Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 579
Offentligt
1393037_0001.png
LIGE ADGANG
TIL SUNDHED
EN ANALYSE AF PRAKTISERENDE
LÆGERS MØDE MED PATIENTER MED
ETNISK MINORITETSBAGGRUND
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0002.png
LIGE ADGANG
TIL SUNDHED
EN ANALYSE AF PRAKTISERENDE
LÆGERS MØDE MED PATIENTER MED
ETNISK MINORITETSBAGGRUND
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
LIGE ADGANG TIL SUNDHED
– en analyse af praktiserende lægers møde med patienter med etnisk minoritetsbaggrund
Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder
Ansvarlig: Ligebehandlingschef Susanne Nour Magnusson
Forfatter: Line Vikkelsø Slot
Bidragyder: Hanin Al-zyadi
Følgegruppe: Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen, Anne Hvenegaard, Region Hovedstaden, Morten
Sodemann, Indvandrermedicinsk Klinik (OUH), Hanne Winther Frederiksen, Forskningscenter for
Migration, Etnicitet og sundhed (MESU), Mandana Zarrehparvar, Institut for Menneskerettigheder,
Kirstine Magtengaard Robinson, Region Hovedstaden, Marian Lyng Møller, Ministeriet for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold, Natasja Espeløv Balslev, Danske patienter, Sanne Cisse,
Etnisk Ressourceteam.
Institut for Menneskerettigheder er alene ansvarlig for rapportens indhold.
Tak til følgende personer for at have kommenteret dele af rapporten:
Helle Bødker Madsen, professor, dr. Jur., Aarhus Universitet, Anette Sonne Nielsen, kvalitets-
konsulent, Region Hovedstaden, Trine Rønde Kristensen, overlæge, ph.d., Bispebjerg Hospital.
Tak til de praktiserende læger og speciallægen i psykiatri der lod sig interviewe til undersøgelsen,
samt tak til de respondenter (praktiserende læger) der via Epinion besvarede instituttets web-survey.
ISBN: 978-87-93241-00-8
EAN: 9788793241008
Layout: Hedda Bank
Forsidefoto: colourbox
Oplag: 500
Tryk: Handy-Print
© 2014 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K, 1403 København K, Telefon 3269 8888, www.menneskeret.dk
Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store typer, korte
linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf’er og
letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0004.png
INDHOLD
FORORD
RESUME
SUMMARY
DEL I – INDLEDNING
1.1 BAGGRUND
1.2 RETTEN TIL SUNDHED
1.2.1 Klageadgang
1.3 FORMÅL OG FOKUS
1.4 DEN SÅRBARE PATIENT (UANSET ETNICITET)
1.5 DEN SÅRBARE PATIENT MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE
1.6 ULIGHED I SUNDHED – OG ETNICITET
1.7 ETNISKE MINORITETERS BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET
1.8 EMPIRI OG METODE
1.8.1 Kvalitative interviews med praktiserende læger
1.8.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger
1.8.3 Spørgeskemaundersøgelse sendt til regionerne
1.9 FØLGEGRUPPE
1.10 RAPPORTENS OPBYGNING
DEL II – MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT
MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
2.1 INDLEDNING
2.2 LIGEBEHANDLING
2.3 ANALYSE
7
8
11
14
14
15
16
17
18
19
20
21
21
22
22
22
23
23
25
25
25
26
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.3.1 Magtpositioner
2.3.2 Autoritetstro
2.3.3 Forventninger til patienten
2.3.4 Stigmatiseringen
2.3.5 Lægens magtesløshed
2.3.6 Identifikation af særlige sygdomme
2.3.7 PTSD
2.3.8 Særlige udfordringer – hvad siger tallene?
2.3.9 Efterspørgslen på kursustilbud – hvad siger tallene?
2.3.10 Hvilke kursustilbud – hvad siger tallene?
2.3.11 Efterspørgslen i øvrigt – hvad siger tallene?
2.3.12 Rådgivning for praktiserende læger
2.3.13 Særlige tilbud i sygehusvæsenet
2.3.14 Indvandrermedicinsk Klinik – som specifik foranstaltning
2.3.15 Samarbejdet med andre aktører
2.3.16 Socialrådgiver på hjul
2.3.17 Grundvilkår
2.3.18 Nødvendigt at kende forskellige kulturer og religioner
2.3.19 Nødvendigt at medtænke køn
2.4 SAMMENFATNING
DEL III – SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
3.1 INDLEDNING
3.1.1 Tolkning ifølge sundhedsloven
3.2 ANALYSE
3.2.1 Andelen af patienter med behov for tolkebistand
3.2.2 Patientsikkerhed
3.2.3 Kvalificeret tolkning
3.2.4 Kvindelige patienter og særlige tolkebehov
3.2.5 Regionerne om kompetente og professionelle tolke
3.2.6 Regionerne om kønsperspektivet
3.2.7 Brug af professionelle fremmødetolke – hvad siger tallene?
3.2.8 Samtaler uden om lægen
3.2.9 Udfordringer ved brug af professionelle fremmødetolke – hvad siger tallene?
3.2.10 De praktiserende læger i rollen som brugere af tolke
3.2.11 Tilstrækkelig træning i brug af tolke – hvad siger tallene?
26
27
30
31
33
36
38
40
41
42
43
45
46
47
48
49
50
53
54
55
56
56
56
57
57
60
61
64
66
66
66
69
70
71
73
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.12 Pårørende som tolke
3.2.13 Brug af voksne pårørende som tolke – hvad siger tallene?
3.2.14 Anvendelse af børn som tolke
3.2.15 Brug af børn som tolke – hvad siger tallene?
3.2.16 Videotolkning som alternativ til fremmødetolk
3.2.17 Regionerne om videotolkning
3.2.18 Brug af videotolkning – hvad siger tallene?
3.2.19 Vilkårene i tolkefaget
3.2.20 Indkaldelsesbreve og skemaer, der skal udfyldes
3.2.21 Regionerne om skriftlige henvendelser og materiale
3.2.22 Patientuddannelser (på dansk)
3.3 SAMMENFATNING
DEL IV – ANBEFALINGER
4.1 IDENTIFIKATION AF SÆRLIGE SYGDOMME
4.2 HELBREDSMÆSSIG VURDERING
4.3 PTSD – SKÆRPET OPMÆRKSOMHED
4.4 EFTERSPØRGSEL EFTER KURSER
4.5 HENVISNINGSMULIGHEDER VED KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER
4.6 RETTEN TIL TOLKEBISTAND
4.7 PATIENTSIKKERHED
4.8 TOLKEUDDANNELSE OG CERTIFICERINGSORDNING
4.9 LÆGENS ANSVAR
4.10 PÅRØRENDE SOM TOLKE – HERUNDER BØRN
4.11 VIDEOTOLKNING
4.12 ADGANG TIL SUNDHEDSTILBUD
DEL V – BILAG
BILAGSOVERSIGT
BILAG 1 – ULIGHED I SUNDHED
BILAG 2 – FREKVENSTABELLER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN BLANDT
DE PRAKTISERENDE LÆGER
BILAG 3 – FØLGEBREV TIL REGIONERNE
BILAG 4 – SPØRGESKEMA TIL REGIONERNE
BILAG 5 – REGION HOVEDSTADENS BESVARELSE
BILAG 6 – REGION SJÆLLANDS BESVARELSE
73
74
75
77
78
79
80
81
82
85
87
88
90
90
90
90
91
91
92
92
93
93
94
94
95
96
96
97
99
112
113
115
120
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG 7 – REGION SYDDANMARKS BESVARELSE
BILAG 8 – REGION MIDTJYLLANDS BESVARELSE
BILAG 9 – REGION NORDJYLLANDS BESVARELSE
BILAG 10 – UDFORDRINGER OG KURSUSEFTERSPØRGSEL
BILAG 11 – KØN OG KURSUSEFTERSPØRGSEL
BILAG 12 – UDFORDRINGER OG FREKVENS FOR BRUGEN AF FREMMØDETOLK
BILAG 13 – BRUGEN AF VOKSNE PÅRØRENDE SOM TOLKE OG KØN
BILAG 14 – SYV LÆGEFORTÆLLINGER OM KOMPLEKSE MØDER
BILAG 15 – EKSEMPLER PÅ OVERSETE ELLER FEJLFORTOLKEDE SYMPTOMER
OG SYGDOMME
REFERENCER
NOTER
123
129
132
137
138
139
140
141
146
148
151
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0008.png
FORORD
Det følger af menneskerettighederne og dansk
lovgivning, at alle uanset etnisk oprindelse
har ret til sundhed, herunder lige adgang til
tilbudte sundhedsydelser.
Spørgsmålet er, om denne ret altid efterleves i
praksis.
Rapporten peger på problemstillinger, der
giver anledning til at være opmærksom på,
hvorvidt sundhedsvæsenet i tilstrækkelig grad
er gearet til at håndtere forskellighed blandt
patienter hvad angår etnicitet, kultur, forhold
til religion, dansksproglige færdigheder,
uddannelsesniveau etc.
I rapporten er der et særligt fokus på almen
praksis, fordi de praktiserende læger
som hovedregel er patientens indgang til
sundhedsvæsenet, og de tilbud det indbefatter.
Således spiller de praktiserende læger en
central rolle i forhold til at sikre, at alle uanset
etnisk oprindelse opnår den behandling, der er
mulig og relevant.
Vi håber, at rapportens anbefalinger vil inspirere
relevante myndigheder til aktivt at fremme
ligebehandlingen hos de praktiserende læger
såvel som i sundhedsvæsenet mere generelt.
Louise Holck
Vicedirektør
Susanne Nour Magnusson
Ligebehandlingschef
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0009.png
RESUME
RESUME
Det offentlige sundhedssystem skal være et
tilbud, som alle borgere kan benytte på lige
fod. Det er slået fast både i dansk lovgivning og
i menneskerettighederne. Vi vil her undersøge,
om der er hindringer for, at (sårbare) patienter
med etnisk minoritetsbaggrund får adgang til
den rette behandling i sundhedsvæsenet – fx i
form af sproglige og kulturelle barrierer.
En gennemgang af relevante rapporter og
undersøgelser på området giver indtryk af,
at (sårbare) etniske minoritetspatienter er en
patientgruppe, der på forskellig vis udgør en
udfordring for sundhedsvæsenets generelle
måde at fungere på. Én forklaringsmodel kan
være, at kulturel baggrund medvirker til, at
enkelte patienter agerer uhensigtsmæssigt og
således skaber forestillingen om en krævende
patientgruppe. En anden, at sundhedsvæsenet
ikke i tilstrækkelig grad er gearet til at håndtere
den forskellighed blandt patienter, der har
baggrund i etnicitet, kultur, forhold til religion,
mangelfulde dansksproglige færdigheder,
uddannelsesniveau etc.
Fra et retligt perspektiv er det relevant at være
opmærksom på, om en forståelse blandt
sundhedsprofessionelle af, at patientgruppen
udfordrer sundhedsvæsenet, kan resultere i,
at nogle patienter får en ringere behandling.
I rapporten peger vi på forhold, der i praksis
kan medvirke til, at patienter på grund af deres
etniske oprindelse stilles ringere i forhold til
retten til sundhed.
FOKUS PÅ ALMEN PRAKSIS
Rapporten fokuserer på udfordringer i almen
praksis i forhold til at give alle patienter lige
adgang til sundhed. Vi har valgt almen praksis,
fordi de praktiserende læger som hovedregel
er patientens indgang til sundhedsvæsenets
tilbud, og fordi de spiller en central rolle
i forhold til at sikre, at alle uanset etnisk
oprindelse opnår den behandling, der er mulig
og relevant.
Vi analyserer de praktiserende lægers
møde primært med sårbare patienter med
ikke-vestlig oprindelse, da vi forventer, at
disse patienter er de mest udsatte, hvad
angår sundhed. Samtidig vil de eventuelle
erfaringer, de tidligere har gjort sig med
sundhedsvæsenet i deres oprindelsesland,
ofte være meget forskellige fra det, de møder i
Danmark.
TIDSPRES OG SVÆRE KONSULTATIONER
I rapporten behandler vi forudsætningerne
– eller manglen på samme – hos (sårbare)
patienter med etnisk minoritetsbaggrund for
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RESUME
at være patient i systemet på den måde lægen
og/eller systemet forventer det. Vi opfordrer de
praktiserende læger til at være opmærksomme
på at holde det faglige fokus og undgå at
lade sig påvirke af en eventuel irritation, der
kan opstå som følge af, at patienten ikke
nødvendigvis agerer, som lægen håber og
forventer.
De praktiserende læger peger på, at det kan
være vanskeligt at vurdere symptomer hos
deres patienter med etnisk minoritetsbaggrund,
og at konsultationerne kan være tidkrævende.
Hvis patienterne skal tilbydes den rigtige
behandling, er det imidlertid vigtigt, at lægerne
har kendskab til hvilke sygdomme, der er
særligt forekommende hos bestemte etniske
grupper, at de er i stand til at identificere dem,
og at tidspresset ikke forhindrer det.
En del praktiserende læger peger desuden på,
at de savner henvisningsmuligheder for etniske
minoritetspatienter med særlige komplekse
problemstillinger. Oprettelsen af flere
indvandrermedicinske klinikker med speciale
i etniske minoriteters sundhed kunne være et
midlertidigt svar på denne udfordring. Målet
bør være, at det generelle sundhedsvæsen
får tilført viden og kompetencer, så gruppen
af etniske minoritetspatienter med særlige
komplekse behov kan tilbydes den rette
behandling inden for normalsystemet.
MANGLENDE ELLER DÅRLIG TOLKNING
HINDRER LIGE ADGANG TIL SUNDHED
Kvaliteten af det tolkearbejde, der bliver leveret
i det danske sundhedsvæsen, har langtfra altid
det niveau, der skal til for at sikre, at patienter
med behov for tolkebistand får den rette
behandling.
De praktiserende læger har ansvar for at
sikre tolkebistand, når det er nødvendigt af
hensyn til behandlingen. Der skal anvendes
tolk, hvis det er påkrævet for, at lægen kan
leve op til professionsnormen og efterleve
sundhedslovens regler om informeret
samtykke. En stor andel af de praktiserende
læger vurderer, at de gennem deres
uddannelse ikke har fået tilstrækkelig træning i
brug af tolke.
Ofte bliver pårørende benyttet som tolke,
hvilket kan indebære flere problemer. ’Tolken’
kan have følelsesmæssige bindinger til
patienten – og/eller eventuelle egne interesser
at varetage – og det betyder, at der ikke sker en
neutral og saglig formidling af informationer.
I værste fald får læge og patient ikke alle de
oplysninger, de burde. Et andet væsentligt
problem er, at også børn bliver brugt som tolke,
med de konsekvenser, det kan have for barnet
samt for relationen mellem barn og forælder.
VIDEOTOLKNING SOM ALTERNATIV TIL
FREMMØDETOLK
Videotolkning er et alternativ til fremmødetolk.
Der er en række fordele ved denne metode/
teknologi, hvor tolken ikke er fysisk til stede.
Fx skal der ikke tages højde for afstande og
transport, hvilket gør det nemt og effektivt at
skaffe tolkebistand. Videotolkning betyder, at
der er behov for færre tolke, som til genfæld får
mere erfaring, hvilket brugere af videotolkning
fremhæver som positivt, da tolke, der ofte
anvendes, hurtigere tilegner sig relevant indsigt
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RESUME
i lægefaglige begreber, sammenhænge og
problemstillinger. Erfaringen er, at samtaler
mellem patient og læge bliver kortere og
mere fokuserede på det faglige. Desuden
bliver det muligt i højere grad at respektere
patientens behov for en privatsfære. For det
første kan der anvendes en tolk, som ikke er
bosat i samme område som patienten. For det
andet kan videotolkning tilgodese patientens
grænser for blufærdighed. Og for det tredje gør
tolkens manglende fysiske tilstedeværelse det
lettere at dele sine helbredsproblemer med
en fremmed. Imidlertid benytter stadig kun få
praktiserende læger videotolkning.
EMPIRISK GRUNDLAG
Rapporten inddrager data fra kvalitative
ekspertinterviews med fem udvalgte læger
(fire praktiserende læger samt en speciallæge i
psykiatri), en spørgeskemaundersøgelse blandt
et repræsentativt udvalg af praktiserende
læger, gennemført af Epinion, en anmodning
sendt til alle regioner om at besvare en række
spørgsmål samt to arbejdsgruppemøder med
en følgegruppe bestående af eksperter og
fagpersoner inden for sundhedsområdet /
sundhedssektoren.
ANBEFALINGER
Hvis nye tiltag sættes i værk, vil det give
øget lighed i adgangen til sundhedsydelser
for (sårbare) patienter med etnisk
minoritetsbaggrund. Vi anbefaler på baggrund
af vores undersøgelse følgende:
• At der udarbejdes en
udførlig
vejledning,
der beskriver, hvilke helbredsmæssige
udfordringer, læger bør være opmærksomme
på i kontakten med flygtninge og familie-
sammenførte fra ikke-vestlige lande.
• At det undersøges, om andre
familiesammenførte end familiesammenførte
til flygtninge også har behov for en
helbredsundersøgelse.
• At de praktiserende læger skærper
opmærksomheden på at identificere
behandlingskrævende traumer hos etniske
minoritetspatienter med flygtningebaggrund.
• At de praktiserende læger får bedre
muligheder for at henvise etniske
minoritetspatienter med særlige komplekse
problemstillinger til specialister/
indvandrermedicinske klinikker.
• At der oprettes en tolkeuddannelse samt
etableres en certificeringsordning.
• At der lovgives imod at børn anvendes som
tolke.
• At regionerne sikrer, at videotolkning er nemt
at bruge for de praktiserende læger samt på
hospitalerne.
• At det undersøges i hvilke situationer
patienter med etnisk minoritetsbaggrund
ikke har lige adgang til eksisterende
sundhedstilbud (både forebyggende,
behandlende og rehabiliterende indsatser)
pga. manglende sproglige kompetencer.
Læs mere om anbefalingerne i del IV.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0012.png
SUMMARY
The public health system must be accessible
such that all citizens can utilize it on equal
terms. This has been established both in Danish
law and in human rights provisions. Here we will
examine whether (vulnerable) ethnic minority
patients face obstacles in obtaining access
to appropriate treatment in the health care
system, for example, in the form of language
and cultural barriers.
A review of relevant reports and studies in this
field gives the impression that (vulnerable)
ethnic minority patients as a group pose a
range of challenges to the functioning of the
health care system generally. One explanatory
model can be that cultural background leads to
individual patients acting inappropriately, thus
creating the impression of an overly demanding
patient group. Another explanatory model is
that the health care system is not sufficiently
geared to handle the diversity among patients,
who have different backgrounds in terms of
ethnicity, culture, relationship to religion,
inadequate Danish language skills, education,
etc.
From a legal perspective, it is relevant to be
aware of whether an understanding among
health care professionals that a given patient
group poses a challenge to the health care
system may result in some patients receiving
less favorable treatment. In this report, we point
to factors which in practice can lead to patients
being placed at a disadvantage in their right to
health care because of their ethnic origin.
FOCUS ON GENERAL PRACTICE
The report focuses on challenges in general
practice in relation to providing all patients
with equal access to health care. We chose
general practice because general practitioners
(GPs) tend to be the patient’s entry port into
the health care system’s service offerings and
because GPs play a key role in ensuring that
everyone, regardless of ethnic origin, obtains
the kind and level of treatment that is possible
and appropriate.
We analyze the GPs’ encounter with primarily
vulnerable patients of non-Western ethnic
origin, as we expect that these patients are the
most vulnerable in terms of health. At the same
time, any experiences they have had with the
health care systems in their countries of origin
will often be very different from what they
encounter in Denmark.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SUMMARY
TIME PRESSURE AND DIFFICULT
CONSULTATIONS
In this report we address the capacities (or the
lack thereof) of vulnerable ethnic minority
patients to meet the expectations that GPs
and the health care system have in regard to
patients. We encourage GPs to be aware of
maintaining the professional focus and avoid
allowing themselves to be influenced by any
potential irritation that may arise because the
patient does not necessarily act in the way the
GP hopes and expects.
The GPs point out that it can be difficult to
assess symptoms in their ethnic minority
patients, and that consultations can be time-
consuming. If patients are to be offered the
appropriate treatment, however, it is important
that the GPs are aware of those diseases that
are especially frequent among certain ethnic
groups, that they are able to identify them
and that time pressures do not prevent proper
treatment.
Some GPs also point out the lack of referral
options for ethnic minority patients with
especially complex health issues. The
creation of several immigrant medical
clinics specializing in the health of ethnic
minorities could be a temporary response to
this challenge. The goal should be that the
general health care system receives additional
knowledge and skills so that the group of ethnic
minority patients with especially complex
needs can be offered the appropriate treatment
within the normal system.
