetninger fra sundhedspersoner,
klager eller mediesager.
På baggrund af de modtagne informationer foretages en faglig risikovurdering med henblik på at iværksætte
de tilsynsaktiviteter, som Sundhedsstyrelsen vurderer, der er behov for i den enkelte sag.
Proaktive systematiske risikobaserede tilsyn
Sundhedsstyrelsen udfører i dag kun i ringe grad den tredje form for tilsyn, som er et proaktivt systematisk
risikobaseret tilsyn.
Det systematiske risikobaserede tilsyn er en proaktiv tilsynsmetode, som indebærer, at Sundhedsstyrelsen
selv aktivt undersøger, om de regler, som styrelsen fører tilsyn med, overholdes og sætter tilsyn ind på
områder, hvor risikoen i forhold til patientsikkerheden vurderes at være størst.
Den risikobaserede udvælgelse af områder til tilsyn kan eksempelvis ske gennem statistisk analyse af data,
som Sundhedsstyrelsen har til rådighed via nationale registre, indhentning af oplysninger på
Sundhedsstyrelsens eget initiativ eller gennem brug af data fra andre datakilder i sundhedssektoren.
Efter udvælgelsen af områder til tilsyn foretager Sundhedsstyrelsen derefter et risikobaseret valg af
tilsynsmetode for at sikre, at den anvendte metode er relevant for det pågældende tilsynsområde samt den
formodede risiko.
EPSOs anbefalinger vedrørende indsatsområde 6
EPSO-rapporten peger på, at brugen af størsteparten af Sundhedsstyrelsens tilsynsressourcer på det
lovbundne periodiske tilsyn ikke er tidssvarende og langt fra sikrer, at tilsynsressourcerne anvendes optimalt
i forhold til patientsikkerheden.
12 af EPSOs 57 anbefalinger peger på, at Sundhedsstyrelsen bør foretage en omlægning af sin
tilsynsindsats, således at der i fremtiden bliver tale om et risikobaseret tilsyn. Derved vil tilsynsindsatsen ske
på de områder, hvor Sundhedsstyrelsen vurderer, at risikoen i forhold til patienternes sikkerhed eller
retsstilling er størst.
Et risikobaseret tilsyn vil basere sig på faglige risikovurderinger og indebære en prioritering af
tilsynsindsatsen.
Sundhedsstyrelsens indsatser
Sundhedsstyrelsen arbejder på grundlag af lovgivningen samt de sundhedspolitiske målsætninger for, at det
danske sundhedsvæsen leverer ydelser, der er sikre, effektive og af høj kvalitet og med patienten i centrum.
Omverdenen skal kunne forvente, at Sundhedsstyrelsen er på forkant med at identificere risikoområder for
patientsikkerheden, og at Sundhedsstyrelsen reagerer prompte over for risici, som påvirker
patientsikkerheden.
Sundhedsstyrelsen ønsker derfor at følge EPSOs anbefalinger om at ændre tilsynsområdets strategi og
styring for at skabe mulighed for at ændre hovedparten af Sundhedsstyrelsens tilsynsindsats til proaktive
systematisk risikobaserede tilsyn. Sundhedsstyrelsen vil dermed samtidig bidrage til realisering af
målsætningerne i synlighedsreformen.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En omlægning til et risikobaseret tilsyn vil enten forudsætte en ændring af Sundhedsloven, eller at der
alternativt tilføres området yderligere ressourcer, således at Sundhedsstyrelsen har de nødvendige
ressourcer til at kunne gennemføre en risikobaseret indsats som supplement til den lovbundne indsats.
Omlægningen af strategi og styring for tilsynsområdet vil i givet fald skulle ske gennem følgende indsatser:
Indsats 6.1: Udarbejdelse af analyse, der beskriver hvordan Sundhedsstyrelsens nuværende
tilsynsmetode kan ændres til at være et systematisk, proaktivt og risikobaseret tilsyn.
Sundhedsstyrelsen vil i samarbejde med relevante parter, herunder Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, udarbejde en analyse, der beskriver, hvordan Sundhedsstyrelsens nuværende tilsynsmetode
kan ændres til at være proaktive tilsyn baseret på systematiske risikovurderinger, så ressourcerne sættes
ind, hvor risikoen for patientsikkerheden er størst.
Indsatsområdet forventes at være afsluttet i 2.kvartal 2015.
Indsats 6.2: Foretage en klar afgrænsning af tilsynsområdet kerneopgaver
Som led i omlægningen til et risikobaseret tilsyn vil Sundhedsstyrelsen foretage en klar afgrænsning af
tilsynsområdets kerneopgaver, således at tilsynsressourcerne anvendes til disse.
En klar afgrænsning af kerneopgaverne skal sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, hvornår et tilsyn skal
udføres af styrelsen, og hvornår et tilsyn skal udføres af andre myndigheder eller af driftsherrerne selv.
Indsatsområdet forventes at være afsluttet i 1.kvartal 2015.
Indsats 6.3: Udvikling af en strategi for tilsynsfunktionen, der fastlægger en vision, mission og
konkrete mål for tilsynsfunktionens arbejde
Med afsæt i den udarbejdede analyse og på grundlag af den foretagne afgrænsning af kerneopgaver på
tilsynsområdet vil Sundhedsstyrelsen udvikle en strategi for tilsynsfunktionen, der fastlægger vision, mission
og konkrete mål for tilsynsfunktionens arbejde. Gennem inddragelse af nøgleinteressenter vil styrelsen sikre
en fælles forståelse af Sundhedsstyrelsens rolle som uafhængig tilsynsmyndighed og af grundlaget for
tilsynsarbejdet og måden, hvorpå det udføres.
Som led i strategien vil Sundhedsstyrelsen fastlægge klare og veldefinerede mål for tilsynsfunktionens
arbejde samt fastlægge målemetoder til brug for måling af effekten af tilsynsområdets indsatser.
Målene fastlægges af Sundhedsstyrelsens direktion og vil sammen med de løbende resultater blive
offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Indsatsområdet forventes at være afsluttet i 2.kvartal 2015.
Indsats 6.4: Udvikling og valg af en metode for systematisk risikobaseret screening og udvælgelse af
organisationer, sundhedspersoner og behandlingsområder
Som led i omlægningen til et risikobaseret tilsyn vil Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante
interessenter fastlægge en metode for systematisk risikobaseret screening og udvælgelse af organisationer,
sundhedspersoner og behandlingsområder til tilsyn.
