PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 599
Offentligt

Årsberetning 2013

Patientombuddet

Titel:

Årsberetning 2013, Patientombuddet

Patientombuddet

Finsensvej 15

2000 Frederiksberg

URL:

http://www.patientombuddet.dk

Format: pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord .................................................................................................. 4

1 Om os ................................................................................................ 5

2 Patientombuddets aktiviteter i tal og overskrifter............................. 7

2.1

2.2

2.3

2.4

Patientklager .............................................................................................7

Ankesager.................................................................................................9

Læring......................................................................................................9

International sygesikring .......................................................................... 10

3 Læring ............................................................................................. 11

3.2 Læringsaktiviteter .................................................................................... 11

Hvad er formålet med dialog? .................................................................... 13

Hvem får tilbudt dialog?............................................................................ 14

Hvordan foregår dialogen? ........................................................................ 15

Hvad blev resultatet af dialogerne? ............................................................ 16

Læring med baggrund i dialog ................................................................... 17

Bisidderordningen .................................................................................... 18

Beskrivelse af ordningen ........................................................................... 18

Et bisidderforløb er mere end en dialog....................................................... 18

Evaluering af ordningen ............................................................................ 19

4 Dialog.............................................................................................. 13

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

5.1

5.2

5.3

5.4

5 Bisidderordning til lokal dialog........................................................ 18

6 Patientombuddets afgørelser .......................................................... 22

6.1 Behandlingsklager.................................................................................... 22

6.2 Rettighedsklager ...................................................................................... 30

6.3 Det Rådgivende Praksisudvalg ................................................................... 40

7.1

7.2

7.3

7.4

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn .......................................................... 41

Patientskadeankenævnet .......................................................................... 42

Lægemiddelskadeankenævnet ................................................................... 42

Det Psykiatriske Ankenævn ....................................................................... 43

7 Nævnenes virksomhed .................................................................... 41

7 International sygesikring ................................................................ 45

7.1 Administration af koordineringsregler ......................................................... 45

7.2 Opgaver på koordineringsområdet ............................................................. 46

7.3 Udbetalinger og refusioner i International Sygesikring .................................. 46

7.4. Nationalt kontaktpunkt for behandling i EU/EØS-lande ................................ 46

Bilag ................................................................................................... 48

Bilag 1 ......................................................................................................... 48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

De 4 nævn, som Patientombuddet sekretariatsbetjener på klage- og erstatningsområ-

det, bidrager i hver deres selvstændige årsberetning til udvikling og kvalitet i sund-

hedsvæsenet ved at udbrede kendskabet til nævnenes afgørelser i konkrete sager.

Patientombuddet formidler viden til sundhedsvæsenet om mønstre og tendenser i

rapporter om utilsigtede hændelser, så den viden kan indgå i lokale patientsikkerheds

initiativer. Vi udgiver en selvstændig årsberetning om den opgave.

På samme måde håber vi, at kendskab til de afgørelser, som Patientombuddet selv

træffer, kan bidrage til at øge kvaliteten i patientbehandlingen og være en hjælp i til-

rettelæggelse af lokal praksis på patientrettighedsområdet.

Derfor offentliggør vi med denne beretning blandt andet eksempler på afgørelser om

journalføring, som er en vigtig del af patientbehandlingen. På rettighedsområdet of-

fentliggør vi i beretningen afgørelser, som illustrerer retten til befordringsgodtgørelse,

når patienten benytter det udvidede frie sygehusvalg, behandling efter reglerne om

maksimale ventetider eller efter de regler om ret til hurtig udredning, som blev indført

med virkning fra 1. september 2013.

Siden patienterne fra 2011 fik en ret til dialog om klager over behandling, har vi i de

enkelte årsberetninger illustreret, hvordan og i hvilket omfang ordningen er blevet

anvendt. I denne beretning supplerer vi med resultater fra evalueringen af den bisid-

derordning, som er etableret i tilknytning til tilbuddet om dialog. Danske Patienter har

forestået bisidderordningen og takkes for bidrag til denne årsberetning.

Det har stor betydning for patienter og sundhedspersoner, at sagerne afgøres så hur-

tigt, som det er muligt. Den korte sagsbehandlingstid for erstatningsankesager blev

opretholdt i 2013, mens sagsbehandlingstiderne på klagesagsområdet desværre blev

længere i 2013. Årsagen er blandt andet, at overgang til digitale sager i starten af

2013 betød, at en meget stor del af afgørelserne på klagesager blev truffet sent på

året med en stigende sagsbehandlingstid til følge. Patientombuddet fortsætter i 2014

digitaliseringen af arbejdsgange i sagsbehandlingen for at opnå så effektiv og hurtig

en sagsgang som muligt.

International Sygesikring var i 2013 præget af en forberedelse af de opgaver, Patient-

ombuddet skal varetage som internationalt kontaktpunkt efter de EU-regler om be-

handling i andre lande, der blev implementeret fra 2014. Det arbejde fortsætter vi i et

samarbejde med regioner, kommuner, patientorganisationer m.fl.

Vi har på de følgende sider samlet et uddrag af de aktiviteter, som prægede vores

arbejde i 2013.

Steffen Egesborg Hansen, Direktør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Om os

Patientombuddet er en statslig styrelse under Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-

se.

Det er Patientombuddets primære opgave at behandle patienters klager og ankesager

om erstatninger. Denne opgave forudsætter en omfattende sundhedsfaglig ekspertise.

Patientombuddet har derfor tilknyttet omkring 400 eksperter, der virker som sagkyn-

dige konsulenter i alle sager, der kræver sundhedsfaglig ekspertise.

Patientombuddet har både patienternes og sundhedspersonernes retssikkerhed i fo-

kus. Det betyder, at patienter og sundhedspersoner kan forvente en grundig og kvali-

ficeret behandling af sagerne.

Patientombuddet er inddelt i fire faglige centre og enheder. De to centre, Patientkla-

gecentret og Erstatningscentret, sekretariatsbetjener hver to nævn.

Patientklagecentret sekretariatsbetjener Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Det

Psykiatriske Ankenævn.

Erstatningscentret sekretariatsbetjener Patientskadeankenævnet og Lægemiddelska-

deankenævnet.

Patientombuddet har adresse på Frederiksberg, hvor vi i et samlet hus beskæftiger

omkring 140 årsværk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Patientombuddets organisation ser således ud:

Patientombuddet

Organisationsdiagram

Direktør

Steffen Egesborg Hansen

Kommunikation

Kommunikationsmedarbejder

Sandra Schwartz

Administration og Service

Chefkonsulent

Jacob Studsgaard

IT Enheden

IT-Chef

Jens P. Henriksen

International sygesikring

Chefkonsulent

Vibeke B. Lemche

Erstatningscentret

Kontorchef

Camilla Hammer

Patientklagecentret

Kontorchefer

Thomas Anker-Møller

Helle Borg Larsen

Overlæge

Torben Hærslev

Læringsenheden

Overlæge

Lena Graversen

Lægemiddelskade-

ankenævnet

Patientskade-

ankenævnet

Sundhedsvæsenets

Diciplinærnævn

Det Psykiatriske

Ankenævn

Patientombuddets vision

Vi vil bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet

Patientombuddets mission

Vi vil træffe korrekte og forståelige afgørelser på patienters klager

Vi vil sikre patienter kortest mulig sagsbehandlingstid

Vi vil formidle vores erfaringer og viden til brug for kvalitetsudviklingen i sund-

hedsvæsenet

Vi vil skabe tillid til Patientombuddet ved et åbent samarbejde med omverdenen

Vi vil være en attraktiv arbejdsplads

Patientombuddets værdier

Engagement, faglighed, effektivitet og åbenhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 Patientombuddets aktiviteter i tal og overskrifter

Patientombuddet afgør klager fra patienter, sekretariatsbetjener fire nævn, admini-

strerer systemet med utilsigtede hændelser og varetager administration af internatio-

nal sygesikring.

Vores to største opgaver er at behandle patientklager og ankesager om erstatning.

2.1 Patientklager

Sagsbehandling af patienters klager fylder mest. I 2013 oprettede Patientombuddet

ca. 6.000 klagesager. De fleste af disse – ca. 4.900 sager – er klager over den sund-

hedsfaglige behandling, som afgøres af enten Patientombuddet eller Sundhedsvæse-

nets Disciplinærnævn. Hertil kommer ca. 1.000 klager over tilsidesættelse af patient-

rettigheder eller over administrative afgørelser om for eksempel befordringsgodtgørel-

se. Resten er klager til Det Psykiatriske Ankenævn.

Patientombuddet varetager sekretariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Discipli-

nærnævn, og Patientombuddet træffer selv afgørelse i de klagesager, hvor patienten

ikke ønsker at klage over en bestemt sundhedsperson.

Antallet af patientklager er steget gennem årene. Fra 2012 til 2013 steg antallet af

patientklager med knap 11 procent.

Patientklager

Selv om antallet af patientklager er stigende, så er det samlede antal patientklager

ikke højt. Antallet af klager skal ses i lyset af de mange millioner patientkontakter, der

er i sundhedsvæsenet hvert år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2013 blev der afsluttet omkring 5.500 patientklager. Heraf afgjorde Sundhedsvæse-

nets Disciplinærnævn og Patientombuddet tilsammen godt 3.800 patientklager. Knap

1.700 klager blev afsluttet, fordi de var forældede eller blev trukket tilbage mv.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for patientklager blev 13 måneder

. Den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid steg med 2,7 måneder fra 2012 til 2013.

Afgørelser i disciplinærnævnet og Patientombuddet

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Disciplinærnævn

Patientombuddet

Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn

Patientombuddet -

behandlingsklager

Patientombuddet -

rettighedsklager

Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har i de fle-

ste tilfælde mulighed for at vælge at deltage i en lokal dialog om klagen. Regionerne

indberettede, at der i 2013 blev afholdt 765 dialoger, og at patienten i 327 tilfælde

herefter ikke ønskede at opretholde klagen. Dialogprocessen omtales mere udførligt i

afsnit 4.

Patienterne kan i de fleste tilfælde også vælge, om deres klage skal afgøres af Sund-

hedsvæsenets Disciplinærnævn eller Patientombuddet.

Disciplinærnævnet kan kritisere en konkret sundhedsperson, mens Patientombuddet

kan kritisere et behandlingssted, for eksempel et sygehus. Disciplinærnævnet og Pati-

entombuddet anvender samme grundlag for vurderingen, nemlig om behandlingen er i

overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

I 2013 valgte 49 procent af patienterne at få deres klage over sundhedsfaglig behand-

ling afgjort af Patientombuddet, mens 51 procent valgte, at Sundhedsvæsenets Disci-

plinærnævn.

Der er således sket en væsentligt ændring i fordelingen siden 2012. Både i 2011 og

2012 valgte ca. 70 procent af patienterne, at deres klage skulle afgøres af Sundheds-

væsenets Disciplinærnævn, mens ca. 30 procent valgte Patientombuddet.

Inklusiv sagsbehandlingstiden for psykiatriske ankesager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disciplinærnævnet gav i 2013 kritik til konkrete sundhedspersoner i 28,5 procent af

afgørelserne, mens Patientombuddet i 2013 gav behandlingsstedet kritik i 30,5 pro-

cent af afgørelserne.

Patientombuddets afgørelser og disciplinærnævnets virksomhed

omtales mere udfør-

ligt i afsnit 6 og 7.

2.2 Ankesager

Patientombuddet er sekretariat for tre ankenævn: Patientskadeankenævnet, Læge-

middelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn.

Hvert af de tre nævn udgiver en selvstændig årsberetning.

Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet afgør klager over Patient-

forsikringens (nu Patienterstatningen) afgørelser om erstatning. Erstatningscentret i

Patientombuddet sekretariatsbetjener de to nævn.

Det Psykiatriske Ankenævn afgør klager over de lokale psykiatriske patientklage-

nævns afgørelser om tvangsanvendelse – fortrinsvis tvangsbehandling. Patientklage-

centret i Patientombuddet sekretariatsbetjener dette nævn.

Patientombuddet modtog i 2013 i alt 2.969 ankesager.

Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet afsluttede i 2013 i alt

2.554 ankesager.

Det Psykiatriske Ankenævn afsluttede i 2013 i alt 102 ankesager.

De enkelte nævns virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 7.

