Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 579
Offentligt
1393038_0001.png
AUGUST 2014
BEHOV FOR BEDRE TOLKNING I
SUNDHEDSVÆSNET
Institut for Menneskerettigheder har undersøgt de problemstillinger, der opstår når
praktiserende læger møder patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Et af hovedproblemerne
er, at de praktiserende læger i stor udstrækning bruger pårørende, herunder børn, som tolke.
PÅRØRENDE OG BØRN SO M TOLKE
Et repræsentativt udsnit af de praktiserende læger
er i undersøgelsen, Lige
adgang til sundhed,
blevet
spurgt til deres brug af tolke. 48 % af lægerne
svarer, at de ofte eller af og til bruger voksne
pårørende som tolke, og 20 % svarer, at børn har
været brugt som tolke.
Brugen af pårørende som tolke indebærer flere
problemer. Først og fremmest vil de pårørende
mangle færdigheder i at tolke, for eksempel
tolketeknik og tolkeetiske regler. Dertil kommer,
at de pårørende kan have følelsesmæssige
bindinger til patienten, eller egne interesser at
varetage. Det kan betyde, at der ikke sker en
neutral og saglig formidling af informationer. I
værste fald får læge og patient ikke alle de
oplysninger, de burde og brugen af børn som tolke
kan have alvorlige konsekvenser for det enkelte
barn og skade relationen mellem barn og
forælder.
Positive erfaringer fra Odense Universitetshospital
viser, at man slipper for at tænke på afstande og
transport, at man opnår kortere og mere
fokuserede samtaler og har brug for færre
forskellige tolke ved at bruge videotolkning.
Erfaringerne fra Odense viser også, at ved at buge
færre tolke, bliver kvaliteten bedre, da de tolke
der anvendes lærer lægefaglige begreber,
sammenhænge og problemstillinger.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
ANBEFALER:
At sundhedsloven præciserer, at børn (under 18
år) kun må anvendes som tolke i akutte,
livstruende tilfælde eller tilfælde, hvor
patienten risikerer at pådrage sig en væsentlig
helbredsskade.
At regionerne sørger for, at videotolkning bliver
nemt at bruge for de praktiserende læger samt
på hospitalerne.
At der oprettes en tolkeuddannelse rettet
specifikt mod de vigtigste flygtninge- og
indvandrersprog.
VIDEOTOLKNING
Rapporten beskriver, hvordan videotolkning –
hvor en professionel tolk deltager på
computerskærmen via internettet– kan være med
til at løse problemerne med tolkningen i
sundhedsvæsenet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393038_0002.png
Hvis en tolk som udgangspunkt ikke er uddannet,
løser anvendelse af videotolkning dog ikke
problemet. Der bør derfor sideløbende arbejdes
på at sikre kvaliteten af den tolkning der udbydes.
hvornår der bør anvendes tolk.
SAVNER TRÆNING I BRUG AF TOLKE
50 % af de adspurgte læger vurderer, at de
gennem deres uddannelse ikke har fået
tilstrækkelig træning i brugen af tolke.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor,
at lægerne tilbydes relevant efteruddannelse, så
de er klædt tilstrækkeligt på til at kunne vurdere,
BØRN I TOLKEROLLEN
Har du konsultationer, hvor børn under 15 år (som er pårørende til patienten) bruges til at tolke?
2%
18%
38%
Ja, af og til
Ja ofte
42%
Ja, det forekommer, men
sjældent
Nej, aldrig
Kilde: Rapporten
Lige adgang til sundhed,
hvor et repræsentativt udsnit af de praktiserende læger har besvaret en webundersøgelse
om brugen af tolke.
Institut for Menneskerettigheder, www.menneskeret.dk.
Kontakt: specialkonsulent Line Vikkelsø Slot, [email protected] eller Ask Hesby Krogh, presse og
kommunikation, [email protected]
.