PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 599
Offentligt

Årsberetning 2013

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

Titel:

Årsberetning 2013, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

Patientombuddet

Finsensvej 15

2000 Frederiksberg

URL:

http://www.patientombuddet.dk

Format: pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord ............................................................................................................ 4

1 Indledning .................................................................................................. 6

2 Præsentation af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ............................... 7

3 Nøgletal ...................................................................................................... 9

4 Sagsgang .................................................................................................. 12

4.1 Dialog .................................................................................................... 12

4.2 Hvordan bliver klagen behandlet? .............................................................. 13

5 Principielle afgørelser ............................................................................... 15

5.1 Manglende opfølgning på prøvesvar ........................................................... 15

5.2 Akut vurdering af skrotalsmerter (smerter i pungen).................................... 18

5.3 Atypiske brystsmerter .............................................................................. 20

6 Sager ved Folketingets Ombudsmand og domstolene ............................... 23

6.1 Sager behandlet ved Folketingets Ombudsmand .......................................... 23

6.2 Retssager mod Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn .................................... 25

7 Læring ...................................................................................................... 26

7.1 Offentliggørelse af afgørelser med sundhedspersonens navn ......................... 27

8 Forventninger til fremtiden ....................................................................... 28

Bilag ............................................................................................................ 29

Bilag 1

Forretningsorden ............................................................................. 29

Bilag 2

Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser................................. 32

Bilag 3

Sammensætning af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ..................... 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har ved udgangen af 2013 fungeret i tre år.

Disciplinærnævnet ønsker med årsberetningen at bidrage til kvalitetsudvikling og kva-

litetssikring i sundhedsvæsenet. Ved at udbrede kendskabet til nævnets afgørelser i

konkrete klagesager håber nævnet, at den enkelte sygehusafdeling og den enkelte

sundhedsperson kan lære af behandlingsforløb, som patienterne har oplevet som så

utilfredsstillende, at de har klaget til disciplinærnævnet.

Med sine afgørelser i konkrete klagesager fastlægger disciplinærnævnet grænsen mel-

lem den faglige virksomhed, der lever op til lovgivningens krav om omhu og samvit-

tighedsfuldhed og den virksomhed, der ikke lever op til dette krav.

I denne beretning har nævnet valgt at omtale konkrete afgørelser om opfølgning på

prøvesvar, akut vurdering af skrotalsmerter (smerter i pungen) og om atypiske bryst-

smerter. Der er tale om sager, som efter nævnets opfattelse er principielle eller vejle-

dende. Samtidig er der tale om emner, som stadig fortjener en særlig opmærksom-

hed, og hvor der er et potentiale for læring.

Nævnets virksomhed har i 2013 været præget af, at nævnets sekretariat – Patient-

ombuddet – i starten af 2013 overgik til et nyt elektronisk sagsbehandlings- og doku-

menthåndteringssystem (ESDH). Det elektroniske system vil på sigt understøtte mere

effektive og smidige arbejdsgange, herunder at sager sendes elektronisk til sagkyndi-

ge og til nævnets medlemmer. Overgangen til det nye system viste sig dog som en

stor udfordring, idet en stor del af sagsmaterialet fortsat modtages i papirform, lige-

som dele af sagsmaterialet, f.eks. røntgenbilleder og artefakter, kræver særlige ruti-

ner.

Det har desværre haft en negativ betydning for nævnets sagsbehandlingstid. Den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn steg således

i 2013. Disciplinærnævnets vil derfor fortsat i samarbejde med Patientombuddet have

stort fokus på at nedbringe nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har i 2010 fortsat haft fokus på at afvikle det

store antal klagesager, som disciplinærnævnet overtog fra det tidligere Patientklage-

nævn. Samlet set var det målet, at der højst måtte versere 105 af disse sager ved

udgangen af 2013 – herunder ingen sager fra før 2009. Ved udgangen af 2013 verse-

rede kun 85 af disse sager. Målet om en fuldstændig afvikling af sagerne fra før 2009

lykkedes dog ikke til fulde, idet der fortsat verserede 3 af de ældste sager. I 2014 er

det målet for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at afgøre samtlige af de resterende

sager, som blev overtaget fra patientklagenævnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover vil nævnets arbejde det kommende år blive præget af, at nævnet vil over-

gå til at få tilsendt materiale i elektronisk form, ligesom sagsbehandlingen på nævns-

møderne vil blive understøttet elektronisk. Dette vil på sigt lette den praktiske tilrette-

læggelse af nævnsmøderne.

Disciplinærnævnet er et stort nævn med mange medlemmer og der sker naturligvis

jævnligt en vis udskiftning af nævnsmedlemmer. I 2013 har vi budt fire nye nævns-

medlemmer velkommen og taget afsked med i alt fem nævnsmedlemmer, som jeg

gerne vil takke for indsatsen.

En særlig tak vil jeg dog gerne sende til de to næstformænd, som udtrådte af nævnet

i 2013 – dommer Carsten Michelsen og landsdommer Ole Michael Kistrup. Jeg vil ger-

ne på egne og sekretariatets vegne takke for et godt samarbejde og for den store ind-

sats i nævnet.

Henrik Gunst Andersen

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Indledning

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn blev oprettet den 1. januar 2011 som led i et nyt

patientklagesystem. Disciplinærnævnet afløste det tidligere patientklagenævn. Samti-

dig blev Patientombuddet oprettet som en ny statslig styrelse under Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse.

Patienter, der klager over behandlingen i sundhedsvæsenet, har i de fleste tilfælde

mulighed for at vælge, om deres klage skal afgøres af Sundhedsvæsenets Discipli-

nærnævn eller af Patientombuddet. Disciplinærnævnet har mulighed for at kritisere en

konkret sundhedsperson, mens Patientombuddet har mulighed for at kritisere et be-

handlingssted, for eksempel et sygehus. Disciplinærnævnet og Patientombuddet an-

vender samme grundlag for vurderingen, nemlig om behandlingen var i overens-

stemmelse med almindelig anerkendt faglig standard eller ej.

I Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er der sikret en ligelig repræsentation af pati-

entrepræsentanter og sundhedsfagligt uddannede repræsentanter. Samtlige læg-

mandsrepræsentanter i nævnet beskikkes af ministeren for sundhed og forebyggelse

efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet og Danske Patien-

ter. De sundhedsfagligt uddannede repræsentanter beskikkes af ministeren efter ind-

stilling fra de sundhedsfaglige organisationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 Præsentation af

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er en offentlig, administrativ myndighed, der er

oprettet ved lov.

Disciplinærnævnet sekretariatsbetjenes af Patientombuddet.

Disciplinærnævnet har til opgave at behandle patienters klager over sundhedsperso-

ners sundhedsfaglige virksomhed. Sundhedsfaglig virksomhed omfatter blandt andet

undersøgelse, diagnose og behandling. Disciplinærnævnet behandler også patienters

klager over sundhedspersoners pligter som journalføring, tavshedspligt og videregi-

velse og indhentelse af helbredsoplysninger, information samt indhentelse af samtyk-

ke. Derimod kan disciplinærnævnet ikke tage stilling til klager i forbindelse med an-

modning om aktindsigt. Sådanne sager kan kun behandles af Patientombuddet.

Disciplinærnævnet behandler også sager, hvor Sundhedsstyrelsen har indberettet

sundhedspersoners faglige virksomhed til nævnet, fordi styrelsen finder, at der kan

være grundlag for kritik af eller sanktion over for en konkret sundhedsperson.

Disciplinærnævnet skal først og fremmest tage stilling til, om en eller flere konkrete

sundhedspersoner har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed ved pati-

entbehandlingen. Det vil sige, om sundhedspersonen har levet op til normen for al-

mindelig anerkendt faglig standard.

Ved afgørelsen af, om der er grundlag for at udtale kritik, vurderer nævnet, om de

enkelte sundhedspersoner har begået fejl. Nævnet tager således ikke stilling til, om

en patient har modtaget den bedst mulige behandling.

Selv om sundhedspersonen ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt

faglig standard, kan resultatet af behandlingen af og til være ringere end det, patien-

ten og sundhedspersonen havde forventet. Det kan skyldes et hændeligt uheld, uven-

tede komplikationer eller bivirkninger og lignende. Et dårligt behandlingsresultat er

derfor ikke altid ensbetydende med, at den person, der er ansvarlig for behandlingen,

har begået fejl.

Disciplinærnævnet træffer afgørelse i sager, hvor behandlingen har fundet sted i

Danmark. Siden den 19. december 2011 har disciplinærnævnet også haft kompetence

til at træffe afgørelse i sager, der vedrører behandling på Færøerne, idet klage- og

erstatningsloven blev sat i kraft ved kongelig anordning. Siden 1. oktober 2012 har

disciplinærnævnet desuden haft kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor be-

handlingen har fundet sted i Grønland.

Ved afgørelsen af den enkelte sag er disciplinærnævnet sammensat af fem medlem-

mer, heraf en formand eller næstformand, to fagligt udpegede medlemmer og to

lægmandsrepræsentanter. Formanden og næstformændene er alle dommere. Læg-

mandsrepræsentanterne i disciplinærnævnet er udpeget efter indstilling af Danske

Handicaporganisationer, Forbrugerrådet og Danske Patienter. De sundhedsfaglige re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

præsentanter er udpeget efter indstilling af de respektive sundhedsfaglige organisati-

oner. Der er på den måde lige mange sundhedsfaglige medlemmer som patientrepræ-

sentanter i nævnet ved behandlingen af de enkelte sager. De sundhedsfaglige med-

lemmer deltager ikke som eksperter, men som repræsentanter for en faggruppe.

Nævnet er dermed sammensat med det sigte at sikre såvel tilstedeværelse af juridisk

ekspertise som en nuanceret hensyntagen til faggruppers og patienters synspunkter

ved nævnets bedømmelse af den enkelte klagesag. I alt har nævnet ca. 100 med-

lemmer.

Efter klage- og erstatningsloven kan nævnets formand og næstformænd træffe afgø-

relse uden deltagelse af nævnsmedlemmer i sager, der skønnes ikke at give anledning

til tvivl. Det er de såkaldte formandsafgørelser. I praksis er det yderligere en betingel-

se for formandsafgørelser, at der ikke udtales kritik, og at patienten ikke er død som

en følge af eller i nær tilknytning til behandlingen.

Disciplinærnævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og

afgørelse.

Disciplinærnævnets afgørelser kan fastslå, at der er - eller ikke er - grundlag for at

udtale kritik af en eller flere konkrete sundhedspersoner. I alvorlige tilfælde kan kritik

ledsages af en indskærpelse af, at sundhedspersonen i fremtiden skal udvise større

omhu og samvittighedsfuldhed. I meget alvorlige tilfælde har nævnet mulighed for at

rette henvendelse til anklagemyndigheden med anmodning om tiltale for et strafbart

forhold (grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed).