2.3 Læring

Patientombuddet behandler patientklager og ankesager i erstatningssystemet og ad-

ministrerer Dansk Patientsikkerhedsdatabase . Det giver mulighed for at videreformid-

le viden og læring, der samlet kan uddrages af patientklager, erstatningssager og

rapporter om utilsigtede hændelser.

Læringsenheden i Patientombuddet har til opgave at sikre, at de mange data, som

Patientombuddet har, bliver udnyttet til at udvikle kvalitet og patientsikkerhed i sund-

hedsvæsenet til gavn for patienterne. Patientombuddet formidler derfor viden fra de

tre datakilder og indgår på efterspørgsel i samarbejde med sundhedsvæsenets aktø-

rer, hvor Patientombuddet stiller data til rådighed.

Læringsenhedens virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 3.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn udgiver også en selvstændig årsberetning om nævnets

virksomhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4 International sygesikring

Enheden International Sygesikring varetager en række opgaver i forbindelse med især

EU-rettens regler om adgang til sundhedsydelser i et andet medlemsland. Enheden

vejleder borgere, virksomheder og offentlige myndigheder om forståelsen af disse

regler og forestår afregning af sundhedsydelser med andre medlemslande.

Fra 1. januar 2014 fungerer International Sygesikring også som nationalt kontakt-

punkt for behandling i andre EU/EØS-lande. Enhedens opgaver omtales mere udførligt

i afsnit 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 Læring

Patientombuddet samler viden om patientklager, erstatningsankesager og rapporte-

ringer om utilsigtede hændelser. Det giver et overblik over behandling i sundhedsvæ-

senet, som ikke forløb hensigtsmæssigt eller tilfredsstillende.

Det er Patientombuddets Læringsenhed, der blandt andet skal sikre, at denne viden

bliver analyseret og dernæst formidlet ud, så den kan benyttes forebyggende i sund-

hedsvæsenet. Patientombuddets Læringsenhed varetager som sin hovedopgave ad-

ministrationen af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser til Dansk Patientsik-

kerhedsdatabase (DPSD).

3.1 Rapportering af utilsigtede hændelser

Rapporteringen af utilsigtede hændelser har eksisteret i ti år i sygehusvæsenet og

godt tre år i resten af sundhedsvæsenet.

En utilsigtet hændelse betegnes som noget, der ikke bør ske, men som er sket eller

var tæt ved at ske. Det kan for eksempel være, at lægemidler, som ikke opbevares

sammen med andre piller, glemmes, eller at en patient falder i forbindelse med ind-

læggelse.

Der blev i alt rapporteret 181.326 utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerheds

Database i 2013. 165.356 hændelser blev færdigsagsbehandlet i regioner og kommu-

ner og sendt ind til Patientombuddets læringsenhed.

Det tilsvarende tal for 2012 var 125.870. Patientombuddet modtog således 39.486

flere rapporter i 2013 end i 2012.

Patienter og pårørende har siden 1. september 2011 haft mulighed for at rapportere

utilsigtede hændelser. I 2013 modtog DPSD 1.936 rapporter fra patienter og pårøren-

de, heraf 1.320 rapporter fra patienter og 616 rapporter fra pårørende.

3.2 Læringsaktiviteter

Patientombuddet bidrager til at formidle viden til sundhedsvæsenet om mønstre i util-

sigtede hændelser og klage- og erstatningsankesager, så den viden kan indgå i de

lokale patientsikkerhedsinitiativer.

Læringsaktiviteterne foregår primært ved samarbejde med interessenter og myndig-

heder, der kan bidrage til patientsikkerheden ved at deltage i analyser af fx utilsigtede

hændelser.

Herudover udarbejder Patientombuddets læringsenhed løbende publikationer, der skal

medvirke til at sætte fokus på særlige risikoområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er målet, at Patientombuddets viden lokalt omsættes til bedre kvalitet og sikker-

hed i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne.

I 2013 udsendte Patientombuddet fire nyhedsbreve, syv OBS-meddelelser og fire te-

ma-rapporter. I en af de fire tema-rapporter indgår data fra såvel Dansk Patientsik-

kerheds Database som klage- og erstatningssager.

Som en vigtig del af videreformidlingen, har Patientombuddets ansatte i 2013 deltaget

som oplægsholdere på mere end 60 kurser og konferencer over hele landet. Herud-

over har Patientombuddet afholdt en temadag for sundhedspersonalet med titlen

”Sundhedspersoners retssikkerhed og pligter”.

Det er vigtigt, at det arbejde, Patientombuddet udfører for at udvikle kvalitet og pati-

entsikkerhed, bliver modtaget og opfattet som relevant og vedkommende. Det sker

blandt andet ved at tilbyde at indgå i partnerskaber med andre aktører i sundhedsvæ-

senet.

Samlet havde Patientombuddet fem verserende partnerskaber ved udgangen af 2013.

Det er vigtigt, at der er fokus på anvendeligheden af de mange rapporter og analyser,

så de kan bruges forebyggende, som det er tiltænkt.

Patientombuddet startede derfor i 2013 et projekt om ændring af fokus i rapporterin-

gen. Der stræbes nu i højere grad efter kvalitet og indhold i rapporterne og hermed et

større læringspotentiale.

Læs mere om Patientombuddets læringsaktiviteter i

Dansk Patientsikkerhedsdataba-

ses årsberetning for 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 Dialog

Siden 1. januar 2011 kan patienter få en dialog med regionen, hvis de føler sig dårligt

behandlet på et af regionens sygehuse, i praksissektoren eller hos en af regionens

aftalepartnere.

Mange patienter henvender sig helt naturligt til den sundhedsperson eller det behand-

lingssted, som har udført en behandling, som den enkelte er utilfreds med. Patienter

har også mulighed for at henvende sig til de regionale patientkontorer. Denne ufor-

melle kontakt fører mange gange til, at patienten ikke føler behov for at klage for-

melt.

Det er dog også erfaringen, at mange patienter klager direkte til Patientombuddet

uden først at have kontaktet det regionale patientkontor eller behandlingsstedet. Er

det ikke oplyst, om dialog ønskes, kontakter Patientombuddet klageren og tilbyder en

dialog med den relevante region.

Den lokale dialog er en vigtig del af klagesystemet. Både for patienterne og sund-

hedsvæsenet er det mere tilfredsstillende, hvis dialog kan afslutte en klage frem for

en afgørelse i klagesystemet.

Hvis en patient ikke ønsker dialog, indleder Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn behandlingen af klagen.

Alle regioner har indberettet nøgletal om dialogprocessen til Patientombuddet.

4.1 Hvad er formålet med dialog?

Klage- og erstatningsloven pålægger Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Discipli-

nærnævn at tilbyde patienter, der klager over den sundhedsfaglige behandling, en

dialog med den pågældende region. Klages der formelt til det regionale patientkontor,

kan patientkontoret med det samme tilbyde patienten dialog og skal samtidig under-

rette Patientombuddet om klagen.

Det er erfaringen fra klagesagerne, at motivet til at klage oftest er et ønske om, at

der drages læring af et utilfredsstillende forløb, så det ikke gentages for fremtidige

patienter.

Dialog er derfor indført som en ordning, der skal give mulighed for lokal læring. Dia-

log gør det derudover muligt for patienter sammen med sundhedsvæsenet at få rettet

misforståelser og få svar på spørgsmål om behandlingen. Erfaring viser da også, at en

forklaring, en undskyldning eller en oplysning om, at procedurer ændres for fremtiden

ofte er nok for patienterne.

Formålet med dialog er desuden at tale om den sundhedsfaglige behandling, som en

patient ønsker at klage over. Klager indeholder dog ofte delelementer, som handler

om andet end den sundhedsfaglige behandling, såkaldt serviceklage. En serviceklage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan for eksempel være en klage over rengøring, personalets opførsel eller ventetid.

Den del af klagen bliver ikke vurderet af Patientombuddet, men af regionen.

Patientombuddet sendte i 2013 klager, som indeholdt både klage over sundhedsfaglig

behandling og service i dialog, fordi flere regioner oplyser, at der ofte tales om ser-

viceklagen under dialogen, som en del af det, den enkelte patient er frustreret over.

Det kan for eksempel være lægens opførsel eller ventetid.

Region Nordjylland oplyser i sin kommentar til tallene, at flere dialoger ender med, at

lægen giver udtryk for, at han eller hun vil tænke mere over sin kommunikation med

patienter fremover. Det er altså ikke kun det sundhedsfaglige, det kan være essenti-

elt at tale om for de involverede parter. Patientombuddet vil derfor også i 2014 frem-

sende klagen til regionen uden at opdele klagen i service og behandling før dialogen.

4.2 Hvem får tilbudt dialog?

Patienter, der klager over sundhedsydelser, som regionen helt eller delvist betaler for,

skal tilbydes dialog. Det betyder, at når patienten klager over behandling på sygehus,

herunder private sygehuse og klinikker med aftale med regionen, praksissektoren og

den præhospitale indsats, skal patienten have tilbud om dialog.

Der er derimod ikke en lovbestemt pligt til at tilbyde dialog, når klagen vedrører be-

handling, som regionen ikke betaler for. Drejer klagen sig for eksempel om den kom-

munale hjemmesygepleje eller behandling for patientens egen regning på privathospi-

tal, er der ikke pligt til at tilbyde dialog.

Tilbud om dialog gælder også pårørende til en afdød patient, forældre til mindreårige

eller personer, der repræsenterer en inhabil person.

Det er patienten eller den pårørende selv, der afgør, om denne ønsker dialog, som i

givet fald skal finde sted inden fire uger, fra regionen modtager klagen fra Patientom-

buddet. Patientombuddet begynder først den egentlige behandling af klagesagen, når

dialogen er afholdt.

Ifølge indberetninger fra landets fem regioner gennemførtes der i 2013 i alt 765 dia-

loger. Det er et fald fra 2012, hvor 878 dialoger blev afholdt.

Nogle dialoger bliver ikke gennemført. Patientombuddet sendte i 2013 i alt 937 klager

til regionerne, hvor klager takkede ja til tilbuddet om dialog. Der er ikke specifik stati-

stik på, hvorfor nogle ønsker om dialog ikke førte til samtale. Men i nogle tilfælde

skyldes det, at regionen ikke kunne få fat i klageren inden for fristen på de fire uger, i

andre, at der var et mismatch mellem det konkrete tilbud fra regionen og klagers for-

ventning. Patientombuddet og regionerne har aftalt, at det i 2014 registreres, hvorfor

ønsker om dialog trækkes tilbage, så der kan handles på det grundlag.

Der var igen i 2013 lidt flere kvinder end mænd, som deltog i dialog.

Regionernes indberetninger om dialog til Patientombuddet viser, at langt de fleste dia-

loger i 2013 var om behandling på offentlige sygehuse. Nogle dialoger berørte flere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandlingssteder fx både offentligt somatisk sygehus og egen læge (praksissekto-

ren).

Hvor mange dialoger vedrørte behandling

På offentligt, somatisk sygehus?

På offentligt, psykiatrisk sygehus?

På privat sygehus?

I praksissektoren?

Antal

601

121

4.3 Hvordan foregår dialogen?

Når en patient tager imod et tilbud om dialog, skal regionen gennemføre dialogen in-

den fire uger. Lovgivningen forpligter regionen til som minimum skriftligt eller mundt-

ligt at kontakte patienten, men indeholder ikke nærmere bestemmelser om, hvordan

dialogen skal tilrettelægges.

I 2013 steg antallet af dialoger afholdt ved et personligt møde (modsat telefonmøde) i

forhold til årene før. Der var således i 2013 knap 75 % af samtalerne, der blev afholdt

ved personligt fremøde.

Ved dialog om behandling på sygehus deltager oftest en repræsentant for afdelingsle-

delsen samt den eller de involverede sundhedspersoner.

Region

Hovedstaden

Antal tilfælde hvor de

behandlingsansvarlige

sundhedspersoner

deltog i dialogen

Antal tilfælde hvor

afdelingsledelsen på

et offentligt sygehus

deltog i dialogen

Antal tilfælde hvor

andre fra regionen

deltog i dialogen

Antal tilfælde hvor

ledelsen af privat

hospital eller klinik i

praksissektoren del-

tog i dialogen

125

Region

Midtjyl-

land

Region

Syddanmark Sjælland Nordjylland

165

111

I forhold til 2012 næsten halveredes antallet af dialoger i 2013, hvor en person fra

regionen deltog. Faldet skete primært i Region Midtjylland, Region Syddanmark og

Region Sjælland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Region Nordjylland oplyste modsat, at to medarbejdere fra Rådgivnings- og Dialog-

teamet nu er uddannet til at deltage i dialoger som mediatorer, hvis det ønskes. Det

er sket efter ønske fra sundhedspersonalet.