LACK OF OR POOR QUALITY
INTERPRETATION PREVENTS EQUAL
ACCESS TO HEALTH
The quality of the language interpretation
provided within the Danish health care system
is not always at the level necessary to ensure
that patients in need of an interpreter obtain
the appropriate treatment.
GPs have a responsibility to ensure access to an
interpreter when it is necessary for treatment.
Interpreters must be used if it is required so
that the doctor can meet professional standards
and comply with the Health Act’s regulations
on informed consent. A large proportion of
GPs believe that their medical education has
not given them adequate training in the use of
interpreters.
It is often the case that family members are
used as interpreters, and this may entail several
problems. The ‘interpreter’ may have emotional
ties to the patient, and/or their own self-interest
to defend. This works against a neutral and
unbiased dissemination of information. At
worst, the doctor and patient do not obtain all
the information they should. Another major
problem is that children may also be used as
interpreters, with the consequences it can have
for the child and for the relationship between
child and parent.
VIDEO INTERPRETING AS AN
ALTERNATIVE TO AN ATTENDING
INTERPRETER
Video interpreting is an alternative to an
attending interpreter. There are several
advantages to this method/technology where
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SUMMARY
the interpreter is not physically present. For
example, there is no need to take account
of distance and transport needs, making
it easier and more efficient to provide an
interpreter. Video interpreting means that fewer
interpreters are needed, and that these can
obtain more experience, which users of video
interpretation highlight as positive. When the
interpreters are used more frequently, they
will more rapidly acquire relevant knowledge
of medical concepts, contexts and issues.
Experience shows that conversations between
patient and doctor become shorter and
more focused on the actual health problem.
Moreover, it facilitates more respect for the
patient’s need for a private sphere. The GPs
can now use an interpreter who does not reside
in the same area as the patient, the video
interpretation can meet the patient’s need for
modesty, and the interpreter’s lack of physical
presence allows for easier sharing of their
health problems with a stranger. Nevertheless,
only a few GPs are making use of video
interpretation.
EMPIRICAL BASIS
The report includes data from qualitative
expert interviews with five selected physicians
(four GPs and a specialist in psychiatry), a
questionnaire survey given to a representative
sample of GP’s conducted by Epinion, a request
sent to all Danish regional administrations with
a series of questions, and two working group
meetings with an advisory group consisting of
experts and professionals in the health care
sector.
RECOMMENDATIONS
If new measures are implemented, they will
provide increased equality in access to health
services for (vulnerable) ethnic minority
patients . Based on our study, we recommend
the following:
• reparation of a detailed guide that describes
P
the health challenges that GPs should
be aware of when they treat refugees and
family-reunified persons from non-Western
countries.
• hat an assessment be made whether family
T
reunification members of immigrants, in
addition to those reunified with refugees,
should also have a comprehensive health
examination.
• hat GPs pay greater attention to identifying
T
treatment-demanding traumas among ethnic
minority patients with refugee backgrounds.
• hat GPs obtain better possibilities to refer
T
ethnic minority patients with especially
complex health issues to specialists/
immigrant medical clinics.
• hat interpreter training and an interpreter
T
certification scheme be established.
• hat legislation should be enacted that
T
prohibits the use of children as interpreters.
• hat the regional administrations ensure that
T
video interpreting services are easy to use for
the GPs and the hospitals.
• hat an assessment be made focusing on
T
those situations in which ethnic minority
patients do not have equal access to existing
health services (preventive, therapeutic and
rehabilitative interventions) due to lack of
language skills.
Read more about the recommendations in Part
IV.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0015.png
INDLEDNING
DEL I
INDLEDNING
I Danmark har alle uanset etnisk oprindelse
ret til sundhed, herunder lige adgang til
tilbudte sundhedsydelser. Dette følger af
menneskerettighederne og dansk lovgivning.
Det offentlige sundhedssystem skal således
være et tilbud for alle. Spørgsmålet er, om
retten til lige adgang til sundhed uanset etnisk
oprindelse efterleves i praksis. I denne rapport
fremstilles og analyseres problemstillinger
affødt af mødet mellem sundhedsvæsenet
og den (sårbare) etniske minoritetspatient.
Analyserne efterfølges af en række
anbefalinger.
1.1 BAGGRUND
En gennemgang af relevante rapporter og
undersøgelser på området tegner et billede
af, at der i det danske sundhedsvæsen synes
at være en række udfordringer i mødet
mellem sundhedsvæsen og patienter
med etnisk minoritetsbaggrund.
1
I forordet
til Sundhedsstyrelsens antologi
Etniske
minoriteter i det danske sundhedsvæsen
fra 2010 fremhæves det fx, at selvom
patienter med etnisk minoritetsbaggrund
talmæssigt kun udgør en mindre del af
det samlede antal patienter i det danske
sundhedsvæsen, oplever ansatte inden for
sundhedsvæsenet ofte etniske minoriteter
som en særlig udfordrende patientgruppe.
Forklaringerne er ifølge forordet mange:
”Dette skyldes en bred vifte af faktorer såsom
kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige
sygdomsopfattelser samt de sproglige
og kulturelle barrierer, der opstår i mødet
mellem sundhedspersonalet og patienten
med anden etnisk baggrund.” I ovennævnte
forord fremhæves tillige, at sundhedsloven
fastsætter, at alle skal sikres let og lige adgang
til sundhedsvæsenet, hvorfor det er ”vigtigt
at identificere de særlige udfordringer, der er
forbundet med denne gruppe patienters møde
med sundhedsvæsenet, og finde relevante
løsningsmodeller for indsatsen i fremtiden”.
Rapporter og undersøgelser på området
behandler ikke mindst problemstillinger
relateret til kultur og religion, som kan opstå
i mødet mellem sundhedsprofessionelle og
patienter med etnisk minoritetsbaggrund (se
fx Baig, Kastrup & Rasmussen, 2010), samt
tolkeproblematikken – herunder fraværet af
relevante kompetencer hos anvendte tolke
eller slet og ret fraværet af tolkebistand
i situationer, hvor det er påkrævet (se fx
Kristiansen & Krasnik, 2010, s. 23).
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDLEDNING
Indtrykket er, at (sårbare) patienter med etnisk
minoritetsbaggrund er en patientgruppe,
der på forskellig vis udgør en udfordring for
sundhedsvæsenets generelle funktionsmåde.
Én forklaringsmodel kan være, at kulturel
baggrund er medvirkende til, at enkelte
patienter agerer uhensigtsmæssigt og således
skaber forestillingen om en krævende patient-
gruppe. En anden, at sundhedsvæsenet ikke
i tilstrækkelig grad er gearet til at håndtere
den forskellighed blandt patienter, der har
baggrund i etnicitet, kultur, forhold til religion,
mangelfulde dansksproglige færdigheder,
uddannelsesniveau etc.
Fra et retligt perspektiv er det imidlertid
relevant at være opmærksom på, hvorvidt
opfattelsen af, at patienter med etnisk
minoritetsbaggrund på forskellig vis udfordrer
sundhedsvæsenet, kan resultere i, at der er
patienter, der ikke får den behandling, de
ville have fået, havde det ikke været for deres
etniske oprindelse.
Også fra international side har der de senere år
været fokus på retten til sundhed. Rapporten
Inequalities and multiple discrimination in
access to and quality of healthcare,
udgivet i
2013 af European Union Agency for Fundamental
Rights (FRA), analyserer således barrierer for
lige adgang til sundhedsydelser, når etnicitet
kombineres med alder, køn eller handicap.
Tilsvarende har man i Sverige set på, hvorvidt
der er lige adgang for borgerne til udbuddet
af sundhedsydelser. I 2012 udgav den
svenske Diskrimineringsombudsmannen
(DO) således rapporten
Rätten till sjukvård
på lika villkor,
der konkluderer, at det svenske
sundhedsvæsen kendetegnes af høj kvalitet,
men at der er plads til forbedring, når der
anlægges en ligebehandlingsanalyse.
Visse patientgrupper får således en ringere
modtagelse end andre, og der er grupper,
for hvem det er vanskeligere end andre at få
adgang til den rigtige behandling.
1.2 RETTEN TIL SUNDHED
Motiver til at fokusere på lige adgang til
sundhed kan tage afsæt i retlige såvel som
pragmatiske argumenter. I denne rapport er
afsættet fortrinsvis de retlige.
Således følger det af FN’s Verdenserklæring
om Menneskerettighederne, at enhver har ret
til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til
vedkommende og vedkommendes families
sundhed og velvære, herunder ret til blandt
andet lægehjælp, sociale goder og tryghed i
tilfælde af blandt andet sygdom.
Og efter FN’s Konvention om Økonomiske,
Sociale og Kulturelle Rettigheder (ØSKR), at
staterne skal anerkende ethvert menneskes
ret til at nyde den højest opnåelige fysiske
og psykiske sundhed. Det indebærer, at
staterne skal træffe foranstaltninger for at
opnå den fulde virkeliggørelse af retten til
sundhed, herunder for at forebygge, behandle
og bekæmpe sygdomme samt at skabe
betingelser for at sikre ethvert menneske
lægehjælp samt kur og pleje under sygdom.
2
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0017.png
INDLEDNING
Racediskriminationskonventionen forbyder
desuden racediskrimination med hensyn til
blandt andet retten til offentlige sundheds
foranstaltninger, lægebehandling, social
tryghed og sociale ydelser. Desuden indeholder
ØSKR et diskriminationsforbud, hvorefter
staterne skal sikre de rettigheder, der er fastsat
i konventionen, uden diskrimination på grund af
blandt andet race og national oprindelse.
Konventionerne medfører ikke, at staten skal
fastsætte et bestemt niveau for sundheds-
ydelser i Danmark, men at det offentlige
sundhedssystem skal være åbent for alle uden
diskrimination.
Endvidere beskytter lov om etnisk lige-
behandling mod diskrimination på grund af
race eller etnisk oprindelse i forhold til (blandt
andet) sundhedspleje.
3
Af bemærkningerne til
loven fremgår det, at begrebet ”sundhedspleje”
generelt omfatter adgang til og gennemførelse
af sygepleje og patientbehandling, herunder
medicinsk diagnose, hjemmesygepleje, ydelser
ved moderskab og forebyggende sundheds-
ordninger. Omfattet er endvidere tandpleje og
ydelser såsom ergo- og fysioterapi, kiropraktisk
behandling mv.
Hertil kommer den specifikke lovgivning på
sundhedsområdet. Det drejer sig i særdeleshed
om sundhedsloven og afledte bekendtgørelser.
I rapporten har vi valgt udelukkende at henvise
til bestemmelser fra disse love i det omfang,
de har en direkte relevans for de analyserede
problemstillinger.
Til de retlige argumenter kan tilføjes, at der
fra et samfundsperspektiv formentlig vil være
en positiv effekt af at sikre alle lige adgang til
sundhed, da raske individer fungerer bedre
end syge. I rapporten
Sundhedsforhold
hos nyankomne indvandrere
fra MESU
(Forskningscenter for Migration, Etnicitet og
Sundhed) har man valgt at fremstille det sådan:
Der ses en sammenhæng mellem
et godt selvvurderet helbred og
socioøkonomiske faktorer som sociale
relationer, uddannelse, beskæftigelse og
indkomst. Den indbyrdes afhængighed
er dog ikke helt klar, men det formodes,
at der er tale om en gensidig påvirkning,
hvor bedre helbredstilstand kan
have positiv indvirkning på diverse
socioøkonomiske faktorer, og der
kan være positive helbredseffekter
af en optimering af socioøkonomiske
faktorer for nyankomne indvandrere.
I teorien er mange socioøkonomiske
såvel som sundhedsmæssige faktorer
modificerbare. Undersøgelser
peger derfor på, at en forbedring
af socioøkonomiske vilkår og/eller
helbredstilstand kan have en bred
positiv effekt på indvandreres trivsel”
(Frederiksen & Nørredam, 2013, s. 41).
1.2.1 KLAGEADGANG
Hvis en patient i forbindelse med en
konsultation hos en praktiserende læge
oplever at blive forskelsbehandlet på
grund af sin etniske oprindelse, har
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDLEDNING
vedkommende mulighed for at klage til
Ligebehandlingsnævnet, som behandler
klager over forskelsbehandling uden for
arbejdsmarkedet på grund af køn, race og
etnisk oprindelse. Nævnet behandler klager på
skriftligt grundlag og kan tilkende godtgørelse.
Hvis nævnets afgørelser og forlig, som er
indgået for nævnet, ikke efterleves, skal
nævnet indbringe sagen for domstolene, hvis
klageren anmoder herom.
4
Hvis en klager er i
tvivl om sine rettigheder og klagemuligheder
i forhold til ligebehandlingslovgivningen,
har vedkommende mulighed for at
kontakte Institut for Menneskerettigheders
Ligebehandlingsrådgivning, der yder bistand
til ofre for diskrimination, inden der klages til
Ligebehandlingsnævnet og efter.
Hvis en patient oplever fejl af sundhedsfaglig
karakter i forbindelse med behandling, har
vedkommende mulighed for at klage til
Patientombuddet. Patientombuddet fungerer
som én samlet indgang for patienter, som
ønsker at klage over den faglige behandling i
det danske sundhedsvæsen. Hvis en patient
er i tvivl om, hvordan en klage skal udformes,
har patienten mulighed for at kontakte
Patientkontoret i sin region.
5
1.3 FORMÅL OG FOKUS
I kraft af instituttets mandat som nationalt
ligebehandlingsorgan er det vores opgave at
fremme ligebehandling af alle uanset køn,
race eller etnisk oprindelse mv. Det gør vi
blandt andet ved at udarbejde rapporter med
anbefalinger til ministerier og myndigheder.
I nærværende rapport vil vi pege på forhold,
der i praksis kan medvirke til, at patienter på
grund af deres etniske oprindelse stilles ringere
i forhold til retten til sundhed. Rettes blikket fx
mod anvendelse af tolkebistand i forbindelse
med ikke-dansktalende patienters konsultation
hos den praktiserende læge, peger flere ting i
retning af, at området trænger til et løft, såfremt
man vil sikre, at alle patienter har lige adgang
til sundhed. Hvis de tolke, de praktiserende
læger har mulighed for at rekvirere, fx ikke er i
stand til at levere tolkning på et tilstrækkeligt
kvalificeret niveau, og kommunikationen
mellem patient og læge bliver upræcis, får
patienten ikke nødvendigvis den behandling,
vedkommende ville have fået, havde det ikke
været for hans eller hendes etniske oprindelse
og eventuelle manglende dansksproglige
færdigheder som følge heraf.
Et andet forhold, der i praksis kan medvirke
til, at patienter på grund af deres etniske
oprindelse kan være ringere stillet, er fraværet
af forudsætninger for at agere patient ifølge
den måde, hvorpå det forventes. Manglende
viden om det danske sundhedsvæsens
indretning samt et ringe uddannelsesniveau
kan i den sammenhæng have betydning.
I rapporten er der et særligt fokus på
udfordringer i almen praksis i forhold til
at kunne yde alle patienter lige adgang
til sundhed. Vi har valgt at fokusere på
almen praksis, fordi de praktiserende læger
som hovedregel er patientens indgang til
sundhedsvæsenet og de tilbud, det indbefatter.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0019.png
INDLEDNING
Således spiller de praktiserende læger en
central rolle i forhold til at sikre, at alle uanset
etnisk oprindelse opnår den behandling, der er
mulig og relevant.
Af rapportens analysedele vil det fremgå,
at (ikke mindst) den sårbare patient med
ikke-vestlig oprindelse vil være i fokus i de
analysererede problemstillinger.
Med rapporten ønsker vi at gøre ansvarlige
myndigheder opmærksomme på en række
problematikker med henblik på at fremme
ligebehandling hos den praktiserende læge
såvel som i sundhedsvæsenet mere generelt.
Samtidig henvender rapporten sig til alle
øvrige aktører med interesse i at skabe et
sundhedsvæsen, hvor etnisk oprindelse
ikke har indflydelse på patientens adgang til
sundhed.
1.4 DEN SÅRBARE PATIENT (UANSET
ETNICITET)
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport
Ulighed i sundhed – årsager og indsatser,
at
samspillet mellem patient og sundhedsvæsen
er en vigtig faktor for udfaldet af mødet –
dvs. for hvad patienten ’opnår’. Patientens
erfaringer fra tidligere kontakter, forventninger
om hjælp, viden om symptomernes betydning
og viden om, hvad sundhedsvæsenet har at
tilbyde, har betydning. Patientens uddannelse,
sociale status, sproglige evner mv. spiller
her en afgørende rolle. Det samme gør
sociale netværk og støtte fra pårørende. Af
rapporten fremgår det, at sundhedsvæsenet
er formet efter billedet af en ideal patient,
som forstår, hvor de rette indgange er, hvordan
henvisningssystemerne fungerer, hvilke
rettigheder der findes for patienten, og hvilke
krav systemet stiller (Diderichsen, Andersen &
Manuel, 2011, s. 113).
Imidlertid er ikke alle patienter formet efter
billedet af den ideale patient. Nogle er
dårligt stillede, belastede, indsatskrævende,
besværlige, marginaliserede, ressourcesvage,
skrøbelige, sårbare, (socialt) udsatte eller
udviser ringe egenomsorgsevne.
6
Ifølge rapporten
Arbejdet med sårbare
patienter og perspektiver på social ulighed
i almen praksis
fra Forskningsenheden for
Almen Praksis betegnes disse som ’sårbare
patienter’. I rapporten, der bygger på en
række fokusgruppeinterviews med alment
praktiserende læger i København, Odense
og Århus, beskrives det, at der blandt de
deltagende læger er enighed om, at begrebet
sårbarhed er et centralt og velegnet begreb til
at definere den heterogene gruppe af patienter,
i forhold til hvilke et eller flere af ovenstående
begreber anvendes. Det fremgår endvidere, at
begrebet sårbarhed dækker flere dimensioner,
hvori både helbredsmæssige og sociale
faktorer indgår. Således kan sygdom i sig selv
gøre patienten sårbar, men ofte vil sårbarhed
være udtalt i de tilfælde, hvor diagnosen indgår
i et samspil med sociale problemstillinger i
patientens liv:
Problemstillinger, som kan forstærke
og bidrage til sårbarhed, spænder fra
økonomiske og kognitive begrænsninger
over svagt socialt netværk og
marginalisering til problemer med
komplians og egenomsorg” (Lindberg,
Thorsen & Reventlow, 2011, s. 32).
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDLEDNING
Det understreges imidlertid, at social og
helbredsmæssig sårbarhed kan findes i alle
socioøkonomiske grupper, men at der i de lave
socialgrupper ofte vil findes flere samtidige
belastninger, som interagerer negativt, hvilket
medfører en større risiko for, at patienter fra de
lave socialgrupper bliver og forbliver sårbare
(Lindberg, Thorsen & Reventlow, 2011, s. 32).
1.5 DEN SÅRBARE PATIENT MED IKKE-
VESTLIG OPRINDELSE
Af rapportens analysedele fremgår det, at den
sårbare patient med ikke-vestlig oprindelse i
særlig grad vil være omdrejningspunkt for de
analysererede problemstillinger.
Afgrænsningen ”med oprindelse i et ikke-
vestligt land” retter sig mod det forhold,
at patienter med oprindelse i ikke-vestlige
lande må forventes at være de mest sårbare/
udfordrede, hvad angår sundhed.
7
Endvidere vil
eventuelle erfaringer, de måtte have gjort sig
med et sundhedsvæsen i oprindelseslandet,
formentlig være meget forskellige fra de
erfaringer, de nu står overfor at skulle gøre
sig i mødet med det danske. Af rapporten
Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere
fremgår det, at mange ikke-vestlige lande er
lavindkomstlande med et dårligt fungerende
sundhedsvæsen, og at det må forventes at
kunne have betydning for patienternes sundhed
og sygelighed og for deres evner til at gøre
brug af sundhedstilbud i Danmark (Frederiksen
& Nørredam, 2013, s. 5).
Ikke-vestlige lande forstås som lande uden for
Vesteuropa, Canada, USA, Australien og New
Zealand, jf. Danmarks Statistiks definition.
8
Ifølge Danmarks Statistik udgjorde indvandrere
8,1 % af Danmarks befolkning pr. 1. januar 2013
(456.386 personer). Af disse kom 58 % fra ikke-
vestlige lande.
9
For den sårbare etniske minoritetspatient
med oprindelse i et ikke-vestligt land gælder
det ifølge rapporten
Arbejdet med sårbare
patienter og perspektiver på social ulighed
i almen praksis,
at der ofte er tale om
vanskeligheder i forhold til sprog, integration,
arbejdsmarked og sociale muligheder. Også
traumatiske oplevelser i oprindelseslandet
samt problemer med børnenes trivsel og
tilpasning i samfundet bliver i rapporten nævnt
som faktorer, der dels kan forårsage dels kan
forstærke sårbarheden. Det nævnes endvidere,
at den sårbare etniske minoritetspatient ofte
er kvinde med en kort eller ingen uddannelse,
at hun er hjemmegående, og at indtrykket
er, at hun i større eller mindre udstrækning
er afsondret fra det omgivende samfund
(Lindberg, Thorsen & Reventlow, 2011, s. 14-15).