Når disciplinærnævnet giver kritik med indskærpelse eller gentagen kritik (tre gange

inden for fem år), skal nævnets afgørelse offentliggøres med sundhedspersonens titel

og navn. Det samme gælder afgørelser med kritik af kosmetisk behandling. Afgørel-

serne offentliggøres på sundhed.dk og Patientombuddets hjemmeside og skal slettes

efter at have været offentligt tilgængelige i to år.

Disciplinærnævnets afgørelser er administrativt endelige. Det er derfor ikke muligt at

klage over nævnets afgørelse til andre administrative myndigheder. En sag kan dog

genoptages, hvis disciplinærnævnet modtager nye oplysninger. Disse oplysninger skal

dog være så væsentlige, at der er sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet

udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved nævnets oprindelige afgørelse af sa-

gen. Hvis der er begået alvorlige sagsbehandlingsfejl, vil sagen ligeledes kunne gen-

optages.

Nævnets afgørelser kan indbringes for Folketingets Ombudsmand, som tager stilling

til, om forvaltningsretlige regler er overholdt i forbindelse med behandling af sagen.

Ombudsmanden tager ikke stilling til sundhedsfaglige skøn. Nævnets afgørelser kan

indbringes for domstolene, som tager stilling til afgørelsen, herunder de sundhedsfag-

lige skøn.

Reglerne for nævnets virksomhed findes navnlig i lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet (lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011) og i

nævnets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 Nøgletal

Nye sager

Patientombuddet modtog i alt 6.002 nye patientklager i 2013. Der er tale om en stig-

ning på 10,9 procent i forhold til 2013.

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

3979

3822

4235

4770

4893

5411

6002

2013

Figur 1: Antal nye patientklager fordelt på år.

De fleste af disse nye klager – 4.879 sager – er klager over sundhedsfaglig behand-

ling, som efter patientens valg afgøres af enten disciplinærnævnet eller Patientom-

buddet.

Antallet af klager over behandling er fra 2012 til 2013 steget mere end 13 pct. i for-

hold til antallet af behandlingsklager i 2012, hvor Patientombuddet modtog 4.295 nye

patientklager over behandling.

Fordelingen af behandlingsklager mellem disciplinærnævnet og Patientombuddet har

ændret sig betydeligt fra 2012 til 2013. I 2013 har 51 pct. af patienterne valgt, at di-

sciplinærnævnet skulle afgøre sagen, mens 49 pct. har valgt, at Patientombuddet

skulle afgøre sagen. I både 2012 og 2011 lå fordelingen af behandlingsklager mellem

disciplinærnævnet og Patientombuddet derimod på ca. 70 pct. til afgørelse af discipli-

nærnævnet og ca. 30 pct. til afgørelse af Patientombuddet. Selv om der således sam-

let set er en stigning i antallet af behandlingsklager fra 2012 til 2013 er antallet af

disciplinærnævnssager således faldet fra 2012 til 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afgørelser

Disciplinærnævnet afgjorde 1.449 patientklager i 2013.

Omkring 10 pct. af afgørelserne vedrører sager, der blev overtaget fra Sundhedsvæ-

senets Patientklagenævn. I løbet af 2013 afgjorde disciplinærnævnet således 141 sa-

ger, der var overtaget fra Patientklagenævnet. Ved udgangen af 2013 var 85 af de i

alt 3.045 sager, som disciplinærnævnet overtog fra Patientklagenævnet, fortsat under

behandling.

Kritik

I ca. 400 afgørelser blev der givet kritik af en eller flere konkrete sundhedspersoner

svarende til 28,5 procent af alle afgørelser. Heraf blev der givet kritik med indskær-

pelse i 2,9 procent af nævnets afgørelser.

Afgørelse

Ingen kritik

Kritik

Kritik med ind-

skærpelse

Anmodning om

tiltalerejsning

I alt

2008

2009

2010

2011

2012

2013

78,5 %

78,9 % 72,2 % 76,9 %

68,9 %

71,5 %

19,5 %

18,7 % 24,3 %

24 %

26,1 %

25,6 %

1,9 %

2,5 %

3,3 %

3,5 %

4,9 %

2,9 %

0,0 %

100 %

0,0 %

100 %

0,2 %

100 %

0,1 %

100 %

0,1 %

100 %

0,0 %

100 %

Tabel 1: Afgjorte sager, fordelt efter afgørelsernes indhold.

Andelen af sager med kritik har i de foregående 5 år varieret mellem 21 og 31 pro-

cent.

Genoptagelse

I 2013 traf disciplinærnævnet et antal afgørelser, der vedrørte anmodninger om gen-

optagelse af behandlingen af sager, der allerede var afgjort af nævnet.

På grund af problemer i forbindelse med overgangen til et nyt ESDH-system er det

desværre ikke muligt i det elektroniske system at fremsøge det samlede antal afgørel-

ser i genoptagelsessager for 2013, men alene antallet af afgørelser om afvisninger i

genoptagelsessager.

Disciplinærnævnet har således i 2013 truffet afgørelse om afvisning af genoptagelse i

65 sager, hvilket svarer til niveauet for 2012. Der er derfor også formodning for, at

det samlede antal afgørelser i genoptagelsessager svarer til niveauet for 2012.

I 2012 traf disciplinærnævnet 90 afgørelser, der vedrørte anmodninger om genopta-

gelse af behandlingen af sager, der allerede var afgjort af nævnet. I 2012 blev 78

procent af anmodningerne blev afvist, mens 11 procent af sagerne førte til en æn-

dring af afgørelsen.

Sagsbehandlingstid

Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Disciplinær-

nævn blev 17 måneder i 2013 mod 13,5 måneder i 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årsagen til den øgede sagsbehandlingstid er, at Patientombuddet i starten af 2013

overgik til et nyt ESDH-system, som forsinkede antallet af afgørelser i den første del

af året betydeligt. Forsinkelsen afspejler, at omstillingsprocessen i forbindelse med

indførelse af det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem var tung for kla-

gesagernes vedkommende, hvor sagsoplysning og sagsbehandling hovedsagligt fore-

gik på papir indtil januar 2013, og hvor en stor del af sagerne derfor i en overgangs-

periode er såvel elektroniske som papirbaserede. Det førte til, at mange sager blev

afgjort senere på året end forventet med forlænget sagsbehandlingstid til følge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 Sagsgang

Disciplinærnævnet sekretariatsbetjenes af Patientombuddet. Det er Patientombuddets

opgave at forberede disciplinærnævnets behandling og afgørelse af patientklager over

konkrete sundhedspersoners sundhedsfaglige behandling. Patientombuddet udarbej-

der herunder et udkast til nævnets afgørelse af klagesagen.

Sekretariatsopgaven varetages af Patientombuddets Patientklagecenter. Centret ledes

af tre kontorchefer, hvor den ene er overlæge og de to andre jurister. Centrets fast-

ansatte personale består af jurister og kontorpersonale. Centret har desuden tilknyttet

mere end 300 sundhedsfaglige sagkyndige.

Centret er organiseret med fem teams, der er specialiseret i behandling af bestemte

medicinske specialer og faggrupper. Herudover er der et sjette team, som har specia-

le i patientrettigheder og blandt andet har ansvaret for sager om tavshedspligt, elek-

tronisk videregivelse af helbredsoplysninger og sager om aktindsigt i afdøde patien-

ters journaler, som kan afgøres af disciplinærnævnet. Der er endvidere oprettet et

visitationsteam, som gennemgår klagen og vurderer, om formalitetskravene til at kla-

ge er opfyldt. Det bliver kontrolleret, om klagen er forældet, om klagen er underskre-

vet, og om der er vedlagt fuldmagt i de tilfælde, hvor klagen er indgivet på vegne af

en anden. Visitationsteamet indhenter journaler, udtalelser og andre oplysninger til

behandling af sagen.

4.1 Dialog

Med virkning fra 1. januar 2011 fik patienter en lovbestemt ret til at få tilbudt en dia-

log om deres klage med regionen.

Klage- og erstatningsloven pålægger Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Discipli-

nærnævn at tilbyde patienter en dialog med regionen, når patienten klager over en

sundhedsfaglig behandling, som regionen helt eller delvist har finansieret. Indgives en

formel klage til det regionale patientkontor, kan patientkontoret med det samme til-

byde patienten dialog og skal samtidig underrette Patientombuddet om klagen.

Ved at skabe en ubureaukratisk mulighed for at patienter i dialog med sundhedsvæ-

senet kan få rettet misforståelser og få svar på spørgsmål om behandlingen, finder

parterne ud af, om patientens henvendelse kan løses med en forklaring, en undskyld-

ning eller en oplysning om, at procedurer ændres for fremtiden. Det er nemlig erfarin-

gen, at patienters motiv til at klage oftest er et ønske om, at der drages læring af et

utilfredsstillende forløb.

Visitationsteamet sørger for, at klageren bliver tilbudt en dialog med regionen, før Pa-

tientombuddet går i gang med at realitetsbehandle klagen. Hvis klageren accepterer

tilbuddet, sender Patientombuddet klagen til regionen. Det er regionen, der bestem-

mer, hvordan dialogen skal foregå. Dialogen skal dog være afholdt inden fire uger ef-

ter, at klagen er modtaget hos regionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis klagen opretholdes efter dialogen, skal regionen returnere sagen til Patientom-

buddet med de oplysninger, der er relevante for den videre behandling af sagen, in-

den fristen på de fire uger udløber. De sundhedspersoner, der er omfattet af klagen,

har pligt til at give Patientombuddet enhver oplysning, herunder journaler, til brug for

behandlingen af sagen. Patientombuddet kan også bede om oplysninger fra andre

sundhedspersoner, der kan belyse klagen. De sundhedspersoner, sygehuse og andre,

der er omfattet af klagen, får en kopi af klagen. Senest når dialogen er afholdt, skal

klageren beslutte, om en eventuel kritik skal rettes mod en bestemt sundhedsperson

eller mod behandlingsstedet, og dermed om klagen skal afgøres af disciplinærnævnet

eller af Patientombuddet.

4.2 Hvordan bliver klagen behandlet?

Hvis klager ikke ønsker at tage imod tilbuddet om dialog, fortsætter Patientombuddet

behandlingen af klagen. Hvis formalitetskravene er opfyldt, modtager klageren et brev

om, at Patientombuddet påbegynder behandlingen af klagen.