I sammenhæng med indsats 6.2 og 6.3 samt i sammenhæng med indsatsområde 9 vil den risikobaserede
udvælgelsesmetode medvirke til, at tilsynsområdets ressourcer anvendes effektivt på områder, hvor det
vurderes, at der er størst risiko for svigt eller fejl, som kan medføre en forringelse af patientsikkerheden.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indsatsområdet forventes at være afsluttet i 3.kvartal 2015.
Indsats 6.5: Videreudvikle projektet ”Generiske metoder som bidrag til større effektivitet i
varetagelsen af tilsyn” som blev igangsat i 2014, for derved at sikre, at tilsynsområdet anvender
konsistente metoder og procedurer baseret på bedste praksis for tilsyn
Sundhedsstyrelsen har i februar 2014 igangsat projektet ”Generiske metoder som bidrag til større effektivitet
i varetagelsen af tilsyn”, men midlertidigt stoppet det for at afvente EPSOs rapport. Dette projekt justeres, så
det tager højde for EPSOs anbefalinger og videreføres dernæst.
Projektet har haft til formål at udvikle og indføre konkrete generiske metoder og arbejdsprocesser inden for
uddannelse af tilsynsførende, fælles retningslinjer for udførelse af tilsyn, logistik, krav til tilbagemeldinger på
tilsynsopgaver, brug af datamæssig understøttelse af tilsynsfunktionen, brug af virksomhedsregistre, brug af
nøgletal mv.
Projektet indgår som en del af udarbejdelsen af en samlet kvalitetspolitik for hele Sundhedsstyrelsen. Den
samlede kvalitetspolitik vil indeholde standardprocedurer, som skal gælde på tværs af hele styrelsen for at
sikre det højest mulige kvalitetsniveau inden for alle styrelsens områder.
Projektet med generiske metoder vil medvirke til at sikre, at tilsynsområdet anvender konsistente metoder og
procedurer baseret på bedste praksis for tilsyn i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kvalitetspolitik.
Som led i den løbende kvalitetssikring vil Sundhedsstyrelsen indføre interne kontroller af, at de fastlagte
metoder anvendes.
Sundhedsstyrelsen vil udarbejde en implementeringsmetode, som sikrer, at alle medarbejdere på
Sundhedsstyrelsens tilsynsområde overgår til brug af de fastlagte processer og metoder og har den
fornødne uddannelse og træning i brug af metoderne.
Indsatsområdet forventes at være afsluttet i 1.kvartal 2015.
Lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger
En omlægning til faglige systematiske risikobaserede tilsyn vil i givet fald berøre lovgivningen vedr. såvel
plejehjemstilsyn (sundhedsloven § 219), tilsyn med de kosmetiske klinikker (autorisationsloven §§ 71 og 72)
og tilsyn med de private sygehuse, klinikker og praksis (sundhedsloven § 215a).
En nærmere analyse af hvordan lovgivningen i givet fald skal ændres indgår som en særskilt indsats
(Indsatsområde 7: Analyse af nuværende lovgivning vedr. tilsyn) i handlingsplanen.
Vurderingen af de økonomiske forudsætninger for indsatsområdet vil blive kvalificeret i dialog med
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0021.png
Indsatsområde 7: Analyse af nuværende lovgivning vedr. tilsyn
Sundhedsstyrelsen vil:
Indgå i dialog med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om en analyse af relevante dele af
gældende lovgivning mhp. at vurdere, hvilken retlig ramme et risikobaseret tilsyn forudsætter.
Udarbejde planer for udførelse af tilsyn i interimsperioden fra handlingsplanen sættes i værk til
eventuelle lovændringer træder i kraft
Formål og indhold i indsatsområde 7
Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoner og organisationer er reguleret i Sundhedsloven og
Autorisationsloven.
Lovgivningen er på en række områder meget detaljeret, f.eks. i fastsættelsen af frekvenser på tilsyn.
Lovgivningen stiller krav om, at der oprettes en embedslægeinstitution tre steder i landet samt at en række
opgaver varetages af embedslæger.
Indsatsområde 7 ligger navnlig i forlængelse af indsatsområde 1.
EPSOs anbefalinger vedrørende indsatsområde 7
EPSO-rapporten peger på, at den nuværende lovgivning begrænser Sundhedsstyrelsens muligheder for at
anvende styrelsens tilsynsressourcer på en måde, der bedst gavner patientsikkerheden. I stedet anvendes
ressourcerne på de områder, hvor lovgivningen specifikt angiver, at styrelsen skal udføre et tilbagevendende
tilsyn.
EPSO angiver endvidere, at lovgivningen er uklar mht. afgrænsningen af Sundhedsstyrelsens tilsynsområde,
og at lovgivningen i højere grad bør afgrænse og definere styrelsens opgaver på området, således at der
ikke er tvivl om opgavens omfang.
EPSO anbefaler desuden, at Sundhedsstyrelsen på baggrund af en afgrænsning af tilsynsområdets
kerneopgaver foretager en GAP-analyse for at afdække eventuel mangel på ressourcer for at kunne indfri
tilsynsforpligtelsen.
Sundhedsstyrelsens indsats
Sundhedsstyrelsen ønsker som beskrevet ovenfor under indsatsområde 6 at udarbejde en analyse, der
beskriver, hvordan Sundhedsstyrelsens nuværende tilsynsmetode kan ændres til at være proaktive tilsyn
baseret på systematiske risikovurderinger, så ressourcerne sættes ind, hvor risikoen for patientsikkerheden
er størst.
For fuldt at gennemføre en sådan omlægning vil det i givet fald være nødvendigt at revidere den
eksisterende lovgivning vedr. tilsyn med personer og organisationer.
I givet fald ønsker Sundhedsstyrelsen for det første en præcisering af tilsynsforpligtelsen i Sundhedslovens §
213. Det bør angives i lovgivningen, at Sundhedsstyrelsen skal fokusere sit tilsyn på de områder, hvor der er
en væsentlig risiko for patientsikkerheden. En sådan formulering vil give styrelsen mulighed for at forfølge
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
strategien om risikobaseret tilsyn og i sammenhæng hermed foretage den af EPSO anbefalede GAP-
analyse vedr. ressourcebehovet til at udføre tilsynsopgaven.
Det bør i den forbindelse overvejes, om der i lovgivningen skal angives områder, hvor der er høj risiko for
svigt, således at disse områder specifikt prioriteres i den risikobaserede tilsynsmodel. En sådan angivelse
kan enten ske direkte i lovgivningen eller i forarbejderne til lovændringen.