Patienter har mulighed for at tage en pårørende, ven eller en anden person med til

dialog. Det benyttede mange patienter sig af. Danske Patienter kørte i 2013 en for-

søgsordning, hvor det var muligt at få en bisidder gennem foreningen. Det tilbud be-

nyttede 32 personer sig af. Læs mere om evalueringen af bisidderordningen i kapitel

Bisidderfunktionen:

I hvor mange tilfælde havde klager en

bisidder med til dialogmødet?

I hvor mange tilfælde havde klager selv

fundet sin bisidder?

I hvor mange tilfælde ville klager gerne

have haft en bisidder med, men havde

ikke mulighed for at finde en bisidder?

Antal

416

374

4.4 Hvad blev resultatet af dialogerne?

Sigtet med dialog er, som beskrevet ovenfor, at patienter sammen med sundhedsvæ-

senet kan adressere og bearbejde deres utilfredshed i mødet med sundhedsvæsenet.

Dialog kan afklare misforståelser, give svar og forklaringer på spørgsmål om behand-

ling og giver sundhedspersoner lejlighed til at undskylde og/eller oplyse, at procedurer

ændres for fremtiden.

Regionernes indberetninger viser, at dialog i klagesager opfylder et behov hos klagere

for at tale et behandlingsforløb igennem, og at en stor del får talt forløbet så godt

igennem, at klagen efterfølgende lukkes. Således valgte knap 43 procent af de patien-

ter, der i 2013 tog imod tilbuddet om dialog, at afslutte deres klage efter dialog.

Udfald af dialog

Samlet antal afholdte dialo-

ger

Samlet antal klager, der

blev trukket tilbage efter

dialog

Samlet antal klager, der

blev trukket tilbage, fordi:

•

Klager fik en forkla-

ring på behandlingen

eller afklaret misfor-

ståelser

•

Klager fik en und-

Antal

Region Region Region Region Region

Hoved. Midt.

Syd

Sj.

Nord

765

295

130

142

110

327

115

279

103

172

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

skyldning for behand-

lingen

Klager fik oplysning

om den læring, kla-

gen afstedkom og

eventuelt ændrede

procedurer i fremtiden

Andre grunde eller ik-

ke registreret?

161

I de fleste tilfælde vælger klager, når dialogen slutter, om klagen ønskes opretholdt.

Når en region giver besked om, at klagen er frafaldet, sender Patientombuddet et

brev til klager om oplysningerne fra regionen. I nogle få tilfælde fortryder klager sit

frafald og ønsker alligevel klagen viderebehandlet. Det er således muligt for klager at

genoverveje sit valg, når dialogen er lidt på afstand.

Region Nordjylland oplyser, at patienters oplevelse af at blive lyttet til og taget alvor-

ligt er afgørende for, om de trækker deres klage tilbage eller oplever dialogen som

tilfredsstillende. Særlig stor betydning har det, hvis sundhedspersonalet giver udtryk

for, at man ”vil passe bedre på den næste patient” og måske ændre eller forbedre

forhold på sygehuset, så det utilfredsstillende behandlingsforløb ikke vil gentage sig.

Selv om en dialog ikke fører til, at en patient trækker sin klage tilbage, har dialogen i

flere tilfælde haft indflydelse på selve klagens indhold. I 73 sager ændrede patienten

indholdet af klagen efter dialogen, heraf ændrede 48 personer klagen til at være min-

dre omfattende efter dialogen, mens 25 personer udvidede klagen efter dialogen.

4.5 Læring med baggrund i dialog

Det er ønsket, at dialogordningen øger den lokale læring af klagesager. Regionerne

oplyste samlet for 2013, at dialoger resulterede i 338 ændringer i procedurer eller an-

dre initiativer. I 2012 var det tilsvarende tal 361. Der var således igen i 2013 god læ-

ring på baggrund af dialog.

Region Nordjylland oplyste, at man nu også som udgangspunkt tilbyder patienter

med serviceklager over regionens offentlige sygehuse dialog på lige vilkår med patien-

ter, der klager til Patientombuddet. Det giver endnu bedre mulighed for at lære af

klager. Regionen oplyste også, at dialog ikke kun giver læring i forhold til behandling

men også til andre forhold på hospitalerne, som har stor betydning for patienterne.

Regionen nævner indkøb af ørepropper og ekstra gardiner mellem sengene som kon-

krete eksempler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Bisidderordning til lokal dialog

Danske Patienter har bidraget med nedenstående indlæg om bisidderordningen i Pati-

entombuddets årsberetning for 2013.

5.1 Bisidderordningen

Patienter, der klager til Patientombuddet og ønsker en dialog med f.eks. den behand-

lingsansvarlige læge, hospitalsledelsen eller andre, har ret til at tage en bisidder med

til samtalen. Bisidderen agerer støtte under samtalen og hjælper med at få stillet de

svære spørgsmål og med at huske, hvad der blev sagt, besluttet eller konkluderet til

samtalen.

Patienter kan tage en pårørende, en advokat eller en anden person med, men de kan

også få støtte fra en bisidder fra bisidderordningen. Bisidderordningen sikrer, at pati-

enter, der ønsker at have en uvildig bisidder med til deres dialog, gratis kan få formid-

let kontakt til en.

Bisidderordningen er afprøvet fra februar 2013 til udgangen af 2013 med støtte fra

Tips og Lottomidler under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ordningen fort-

sætter foreløbigt også i 2014.

5.2 Beskrivelse af ordningen

Kernen i bisidderordningen er 11 frivillige bisiddere. Danske Patienters sekretariat ko-

ordinerer ordningen og står for rekruttering, uddannelse og faglig ledelse af bisidder-

ne. Bisidderne er uvildige støtter for patienter. Deres funktion er bl.a. at forberede

patienterne på dialogen og hjælpe under samtalen med at få svar på spørgsmål, få

sagt det, som patienterne ønsker og hjælpe med at huske, hvad der bliver sagt, be-

sluttet og konkluderet. Bisiddere er ikke faglige rådgivere og fører ikke patientens

sag.

Der er informationsmateriale om ordningen. Alle patienter, der ikke har taget stilling

til, eller som har ønsket en dialog fra maj 2013, har fået en pjece om bisidderordnin-

gen fra Patientombuddet (pjecen kan downloades på

www.danskepatienter.dk/bisidder). Patientombuddet omtaler desuden bisidderordnin-

gen på sin hjemmeside under ”Vejledning

om dialog”

og i pjecen ”En

dialog kan give

dig afklaring om din behandling”

på hjemmesiden.

5.3 Et bisidderforløb er mere end en dialog

Når en patient, der har klaget, ringer til Danske Patienter og ønsker en bisidder, for-

midles der hurtigt kontakt mellem patienten og bisidder. Patienter får nemlig ofte da-

toen for dialogen, kort tid før den afholdes. Bisidder og patient holder et formøde,

hvor patienten fortæller om sin klagesag og ønsker for dialogen, og de aftaler, hvilken

rolle bisidder skal spille. Til selve dialogen er bisidder med som patientens gæst. Bi-

sidder handler ud fra de aftaler, der er indgået, og de behov, der opstår undervejs i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dialogen. Efter dialogen holder bisidder og patienten en opfølgningssamtale. Rammer-

ne for samtalen varierer ud fra patientens behov, men giver mulighed for at tale dia-

logen igennem og snakke om klagens videre forløb – herunder også om patienten vil

opretholde, ændre eller frafalde klagen – samt afklare evt. misforståelser. Bagefter

slutter forløbet mellem bisidder og klager.

5.4 Evaluering af ordningen

Bisidderordningen blev evalueret fra april til midt november 2013.

I den periode gennemførtes i alt 32 lokale dialogforløb, hvor bisidderordningen blev

brugt. Evalueringen bygger på 32 spørgeskemaer besvaret af bisiddere, 27 telefonin-

terview med klagere, der benyttede ordningen, 24 spørgeskemaer besvaret af ansatte

i sundhedsvæsenet, som deltog i dialoger, samt opfølgende telefoninterview med fem

af de ansatte.

22 af de 32 forløb blev evalueret af alle tre parter i dialogen: Klager, bisidder og en

ansat i sundhedsvæsenet. Find evalueringsrapporten:

’Bisidderordningen til brug ved

lokal dialog’

på

www.danskepatienter.dk.

5. 4. 1 Brug af ordningen

Omkring 11 % af alle klagere, der ønskede dialog, benyttede en bisidder fra bisidder-

ordningen i løbet af året (se beregning i fodnote

). Det er flere end forventet, da ca.

6 % i Patientombuddets årsberetninger for 2011 og 2012 oplyste, at de ønskede en

bisidder, men ikke selv havde fundet en.

Både klagere og ansatte i sundhedsvæsenet fremhæver i evalueringen, at det er godt

at have muligheden for en uvildig bisidder – også selvom der er pårørende, der kan

gå med til dialogen. En uvildig bisidder tilbyder en anden form for støtte end pårøren-

de, der også ofte selv er følelsesmæssigt påvirket af forløbet. Samtidig sætter klagere

også pris på, at uvildige bisiddere har viden om og erfaring med klagesystemet.

Antallet af bisidderforløb steg i løbet af evalueringsperioden, og efterspørgslen vil

formentlig også stige fremadrettet, efterhånden som kendskabet til ordningen udbre-

des.

5.4.2 Vurdering af ordningen

Alle klagere i evalueringen var tilfredse med deres bisiddere – og 18 ud af 24 ansatte i

sundhedsvæsenet fandt, at bisidderne var til gavn for klagerne (4 svarede

ved ikke

2 svarede

nej).

Nedenstående citater fra evalueringsrapporten illustrerer dette:

Der var 32 bisidderforløb i en seks måneders periode fra juni til og med november 2013. I alt var der

765 dialoger i 2013, heraf blev 172 afholdt telefonisk – disse fratrækkes, da bisidderordningen ikke er et

tilbud til telefonisk dialog. Under forudsætning af at dialogerne har været jævnt fordelt over året, vil der

have været 296 dialoger i perioden. Beregning af procent: 32 /296*100% = 10,8 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Jeg synes, det var lidt voldsomt at skulle sidde alene overfor læger og

advokater, så det var godt at have en med, som havde det kølige over-

blik.” (Klager)

”Jeg ville være ked af at skulle til samtale uden. Ville ikke kunne deltage

uden bisidder – jo måske på beroligende piller…” (Klager)

Evalueringen viste, at alle 27 klagere ville benytte en bisidder, hvis de igen skal til

dialog, og vil anbefale ordningen til andre. Langt hovedparten af de ansatte i sund-

hedsvæsenet ønskede også, at bisidderordningen fremadrettet skal være et tilbud (22

svarede

og 2

ved ikke).

”Det er en god ide, at patienten har en bisidder med, fordi det er patien-

ten, der kommer til os – og det er os, der sidder på magten. Forholdet bli-

ver mere ligeværdigt, når klageren har en med, som kan se situationen

udefra.” (Ansat i sundhedsvæsenet)

5.4.3 Bisidderens støtte til klagerne

Evalueringen viste også, at bisidderne på forskellig vis skabte tryghed for klagerne

gennem deres uvildighed og kendskab til ”systemet”. Nogle holdt sig i baggrunden i

samtalen, mens andre deltog mere aktivt afhængigt af patientens behov.

”Hun var som et kosteskaft i ryggen. Jeg var ikke nevøs og bare fornem-

melsen af ikke at sidde alene hjalp meget.” (Klager)

”Hun [bisidderen] gav mig tryghed. Hun sagde ikke meget, men psykisk

havde hun en stor betydning.” (Klager)

”Bisidderen var kanon og levede op til mine forventninger. Hun gjorde,

som vi havde aftalt og tog noter og bidrog undervejs med sin sundheds-

faglige viden og forsøgte løbende at rette samtalen tilbage på sporet.”

(Klager)

Evalueringen viste også, at alle klagere og ansatte i sundhedsvæsenet fandt, at bisid-

derne løste deres opgave uden at optrappe en evt. konflikt mellem klager og ansatte.

I alle bisidderforløb var der således god forventningsafstemning og kontakt mellem

klager og bisidder. Der var kun et tilfælde, hvor sekretariatet afbrød et forløb af hen-

syn til bisidderen.