Når Patientombuddet finder, at der er indhentet tilstrækkeligt materiale til at belyse

sagen, bliver den fordelt efter medicinsk speciale, involveret faggruppe eller emne til

et af de seks sagsbehandlerteams. Når Patientombuddet har gennemgået sagen og

formuleret klagepunkter, får sagens parter tilsendt en kopi af det materiale, der er

blevet indhentet, og de får dermed lejlighed til at kommentere det. Det gælder dog

ikke, hvis der er tale om materiale, som parterne allerede kender. Herefter bliver der

taget stilling til, om sagen skal vurderes af en eller flere sagkyndige konsulenter.

I sager, hvor en sagkyndig konsulent har vurderet, at en sundhedsperson har handlet

under normen for almindelig anerkendt faglig standard, bliver sundhedspersonen

partshørt over den sagkyndige konsulents udtalelse og får dermed lejlighed til at

kommentere den. Der partshøres ikke over Patientombuddets forslag til afgørelse.

Ansættelse af sagkyndige konsulenter ved Patientombuddet foregår i samarbejde med

de videnskabelige selskaber eller lignende faglige organisationer. Der er indgået en

samarbejdsaftale mellem Patientombuddet og de videnskabelige selskaber. Ifølge

denne aftale medvirker de videnskabelige selskaber ved beskrivelsen af de faglige op-

gaver i den pågældende stilling i forbindelse med opslag af ledige konsulentstillinger.

De videnskabelige selskaber hjælper efter ansøgningsfristens udløb også Patientom-

buddet med at bedømme ansøgernes faglige kvalifikationer og vurderer, om ansøger-

ne er kvalificerede eller eventuelt særligt kvalificerede. Det er Patientombuddet, der

gennemfører ansættelsessamtaler og ansætter sagkyndige konsulenter.

Ved udgangen af 2013 var der ansat 315 sagkyndige konsulenter fordelt inden for

mange forskellige medicinske specialer og faggrupper. Alle konsulenter deltager i un-

dersøgelse, behandling eller pleje af patienter i deres hverdag og har dermed første-

håndserfaring med de forhold, som de skal bedømme i sagerne.

De sagkyndige konsulenter bedømmer såvel sager vedrørende konkrete sundhedsper-

soners faglige virksomhed (disciplinærsager) som sager vedrørende sundhedsvæse-

nets faglige virksomhed (patientombudssager). Det sker for, at der i videst muligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfang sikres ensartethed ved fastlæggelsen af normen for almindelig anerkendt fag-

lig standard.

Når en sagkyndig konsulent skal lave en vurdering til brug for disciplinærnævnet, ta-

ger konsulenten som udgangspunkt alene stilling til den/de involverede sundhedsper-

soner, som tilhører samme speciale som konsulenten. Dermed er de berørte sund-

hedspersoner sikret, at de vurderes af en person, som har indsigt i og kender de fag-

lige forudsætninger inden for det konkrete speciale.

Patientombuddet forelægger herefter disciplinærnævnet et forslag til afgørelse bilagt

alle udtalelser, journaler og andet relevant materiale. I langt de fleste sager træffer

nævnet afgørelse i enighed. Skulle det ske, at et mindretal af nævnets medlemmer

ikke er enige i afgørelsen, har de mulighed for at afgive en mindretalsudtalelse, som

vil fremgå af afgørelsen. Det fremgår af afgørelsen, om den er truffet af et enigt nævn

eller af et flertal i nævnet.

Sager indgivet til Patientklagenævnet før 1. januar 2011 færdigbehandles af Sund-

hedsvæsenets Disciplinærnævn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Principielle afgørelser

I 2013 afgjorde Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn omkring 1450 patientklager.

Nogle af disse afgørelser er offentliggjort med sundhedspersonens titel og navn, fordi

nævnet har givet alvorlig eller gentagen kritik eller kritik for kosmetisk behandling.

Andre afgørelser er offentliggjort i anonymiseret stand, fordi nævnet har anset dem

for principielle eller vejledende.

Nedenfor gennemgås en række afgørelser, hvoraf nogle ikke tidligere har været of-

fentliggjort. De første vedrører spørgsmålet om opfølgning på prøvesvar og aftale med

patienten. De næste sager vedrører dels vurdering af skrotalsmerter, som kan være

tegn på testikel drejning (torsio testis), dels vurdering af atypiske brystsmerter, som

bl.a. kan være tegn på akut blodprop i hjertet. Disse afgørelser er valgt, fordi de efter

nævnets vurdering er af principiel betydning og egnet til at belyse nævnets praksis.

5.1 Manglende opfølgning på prøvesvar

Rettidig og korrekt opfølgning på prøvesvar (parakliniske undersøgelser) eksempelvis

blodprøver, biopsier, radiologiske undersøgelser og lignende er vigtig for at sikre, at

diagnostik og behandling af sygdomme ikke bliver unødigt forsinket eller udeladt.

Sager afgjort af disciplinærnævnet har vist, at problemer med at følge op på prøve-

svar kan opstå af mange forskellige årsager, men at det ofte skyldes manglende eller

utilstrækkelige instrukser og procedurer i sundhedsvæsenet. Manglende opfølgning på

prøvesvar kan have vidtrækkende konsekvenser for den enkelte patient, idet patien-

ten risikerer for sen iværksættelse af den nødvendige behandling.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledning nr. 9207 af 31. maj 2011 om håndtering

af parakliniske undersøgelser, som gør opmærksom på de delprocesser, som udgør en

særlig risiko for patientsikkerheden.

Vejledningen fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner,

og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som sundhedspersoner skal udvise

ifølge autorisationsloven ved håndtering af parakliniske undersøgelser.

I vejledningen lægges der endvidere op til, at patienterne så vidt muligt bør opfordres

til at blive medinddraget i håndteringen af de parakliniske undersøgelser ved eksem-

pelvis selv at efterspørge svar på foretagne undersøgelser.

Det understreges dog i vejledningen, at det altid er de involverede sundhedspersoner,

der har ansvaret for håndtering af undersøgelserne.

I det følgende resumeres 4 sager afgjort af disciplinærnævnet vedrørende opfølgning

på prøvesvar og information af patienten om prøvesvaret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Manglende opfølgning på forhøjet PSA-værdi

En mand fik i februar 2010 foretaget en måling af PSA-værdi af sin praktise-

rende læge som led i udredning for symptomer fra mavetarmsystemet. Der

var klaget over, at lægen ikke reagerede på prøvesvaret før 2 år senere.

Patienten blev efterfølgende set flere gange, uden at lægen reagerede på

den forhøjede PSA-værdi, der blev målt til at være 20. PSA-værdi er et ud-

tryk for, om der er risiko for prostatakræft, og værdien bør ikke overstige 4.

Hvis den er over 10, vil der være kræft i mindst halvdelen af tilfældene. I

februar 2012 blev patienten undersøgt på ny, hvor det blev noteret, at der

var normale blodprøver bortset fra den fortsat forhøjede PSA-værdi. Det var

først på dette tidspunkt, at manden blev bekendt med prøvesvaret fra 2010.

Manden blev herefter henvist til urologisk afdeling og opereret for prostata-

kræft.

Disciplinærnævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læge for,

at patienten ikke blev henvist til videre udredning, da PSA-værdien var for-

højet, ligesom det var under normen, at der først blev taget en fornyet blod-

prøve 2 år senere. Nævnet fandt endvidere, at den praktiserende læge hav-

de ansvar for at informere patienten om undersøgelsens udfald, idet under-

søgelsesresultatet faldt uden for det normale.

Manglende opfølgning på forhøjede nyretal

En patient havde i mange år været i behandling for forhøjet blodtryk og væ-

skeophobning i benene, der blandt andet blev behandlet med vanddrivende

medicin herunder præparatet Spirix. Der var klaget over, at patienten havde

fået ordineret Spirix, selvom en blodprøve havde vist forhøjede nyretal. Når

der behandles med Spirix, skal der løbende foretages blodprøver for at sikre,

at væske- og nyretal er normale. To blodprøver viste en reduktion i nyre-

funktionen, hvilket patienten ikke blev informeret om.

Disciplinærnævnet fandt ved sin afgørelse, at det var relevant at behandle

med Spirix, om end at de afvigende nyretal burde have ført til yderligere

opfølgning i form af yderligere udredning. Disciplinærnævnet kritiserede den

praktiserende læge for ikke at informere patienten om prøvesvaret og for

ikke at udrede patienten yderligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Manglende opfølgning på smear-test

En 36-årig kvinde henvendte sig i januar 2013 hos sin praktiserende læge,

idet hun havde haft pletblødning og menstruationslignende blødning gennem

tre måneder. Der var klaget over, at kvinden ikke modtog svar på smear-

testen, der viste celleforandringer. Lægen udførte en gynækologisk undersø-

gelse og foretog smear- og klamydiatest samt ordinerede behandling mod

blødning. Det blev aftalt, at patienten selv skulle ringe for svar. Dette gjorde

patientens mor, der blev oplyst om, at der var normale prøver. Der blev

samme dag foranlediget henvisning til gynækologisk udredning, men dette

blev gjort, før svaret på smeartesten forelå, idet man ønskede yderligere

udredning af de blødningsforstyrrelser, som patienten henvendte sig med.

Svaret på celleprøven viste svære forandringer med tegn på kræft, og en

læge fra lægeklinikken forsøgte at kontakte patienten for at give hende svar

på prøven og sikre sig, at hun havde fået en tid hos en gynækolog. Da pati-

enten ikke svarede, lagde lægen en besked på telefonsvareren. Der blev ik-

ke foretaget en ny, akut henvisning til gynækolog til yderligere udredning.

Ved senere konsultationsbesøg i klinikken i maj 2013 blev patienten infor-

meret om prøvesvaret.

Disciplinærnævnet fandt ved sin afgørelse, at den praktiserende læges be-

handling var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet

lægen udover at lægge en besked på telefonsvareren burde have taget yder-

ligere skridt til at informere patienten, for eksempel ved at sende et brev

eller på anden vis kontakte patienten og formidle svaret om de alvorlige cel-

leforandringer, ligesom hun burde have sikret sig, at der var bestilt tid hos

en gynækolog. Nævnet fandt, at en læge godt kan aftale med patienten, at

denne selv ringer for at få svar på en celleprøve, men såfremt der findes

alvorlige forandringer, der skal følges op på hos en speciallæge, skal lægen

sikre sig, at patienten modtager denne besked.

Manglende opfølgning på fjernelse af modermærke

En kvindelig patient fik fjernet et modermærke i marts 2011, og hun skulle

senere komme til fjernelse af sting samt svar på undersøgelse af moder-

mærket. Der var klaget over, at hun aldrig fik besked om prøveresultatet.

