Regeringen
Folketinget
København 22.8.2014
I regeringens nye sundhedsudspil skal socialt udsatte mænd tilbydes et generelt helbredstjek via egen
læge. Det er veldokumenteret, at dette ikke vil have en positiv effekt på folkesundheden, og der er ingen
viden om, at det vil afhjælpe den sociale ulighed i sundhed. Dansk Selskab for Folkesundhed undrer sig
over, at regeringen på trods af massiv viden om den manglende effekt af sundhedstjek tager en sådan
beslutning. Ordningen er kostbar og vil betyde, at der skal skæres andre steder i sundhedsvæsenet.
Siden 1960’erne har der været iværksat flere store studier for at undersøge om et helbredstjek med
efterfølgende livsstilssamtale kunne reducere forekomsten af kroniske sygdomme.
Disse undersøgelser er opsummeret i store samlede analyser, hvor man efter anerkendte videnskabelige
principper samler den foreliggende viden. Disse samlede analyser har alle vist, at der ikke er effekt af
sundhedstjek og livsstilssamtale på befolkningens sundhed. Et netop afsluttet dansk studie omfattende
mere end 60.000 personer, og som må betragtes som én af de største i litteraturen, har på ny slået fast, at
sundhedstjek ikke har en effekt på folkesundheden
Ved et sundhedstjek finder man mange personer, som har en øget risiko for at få en kronisk sygdom, men
kun en mindre del af dem får det. Alle får så ”den løftede pegefinger” i form af en samtale om
livsstilsændring. Sundhedsministeren har ellers afskrevet ”den løftede pegefinger” ved flere lejligheder.
Selv om det umiddelbart virker som sund fornuft, så virker disse livsstilsamtaler ikke på
sygdomsudviklingen i samfundet. Grunden er blandt andet, at borgeren er en del at et samfund, og derfor
lever borgeren i store træk efter de normer, som det omkringliggende samfund afstikker. Socialt udsatte
mænd går fx på værtshuse under 40 m
2
, hvor der ryges. Derfor har gode råd om rygestop i denne gruppe
begrænset effekt. En bivirkning ved helbredstjek er desuden at det fører til overbehandlingen med risiko for
direkte skadelig virkning.
Sundhedsministeren henviser til en enkelt lille undersøgelse fra Jylland, hvor det skulle være vist, at
livsstilssamtaler havde effekt på socialt dårligt stillede mænd. Dette var overhovedet ikke formålet med den
pågældende undersøgelse og desuden er undersøgelsen alt for lille til at kunne sige noget om effekten.
Det drejer sig således om et tilfældigt fund, som bør afprøves i et større kontrolleret studie, før man kan
fæstne lid til det.
Helbredstjek og efterfølgende livsstilssamtale er en meget dyr metode. Af samme grund opsatte WHO for
mange år siden en række kriterier, som skal være opfyldt før en sådan screening indføres.
Sundhedsstyrelsen følger disse kriterier. Et af de væsentlige kriterier er, at der skal være dokumentation
for, at det har en effekt. I dette tilfælde er der massiv dokumentation for, at det ikke har nogen effekt.
Dansk Selskab for Folkesundhed vil derfor kraftigt opfordre regeringen til at tage dette forslag af bordet.
Forslag om generelt helbredstjek var også fremme i forbindelse med sidste valg, men her turde daværende
Sundhedsminister Astrid Krag at tage forslaget af bordet, da hun var blevet gjort bekendt med den
foreliggende evidens.
Pengene kan og bør bruges meget mere omkostningseffektivt ved at foretage små justeringer i samfundets
struktur – det samfund, som bestemmer vores livsstil. På regeringsniveau er indsatser som højere priser