5. 4. 4 Bisidderordningen giver indblik i dialoger rundt om i landet

Tilbuddet om dialog udformes lokalt, så hvordan det håndteres og gennemføres varie-

rer.

Det er blandt andet erfaringen fra bisidderordningen, at det er vigtigt for patienten,

hvem der deltager i dialogen. Nogle ønsker for eksempel, at de sundhedsprofessionel-

le, der var involveret i forløbet, deltager, mens andre ikke ønsker at møde dem igen.

Nogle patienter kommer til at sidde over for både en hospitalsdirektør, en sundheds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jurist og en repræsentant fra afdelingsledelsen - andre sidder alene med den læge,

der er klaget over.

Bisiddernes tilbagemeldinger i evalueringen viste, at særligt rammerne om dialoger i

almen praksis kan give udfordringer.

Evalueringen viste også, at det er forskelligt, hvordan de ansatte håndterer dialogen. I

langt de fleste tilfælde vurderede bisidderne, at de ansatte i sundhedsvæsenet hånd-

terede samtalerne godt og kompetent.

Bisidderne rapporterede om få tilfælde, hvor de følte behov for at gribe ind i dialogen

af hensyn til patienten, f.eks. for at sikre at patienten ikke følte sig presset til at træf-

fe et valg om det videre forløb af klagesagen uden at kunne gennemskue sine valg-

muligheder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6 Patientombuddets afgørelser

Patientombuddet har selvstændig kompetence til at træffe afgørelse i en række pati-

entklagesager.

Patientombuddets afgørelser falder i to kategorier. Patientombuddet træffer dels afgø-

relser i klager over sundhedsfaglig behandling (behandlingsklager), dels i klagesager

over tilsidesættelse af patientrettigheder (rettighedsklager).

Patientombuddet er uafhængigt ved behandlingen af klagesager og er dermed ikke

undergivet instruktion om de enkelte sagers behandling og afgørelse.

Afgørelser fra Patientombuddet er ’administrativt endelige’ og kan ikke indbringes for

andre administrative myndigheder.

Patientombuddet er en klageinstans og har derfor ikke kompetence til af egen drift at

iværksætte undersøgelse af sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller af regioners

eller kommuners efterlevelse af patientrettigheder. Patientombuddet har derfor heller

ikke kompetence til at indbringe sager for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Sundhedsstyrelsen har som tilsynsmyndighed derimod kompetence til at indberette

sager for disciplinærnævnet. Sundhedsstyrelsen modtager samtlige klager over sund-

hedsfaglig behandling og såvel Patientombuddets som disciplinærnævnets afgørelser

herom. Klager og afgørelser om sundhedsfaglig behandling indgår dermed i Sund-

hedsstyrelsens grundlag for at udøve sin tilsynsvirksomhed.

Nedenfor findes en nærmere beskrivelse af sagsgangen og nøgletal for behandlingen

af behandlingsklager henholdsvis rettighedsklager.

6.1 Behandlingsklager

En patient, der ønsker at klage over sundhedsfaglig behandling, har selv indflydelse

på, hvordan klagen skal behandles. Patienten har to muligheder:

Patienten har for det første mulighed for at vælge en dialog med regionen, før klage-

behandlingen går i gang. Dialog er nærmere beskrevet i afsnit 4.

For det andet skal patienten vælge, om denne ønsker sin klage afgjort af Patientom-

buddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn (se nærmere om nævnet i afsnit 7.1

eller i

disciplinærnævnets egen årsberetning,

som er offentliggjort på Patientombud-

dets hjemmeside). Afgørelser fra disciplinærnævnet vurderer den sundhedsfaglige be-

handling foretaget af konkrete sundhedspersoner, mens afgørelser fra Patientombud-

det vurderer den sundhedsfaglige behandling foretaget på et givent behandlingssted,

for eksempel et sygehus, en klinik eller et plejehjem.

Patientombuddet afgør således klager over den sundhedsfaglige behandling, når pati-

enten har ønsket, at en eventuel kritik skal rettes mod behandlingsstedet og ikke

imod en konkret sundhedsperson. Det betyder, at Patientombuddet afgør klagen,

uden at den bliver forelagt et nævn, som det sker i disciplinærnævnssager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeren for sundhed og forebyggelse har nedsat Det Rådgivende Praksisudvalg for

at sikre, at repræsentanter for relevante organisationer, herunder patientorganisatio-

ner, får adgang til at præge udviklingen af Patientombuddets praksis for afgørelse af

behandlingsklager. Det Rådgivende Praksisudvalg er nærmere omtalt i afsnit 6.3.

Patientombuddet har kompetence til at afgøre klager over sundhedsvæsenets sund-

hedsfaglige virksomhed i det offentlige sundhedsvæsen. Patientombuddets kompe-

tence afhænger derfor af, om udgifterne til behandlingen helt eller delvist er afholdt af

en region, en kommune eller af staten.

Det drejer sig derfor primært om behandling på et offentligt sygehus eller på et privat

sygehus efter aftale med regionen, behandling hos alment praktiserende læge eller

behandling i den kommunale hjemmesygepleje. I praksis er behandling ved fængsels-

læger også omfattet af Patientombuddets kompetence.

Behandlingsklager oplyses og afgøres i Patientombuddets Patientklagecenter. De

sundhedsfaglige vurderinger leveres af de samme sagkyndige konsulenter, som vur-

derer sager, der skal for disciplinærnævnet. Det er også de samme jurister i Patient-

klagecentret, som behandler klager i Patientombuddet og disciplinærnævnet. Denne

organisering er valgt for at understøtte, at der anvendes samme faglige norm, når der

behandles disciplinærsager og patientombudssager.

Der gælder samme frister for at indbringe klager over den sundhedsfaglige behandling

for Patientombuddet som for disciplinærnævnet.

Det behandlingssted, som klagen vedrører, får lejlighed til at udtale sig om

klagen, og de relevante journaler indhentes. I øvrigt sker der partshøring som forvalt-

ningsloven bestemmer.

Både Patientombuddet og disciplinærnævnet skal i klagerne vurdere, om patientbe-

handlingen har levet op til almindelig anerkendt faglig standard.

Patientombuddets afgørelser har to mulige udfald: at behandlingen ikke gav anled-

ning til kritik, eller at der var anledning til kritik. Patientombuddet har modsat discipli-

nærnævnet ikke mulighed for at give alvorlig kritik i form af indskærpelse.

Patientombuddet kan ikke behandle en klage som en patientombudssag, hvis den

samtidig er eller har været under behandling i disciplinærnævnet.

Kritiserer Patientombuddet et behandlingssted for en sundhedsfaglig behandling, er

det dog muligt for patienten bagefter at få sin klage behandlet i disciplinærnævnet,

hvis forældelsesfristerne fortsat er overholdt. Ved udgangen af 2013 havde i alt 12

patienter benyttet denne mulighed, siden Patientombuddet blev oprettet. Sundheds-

væsenets Disciplinærnævn afgjorde 5 af sagerne i 2013.

Nye sager

Patientombuddet modtog i alt knap 4.900 nye klager over sundhedsfaglig behandling i

2013. Det er en stigning på lidt over 13 procent i forhold til antallet af nye behand-

lingsklager i 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2013 valgte ca. 49 procent af patienterne, at Patientombuddet skulle afgøre sagen,

mens 51 procent valgte, at disciplinærnævnet skulle afgøre sagen.

I både 2012 og 2011 lå fordelingen af behandlingsklager mellem disciplinærnævnet og

Patientombuddet derimod på ca. 70 pct. til disciplinærnævnet og ca. 30 pct. til Pati-

entombuddet. Der er altså tale om en væsentlig stigning i antallet af sundhedsfaglige

klager til Patientombuddet.

Afgørelser og kritik

I 2013 afgjorde Patientombuddet 1.526 klager over sundhedsfaglig behandling. Pati-

entombuddet afgjorde dermed ca. 19 procent flere sager i 2013 end i 2012.

I 466 afgørelser kritiserede Patientombuddet behandlingsstedet for den sundhedsfag-

lige behandling. Nedenfor ses en tabel over udviklingen i antallet og resultatet af Pati-

entombuddets afgørelser i behandlingsklager.

Afgørelse

Ingen kritik

Kritik

I alt

2011

(antal)

179

252

2011

(procent)

71,0 %

29,0 %

100 %

2012

(antal)

795

483

1278

2012

(procent)

62,2 %

37,8 %

100 %

2013

(antal)

1060

466

1526

2013

(procent)

69,5 %

30,5 %

100 %

Genoptagelse

I 2013 traf Patientombuddet et antal afgørelser, der drejede sig om anmodninger om

at få genoptaget behandlingssager, der tidligere var afgjort af Patientombuddet.

Det er desværre ikke muligt i det elektroniske system at fremsøge det samlede antal

afgørelser i genoptagelsessager for 2013, men alene antallet af afgørelser om afvis-

ninger.

Patientombuddet afviste således i 2013 at genoptage 31 sager, hvilket er nogle flere

end i 2012, hvor det tilsvarende tal var 18 sager. Det samlede antal afgørelser i gen-

optagelsessager er derfor noget højere i 2013 end i 2012, hvor Patientombuddet i alt

traf 22 afgørelser i genoptagelsessager, hvoraf 4 blev genoptaget til realitetsbehand-

ling, dog uden at afgørelsen blev ændret.

Stigningen i antallet af afgørelser om genoptagelser skal ses i lyset af, at Patientom-

buddet først fra 2011 fik kompetence til at afgøre klagesager om sundhedsfaglig be-

handling, og at antallet af afgørelser er steget væsentligt både fra 2011 til 2012 og fra

2012 til 2013. En stigning i antallet af afgørelser om genoptagelse følger derfor natur-

ligt den udvikling.

Sagsbehandlingstid

Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Patientombuddet i sager om sund-

hedsfaglig behandling steg fra 9,4 måneder i 2012 til 12,8 måneder i 2013.

Årsagen til den øgede sagsbehandlingstid var, at Patientombuddet primo 2013 overgik

til nyt ESDH-system. Overgangen forsinkede antallet af afgørelser i den første del af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

året betydeligt. Det førte til, at mange sager blev afgjort senere på året end forventet,

og det førte til forlænget sagsbehandlingstid.

6.1.1 Patientombuddets særlige muligheder for at bedømme be-

handlingsklager

Muligheden for at klage til Patientombuddet over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige

behandling blev indført den 1. januar 2011.

Med klageadgangen til Patientombuddet fik patienterne mulighed for at få en vurde-

ring af en sundhedsfaglig behandling, uden samtidig at klage over en eller flere kon-

krete sundhedspersoners faglige virksomhed. Det imødekom et behov fra patienterne,

fordi erfaring viser, at ikke alle patienter ønsker at klage over konkrete sundhedsper-

soner. Samtidig er det erfaringen, at et dårligt behandlingsforløb kan opstå som følge

af en utilstrækkelig planlægning og koordination, apparaturfejl eller svigt i kommuni-

kationen, hvor der ikke altid er grundlag for at kritisere enkelte sundhedspersoner.

En afgørelse fra Patientombuddet går ud på at vurdere, om den sundhedsfaglige be-

handling på for eksempel et sygehus, en klinik eller et plejehjem, stemte overens med

normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Når Patientombuddet vurderer, at patientbehandlingen var under normen for alminde-

lig anerkendt faglig standard, kan behandlingsstedet kritiseres. Patientombuddet kan

udtale kritik, selv om det ikke kan fastlægges, hvilken sundhedsperson der havde an-

svaret for den kritisable behandling. Patientombuddet kan også udtale kritik, selv om

ansvaret for den kritisable behandling ikke påhvilede en sundhedsperson. Patientom-

buddet kan således tage stilling til handlinger, der er foretaget af personer uden

sundhedsfaglig uddannelse så som lægesekretærer eller portører eller sundhedsfagligt

uddannede faggrupper, som ikke er omfattet af disciplinærnævnets kompetence.

Nedenfor gives tre konkrete eksempler på anvendelsen af de særlige bedømmelses-

muligheder, Patientombuddet har.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I nedenstående sag kunne der tages stilling til behandlingen uden at skele til, hvem

der besvarede en telefonisk henvendelse til en lægeklinik, herunder om det var en

læge eller en lægesekretær.