På Indvandrermedicinsk Klinik på Odense
Universitetshospital er der blandt klinikkens
patienter en overvægt af kvinder, hvilket
understøtter opfattelsen, der refereres
til i ovenstående, at den sårbare etniske
minoritetspatient ofte er kvinde. At mændene
er underrepræsenterede, betyder imidlertid
ikke, at de er mindre sårbare og ikke har behov
for lægehjælp.
10
Således viser erfaringer fra
klinikken, at de mandlige patienter ofte har
en anden og mere kompleks sårbarhed end
kvindernes, som er mindre tydelig og derfor
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0021.png
INDLEDNING
vanskeligere at adressere. Og at – netop –
afdækningen af denne sårbarhed ofte er en
forudsætning for at finde de rigtige løsninger i
klinisk sammenhæng.
11
Som det vil fremgå, inddrages i nærværende
rapport et kønsperspektiv, når det undervejs er
fundet relevant.
1.6 ULIGHED I SUNDHED – OG ETNICITET
Af rapporten
Sundhedsforhold hos
nyankomne indvandrere
fremgår det,
at sundhedstilstanden for nyankomne
indvandrere i Danmark er sparsomt
beskrevet, og at den kan forvente at variere
meget, blandt andet som følge af forskelle i
oprindelseslande, årsager til – og tidspunkt for
– migration, politiske og humanitære forhold i
oprindelseslandet, socioøkonomiske faktorer
etc. (Frederiksen & Nørredam, 2013, s. 3 og 37).
Overordnet set er der fundet en
lavere dødelighed hos ikke-vestlige
indvandrere, sammenlignet med
personer med dansk oprindelse.
Undersøgelser af sygeligheden
hos indvandrere, med uspecificeret
opholdstid, har vist, at de lider af kroniske
såvel som akutte sygdomme på samme
vis, eller i lidt højere grad, end personer
med dansk oprindelse. (...) Generelt
vurderer indvandrere deres eget helbred
dårligere, der er fundet en højere
forekomst af infektionssygdomme og
diabetes og en lavere forekomst af visse
kræfttyper hos ikke-vestlige indvandrere,
sammenlignet med personer med
dansk oprindelse. (...) Specifikt for
infektioner skyldes overhyppigheden
nok primært en højere forekomst af
infektioner i oprindelseslandet, mens
den højere forekomst af diabetes og
lavere forekomst af kræft sandsynligvis
kan tilskrives genetiske dispositioner
samt sundhedsadfærd i oprindelsesland
og modtagerland. For psykiske
sygdomme er der generelt fundet en
højere forekomst hos indvandrere end
hos personer med dansk oprindelse”
(Frederiksen & Nørredam, 2013, s. 37).
Af rapporten
Ulighed i sundhed – årsager og
Indsatser
fremgår det, at undersøgelser og
studier, der specifikt behandler indvandreres
helbred, peger i lidt forskellige retninger. Mens
ét studie peger på, at dødeligheden blandt
indvandrere med ikke-vestlig oprindelse
er lavere end dødeligheden blandt etniske
danskere,
12
viser et andet, der har fokus på
indlæggelse for hjerteinfarkt, en kraftig
oversygelighed blandt indvandrere med
pakistansk og tyrkisk oprindelse, og det
bemærkes, at dette ikke stemmer overens med
det billede, den totale dødelighed indikerer.
Forfatterne konkluderer, at ”mønsteret i og
mekanismerne bag variationerne i indvandreres
sygelighed og dødelighed i Danmark langtfra
er udredte”, men at de ”delvis ser ud til at
forklares med henvisning til indvandreres
mindre privilegerede socioøkonomiske
situation, hvad angår uddannelse og indkomst”
(Diderichsen, Andersen & Manuel, 2011, s. 36).
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDLEDNING
Se bilag 1 for korte beskrivelser af hoved-
linjerne, hvad angår ulighed i sundhed (uanset
etnicitet) og sociale forhold, ulighed i sundhed
(uanset etnicitet) og køn samt ulighed i
sundhed (uanset etnicitet) og handicap.
1.7 ETNISKE MINORITETERS BRUG AF
SUNDHEDSVÆSENET
Af Sundhedsstyrelsens rapport
Ulighed i
sundhed –
årsager
og Indsatser
fremgår det,
at en del af forklaringen bag de uligheder,
der er i henvisningsmønster, ventetider og
brug af speciallæger mv. i befolkningen som
helhed,
kan skyldes sociale og kulturelle
vanskeligheder i kommunikationen mellem
højtuddannede læger og kortuddannede
patienter. Hertil kommer, at de højtuddannede
patienter har større tendens til at stille krav
om en ’second opinion’ samt mere avancerede
diagnostiske undersøgelser mv.
13
(Diderichsen,
Andersen & Manuel, 2011, s. 123).
Hvis vi ser specifikt på etniske minoriteters
kontakt til sundhedsvæsenet, fremgår det
af samme rapport, at en nyere oversigt over
europæiske studier af indvandreres forbrug
af somatisk behandling viser,
14
at der i flere
nordiske lande er en tendens til hyppigere
skadestuebesøg og også flere besøg hos
egen læge, og at der samtidig er et lavere
forbrug af forebyggende screeningtilbud.
Tendenserne bekræftes, ifølge rapporten, af
danske analyser.
15
Af rapporten fremgår det, at
en lignende oversigt over indvandreres brug af
psykiatrisk behandling
16
giver et meget varieret
billede. Ifølge rapporten er tendensen dog, at
kontakten med psykiatrien fungerer dårligere
end for andre befolkningsgrupper, forstået
således, at indvandrere har hyppigt brug for
psykiatrisk skadestue, men meget lavere
brug af ambulante besøg, samtaleterapi og
psykiatrisk rehabilitering.
Rapporten påpeger, at der savnes monitorering
af sociale og etniske uligheder i brug af
sundhedsvæsenets ydelser. Og at dette gælder
for både de forebyggende, behandlende
og rehabiliterende indsatser og for patient-
forløbene imellem de kommunale og regionale
indsatser (Diderichsen, Andersen & Manuel,
2011, s. 123).
1.8 EMPIRI OG METODE
Rapporten inddrager data fra:
• kvalitative ekspertinterviews med 5 udvalgte
læger (4 praktiserende læger samt 1
speciallæge i psykiatri)
• en spørgeskemaundersøgelse blandt et
repræsentativt udvalg af praktiserende læger,
gennemført af Epinion
• en anmodning sendt til alle regioner om at
besvare en række spørgsmål
• 2 arbejdsgruppemøder med en følgegruppe
bestående af eksperter og fagpersoner inden
for sundhedsområdet/sundhedssektoren.
Yderligere er der gennemført interviews
med andre relevante aktører – en
regionsrådspolitiker, en repræsentant fra en
relevant retshjælp samt en repræsentant fra
Center for udsatte flygtninge. Disse er anvendt
som baggrundsviden.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDLEDNING
Der er ikke indsamlet data blandt patienter
med etnisk minoritetsbaggrund, og data fra
undersøgelser, hvori patientperspektivet står i
centrum, refereres kun i beskedent omfang.
1.8.1 KVALITATIVE INTERVIEWS MED
PRAKTISERENDE LÆGER
1.8.2 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT
PRAKTISERENDE LÆGER
Der er gennemført kvalitative ekspertinterviews
med 5 udvalgte læger (4 praktiserende læger
samt 1 speciallæge i psykiatri). Interviewene
er gennemført i 2013 i de pågældende lægers
praksis. Alle interviews har en varighed på
ca. 1 time. Der er interviewet 3 kvinder og 2
mænd med praksis et sted på Sjælland. De
pågældende informanter er valgt fordi de
har gjort sig (professionelle) erfaringer med
patienter med etnisk minoritetsbaggrund.
I del II og III anvendes citater fra interview
materialet med henblik på at illustrere og
uddybe de problemstillinger, vi har valgt at
fremstille i rapporten.
I overensstemmelse med almindelige
principper for indsamling og anvendelse af
kvalitative interviews til brug for undersøgelser
som denne er data behandlet fortroligt – i såvel
analysefasen som i rapporten. Således fremgår
det ikke ved anvendelsen af citater, hvem der
står bag en given udtalelse. Formålet med
dataindsamlingen har været at identificere
relevante problemstillinger – ikke at fremhæve
eller udstille konkrete personer.
Endelig skal det nævnes, at citaterne har
været udsat for en let omskrivning for at sikre
læsevenlighed.
Epinion har på vegne af Institut for Menneske-
rettigheder gennemført en spørgeskema-
undersøgelse blandt et panel af praktiserende
læger i hele Danmark. De interviewede
læger er repræsentativt udvalgt i forhold
til den regionale fordeling og er fordelt
tilnærmelsesvist 50/50 på køn. Den faktiske
fordeling af praktiserende læger er 60/40 med
en overvægt af mænd. Der er interviewet i alt
154 læger. Undersøgelsen er gennemført i uge
7, i indeværende år.
I del II og III inddrages løbende resultater
fra denne undersøgelse med det formål
at tilføre overblik. En komplet oversigt
over spørgsmål og svarfordelinger
fremgår af bilag 2
Frekvenstabeller fra
spørgeskemaundersøgelsen blandt de
praktiserende læger.
1.8.3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SENDT
TIL REGIONERNE
Instituttet anmodede den 5. november
2013 alle regioner om at besvare en række
spørgsmål relateret til ligebehandling i
sundhedsvæsenet med det formål at kvalificere
undersøgelsens analyser og anbefalinger. I
følgebrevet til regionerne beskrev vi, at vi med
undersøgelsen ønskede at belyse eventuelle
strukturelle barrierer, der i praksis kunne
medvirke til at stille patienter ringere alene på
grund af deres race/etniske oprindelse. (For
kopi af følgebrev og spørgeskema se bilag 3 og
4).
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDLEDNING
I del II og III inddrages regionernes besvarelser
under de temaer, der fremstilles i disse dele,
i det omfang, det er relevant. (For en komplet
oversigt over regionernes besvarelser henvises
til bilag 5-9).
På et møde i januar 2014 bad vi den følge—
gruppe, der har været tilknyttet undersøgelsen,
om at forholde sig til regionernes besvarelser.
Udvalgte drøftelser fra dette møde vil samtidig
indgå i del II og III med det formål at kvalificere
og/eller forstå regionernes besvarelser i en
kontekst.
Følgegruppen bemærkede som udgangspunkt,
at besvarelserne afspejler ganske store
forskelle med hensyn til, hvordan de enkelte
regioner har valgt at prioritere instituttets
henvendelse – samt hvilket ’niveau’ i regionen
der har været sat til at besvare henvendelsen.
Ud fra besvarelserne at dømme er det
overordnede indtryk, at der er stor forskel
på, hvor opmærksomme regionerne er på at
sikre lige adgang til sundhed uanset etnisk
oprindelse. Dog må besvarelserne læses –
netop – med det forbehold, at instituttets
henvendelse er prioriteret forskelligt af de
enkelte regioner.
1.9 FØLGEGRUPPE
Med det formål at kvalificere rapportens
analyser og anbefalinger har der i forbindelse
med undersøgelsens gennemførelse været
tilknyttet en følgegruppe. Følgegruppen, der
har bestået af eksperter og fagpersoner inden
for sundhedsområdet/sundhedssektoren, har
haft til opgave at yde fagkyndig sparring og
dermed medvirke til kvalitetssikringen af IMR’s
arbejde relateret til undersøgelsen. Dog er
alene IMR ansvarlig for rapportens indhold.
I følgegruppen er indgået repræsentanter
fra Sundhedsstyrelsen, Region H, Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold, Indvandrermedicinsk Klinik (OUH),
Danske Patienter, Etnisk Ressourceteam
og Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Repræsentanter fra andre centrale instanser
var også inviteret til at deltage – herunder
Dansk Selskab for Almen Medicin, Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse og Region Midt
– men kunne ikke, eller valgte ikke at, deltage.
Følgegruppens nærmere sammensætning
fremgår af rapportens omslag.
1.10 RAPPORTENS OPBYGNING
I del II
Mødet mellem den praktiserende
læge og den sårbare patient med etnisk
minoritetsbaggrund
behandles en række
problemstillinger affødt af dette møde. Det
være sig patienternes forudsætninger – eller
mangel på samme – for at være patient
i systemet på den måde, det forventes,
udfordringer affødt af mødet mellem
forskellige forståelser af krop og sygdom,
identifikation af særlige sygdomme – herunder
PTSD, efterspørgslen på rådgivning og
kursustilbud, indvandrermedicinske klinikker
og endelig lægernes samarbejde med andre
aktører (fortrinsvis kommunale).
I direkte forlængelse af del II sammenfattes
de væsentligste pointer i afsnittet
Sammenfatning.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDLEDNING
I del III
Sproglige barrierer for sundhed
fremstilles en række problemstillinger relateret
til såvel brugen af som manglende brug af
professionelle tolke i kontakten mellem patient
og sundhedsvæsen – herunder anvendelsen
af børn som tolke. Del III behandler også
videotolkning (dvs. tolkebistand leveret
via videokonference) som alternativ til
fremmødetolk. Endvidere behandles
problemstillinger relateret til den skriftlige
kommunikation, der udgår fra sygehusene,
samt de praktiserende lægers muligheder for
at henvise patienter til kommunale tilbud –
herunder patientuddannelsesforløb – afviklet
på et sprog, de forstår.
I direkte forlængelse af del III sammenfattes
de væsentligste pointer i afsnittet
Sammenfatning.
I del IV
Anbefalinger
gives et samlet overblik
over undersøgelsens anbefalinger.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0026.png
DEL II
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE
OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK
MINORITETSBAGGRUND
2.1 INDLEDNING
Under overskriften ’Mødet mellem den
praktiserende læge og den sårbare patient med
etnisk minoritetsbaggrund’ fremstilles i denne
del forskellige problemstillinger affødt af dette
møde.
Som det fremgår af rapportens indledning, er
det undersøgelsens udgangspunkt, at (i særlig
grad) sårbare etniske minoritetspatienter udgør
en patientgruppe, der på forskellig vis udfordrer
måden, hvorpå sundhedsvæsenet i dag er
indrettet.
Én forklaringsmodel kan være, at kulturel
baggrund er medvirkende til, at enkelte
patienter agerer uhensigtsmæssigt, og at
der på den baggrund skabes en forestilling
om en krævende patientgruppe. En anden,
at sundhedsvæsenet – herunder de
praktiserende læger – ikke i tilstrækkelig grad
er gearet til at håndtere forskellighed blandt
patienter, hvad angår etnicitet, kultur, forhold
til religion, dansksproglige færdigheder,
uddannelsesniveau etc.
Fra et retligt perspektiv er det relevant at være
opmærksom på, hvorvidt en forståelse af, at
patientgruppen udfordrer sundhedsvæsenet,
kan resultere i, at der er patienter, der ikke får
den behandling, de ville have fået, havde det
ikke været for deres etniske oprindelse.
Som det vil fremgå, kendetegnes de
problemstillinger, vi har valgt at fremstille,
at der ofte er mange facetter. Ærindet er da
heller ikke at placere en ’skyld’ – snarere
at gøre opmærksom på, at alle patienter,
herunder sårbare patienter med etnisk
minoritetsbaggrund, skal mødes med de tilbud
i sundhedsvæsenet, der er relevante og mulige.
2.2 LIGEBEHANDLING
Ligebehandling betyder, at alle personer
uanset race eller etnisk oprindelse skal
have lige adgang til og mulighed for at
deltage i alle dele af samfundslivet og nyde
lige beskyttelse. Som udgangspunkt har
personer med bopæl her i landet
1
adgang
og ret til sundhed og sundhedsvæsenets
ydelser, og sundhedsvæsenet skal overholde
ligebehandlingsprincippet i forbindelse med
behandling og pleje af de enkelte patienter. Det
indebærer, at alle patienter får den behandling
af sundhedsvæsenet, der kræves uanset
patientens baggrund.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
Ligebehandlingsprincippet betyder imidlertid
ikke, at alle skal behandles ens. Det betyder
snarere, at den enkelte patient skal behandles
efter sine behov, hvilket medfører, at en
praktiserende læge – med udgangspunkt i
ligebehandlingsprincippet – kan behandle sine
patienter forskelligt for at sikre ligebehandling
af den enkelte, når der er tale om en saglig
begrundelse.
2.3 ANALYSE
2.3.1 MAGTPOSITIONER
i clinch med eller kræver ... Og der kan man
jo, alt efter hvordan man møder mennesker,
som er i en svagere ... altså hele den der
magtting ... Der kan du jo komme til at vælte
folk fuldstændig af pinden. Sådan at de ikke
får sagt noget eller kommer frem med det, de
kom her for.”
I: ”Så får de egentlig ikke det ud af besøget, de
skulle have?”
IP: ”Nej, ikke nødvendigvis. Og fra lægens
side kan der så komme fordomme og
forestillinger op om, hvordan man er, når man
ser anderledes ud. Og de er der. Ah... Så er
det gammelmor med tørklæde, og hun har
bare ondt mig hist og pist, og så har man en
eller anden selvbekræftende forestilling. Og
gammelmor er ikke hende, der slår i bordet
[IP banker i bordet] og har læst det og det på
nettet og kan sige, at hun har krav på sådan og
sådan. Hun kan bare blive ved med at sidde
og sige, at hun har ondt og ikke vil gå. Dér har
du en position som sundhedsprofessionel til
ligesom at få vippet folk videre. Og den tænker
jeg, at vi [som læger] alle sammen har mere
eller mindre ... Den hænger jo også sammen
med det pres, man har, de arbejdsvilkår ... og
nogle gange vel også i mangel af bedre, fordi
man ikke rigtig ved, hvordan man skal gøre det
...”
Interviewpersonen uddyber:
IP: ”Det er lidt den der sociale problemstilling,
man klassificerer folk ... Og når jeg så kalder
Ifølge en af de interviewede læger handler
udfaldet af mødet mellem læge og patient i
høj grad om magtpositioner og i mindre grad
om etnicitet. I hvert fald kommer etnicitet,
ifølge denne læge, i andet led. Dog er det
lægens oplevelse, at patientens etnicitet ofte
spiller
en vigtig rolle, dels fordi der ofte vil
være en sammenhæng mellem magtposition
og etnicitet, dels fordi det at have etnisk
minoritetsbaggrund ofte medfører, at lægen
møder patienten med en række antagelser.
I det følgende citat forklarer interviewpersonen
sin oplevelse af disse sammenhænge:
IP: ”Hvordan du møder en læge, handler
om, hvad du har for en position, hvilken
magtposition du har, og det gælder ikke
kun for indvandrere. Når du er over for en
myndighed, hvordan er dit eget selvværd så,
hvordan føler du dig i den relation? (...) Og
der må jeg sige, at mange indvandrere måske
pr. tradition er mere autoritetstro ... går ikke
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
det socialt, er det, fordi jeg tænker på de
indvandrere, der jo ikke har en høj social
position. Der er jo også mange formulerede
akademiske, og de finder sig ikke i lige så
meget, når de kommer, og de har jo heller ikke
sprogbarrieren, så det er lettere for dem at
trænge igennem.”
Men også den velformulerede, akademiske
patient med etnisk minoritetsbaggrund vil
opleve, at lægen agerer ud fra forskellige
antagelser om ’indvandrere’, og hvis det er
udgangspunktet, kan det ifølge interview-
personen nemt gå skævt:
IP: ”Men selv de oplever jo også ... Og der
bliver det meget klart, at det med at blive
vurderet på baggrund af fordomme, altså du
er sådan, fordi du ser sådan ud, det synes de,
er møgtræls, og man kører skævt af hinanden.
Og det gælder bare endnu mere, for dem,
der er analfabeter og ikke er vant til, at ...
dem, der er flinke og søde og kommer her i
konsultationen ... Og så tænker man: ”Hvad
s...?” Jeg kan jo se, hvad der er foregået på
sygehuset, og andre i systemet kan se, at
patienten har været hos mig, og at jeg heller
ikke har forstået det, så det er jo ikke for at
klandre nogen. Men den autoritetstro hjælper
dig altså ikke i det sundhedsvæsen, vi har.”
2.3.2 AUTORITETSTRO
patient, der er ’klædt på’ til mødet og mere
eller mindre i stand til at indgå i en ligeværdig
dialog.
IP: ”Vi arbejder jo i en vestlig kontekst med,
at der skal være en god alliance mellem en
person, der søger hjælp, og så en behandler.
Og vores forståelse af det i dag er jo, at det
er to ligeværdige mennesker, der mødes og
på en eller anden måde forhandler ... ”Hvad
er det, du søger hjælp til, og er det noget,
jeg kan hjælpe dig med, og kan vi blive enige
om, at det er det her, vi vil arbejde med?” (...)