Svaret indkom først efter, patienten havde fået fjernet sting, og det fremgik

af svaret, at der var tale om modermærkekræft, og at det ikke kunne afgø-

res, om al kræften var fjernet, hvorfor man anbefalede henvisning til pla-

stikkirurgisk afdeling. Svaret blev ikke meddelt patienten før i marts 2013,

to år senere.

Disciplinærnævnets fandt ved sin afgørelse, at den læge, der fjernede mo-

dermærket, havde ansvaret for at følge op på undersøgelsen og burde have

reageret på prøvesvaret hurtigst muligt og henvist patienten til videre be-

handling uden unødig forsinkelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2 Akut vurdering af skrotalsmerter (smerter i pungen)

Torsio testes er en akut lidelse, der er forårsaget af drejning af testiklen. Ved mang-

lende rettidig behandling kan dette medføre henfald af testiklen. Der er tale om en

lidelse, der kræver akut behandling, idet patienten bør være opereret indenfor 6 ti-

mer.

Sundhedsstyrelsen udstedte den 5. februar 2009 vejledning nr. 9026 om diagnostik af

torsio testis, idet der var observeret flere tilfælde, hvor mangelfulde diagnostiske

overvejelser havde medført tab af testikel.

Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, en læge bør udvise i sine

diagnostiske overvejelser, hvis patienten har symptomer fra genitalier eller maven.

De typiske symptomer vil være smerter samt en testikel, der er trukket op, ligesom

der kan være rødme eller hævelse samt let temperaturstigning. Symptomerne er dog

ikke typiske i over halvdelen af tilfældene, og de typiske symptomer kan ofte mangle

tidligt i forløbet. Såfremt der er akutopståede smerter fra pungen, skal diagnosen tor-

sio testes altid mistænkes, og diagnosen skal opretholdes, indtil denne er af- eller be-

kræftet med sikkerhed enten ved akut ultralydsundersøgelse eller ved en operation.

Kun såfremt en ultralydsundersøgelse med sikkerhed viser normal blodgennemstrøm-

ning, kan operation undlades. Er der ikke adgang til at foretage akut ultralydsunder-

søgelse, skal der foretages operation i stedet.

Nævnet har fokus på sager med torsio testes, idet der jævnligt behandles klagesager

herom.

I det følgende refereres tre afgørelser fra disciplinærnævnet vedrørende vurdering af

skrotalsmerter.

Skrotalsmerter blev ikke undersøgt af akut

En 15-årig dreng kontaktede vagtlægen, idet han havde ondt i sin venstre

testikel. Derudover var begge testikler hævet til dobbelt størrelse igennem to

dage. Der var klaget over, at vagtlægen ikke tilbød en konsultationstid. Der

var ingen tegn på urinvejsinfektion eller mistanke om seksuelt overførte

sygdomme. Der var ej heller beskrevet traume mod pungen eller feber. Læ-

gen rådgav ham til at tage Panodil for smerterne og kontakte vagtlægen på

ny den følgende dag, hvis hævelsen ikke var aftaget.

Disciplinærnævnet fandt ved sin afgørelse, at vagtlægen burde have foreta-

get akut henvisning til yderligere undersøgelse, idet patienten havde smerter

fra pungen. Disciplinærnævnet lagt vægt på, at torsio testes altid bør mis-

tænkes, indtil diagnosen med sikkerhed er be- eller afkræftet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Manglende diagnostik ved skrotalsmerter

En 17-årig dreng blev henvist til sygehuset af sin praktiserende læge på

mistanke om torsio testes. Der var klaget over, at han blev henvist med

mistanke om torsio testis, men at der ikke blev iværksat ultralydsscanning.

På sygehuset blev det noteret, at han havde ondt i sin venstre testikel, og at

smerterne trak op i lænden og venstre nyreloge. Testiklen og bitestiklen var

forstørrede. Der var ikke en optrukket testikel, og man vurderede, at der

var tale om en betændelsestilstand i bitestiklen, hvorfor der ikke blev fore-

taget en ultralydsscanning. Tre dage senere blev patienten opereret, hvor

testiklen var gået til grunde.

Disciplinærnævnet fandt ved sin afgørelse, at da der var tale om pludseligt

indsættende smerter i pungen, burde de behandlende læger (en reservelæ-

ge og en overlæge) have foretaget en akut ultralydsscanning for at be- eller

afkræfte den kliniske diagnose.

Manglende udredning af skrotalsmerter

En 20-årig mand henvendte sig til skadestuen, idet han havde stærke smer-

ter i venstre testikel. Smerterne havde varet i ca. 40 minutter. Sygeplejer-

sken i skadestuen vurderede, at det var bedst, at han blev tilset i læge-

vagtskonsultationen. Patienten blev således afvist fra skadestuen, og syge-

plejersken hjalp ham med at tage kontakt til lægevagten.

Patienten blev herefter tilset af en vagtlæge, der noterede, at der var en væ-

skeblære i venstre bistestikel. Testiklen var normal, hvorfor lægen ikke hav-

de mistanke om torsio testis. Manden fik smertestillende behandling og blev

rådet til at tage kontakt til sin praktiserende læge.

Patienten henvendte sig på ny en time senere, idet han havde uændrede

smerter. Han blev rådet til at afvente effekten af smertestillende medicin. En

time efter ringede patienten igen til den samme vagtlæge, da han fortsat

havde smerter. Vagtlægen vurderede, at manden skulle tage mere smerte-

stillende medicin og udredes hos egen læge.

Manden henvendte sig dagen efter hos sin egen læge, som indlagde ham

akut. Testiklen måtte bortopereres.

Disciplinærnævnet fandt ved sin afgørelse anledning til at kritisere sygeple-

jersken på skadestuen, idet hun burde have sikret sig, at patienten blev til-

set øjeblikkeligt af en læge, idet der var tale om almindelige symptomer på

torsio testis. Manden burde således ikke have været afvist ved skadestuen.

Nævnet fandt endvidere grund til at kritisere den første vagtlæge, der tilså

patienten, idet der burde have været foranstaltet yderligere udredning af de

skrotale smerter, ligesom diagnosen torsio testis burde have været mis-

tænkt.

Endvidere fandt nævnet anledning til at kritisere den vagtlæge, der havde

telefonisk kontakt med patienten, idet smertestillende ikke havde effekt,

hvorfor han burde have foranstaltet vurdering ved en læge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3 Atypiske brystsmerter

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledning nr. 9056 af 8. februar 2010 om behand-

ling af patienter med akutte atypiske brystsmerter for at præcisere den omhu og

samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise i sine diagnostiske overvejelser ved

behandling af patienter med atypiske brystsmerter.

Atypiske brystsmerter kan skyldes iskæmisk hjertesygdom eller akut blodprop i hjer-

tet, i det følgende betegnet som AKS (akut koronart syndrom), og dette skal derfor

være med som en del af lægernes diagnostiske overvejelser.

Ifølge vejledningen er de typiske symptomer på AKS trykken for brystet med udstrå-

ling til venstre arm, men atypiske tilfælde kan frembyde flere forskellige symptomer.

Omkring 20 % af patienter med bekræftet AKS klager ikke over smerter. De atypiske

symptomer kan være ubehag, trykken og ukarakteristiske smerter i brystet, som ikke

altid er lokaliseret i venstre side. Ofte er der alene eller sammen med brystsmerter

eller skuldersmerter symptomer som kvalme og opkastning samt svedudbrud, konfu-

sion, bevidsthedssvækkelse og bleghed.

Erfaringsmæssigt kan symptomer hos kvinder og personer med diabetes være vage

og atypiske. Kvinder har ofte andre symptomer end mænd, f.eks. har kvinder oftere

diffust ubehag i brystet og udstråling ud i højre arm, hvilket kan medføre, at kvinder

med AKS ikke diagnosticeres korrekt.

Lægen skal være særlig opmærksom på de patienter, der har risikofaktorer for udvik-

ling af hjerte-karsygdom, dvs. har familiær disposition, forhøjet kolesteroltal, forhøjet

blodtryk, rygning eller sukkersyge. Ligeledes skal lægen være opmærksom på patien-

ter med kendt åreforkalkning.

Der er gennem de senere år sket en betydelig forbedring af behandlingsresultaterne

ved akut blodprop i hjertet. Diagnosen AKS kan dog kun verificeres ved en kombinati-

on af symptomer, ekg-forandringer og biokemiske iskæmimarkører, hvorfor umiddel-

bar transport ved ambulancekørsel med udrykning til et sygehus er vigtigt ved mis-

tanke om AKS.

Sager afgjort af disciplinærnævnet har vist, at læger ikke altid er opmærksomme på,

at de atypiske brystsmerter kan være tegn på AKS.

I det følgende resumeres tre sager afgjort af disciplinærnævnet vedrørende behand-

ling af patienter med atypiske brystsmerter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Manglende akut indlæggelse ved stikkende ubehag i brystet

En 49-årig mand henvendte sig telefonisk til sin praktiserende læge kl. 8 om

morgenen efter at have oplevet et stikkende ubehag i venstre side af bryst-

kassen samt snurrende/sovende fornemmelse i venstre arm, som havde va-

ret i en time. Lægen mente, der var tale om muskulære smerter og gav ham

en tid til undersøgelse kl. 9.40. Ved undersøgelsen ca. kl. 10 blev der fundet

mistanke om en blodprop i hjernen, og han blev indlagt kl. 11.25. Det frem-

gik af journalen, at han havde flere risikofaktorer for blodpropper, herunder

sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal samt et tidligere slagtil-

fælde (apopleksi) fire år tidligere.

Disciplinærnævnet fandt grundlag for at kritisere, at lægen ikke indlagde

manden akut med ambulancekørsel med udrykning under mistanke for AKS

og i stedet tilbød en undersøgelse i klinikken, idet manden led af adskillige

tunge risikofaktorer for udvikling af blodpropper.

Manglende akut indlæggelse af patient med hjertesymptomer

En 45-årig mand kontaktede lægevagten på grund af pludseligt opståede

halsbrandsfornemmelser med snurren ud i begge arme samt smerter i bryst

og albue. Lægen anbefalede ham at drikke mælk og tage Panodil og at tage

kontakt til sin egen læge, der åbnede halvanden til to timer senere. Kort tid

senere kontaktede manden igen lægevagten, og det blev noteret, at smer-

terne var tiltaget. Lægen vurderede, at smerterne mere lød psykisk betinge-

de end egentlig hjertebetingede, men foranledigede alligevel besøg i hjem-

met.