Lægekliniks manglende akuthenvisning til skadestue ved akutte aty-

piske brystsmerter

En patients ægtefælle henvendte sig telefonisk kl. 10.45 til en lægeklinik,

fordi patienten havde smerter mellem skulderbladene, var svimmel og havde

kvalme. Ægtefællen ønskede at køre direkte til skadestuen, fordi der var

lang vej til lægeklinikken. Dette blev afvist af lægeklinikken, idet man altid

ville tilse patienter, inden de blev henvist til skadestuen. Patienten fik i ste-

det en akut tid i lægeklinikken.

Patienten ankom til klinikken kl. 11.20, hvor hun blev bedt om at vente og

kalde, hvis hun fik behov for hjælp. Først omkring kl. 12 blev patienten un-

dersøgt, hvorefter hun blev indlagt akut.

Patientombuddet kritiserede, at man ikke allerede ved den telefoniske hen-

vendelse reagerede relevant på oplysningerne om akutte atypiske bryst-

smerter, idet man burde have henvist patienten akut til skadestuen eller ha-

ve ringet 112.

I nedenstående sag kunne Patientombuddet tage stilling til behandlingen, selvom sy-

gehuset ikke kunne redegøre for de nærmere omstændigheder, der lå til grund for

fejlen. Uanset dette havde Patientombuddet tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at

behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Vævsprøve bortkom på sygehus

En patient fik på et hospital fjernet et modermærke, der skulle til nærmere

vævsundersøgelse. To dage senere konstaterede man, at vævsprøven var

bortkommet, inden den nåede at blive analyseret. Hospitalet kunne ikke re-

degøre for, hvor og hvordan prøven var bortkommet.

Patientombuddet vurderede, at hospitalet burde have sikret, at en vævsprø-

ve ikke kunne bortkomme og kritiserede hospitalet for behandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følgende sag er et eksempel på, at det er muligt for Patientombuddet at tage stilling

til behandlingen og eventuelt udtale kritik, selv om det ikke er muligt at identificere

den sundhedsperson, der havde ansvar for behandlingen.

Fejlagtig notering af prøvesvar for HIV og Hepatis B i journal

En patient fik på en fertilitetsklinik taget blodprøver. Da hun senere læste i

sin E-journal på sundhed.dk fremgik det, at hun var positiv for både HIV og

hepatitis B. Hun kontaktede klinikken og fik oplyst, at der var lavet en fejl i

hendes journal, og at begge blodprøver var negative.

Det fremgik ikke af sagens oplysninger, hvem i klinikken der var ansvarlig

for fejlen.

Patientombuddet kritiserede fertilitetsklinikken for journalføringen, fordi der

skal føres korrekt journal over patienters diagnose og svar på undersøgelser.

Journalføring hører under begrebet sundhedsfaglig virksomhed og er en vigtig del af

patientbehandlingen, som Patientombuddet ved sine afgørelser kan tage stilling til.

Patientombuddet har samme norm i sin behandling af klager over journalføring, som

når der tages stilling til behandlingen.

Reglerne for journalføring findes i autorisationslovens §§ 21-25

Af hensyn til patientsikkerheden er det nødvendigt, at der føres en patientjournal over

sundhedspersoners faglige virksomhed.

De nærmere regler, der beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og om-

fang, blev ændret ved bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013, der trådte i kraft den

15. januar 2013. Den nye bekendtgørelse medførte ikke væsentlige ændringer til de

indholdskrav til journalføringen, som fremgik af den tidligere gældende bekendtgørel-

, men omfatter enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed

behandler en patient

Patientombuddets afgørelser om journalføring spænder vidt i emner.

Patientombuddet tager stilling til journalføringen i alle sager, hvor der er klaget over

den. I nogle afgørelser tager Patientombuddet også stilling til journalføringen, selv om

der ikke konkret er klaget over den.

6.1.2 Journalføring

Lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006

§ 1 i bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedenfor gennemgås nogle af Patientombuddets afgørelser om journalføringspligtens

indhold og omfang. Afgørelserne belyser også Patientombuddets praksis for, hvornår

journalføring inddrages i vurderingen af sagen.

For en mere udførlig gennemgang af reglerne samt Patientombuddets praksis herom

henvises der til

Patientklagecentrets nyhedsbrev af 10. september 2013 om journalfø-

ring

på Patientombuddets hjemmeside.

Patientjournaler og indhold

En patientjournal bør som udgangspunkt indeholde stamoplysninger (bopæl, civil-

stand, pårørende mv.), oplysninger i forbindelse med den konkrete patientkontakt

(årsag til henvendelsen, sygehistorie, patientens tilstand, undersøgelser og resultatet

heraf, diagnose, behandling, ordinationer, beslutninger og henvisninger mv.) og andet

relevant materiale (billedmateriale, prøvesvar, scanningssvar mv.)

I nedenstående sag, hvor der ikke klagedes særskilt over journalføringen, tog Patient-

ombuddet stilling til journalføringen som en del af behandlingen, fordi den mangelful-

de journalføring var medvirkende årsag til, at patienten blev fejlbehandlet.

Patientombuddet gav kritik for lægevagts journalføring og behand-

ling ved tegn på meningitis hos en patient

Lægevagten blev kontaktet på grund af høj feber, hovedpine og udslæt hos

en 16 årig dreng.

Patienten blev først tilset efter tre timer, men havde på grund af forværring i

tilstanden haft rykket lægevagtscentralen to gange forinden. Da lægebesø-

get blev aflagt, blev der straks rekvireret ambulancekørsel med ledsagende

lægebil grundet mistanke om meningitis.

Patientombuddet kritiserede behandlingen, fordi lægevagten burde have sik-

ret, at der øjeblikkeligt blev aflagt et besøg i hjemmet.

Patientombuddet kritiserede endvidere journalføringen, idet journalnotatet

burde have indeholdt detaljerede oplysninger om patientens kliniske tilstand,

således at den kørende læge og eventuelt senere involverede læger kunne

se, at der med sandsynlighed ikke var tale om almindeligt forekommende

febersygdom. Patientombuddet kritiserede videre, at der ikke blev journal-

ført væsentlige oplysninger om forværring af patientens tilstand de gange,

hvor patienten rykkede, da det burde have ført til, at patienten blev tilset

uden forsinkelse.

§ 10 i bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Journalføringspligt

Autoriserede sundhedspersoner har pligt til at føre journal over den behandling, de

foretager.

Patientombuddet har kritiseret, at telefoniske kontakter til patienter ikke blev journal-

ført, når den rådgivning, der blev ydet, var et led i behandlingen af patienten.

Klage over manglende dokumentation for telefonisk henvendelse i

journalen

En patient henvendte sig til egen læges klinik på grund af smerter og rødme

i venstre øje. Det blev vurderet, at han havde betændelse i øjet, og han blev

sat i behandling med antibiotika. Efterfølgende kontaktede han lægen tele-

fonisk, fordi medicinen ikke havde nogen effekt. Ved denne samtale blev han

opfordret til at fortsætte behandlingen. Der blev ikke ført journal.

Patientombuddet fandt anledning til at kritisere journalføringen, fordi det

blev vurderet, at samtalen var et led i behandlingen af patienten og burde

være journalført, så de efterfølgende sundhedspersoner kunne udføre en

forsvarlig behandling.

I andre tilfælde, hvor manglende journalføring må anses som et særligt alvorligt brud

på reglerne, for eksempel i situationer, hvor patienten og behandlingsstedet er enige

om, at en behandling har fundet sted, men den ikke er journalført, har Patientombud-

det inddraget journalføringen som en del af behandlingsklagen, selvom der ikke er

klaget særskilt over den.

Patientombuddet har også inddraget journalføringen som del af en bevisafvejning i

tilfælde, hvor der er klaget over en behandling, der ikke er beskrevet i journalen, og

som ifølge patienten har fundet sted på én måde og ifølge behandlingsstedet på en

anden måde (modstridende oplysninger). Patientombuddets bevisvurdering i disse

sager svarer principielt til bevisvurderingen i disciplinærnævnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedenstående sag er et eksempel på modstrid mellem klagers og behandlingsstedets

oplysninger til sagen. I den konkrete sag fandt Patientombuddet ikke grundlag for at

kritisere behandlingen, fordi behandlingsstedets oplysninger blev lagt til grund. Pati-

entombuddet vurderede dog, at oplysningerne burde fremgå af journalen. Patientom-

buddet kritiserede derfor journalføringen, selv om der ikke konkret var klaget over

den.

Klage over mangelfuld journalføring ved henvendelse i skadestuen

En patient fik på et privathospital en kikkertoperation i skulderen. Efter ope-

rationen havde hun stærke smerter, hvorfor hun flere gange havde indtaget

morfin, og hun henvendte sig på skadestuen. Ifølge klagen blev patienten

her oplyst om, at hun kunne henvende sig på privathospitalet.

Der blev klaget over, at der ikke blev givet en korrekt behandling på skade-

stuen.

Sygehuset oplyste til Patientombuddet, at der ikke forelå noget journalmate-

riale om patientens henvendelse i skadestuen, men var dog samtidig i stand

til at give en række meget specifikke oplysninger om, hvordan man havde

vurderet patienten på baggrund af hendes symptomer.

Patientombuddet fandt ikke grundlag for at kritisere behandlingen. Patient-

ombuddet kritiserede journalføringen, fordi de oplysninger om behandlingen

og vurderingen af patienten, som fremgik af udtalelsen fra sygehuset, burde

fremgå af journalen.

Patientombuddet foretager altid en konkret bevisafvejning, herunder om der foreligger

flere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.

I visse sager lægger Patientombuddet klagerens oplysninger om et konkret forhold til

grund, hvis oplysningerne ikke er journalført, og behandlingsstedet ikke bestrider pa-

tientens oplysninger.

6.2 Rettighedsklager

Patienter kan klage til Patientombuddet over tilsidesættelse af patientrettigheder som

for eksempel ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, frit og udvidet frit syge-

husvalg, maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme og refusion af

udgifter til behandling i udlandet. Patientombuddet behandler også klager fra perso-

ner, der mener, at deres ret til aktindsigt i sundhedsfaglige journaler ikke er blevet

imødekommet. I de tilfælde vurderer Patientombuddet, om regionen eller i nogle til-

fælde kommunen har overtrådt lovgivningen.

Patientombuddet kalder de klager for rettighedsklager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når det gælder afgørelser, der er truffet af regionerne, er det muligt at klage over for

eksempel befordring og befordringsgodtgørelse til sygehus, retten til frit og udvidet

frit sygehusvalg og retten til behandling af visse kræft- og hjertesygdomme inden for

de fastsatte maksimale ventetider. Der er også adgang til at klage for patienter med

Sjøgrens Syndrom og patienter, der har fået kemo- eller strålebehandling, som har

fået afslag på tilskud til tandbehandling, samt tilskud til behandling i praksissektoren i

Danmark og andre EU/EØS-lande.

Når det gælder kommuners afgørelser, er det muligt at klage over for eksempel be-

fordringsgodtgørelse til alment praktiserende læge og speciallæge, lægevalg og ind-

placering i sikringsgruppe samt afgørelser om ret til omsorgs- og specialtandpleje.

Nye sager

Patientombuddet modtog 981 nye rettighedsklager i 2013.

Rettighedssager 2011

Oprettede sager

945

Afgjorte sager

590

2012

1.116

752

2013

981

823

Afgørelser

I 2013 afgjorde Patientombuddet 823 rettighedssager. Antallet af afgjorte rettigheds-

sager er steget med knap 40 pct. siden 2011.

Hovedparten af de afgjorte rettighedssager i 2013 er afgørelser fra regioner og kom-

muner, som Patientombuddet kan tiltræde, ændre eller hjemvise. Andelen af de ret-

tighedsklager, hvor Patientombuddet har ændret eller hjemvist regionens eller kom-

munens afgørelse, er fra 2012 til 2013 steget fra 18 procent til 21 procent.

Tiltrådt

Ændret

Hjemvist

I alt

2012 antal

515

630

2012 procent

81,8 %

7,6 %

10,6 %

100 %

2013 antal

519

658

2013 procent

78,9 %

13,7 %

7,4 %

100 %

I de resterende rettighedssager – herunder om aktindsigt i patientjournaler, frit og

udvidet sygehusvalg samt maksimale ventetider for behandling af livstruende syg-

domme – efterprøver Patientombuddet, om lovgivningen er overholdt. Hvis det ikke er

tilfældet, afgør Patientombuddet sagen med kritik af regionen eller kommunen. I 2013

afgjorde Patientombuddet 56 procent af disse rettighedssager med kritik af regionen

eller kommunen. Det svarer til kritikprocenten for 2012.