Hvor masser af mennesker, der kommer hertil,
aldrig har oplevet den form for kontakt med
en behandler, men har oplevet – som jeg, da
jeg var barn, kom ind til en behandler, som
sagde: ”Der er det og det i vejen med dig, du
skal gøre sådan og sådan, og hvis du gør det,
så forsvinder dit problem eller din smerte, og
så kan du gå igen.” Du havde helt klart ... en
autoritet, der talte til dig. Og du indgik ikke
i en eller anden dialog. Hvorimod i dag, hvis
du ser på danskere, der søger hjælp, har de
ofte været inde på nettet og se og kommer
med forslag til, hvordan man kan gøre. Og
man taler lidt frem og tilbage. Men vældig
mange af vores indvandrerpatienter har aldrig
oplevet sådan noget. Og jeg tror, de finder det
... ejendommeligt. Hvis man siger: ”Hvad er
det, du gerne vil have hjælp til?” ”Jamen det
må du da vide. Det er da dig, der har forstand
på det her.” ”Jamen hvad er dit problem?” (...)
Mange af dem har ikke været vant til at søge
hjælp på den måde. De står tilbage og tøver.
For hvad søren skal de svare? Og nogle gange
tror jeg, en konsekvens af det er, at de måske
En anden interviewperson, der praktiserer
inden for psykiatri, er tilsvarende inde på, at
for meget autoritetstro kan stå i vejen for, at
patienten får den behandling, vedkommende
skal have, fordi lægen forventer at møde en
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
ikke får udtrykt tilstrækkeligt, hvad det er, de
gerne vil have hjælp til, fordi de regner med,
at de kommer ind til en person, som ved, hvad
det er.”
I: ”Hvordan overkommer man det?”
IP: ”Ja, det er svært at svare på, for det har
været diskuteret rigtig meget blandt mange
behandlere, om man i højere grad skal
optræde som en autoritet, uden at man skal
virke sådan kæft, trit og retning, men at man
ligesom skal sige: ”Nu skal du høre her, jeg
tror, jeg ville kunne hjælpe dig med det her
problem på den og den måde.” Personligt tror
jeg ikke, man skal være så bange for at udvise
en vis autoritet. (...) Den der sådan meget easy-
going stil, som mange danske behandlere
har i dag, tror jeg, virker mærkelig på mange
indvandrere. Jeg tror måske, de føler, at de ikke
får hjælp.”
I det følgende fortæller interviewpersonen om
en episode med en patient, som har medvirket
til at gøre det klart for hende, at det kan have en
positiv betydning, når en læge træder i karakter
som en autoritet over for en patient, der
forventer det. Af citatet fremgår det, at først der
blev patienten i stand til at slippe sine mange
bekymringer i forhold til sit fysiske helbred og
koncentrere sig om at blive rask.
IP: ”Jeg kan huske, at jeg havde en meget
velbegavet marokkansk patient, som blev
henvist, fordi han troede, han havde en fysisk
sygdom, og var undersøgt mange forskellige
steder og havde fået at vide, at det ikke var
fysisk, men at han måske havde en depression
eller sådan noget. En meget veltalende mand
og velargumenterende. Så skulle han hjem
på ferie, og da han kom tilbage, kom han til
mig med et brev fra en speciallæge i Marokko.
Og den læge har været franskuddannet. Det
var sådan et meget fuldstændig vestligt brev.
Så viste han mig, hvad den her speciallæge
havde skrevet til ham. Og så spurgte jeg
ham: ”Hvad adskiller det, den marokkanske
speciallæge har skrevet, og det, du har hørt
på Rigshospitalet og Bispebjerg?”, og hvor
han nu havde været henne. ”Hvorfor synes
du, du forstår og har tiltro til det, han skriver?”
Og så syntes jeg, han sagde noget meget
interessant: ”Jo, fordi i modsætning til jer tog
den læge ansvaret på sig.” Og så sagde han:
”Jo, danske behandlere har så svært ved at
sige, nu skal du høre her, det er sådan, det er
fat.” Dem, han havde været hos forskellige
steder i det danske sundhedsvæsen, havde
ikke kunnet give nogen forklaring på hans
symptomer. ”Du er blevet gennemundersøgt,
og vi kan simpelthen ikke finde noget. Vi kan
ikke finde noget, der er i vejen, men vi kan godt
prøve at sende dig derhen eller derhen.” Den
marokkanske læge derimod havde sagt: ”Prøv
engang at høre her: Der er lavet alle mulige
undersøgelser, jeg har ikke kunnet finde, at
der er noget i vejen. Jeg kan love dig for, at du
roligt kan gå herfra. Der er ikke noget i vejen
med den mave, men jeg tror, det er, fordi du
psykisk er meget bekymret og sådan og sådan,
så det er der, du skal søge hjælp. Men glem
det om din mave.”
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
Som det fremgår af citatet, er det centrale
i sammenhængen, at den marokkanske
læge tager ansvaret på sig, idet han siger
til patienten, at patienten ikke fejler noget
af somatisk karakter og derfor ikke skal
undersøges yderligere. Derfra kan patienten
slippe tanker og bekymringer relateret til
sygdomme i maveregionen og koncentrere sig
om sin psyke.
’Problemet’ eller dilemmaet i en dansk
sammenhæng vil, ifølge den interviewede
læge, være, at en dansk læge formentlig vil
være påpasselig med at udvise den sikkerhed,
den marokkanske læge udviser, da den
danske læge vil blive stillet til ansvar, hvis han
eller hun tager fejl. Den interviewede læge
henviser i sammenhængen til, at også mange
etnisk danske patienter ville være bedre
stillet med en klar besked, men at det danske
sundhedsvæsen er præget af klagefrygt: ”...
Den der amerikanisering ... Så kan der være
nogen, der klager, og så kan der være nogen,
der...”
Den interviewede læge fortæller, at hun på et
tidspunkt overværede et oplæg med en iransk
læge, og at det tilsvarende havde medvirket til
at gøre det klart for hende, at måden, hvorpå
danske læger (ofte) kommunikerer med deres
patienter, kan medføre en usikkerhed hos
patienten, som ville kunne undgås, hvis lægen
var mere tydelig:
IP: ”Han gav det her eksempel: Skal jeg tage
medicinen, når jeg har spist noget, eller må
jeg godt tage den om morgenen, inden jeg
overhovedet har spist noget? ”Det betyder ikke
noget.” Skal man drikke noget til, eller kan
man bare ...? ”Du kan bare gøre, som du vil.
Det betyder ikke noget, det er der ingen belæg
for ...” Hvor han sagde: Hvor jeg kommer fra,
ville man få at vide, at ”det er vigtigt, du spiser
noget, inden du tager tabletten, og så skal du
drikke et glas vand”. Og så tænker man: ”De
vil virkelig hjælpe mig.” Han sagde også, at
hvor han kom fra, ville man sige: ”Husk nu at
få sovet godt om natten, husk nu at få hvilet
dig, og husk nu hver dag at komme ud og få
noget frisk luft.” Altså sådan nogle ting, som er
fuldstændig harmløse.”
Den interviewede læge kommenterer dette
med at sige, at en dansk læge eller behandler
måske et langt stykke ad vejen har ret, da det
ofte ikke betyder noget i forhold til en given
medicins virkning, om du drikker et glas vand
til dine piller eller ej, men at det, at lægen
sætter nogle rammer for patienten, for mange
patienter er et udtryk for, at man tager patienten
alvorligt, og netop vil være det, der gør, at de
tror på behandlingen (og får spist medicinen).
I forhold til nærværende undersøgelse kan
man spørge, om danske lægers manglende
stillingtagen og træden i karakter over for
patienter, hvis forventning er, at lægen agerer
autoritet, kan betragtes som en barriere for
ligebehandling. Svaret er, at det kan det
ikke som udgangspunkt, men at lægen med
fordel kan være opmærksom på, om der fra
patientens side forventes noget sådant, og
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
eventuelt indrette sin kommunikation på det i
den udstrækning, det er forsvarligt.
Som det vil fremgå af figur 1 i afsnit 2.3.8
Særlige udfordringer
oplever relativt store
andele af de adspurgte læger, ifølge den
undersøgelse, Epinion har gennemført
for instituttet, at nogle af udfordringerne
ved behandling af patienter med etnisk
minoritetsbaggrund er, at patienterne forlanger
mange undersøgelser, og at de kommer
gentagne gange med de samme problemer.
Om dele af svaret på patienternes behov for at
blive undersøgt samt deres gentagne besøg
hos den praktiserende læge findes i, at lægen
ikke er tydelig nok set i forhold til patienternes
eventuelle forventninger om klare svar og
retning, kan man ikke sige noget sikkert om ud
fra undersøgelsen, men det kan ikke afvises, at
det er en mulighed.
2.3.3 FORVENTNINGER TIL PATIENTEN
Lægen fortæller:
IP: ”For et par år siden havde jeg en patient fra
den store tyrkiske gruppe, der kom fra Konja,
og mange af dem er meget dårligt uddannet.
Hende her var ... Jeg tror aldrig, hun havde
gået i skole ... højst et år eller sådan noget. Og
det var en meget fornuftig tolk, jeg havde, som
var en ikke helt ung herre. Og da vi var færdige,
sagde han til mig. ”Jeg bliver nødt til at sige
noget til dig. Når jeg talte med den kvinde,
kunne jeg jo ud af hendes sprog høre, hvor
dårligt uddannet hun var. Hendes ordforråd
var uhyre begrænset.” Men der var én ting, der
havde slået ham, og det var, at når jeg havde
spurgt hende om noget ... Hun var kommet,
fordi hun havde forsøgt at begå selvmord,
fordi hun var blevet gravid for fjerde gang
inden for relativt kort tid ... Og så havde jeg
spurgt hende lidt, hvad hun havde forestillet
sig, og han fortalte mig så, at hun havde
været fuldstændig forvirret. Det havde han
kunnet høre på den måde, hun havde svaret
på, for der var aldrig nogen, der havde spurgt
hende, hvad hun havde lyst til. Det havde hun
aldrig prøvet i hele sit liv, at der var nogen,
der spurgte: ”Hvad kunne du selv tænke dig?”
Hun anede ikke, hvad hun skulle svare. Hun
var blevet gift som 16-årig og havde trællet for
sine svigerforældre, for nu havde de endelig
fået en ung rask kvinde i huset, og de havde
bestemt
alt
for hende. Hun fik ikke lov til noget
som helst, og nu var hun i Danmark og der
bestemte hendes mand og hans ældre mor, og
hun bestemte aldrig noget. Og den oplevelse
af pludselig at sidde over for et menneske,
En beslægtet problemstilling synes at
være, at ikke alle patienter overhovedet er i
besiddelse af redskaberne til at tage aktivt del
i samtaler om udredning/diagnosticering og
behandling, og at de måske aldrig vil blive det.
Således handler det ikke alene om, at nogle
patienter – grundet deres erfaringer med et
sundhedsvæsen, hvor lægerne i højere grad
optræder som autoriteter – savner klare svar
og retning. Det handler også om patienternes
forudsætninger for at agere patient i det danske
sundhedsvæsen, ifølge den måde, hvorpå det
forventes.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
som spørger hende, hvad hun selv havde
tænkt sig ... Hun var jo fuldkommen forvirret.
Hun anede ikke, hvad hun skulle svare.”
Hvis vi koncentrerer os om det, der har
med retten til sundhed at gøre, kan man i
forlængelse af ovenstående citat sige, at
såfremt der er patienter i systemet, som ikke er
i besiddelse af de kompetencer eller det fælles
udgangspunkt, som det forudsættes, at en
patient er i besiddelse af, er der en risiko for, at
patienterne ikke opnår den behandling, som er
mulig og relevant.
Ringe skolegang – og i eksemplet ovenfor: en
tilværelse uden selvbestemmelse – kan betyde,
at en patient i langt højere grad skal ’guides’ af
behandleren/lægen end den patient, som selv
søger viden på nettet og er vant til at formulere
sig om egne tanker og behov.
2.3.4 STIGMATISERINGEN
af, at patienter med etnisk minoritetsbaggrund
(der er synligt forskellige fra majoriteten)
afføder en reaktion hos lægen, som
komplicerer mødet mellem læge og patient.
Ifølge denne tolkning sker der en form
kortslutning – og konsekvensen vil måske
i nogle tilfælde være, at lægen ikke går
professionelt til værks.
I kraft af patientens udseende og fremtoning
aktiveres nogle mekanismer hos lægen,
som gør, at etnicitet og kultur fylder
uforholdsmæssigt meget i sammenhængen.
Således er det en risiko, at etnicitet og kultur
bliver en mulig hæmsko for, at patienten
undersøges og rådgives efter de standarder,
lægen i øvrigt anvender.
Under interviewet illustrerer den interviewede
læge sin pointe ud fra følgende eksempel:
IP: ”Jeg har et eksempel. Det er en familie
fra Mellemøsten. Moren snakker sådan set
rigtig godt dansk og er meget velbegavet og
inde i forskellige ting. De har nogle svært
handicappede børn, og den ene spytter og
savler og råber ... Når de kører i bus, bliver
de skældt ud, og nu skal de fandeme kunne
passe på de unger. Og der tænker jeg: Havde
det været en dansk familie ...
Jeg
kan godt se,
at de er handicappede ... en dreng på 12 år,
der snøvler og sidder med snot ud af næsen
og savler ... Der må være et eller andet, hvis
han er 12 år. Men her ... han bliver altså bare ...
Han går også hen og kysser folk, og de bliver
simpelthen angrebet af andre passagerer
IP: ”(...) Den stigmatisering, der er i
forbindelse med at være indvandrer, tror jeg,
har stor betydning også. Og den vil så gælde
alle, uanset hvilken socialklasse du tilhører
som indvandrer. Men dem, der tilhører den
nederste socialklasse og er mest sårbare
af indvandrerne, de vil opleve den dobbelt.
På den måde tror jeg, der er noget særligt
ved at være indvandrer. Du er underlagt den
stigmatisering, der følger af, hvordan du ser
ud.”
Interviewpersonens overvejelser i forhold til
etnicitet og stigmatisering kan tolkes i retning
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
i bussen, fordi de ikke holder styr på deres
børn, og der tænker jeg, at der er altså en
ekstra stigmatisering der, for havde det været
en dansk familie, så ville enhver kunne se,
at de børn er handicappede.” (...) Jeg tror, at
man tænker, at sådan ser ’bønder’ ud. Og
først da jeg lige selv så dem, kunne jeg også
være i tvivl, for de kan da godt se sådan lidt
... De er velplejede, men ligner måske nogle,
der er sådan lidt naive, og det gælder også
forældrene.”
I: ”Så det kan faktisk godt være lidt svært at se,
om børnene er handicappede eller bare ikke
kan finde ud af at opføre sig ordenligt?”
IP: ”Ja, det kan det. Men hvis du tænker dig
om. En 12-årig dreng sidder ikke og snotter og
savler og går hen og siger lyde og kysser én.
Så ville du tænke: Hov, han må være syg, siden
han ikke har noget sprog som 12-årig. Og her
tænker jeg, at sådan ville man aldrig møde en,
der ikke så anderledes ud. Det er vældig hårdt
for den familie, det er rigtig svært for dem,
for de bliver skældt ud, og folk flytter sig og
går hen og siger: ”Du må da opdrage dit barn
ordentligt.” (...) Der er den der stigmatisering,
og det præger os alle sammen, også i
sundhedsvæsenet. (...) Nu har jeg lært moren
at kende rigtig godt, og hun er meget, meget
kvik, og hun forstår og kan læse dansk ... Nu
så jeg lige, at en af drengene havde været på
øjenklinik, og nu skal han have briller. ”Og det
sagde vi også til dem sidste år!” [IP refererer til
journalen fra øjenklinikken]. Og her ved jeg, at
det ikke er kommunikeret godt nok, for denne
her mor følger med i alt. Hvis de havde sagt
det bare på en helt almindelig måde, så havde
hun fattet det. Og nu står der bare, at ”vi kan
heller ikke regne med sådan nogle bønder,
og nu siger vi det så igen, og det er jo synd for
denne her dreng”. Jeg så udskrivningskortet.
Og det er sådan den opfattelse, man har. Og
det er ikke for at skælde ud på hospitalerne ...
Det er mere generelt, det handler om, hvordan
man møder nogen, man ikke kender ... Og det
ville jeg også ... Og i starten tænkte jeg også
selv ... Men nu har jeg så lært hende at kende,
og hun er rigtig kvik. De ligner rigtige ’bønder’
og sådan ... Så man forventer ikke, at de forstår
det. Og sådan er det, når man ikke kender
folk, så kommer man endnu mere til at ... Vi
reagerer jo alle sammen ud fra fordomme.
De kom så fra en anden læge, men nu skal de
altså have den undersøgelse, som andre med
multihandicappede børn får, og den service, de
får (...)”
Den interviewede læge svarer i det følgende
selv på, hvad der skal til for at bryde med
tendensen ’at betragte patienter, der
umiddelbart fremstår naive, som nogle, man
ikke behøver at agere professionelt overfor’.
IP: ”Her er det os som læger, der skal
forstå at se individet i stedet for en eller
anden stereotyp. Det må være måden at
gøre det på. Og der er bare ikke rigtigt
fokus på det lige nu. Men det er jo sådan
noget, jeg tænker, man skal undervises
i – tværkulturel kommunikation. Hele den
her læge-patient-kommunikation. Hvordan
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
ser du på det menneske, du har, og ikke
forestillingen om mennesket. Det er jo basal
kommunikationslære.”
Ifølge interviewpersonen er det således vigtigt,
at lægerne konstant er opmærksomme på
at
se
patienten som et individ med et behov
for en individuel lægelig vurdering og så vidt
muligt undgå at handle ud fra forestillinger
om patienten affødt af hans eller hendes
fremtoning og ydre.
Interviewpersonens overvejelser vil kunne
tolkes i retning af, at den etnisk danske læge
skal være særligt opmærksom på dette, når
patienten har etnisk minoritetsbaggrund, idet
lægen vil være mere tilbøjelig til at tænke i
stereotyper, når hun eller han sidder over for
en patient med etnisk minoritetsbaggrund.
Eventuelt fordi hun eller han – grundet sin
primære erfaring med etnisk danske patienter
– ikke i samme udstrækning er trænet i at
differentiere.
2.3.5 LÆGENS MAGTESLØSHED
udspringer af, at disse patienter vedholdende
kontakter lægen, uagtet at lægen ikke kan
gøre mere for patienten i forhold til det
helbredsproblem, der er på tale.
I interviewene fremhæves særligt to scenarier:
1) En vedholdende kontakt fra især kvindelige
patienter vedrørende smerter i kroppen, som
der ifølge de interviewede læger hverken findes
diagnose eller behandling for. 2) En modstand
fra patientens side (eventuelt betinget af
manglende økonomiske ressourcer) i forhold
til at opsøge eksempelvis en fysioterapeut,
hvormed udredningen af patienten strander.
Når det er interessant at fremdrage disse typer
af konsultation, er det, fordi det forhold, at
lægen føler sig magtesløs – og nogle gange
irriteret – i forhold til bestemte ’patienttyper’
med etnisk minoritetsbaggrund
eventuelt
vil kunne bidrage til, at andre patienter med
etnisk minoritetsbaggrund ikke mødes med
den åbenhed, de ellers var blevet mødt med
fra lægens side, havde det ikke været for deres
minoritetsbaggrund.
I det følgende vises ved hjælp af citater fra
interviewmaterialet, hvad der er på spil.
I: ”Hvad tænker du – nyder patienter med
etnisk minoritetsbaggrund den samme ret til
sundhed ... Har de de samme muligheder i det
danske sundhedsvæsen?”
IP: ”Altså set udefra, i helikopteren, gør
de jo. Altså de har jo samme tilgang til os,
Antagelser, der aktiveres, når ikke man kender
hinanden, kan således have konsekvenser for
udfaldet af mødet mellem læge og patient
og som følge heraf patientens lige adgang til
sundhed.
Et andet forhold, der under interviewene
er kommet op, er en magtesløshed, der
af nogle læger opleves i forbindelse med
konsultationer med visse patienter med
etnisk minoritetsbaggrund. Magtesløsheden
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
og vi bestræber os meget på at behandle
alle ens, ikke? Og det er også noget, vi
diskuterer. [...] Vores intention er selvfølgelig
at behandle alle patienter ens, og det siger
vores lægeløfte i øvrigt også, at vi skal ...
Det er ikke juridisk bindende, men moralsk
bindende. Og sundhedsloven siger det
jo også i bund og grund. Men det er også
svært, fordi kommunikationsproblemer og
nogle gange også kulturelle kløfter gør, at,
hvad skal man sige, konsultationerne og
behandlingen kan blive lidt skævvredet. Der
er jo en meget kendt problematik, det er de
her bevægeapparatsmerter, som eksisterer
hos rigtig mange etniske patienter, og det er
ikke fordomme. Der er simpelthen en meget
større andel blandt de etniske patienter, der
har bevægeapparatsmerter end blandt de
tilsvarende sammenlignelige danske, etnisk
danske, patienter. Og hvis man gang på gang
bliver præsenteret for det samme problem, og
man har haft nogle løsningsforslag, patienten
har været hos alle relevante speciallæger,
fået foretaget alle relevante undersøgelser ...