Disciplinærnævnet fandt grundlag for at kritisere, at vagtlægen ikke havde

fundet mistanke om mulig hjertelidelse og iværksat akut indlæggelse, da

manden henvendte sig første gang, idet halsbrand sjældent vil medføre ud-

stråling til arme, og da smerter i brystet med udstråling til armene hos en

hidtil rask person bør give mistanke om alvorlig hjertelidelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Manglende akut indlæggelse af patient med smerter i brystet og

armhuler gennem flere dage

En 54-årig mand kontaktede Lægevagten på grund af konstante smerter i

bryst, mave og armhuler, som blev forværret ved kulde. Han oplyste, at han

havde været hos sin praktiserende læge tidligere samme uge, hvor der var

taget et hjertekardiogram (EKG) og målt infektionstal, som havde vist nor-

male forhold. Han oplyste også, at han siden kontakten med sin praktise-

rende læge havde taget op til 12 tabletter Panodil dagligt. Han var kendt

med mavekatar. Der var ikke åndenød eller feber og ved lytteundersøgelse

af hjerte og lunger, blev der fundet normale forhold. Lægen vurderede, at

smerterne kunne skyldes en forværring af mavekataren, og der blev givet

råd om forøgelse af den igangværende behandling samt ny lægekontakt ved

forværring eller nye symptomer.

Disciplinærnævnet fandt grundlag for at kritisere, at vagtlægen udelukkede

AKS uden at have udspurgt manden om risikofaktorer samt uden udredning

med EKG og iskæmimarkører. Disciplinærnævnet kunne hertil oplyse, at AKS

kun kan udelukkes eller bekræftes ved en kombination af vurdering af symp-

tomer, forandringer på EKG samt biokemiske iskæmimarkører. Disciplinær-

nævnet kunne videre oplyse, at en lytteundersøgelse af hjerte og lunger,

som viser normale forhold, samt et flere dage gammelt EKG ikke kan be-

grunde en udelukkelse af AKS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6 Sager ved Folketingets Ombudsmand og domsto-

lene

6.1 Sager behandlet ved Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand har i 2013 færdigbehandlet en række klager over Sund-

hedsvæsenets Disciplinærnævn og det tidligere Patientklagenævn.

Nogle af sagerne har givet anledning til kritik på grund af nævnets sagsbehandlings-

tid.

Ombudsmanden har i den forbindelse generelt udtalt, at spørgsmålet om, hvornår en

myndigheds sagsbehandlingstid overskrider det acceptable, ikke kan besvares gene-

relt, men bygger på en konkret vurdering. Ved vurderingen af en myndigheds sagsbe-

handlingstid må man, ud over den samlede sagsbehandlingstid, tage andre forhold i

betragtning. Her tænkes på sagens karakter, omfanget af de undersøgelser som myn-

digheden skal foretage, den sædvanlige sagsbehandlingstid og de løbende ekspeditio-

ner i sagen.

I nogle af sagerne har nævnet desuden fået kritik for manglende sagsbehandlings-

skridt og manglende underretning.

I det følgende gives en kort beskrivelse af de sager, der har givet anledning til kritik:

1. Et forældrepar klagede over deres datters behandling. Klagen blev modtaget af

det daværende patientklagenævn den 18. december 2006. Ombudsmanden

havde i 2010 behandlet en klage over den foreløbige sagsbehandlingstid og ud-

talt, at sagen burde prioriteres under hensyn til, at der allerede var gået urime-

lig lang tid med sagens behandling. Den 1. januar 2011 overtog Sundhedsvæ-

senets Disciplinærnævn behandlingen af sagen fra det tidligere patientklage-

nævn. Sagen var på dette tidspunkt sendt til vurdering i Retslægerådet. Rets-

lægerådets vurdering forelå den 11. juli 2011. Den 20. marts 2012 klagede

forældreparret på ny til Folketingets Ombudsmand over den foreløbige sagsbe-

handlingstid.

Ombudsmanden afgav udtalelse om sagsbehandlingstiden frem til maj 2012, hvor sa-

gen endnu ikke var færdigbehandlet. Selv om nævnet anså sagen for kompliceret og

oplyste, at der løbende havde været foretaget sagsbehandlingsskridt i sagen, fandt

ombudsmanden det meget beklageligt, at sagen endnu ikke var færdigbehandlet.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn traf afgørelse i sagen den 21. november 2012.

2. En kvinde klagede over sin fars behandling på et sygehus i et forløb på fire må-

neder. Klagen blev modtaget af det daværende patientklagenævn den 19. ok-

tober 2009. Kvinden klagede den 19. marts 2012 til Folketingets Ombudsmand

over den foreløbige sagsbehandlingstid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ombudsmanden fandt den foreløbige sagsbehandlingstid frem til maj 2012 beklagelig.

Ombudsmanden udtalte, at selv om der var tale om en meget kompliceret sag, var en

foreløbig sagsbehandlingstid, som på daværende tidspunkt var to år og seks måneder,

for lang. Ombudsmanden lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at der først den 1.

februar 2012 blev indhentet yderligere oplysninger fra sygehuset, selv om en sagkyn-

dig konsulent allerede i marts 2011 havde gjort opmærksom på, at hun ikke mente,

at sagen var tilstrækkeligt oplyst.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn traf afgørelse i sagen den 18. december 2012.

3. En kvinde anmodede den 31. marts 2011 disciplinærnævnet om at genoptage

behandlingen af en sag, hvori det tidligere patientklagenævn havde truffet af-

gørelse den 1. november 2010. Kvinden klagede til Folketingets Ombudsmand

over disciplinærnævnets foreløbige sagsbehandlingstid i genoptagelsessagen.

Ombudsmanden fandt den foreløbige samlede sagsbehandlingstid på mere end 1 år

og 8 måneder for lang. Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på, at grunden

til, at sagens behandling trak ud, var, at nævnet først den 16. august 2011 blev op-

mærksom på, at kvindens brev af 15. marts 2011 var en genoptagelsesanmodning.

Ombudsmanden vurderede derfor, at sagen i flere perioder af op til 4�½ måneders va-

righed havde beroet i nævnet, uden at nævnet havde foretaget ekspeditioner i sagen.

Ombudsmanden fandt det desuden beklageligt, at kvinden kun havde modtaget un-

derretning om sagens behandling to gange i denne periode.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn havde ved udgangen af 2013 endnu ikke truffet

afgørelse i sagen.

4. En mand klagede den 23. august 2010 til det daværende patientklagenævn

over sin mors behandling på et sygehus. Sagen blev i september 2010 sendt til

embedslægerne, som på daværende tidspunkt forestod sagsoplysningen. Em-

bedslægernes sammenfatning forelå i marts 2011. Sagen blev i september

2011 sendt til vurdering hos sagkyndige. I maj 2011 rykkede manden for en

afgørelse i sagen. Manden blev i maj og på ny i juli 2011 oplyst om, at sagsbe-

handlingstiden var uvis, men at Patientombuddets samlede gennemsnitlige

sagsbehandlingstid på daværende tidspunkt var på et år. Manden klagede her-

efter til Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden fandt det ønskeligt, om disciplinærnævnet havde gjort mere for at

sørge for, at sagen på et tidligere tidspunkt var undersøgt i det omfang, der er nød-

vendigt for, at nævnet kan træffe afgørelse. Ombudsmanden lagde herved vægt på,

at der gik mere end 5 måneder fra embedslægens sammenfatning forelå, til sagen

blev sendt til vurdering hos sagkyndige, ligesom der herefter gik mere end 8 måne-

der, hvor der ikke blev foretaget ekspeditioner i sagen.

Ombudsmanden fandt det desuden beklageligt, at nævnet ikke i videre omfang havde

underrettet manden om, at behandlingen af hans sag trak ud. Ombudsmanden lagde

herved vægt på, at det i juli 2011 måtte have stået klart for disciplinærnævnet, at

behandlingen af mandens sag ville strække sig ud over et år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn traf afgørelse i sagen den 21. november 2013.

6.2 Retssager mod Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

Der var én verserende retssag pr. 1. januar 2013:

En 59-årig mand, som led af en alvorlig nyre- og hjertesygdom, blev i august 2004

skrevet op til nyretransplantation. Der blev foretaget nyretransplantation i november

2004, hvorefter patienten blev sat i immundæmpende behandling. Herefter udviklede

patienten imidlertid en såkaldt CMV-sygdom, som er sygdom forårsaget af et humant

herpesvirus. Patientens tilstand blev herefter gradvist forværret, og i maj 2005 blev

den transplanterede nyre bortopereret. Patienten afgik ved døden den 22. juli 2005.

Der blev klaget over, at der skete et såkaldt CMV-mismatch ved nyretransplanta-

tionen, og at den immundæmpende behandling ikke blev givet relevant. Der blev end-

videre klaget over, at der gik for lang tid, inden den transplanterede nyre blev bort-

opereret, og at patienten ikke blev tilstrækkeligt informeret om sin tilstand.

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 28. april 2010 ikke grundlag for at kriti-

sere de involverede læger for behandling og information af patienten. Nævnet fandt

derimod grundlag for at kritisere en overlæge for ikke at have journalført, hvilken in-

formation patienten havde fået. Patientklagenævnet kunne i øvrigt ikke tage stilling

til, hvorvidt den antivirale behandling ikke blev iværksat hurtigt nok efter transplanta-

tionen, da den læge, der var ansvarlig herfor, var afgået ved døden.

Klager lagde den 29. oktober 2011 sag an mod Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

og det behandlende sygehus. Sagsøger har blandt andet fremsat påstand om, at di-

sciplinærnævnet skal tage stilling til hele klagen, at disciplinærnævnet skal anerken-

de, at behandlingen var under den faglige standard, at patienten ikke blev tilstrække-

ligt informeret og medinddraget i beslutninger, og at den transplanterede nyre ikke

blev fjernet, selv om patienten ønskede dette.

Disciplinærnævnet afgav svarskrift den 19. januar 2012 med påstand om afvisning

med den begrundelse, at Patientklagenævnet havde taget stilling til det, der var kla-

get over. Disciplinærnævnet fandt endvidere, at sagsøgerens påstand var så upræcis,

at den ikke var egnet til at danne grundlag for en domstolsprøvelse. Disciplinærnæv-

net nedlagde subsidiært påstand om frifindelse med samme begrundelse med tilføjel-

se af, at fjernelse af den transplanterede nyre gentagne gange blev drøftet med pati-

enten, og at patienten accepterede, at nyren blev fjernet, når man havde set tiden an.

Ligeledes havde patienten ikke noget berettiget krav på at få fjernet den transplante-

rede nyre.

I løbet af 2013 har der været afgivet yderligere processkrifter fra sagsøger, hvor på-

standene er blevet præciseret, således at disciplinærnævnet skal anerkende, at be-

handlingen i perioden fra den 25. november til den 31. december 2004 var under al-

mindelig anerkendt faglig standard, subsidiært at disciplinærnævnet skal tage stilling

til, om behandlingen i perioden var under almindelig anerkendt faglig standard.