Genoptagelse

I 2013 vurderede Patientombuddet et antal anmodninger om at få genoptaget be-

handling af rettighedssager, der tidligere var afgjort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er desværre ikke muligt i det elektroniske system at fremsøge det samlede antal

afgørelser i genoptagelsessager for 2013, men alene antallet af afgørelser om afvis-

ninger i genoptagelsessager.

Patientombuddet traf i 2013 afgørelse om at afvise at genoptage 6 rettighedssager,

hvilket svarer til niveauet for 2012. Der er derfor også formodning for, at det samlede

antal afgørelser i genoptagelsessager svarer til niveauet for 2012.

I 2012 traf Patientombuddet 13 afgørelser, hvor der blev anmodet om at få genopta-

get behandlingen af en rettighedsklage. 7 af anmodningerne blev afvist, mens resten

blev genoptaget til realitetsbehandling. I 5 af sagerne førte genoptagelsesanmodnin-

gerne til en ændret afgørelse.

Sagsbehandlingstid

Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Patientombuddet for rettighedskla-

ger steg fra 4,7 måneder i 2012 til 6,9 måneder i 2013.

Årsagen til den øgede sagsbehandlingstid var, at Patientombuddet primo 2013 overgik

til nyt ESDH-system. Overgangen forsinkede antallet af afgørelser i den første del af

året betydeligt. Det førte til, at mange sager blev afgjort senere på året end forventet,

og det betød forlænget sagsbehandlingstid.

Fra 2007 har patienter haft mulighed for at klage – først til det tidligere Patientklage-

nævn og siden 2011 til Patientombuddet – over afgørelser truffet af kommuner og

regioner om helt eller delvist afslag på befordring eller befordringsgodtgørelse til sy-

gehusbehandling og behandling i praksissektoren. De relevante regler er fastsat ved

bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, jf.

bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013.

Sager om befordring og befordringsgodtgørelse til sygehus udgør den største del af

rettighedsklagerne ved Patientombuddet.

Det frie og det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om de maksimale ventetider,

der gælder for livstruende sygdomme, betyder, at mange patienter behandles på et

sygehus, som ligger længere fra patientens bopæl end det sygehus, som patienten

sædvanligvis ville være blevet visiteret til.

Mange patienter forventer, at de kan få befordringsgodtgørelse til det sygehus, hvor

de faktisk blev behandlet, hvilket reglerne ofte ikke giver dem ret til.

En patient har som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter

eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørel-

se følger imidlertid ikke med til det valgte sygehus.

Overskrides reglerne om de maksimale ventetider, der gælder for livstruende syg-

domme, betyder det heller ikke, at en patient får ret til befordring eller befordrings-

6.2.1 Befordring og befordringsgodtgørelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

godtgørelse, som patienten ellers ikke ville have haft efter reglerne i sundhedsloven

og regler fastsat i medfør heraf.

En række afgørelser gennemgås nedenfor, nogle af dem er ikke tidligere offentlig-

gjort. Afgørelserne er valgt, enten fordi de er af principiel betydning eller er særligt

egnet til at belyse Patientombuddets praksis.

Nedenstående sag er et eksempel på, at befordringsgodtgørelse skal opgøres svaren-

de til det nærmeste sygehus, der kan tilbyde behandling, selvom patienten benyttede

det frie sygehusvalg til behandling på et fjernere beliggende sygehus. Det er tillige et

eksempel på, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selvom den henvisende læge

henviser til et andet sygehus end det nærmeste, og selv om patienten muligvis ikke er

opmærksom på dette.

Patienten havde benyttet det frie sygehusvalg

En patient modtog behandling på sygehus B, efter egen læge henviste hertil.

Regionen gav afslag på befordringsgodtgørelse, da patienten efter regionens

sædvanlige visitationspraksis kunne være behandlet på sygehus A. Patienten

opfyldte ikke betingelserne for at få befordringsgodtgørelse til sygehus A.

Det var i klagen anført, at patienten var henvist til specialistbehandling på

sygehus B, da der var tale om en arbejdsskade af længerevarende karakter.

Patientombuddet tiltrådte regionens afgørelse og fandt, at patienten havde

benyttet det frie sygehusvalg.

Patientombuddet oplyste, at en patient efter omstændighederne ikke har ret

til befordringsgodtgørelse til det valgte sygehus, selv om patienten eller den

henvisende læge mener, at behandlingen på det valgte sygehus var bedre

end behandlingen på det sygehus, som patienten sædvanligvis ville være

visiteret til, når det sygehus, som patienten sædvanligvis ville være blevet

visiteret til kunne yde behandling. Patientombuddet oplyste endvidere, at

den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten mu-

ligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens mang-

lende information om dette giver ikke patienten ret til befordring eller befor-

dringsgodtgørelse.

Sagen på næste side er et eksempel på, at befordringsgodtgørelse skal opgøres sva-

rende til det nærmeste sygehus, der kan tilbyde behandling, selvom patienten har

benyttet det udvidede frie sygehusvalg og er blevet behandlet på et privathospital.

Det er også et eksempel på, at en region ikke kan fastholde en midlertidigt suspende-

ret visitationspraksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Patienten benyttede det udvidede frie sygehusvalg, og en midlerti-

digt suspenderet visitationspraksis kunne ikke fastholdes

En patient blev af regionen efter det udvidede frie sygehusvalg visiteret til

behandling på et privathospital, som lå i en anden region.

Regionen gav afslag på befordringsgodtgørelse, da patienten efter regionens

sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på sygehus A.

Patienten opfyldte ikke betingelserne for at få befordringsgodtgørelse til sy-

gehus A.

Det fremgik af indkaldelsesbrevet til sygehus A, at man på grund af midlerti-

dig lægemangel ikke kunne tilbyde en dato for behandling.

Patientombuddet ændrede regionens afgørelse og fandt, at befordringsgodt-

gørelsen skulle basere sig på afstanden til det nærmeste sygehus eller sa-

marbejdssygehus i regionen, som kunne tilbyde behandling.

Patientombuddet oplyste, at en region ikke kan henvise til en midlertidig su-

spenderet visitationspraksis med den virkning, at eventuel befordringsgodt-

gørelse skal beregnes til dette sygehus.

Den følgende sag er et eksempel på, at befordringsgodtgørelse skal opgøres svarende

til det nærmeste sygehus, der kan tilbyde behandling, selvom patienten er omfattet af

reglerne om maksimale ventetider for livstruende sygdomme (patienten var i det kon-

krete tilfælde dog ikke omfattet af reglerne om maksimale ventetider).

Behandling efter reglerne om maksimale ventetider giver ikke udvi-

det ret til befordringsgodtgørelse

En patient havde modtaget behandling på sygehus B i region 2.

Region 1, som var patientens bopælsregion, gav afslag på befordringsgodt-

gørelse med henvisning til, at patienten kunne behandles på sygehus A i re-

gion 1, hvorfor patienten havde benyttet det frie sygehusvalg.

Patienten havde anført, at sygehus A ikke kunne tilbyde behandling inden for

de maksimale ventetider.

Patientombuddet tiltrådte regionens afgørelse og fandt, at patienten havde

benyttet det frie sygehusvalg.

Patientombuddet oplyste, at en eventuel hel eller delvist overskridelse af

reglerne om maksimale ventetider ikke i sig selv gør, at patienten får ret til

befordring eller befordringsgodtgørelse, som patienten ellers ikke ville have

haft efter reglerne i sundhedsloven og regler udstedt i medfør heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retten til hurtig udredning

Ved lov nr. 1401 af 23. december 2012 blev § 82 b, om ret til udredning inden for 1

måned, indsat i sundhedsloven. Reglen om ret til hurtig udredning trådte i kraft den 1.

september 2013.

Det er Patientombuddets opfattelse, at det forhold, at et sygehus ikke kan udrede en

patient inden for en måned, jf. sundhedslovens § 82 b, medfører, at patienten har ret

til befordring eller befordringsgodtgørelse til det sygehus, som kan udrede patienten

hurtigst, når patienten indkaldes, i det omfang patienten i øvrigt opfylder betingelser-

ne for befordring eller befordringsgodtgørelse.

Det er på baggrund af lovbemærkningerne til sundhedslovens § 82 b Patientombud-

dets opfattelse, at reglen skal forstås sådan, at sygehuset skal have modtaget patien-

tens henvisning til udredning den 1. september 2013 eller senere, hvis patienten skal

være omfattet af retten til udredning inden for 1 måned. Patienter, der var henvist til

udredning fra den 1. januar til og med den 31. august 2013, omfattes ikke af retten til

hurtig udredning, men gennemgår et udredningsforløb som hidtil, hvor ventetid på

forundersøgelser ud over 2 uger også tæller med i ventetiden under det udvidede frie

sygehusvalg.

Patientombuddet har i to tilfælde truffet afgørelse om befordringsgodtgørelse i forbin-

delse med udredningsretten. De to sager resumeres herunder.

Patienten var ikke omfattet af udredningsretten, da henvisningen var

modtaget inden den 1. september 2013

En patient var den 27. august 2013 henvist til sygehus A til udredning for en

allergisk reaktion. Sygehus A kunne tilbyde patienten behandling den 29.

januar 2014.

Patienten valgte at blive behandlet på sygehus B, hvor behandlingen kunne

starte allerede den 6. september 2013.

Regionen gav afslag på befordringsgodtgørelse, da patienten havde benyttet

det frie sygehusvalg.

Patientombuddet tiltrådte regionens afgørelse og fandt, at patienten på bag-

grund af de foreliggende oplysninger havde benyttet det frie sygehusvalg.

Patientombuddet oplyste, at reglen om udredningsretten først trådte i kraft

den 1. september 2013. Patientombuddet oplyste også, at hvis den behand-

lende afdeling på et sygehus modtog henvisningen inden denne dato, vil pa-

tienten ikke være omfattet af udredningsretten, også selvom behandlingen

sker efter den 1. september 2013. Patientombuddet oplyste endelig, at hvis

en patient benytter et andet sygehus end det nærmeste i regionen, når hen-

visningen er modtaget inden den 1. september 2013, har patienten efter

omstændighederne benyttet det frie sygehusvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Patienten var delvist omfattet af udredningsretten

En patient var i oktober 2013 henvist til udredning på sygehus A, som vide-

rehenviste patienten til et privathospital, da de ikke kunne udrede patienten

inden for en måned.

Patienten blev udredt den 1. november 2013 på privathospital og behandlet

den 17. og 18. november 2013 på samme privathospital.

Regionen afviste indledningsvist at udbetale befordringsgodtgørelse svaren-

de til afstanden til privathospitalet for alle tre datoer og udbetalte befor-

dringsgodtgørelse svarende til afstanden til visitationssygehuset. Under kla-

gesagens behandling ændrede regionen imidlertid sin afgørelse og udbetalte

yderligere befordringsgodtgørelse for den 1. november 2013, der svarede til

afstanden til privathospitalet. Hvad angik behandlingen den 17. og den 18.

november 2013, fastholdt regionen, at klager alene var berettiget til befor-

dringsgodtgørelse, der svarede til det nærmeste sygehus i regionen, der

kunne udføre behandlingen.

Patientombuddet tiltrådte regionens afgørelse med ændret begrundelse, da

regionen ikke havde begrundet sin afgørelse tilstrækkeligt.

Patientombuddet oplyste, at den begrænsning, som gælder i retten til be-

fordringsgodtgørelse, når en patient har benyttet sig af det frie eller udvide-

de frie sygehusvalg, ikke gælder, når patienten benytter sin ret til hurtig

udredning. Patientombuddet oplyste endvidere, at der efter omstændighe-

derne kan blive tale om frit sygehusvalg, hvis patienten efter at være udredt

bliver behandlet på samme sygehus, som patienten er udredt på.

6.2.2 Tilskud til gruppe 2-sikredes behandling på privathospital

Patienter har siden 1. januar 2007 haft mulighed for at klage til det daværende Pati-

entklagenævn, nu Patientombuddet, over regioners afgørelser om tilskud til special-

lægebehandling for gruppe 2-sikrede i praksissektoren.

Det fremgår af sundhedslovens § 64, stk. 2, at regionsrådet yder tilskud til personer,

der er omfattet af sikringsgruppe 2, til behandling hos en praktiserende speciallæge

med det samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer, der er

omfattet af sikringsgruppe 1.