Så bliver konsultationen svær, fordi man ikke
rigtig kan håndtere det problem, som bliver
fremstillet. Man mener, man har været hele
vejen omkring. Og der bliver man så nogle
gange nødt til at sige: ”Ved du hvad, jeg vil ikke
høre om din skulder i dag, jeg vil ikke høre om
din ryg i dag, hvordan har du det ellers, hvorfor
er du her i dag?” ”Jamen det er min ryg”, ”Din
ryg kan vi ikke gøre noget ved, den er kronisk.”
Og det giver jo en lidt anden konsultation,
uvægerligt.”
Som det fremgår af citatet, har lægen den
erfaring, at han hos et udsnit af sine patienter
med etnisk minoritetsbaggrund støder på
en bestemt type problemstilling, som der
lægefagligt ikke er noget at stille op overfor.
Patienten har gennemgået alle relevante
undersøgelser, men man kommer ikke
nærmere en diagnose. Patienten insisterer på
lægens fortsatte interesse for problemet, men
lægen vil ikke/kan ikke bruge tid på et problem,
som han ikke mener, han kan gøre noget ved.
Og det giver, ifølge denne læge, alt andet lige
”en lidt anden konsultation”.
Senere i interviewet er lægen inde på de
problematikker, som det – set med hans øjne
– afføder, når patienten har en ryglidelse, men
ikke handler på de henvisninger, han udskriver.
IP: ”Nogle gange når du dertil, hvor du bliver
defensiv. Hvis patienten ikke er ordentlig
undersøgt og udredt, og det er det samme
og det samme igen og igen og igen, og
patienten ikke vil gå til fysioterapeut, fordi
det koster noget ... Og de kan ikke komme
til de gratis offentlige tilbud, fordi der skal
man have været hos en privatpraktiserende
fysioterapeut først [...] Og der vil du [som
læge] ... uhensigtsmæssigt ... henvise
patienten til reumatolog og speciallæge i
bevægeapparatsygdomme. I et normalt forløb
der vil fysioterapeuten have set på patienten
først, og måske opnås der nogle resultater,
og så kommer patienten tilbage, og så
planlægger man, hvad der videre skal ske ...
Typisk for ondt-i-ryggen-problematikker. Men
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
hvor du har den etniske patient ... De vil bare
ikke af sted, uanset hvor mange henvisninger
du giver, fordi de ikke har økonomi til det
eller ... (...). Og så bruger du så speciallægen.
Det er en dyr fysioterapeut, kan man sige ...
Men du står med ryggen mod muren, og så
bruger du speciallægen til at ... fjerne muren.
Eller som en pausefunktion ... Du springer
over, hvor gærdet er lavest. Og det er jo
uhensigtsmæssigt i et samfundsperspektiv,
men du kan komme der.”
Af ovenstående citat fremgår det, at der
ifølge lægen knytter sig særlige udfordringer
til forløb med patienter, som på grund af
manglende økonomiske ressourcer eller
forkerte økonomiske prioriteringer ikke opnår
de undersøgelser og den behandling, der skal
til for at bringe dem videre. Når lægen henviser
til en privatpraktiserende fysioterapeut, og
patienten ikke handler på henvisningen, går
patientens rygproblemer ikke væk. Patienten
fortsætter i stedet med at opsøge lægen, som
til sidst henviser til en speciallæge.
Om end det ikke er hensigten med
nærværende rapport at tage stilling til økonomi
og prioriteringer i sundhedsvæsenet, synes det
i sammenhængen relevant at nævne, at det har
været debatteret, at patienter i forhold til visse
typer af lidelser selv skal afholde relativt store
udgifter og det hensigtsmæssige heri.
Således citeres professor i folkesundheds-
videnskab Finn Diderichsen i Politiken den
7.5.2012 på følgende måde: ”Mange af dem,
som er på kontanthjælp, er rigtig syge – ikke
mindst psykisk syge – og lider af smerter i
muskler og skelet. Det er to sygdomsgrupper,
hvor der er rigtig store patientafgifter –
når man skal have en psykoterapeut eller
en fysioterapeut. To af de store årsager
til, at folk står uden for arbejdsmarkedet,
er netop psykiske lidelser og lidelser i
bevægeapparatet.”
I Sundhedsstyrelsens rapport
Ulighed i
sundhed –
årsager
og indsatser
fra 2011
vurderes det, at brugerbetaling har stor
effekt på brugen af sundhedsydelser. Der
refereres til, at studier af indvandreres forbrug
af sundhedsydelser illustrerer, at der for
tandlægeydelser med brugerbetaling er et
tydeligt underforbrug, som man ikke finder for
lægeydelser uden brugerbetaling (Diderichsen,
Andersen & Manuel, 2011, s. 121-122).
2
I forhold til denne rapports fokus på lige
adgang til sundhed er problemet med de
konsultationer, hvor lægen føler sig presset
mod muren – og derfor handler imod egne
forestillinger om, hvad der lægefagligt og
økonomisk er mest rigtigt i sammenhængen
– at lægen ikke kan fortænkes i at blive ’træt’.
Udfordringen opstår så i det øjeblik, en sådan
træthed i forhold til en konkret patient har en
afsmittende effekt i forhold til andre patienter
fra samme etniske gruppe, som fra lægens
side måske vil blive mødt med knap den
åbenhed, som en patient uden fællestræk
med den konkrete patient formentlig ville
blive mødt med. Eller i det øjeblik lægen ikke
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
er lydhør over for det, patienten siger, den dag
den samme patient opsøger lægen med et
helbredsproblem, der faktisk kan gøres noget
ved.
Endelig forekommer det relevant at overveje,
om de praktiserende læger altid ’fanger’,
hvad der i virkeligheden er galt, når en patient
henvender sig igen og igen med det samme
problem. Såfremt patientens dansksproglige
færdigheder er mangelfulde, kan en
konsultation på 15 minutter meget vel tænkes
ikke at være tilstrækkelig i forhold til at komme
til bunds i et problem. Hvis konsultationen
samtidig afvikles uden brug af tolk eller via en
tolk, der reelt ikke er kvalificeret til opgaven,
finder lægen måske aldrig rigtig ud af, hvad
patienten egentlig fejler.
2.3.6 IDENTIFIKATION AF SÆRLIGE
SYGDOMME
IP: ”TB kan jo ligge næsten skjult og så blive
aktiveret. Det er en meget kompleks sygdom,
ekstrem kompleks.”
I: ”Vi taler tuberkulose, ikke?”
IP: ”Ja, tuberkulose. Lungetuberkulose er
jo faktisk en meget, meget lille del af det.
Kirteltuberkulose, tarmtuberkulose og alle
mulige underlige manifestationer. Vi har
haft en patient fra Marokko, som havde en
tuberkuløs meningitis ... Den har vi ikke set i
Danmark i 40 år ... Det er en meget sløv form
for hjernehindebetændelse. Men det hele gik
godt.”
I: ”Men det er komplekst at finde ud af, at det i
virkeligheden er det, patienten fejler, hvis ikke
man tænker i den retning?”
IP: ”Lige præcis. Og derfor tænker vi næsten
automatisk, at alle somaliere – indtil det
modsatte er bevist – har TB ... næsten. Og
mange af de pakistanske patienter i øvrigt
også. Ikke så meget de arabiske patienter.”
I: ”Og det gør I, fordi det er relevant for at sikre,
at det bliver opdaget. Men gør alle det? Eller
er det, fordi du er interesseret i området? Altså
bliver man nok informeret om det?”
IP: ”Altså de fleste er opmærksomme på det,
men vi er jo særligt opmærksomme på det,
fordi vi finder TB en gang om året, så den er
hele tiden skærpet, den opmærksomhed.”
En af de interviewede læger kommer under
interviewet ind på væsentligheden af, at man
som læge har et vist kendskab til, hvilke
sygdomme der er særligt forekommende hos
bestemte etniske grupper. I modsat fald kan det
være vanskeligt at identificere sygdomme, som
sjældent optræder hos etnisk danske patienter,
og i forlængelse heraf kunne tilbyde den rigtige
behandling. Citatet nedenfor, der stammer
fra netop dette interview, viser således, at
der kan være nogle sammenhænge mellem
patientens etnicitet og helbred, som kan være
overordentligt relevante for lægen at være
opmærksom på.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
Her er et eksempel på, at det kan være både
sagligt og relevant, når lægen interesserer sig
for patientens etniske oprindelse.
De praktiserende læger har imidlertid ikke
i alle tilfælde forudsætningerne for at
gøre noget (gøre det rigtige) i forhold til et
sygdomsbillede, de måske har sparsom
erfaring med at håndtere. Og p.t. findes der ikke
officielle retningslinjer for praktiserende læger,
der beskriver, hvilke særlige problemstillinger
af helbredsmæssig karakter lægen skal være
opmærksom på i forhold til forskellige etniske
grupper.
3
Med tilføjelsen til integrationsloven om, at alle
nyankomne flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge fra 1. juli 2013 skal tilbydes
en helbredsmæssig vurdering hos en
læge,
4
skal der, ifølge bemærkningerne til
lovforslaget,
5
udarbejdes en vejledning om
den helbredsmæssige vurdering, som den
undersøgende læge kan benytte. Vejledningen
skal blandt andet indeholde information
om særlige opmærksomhedspunkter,
relevant materiale om undersøgelse af
flygtninge og deres familier samt information
om, hvor der er mulighed for at få faglig
rådgivning om målgruppens behov og
behandlingsmuligheder.
6
Forud for ændringen af integrationsloven
i 2013, der medførte, at alle nyankomne
flygtninge (herunder kvoteflygtninge) og
familiesammenførte til flygtninge skal tilbydes
en helbredsmæssig vurdering hos en læge,
var den praktiserende læge ofte den første
repræsentant for det danske sundhedsvæsen,
som kvoteflygtninge og familiesammenførte
(til såvel flygtninge, der havde fået asyl, som
andre end flygtninge) kom i kontakt med.
7
Og kontakten var ofte betinget af, at de selv
rettede henvendelse. For kvoteflygtninge og
familiesammenførte (til såvel flygtninge, der
har fået asyl, som andre end flygtninge), der
ikke er nyankomne, vil det fortsat gælde, at den
første kontakt til det danske sundhedsvæsen er
betinget af, at de selv retter henvendelse.
Problemet er imidlertid, at disse personer
langtfra altid er vidende om, at de kan være
syge, eller vidende om, at den sygdom, de har,
kan behandles.
8
Og ofte mangler de viden om
det danske sundhedsvæsens funktioner og
organisering.
9
Det er endvidere relevant at bemærke, at
tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering
ikke retter sig mod familiesammenførte til
andre end flygtninge, om end det ofte viser sig
efter en årrække i Danmark, at også personer
fra denne gruppe ville have haft gavn af et
tilbud om en helbredsmæssig vurdering i
forbindelse med deres ankomst til Danmark.
10
Det gælder specifikt familiesammenførte med
oprindelse i ikke-vestlige lande, idet personer
fra ikke-vestlige lande må forventes at være
mest sårbare, hvad sundhed angår (Frederiksen
& Nørredam, 2013, s. 6). (Se også afsnit 2.3.13
Særlige tilbud i sygehusvæsenet).
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0039.png
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
Kommunerne har siden den 1. juli 2013
skullet tilbyde alle nyankomne flygtninge
og familiesammenførte til flygtninge
en helbredsmæssig vurdering hos en
læge. Tilbuddet retter sig ikke mod
familiesammenførte til andre end flygtninge.
Instituttet anbefaler, at der udarbejdes
en
udførlig
vejledning for praktiserende
læger, der beskriver, hvilke udfordringer af
helbredsmæssig karakter lægen bør være
opmærksom på i kontakten med flygtninge og
familiesammenførte fra ikke-vestlige lande.
Vejledningen skal opdateres løbende.
Instituttet anbefaler, at det undersøges,
om andre familiesammenførte end
familiesammenførte til flygtninge også har
behov for en helbredsundersøgelse.
En undersøgelse af indsatsen for flygtninge
med traumer i Danmark gennemført af LG
Insight i 2013 anslår, at 30.000-45.000
personer med flygtningebaggrund kan
have traumer. Derudover kan et større antal
pårørende til personer med flygtningebaggrund
med traumer være (sekundært) traumatiseret.
Det drejer sig især om børn og ægtefæller (LG
Insight, 2013, s. 10-11).
12
Det understreges i
undersøgelsen, at der er betydelige metodiske
vanskeligheder ved at beregne antallet af
flygtninge med traumer i Danmark. Ikke alle
flygtninge har fået afdækket deres eventuelle
traumesymptomer, ligesom flygtninge med
traumer kan have fået andre diagnoser end
PTSD (LG Insight, 2013, s. 11).
Mennesker, der har overlevet at blive udsat for
tortur, er imidlertid ofte forbeholdne i forhold til
at dele deres erfaringer med andre – herunder
den praktiserede læge.
13
Samtidig viser
undersøgelser, at praktiserende læger ofte er
tilbageholdne med at indlede samtaler om
traumatiske oplevelser i relation til situationen i
en flygtnings hjemland, flugten og livet i eksil,
14
hvormed patienter med flygtningebaggrund
ikke nødvendigvis får den behandling, de burde
få.
(...) refugees are a vulnerable group
in relation to mental health problems
and the seemingly scarce awareness
of this subject on the side of the health
professionals should be reason for
concern. General practitioners are
the gatekeepers for access to much
2.3.7 PTSD
Blandt patienterne med etnisk
minoritetsbaggrund vil der være nogle, der
lider af PTSD. Det er velkendt, at flygtninge
er en gruppe, der er særligt udsat i forhold til
udvikling af mentale lidelser (det er anslået,
at 45-57 % af asylansøgerne til Danmark og
Norge har været udsat for tortur).
11
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0040.png
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
psychiatric treatment, and knowledge
of how they experience providing care
to refugees is crucial in order to secure
adequate treatment for this patient
group” (Jensen m.fl., 2013, 14:17).
Forfatterne til artiklen, som citatet stammer
fra, vurderer, at praktiserende lægers tilgang
til patienter med flygtningebaggrund er meget
forskellig, og efterlyser på det grundlag en
national strategi for, hvilken tilgang lægerne
bør anvende.
Interviewmaterialet til nærværende under-
søgelse viser da også en vis bredde i de
praktiserende lægers indstilling til, hvordan
man som læge skal forholde sig til en patient
med formodet PTSD. Mens nogle mener, det
er vigtigt, at patienten italesætter sine traumer,
peger andre på, at lægen ikke skal rippe op i
patientens oplevelser, da det blot vil forværre
patientens situation.
Ifølge ovennævnte artikel viser flere under-
søgelser, at praktiserende læger er usikre
på, hvorvidt det at have flygtningebaggrund
har betydning i relation til deres patienters
sundhed.
Fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense
Universitetshospital, hvor man har gjort sig en
del erfaringer med patienter med PTSD, bliver
der peget på, at PTSD kan medvirke til at sløre
billedet af, hvad patienten i øvrigt fejler:
Det kliniske problem med flygtninge-
patienter fra krigsområder er, at PTSD
er mere farligt end som så, fordi det
påvirker symptompræsentation og
interaktionen med lægen. Der er for det
første tale om forfærdelige oplevelser,
patienten helst glemmer og ikke taler
om, og som der bruges så meget energi
på ikke at tale om, at det går ud over
sociale og kommunikative kompetencer.
[For det andet er det] oplevelser, der
præger patientens symptomoplevelser
og egenomsorg i uhensigtsmæssig
retning, og som forstyrrer hukommelsen,
så patienten kommer til at fremstå
som en utroværdig, dårlig oplyser eller
manipulerende. Mange patienter ved
ikke, at traumer kan påvirke symptomer
og egenomsorg og fortæller derfor
ikke
spontant om deres oplevelser, og den
onde cirkel sluttes ved, at læger heller
ikke er klar over, hvordan voldsomme
oplevelser kan påvirke symptomer
og egenomsorg ved sygdom. Cirklen
kan brydes ved, at læger tilegner sig
de klinisk etniske kompetencer, som
sætter dem i stand til at høre og takle
patienternes signaler” (Sodemann m.fl.,
2013, s. 88-89).
Af dokumentet
Midlertidig information om
helbredsmæssig vurdering af nyankomne
flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge
15
fremgår det under bemærkninger,
at den helbredsmæssige vurdering skal have
opmærksomhed på det forhold, at …
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0041.png
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
… ”undersøgelser viser, at en del
flygtninge lider af en form for
traumatisering, som kan manifestere
sig forskelligt. Traumatisering kan
således både give psykiske symptomer,
fx i form af angst, og også vise sig
som somatiske symptomer og mere
generelle trivselsproblemer. Variationen
af symptomer gør sig gældende for både
børn og voksne.”
Instituttet anbefaler, at det sikres, at praktiserende
læger har en skærpet opmærksomhed på at
identificere behandlingskrævende traumer hos
etniske minoritetspatienter med flygtninge-
baggrund.
2.3.8 SÆRLIGE UDFORDRINGER – HVAD SIGER
TALLENE?
I den undersøgelse, som Epinion har
gennemført for Institut for Menneske-
rettigheder, er lægerne blevet spurgt, om
FIGUR 1.
UDFORDRINGER VED BEHANDLING AF PATIENTER MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND (UD OVER
SPROGLIGE BARRIERER)
Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk
minoritetsbaggrund ud over eventuelle sproglige barrierer?
(Angiv gerne flere svar)
Ja, konsultationerne kan være tidkrævende
Ja, det kan være vanskeligt at vurdere patientens symptomer
Ja, det er en udfordring, at patienterne forlanger mange undersøgelser
Ja, patienterne kommer gentagne gange med de samme problemer
Ja, patienterne følger ofte ikke råd om medicinsk eller anden behandling
Ja, patienterne kommer ofte for sent eller udebliver fra konsultationerne
Ja, patienterne kender ofte ikke vores regler i almen praksis
Ja, patienterne udebliver ofte fra de undersøgelser, jeg henviser til
Ja, patienterne ’fylder’ meget i venteværelset (taler højt og/eller medbringer flere
familiemedlemmer)
Nej, jeg oplever sjældent udfordringer med denne patientgruppe
Andet
N = 154
Der er anvendt afrundede procenter i figuren
Procent
68 %
54 %
46 %
45 %
40 %
36 %
31 %
23 %
12 %
19 %
3%
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
de oplever særlige udfordringer i forhold til
behandling af deres patienter med etnisk
minoritetsbaggrund ud over eventuelle
sproglige barrierer. Fordelingen af lægernes
svar fremgår af figur 1. Det skal nævnes, at der
har været mulighed for at sætte flere kryds.
Det fremgår af figur 1, at de adspurgte læger
især oplever udfordringer i forhold til, at
konsultationerne kan være tidkrævende (68
%), og at det kan være vanskeligt at vurdere
patientens symptomer (54 %). Samtidig er
der relativt mange, der svarer, at det er en
udfordring, at patienterne forlanger mange
undersøgelser (46 %), og at patienterne
kommer gentagne gange med de samme
symptomer (45 %). Lægerne oplever også
udfordringer på andre parametre (se tabellen).
Endelig skal det nævnes, at 19 % svarer, at de
sjældent oplever særlige udfordringer med
denne patientgruppe.
2.3.9 EFTERSPØRGSLEN PÅ KURSUSTILBUD –
HVAD SIGER TALLENE?
konsultationerne, er der en statistisk signifikant
større andel, som efterspørger kursustilbud
i udredning og behandling af patienter med
etnisk minoritetsbaggrund, end blandt de
læger, som ikke oplever disse udfordringer. (Se
bilag 10 for en uddybning).
16
Hvis lægernes køn tages i betragtning, viser
analyserne, at andelen af kvindelige læger,
som efterspørger kursustilbud i udredning
og behandling af patienter med etnisk
minoritetsbaggrund, er statistisk signifikant
større. Faktisk er der 20 procentpoint flere
kvindelige læger, der efterspørger kursustilbud
end mandlige. (Se bilag 11).
Samlet set er det imidlertid et mindretal
af de adspurgte læger, der svarer klart ja
på spørgsmålet om, hvorvidt de savner
kursustilbud i udredning og behandling. 21 %
har således svaret ja, 53 % nej og 26 % ved
ikke. Det er imidlertid værd at notere sig, at
de adspurgte læger udgør et repræsentativt
udsnit af praktiserende læger, og at der er
områder i Danmark, hvor de praktiserende
læger har meget få eller ingen patienter med
etnisk minoritetsbaggrund på patientlisten, og
at læger med få eller ingen minoritetspatienter
i sagens natur ikke vil savne kursustilbud i
udredning og behandling af netop denne
patientgruppe.