For det andet ønsker Sundhedsstyrelsen i forlængelse heraf en revurdering af lovgivningens angivelse af
tilsynsfrekvenser for at fremme, at styrelsen får bedre mulighed for at sætte ressourcer ind med tilsyn, hvor
risikoen i forhold til patientsikkerheden er størst.
For det tredje ønsker Sundhedsstyrelsens en forenkling og præcisering af lovgivningens bestemmelser om
styrelsens adgang til at udstede forbud og påbud, som i den nuværende lovgivning er beskrevet i flere
bestemmelser. Reglerne kan med fordel samles i én bestemmelse.
For det fjerde ønsker Sundhedsstyrelsen en samling af Sundhedslovens afsnit om kvalitetsudvikling.
Sundhedslovens § 216 angiver, at styrelsen kan igangsætte evaluering af virksomhed i det offentlige
sygehusvæsen mhp. at fremme kvalitetsudviklingen. Idet kvalitetsudvikling ikke ses som en del af styrelsens
tilsynsopgave, ønsker styrelsen, at denne opgave i stedet beskrives i Sundhedslovens kapitel 58, som
omhandler arbejdet med kvalitetsudvikling og IT.
For det femte ønsker Sundhedsstyrelsen ændringer i lovgivningen vedr. Sundhedsstyrelsens organisering.
Som angivet i beskrivelse af handlingsplanens indsatsområde1 ønsker styrelsen at foretage en
organisationsændring både for at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af styrelsens tilsynsressourcer
og for at imødekomme EPSOs anbefalinger om at sikre en robust, klar og entydig organisering af
tilsynsarbejdet.
Den ønskede ændring af Sundhedsstyrelsens tilsynsorganisation indebærer en nedlæggelse af embeds-
lægeinstitutionen samt af titlen embedslæge.
Nærmere bestemt er det en forudsætning, at lovgivningens bestemmelser om tre embedslægeinstitutioner
ophæves, at titlen embedslæge ophæves (hvorefter titlen overlæge anvendes), og at bestemmelser i
lovgivningen, der beskriver embedslægeinstitutionernes opgaveportefølje, ændres, således at opgaverne i
stedet placeres hos Sundhedsstyrelsen. Enhederne vil så ikke længere benævnes embedslægeinstitutioner,
men Sundhedsstyrelsens enheder i Randers hhv. Kolding.
Dermed fremmes muligheden for strategisk og tværgående ledelse og prioritering, og arbejdsdelingen
mellem tilsynsopgaver og andre myndighedsopgaver gøres klarere, som anbefalet i EPSO-rapporten.
For at kunne gennemføre den ønskede organisationsændring ønsker Sundhedsstyrelsen således en
ændring af sundhedsloven og autorisationsloven på de områder, hvor begrebet embedslægeinstitution og
titlen embedslæge er angivet. (Sundhedsloves §§180,181, 212, 217 og 219. Autorisationslovens §§13, 35,
39 og 44).
I tillæg til de ovenfor nævnte lovgivningsmæssige forudsætninger vedr. organiseringen af tilsynsområdet vil
analyserne beskrevet navnlig under indsatsområde 8 og indsatsområde 9 klarlægge, om der vil være behov
for yderligere lovgivningsmæssige justeringer med henblik på dels en præcisering af snitfladerne til andre
relevante aktører, dels en øget udveksling af data, herunder i relation til udvikling af en IT-løsning for proaktiv
brug af sundhedsdata i tilsynsøjemed.
Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at ovenstående ønsker til ændringer af lovgivningen kan betyde, at
andre dele af lovgivningen ligeledes vil skulle ændres.
En revision af lovgivningen indebærer følgende indsatser:
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indsats 7.1 analyse af relevante dele af gældende lovgivning mhp. at vurdere, hvilken retlig ramme et
risikobaseret tilsyn forudsætter
Analysen har til formål at gennemgå den nuværende lovgivning, som Sundhedsstyrelsen agerer under, og
identificere de steder, hvor ændringer af lovgivningen vil være nødvendig for at kunne gennemføre et
systematisk, risikobaseret tilsyn. Dette arbejde vil være afsluttet i 2014.
Indsats 7.2: Udarbejde planer for udførelse af tilsyn i interimsperioden fra handlingsplanen sættes i
værk til eventuelle lovændringer træder i kraft
Sundhedsstyrelsen udarbejder en plan for, hvilke dele af handlingsplanen, som kan iværksættes, herunder
organisering af tilsynsområdet, indtil lovændringerne eventuelt træder i kraft.
Lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger
De lovgivningsmæssige forudsætninger er netop beskrevet.
Gennemførelse af en revision af lovgivningen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Både
Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil dog skulle afsætte ressourcer til at
identificere og udarbejde forslag til lovændringer.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0024.png
Indsatsområde 8: Præcisering af snitflader til andre myndigheder og aktører
Sundhedsstyrelsen vil:
Levere en analyse af de organisatoriske snitflader mellem de forskellige aktører på
tilsynsområdet med det formål at fremme en klarere fordeling af roller og ansvar og dermed også
prioritering
Levere en analyse af de datamæssige snitflader mellem de forskellige aktører af relevans for
tilsynsområdet med det formål at fremme effektiv ressourceanvendelse og robuste systemer
Formål og indhold i indsatsområde 8
Sundhedsvæsenet er struktureret med flere myndigheder og organisationer med hver deres ansvarsområde.
Et sammenhængende sundhedsvæsen har været en høj sundhedspolitisk prioritet gennem flere år.
Sammenhængen skal fremme kvaliteten, den effektive forebyggelse og behandling samt patientsikkerheden.
Et felt af flere aktører giver mulighed for en rationel arbejdsdeling. Men arbejdsdelinger indebærer også et
potentiale for, at snitflader kan rumme elementer af usikkerhed om roller og ansvar. Navnlig når området
ændres dynamisk af bl.a. reformer, lovgivning, nye behandlingsformer og nye sundhedsteknologier.
Denne udvikling påvirker også rammerne for og kravene til Sundhedsstyrelsens tilsynsopgaver. Det er derfor
naturligt – og i lyset af beklagelige sager også nødvendigt – at eftergå de forskellige snitflader for at efterse,
om tilsynet kan tilrettelægges mere effektivt.
Snitfladerne har i hovedsagen to aspekter: For det første de organisatoriske snitflader, som handler om,
hvordan de forskellige aktørers ansvarsområder og opgaver overlapper hinanden. For det andet de mere
datamæssige snitflader, som handler om, hvordan data af relevans for patientsikkerhed og tilsyn udveksles
og nyttiggøres.