Sagen verserer fortsat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7 Læring

Nævnets afgørelser bruges på flere måder til at forbedre patientsikkerhed og kvalitet i

sundhedssektoren.

Nævnets afgørelser sendes naturligvis til sagens parter. Der er ingen tvivl om, at den

sundhedsperson, der får kritik for sin faglige virksomhed, vil være særligt agtpågiven-

de i tilsvarende situationer i fremtiden.

Afgørelserne sendes også til orientering til sundhedspersonens arbejdsgiver, oftest

regionen. På mange sygehuse er der faste rutiner for at følge op på nævnets afgørel-

ser, således at det bliver overvejet, om sagen giver anledning til at ændre instrukser,

rutiner eller lignende.

Sundhedsstyrelsen får en kopi af alle nævnets afgørelser.

Sundhedsstyrelsen bruger nævnets afgørelser i tilsynet med sundhedspersoner.

Sundhedsstyrelsen sætter en sundhedsperson under skærpet overvågning, hvis hun

har fået kritik af nævnet for fejl, som styrelsen bedømmer som så alvorlig, at en gen-

tagelse af fejlen vil føre til konkrete overvejelser om at udstede pålæg eller påbud til

sundhedspersonen. Hvis der i de følgende 12 måneder ikke kommer yderligere afgø-

relser fra nævnet med kritik, tilbageføres sundhedspersonen til den almindelige over-

vågning.

Sundhedsstyrelsen bruger også afgørelserne fra disciplinærnævnet i det generelle til-

syn med sundhedsvæsenet. Afgørelserne kan være med til at henlede styrelsens op-

mærksomhed på forhold i sundhedsvæsenet, hvor der er grund til at udsende nationa-

le anbefalinger.

Patientombuddet udarbejder også indimellem større sammenfatninger af nævnets

praksis på udvalgte områder, og disse sammenfatninger indeholder resuméer af af-

gjorte sager. I 2013 blev der dog ikke udarbejdet nye praksissammenfatninger, men

de tidligere offentliggjorte er tilgængelige på Patientombuddets hjemmeside.

Patientombuddet benytter også nævnets afgørelser – sammen med rapporteringer af

utilsigtede hændelser og afgørelser fra Patientforsikringen og Patientskadeankenæv-

net - til at identificere områder, hvor der er behov for udmeldinger til sundhedssekto-

ren. Afgørelserne fra nævnet er derfor et vigtigt element i Patientombuddets lærings-

aktiviteter.

I 2013 indgik afgørelser fra disciplinærnævnet i en temarapport om tryksår. Afgørel-

serne blev i temarapporten brugt som eksempler på de forskellige problemstillinger

vedrørende tryksår, som ses i patientklagesagerne. Temarapporten er tilgængelig på

patientombuddets hjemmelside.

Disciplinærnævnet udvælger desuden et antal afgørelser, som nævnet anser for prin-

cipielle og vejledende, til offentliggørelse i anonymiseret form på Patientombuddets

hjemmeside. I 2013 blev 83 af nævnets afgørelser offentliggjort i anonymiseret form.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I denne årsberetning offentliggøres yderligere en række afgørelser.

7.1 Offentliggørelse af afgørelser med sundhedspersonens navn

Disciplinærnævnet skal efter lovgivningen også – uden anonymisering af sundheds-

personens navn - offentliggøre afgørelser med kritik for alvorlig eller gentagen for-

sømmelse. Reglerne herom findes i klage- og erstatningslovens § 17 og bekendtgørel-

se nr. 1445 af 15. december 2010.

Kravet om offentliggørelse omfatter afgørelser, hvor nævnet har givet kritik med ind-

skærpelse eller har fundet grundlag for berettiget mistanke om, at sundhedspersonen

har gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed efter

autorisationslovens § 75 (alvorlig forsømmelse). Hvis en sundhedsperson har fået kri-

tik i 3 afgørelser inden for 5 år, skal afgørelserne også offentliggøres (gentagen for-

sømmelse). Kravet om offentliggørelse gælder desuden alle afgørelser med kritik ved-

rørende kosmetiske indgreb.

Offentliggørelsesordningen blev indført med virkning fra 1. januar 2006 samtidig med

et tilsvarende krav om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens afgørelser om tilsyns-

foranstaltninger over for enkelte sundhedspersoner.

Efter lovforarbejderne var formålet med ordningen at give borgerne øgede muligheder

for indsigt i afgørelser vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed. Ordningen

skulle således blandt andet bidrage til en mere gennemsigtig sundhedssektor, hvor

også information om kvaliteten af den enkelte sundhedspersons behandling er offent-

ligt tilgængelig. Samtidig skulle ordningen styrke borgernes stilling over for sundheds-

væsenet og medvirke til, at borgeren bliver i stand til at træffe et kvalificeret valg,

f.eks. når der skal vælges praktiserende læge eller tandlæge. Ordningen skulle desu-

den give borgere og medier indsigt i klageorganernes arbejde og i baggrunden for

vurderingen af sundhedspersoners fejl samt bidrage til øget behandlingskvalitet.

Nævnet har i 2013 offentliggjort 154 afgørelser i henhold til disse regler, hvoraf et

mindre antal afgørelser vedrører flere sundhedspersoner. En stor del af de offentlig-

gjorte afgørelser – 62 afgørelser – er sager, hvor nævnet har givet en eller eventuelt

flere sundhedspersoner kritik for alvorlig forsømmelse. Herudover har nævnet offent-

liggjort 44 afgørelser med kritik for kosmetisk behandling, hvoraf de 43 afgørelser

vedrører samme sundhedsperson. De resterende offentliggjorte afgørelser vedrører

kritik for gentagen forsømmelse. Afgørelserne offentliggøres på sundhed.dk og på Pa-

tientombuddets hjemmeside.

Afgørelserne er efter reglerne offentlige i 2 år fra tidspunktet for offentliggørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8 Forventninger til fremtiden

I 2014 vil det primære fokus for disciplinærnævnet i samarbejde med Patientombud-

det være at nedbringe nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Samtidig er det

målet i 2014 at afslutte de sidste af de sager, disciplinærnævnet overtog fra Patient-

klagenævnet.

I øvrigt vil 2014 blive præget af, at disciplinærnævnet vil overgå til at få tilsendt sa-

gerne i elektronisk form og til elektronisk nævnsmødebehandling, ligesom andre af de

nævn, som Patientombuddet sekretariatsbetjener, i forvejen får. Det vil lette den

praktiske tilrettelæggelse af nævnets arbejde.

Disciplinærnævnet – som afløste det daværende Sundhedsvæsenets Patientklage-

nævn – blev oprettet i 2011 som led i det nye klagesystem, der giver patienter mulig-

hed for at vælge at få deres klage afgjort af enten disciplinærnævnet eller Patientom-

buddet. Antallet af klager, der skal afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, er

derfor væsentligt lavere end i det tidligere patientklagenævn.

Det samlede antal af patientklager er fortsat stigende. En stigende andel af patienter-

ne har dog i 2013 valgt at få deres patientklage afgjort af Patientombuddet. På grund

af dette er antallet af disciplinærnævnssager således faldet fra 2012 til 2013. Denne

udvikling har naturligvis stor betydning for, hvor mange sager disciplinærnævnet vil

skulle afgøre. Selv om det samlede antal af patientklager fortsat stiger, kan det såle-

des betyde, at disciplinærnævnet på længere sigt vil få færre sager til behandling –

ligesom antallet af nævnsmøder i givet fald vil falde.

Der vil derfor fremover være grund til at overveje, om antallet af udpegede nævns-

medlemmer står i fornuftigt forhold til antallet af nævnsmøder.

Det nye klagesystem skal evalueres inden udgangen af 2014. Disciplinærnævnet ser

frem til at medvirke i evalueringen, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har

ansvaret for at gennemføre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 1

Forretningsorden

Bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

I medfør af § 13, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af

21. januar 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 706 af 25. juni 2010, fastsættes:

Kapitel 1

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns opgaver og sammensætning

§ 1.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over sundhedspersoners sundhedsfaglige virksom-

hed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, jf. § 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-

væsenet og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler desuden sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundheds-

styrelsen eller Lægemiddelstyrelsen, jf. § 2 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

§ 2.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn består af en formand og et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal

næstformænd samt et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal beskikkede medlemmer, jf. § 14 i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Kapitel 2

Forberedelse af sagerne

§ 3.

Formanden afgør, om en klage falder inden for nævnets kompetence, om klageren har tilstrækkelig retlig interesse i

sagen, og om en klage skal afvises på grund af en overskridelse af klagefristen, jf. § 4 i lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 2.

Skønner formanden, at en klage eller en indberetning fra Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen vil kunne føre

til en straffesag mod en eller flere sundhedspersoner, kan formanden beslutte, at sagen sendes til politimæssig efterforskning

før nævnsbehandling.

Stk. 3.

Formanden kan bemyndige sekretariatet, jf. § 4, stk. 1, til at træffe beslutninger efter stk. 1.

§ 4.

Patientombuddet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. § 13, stk. 4, i lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 2.

Sekretariatet bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager, jf. dog stk. 5 og § 3, stk. 2.

Stk. 3.

Sekretariatet er ansvarligt for oplysning af sagen, indhentelse af fornøden sagkyndig vurdering og udarbejdelse af

forslag til afgørelse.

Stk. 4.

Sekretariatet kan under sagsforberedelsen forelægge en sag for Retslægerådet og Sundhedsstyrelsen.

Stk. 5.

Nævnets formand kan fastlægge generelle eller konkrete retningslinjer for sekretariatets virksomhed.

Kapitel 3

Afholdelse af møde m.v.

§ 5.

Nævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder telefonmøder eller lignende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Formand og næstformænd kan træffe afgørelser i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at give

anledning til tvivl, herunder afvise anmodninger om genoptagelse af sager, jf. dog § 14, stk. 3. Dette gælder dog ikke sager,

som skønnes at give anledning til at udtale kritik over for den pågældende sundhedsperson, jf. § 13, nr. 3-6.

Stk. 3.

Sager, som formanden eller vedkommende næstformand skønner egnet til skriftlig votering, kan sendes til medlem-

merne med indstilling om afgørelse.

§ 6.

Ved afgørelsen af en sag sammensættes Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn af

1) formanden eller en næstformand,

2) to lægmandsmedlemmer beskikket efter § 14, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

3) to sundhedsfagligt uddannede medlemmer beskikket efter § 14, stk. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-

hedsvæsenet inden for den eller de sundhedsfaglige områder, sagen vedrører.

§ 7.

Formanden afgør, hvilke medlemmer, jf. § 6, der skal indkaldes til et nævnsmøde.

Stk. 2.