Grundet forbuddet mod at registrere etnicitet
i persondataloven
17
bad vi ikke lægerne om
at anslå fordelingen mellem majoritet og
minoritet blandt deres patienter, om end
Der er forskel på, hvilke af de oplevede
udfordringer med patientgruppen som har
betydning for, om lægerne efterspørger
kursustilbud i udredning og behandling af
patienter med etnisk minoritetsbaggrund.
Blandt de læger, som oplever, at
konsultationerne kan være tidkrævende, at
det kan være vanskeligt at vurdere patientens
symptomer, at patienter forlanger mange
undersøgelser, at patienterne kommer
igen med de samme problemer, og at
patienterne kommer for sent eller udebliver fra
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0043.png
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
oplysningen havde været nyttig i analysen af
data.
I sammenhængen kan det nævnes, at såfremt
spørgsmålet vedrørende oplevede udfordringer
med patientgruppen krydses med oplysninger
om, hvor ofte lægen rekvirerer en professionel
fremmødetolk, ses det, at forskellen mellem
gruppen af læger, som ofte rekvirerer en tolk
(mere end en gang om måneden), og læger,
som ikke ofte rekvirerer en tolk (en gang om
måneden eller mindre), er statistisk signifikant
– således er der i gruppen af læger, der ofte
rekvirerer en tolk, en statistisk signifikant større
andel, som oplever tidkrævende konsultationer,
samt at patienterne kommer for sent eller
udebliver fra konsultationerne. I gruppen af
læger, som sjældent rekvirerer en tolk, er
der en signifikant større andel, som sjældent
oplever udfordringer (se bilag 12). Frekvensen
for, hvor ofte lægen rekvirerer en tolk, kan
være en indikator for, hvor stor en andel af den
pågældende læges patienter der har etnisk
minoritetsbaggrund og behov for tolk, men må
anvendes med forsigtighed, da vi ikke ved, om
alle læger vælger at rekvirere en tolk, når der er
behov.
2.3.10 HVILKE KURSUSTILBUD – HVAD SIGER
TALLENE?
I undersøgelsen har de adspurgte læger haft
mulighed for at notere, hvilke kursustilbud i
udredning og behandling af patienter med
etnisk minoritetsbaggrund de savner (åbent
FIGUR 2.
KURSUSEFTERSPØRGSLEN BLANDT DE ADSPURGTE LÆGER
5%
8%
Generel indføring i behandling af etniske
minoritetspatienter
Kursustilbud i kvindesygdomme og specielle
sygdomme
Den kroniske og komplekse patient
68%
Traumatiserede flygtninge
19%
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0044.png
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
svar). Af undersøgelsen fremgår det, at det
mest efterspurgte er en generel indføring
i behandling af etniske minoritetspatienter
– især hvad angår sygdomsforståelse og
behandlingsprincipper i andre kulturer. 68
% af efterspørgslen handler således om
denne kursustype. Dernæst efterspørges
kursustilbud i kvindesygdomme og specielle
sygdomme (19 % af efterspørgslen). 8 %
af efterspørgslen går på den kroniske og
komplekse patient, mens 5 % af efterspørgslen
drejer sig om traumatiserede flygtninge. Se
bilag 2 for en ikke-kategoriseret gengivelse af
respondenternes svar.
Viden om forhold i oprindelseslande
og under migration er [...] vigtige
ikke at negligere, hvis indsatser skal
tilpasses målgruppen. Eksempelvis
er det vigtigt at have viden om hyppigt
forekommende sygdomme og
vaccinationsstatus i det pågældende
oprindelsesland for at kunne foretage
en grundig helbredsundersøgelse
af nyankomne. Ligesom det også er
vigtigt at gøre sig overvejelser om
vidensniveau og forskellige kulturers
sundhedsopfattelser, hvis vi ønsker
at tilpasse forebyggende indsatser til
målgruppen” (Frederiksen & Nørredam,
2013, s. 6).
2.3.11 EFTERSPØRGSLEN I ØVRIGT – HVAD
SIGER TALLENE?
Instituttet anbefaler, at regionernes kvalitets-
og efteruddannelsesudvalg undersøger den
nøjagtige efterspørgsel efter kursustilbud i
udredning og behandling af sårbare patienter
med etnisk minoritetsbaggrund blandt de
praktiserende læger og tilbyder lægerne de
relevante moduler.
I undersøgelsen er lægerne også blevet spurgt,
om de savner noget i deres hverdag i forhold
til at kunne give deres patienter med etnisk
minoritetsbaggrund en ideel behandling.
Svarfordelingen fremgår af figur 3. Det skal
nævnes, at der har været mulighed for at sætte
flere kryds.
Af figuren fremgår det, at næsten halvdelen
af de adspurgte læger (46 %) angiver, at de
mangler et sted, hvor de kan henvise patienter
med komplekse problemstillinger. Det
forekommer således at være et udtalt behov
blandt praktiserende læger. (Ikke mindst
taget i betragtning af, at der blandt de læger,
der har deltaget i undersøgelsen, er nogle
med kun få eller slet ingen patienter med
I rapporten
Sundhedsforhold hos nyankomne
indvandrere
bliver der gjort opmærksom på, at
store forskelle i sundhedsvaner og -tilstande
blandt indvandrere fordrer stor fleksibilitet og
kultursensitivitet hos sundhedsprofessionelle,
hvorfor det anbefales at tilbyde de relevante
modtagende grupper den efteruddannelse,
der er behov for, til gavn for både sundheds-
professionel og patient (Frederiksen &
Nørredam, 2013, s. 4).
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0045.png
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
etnisk minoritetsbaggrund på patientlisten).
Med etableringen af en indvandrermedicinsk
klinik på hhv. Odense Universitetshospital og
Hvidovre Hospital har Region Syddanmark
og Region Hovedstaden skabt mulighed for
de praktiserende læger for netop at henvise
patienter med komplekse problemstillinger.
Grundet stikprøvens størrelse er det ikke muligt
på baggrund af undersøgelsen at sige, om ønsket
blandt praktiserende læger om at kunne henvise
patienter med komplekse problemstillinger til et
særligt sted er mere udtalt i bestemte regioner,
og således hvor der især er behov.
Det fremgår endvidere, at næsten en tredjedel
(27 %) efterspørger kommunale tilbud på andre
sprog end dansk – fx patientuddannelsesforløb,
tilbud om vejledning om kost og motion,
og støtte-kontaktperson-ordninger. I del III
Sproglige barrierer for sundhed,
afsnit 3.2.22,
kommenteres der på dette.
32 % har angivet, at de ikke savner noget i
deres hverdag, mens 17 % af de deltagende
læger savner et sted, hvor de kan henvende
sig med eventuelle spørgsmål og udfordringer
i forhold til gruppen af patienter med etnisk
minoritetsbaggrund. Endelig er der 13 %,
der savner informationsmateriale på andre
sprog end dansk. Respondenterne har under
besvarelsen af spørgsmålet haft mulighed for
at notere, hvad de måtte savne, som ikke er
dækket af svarkategorierne. Se bilag 2, hvor
respondenternes svar er gengivet uredigeret.
FIGUR 3.
HVAD SAVNER LÆGERNE I DERES HVERDAG I FORHOLD TIL AT KUNNE GIVE DERES PATIENTER MED
ETNISK MINORITETSBAGGRUND EN IDEEL BEHANDLING?
Savner du noget i din hverdag i forhold til at kunne give dine patienter med etnisk
minoritetsbaggrund en ideel behandling?
(Angiv gerne flere svar)
Jeg savner et sted, hvor jeg kan henvise patienter med komplekse problemstillinger
Jeg savner ikke noget
Jeg savner kommunale tilbud på andre sprog end dansk – fx patientuddannelsesforløb,
tilbud om vejledning om kost og motion, støtte-kontaktperson-ordninger
Jeg savner et sted, hvor jeg kan henvende mig med eventuelle spørgsmål og udfordringer
i forhold til patientgruppen
Jeg savner informationsmateriale på andre sprog end dansk
Ved ikke
Andet
N = 154
Der er anvendt afrundede procenter i figuren
Procent
46 %
32 %
27 %
17 %
13 %
7%
4%
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
2.3.12 RÅDGIVNING FOR PRAKTISERENDE
LÆGER
Flere forhold peger i retning af, at der synes
at være behov for et sted, hvor læger kan
henvende sig og få sparring, når der opstår
vanskelige spørgsmål relateret til sundhed
og sygdom hos patienter med etnisk
minoritetsbaggrund.
Tilbage i december 2000 bevilligede Kvalitets-
udviklingsudvalget i Københavns Kommune
360.266 kr. til et projekt, som havde til formål
at udvikle en indvandrerkonsulentfunktion
for de praktiserende læger i Københavns
Kommune. Projektets udgangspunkt var,
at der eksisterede uløste problemstillinger,
som kunne påvirke kvaliteten af de
praktiserende lægers diagnostik og
behandling af indvandrerbefolkningen
(Dyhr, 2002, s. 7-8). Konsulentfunktionen
tilbød ’skræddersyede’ kurser til efter-
uddannelsesgrupper/ interesserede
læger, udsendte informationsbreve til
alle læger med faglig opdatering vedr.
sygdomme, behandlingstilbud, relevante
samarbejdspartnere mv., havde en fast
telefontid, hvor der var mulighed for faglig
rådgivning, havde et bibliotek med relevant
faglitteratur, havde en hjemmeside med diverse
links og fagrelevant information og tilbød
praksisbesøg samt etablering af kontakt til
relevante samarbejdspartnere (Dyhr, 2002, s.
10-11).
En del af de henvendelser, som de
praktiserende læger rettede til konsulent-
funktionen, var ikke primært formuleret som
spørgsmål, men som fortællinger, lægen havde
behov for at dele. Fortællingerne drejede sig
ofte om faglig magtesløshed. For at synliggøre
disse – viste det sig – meget komplekse
lægefaglige udfordringer blev det besluttet
at indsamle fortællingerne mere systematisk
for på den måde at anskueliggøre den type af
udfordringer i deres kliniske sammenhæng. Der
blev indsamlet i alt 13 fortællinger, dels nogle
som lægen – på trods af faglig frustration –
betegnede som succeshistorier, idet han/hun
oplevede at gøre en forskel, dels nogle som
udelukkende efterlod lægen fagligt frustreret.
Det var karakteristisk, at alle historierne
handlede om patienter i socialt belastede
situationer og med mere end én kronisk lidelse
(Dyhr, 2002, s. 17). Se bilag 13, hvor syv af disse
lægefortællinger gengives.
Konsulentfunktionens udadrettede aktiviteter
blev gennemført i perioden 1.3.2001 –
1.7.2002. Evaluering og afrapportering foregik
i perioder herefter. Erfaringer fra projektet
er beskrevet i rapporten
Udvikling af en
indvandrerkonsulentfunktion for praktiserende
læger,
Københavns Kommune 2002 af Lise
Dyhr.
Siden har man i hhv. Region Syddanmark
og Region Hovedstaden i tilknytning til hhv.
Odense Universitetshospital og Hvidovre
Hospital etableret en Indvandrermedicinsk
Klinik, og praktiserende læger med praksis i
disse regioner har mulighed for at henvende sig
her med spørgsmål. Klinikkernes hovedformål
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
er imidlertid at give en særlig sårbar gruppe
patienter samme mulighed for udredning og
behandling som andre, hvilket er nærmere
beskrevet i det følgende afsnit.
2.3.13 SÆRLIGE TILBUD I SYGEHUSVÆSENET
anvendes desuden på forskellig vis i national
sammenhæng.
20
I Region Syddanmark undervises alle
sundhedsansatte i etniske minoriteters
sundhed, og alle studerende på social-
og sundhedsuddannelser (universitet og
professionshøjskoler) modtager systematisk
klinisk baseret undervisning i etniske
minoriteters sundhed af personale fra IMK.
Af rapporten
Tak fordi I lavede en bedre version
af mig
fra Indvandrermedicinsk Klinik fra 2013,
hvori erfaringerne fra klinikkens første fem år
gennemgås, fremgår det, at det er klinikkens
vurdering, at de patienter, der henvises til
klinikken, ikke altid er blevet taget alvorligt i
systemet. Erfaringen er således, at tydelige
symptomer hos klinikkens patienter ofte har
været til stede og er blevet præsenteret for
læger flere gange (forud for at patienten er
blevet henvist til Indvandrermedicinsk Klinik),
men er blevet ignoreret eller fejlopfattet.
Det har især været smerter i dybereliggende
organer og i knogler, som har voldt
vanskeligheder, og hvis symptomer af læger
risikerer at blive tolket som ’etnisk’ betingede
(Sodemann m.fl., 2013, s. 82). Her kan nævnes
nogle få eksempler: kulturchok (tuberkulose
i ryggen), demens (PTSD), dårlig begavelse
(PTSD), smerter i fødder og knæ (følger af
tortur), skuldersmerter (ophængning under
tortur), afviser gynækologisk undersøgelse
(voldtaget af læger på hospital i hjemlandet),
voldsom reaktion på scanning (været skjult i
vandtank), bensmerter (granatskader), diffuse
På Odense Universitetshospital (OUH) blev
der i 2008 oprettet Indvandrermedicinsk Klinik
(IMK), som er en del af Infektionsmedicinsk
Afdeling Q. Tilbuddet retter sig mod den
gruppe af flygtninge-/indvandrerpatienter, som
har særlige komplekse behov, der vanskeligt
kan håndteres i normalsystemet. IMK retter
sig således ikke mod alle patienter med en
indvandrerbaggrund.
18
I Danmark har klinikken
hidtil været den eneste af sin art. I april 2013
åbnede Region Hovedstaden et lignende tilbud
på Hvidovre Hospital.
Ifølge sundhedsfaglige eksperter
19
har
patienter på IMK i Odense ofte boet i Danmark
i mere end 10 år. Systemet har ’tabt’ dem
efter integrationsperioden. De er ofte meget
dårligt udredte – hvilket også gælder dem, der
ankom som asylansøgere. Fra begyndelsen
har de været ressourcesvage og har ikke fået
tilstrækkelig støtte.
På IMK har man specialiseret sig i etniske
minoriteters sundhed og de særlige forhold,
der i en række tilfælde knytter sig hertil.
IMK fungerer tilmed som et videnscenter.
Således stilles IMK’s ekspertise til rådighed for
praktiserende læger, andre sygehusområder i
Region Syddanmark, øvrige hospitalsafdelinger
på OUH samt kommuner. IMK’s kompetencer
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0048.png
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
mavesmerter (mælkesukkerintolerance) og
lændesmerter (fæcesinkontinens). I bilag
14 findes et optryk af den samlede tabel fra
rapporten fra Indvandrermedicinsk Klinik med
eksempler på oversete eller fejlfortolkede
symptomer og sygdomme. Tabellen er baseret
på klinikkens diagnosticering af 134 patienter
henvist med langvarige uafklarede helbreds-
og/eller complianceproblemer.
Erfaringen er endvidere, at de henviste
patienter ofte kæmper med en lang række
problemer, som – i det omfang disse ikke
håndteres – står i vejen for, at patienten har
overskud til at tage vare på sit helbred. Det kan
handle om …
… ”[...] permanent opholdstilladelse,
sygedagpenge, datteren, der har
problemer i skolen, tandsmerter,
ægtefællens psykiske problemer,
den syge mor i hjemlandet og en
sagsbehandler, der er udskiftet for
tredje gang i år. Her nytter det ikke at
tale om en risiko for alvorlig sygdom og
komplikationer om fem-ti år” (Sodemann
m.fl., 2013, s. 81-82).
Hvis det skal lykkes patienten at komme videre,
skal systemet, ifølge klinikkens erfaringer,
bistå patienten med at fjerne de problemer,
der kan fjernes gennem et tæt samarbejde
med relevante kommunale aktører. Først
derfra kan patienten koncentrere sig om sin(e)
sygdom(me).
2.3.14 INDVANDRERMEDICINSK KLINIK – SOM
SPECIFIK FORANSTALTNING
Indvandrermedicinsk Klinik kan i forhold til
lov om etnisk ligebehandling anses som en
specifik foranstaltning, der har til formål at
forebygge eller opveje ulemper knyttet til
race eller etnisk oprindelse. Lov om etnisk
ligebehandling giver mulighed for, at der
vedtages specifikke foranstaltninger, som skal
afhjælpe eller mindske de faktiske uligheder,
der måtte findes i relation til race eller etnisk
oprindelse.
21
Adgangen til at iværksætte specifikke
foranstaltninger udgør en undtagelse fra
forbuddet mod forskelsbehandling, når
personer på grund af deres race eller etnisk
oprindelse får en fortrinsstilling eksempelvis i
mødet med sundhedsvæsenet. Loven kræver
ikke, at offentlige myndigheder skal søge om
godkendelse af en sådan foranstaltning, inden
den iværksættes. Med andre ord står det en
offentlig myndighed frit for at iværksætte et
sådant tilbud (Christoffersen, 2009, s. 73-74).
En specifik foranstaltning kan alene
opretholdes frem til, at formålet med denne
er opfyldt.
22
Det vil i denne sammenhæng
sige, at et særligt sundhedstilbud for etniske
minoriteter i Danmark alene kan fortsætte
frem til, at det generelle sundhedsvæsen har
fået tilført den viden og de kompetencer, der
forudsættes for at kunne tilbyde gruppen af
flygtninge-/indvandrerpatienter med særlige
komplekse behov den rette behandling.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0049.png
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
Instituttet anbefaler, at alle regioner i en
overgangsfase etablerer tilbud svarende til
Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) på Odense
Universitetshospital (OUH) og på Hvidovre
Hospital. Og at praktiserende læger – samt
andre centrale aktører – bliver informeret
om, hvad klinikkerne kan tilbyde, samt hvilke
muligheder der er for at henvise patienter og/
eller sparre med det personale, der er tilknyttet
disse klinikker.
Målet er, at det generelle sundhedsvæsen
får tilført viden og kompetencer, så gruppen
af etniske minoritetspatienter med særlige
komplekse behov bliver tilbudt den rette
behandling.
bør håndteres af kommunale instanser eller
den sekundære og tertiære sundhedssektor.
Holdningen blandt informanterne synes at
være, at de praktiserende læger kan tage sig
af helbredsproblemer og sundhedsmæssige
konsekvenser af social ulighed, men at de ”ikke
kan helbrede det sociale” (Lindberg, Thorsen &
Reventlow, 2011, s. 23).
Hvis arbejdet med sårbare patienter skal lykkes,
er forudsætningen formentlig, at der skal være et
godt samarbejde med øvrige aktører – herunder
relevante kommunale aktører. Problemet er
imidlertid, at det er der ikke altid. Af rapporten
fremgår det, at lægerne giver udtryk for at
opleve samarbejdet som frustrerende, og for
at den administrative vej mellem lægen og
samarbejdspartnerne er for lang (Lindberg,
Thorsen & Reventlow, 2011, s. 22).
Samarbejdet beskrives i rapporten som
personafhængigt og afhængigt af kommunens
størrelse. Det beskrives desuden, at lægerne
oplever en manglende kontinuitet i arbejdet
samt manglende tilbagemelding og opfølgning
på bestilte ydelser.
Forhold, der, ifølge rapporten, ville styrke
samarbejdet om de sårbare patienter, er en
formaliseret arbejdsgang og fastlagte årlige
møder mellem lægen og kommunerne.
Der bliver endvidere peget på vigtigheden
af gensidige aftaler om kommunikation og
telefonisk kontakt med faste kontaktpersoner
i henholdsvis kommune og almen praksis
(Lindberg, Thorsen & Reventlow, 2011, s. 22).
Hvad angår dokumentation af effekterne af
Indvandrermedicinsk Klinik (OUH)’s virke,
henvises til den medicinske teknologivurdering
(MTV), der udkom i april 2014.
23
2.3.15 SAMARBEJDET MED ANDRE AKTØRER
Hvis man konsulterer rapporten
Arbejdet
med sårbare patienter og perspektiver på
social ulighed i almen praksis
fremgår det,
at netop spørgsmålet om, hvor meget lægen
kan/skal gå ind i, som ikke direkte er relateret
til sundhed og sygdom, afføder reaktioner. I
rapporten beskrives det, hvordan informanterne
gentagne gange vender tilbage til diskussionen
om, hvor grænsen går mellem, hvad den
praktiserende læge skal tage sig af, og hvad der
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
2.3.16 SOCIALRÅDGIVER PÅ HJUL
En af de interviewede læger til nærværende
rapport fortæller om, at patienterne på et
tidspunkt havde adgang til en socialrådgiver,
som kom i lægens praksis, og at det – set
fra både patienternes og lægens perspektiv
– var en kæmpe succes. Lægen beskriver
ordningen således. Som det fremgår, vurderes
socialrådgiverens ’uafhængighed’ at være et af
de elementer, der gjorde, at vedkommende for
alvor kunne gøre en forskel:
IP: ”Vi havde på et tidspunkt et fantastisk
projekt. Men det var ikke så meget
møntet på de etniske patienter, det var
generelt de svage patienter. Det hed
”socialrådgiver på hjul”. Projektet udgik fra
Skindergade, fra socialkontoret deroppe.