I forhold til de organisatoriske snitflader er det nødvendigt med en afklaring af ansvars- og rollefordelingen
mellem driftsherrerne i regioner og kommuner på den ene side og Sundhedsstyrelsen på den anden.
Ligeledes vil det være naturligt at se på, om snitfladerne mellem de forskellige statslige myndigheder,
herunder om snitfladen mellem Sundhedsstyrelsen og Patientombuddet kan effektiviseres. Eksempelvis kan
det nævnes, at klagesager modtaget af Patientombuddet i dag videresendes direkte til Sundhedsstyrelsen
uden nogen forudgående lægefaglig screening. Dette indebærer, at Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen
i dag hver for sig skal screene indkomne klagesager for at identificere sager, hvor der er behov for en hurtig
tilsynsindsats.
I forhold til de datamæssige snitflader findes i Danmark et i international sammenligning særdeles stærkt
fundament. Dette skyldes ikke mindst koblingen mellem sundhedsregistre og CPR-systemet.
Registerdata og viden udveksles løbende mellem de forskellige aktører og nyttiggøres ift. bl.a. forskning,
forebyggelse, behandling, planlægning og finansiering.
Potentialet for at opnå positive effekter for patientsikkerhed og folkesundhed er dog fortsat stort. Dette
potentiale adresseres også i regeringens sundhedspolitiske oplæg ”Jo før – jo bedre” og i regeringens
synlighedsreform, herunder bl.a. publikationen ”Indblik i sundhedsvæsenets resultater” fra maj 2014.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sundhedsstyrelsen ser et stort potentiale for patientsikkerheden, hvis ressourcerne på tilsynsområdet
fremover i højere grad allokeres derhen, hvor risikoen er størst. Til denne risikovurdering bør aktiv
anvendelse af data fra flere forskellige kilder anvendes langt mere systematisk end i dag. Strukturelt skal der
her tages i betragtning, at en række forskellige aktører er dataejere, og udveksling af data, som kan være
personfølsomme, skal afklares iht. persondataloven.
En mere effektiv udnyttelse af eksisterende sundhedsdata skal suppleres med processer, som går på tværs
af de organisatoriske snitflader mellem alle aktørerne på sundhedsområdet.
Tværgående processer skal medvirke til, at informationer som af en aktør vurderes som kritiske, bliver delt
med de øvrige relevante aktører mhp. iværksættelse af nødvendige tiltag for at sikre patientsikkerheden.
EPSOs anbefalinger vedrørende indsatsområde 8
EPSOs rapport peger på, at ansvar og roller på tilsynsområdet bør være klart defineret, og at dette er en
forudsætning for prioritering og effektiv ressourceanvendelse. EPSOs rapport anbefaler videre at sikre
robuste processer og systemer, før styrelsens rolle udvikles til et mere proaktivt tilsyn.
Sundhedsstyrelsens indsats
Sundhedsstyrelsen vil bidrage til en effektivisering af organisatoriske og datamæssige snitflader med det
formål at fremme patientsikkerheden. Formålet med de to følgende indsatser er at bidrage til afklaring af
roller, fokus og prioritering, ligesom snitfladerne til andre aktører vil blive mere robuste.
Begge indsatsområder skal ikke kun analysere organisatoriske og datamæssige snitflader, men skal også
omfatte eventuelle lovgivningsmæssige forudsætninger for et mere effektivt og risikobaseret tilsyn.
De nærmere rammer for de to indsatser aftales med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Indsats 8.1: Sundhedsstyrelsen leverer – under inddragelse af relevante parter – en analyse af de
organisatoriske snitflader mellem de forskellige aktører af relevans for tilsynsområdet med det
formål at fremme en klarere fordeling af roller og ansvar
Sundhedsstyrelsen igangsætter analysen, når handlingsplanen er godkendt. Analysen med anbefalinger
forventes afsluttet i 2. kvartal af 2015.
Indsats 8.2: Sundhedsstyrelsen leverer – under inddragelse af relevante parter – en analyse af de
datamæssige snitflader mellem de forskellige aktører af relevans for tilsynsområdet med det formål
at fremme effektiv ressourceanvendelse og robuste systemer
Som indsats 8.1. igangsætter Sundhedsstyrelsen analysen, når handlingsplanen er godkendt. Analysen med
anbefalinger forventes afsluttet i 2. kvartal af 2015.
De to analyser vil ledelsesmæssigt blive tænkt i sammenhæng, men de er i substansen ikke identiske.
Indsats 8.2 skal også ses i forhold til opfølgningen på de af EPSOs anbefalinger, som gælder sikkerhed i IT
og anden informationshåndtering. Indsatsen her var allerede igangsat før EPSO-rapporten og udvikles
løbende som led i Sundhedsstyrelsens almindelige handlingsplan for informations-sikkerhed:
EPSO-rapportens anbefaling om at gennemføre et review på politikker og procedurer for fortrolighed
er igangsat.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anbefalingen om at udvikle politikker og procedurer for rapportering af hændelser, der
kompromitterer informationssikkerheden har haft et fast regi siden etablering af den nye styrelse og
er af Rigsrevisionen vurderet som tilfredsstillende, om end der også er punkter til forbedring, som er
optaget i handlingsplanen for informationssikkerhed.
Anbefalingen om at træne medarbejdere vedr. informationssikkerhed er håndteret ved bl.a.
ansættelser og introduktionskurser samt regelmæssige awareness-kampagner, men kan og vil blive
udbygget yderligere.
Anbefalingen om at gennemføre en risikovurdering har der været arbejdet på siden årsskiftet i regi af
ministerområdet som koncern. Risikovurderingen afsluttes ved årsskiftet. Anbefalingen om at
gennemføre en resillience-test er gennemført på ministerområdet i december 2013.
Endvidere vil det være afgørende for produktiviteten og medarbejdermotivationen på tilsynsområdet, at
Sundhedsstyrelsen og National Sundheds-IT (NSI), som drifter Sundhedsstyrelsens IT på tilsynsområdet,
fortsat holder et stærkt fokus på driftssikkerheden i de relevante IT-løsninger. Som led i dette er det
afgørende, at der foretages en risikovurdering og indgås en kundeaftale mellem Sundhedsstyrelsen og
National Sundheds-IT (NSI) inden årsskiftet 2014/2015.
