Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Dato: 8. septemnber 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMKFH
Sags nr.: 1404893
Dok nr.: 1518097
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 21. august 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 207 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri-
stian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 207:
”Ministeren bedes punkt for punkt kommentere henvendelse af 20. august
2014 til udvalget fra Apotekerforeningen, jf. ULØ alm. del – bilag 184 om mo-
dernisering af apotekerloven inklusiv den medsendte analyse af 19. august
2014.”
Svar:
Som tilkendegivet overfor udvalget ved min besvarelse af 20. maj 2014 af ud-
valgets spørgsmål 164 (alm. del) er jeg som sundhedsminister optaget af, at
alle, uanset bopæl, får fornuftige sundhedstilbud, og at der også ved en mo-
dernisering af apotekersektoren vil være fokus på tilgængeligheden til læge-
midler, herunder for borgere bosiddende i yderområder og landdistrikter.
Høringen over udkastet til lovforslag om modernisering af apotekersektoren er
netop afsluttet, og behandlingen af de indkomne høringssvar er i gang. Dan-
marks Apotekerforening har afgivet foreningens bemærkninger til lovudkastet,
herunder de bemærkninger, som foreningen har fremsendt til Udvalget for
Landdistrikter og Øer.
Danmarks Apotekerforening berører ved sin henvendelse af 20. august 2014
til Udvalget for Landdistrikter og Øer to elementer i lovudkastet. Det gælder for
det første foreningens analyse af risikoen for filiallukninger i yderområder og
landdistrikter, som ledsages af en analyse af 19. august 2014. Det andet ele-
ment vedrører muligheden for at drive apoteker/apoteksenheder som shop-i-
shop, dvs. apoteker/apoteksenheder, som er beliggende i en detailbutik
(værtsbutik).
Danmarks Apotekerforening baserer sin analyse om 45 mulige filiallukninger i
yderområder og landdistrikter på en 15 km grænse i fugleflugt, hvilket ikke
stemmer overens med det kriterium, som er anvendt ved vurderingen angivet i
lovudkastet, dvs. afstanden på vej. Ministeriet har i lovudkastet anført, at ud af
de eksisterende 74 apoteksfilialer vil forventeligt 20-25 apoteksfilialer modtage
et påbud fra Sundhedsstyrelsen om at opretholde filialen og på den baggrund
modtage et forsyningstilskud på 0,5 mio. kr. årligt med henblik på at løse be-
hovet for lægemiddelforsyning til borgere i området. Det er vigtigt at bemærke
sig, at en del af de resterende ca. 50 filialer, som efter vurderingen angivet i