Det var en socialrådgiver, som kom her og
fik konsultationer med de patienter, der
havde problemer med fx sygedagpenge,
førtidspension, hvad det måtte være af
offentlige ydelser, som var kommet i klemme
eller ikke kunne forstå systemet, eller hvad
det nu måtte være, havde mange behov for
hjælp fra det offentlige. Hun kom herop og
kunne rådgive dem, hun havde adgang til
kommunens oplysninger, men havde ikke
journaliseringspligt hos kommunen, det vil
sige, hun var ikke en del af behandlerteamet,
hun var ren og skær rådgivning. Det var
fantastisk, fordi hun kunne, hun kunne hjælpe
os med at finde de sociale tove, der skulle
holdes i. Og hun kunne rådgive patienten
i forhold til, hvem man skulle henvende
sig til. Hun kunne lave aftaler for dem med
handicapcenteret, og hvad det nu måtte
være ... på tværs, uden at hun var en del af
systemet, det er jo dét. Systemet er jo Big
Brother i denne her sammenhæng, og man
har en skepsis og er bange for, at det, eller
man, ser dem som fjenden ligefrem. Og så
opsøger man sin praktiserende læge for at få
hjælp, og vi kan jo ikke alle de ting, det drejer
sig om. Sociale problemer osv. Måske nogle,
men ikke nok, og der kom hun ind og var en
mellemperson. Det kørte i to år, tror jeg, og
så blev det desværre lukket. Hun har lavet en
evaluering af det, som er meget interessant.
Man kan sige, at hun var en slags social
tovholder, der kom herud, og var en del af os,
men havde linket til kommunen og kunne
derfor hjælpe med centrene, uden at hun var
en del af det system.”
I: ”Hvem postede penge i det i starten?”
IP: ”Det var et projekt, som udgik fra
Skindergade, der betalte hendes løn i et-
to år. Det var Borgerrepræsentationen, der
bevilligede pengene. Hun var den der ekstra
ressource, der kunne hjælpe os. Vi lånte
hende et lokale, og så sad hun så der og
snakkede med patienterne og var linket op
til kommunen, og hun skrev i vores journal i
konklusionerne, så vi kunne vide, hvad der var
sket, hvis vi ville bære den videre ... hvis der
skulle ske noget mere. Men det var generelt
de socialt svage, det var ikke møntet på de
etniske specifikt.”
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
Som det fremgår af lægens beskrivelse af
ordningen, var det en ordning henvendt til
alle sårbare patienter – således var ordningen
ikke særligt indrettet på sårbare patienter med
etnisk minoritetsbaggrund.
Mange af de problemstillinger, der gør, at
sårbare patienter falder i kategorien ’sårbare’,
vil da også være parallelle uanset patientens
etniske oprindelse. Hvad angår sårbare
patienter med etnisk minoritetsbaggrund,
synes der imidlertid at kunne tilføjes et par
dimensioner. Som det fremgår af afsnit 2.3.4
i begyndelsen af denne del, kan patienter
med etnisk minoritetsbaggrund i kraft af et
udseende, som er forskelligt fra majoritetens,
være underlagt en stigmatisering – i praksis:
være underlagt det forhold, at mødet med
lægen som udgangspunkt er præget af
en række antagelser. Dertil kommer, at de
dansksproglige kompetencer hos den sårbare
patient med etnisk minoritetsbaggrund ofte
ikke er tilstrækkelige til, at vedkommende
kan klare kontakten med sundhedsvæsenet
uden tolkebistand, hvilket i sig selv afføder nye
problemstillinger. Dette ser vi nærmere på i
rapportens tredje del,
Sproglige barrierer for
sundhed.
2.3.17 GRUNDVILKÅR
danske. Samtidig mangler de kendskab til det
danske.
IP: ”Jeg har mange erfaringer med ...
specielt i forhold til arabiske patienter ... og
i lægevagten og i akutsituationer ... Der er
nogle ting, som det er rigtig vigtigt som læge
at lære sig, og det er blandt andet at fortælle
patienterne, om det er et stort problem eller
et lille problem. Dvs. er det noget, man kan dø
af, eller er det bare noget ... Det er jo sådan,
at hvis man fortæller rigtig meget, må det jo
være rigtig alvorligt. Og mange gange snakker
vi faktisk rigtig meget om ligegyldige småting,
og så kan patienten godt gå hjem og have en
frygt for, at det her kan være noget, jeg dør
af. Måske også fordi man i andre kulturer går
meget mere rundt om grøden. Så hvis der
bliver snakket rigtig meget, må det være rigtig,
rigtig alvorligt.”
Den interviewede læge er her inde på, hvordan
hun gennem årene har erfaret, hvor vigtigt
det er at få proportionerne på plads helt fra
begyndelsen af en konsultation. Er det alvorligt,
det, patienten er kommet med, eller er det
ikke? Patienter, som ikke er født i Danmark og
opvokset med det danske sundhedsvæsen, kan
have gjort sig en række erfaringer med læger
i andre kulturer, og her vil, ifølge denne læge,
en lang indledning ofte udgøre optakten til,
at patienten skal have besked om, at han eller
hun fejler noget alvorligt. Denne læge er derfor
meget opmærksom på fra starten at gøre
patienten klart, hvor på spektret patientens
problem befinder sig.
Et andet forhold, der er specifikt for den
sårbare patient med etnisk minoritetsbaggrund,
er – i sammenligning med den sårbare etnisk
danske – at det for et udsnit af disse vil gælde,
at de har gjort sig en række erfaringer med
et sundhedsvæsen meget forskelligt fra det
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0052.png
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
I en nyere artikel fra Månedsskrift for almen
praksis beskrives, at der er mange uskrevne
regler, man som etnisk dansker har lært,
som den udefrakommende patient ikke
nødvendigvis har greb om, fx det ’indlysende’
i, at en rygkirurg ikke kan/vil tage stilling til
skuldersmerter:
Men hvis man som patient ikke ved, at
der findes forskellige afdelinger på et
sygehus eller knap kan kende forskel
på en læge og en sygeplejerske, ikke
ved, hvilken afdeling man er på, eller
ikke ved, at der findes forskellige
typer læger, opstår der hurtigt
misforståelser, skuffelser og eventuelt
mistro hos patienten, mens lægen vil
opleve det som en bekræftelse på, at
indvandrerpatienter er utilfredse, svære
og tidsrøvende” (Dyhr & Sodemann,
2014, s. 876).
Det synes i det hele taget at være et problem,
at etniske minoritetspatienter (i særdeleshed
personer med flygtningebaggrund og
familiesammenførte) ofte ikke har fået en
introduktion til det danske sundhedsvæsens
funktioner og organisering
24
og til den danske
lægekultur med den praktiserende læge som
gatekeeper. Således mangler disse patienter
ofte viden dels om deres rettigheder, dels
om hvilke muligheder for forebyggelse og
behandling det danske sundhedsvæsen kan
(eller ikke kan) tilbyde.
25
Også sparsom skolegang kan have indflydelse
på patientens kommunikation med lægen
og føre til, at lægerne har en oplevelse af at
møde helt andre problematikker hos sårbare
patienter med etnisk minoritetsbaggrund
end hos sårbare etnisk danske. I rapporten
Arbejdet med sårbare patienter og
perspektiver på social ulighed i almen
praksis
peger de interviewede læger
således på, at der ofte hos sårbare patienter
med etnisk minoritetsbaggrund kan være
en grundlæggende usikkerhed eller
uvidenhed om krop og helbred, som påvirker
kommunikationen med lægen (Lindberg,
Thorsen & Reventlow, 2011, s. 20).
Af en undersøgelse fra Enheden for
Brugerundersøgelser
26
fremgår det, at
flere etniske minoritetspatienter end etnisk
danske patienter oplever manglende nærvær
og lydhørhed hos deres praktiserende
læge. Således svarer 55 % af de etniske
minoritetspatienter mod 75 % af de etnisk
danske patienter i undersøgelsen, at deres
oplevelse er, at den praktiserende læge i høj
grad er lydhør. De praktiserende læger, der
deltog i samme undersøgelse, bekræfter,
at der ikke altid er tid nok til den enkelte
patient, og forklarer den manglende tid ved
konsultationer med etniske minoritetspatienter
med mere papirarbejde og patienternes
anderledes sygdomsopfattelser (hvornår er
man syg, hvornår skal man have medicin). Også
manglende viden fra patientside om det danske
velfærdssamfund og sundhedsvæsenets
indretning samt forståelse af den praktiserende
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0053.png
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
læges rolle bliver fremhævet af de
praktiserende læger (Afsar & Fuglsang, 2010, s.
72-73).
Af den allerede omtalte artikel fra Månedsskrift
for almen praksis fremgår det, at en af
de største udfordringer i samtaler med
indvandrerpatienter er at inddrage flygtninge/
indvandrernes grundvilkår på en passende
måde i såvel samtale som information,
undersøgelse og behandling.
Ikke fordi det er svært at gøre, men
snarere fordi vi kan komme til at overse,
hvor stor en rolle netop disse grundvilkår
spiller i forhold til sundhed og sygdom.
Det gælder for al patientbehandling,
at det er vigtigt at forstå patientens
kontekst – eller en væsentlig del af den
– hvis behandlingen skal lykkes. Det
bliver særligt tydeligt, når der er tale
om patienter, der ikke har dansk som
førstesprog, og som er opvokset i en
anden kulturel sammenhæng end dansk
– ofte under vilkår, som etniske danskere
ikke kan forestille sig. Det ses desværre
ofte, at man lader, som om patientens
liv først starter, den dag vedkommende
sætter foden på dansk grund, hvorefter
man kategoriserer eventuelle barrierer i
samtalen som indvandrerrelaterede uden
nærmere at indgå i en dialog for at skabe
fælles mening” (Dyhr & Sodemann, 2014,
s. 874).
I undersøgelsen gennemført af Epinion er
lægerne som nævnt blevet spurgt, om de
oplever særlige udfordringer i forhold til
behandling af deres patienter med etnisk
minoritetsbaggrund ud over eventuelle
sproglige barrierer. Som det fremgik af figur
1 i afsnit 2.3.8 havde en del af lægerne sat
kryds i følgende svarmuligheder: ”Ja, det er
en udfordring, at patienterne forlanger mange
undersøgelser” (46 %), ”Ja, patienterne
kommer gentagne gange med de samme
problemer” (45 %), ”Ja, patienterne følger ofte
ikke råd om medicinsk eller anden behandling”
(40 %) og endelig ”Ja, patienterne kender
ofte ikke vores regler i almen praksis” (31 %).
(Lægerne havde ved spørgsmålet mulighed for
at sætte kryds i flere svarkategorier).
De fire svar
kunne
indikere, at patienterne
mangler kendskab til/mangler en indføring
i det danske sundhedsvæsen. Med
undersøgelsen er der dog ikke belæg for at
hævde, at lægernes oplevelse af, at patienterne
ikke er i stand til at agere hensigtsmæssigt
i systemet, skyldes, at de ikke har fået en
grundig nok introduktion til det danske
sundhedsvæsens funktioner og organisering.
Samtidig er det – som nævnt i afsnit 2.3.2 – en
mulighed, at dele af svaret på patienternes
behov for at blive undersøgt samt deres
gentagne besøg hos den praktiserende læge
skal findes i, at lægerne ikke altid er tydelige
nok set i forhold til patienternes eventuelle
forventninger om klare svar og retning.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
2.3.18 NØDVENDIGT AT KENDE FORSKELLIGE
KULTURER OG RELIGIONER
Ifølge flere af de interviewede læger er det
helt nødvendigt, at lægen har et vist kendskab
til forskellige kulturer og religioner, hvis
patienterne skal ydes ligebehandling. Perfekt
tolkede samtaler mellem patient og læge gør
det ikke alene, for i mange tilfælde vil der være
behov for, at lægen tager højde for forhold af
kulturel og/eller religiøs karakter i forhold til en
foreslået behandling.
IP: ”Der er jo også rigtig mange kulturting.”
I: ”Hvad tænker du på der?”
IP: ”Jamen fx når jeg behandler ... Nu starter
ramadanen i dag eller i morgen. Og hvis jeg
ser én med lungebetændelse og overvejer,
hvad jeg skal give vedkommende, så spørger
jeg, hvad han vil gøre, når det nu er ramadan,
for under ramadanen er der kun 4�½ time,
hvor man må indtage noget. Og hvis jeg så
skriver penicillin ud til tre gange daglig, tager
patienten måske kun 1. Så må jeg enten
beslutte mig for at sige til patienten, at han
kan tage de to piller, når han bryder fasten om
aftenen, og så tage den sidste, når han starter
næste dag. Eller jeg kan sige til ham, at jeg
som hans læge på det allerkraftigste fraråder
ham at faste, hvis det er det, jeg mener.
Men det gør jeg ikke bare for pjat, for så skal
patienten måske faste på et andet tidspunkt,
og det er ikke nær så hyggeligt som at faste,
når resten af familien faster. Det handler om at
spørge patienten til vigtigheden af ramadanen
og så indrette behandlingen efter det. ... Og
om at vide, hvornår ramadanen falder, for de
siger jo ikke altid selv noget om det.”
I: ”Så det følger du sådan selv lidt med i?”
IP: ”Ja, jeg holder øje med, hvornår det er
ramadan ... Der er altid nogen, der fortæller mig
om det. Noget andet, der er vigtigt, er, at jeg
ikke skal tro, at jeg er så klog, at jeg ved, hvordan
de holder ramadan. Nogle tænker jo, at under
ramadanen må jeg ikke spise, drikke, elske og
ryge fra solopgang til solnedgang. Nogle har det
sådan, at der gerne må tages blodprøver, fordi
blodet er noget, der løber ud, mens man ikke
må få noget ind, altså i kroppen, så man må ikke
tage noget. Og derfor spørger jeg lige så åbent
eller lige så nysgerrigt, eller hvad man nu skal
sige, hver gang, fordi det er individuelt, hvordan
man tolker de her ting. Og også til vigtigheden
af det set med patientens øjne. Der står jo ikke
i koranen, at du skal faste, hvis du er syg. Der er
mange børn eller unge mennesker, som gerne
vil faste med, fordi det er en del af fællesskabet
... De får gaver, når de har fastet, og familien er
stolt af dem ... Altså selvom børn ikke skal faste,
så er der masser, der gør det.”
Således handler det for denne læge om at have
viden om traditioner af kulturel eller religiøs
karakter, men at være ydmyg i sin tilgang til
det, dvs. hele tiden være opmærksom på, at
det er individuelt, hvordan den enkelte patient
forholder sig til en given tradition. Som følge
heraf afvejer lægen i samråd med patienten
eksempelvis vigtigheden af en given medicinsk
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
behandling mod vigtigheden af patientens
deltagelse i ramadanen.
Man kan sige, at netop det at have viden om,
hvornår en højtid som ramadanen falder, kan
være væsentlig for lægen at være i besiddelse
af, såfremt patienterne skal tilbydes den bedst
mulige behandling uanset deres eventuelle
forhold til og praktiseren af islam.
Samtidig bør lægen være opmærksom på,
at der kan være store forskelle i forhold til,
hvordan man i forskellige kulturer opfatter
krop og sygdom, og at ikke alle patienter har
de fornødne forudsætninger for at tale om
kroppens enkeltdele og organernes funktioner
på en meningsfuld måde.
2.3.19 NØDVENDIGT AT MEDTÆNKE KØN
I: ”Ser du nogen kønsforskelle i, hvordan
du oplever, at dine patienter med
indvandrerbaggrund lykkes med at opnå den
behandling, de skal i systemet?”
IP: ”Der er nogle forskellige barrierer –
særligt for mange af kvinderne. (...) De aner
ikke, hvordan de skal komme over til et sted.
Og så går det i vasken. De kommer ikke til
undersøgelsen, hvis ikke manden kører dem,
hvis ikke han får at vide, at det her, det er
noget, du skal gøre, fordi det er vigtigt. (...)
Der er ofte en kønsforskel, fordi det ofte er
mændene, der skal sørge for, at kvinderne
bliver transporteret derhen, hvor de skal, og
det vil sige, at det er et filter, om farmand
mener, det er relevant, at hun kommer hen til
en undersøgelse.”
I: ”Okay.”
IP: ”Det er en familiær vurdering. Danske
kvinder kan i større udstrækning selv tage
derhen.”
Et af midlerne til at reducere
udeblivelsesprocenten blandt den andel
af kvindelige patienter, der er afhængige af
deres ægtefælle, og som ikke selv kan stå for
transporten til sygehus eller ambulatorium,
ser således ud til at være, at de praktiserende
læger aktivt bidrager til, at vigtigheden af
en given undersøgelse kommunikeres til
patientens ægtefælle. Lægens aktive bidrag
kan således være en vigtig faktor i forhold til
at sikre, at patientens køn ikke har en negativ
Det ser endvidere ud til at gavne den andel af
kvindelige patienter, der er afhængige af deres
ægtefælle, hvis lægen er opmærksom på de
eventuelle forhold i kvindens privatliv, der gør,
at hun ikke møder op til den undersøgelse,
lægen henviser til, idet forklaringen kan være,
at ægtefællen ikke er informeret eller ikke føler
sig overbevist om vigtigheden heraf.
Ifølge en af de interviewede læger er der for
nogle patienters vedkommende tale om,
at det er for stor en udfordring at komme
hen, hvor undersøgelsen skal foretages. Det
gælder, ifølge lægen, i særlig grad for nogle
af hendes kvindelige patienter med etnisk
minoritetsbaggrund.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
betydning for mulighederne for at få foretaget
relevante undersøgelser og opnå relevant
behandling.
2.4 SAMMENFATNING
Forventninger og forudsætninger er centrale
størrelser i mødet mellem læge og patient.
I del II behandles forudsætningerne – eller
manglen på samme – hos (sårbare) patienter
med etnisk minoritetsbaggrund for at være
patient i systemet på den måde, det forventes.
Og de praktiserende læger opfordres til at være
opmærksomme på at holde det faglige fokus
og undgå at lade sig påvirke af en eventuel
irritation, der måtte opstå som følge af, at
patienten ikke nødvendigvis agerer, som lægen
håber og forventer.
Del II tager blandt andet fat på udfordringer
affødt af forskellige forståelser af krop
og sygdom samt identifikation af særlige
sygdomme – herunder PTSD. Der gøres
opmærksom på, at det er væsentligt for den
praktiserende læge at have et vist kendskab til,
hvilke sygdomme der er særligt forekommende
hos bestemte etniske grupper, og hvilke
symptomer man skal være opmærksom på.
Sygdomme, som sjældent optræder hos etnisk
danske patienter, er i modsat fald vanskelige
at identificere og tilbyde den rette behandling
for. Del II viser, at en betragtelig andel af de
praktiserende læger peger på, at det kan
være vanskeligt at vurdere symptomer hos
patienter med etnisk minoritetsbaggrund.
Der er da også efterspørgsel blandt lægerne
på en generel indføring i behandling af
etniske minoritetspatienter – især hvad angår
sygdomsforståelse og behandlingsprincipper i
andre kulturer.
De praktiserende læger peger endvidere på,
at konsultationerne kan være tidkrævende.
Overordnet bør man således være opmærksom
på, at tidsfaktoren ikke bliver en hindring for,
at de praktiserende læger kan yde sårbare/
tidkrævende patienter en relevant behandling.
Del II viser, at en forholdsvis stor andel
af de praktiserende læger savner
henvisningsmuligheder for etniske
minoritetspatienter med komplekse
problemstillinger. Indvandrermedicinske
klinikker af den type, der er etableret på hhv.
Odense Universitetshospital og Hvidovre
Hospital, fremhæves i den forbindelse, og det
anbefales, at der i en overgangsfase – indtil
normalsystemet har den rette kapacitet –
etableres tilbud i alle regioner svarende til
disse klinikker. Det langsigtede mål må være,
at det generelle sundhedsvæsen får tilført den
viden og de kompetencer, der forudsættes
for at kunne tilbyde gruppen af etniske
minoritetspatienter med særlige komplekse
behov den rette behandling.
Endelig behandler del II de praktiserende
lægers samarbejde med andre aktører
(fortrinsvis kommunale) og de vanskeligheder,
der synes at være forbundet hermed.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0057.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
DEL III
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL
SUNDHED
3.1 INDLEDNING
Uanset sproglige barrierer stiller en samtale
mellem patient og læge om patientens
diagnose og muligheder for behandling store
krav til begge parter.
Hvis patient og læge ikke taler samme sprog,
er det nødvendigt at anvende kvalificeret
tolkebistand for at sikre patienten lige adgang
til sundhed.