Dialogen i det såkaldte CRM-forum om ændringsønsker m.v. er intensiveret siden 1. kvartal af 2014 og vil
fortsætte, samtidigt med at en særlig Task Force, som skal rydde op i de daglige IT-mæssige barrierer for, at
medarbejderne kan skabe resultater, er etableret i 2. kvartal af 2014.
Lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger
I de to analyser vil der indgå overvejelser om lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger.
Umiddelbart vurderes der ikke at være økonomiske forudsætninger af betydning, men det ikke kan
udelukkes, at der lovgivningsmæssigt kan blive behov for at foreslå justeringer.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0027.png
Indsatsområde 9: Risikobaseret tilsyn baseret på proaktiv brug af sundhedsdata
Sundhedsstyrelsen vil:
Gennemføre et analyseprojekt, som skal udrede de metodemæssige og IT-mæssige
forudsætninger for en systematisk brug af sundhedsdata i det risikobaserede tilsyn.
Formål og indhold i indsatsområde 9
En omlægning til risikobaseret tilsyn betyder, at der først skal etableres en model og metode for hvordan
Sundhedsstyrelsen vil arbejde med risikobaseret tilsyn.
Sundhedsstyrelsen har tidligere arbejdet med disse strategiske perspektiver i retning af risikobaseret tilsyn,
men som det fremgår af EPSOs rapport er 80-90% af alle tilsynsressourcer bundet til gennemførelse af de
lovpligtige tilsynsopgaver.
Det har derfor ikke været muligt at arbejde med disse perspektiver i større omfang.
Etableringen af et risikobaseret tilsyn indebærer, at Sundhedsstyrelsen vil fastlægge metoder til udvælgelse
af risikoområder samt metoder til gennemførelse af tilsyn.
En væsentlig forudsætning for gennemførelse af denne type tilsyn er muligheden for at have adgang til og
kunne bearbejde store datamængder med henblik på at identificere særlige risikoområder eller personer i det
samlede sundhedsvæsen. Der findes ikke i dag en IT-understøttelse, som muliggør dette.
En IT-understøttelse med henblik på mere aktiv brug af sundhedsdata vil ligge i forlængelse af regeringens
synlighedsreform og bestræbelserne på at supplere den stærkt funderede anvendelse af sundhedsdata
inden for navnlig DRG-afregningen med et større fokus på kvalitetssiden.
Såkaldte ”big data” findes allerede og nyttiggøres i bl.a. forskningen, sundhedsplanlægningen, DRG-
afregningen m.v. men på tilsynsområdet kan data også nyttiggøres mere systematisk og aktivt.
Adgang til og systematisering af eksisterende sundhedsdata vil således medvirke til at anvise, hvor der er
indikationer på kritiske tilstande, som kan give anledning til tilsynets interesse.
Det skal understreges, at der netop kun vil være tale om anledninger. En egentlig vurdering af om individer
eller organisationer (eksempelvis en klinik eller en hospitalsafdeling) ikke handler i overensstemmelse med
lovgivningens bestemmelser om bl.a. omhu og samvittighedsfuld vil af hensyn til patientsikkerheden såvel
som til retssikkerheden for de involverede sundhedspersoner aldrig kunne etableres på data alene men på
en konkret tilsynshandling.
De eksisterende datakilder, som med fordel vil kunne kobles, omfatter foruden Sundhedsstyrelsens egne
registre og journalsystemer (eksempelvis fra styrelsens tilsyn på røntgenområdet) bl.a.
Landspatientregisteret, kliniske databaser, klagesager i Patientombuddet, akkrediteringsdata fra IKAS,
kvalitetsindikatorer på eSundhed.
Andre eksterne informationskilder er bl.a. oplysninger fra sundhedspersonale, presseomtale, informationer
fra regioner og kommuner samt henvendelser fra patientforeninger og patienter.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EPSOs anbefalinger vedrørende indsatsområde 9
I EPSO-rapporten indgår flere anbefalinger, som direkte eller indirekte adresserer indsatsområde 9, og som
indsatsområde 9 vil kunne bidrage til. Således anbefaler EPSO bl.a.,
at tilsynet prioriteres efter en risiko-baseret tilgang, og hvor effekten må formodes at blive størst
at brugen af information fra forskellige hændelser med henblik på tilsyn skal udvikles
at Sundhedsstyrelsen kan forbedre arrangementerne for deling af sundhedsdata mellem forskellige
aktører
at der bør etableres og finansieres løsninger for adækvat udveksling af sundhedsdata mellem
regionale og centrale enheder
at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med andre relevante aktører bør udvikle et elektronisk ”alert
system” omfattende det danske sundhedssystem som et hele og
at der bør udvikles et værktøj for samling af relevant information på tilsynsområdet, samt
at Sundhedsstyrelsen udvikler en strategi for fremskaffelse og deling af tilsynsdata med henblik på
forbedringer i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsens indsatser
Indsats 9.1: Gennemføre et analyseprojekt, som skal udrede de metodemæssige og IT-mæssige
forudsætninger for en systematisk brug af sundhedsdata i det risikobaserede tilsyn
Analyseprojektet skal afdække grundlaget for IT-understøttelse af en risikobaseret tilsynsmodel, hvor de
mange sundhedsdata nyttiggøres i identifikationen af risikoområder og til at understøtte de konkrete
tilsynsopgaver.
Analyseprojektets grundlag aftales nærmere med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, herunder
hvornår øvrige relevante aktører inddrages. Projektbeskrivelsen fastlægges i 4. kvartal af 2014, og
analyseprojektet afrapporteres i 2. kvartal af 2015.
Projektbeskrivelsen skal ud over aspekter af bl.a. informationsteknologisk, juridisk og økonomisk karakter
anvise skalerbare løsninger, som kan udvikles igennem flere faser, efterhånden som erfaringer høstes.
Lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger
IT-understøttelse af en risikobaseret tilsynsmodel, hvor de mange sundhedsdata nyttiggøres i
identifikationen af risikoområder og til at understøtte de konkrete tilsynsopgaver, vil ikke kunne finansieres
indenfor Sundhedsstyrelsens egne rammer.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at såfremt analysens resultatet viser et behov for udvikling af IT,
finansieres denne udvikling i forbindelse med synlighedsreformen.
Den risikobaserede tilsynsmodel vil ligeledes indebære en afvejning af hensynet til patientsikkerhed ift.
hensynet til økonomi, alt efter hvilke kriterier modellen bygger på.