De nærmere regler om tilskud efter sundhedslovens § 64, stk. 2, fremgår af bekendt-

gørelse nr. 1238 af 5. december 2006 om behandling hos læge i praksissektoren.

Efter bekendtgørelsen har personer, der har valgt sikringsgruppe 2, adgang til at søge

behandling hos enhver læge og til at søge behandling hos enhver speciallæge uden

henvisning fra en alment praktiserende læge, jf. § 7, stk. 1. Tilskud til speciallæge-

hjælp til en gruppe 2-sikret er betinget af, at den sikrede fremsender en kvitteret og

specificeret regning, som er udstedt af den behandlende læge eller den klinik, som

lægen er ansat på, jf. § 7, stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Patientombuddet afgjort nogle sager, hvor der var klaget over, at regionen gav afslag

på tilskud til behandling med henvisning til den såkaldte Praksishåndbog.

Praksishåndboget er en håndbog udarbejdet af Danske Regioner med henblik på at

ensrette praksisområdet.

Patientombuddet blev opmærksom på, at følgende fremgår af Praksishåndbogens af-

snit 4.5.3.2, opdateret den 15. marts 2012: ”Gruppe 2-sikrede har kun ret til tilskud

for behandling, der er omfattet af overenskomsten, såfremt behandlingen er udført af

en navngiven speciallæge. Speciallægen må ikke være fastansat ved et privathospi-

tal/en privat klinik. I dette tilfælde må behandlingen siges at foregå i (privat) syge-

husregi. I praksis skal det påses, at regningen er udstedt af en speciallæge. Regnin-

gen må således ikke være udstedt af en privatklinik, et privat hospital eller lignende.”.

Patientombuddet stillede spørgsmålstegn ved, om denne fortolkning af § 7 i bekendt-

gørelsen om behandling hos læge i praksissektoren var korrekt. Patientombuddet an-

modede på denne baggrund Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om en vejleden-

de udtalelse. Særligt ønskede Patientombuddet, at ministeriet redegjorde for hjemlen

til at afvise tilskud til behandling med den begrundelse, at speciallægen er fastansat

på et privathospital eller en privat klinik, som det fremgår af praksishåndbogen, for-

udsat at betingelserne for tilskud i øvrigt er opfyldt.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i udtalelse af 25. november 2013 til Pati-

entombuddet udtalt, at der i sundhedslovens § 64, stk. 2, ikke er er grundlag for at

fortolke begrebet ”praktiserende speciallæge” indskrænkende i henseende til tilskud.

På den baggrund er det ministeriets opfattelse, at Praksishåndbogens afsnit 4.5.3.2 er

misvisende. Det er således ikke afgørende for regionsrådets tilskud efter § 64, stk. 2,

om speciallægen i større eller mindre omfang er tilknyttet et privat hospital eller en

privat klinik. Det afgørende er, om behandlingen er udført af en speciallæge, og om

der er en kvittering på den.

Patientombuddet afgjorde herefter en række sager, hvor der var klaget over regio-

nens afslag på tilskud til behandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Patienten var berettiget til tilskud, selvom speciallæge, som var til-

knyttet et privathospital, foretog behandling.

En gruppe 2-sikret patient blev i marts 2011 undersøgt hos en øjenlæge,

som havde klinik på et privathospital. Patienten betalte selv det fulde beløb

for undersøgelsen og søgte efterfølgende om tilskud hos sin bopælsregion.

I overensstemmelse med Praksishåndbogens afsnit 4.5.3.2 afviste regionen

at yde tilskud med den begrundelse, at regionen ikke anså det for godtgjort,

at der ikke var tale om ydelser udført af en privatklinik, et privathospital

eller lignende. Regionen anførte videre, at da regningen ikke var udstedt af

den læge, som behandlede patienten, mente regionen ikke, at der var tale

om en sygesikringsydelse.

Patientombuddet ændrede regionens afgørelse, da Patientombuddet på

baggrund af udtalelsen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fandt, at

der ikke i sundhedslovgivningen var grundlag for at fortolke sundhedslovens

§ 64, stk. 2, således som det er beskrevet i Praksishåndbogen.

Det var Patientombuddets opfattelse, at det afgørende for, om der skal ydes

tilskud til en gruppe 2-sikret patient er, om behandlingen er udført af en

speciallæge, og om der er en kvittering herfor. Refusion kunne heller ikke

afvises, selvom behandlingen er givet af en speciallæge, som ikke er den,

der har udstedt regningen, hvis behandlingen er sket på det privathospital/-

klinik, hvor den behandlende læge arbejder, og så længe regningen er

kvitteret af en speciallæge eller på vegne af den klinik, som speciallægen er

ansat på.

Patientombuddet vurdererede på den baggrund, at regionen ikke kunne

afvise refusion med henvisning til bekendtgørelsen § 7, stk. 3.

Patientombuddet fandt derefter patienten berettiget til tilskud til

behandlingen med de takster, som fremgik af den dagældende

Overenskomst om speciallægehjælp indgået mellem Foreningen af

Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedenstående sag belyser særligt retten til tilskud i en situation, hvor der var tvivl

om, hvorvidt behandlingen var udført af en speciallæge.

Patient havde kun ret til delvist tilskud, fordi der for en del af be-

handlingen ikke var grundlag for at fastslå, at en speciallæge fore-

tog den

En gruppe 2-sikret patient modtog i 2010 to behandlinger på et privathospi-

tal. Hun fik henholdsvis en opfølgende reumatologisk undersøgelse samt en

røntgenundersøgelse. Hun betalte selv det fulde beløb og søgte efterfølgen-

de om tilskud hos sin bopælsregion.

Regionen lagde ved afgørelsen vægt på praksis i henhold til den dagældende

Praksishåndbog og afviste at yde tilskud.

Patientombuddet ændrede regionens afgørelse på baggrund af udtalelsen fra

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og fandt, at patienten var beretti-

get til delvist tilskud.

For så vidt angår røntgenundersøgelsen, fandt Patientombuddet imidlertid

ikke grundlag for at fastslå, at undersøgelsen var foretaget af en speciallæ-

ge, da kun initialerne for den pågældende behandler fremgik af regningen.

Kravet om, at behandlingen skal være foretaget af en speciallæge var såle-

des ikke opfyldt.

Samme problemstilling gjorde sig gældende for regningen for den opfølgen-

de reumatologiske undersøgelse. Patientombuddet fandt dog efter en kon-

kret vurdering, at kun en speciallæge kunne udføre den pågældende be-

handling, hvorfor kravet var opfyldt.

Sager om tilskud til speciallægebehandling for gruppe 2-sikrede udgør en relativt lille

del af rettighedsklagerne ved Patientombuddet.

Foruden de nævnte afgørelser afgjorde Patientombuddet i 2013 yderligere to sager

om tilskud til speciallægehjælp for gruppe 2-sikrede patienter. Patientombuddet æn-

drede i alle fire sager regionens afgørelse.

Patientombuddet er bekendt med, at Danske Regioner i brev af 23. december 2013

har informeret de fem regioner om ministeriets vejledende udtalelse til § 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.3 Det Rådgivende Praksisudvalg

Ministeren for sundhed og forebyggelse har nedsat Det Rådgivende Praksisudvalg.

Udvalget skal sikre, at repræsentanter for relevante organisationer, herunder pati-

entorganisationer, får adgang til at præge udviklingen af Patientombuddets praksis for

afgørelsen af klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed

(behandlingsklager). Praksisudvalget har således til opgave at rådgive Patientombud-

det om ombuddets fremtidige afgørelser af sammenlignelige sager.

Udvalget drøfter derfor afgørelser i konkrete udvalgte sager med Patientombuddet.

Sagerne anonymises, inden de forelægges for udvalget.

Praksisudvalget har også til opgave at rådgive Patientombuddet om læringen af sa-

gerne og peger i den forbindelse på sundhedsfaglige områder, som efter udvalgets

opfattelse kræver en særlig opmærksomhed eller en indsats med hensyn til læring.

Udvalget holdt et møde i 2013 den 29. maj 2013. Udvalget gennemgik på mødet et

antal afgørelser truffet i sager vedrørende journalføring.

Patientombuddet havde forinden mødet samlet en række afgørelser om problemstil-

lingerne og på baggrund af disse udarbejdet et notat, som beskrev Patientombuddets

praksis. Udvalget var enig i Patientombuddets praksis og i udfaldet af de pågældende

sager.

Afgørelserne om journalføring vedrørte blandt andet kravet til hvilke oplysninger, der

nærmere bør fremgå af en journal. Det var blandt andet vacciners batchnumre, op-

lysninger om patientens civilstand, navne på behandlere, beslutninger truffet på kon-

ference og specifikke undersøgelsesfund. Endvidere sager der vedrørte pligten til at

journalføre f.eks. ved telefoniske henvendelser, hvis den rådgivning, der ydes, er et

led i behandling af patienten. Endvidere afgørelser vedrørende rettelse i journaler og

opbevaringspligt.

Udvalget tilkendegav på mødet, at delegation og supervision var et emne, som udval-

get ønskede behandlet på næste møde. Endvidere sager, som er typiske i den for-

stand, at de vil kunne illustrere fordelen ved disse nye klagetyper i forhold til person-

sager. Endvidere blev det aftalt, at der til næste møde ville blive inviteret en patient-

vejleder, som kunne belyse, hvordan en patientvejleder støtter patienter, der vil kla-

ge, men som har svært ved at udtrykke sig skriftligt.

En liste over medlemmerne i Det Rådgivende Praksisudvalg kan ses i et bilag til be-

retningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7 Nævnenes virksomhed

Patientombuddet er sekretariat for fire nævn, hvoraf de tre er ankenævn. Nævnene

er: Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelska-

deankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn.

I 2013 traf de fire nævn realitetsafgørelse i 3.755 sager.

Nævnene træffer afgørelse i møder, men for alle nævn er der mulighed for formands-

afgørelser. De fire nævn har alle repræsentation for sundhedspersoner og patienter,

og nævnene har alle en dommer som formand.

7.1 Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er en offentlig, administrativ myndighed, der er

oprettet ved lov.

Disciplinærnævnet har til opgave at behandle patienters klager over sundhedsperso-

ners sundhedsfaglige virksomhed.

Disciplinærnævnet skal først og fremmest tage stilling til, om en eller flere konkrete

sundhedspersoner har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed ved pati-

entbehandlingen. Med andre ord om sundhedspersonen har levet op til normen for

almindelig anerkendt faglig standard.

Ved afgørelsen af den enkelte sag er disciplinærnævnet sammensat af fem medlem-

mer, heraf en formand eller næstformand, to fagligt udpegede medlemmer (udpeget

ud fra sagens fagområde) og to lægmandsrepræsentanter (patientrepræsentanter).

Formand og næstformænd er alle dommere.

Disciplinærnævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og

afgørelse.

Disciplinærnævnets afgørelser er administrativt endelige.

I 2013 afgjorde Disciplinærnævnet 1.449 klagesager. Ca. 400 sager gav anledning til

kritik svarende til 28,5 procent.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev 17 måneder i 2013 mod 13,5 måneder i

2012.

Årsagen til den øgede sagsbehandlingstid er, at Patientombuddet i starten af 2013

overgik til nyt ESDH-system, som forsinkede antallet af afgørelser i den første del af

året betydeligt.

Disciplinærnævnet holdt 22 møder i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er gjort nærmere rede for disciplinærnævnets virksomhed i 2012 i

nævnets års-

beretning,

som kan læses på Patientombuddets hjemmeside.

7.2 Patientskadeankenævnet

Patientskadeankenævnet er en offentlig, administrativ myndighed, der er oprettet ved

lov.

Patientskadeankenævnet har til opgave at behandle klager over afgørelser fra Patient-

forsikringen (nu Patienterstatningen) om erstatning for patientskader.

Patientskadeankenævnet tager stilling til, om en patient er kommet til skade som føl-

ge af behandling eller undersøgelse i sundhedsvæsenet. Nævnet tager også stilling til

udmåling af erstatningen for en anerkendt patientskade.

Ved afgørelsen af den enkelte sag er Patientskadeankenævnet sammensat af otte

medlemmer, heraf en formand eller næstformand, to sagkyndige medlemmer, en ad-

vokat, to patientrepræsentanter og to repræsentanter for de driftsansvarlige myndig-

heder. Formand og næstformænd er alle dommere.

Patientskadeankenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behand-

ling og afgørelse. Patientskadeankenævnet afgørelser er administrativt endelige.

Antallet af nye ankesager steg fra 2.417 i 2012 til 2.677 i 2013.