Formanden fastsætter tid, sted og dagsorden for nævnsmøderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nr. 3, alene ved afgørelsen af de delspørgsmål, som vedrører de pågældendes eget fagområde.

Stk. 4.

Nævnsmøderne indkaldes med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen vedlægges en dagsorden over de sager, der skal

behandles på mødet, et forslag til nævnets afgørelse af hver af sagerne, og det sagsmateriale, der er nødvendigt, for at nævnet

kan træffe afgørelse i hver enkelt sag.

Stk. 5.

Formanden kan bemyndige sekretariatet til at varetage formandens opgaver efter stk. 1-4.

§ 8.

Formanden eller vedkommende næstformand leder og tilrettelægger mødet.

Stk. 2.

Nævnet er ved afgørelsen af sager i møder beslutningsdygtigt, når formanden eller vedkommende næstformand

samt et medlem omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2, og et medlem omfattet af § 6, stk. 1, nr. 3, er til stede.

§ 9.

Nævnets møder er ikke offentlige.

Stk. 2.

Nævnets formand eller vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage

uden stemmeret ved nævnets behandling af en sag.

Kapitel 4

Stk. 3.

Vedrører en sag flere sundhedsfaglige områder, deltager de sundhedsfagligt uddannede medlemmer, jf. § 6, stk. 1,

Afgørelser m.v.

§ 10.

Nævnets afgørelser, jf. § 6, træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende

næstformands stemme udslagsgivende.

Stk. 2.

Nævnets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, som underskrives af formanden eller vedkommende næstfor-

mand. Et medlem kan kræve en kort begrundelse for sit standpunkt tilført protokollen.

Stk. 3.

Afgørelser udfærdiges skriftligt, med begrundelse og med angivelse af, om det er et enigt nævn eller et flertal af

nævnets medlemmer, der har truffet afgørelse. I afgørelsen angives navnene på de nævnsmedlemmer, der har deltaget i afgø-

relsen. Et medlems eventuelle særstandpunkt anføres kort i afgørelsen med angivelse af medlemmets navn.

§ 11.

Nævnets afgørelse sendes til klageren samt de personer, hvis faglige virksomhed afgørelsen vedrører.

Stk. 2.

Afgørelsen sendes endvidere til Sundhedsstyrelsen, jf. § 16, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet, jf. lovens § 12, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 3.

Afgørelsen kan desuden sendes til myndigheder, der er arbejdsgiver eller lignende i forhold til den eller de berørte

personer inden for sundhedsvæsenet og andre med berettiget interesse.

§ 12.

Nævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form, hvis de er af principiel betydning eller har almen interesse og

er egnede som vejledning om nævnets praksis.

§ 13.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan, jf. § 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

benytte følgende reaktioner i sine afgørelser:

1) sagen giver ikke grundlag for kritik af sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed,

2) sagen giver ikke grundlag for kritik, idet sundhedspersonen ikke har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 eller 9,

3) sagen giver grundlag for kritik af sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed, idet sundhedspersonen ikke har udvist

den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed, jf. § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-

somhed,

4) sagen giver grundlag for kritik, idet sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9,

5) sagen giver grundlag for kritik, jf. nr. 3 og 4, og yderligere grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at være mere om-

hyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke,

6) sagen giver grundlag for kritik, jf. nr. 3 og 4, og yderligere grundlag for berettiget mistanke om, at sundhedspersonen ved

sin sundhedsfaglige virksomhed kan have gjort sig skyldig i et strafbart forhold. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan på

den baggrund anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale.

§ 14.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling

og afgørelse, jf. § 13, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 2.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 13, stk. 2, i lov om klage- og erstat-

ningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 3.

Fremkommer der i en sag, som er afgjort af nævnet, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, tager næv-

net sagen op til fornyet behandling og afgørelse. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 15.

Nævnets medlemmer er ved udøvelsen af deres virksomhed for nævnet underlagt tavshedspligt, jf. forvaltningslovens

§ 27.

§ 16.

Nævnets medlemmer er ved udøvelsen af deres virksomhed for nævnet omfattet af forvaltningslovens regler om in-

habilitet.

Stk. 2.

Et nævnsmedlem har pligt til at underrette nævnet om forhold, som kan medføre vedkommendes inhabilitet, ligesom

ethvert af nævnets andre medlemmer, der er bekendt med sådanne forhold, har pligt til at oplyse nævnet herom.

Stk. 3.

Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i blandt andre følgende situationer:

1) hvis nævnsmedlemmet har nære personlige relationer til en af sagens parter,

2) hvis nævnsmedlemmet har deltaget i behandlingen af samme sag i en anden institution, eksempelvis Retslægerådet eller

Patientforsikringen,

3) hvis klager på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af nævnsmedlemmet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) hvis klager i forbindelse med det påklagede forhold er blevet undersøgt eller behandlet på den sygehusafdeling, klinik m.v.,

hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget,

5) hvis den indklagede sundhedsperson er ansat på den sygehusafdeling, klinik m.v., hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget,

6) hvis et nævnsmedlem har været beskæftiget på den indklagede sundhedspersons sygehusafdeling, klinik m.v. på det tids-

punkt, hvor den påklagede virksomhed har fundet sted,

7) hvis der i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om den pågældendes uvildig-

hed.

Stk. 4.

Hvis et nævnsmedlem er i tvivl om sin habilitet, kan spørgsmålet drøftes med sekretariatet.

Stk. 5.

Nævnet afgør, om et nævnsmedlem kan deltage i behandlingen af en sag. Nævnsmedlemmet må ikke deltage i be-

handlingen og afgørelsen af spørgsmålet om vedkommendes inhabilitet. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller ved-

kommende næstformands stemme afgørende.

§ 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver en årsrapport om sin virksomhed, som sendes til indenrigs- og

sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen samt regioner og kommuner, jf. § 16, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet, jf. lovens § 12, stk. 4, 1.-3. pkt. Årsrapporten forberedes af sekretariatet.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 18.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2.

Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 885 af 4. november 2003 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Patient-

klagenævn.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. december 2010

Bertel Haarder

/ Mogens Jørgensen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser

Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager

på sundhedsområdet

I medfør af § 17 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar

2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 706 af 25. juni 2010, fastsættes:

Kapitel 1

Afgørelser i klagesager

Anvendelsesområde

§ 1.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn offentliggør, jf. dog stk. 2 og 3, uden anonymisering af oplysninger om vedkom-

mende sundhedsperson afgørelser i klagesager eller i sager indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen, hvor der

er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse, jf. § 3, eller givet kritik i forbindelse med kosmetisk behandling, jf. § 4.

Stk. 2.

Afgørelser, hvor det ikke har været muligt at fastlægge, hvilken sundhedsperson der har begået fejl, offentliggøres

ikke.

Stk. 3.

Eventuelle oplysninger i afgørelsen om, at sagen oversendes til politiet, offentliggøres ikke.

§ 2.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn offentliggør, jf. dog stk. 2 og 3, uden anonymisering af oplysninger om vedkom-

mende sundhedsperson afgørelser fra regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet i klagesager om tandlægers faglige

virksomhed, hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse, jf. § 3, eller givet kritik i forbindelse med kosmetisk

behandling, jf. § 4.

Stk. 2.

Eventuelle oplysninger, der vedrører andet end tandlægers faglige virksomhed, herunder tandlægers tilbagebetaling

af honorar, genbehandling m.v., offentliggøres ikke.

Stk. 3.

Eventuelle oplysninger i afgørelsen om, at sagen oversendes til politiet, offentliggøres ikke.

§ 3.

Ved afgørelser, hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse, jf. § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, forstås af-

gørelser, hvor nævnet:

1) har fundet grundlag for berettiget mistanke om, at sundhedspersonen har gjort sig skyldig i grovere eller gentagen for-

sømmelse eller skødesløshed efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed el-

ler regler fastsat i medfør heraf.

2) har indskærpet sundhedspersonen at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke, jf. § 3, 2. pkt., i

lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

3) for tredje gang inden for 5 år har givet samme sundhedsperson kritik for overtrædelse af sundhedslovgivningen.

Stk. 2.

Afgørelser omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4 medregnes i opgørelsen efter stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Ved offentliggørelse i henhold til stk. 1, nr. 3, offentliggøres alle afgørelser, der er medregnet i opgørelsen, jf. dog §

9, stk. 2.

§ 4.

Alle afgørelser, hvor der er givet kritik i forbindelse med kosmetisk behandling, herunder kritik for tilsidesættelse af

sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, er omfattet af pligten til offentliggørelse, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Ved kosmetisk behandling forstås korrektiv virksomhed, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation,

eller behandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre eller forbedre udseendet, jf. § 71, stk. 1, i lov om autorisation

af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Dataansvar

§ 5.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er dataansvarligt for oplysningerne i de udtalelser, nævnet offentliggør efter reg-

lerne i dette kapitel.

Form for offentliggørelse

§ 6.

Afgørelserne offentliggøres i deres helhed, jf. dog stk. 2 og 3, § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Forud for offentliggørelsen slettes alle andre identificerbare personoplysninger end navn, titel og autorisationsnum-

mer på den sundhedsperson, der har overtrådt lovgivningen. Herunder slettes identificerbare oplysninger om patienten og

andre sundhedspersoner. Har den sundhedsperson, der har overtrådt lovgivningen, ikke et autorisationsnummer, offentliggøres

afgørelsen med angivelse af vedkommendes fødselsdato i stedet for vedkommendes autorisationsnummer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Forud for offentliggørelsen slettes endvidere alle identificerbare oplysninger om behandlingssted, herunder oplysnin-

ger om stednavn, sygehusafdeling eller sygehus.

Stk. 4.

Afgørelserne offentliggøres på internettet til fritekstsøgning, herunder søgning på vedkommende sundhedspersons

navn og titel.

Sted for offentliggørelse

§ 7.

Afgørelser omfattet af dette kapitel offentliggøres på internetadressen www.sundhed.dk sammen med de i henhold til

kapitel 2 offentliggjorte afgørelser m.v. Afgørelserne kan tillige offentliggøres på Patientombuddets internetadresse i samme

form.

Stk. 2.

På internetadresserne, jf. stk. 1, gives information om klagesystemet og om afgørelsernes almindelige betydning for

behandlingskvaliteten.

Tid for offentliggørelse

§ 8.

Afgørelsen offentliggøres tidligst dagen efter, at den er sendt til vedkommende sundhedsperson. Afgørelsen skal inde-

holde oplysning om, at den vil blive offentliggjort.

Stk. 2.