Vigtigt i den forbindelse er dog ikke kun, at IT-understøttelse vil kunne udvikles igennem flere faser. Såfremt
der igangsættes projekter som led i etableringen af IT-understøttelse, vil det skulle overvejes meget nøje,
hvilke kritiske indikatorer, som bl.a. hospitalsejerne eller kommunerne skal agere i forhold til.
Sundhedsstyrelsens primære rolle er at bidrage til at skabe rammer og mål for sundhed for alle. Derfor vil
Sundhedsstyrelsen også være en central aktør, hvis og når understøttende IT-løsninger skal etableres.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sundhedsstyrelsen skal ikke være den primære aktør, når kritiske data opstår. De primære aktører vil fortsat
være de egentlige producenter af sundhedsydelserne. Først når disse ikke løfter opgaven, skal
Sundhedsstyrelsen reagere. Denne reaktion vil så kunne ske langt tidligere og mere fokuseret end i dag.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0030.png
Bilag 1 – Oversigt over EPSOs anbefalinger adresseret i de 9 indsatsområder
Nedenstående oversigt angiver, hvilke af EPSOs anbefalinger, der er adresseret i indsatserne i de enkelte
indsatsområder.
Enkelte af EPSOs anbefalinger kan være adresseret i indsatser i flere indsatsområder, og kan derfor
optræde flere steder i oversigten.
Indsatsområde 1: Omlægning af Sundhedsstyrelsens tilsynsorganisation
1.0 DHMA must utilize a clear division between the supervisory tasks and its other statutory responsibilities.
14.0 Relationships between the central and the regional offices require significant improvement. The Peer Evaluation Team considers this to
be one of the most important areas for improvement.
15.0 Consideration should be given to supporting the role of the Public Health Medical Officers in the regional offices to retain responsibility
as lead investigators in supervisory matters, co-ordinating investigations from initial referral through to final determination.
16.0 The lines of authority and accountability of the senior managers in each of the regional offices and in the central office requires urgent
clarification. Establishing formalised structures for corporate decision making should be considered.
17.0 The internal structure should be revised to ensure clear division of tasks and power between the central and regional offices, and
between the supervisory tasks and other tasks of DHMA.
20.0 There should be a clearly defined threshold for referral of cases to the Taskforce. DHMA should make this clear in any planned
evaluation of the role and functions of the Task Force.
21.0 Consideration should be given to a system of providing effective leadership of the supervisory function across Denmark. This could be
achieved by establishing a forum of senior officers with responsibility for supervisory functions.
22.0 DHMA can improve arrangements for sharing information with other health organisations and should concentrate on improving systems
for sharing knowledge and information between the central and the three regional offices.
29.0 DHMA’s supervisory body should focus as a priority on a professional exchange of information within and between the regional and
central offices, and organise sufficient financial recourses to build a stable and adequate IT communication system.
Indsatsområde 2: Styrkelse af Sundhedsstyrelsens kvalitetsarbejde og kvalitetsorganisation
7.0 The procedures for reporting and communicating the outcomes of supervisory tasks should be defined and made transparent.
23.0 DHMA should have one overall quality system in place, where policies and procedures can be accessed on the intranet.
24.0 Regular audits should continue to be performed to confirm that supervision is being carried out in accordance with the approved policies
and procedures.
29.0 DHMA’s supervisory body should focus as a priority on a professional exchange of information within and between the regional and
central offices, and organise sufficient financial recourses to build a stable and adequate IT communication system.
31.0 Clear terms of reference and objectives should be set for all inspection activities. This information should be available to all staff and also
to the public, and should be accessible on the DHMA website.
32.0 DHMA should use standardised techniques for sampling and inspection. These should be documented in circumstances where the
absence of such instructions could jeopardise the efficiency or outcome of the inspection.
33.0 DHMA should describe in detail, and for all categories of service, the use of unannounced and announced inspections and the legal
framework for such activities.
35.0 DHMA should audit its activities to ensure that methods which it uses are in accordance with the legislation and as documented in its
policies and procedures.
36.0 All documentation should be appropriately referenced, signed off and cross-referenced.
Indsatsområde 3: Plan for uddannelse af Sundhedsstyrelsens personale på tilsynsområdet
12.0 DHMA should make sure that employees are appropriately trained in the principles of confidentiality, record management and data
protection. Refresher training should be available on a regular basis.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0031.png
25.0 DHMA should prepare a workforce development strategy identifying how training needs of all staff will be met in future.
26.0 DHMA should develop formal induction training for newly appointed staff engaged in the supervisory functions at both the central and
regional offices.
27.0 Each employee should have regular professional supervision and appraisal with their line manager, and should have a personal
development plan identifying key training needs and how these will be met by their employer.
28.0 In-service training linked to the supervisory functions of DHMA should be available at regular intervals to all staff engaged in these
duties.
40.0 DHMA should ensure that health personnel involved in supervisory cases are aware of the procedures and what DHMA expects from
them.
Indsatsområde 4: Kommunikation vedr. tilsynsområdets arbejde og resultater
7.0 The procedures for reporting and communicating the outcomes of supervisory tasks should be defined and made transparent.
9.0 A comprehensive media strategy which describes how DHMA will communicate the outcomes of supervisory tasks should be put in place
as soon as possible.
31.0 Clear terms of reference and objectives should be set for all inspection activities. This information should be available to all staff and also
to the public, and should be accessible on the DHMA website.
33.0 DHMA should describe in detail, and for all categories of service, the use of unannounced and announced inspections and the legal
framework for such activities.
34.0 DHMA should have systematic communication arrangements in place for reporting its inspection findings.
39.0 DHMA should develop a comprehensive strategy for both internal and external communications, and make its policies and procedures
available on the website.
40.0 DHMA should ensure that health personnel involved in supervisory cases are aware of the procedures and what DHMA expects from
them.
42.0 DHMA needs to communicate with the general public the key tasks and goals of the supervisory 30tilize3030ion, and also be clear as to
what can and cannot be done, and why, and what could be done if additional resources became available. The communication strategy
should identify the specific legal obligations and restrictions for the regulator.
44.0 DHMA Procedures for supervision of health care providers should be available.
45.0 DHMA could inform the public about the outcomes of investigations including the imposition of sanctions, by informing the press more
actively and by taking more time to explain why how and to what extent DHMA is being proactive in this field.
46.0 DHMA should set out findings of investigations where they have taken action and also any investigations which are concluded but have
not resulted in imposition of a sanction.
48.0 DHMA should consider making the policies and procedures followed in these cases more publicly available to interested parties,
including the public.