I 2013 afsluttede Patientskadeankenævnet 2.336 ankesager, hvoraf 1.895 blev afgjort

i nævnsmøder, 329 sager blev afgjort som formandsafgørelser og 112 blev afsluttet

på anden vis. 274 sager gav anledning til ændring af Patientforsikringens afgørelse

svarende til 14 procent.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev 6 måneder i 2013.

Patientskadeankenævnet holdt 81 møder i 2013.

Der er gjort nærmere rede for Patientskadeankenævnet virksomhed i 2013 i

nævnets

årsberetning,

som kan læses på Patientombuddets hjemmeside.

7.3 Lægemiddelskadeankenævnet

Lægemiddelskadeankenævnet er en offentlig, administrativ myndighed, der er opret-

tet ved lov.

Lægemiddelskadeankenævnet har til opgave at behandle klager over afgørelser fra

Patientforsikringen om erstatning for lægemiddelskader.

Lægemiddelskadeankenævnet tager stilling til, om en patient har fået en skade som

følge af en sjælden og alvorlig bivirkning af medicin. Nævnet kan også tage stilling til

erstatningsudmålingen som følge af en anerkendt lægemiddelskade.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nævnet består af en formand og otte andre udpegede medlemmer. Nævnet er ved

afgørelsen af den enkelte sag sammensat af en formand, der er dommer, og som er

udpeget af ministeren for Sundhed og Forebyggelse. Herudover består nævnet af otte

medlemmer, hvoraf to repræsenterer patientinteresser, to repræsenterer sundheds-

væsenets driftsansvarlige, to repræsenterer sundhedsmyndighederne og to udpeget af

ministeren for sundhed og forebyggelse.

Lægemiddelskadeankenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags

behandling og afgørelse. Nævnets afgørelser er administrativt endelige.

Antallet af nye ankesager steg fra 105 i 2012 til 150 i 2013.

I 2013 afsluttede Lægemiddelskadeankenævnet 116 ankesager. I cirka 10 procent af

afgørelserne ændrede nævnet Patientforsikringens afgørelse.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 6,5 måneder i 2013.

Lægemiddelskadeankenævnet holdt seks møder i 2013.

Der er gjort nærmere rede for Lægemiddelskadeankenævnets virksomhed i 2013 i

nævnets årsberetning,

som kan læses på Patientombuddets hjemmeside.

7.4 Det Psykiatriske Ankenævn

Det Psykiatriske Ankenævn er en offentlig, administrativ myndighed, der er oprettet

ved lov.

Det Psykiatriske Ankenævn har til opgave at behandle klager over afgørelser fra Det

Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.

Det Psykiatriske Ankenævn tager stilling til, om betingelserne for at udøve tvang (især

tvangsbehandling) var opfyldt på det tidspunkt, hvor tvangsindgrebet blev udført.

Ved afgørelsen af den enkelte sag er Det Psykiatriske Ankenævn sammensat af fem

medlemmer. En formand, to speciallæger i psykiatri og to patientrepræsentanter.

Formanden skal være dommer.

Det Psykiatriske Ankenævn er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags be-

handling og afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser er administrativt ende-

lige.

Antallet af nye ankesager steg fra 95 i 2012 til 142 i 2013.

I 2013 afgjorde Det Psykiatriske Ankenævn 82 ankesager. 33 sager gav anledning til

ændring af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse svarende til 40 procent.

Herudover blev 6 sager svarende til 7 procent hjemvist til fornyet behandling i Det

Psykiatriske Patientklagenævn. Af de 142 nye ankesager blev 20 sager afsluttet på

anden måde end ved afgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev på 5,1 måneder i 2013.

Det Psykiatriske Ankenævn holdt 9 møder i 2013.

Der er gjort nærmere rede for Det Psykiatriske Ankenævns virksomhed i 2013 i

anke-

nævnets årsberetning,

som kan læses på Patientombuddets hjemmeside.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7 International sygesikring

Enheden International Sygesikring i Patientombuddet har hidtil haft to hovedopgaver:

vejledning om EU-rettens regler om koordinering af sygesikring for borgere, der rejser

mellem landene og i den forbindelse opkrævninger og betalinger af udgifter til be-

handling. Fra 1. januar 2014 fungerer International Sygesikring også som nationalt

kontaktpunkt efter EU-reglerne for behandling i andre EU/EØS-lande.

7.1 Administration af koordineringsregler

Regler om koordinering af offentlige sundhedsydelser mellem flere lande findes dels i

EU-retten, dels i sociale sikringsoverenskomster som Danmark har indgået med et

eller flere andre lande.

I EF-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, kaldet

grundforordningen, er fastsat regler om koordinering af EU-landenes sociale sikrings-

ordninger, herunder også sundhedsydelser for borgere, der rejser mellem landene.

Den mere praktiske gennemførelse af reglerne er fastlagt i EU-forordning 987/09, kal-

det gennemførelsesforordningen.

Grundforordningen indeholder en række fælles regler om generelle principper, for ek-

sempel et princip om ligebehandling af borgerne i EU, og regler om hvilket lands lov-

givning der skal finde anvendelse (lovvalgsreglerne). Disse regler gælder for alle ty-

per af sociale sikringsydelser, der er omfattet af grundforordningen, for eksempel

pension, børnefamilieydelser, arbejdsløshedsydelser og sundhedsydelser. Derudover

er der en række specifikke regler, der knytter sig til de enkelte typer af ydelser.

Når det efter lovvalgsreglerne er fastlagt, hvilket lands lovgivning en person er omfat-

tet af (forsikringslandet), så indebærer koordineringen på sundhedsområdet, at det er

dette land, der skal betale for sundhedsydelser, der gives til forsikringstageren og

dennes familiemedlemmer. Forsikringslandet er som hovedregel det land, en person

arbejder i. Forsikringslandet skal ikke blot betale sundhedsydelser, der gives i forsik-

ringslandet. Forsikringslandet skal også betale sundhedsydelser, der gives til forsik-

ringstageren, hvis han bor og modtager sundhedsydelser i et andet land, typisk en

grænsearbejder, eller hvis forsikringstageren bliver syg under ophold i et EU- land på

ferie, uddannelsesophold, erhvervsrejse eller lignende.

EU-forordningen fastlægger desuden regler for, hvilket land der skal betale for sund-

hedsydelser, der gives til pensionister, der rejser eller flytter mellem EU-lande, for

eksempel danske pensionister, der bor i Spanien.

Udover de EU-retlige regler er der fastsat regler om koordinering af sundhedsydelser i

Nordisk Konvention om Social Sikring. Danmark har også indgået en række bilaterale

socialsikringsaftaler med andre lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.2 Opgaver på koordineringsområdet

International Sygesikring vejleder kommuner og regioner om EU-rettens regler gen-

nem skriftlige vejledninger og ved rådgivning om behandling af enkeltsager. Borgere,

virksomheder og offentlige myndigheder vejledes også generelt og konkret om forstå-

elsen og anvendelsen af EU-retten.

International Sygesikring udarbejder information. Det gælder blandt andet om, hvor-

dan det blå EU-sygesikringskort dækker udgifter til læge- og hospitalsbehandling og

medicin, hvis man bliver syg eller kommer til skade i et af de 32 lande, hvor kortet

kan anvendes. Der indhentes oplysninger fra andre lande om refusion efter EU-retten

af udgifter til behandling og medicin, som danske sikrede har betalt i udlandet. Enhe-

den gennemfører også kurser primært for ansatte i kommuner og regioner om EU-

rettens regler og andre lignende emner.

International Sygesikring fungerer som dansk ’forbindelsesorgan’ under EU-

forordningerne, når det angår koordinering af sundhedsydelser.

International Sygesikring deltager i forhandlingerne i Den Administrative Kommission,

Revisionsudvalget og Teknisk udvalg i Bruxelles, alle embedsmandsudvalg, der be-

handler tiltag til at gennemføre eller fortolke EU-forordninger. Udvalgene vurderer lø-

bende behovet for at ændre de gældende forordninger eller udarbejde nye forordnin-

ger, og udarbejder konkrete forslag til nye forordningsregler, der skal vedtages i Rå-

det (af beskæftigelses- og socialministre).

Sidst men ikke mindst deltager International Sygesikring i en nordisk arbejdsgruppe,

der behandler tekniske og administrative spørgsmål om anvendelsen af EU-retten og

den nordiske konvention.

7.3 Udbetalinger og refusioner i International Sygesikring

Patientombuddet varetager alle opgaver i forbindelse med afregning af udgifter til

sundhedsydelser mellem EU-landene samt andre lande – herunder EØS og Norden.

I 2013 blev der regnskabsført udbetalinger på 285 millioner kroner for danske sikre-

des behandling i andre EU-lande, hvilket er et væsentligt fald i forhold til de 422 milli-

oner kroner, Patientombuddet udbetalte i 2012. Faldet skyldes primært ekstraordi-

nære udgifter vedrørende Spanien i 2012.

De største kreditorlande er Spanien, Tyskland og Frankrig.

Danmark modtog godt 25 millioner kroner for behandling her i landet af indbyggere

fra andre EU-lande.

7.4. Nationalt kontaktpunkt for behandling i EU/EØS-lande

International Sygesikring har i 2013 forberedt nye opgaver. Fra 1. januar 2014 funge-

rer enheden som koordinerende nationalt kontaktpunkt for behandling i EU/EØS-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lande. Det er fastlagt i sundhedsloven ved gennemførelsen af direktiv 2011/24/EU om

patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

International Sygesikring vejleder i forvejen om EU-rettens koordineringsregler, se

pkt. 7.2.

Vejledningsopgaven udvides nu til også at omfatte generel information om borgernes

mulighed for at få tilskud efter danske regler til undersøgelse og behandling, som bor-

gerne måtte vælge at søge hos en tandlæge, læge, hospital m.m. i et andet EU/EØS-

land.

Ligeledes skal International Sygesikring give generel information til borgere fra andre

EU-lande om muligheden for at blive undersøgt og behandlet hos en læge eller på et

hospital i Danmark. Informationen omfatter også vejledning om reglerne for at klage

eller søge erstatning ved utilfredshed med en behandling modtaget i Danmark.

Konkret vejledning af borgere, som overvejer at søge behandling i udlandet, eller

konkret vejledning af udlændinge, som ønsker behandling i Danmark, gives af de re-

gionale patientkontorer.

Regionerne/kommunerne træffer afgørelse om borgernes ret til tilskud efter danske

regler til sundhedsydelser, som er modtaget i andre EU/EØS-lande. International Sy-

gesikring skal sikre videndeling mellem kommuner og regioner på dette område med

henblik på at ensarte afgørelsespraksis og indsamle data om anvendelsen af reglerne

til brug for årlige indberetninger til EU-Kommissionen.

International Sygesikring skal desuden etablere et samarbejde med patientorganisati-

oner, regionsråd m.fl. om reglernes anvendelse.

Endelig skal International Sygesikring deltage i et samarbejdsfora med EU-

Kommissionen og andre EU-landes nationale kontaktpunkter om anvendelsen af reg-

lerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 1

Sammensætningen af Det Rådgivende Praksisudvalg

Patientombuddets direktør Steffen Egesborg Hansen er formand for udvalget.

Praksisudvalget er sammensat således:

•

Kvalitetsdirektør Peder Ring

Konsulent Thilde Lydiksen

Næstformand Dorte Steenberg

Tandlæge Kirsten Melchior

Overtandlæge Henning Michael Tønning

Formand Flemming Finøen

Afdelingsjordemoder Kit Dynnes Hansen

Faglig konsulent Gurli Petersen

Kiropraktor Lisbeth Hartvigsen

Sektorformand Karen Stæhr

Forhenværende sundhedsminister

Ester Larsen

Sundhedspolitisk medarbejder Sine Jensen

Udviklingschef Jørgen Lenger

Overlæge Anja Ulrike Mitchell

Alment praktiserende læge Jacob Dahl

Reservelæge Josephine Obel

Danske Regioner

Kommunernes Lands-

forening (KL)

Dansk Sygeplejeråd

Tandlægeforeningen

Tandlægernes Nye

Landsforening

Landsforeningen af

Kliniske Tandteknikere

Jordemoderforeningen

Danske Fysioterapeuter

Dansk Kiropraktor-

forening

Fag og Arbejde (FOA)

Danske Patienter

Forbrugerrådet

Danske Handicap-

organisationer

Lægeforeningen