En afgørelse omfattet af § 2 må ikke offentliggøres før udløbet af klagefristen til Landstandlægenævnet. Er en afgø-

relse fra Regionstandlægenævnet påklaget, offentliggøres alene Landstandlægenævnets afgørelse i sagen i de tilfælde, hvor

Landstandlægenævnets afgørelse også er omfattet af § 2.

Stk. 3.

Regionstandlægenævnet sender senest 14 dage efter udløbet af klagefristen en afgørelse omfattet af § 2 elektronisk

til Patientombuddet på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis.

Stk. 4.

Landstandlægenævnet sender senest 14 dage efter, at en afgørelse omfattet af § 2 er truffet, afgørelsen elektronisk

til Patientombuddet på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis.

Stk. 5.

Inden afgørelser sendes efter stk. 3 og 4, sletter nævnene oplysninger omfattet af § 2, stk. 2 og 3. Nævnene oplyser

samtidig med afsendelsen om en kontaktperson, som kan kontaktes i forbindelse med tvivlspørgsmål m.v.

§ 9.

Afgørelser omfattet af dette kapitel forbliver offentlige i 2 år. Afgørelserne fjernes herefter fra www.sundhed.dk og Pa-

tientombuddets internetadresse.

Stk. 2.

En afgørelse omfattet af dette kapitel kan kun offentliggøres, hvis den ikke tidligere har været offentliggjort.

Stk. 3.

Anmodning om genoptagelse af en sag eller indbringelse af en sag for domstolene afbryder ikke offentliggørelsen ef-

ter stk. 1.

Stk. 4.

Hvis en afgørelse omfattet af dette kapitel underkendes af en højere instans, herunder ved en domstol, fjernes afgø-

relsen fra www.sundhed.dk og Patientombuddets internetadresse.

Kapitel 2

Afgørelser i tilsynssager

Anvendelsesområde

§ 10.

Sundhedsstyrelsen offentliggør, jf. § 13, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-

somhed, afgørelser om faglige påbud, jf. lovens § 7, stk. 2, om midlertidig eller endelig fratagelse af autorisation eller ind-

skrænkning af virksomhedsområde, jf. lovens §§ 8 og 12, og om indskrænkning af retten til at ordinere afhængighedsskabende

lægemidler, jf. lovens § 36, stk. 1, og § 51, stk. 1.

Stk. 2.

Sundhedsstyrelsen offentliggør endvidere, jf. § 13, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed, domme om endelig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde, jf. lovens §§

6-7 og 9, herunder domme, hvori det er fastsat, at anke ikke har opsættende virkning, jf. lovens § 9, stk. 3.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen offentliggør desuden beslutninger om skærpet tilsyn, jf. § 215, stk. 2, i sundhedsloven.

Dataansvar

§ 11.

Sundhedsstyrelsen er dataansvarlig for oplysningerne i de afgørelser m.v., Sundhedsstyrelsen offentliggør efter reg-

lerne i dette kapitel.

Form for offentliggørelse

§ 12.

Afgørelser m.v. omfattet af dette kapitel offentliggøres med indholdet af og baggrunden for den omhandlede tilsyns-

foranstaltning.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 6, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for offentliggørelsen af afgørelser m.v. omfattet af det-

te kapitel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sted for offentliggørelse

§ 13.

Afgørelser m.v. omfattet af dette kapitel offentliggøres på internettet på www.sundhed.dk sammen med de i henhold

til kapitel 1 offentliggjorte afgørelser. Afgørelserne m.v. kan tillige offentliggøres på Sundhedsstyrelsens internetadresse i sam-

me form.

Stk. 2.

På internetadresserne, jf. stk. 1, gives information om indholdet af og formålet med de enkelte tilsynsbeføjelser.

Tid for offentliggørelse

§ 14.

En afgørelse m.v. omfattet af dette kapitel offentliggøres tidligst dagen efter, at den er sendt til vedkommende sund-

hedsperson. Afgørelsen m.v. skal indeholde oplysning om, at den vil blive offentliggjort.

§ 15.

En afgørelse om fagligt påbud eller om indskrænkning af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, jf.

§ 7, stk. 2, § 36, stk. 1, og § 51, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, samt en

beslutning om skærpet tilsyn, jf. § 215, stk. 2, i sundhedsloven, forbliver offentlig, indtil afgørelsen eller beslutningen ophæves.

§ 16.

En afgørelse om midlertidig eller endelig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde, jf. §§ 8

og 12, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, eller en dom om endelig fratagelse af

autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde, jf. §§ 6-7 og 9, forbliver offentlig, så længe fratagelsen eller ind-

skrænkningen gælder, dog længst i 5 år.

§ 17.

Anmodning om genoptagelse af en sag eller indbringelse af en sag for domstolene afbryder ikke offentliggørelsen ef-

ter §§ 14-16.

Stk. 2.

Hvis en afgørelse m.v. omfattet af dette kapitel underkendes af en højere instans, herunder ved en domstol, fjernes

den fra www.sundhed.dk og Sundhedsstyrelsens internetadresse.

Kapitel 3

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 18.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2.

Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 1367 af 15. december 2005 om offentliggørelse af afgørelser i klage- og til-

synssager på sundhedsområdet.

Stk. 3.

Afgørelser m.v., som er offentliggjort i henhold til de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1367 af 15. decem-

ber 2005, forbliver offentlige efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 1, § 15 og § 16, stk. 2, i samme bekendtgørelse.

Stk. 4.

Afgørelser truffet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn før den 1. januar 2011 i klagesager, der er indsendt efter

den 1. januar 2006, eller i sager, der er indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen efter den 1. januar 2006,

medregnes i opgørelsen efter § 3, stk. 1, nr. 3.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. december 2010

Bertel Haarder

/ Mogens Jørgensen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3

Sammensætning af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

Formand for nævnet:

Landsdommer Henrik Gunst Andersen

Næstformænd for nævnet:

Dommer Lene Hjerrild

Landsdommer Ole Michael Kistrup (udtrådt pr. 31. december 2013)

Dommer Carsten Michelsen (udtrådt pr. 1. august 2013)

Medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer

Vivi Bjørnmose

Karen Thomsen

Elsemarie Kraul

Lisbeth Holmgaard

Hans Paulsen

Freddy Nielsen

Janus Tarp

Per Jacobsen

Niels Jensen

Medlemmer udpeget af Forbrugerrådet

Elisabeth Berg

Jakob Bjerre

Klaus Melvin Jensen

Per Jensen

Rut Jørgensen

Jacob Egevang

Inge Pallesen

Sine Jensen

Regitze Buchwaldt

Medlemmer udpeget af Danske Patienter

Anne Petersen

Kaja Brolykke Eiding

Birthe Byskov Holm

Lisbet Due Madsen

Gina Øbakke

Jesper Thaarup

Mette Christensen

Inger Duus Nielsen

Marianne Guldager Nielsen

Medlemmer udpeget af Lægeforeningen

Anja Mitchell

Mogens Tangø

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Poul Anders Hansen

Kasper Peiter Jensen

Jette Skjøde Hoffmann-Petersen

Marianne Ingerslev Holt (udtrådt pr. 1. juli 2013)

Jakob Lykke (udtrådt pr. 1. oktober 2013)

Lise Forsom

Lis Haack Olsen

Anne-Birgit Olsen

Hans Arne Pescettini

Per Helligsø

Gustav Gerstrøm

Tove Holm

Karen Lisbeth Faarvang (beskikket pr. 26. februar 2013)

Josephine Obel (beskikket pr. 15. november 2013)

Flemming Bjerrum (beskikket pr. 1. december 2013)

Medlemmer udpeget af Dansk Tandlægeforening

Marianne Walentin Jensen

John Orloff

Medlemmer udpeget af De Offentlige Tandlæger

Erik Sørensen

Birgit Susanne Jagd Klausen

Medlemmer udpeget af Dansk Sygeplejeråd

Anne Bondesen

Birthe Runoberg Nielsen

Karen Lundager Vilsgaard

Niels Aagaard

Tove Fisker

Anne Gerth Sahl

Telse Brix

Medlemmer udpeget af Jordemoderforeningen

Christina Flems

Hanne Engelund

Alice Borgen

Charlotte Egholm Lyngsø

Medlemmer udpeget af Ergoterapeutforeningen

Gunner Gamborg

Ulla Garbøl

Medlemmer udpeget af Danske Fysioterapeuter

Vibeke Laumann Jørgensen

Brian Errebo-jensen

Medlemmer udpeget af Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter

Pia Sølvsten Andersen

Ulla Engelstoft

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemmer udpeget af Foreningen af Kliniske Diætister

Ginny Rhodes

Anette Damsgaard Koch

Medlemmer udpeget af Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere

Flemming Mogens Finøen

Medlemmer udpeget af Tandteknikerforeningen

Carsten Berggren Flindt

Medlemmer udpeget af Dansk Kiropraktor Forening

Grethe Thøstesen

Hanne Nøddeskou-Fink

Medlemmer udpeget af Optikerfagets Fællesudvalg

Birger Borch Larsen

Peter Smaakjær

Medlemmer udpeget af Dansk Psykolog Forening

Birgitte Bräuner

Louise Brückner Wiwe (udtrådt pr. 24. maj 2013)

Tine Wøbbe (beskikket pr. 24. maj 2013)

Medlemmer udpeget af Dansk Tandplejerforening

Elisabeth Gregersen

Helle Svensson

Medlemmer udpeget af S.I.K.

Ruth Møller Jensen

Jakobine Jensen

Medlemmer udpeget af Foreningen af Radiografer i Danmark

Charlotte Graungaard Bech

Karen Lisbeth Brædstrup

Medlemmer udpeget af Danmarks Apotekerforening

Lene Hübertz Olesen

Inga Vilstrup

Medlemmer udpeget af Farmakonomforeningen

Susanne Engstrøm

Inge-May Petersen

Medlemmer udpeget af Pharmadanmark

Linda Jeffery

Lene Hurup Kristoffersen

Medlemmer udpeget af Danske Bioanalytikere

Karin Nørgaard

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Else-Marie Fischer

Medlemmer udpeget af 3F – Fagligt Fælles Forbund

2 ambulancebehandlere:

John Larsen

Karsten Jakobsen

Medlemmer udpeget af Danske Bandagister

Gert Bräutigam

Thomas Kaiser

Medlemmer udpeget af FOA – Fag Og Arbejde

2 plejere:

Hanne Halskov

Helle Heilmann

2 sygehjælpere:

Karen Stæhr

Marianne Lübbers Søndberg

2 plejehjemsassistenter:

Jean Petersen

Anders Jensenius Møller

4 social- og sundhedsassistenter:

Dorrit Knudsen

Annie Schacht

Gitte Oustrup Dyhr

Marianne Jensen

2 ambulancebehandlere:

Henrik Rahé

Jacob Lynge Jensen