49.0 DHMA should continue to report the outcomes of disciplinary cases and the consequences in terms of prevention of harm. DHMA should
take steps to promote public safety, including any measures required to address risk factors which may require notification to other service
providers.
55.0 DHMA should examine its approach to engagement with the media, particularly in respect of serious concerns and high profile
investigations.
Indsatsområde 5: Inddragelse af ekstern forvaltningsretlig ekspertise mhp. kvalitetssikring
Indgår ikke i EPSOs anbefalinger
Indsatsområde 6: Analyse af og strategi for tilsynsområdet
2.0 The supervisory task should be clearly identifiable and balanced and defined by statute in such a way that it allows DHMA to make the
best use of all available resources. DHMA should determine its supervisory priorities by focusing its activities in areas which will best serve
the interests of patients and the wider public.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0032.png
3.0 DHMA must have a clear and appropriately resourced strategic plan setting out the key objectives of the supervisory arm of the
31tilize3131ion and how its performance will be measured over time. This strategy has to clarify and define the boundaries of the supervisory
tasks of DHMA and incorporate a risk based approach to priority setting (see for priorities chapter 8.4).
4.0 DHMA must determine its core priorities and how it will use its limited resources to best effect in providing the Minister, elected
representatives and the general public with assurance as to the quality and safety of healthcare provisions across Denmark. It must
determine priorities by focusing on activities in areas which will best serve the interests of patients and the wider public (see for priorities
chapter 8.4).
5.0 DHMA needs to be clear as to the limitations of its role and responsibilities so that the organisation can concentrate resources on its
primary duties and tasks. There ought to be clear procedures related to where DHMA has an “obligation to act” and where DHMA has an
“opportunity to act”. If no distinction is made between these categories and the obligation to act is specified in legislation, DHMA will have no
opportunity to exercise professional discretion as to the broader scope of its tasks. The division between opportunity and obligation to act
must rely upon sound interpretation of the legislation, agreed between the Ministry and DHMA and communicated with the wider public.
8.0 The supervisory arm of DHMA should develop, in consultation with its key stakeholders, a strategic vision stating its mission, values and
how it will adhere to the core principles of remaining independent and autonomous.
18.0 DHMA should implement a coherent system to assess all new cases and to prioritise work.
24.0 Regular audits should continue to be performed to confirm that supervision is being carried out in accordance with the approved policies
and procedures.
31.0 Clear terms of reference and objectives should be set for all inspection activities. This information should be available to all staff and also
to the public, and should be accessible on the DHMA website.
38.0 An independent panel of external experts should be established to support DHMA in taking forward its supervisory functions.
47.0 DHMA should consider establishing an advisory panel that could assess and review the procedures and practices followed by DHMA in
cases related to disciplinary sanctions.
50.0 DHMA should have a process to measure and report on the impact of the work of the supervisory arm of the 31tilize3131ion.
51.0 DHMA should systematically evaluate the result of its activities by completing impact assessments which will enable decisions to be
taken about future priorities and appropriate use of limited resources.
Indsatsområde 7: Analyse af nuværende lovgivning vedr. tilsyn
4.0 DHMA must determine its core priorities and how it will use its limited resources to best effect in providing the Minister, elected
representatives and the general public with assurance as to the quality and safety of healthcare provisions across Denmark. It must
determine priorities by focusing on activities in areas which will best serve the interests of patients and the wider public
5.0 DHMA needs to be clear as to the limitations of its role and responsibilities so that the organisation can concentrate resources on its
primary duties and tasks. There ought to be clear procedures related to where DHMA has an “obligation to act” and where DHMA has an
“opportunity to act”. If no distinction is made between these categories and the obligation to act is specified in legislation, DHMA will have no
opportunity to exercise professional discretion as to the broader scope of its tasks. The division between opportunity and obligation to act
must rely upon sound interpretation of the legislation, agreed between the Ministry and DHMA and communicated with the wider public.
52.0 DHMA should consider whether it has sufficient capacity and resources to undertake the full range of supervisory activities required and
should identify any gaps to the Department of Health for further consideration.
Indsatsområde 8: Præcisering af snitflader til andre myndigheder og aktører
2.0 The supervisory task should be clearly identifiable and balanced and defined by statute in such a way that it allows DHMA to make the
best use of all available resources. DHMA should determine its supervisory priorities by focusing its activities in areas which will best serve
the interests of patients and the wider public.
3.0 DHMA must have a clear and appropriately resourced strategic plan setting out the key objectives of the supervisory arm of the
31tilize3131ion and how its performance will be measured over time. This strategy has to clarify and define the boundaries of the supervisory
tasks of DHMA and incorporate a risk based approach to priority setting (see for priorities chapter 8.4).
6.0 Before DHMA extends its role into proactive supervision of public hospitals, it must be confident that it has robust systems and processes
in place to discharge all of its core functions.
10.0 DHMA should review the policies and procedures for confidentiality and data protection for both electronic data and written records to
make sure they are comprehensive and complete.
11.0 DHMA should have a policy and procedure for reporting and responding to any incident of loss of sensitive confidential information.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0033.png
13.0 DMHA should test the resilience of its IT security systems to ensure that the necessary safeguards are in place, and are appropriate for
the nature and extent of personal confidential data and information stored and accessed. DHMA should evaluate the risk of adverse events or
system failures, and take appropriate measures to prevent unlawful access involving data loss. DMHA should assess whether it has taken all
appropriate steps to mitigate all identified risks.
41.0 DHMA should develop a policy on the circumstances in which sensitive personal information will be kept confidential, indicating when
and how information from inspections and investigations will be disclosed to the general public.
54.0 DHMA should review the arrangements by which it engages with patients, patient organisations and with the general public.
Indsatsområde 9: Risikobaseret tilsyn baseret på proaktiv brug af sundhedsdata
3.0 DHMA must have a clear and appropriately resourced strategic plan setting out the key objectives of the supervisory arm of the
organisation and how its performance will be measured over time. This strategy has to clarify and define the boundaries of the supervisory
tasks of DHMA and incorporate a risk based approach to priority setting (see for priorities chapter 8.4).
4.0 DHMA must determine its core priorities and how it will use its limited resources to best effect in providing the Minister, elected
representatives and the general public with assurance as to the quality and safety of healthcare provisions across Denmark. It must
determine priorities by focusing on activities in areas which will best serve the interests of patients and the wider public (see for priorities
chapter 8.4).
19.0 The use of information from adverse events for supervisory purposes should be further developed.
22.0 DHMA can improve arrangements for sharing information with other health organisations and should concentrate on improving systems
for sharing knowledge and information between the central and the three regional offices.
29.0 DHMA’s supervisory body should focus as a priority on a professional exchange of information within and between the regional and
central offices, and organise sufficient financial recourses to build a stable and adequate IT communication system.
30.0 DHMA should focus on a suitable managerial tool to process the available internal and external information to support priority setting by
using this information, and developing an electronic alert system alongside a human alert system to manage investigations, near misses,
adverse events and other possible risks in the Danish Healthcare system as a whole. DHMA should utilise available information from other
parts of the Danish Healthcare system as necessary, and the database should be developed in co-operation with the relevant parties.
37.0 Information about incidents, complaints, accreditation, results and performance of service providers etc, which is, in principles, available
to DHMA should be made available by using a suitable managerial tool for intelligence gathering and collation of relevant information.
43.0 DHMA should, in co-operation with relevant stakeholders, develop a strategy for elaborating and distributing supervisory data for
improvement purposes in the health sector.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0034.png
Bilag 2 – Indsatskatalog
Handlingsplanen indeholder følgende indsatser:
Indsats
Indsatsområde 1: Omlægning af Sundhedsstyrelsens tilsynsorganisation
Indsats 1.1: Samling af enhederne ”Tilsyn og Patientsikkerhed” og ”Sundhedsstyrelsens
Embedslægeinstitution Øst”
Indsats 1.2 Detaljeret identifikation af Sundhedsstyrelsens opgaver på tilsynsområdet, herunder den
nuværende arbejdsdeling og ressourceanvendelse opgave for opgave
Indsats 1.3: Implementering af endelig organisationsstruktur når lovgivningsmæssige og strategiske
forudsætninger er på plads
Indsatsområde 2: Styrkelse af Sundhedsstyrelsens kvalitetsarbejde og kvalitetsorganisation
Indsats 2.1: Fastlægge et kvalitetsprogram for hele Sundhedsstyrelsen
Indsats 2.2: Implementering af et fælles IT-system, der skal understøtte kvalitetsarbejdet i alle
enheder
Indsatsområde 3: Plan for uddannelse af Sundhedsstyrelsens personale på tilsynsområdet
Indsats 3.1: En strategi for rekruttering og uddannelse
Indsats 3.2: Udvikling og igangsætning af tilsynsuddannelse
Indsats 3.3: Etablering af 4 årlige undervisningseftermiddage
Indsats 3.4: Introduktionsprogram for nye medarbejdere
Indsats 3.5: Revurdering af MUS-koncept
Indsatsområde 4: Kommunikation vedr. tilsynsområdets arbejde og resultater
Indsats 4.1: Udvikle Sundhedsstyrelsens kommunikation for tilsynsområdet
Indsats 4.2: Anvende kommunikation med henblik på aktivt at fremme læring og regelefterlevelse i
sundhedssektoren
Indsats 4.3: Anvende kommunikation til at øge kendskabet til Sundhedsstyrelsens opgaver og rolle
på tilsynsområdet
Indsats 4.4: Udvide og forbedre informationen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om metoder,
mål og resultater på tilsynsområdet
Indsatsområde 5: Inddragelse af ekstern forvaltningsretlig ekspertise mhp. kvalitetssikring
Indsats 5.1 Inddragelse af ekstern forvaltningsretlig ekspertise mhp. kvalitetssikring
Indsatsområde 6: Analyse af og strategi for tilsynsområdet
Indsats 6.1: Udarbejdelse af analyse, der beskriver hvordan Sundhedsstyrelsens nuværende
tilsynsmetode kan ændres til at være et systematisk, proaktivt og risikobaseret tilsyn.
Indsats 6.2: Foretage en klar afgrænsning af tilsynsområdet kerneopgaver
Indsats 6.3: Udvikling af en strategi for tilsynsfunktionen, der fastlægger en vision, mission og
konkrete mål for tilsynsfunktionens arbejde
Indsats 6.4: Udvikling og valg af en metode for systematisk risikobaseret screening og udvælgelse
af organisationer, sundhedspersoner og behandlingsområder
Indsats 6.5: Videreudvikle projektet ”Generiske metoder som bidrag til større effektivitet i
varetagelsen af tilsyn” som blev igangsat i 2014, for derved at sikre, at tilsynsområdet anvender
konsistente metoder og procedurer baseret på bedste praksis for tilsyn
Indsatsområde 7: Analyse af nuværende lovgivning vedr. tilsyn
Indsats 7.1 analyse af relevante dele af gældende lovgivning mhp. at vurdere, hvilken retlig ramme
et risikobaseret tilsyn forudsætter
Indsats 7.2: Udarbejde planer for udførelse af tilsyn i interimsperioden fra handlingsplanen sættes i
værk til eventuelle lovændringer træder i kraft
Indsatsområde 8: Præcisering af snitflader til andre myndigheder og aktører
Indsats 8.1: Sundhedsstyrelsen leverer – under inddragelse af relevante parter – en analyse af de
organisatoriske snitflader mellem de forskellige aktører af relevans for tilsynsområdet med det
formål at fremme en klarere fordeling af roller og ansvar
Indsats 8.2: Sundhedsstyrelsen leverer – under inddragelse af relevante parter – en analyse af de
datamæssige snitflader mellem de forskellige aktører af relevans for tilsynsområdet med det formål
at fremme effektiv ressourceanvendelse og robuste systemer
Indsatsområde 9: Risikobaseret tilsyn baseret på proaktiv brug af sundhedsdata
Indsats 9.1: Gennemføre et analyseprojekt, som skal udrede de metodemæssige og IT-mæssige
forudsætninger for en systematisk brug af sundhedsdata i det risikobaserede tilsyn
Forventes
afsluttet
September 2014
4. kvartal 2014
2. kvartal 2015
4.kvartal 2014
2.kvartal 2015
1.kvartal 2015
1.kvartal 2015
1.kvartal 2015
4.kvartal 2014
1.kvartal 2015
2.kvartal 2015
2.kvartal 2015
2.kvartal 2015
2.kvartal 2015
4.kvartal 2014
2.kvartal 2015
1.kvartal 2015
2.kvartal 2015
3.kvartal 2015
1.kvartal 2015
4.kvartal 2015
4.kvartal 2014
2.kvartal 2015
2.kvartal 2015
2. kvartal 2015
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0035.png
Bilag 3 – Inddragelse af ekstern forvaltningsretlig ekspertise mhp. kvalitetssikring
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399293_0036.png
35