Under overskriften ’Sproglige barrierer for
sundhed’ fremstilles i denne del en
række
problemstillinger relateret til både brugen af
og manglende brug af professionelle tolke i
kontakten mellem patient og sundhedsvæsen
– herunder anvendelsen af børn som tolke. Del
III behandler også videotolkning som alternativ
til fremmødetolk. Endvidere behandles
problemstillinger relateret til den skriftlige
kommunikation, der udgår fra sygehusene,
samt de praktiserende lægers muligheder for
at henvise patienter til kommunale tilbud –
herunder patientuddannelsesforløb – afviklet
på et sprog, de forstår.
Del III lægger ud med et rids over
bestemmelserne i sundhedsloven vedrørende
tolkebistand.
3.1.1 TOLKNING IFØLGE SUNDHEDSLOVEN
Sundhedsloven giver mulighed for
tolkebistand i forbindelse med behandling
hos praktiserende læge, en speciallæge eller
på sygehuset. Det gælder, når patientens
danske sprog ikke rækker til at føre en
samtale og forstå en information.
1
Regionerne
afholder udgifterne til nødvendig tolkebistand
(sprogtolkning) i forbindelse med patienters
behandling hos alment praktiserende læge,
praktiserende speciallæge eller på sygehus.
2
Retten til tolkebistand gør sig gældende, når
lægen skønner, at det er nødvendigt af hensyn
til behandlingen.
3
Det betyder, at det er op
til lægen at vurdere, hvornår der er behov for
tolkning i forbindelse med en konsultation.
Patienten har et retskrav på vederlagsfri
tolkebistand, når dette efter en lægefaglig
vurdering er nødvendigt. Tolkebistand skal
således gives, hvis det er påkrævet for, at
lægen kan leve op til professionsnormen og
efterleve sundhedslovens regler om informeret
samtykke.
I praksis foregår det på den måde, at det er
lægen eller lægesekretæren, der bestiller
tolken fra et af de tolkefirmaer, som regionen
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
har indgået en aftale med. Bestilling af tolk skal
ske via tolkefirmaernes hjemmesider.
Samtidig følger det af sundhedsloven, at ingen
behandling må indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke. Grundlaget
for et gyldigt informeret samtykke er, at det
bliver givet på grundlag af fyldestgørende
information, og det er den for behandlingen
ansvarlige sundhedsperson, der har ansvaret
for, at det informerede samtykke foreligger.
4
Fyldestgørende information er ifølge
Sundhedsstyrelsens vejledning betinget
af god kommunikation mellem patient og
sygehuspersonalet. Det vil sige, at patienten
har ret til information om sin helbredstilstand
og om behandlingsmulighederne. Denne
information skal gives løbende og give
en forståelig fremstilling af sygdommen,
undersøgelsen og den påtænkte behandling.
Informationen skal gives på en hensynsfuld
måde og være tilpasset modtagerens
individuelle forudsætninger fx med hensyn til
alder, modenhed, erfaring mv.
5
Det fremgår
desuden af Sundhedsstyrelsens vejledning om
patientens ret til information, at informationen
skal gives mundtligt og på et tidspunkt, så der
er tid til, at patienten kan stille spørgsmål.
6
Sundhedsstyrelsen vejleder desuden, at det
sprog, der anvendes i såvel den mundtlige som
den skriftlige information, skal være forståeligt
for patienten og uden fagudtryk, samt at der
som udgangspunkt anvendes professionel
tolk.
7
3.2 ANALYSE
3.2.1 ANDELEN AF PATIENTER MED BEHOV
FOR TOLKEBISTAND
Det er vanskeligt at angive det præcise
behov for tolkebistand blandt etniske
minoritetspatienter i forbindelse med deres
kontakt til sundhedsvæsenet. Men i og med en
forventet fortsat indvandring samt det forhold,
at personer af forskellige årsager, som fx
sygdom og social isolation, ikke lærer at mestre
det danske sprog, vil der altid være en gruppe
borgere, der vil have brug for kvalificeret
tolkebistand i deres kontakt med de danske
myndigheder (Dyhr & Hamerik, 2006, s. 45).
En nyere undersøgelse viser, at 20 % af
de indvandrere, som har opholdt sig tre
år i Danmark, angiver behov for tolkning
i forbindelse med lægebesøg, og at det
samme gælder for 15 % af de indvandrere,
der har opholdt sig i landet syv år eller mere
(Harpelund, Nielsen & Krasnik, 2012). Den
pågældende undersøgelse er gennemført
blandt 2866 immigranter fra det tidligere
Jugoslavien, Iran, Irak, Libanon, Pakistan,
Somalia og Tyrkiet. I undersøgelsen blev
deltagerne spurgt, om de havde haft behov
for tolk i forbindelse med besøg hos deres
praktiserende læge inden for det seneste år
(Harpelund, Nielsen & Krasnik, 2012, s. 458).
Af en rapport fra Enheden for Bruger-
undersøgelser fremgår det, at andelen af
patienter med etnisk minoritetsbaggrund, der
selv vurderer, at de har behov for tolk, udgør
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0059.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
37 %. Således oplever 37 % ifølge denne
rapport, at de i høj grad eller nogen grad har
behov for tolk i forbindelse med det konkrete
indlæggelsesforløb, der er blevet spurgt til i
undersøgelsen. Det være sig enten hos den
praktiserende læge, hos en speciallæge,
en vagtlæge, på en skadestue eller på den
hospitalsafdeling, hvor de var indlagt. Blandt
de 37 %, der oplever at have behov for tolk, er
60 % blevet tilbudt en tolk ét eller flere steder
i forløbet fra praktiserende læge til hospitalet
(Esholdt & Fulgsang, 2009, s. 18). I de
interviews, der er foretaget i forbindelse med
den pågældende undersøgelse med etniske
minoritetspatienter med behov for tolk, er der
patienter, der fortæller, at de ikke er blevet
informeret om muligheden for at få en tolk til
at deltage i konsultationen hos fx praktiserende
læge (Esholdt & Fulgsang, 2009, s. 18). Det
er nærliggende, at forudsætningen for, at
patienter udtrykker behov for tolkebistand, er, at
de kender deres muligheder herfor.
Det fremgår af rapporten fra Enheden for
Brugerundersøgelser, at andelen af etniske
minoritetspatienter, der vurderer, at de
har behov for tolk, ikke i det pågældende
datamateriale udgør en tilstrækkelig stor
gruppe til, at der kan foretages yderligere
analyser af, hvor i forløbet de har haft behov
for tolk, eller hvor i forløbet de er blevet tilbudt
tolk. Det fremgår ligeledes, at datamaterialet
ikke er stort nok til at lave analyser af, hvilket
oprindelsesland disse patienter kommer fra
(Esholdt & Fulgsang, 2009, s. 18).
I øvrigt fremgår det af rapporten, at der ikke
er forskel på indvandrere og efterkommere,
når det kommer til en vurdering af, om der i
forbindelse med et konkret indlæggelsesforløb
har været behov for tolkebistand. Således
vurderer 30 % af efterkommerne og 39 %
af indvandrerne, at de i forbindelse med
indlæggelsesforløbet har haft behov for tolk,
og rapporten konkluderer på den baggrund,
at man som praktiserende læge eller fx
sygehuspersonale derfor ikke kan tage for givet,
at man som patient ikke har behov for en tolk,
selvom man er efterkommer af en indvandrer
og er født i Danmark (Esholdt & Fulgsang,
2009, s. 18).
En del af forklaringen herpå kan eventuelt
ligge i, at andelen af patienter med behov for
tolkebistand ikke nødvendigvis modsvarer
andelen af etniske minoriteter i Danmark, der
ikke kan begå sig på dansk. For nogle patienter
med etnisk minoritetsbaggrund vil det gælde,
at de uden for lægens konsultation klarer sig
fint, men at deres dansksproglige færdigheder
er utilstrækkelige til, at kommunikationen med
en læge om vanskelige problemstillinger bliver
nuanceret nok.
(...) Sygdommens karakter [kan] have
betydning, idet smerter, angst og
usikkerhed kan gøre det vanskeligt at
forstå og respondere på information
givet på andet end ens modersmål. (...)
Patientforløb indebærer ofte formidling
af komplicerede informationer om fx
symptomers karakter, diagnosticering,
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0060.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
behandlingsmuligheder samt egen-
omsorg, og selvom patienten mestrer
det, man kan kalde ’dagligdagsdansk’,
vil det ofte ikke være tilstrækkeligt til
at kunne indgå i en dialog om sådanne
forhold.” (Kristiansen & Krasnik, 2010, s.
23).
At andelen af patienter med etnisk
minoritetsbaggrund, der selv vurderer, at de har
behov for tolk, ifølge rapporten fra Enheden
for Brugerundersøgelser (omtalt ovenfor),
udgør 37 %, bør nok læses med det forbehold,
at det ofte ved den slags undersøgelser
er vanskeligt at opnå svar fra de mindst
ressourcestærke borgere og/eller borgere, der
savner dansksproglige færdigheder og/eller
er analfabeter.
8
Også det sprog og den tilgang,
der anvendes i en spørgeskemaundersøgelse,
kan i sig selv udgøre en barriere for at opnå
information fra visse borgere; dels om deres
behov for tolkebistand, dels om andre forhold
– eksempelvis deres tilfredshed med et
indlæggelsesforløb.
Behov for tolkebistand – svenske erfaringer
Hvis vi kigger til Sverige, ser vi, at det af
en rapporten
Rätten till sjukvård på lika
villkor
fra Diskrimineringsombudsmannen
(DO) fremgår, at man heller ikke i Sverige
kender det præcise behov for tolkebistand
blandt etniske minoriteter i forbindelse med
kontakten til sundhedsvæsenet. Således
havde DO i 2012, da rapporten blev skrevet,
ikke modtaget anmeldelser fra borgere, der
– på grund af manglende svenskkundskaber
– havde haft behov for tolkebistand og ikke
havde fået den tolkebistand, de havde krav
på. Derimod havde man modtaget en del
anmeldelser, der handlede om manglende tolk
fra personer med behov for tegnsprogstolk.
Således kommer omtrent halvdelen af
DO’s anmeldelser på sundhedsområdet fra
personer med et hørehandicap, som oplever
ikke at få den tolkebistand, de har behov for
(Diskrimineringsombudsmannen, 2012, s. 19).
Ifølge den svenske rapport kan fraværet af
anmeldelser fra borgere, der havde haft
behov for tolkebistand og ikke havde fået den
tolkebistand, de havde krav på, imidlertid
ikke automatisk tolkes som et udtryk for, at
der ikke er noget uopfyldt behov. Ifølge den
svenske rapport må der stilles spørgsmålstegn
ved fraværet af anmeldelser, så det kan
afklares, om forklaringen på fraværet er, at
der ikke er et uopfyldt behov, eller at borgere
med behov for sprogtolk ikke kender nok
til systemet og mulighederne for at klage
(Diskrimineringsombudsmannen, 2012, s. 19).
Instituttet anbefaler, at alle patienter med et
tolkebehov systematisk får information om
muligheden for tolkebistand i deres kontakt
med sundhedsvæsenet.
Vi anbefaler desuden, at informationsmateriale
om muligheden for tolkebistand bliver
udarbejdet på flere sprog, og at kommuner
og sundhedsvæsen sikrer, at det når ud til de
relevante patienter.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
3.2.2 PATIENTSIKKERHED
Som det vil fremgå af denne rapport, er
det erfaringen blandt læger, at adgangen
til kvalificerede, uddannede tolke er
begrænset. Imidlertid er adgang til – og
brug af – kvalificeret tolkebistand et vigtigt
element i, at kommunikationen mellem
en ikke-dansktalende patient og den
sundhedsprofessionelle er fyldestgørende.
Adgang til og brug af kvalificeret tolkebistand
kan have en afgørende betydning i forhold til
patientsikkerhed.
Patientsikkerhed handler blandt andet
om at forebygge, at der sker fejl og skader,
når patienter behandles eller på anden
måde er i kontakt med sundhedsvæsenet.
Sundhedsloven beskriver disse fejl og
skader som utilsigtede hændelser,
9
hvilket
der fx kan være tale om, når en patient får
ordineret eller udleveret forkert medicin.
Sundhedspersonalet er forpligtet til at
rapportere utilsigtede hændelser, mens
sygehusejerne og Sundhedsstyrelsen er
forpligtet til at handle på indrapporteringerne.
10
De utilsigtede hændelser skal rapporteres til
Dansk Patientsikkerhedsdatabase, som er det
nationale system til rapportering af utilsigtede
hændelser.
11
Med udsigt til indførelsen af brugerbetaling på
tolkning hos lægen og på sygehusene pr. 1. juni
2011 for patienter, som havde boet i Danmark
i mere end syv år, advarede Lægeforeningen
om, at ordningen ville få konsekvenser for
patientsikkerheden. Man ville risikere flere
kommunikationsfejl, fejlbehandlinger,
overbehandling samt manglende behandling
og forståelse for en given behandling (Ugeskrift
for Læger 2010; 172 (38): 2572-2573). I dag
er denne ordning ophævet – spørgsmålet
er imidlertid, om ikke et fagligt ujævnt
niveau blandt professionelle tolke i Danmark
fortsat giver anledning til at være meget
opmærksom på eventuelle konsekvenser
for patientsikkerheden afledt af mangelfuld
kommunikation og misforståelser.
Via Dansk Patientsikkerhedsdatabase blev
der i 2006 identificeret 29 hændelser,
der var relateret til sprogproblemer
(Sundhedsstyrelsen, 2007). Det fremgår af
forordet til denne rapport, at en del af de
utilsigtede hændelser skyldtes, at der ikke
blev anvendt professionel tolk. Og at patienten
derfor ikke forstod afgørende beskeder om
fx faste og medicinering. Eller at det ikke var
muligt at opnå informeret samtykke.
En amerikansk undersøgelse (International
Journal for Quality in Health Care 2007; 19:
60-7) viser, at patienter med manglende
sprogkundskaber har en betydeligt større risiko
for at blive alvorligt skadet ved utilsigtede
hændelser end patienter, der taler personalets
sprog. Problemet er først og fremmest
kommunikationsfejl. Ifølge undersøgelsen
er det derfor ”vigtigt for patienter med
sprogbarrierer at have adgang til kompetent
sprogbetjening” (Ugeskrift for Læger 2010; 172
(38): 2572-2573).
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0062.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
Instituttet anbefaler, at der gennemføres en
systematisk undersøgelse af omfanget og
karakteren af utilsigtede hændelser, lægefejl,
medicinfejl, komplikationer og alvorlige
bivirkninger mv. i forhold til patienter med
etnisk minoritetsbaggrund med det formål
fremadrettet at forhindre og forebygge mod
eventuelle systematiske fejl.
12
er dårligere til dansk end borgeren, de skal
tolke for (Institut for Menneskerettigheder,
Status 2013, etnisk oprindelse, s. 33-34).
Ifølge artiklen
Tolkebrug i det danske
sundhedsvæsen
af Hansen og Nielsen bragt
i Ugeskrift for Læger 4. marts 2013 foreligger
der ingen videnskabelige undersøgelser af
den faktuelle kvalitet af tolkningen i Danmark.
I mangel heraf henvises der i artiklen til en
række undersøgelser,
13
hvor patienter med
etnisk minoritetsbaggrund har rapporteret om
svingende kvalitet i den professionelle tolkning.
I artiklen gives som forklaring på den svingende
kvalitet, at langt de fleste tolke i Danmark
ikke har nogen uddannelse i hverken tolkning
eller sprog, og at der ikke eksisterer krav til
uddannelse eller certificering.
Ifølge en af de interviewede læger er det udtryk
for manglende vilje til at prioritere og løfte
området snarere end manglende viden om,
hvad der skal til, når lægerne oplever en fortsat
begrænset adgang til kvalificeret tolkebistand:
IP: ”Man ved, hvad der skal til for at lave
god tolkning. (...) Man ved, hvilke krav
en professionel tolk skal opfylde, og
lovgivningsmæssigt er det også ret klart, at
det er regionernes ansvar at stille kvalificerede
tolke til rådighed.”
Krav til kvalitet er imidlertid en næsten
fraværende størrelse, når regionerne stiller
tolke til rådighed for de praktiserende læger,
ifølge den interviewede læge, og lægerne
3.2.3 KVALIFICERET TOLKNING
Adgangen til
kvalificeret
tolkning er imidlertid
ikke altid ligetil. Dels kan det være et problem
at skaffe den rigtige tolk, dels kan tolken
mangle kundskaber/begreber i forhold til
sundhed og sygdom. Derudover er tolkene
ofte ikke uddannet i at tolke, og det kan
betyde, at de savner tolkekompetencer og
professionalisme.
På en høring afholdt den 15. marts 2012
på Rigshospitalet under overskriften
’Hvordan får Danmark kvalificerede tolke?’
var der repræsentanter fra blandt andet
sundhedssektoren og domstolssystemet,
som pegede på flere forhold, der gjorde det
vanskeligt at benytte sig af tolke. Den største
barriere for brugen af tolke er mangel på
kvalificerede og uddannede tolke. Myndigheder
oplever, at brugen af tolke i forvejen er
tidkrævende og kompliceret, og at situationen
ikke bliver mindre kompliceret, når tolke
ikke har kendskab til fagudtryk, blander sig i
samtalen, ikke er diskrete og i nogle situationer
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0063.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
kan ikke gå egne veje og selv bestemme,
hvilke tolke de vil anvende. Regionens
manglende interesse for eller prioritering
af kvalitet i tolkningen bliver derfor, ifølge
interviewpersonen, i praksis den enkelte
praktiserende læges problem, hver gang lægen
gør sig overvejelser om at anvende tolk.
Hun fortæller, at hun både i forhold til
praktiske forhold ofte kan konstatere, at der
er problemer, og at hun ikke sjældent sidder
med en fornemmelse af, at der ikke bliver
tolket korrekt og/eller fyldestgørende. Som det
udtrykkes:
IP: ”(...) Vi forstår i sagens natur ikke, hvad der
siges på et fremmedsprog. Men det tyder på,
at kvaliteten af tolkningen ofte ikke er god nok.
Der er mange indicier ... Og mange af vores
patienter siger, at det simpelthen er forkert,
det, der bliver oversat. Mit klare indtryk er, at
der ikke rigtig er styr på kvaliteten. (...)
I: ”Du er usikker på, om det, du siger til
patienten, bliver tolket korrekt?”
IP: ”Ja, i dén grad. Nu har jeg været i feltet i
mange år, så jeg synes godt, jeg kan mærke,
hvis en tolk sidder og ... hvis jeg fx spørger om
en simpel ting, og en tolk så sidder og snakker
i rigtig lang tid. Så tænker jeg lidt: ”Hvad
sker der lige nu?” Det kan godt være, det er
nødvendigt, men den professionelle tolk ville
sige: ”Er det o.k., at jeg prøver at formulere det
på en anden måde eller ...?”
Af den allerede omtalte rapport fra Enheden
for Brugerundersøgelser, hvor også
praktiserende læger er blevet interviewet,
beskrives tilsvarende, at lægen kan sidde med
fornemmelsen af, at hverken dét, patienten
eller lægen siger, bliver oversat korrekt:
Lægerne kan føle sig usikre på, om
patienten bliver oversat korrekt, eller om
tolken selv konkluderer og kommer med
bud på, hvad patienten fejler, ligesom
de også kan føle sig usikre på, om de
selv bliver oversat rigtigt” (Esholdt &
Fulgsang, 2009, s. 20).
Sundhedsloven kræver imidlertid, at lægen,
der er ansvarlig for behandlingen af en patient,
skal sikre sig, at tolken har de nødvendige
sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse
af det danske sprog.
14
Det fremgår ikke af loven
eller dens bemærkninger, hvordan dette skal
sikres, og hvad det tillægges af betydning, at
der skal være tale om nødvendige sproglige
kvalifikationer.
Ifølge en anden af de interviewede læger
handler god tolkning i høj grad også om tolkens
evne til at kommunikere med patienterne ved
at anvende ord, som patienterne forstår. En god
tolk tilpasser, ifølge denne læge, oversættelsen
til modtageren – dog uden at ændre indholdet.
En god tolk er med andre ord opmærksom på
patientens sociolekt – og som lægen forklarer
herunder, kommer det ikke automatisk med
uddannelsen til tolk. Som han siger:
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
IP: ”Nu fik du mødt de to tolke, som vi bruger
mest. Vi har brugt en tredje tidligere, men
hun er så holdt op, men de to her er rigtig
gode, specielt [xxx], som du fik talt med, er
en ekstremt god tolk. De er begge to ikke-
uddannede tolke, og alligevel er de langt
bedre end de uddannede tolke, vi indimellem
bruger. ”
I: ”Hvad er det, der gør det?”
IP: ”De kender patienternes sprog og
udtryksmåder, og hvad det er, patienterne vil
sige. Hvis du har en akademiker, en tyrkisk
akademiker fra Istanbul, så kender han ikke
nødvendigvis den type patienter, vi har.”
I: ”Så det handler om sociale lag?”
IP: ”Ja – men tolkene og patienterne deler ikke
socialt lag. Tolkene har en masse års erfaring,
og derfor er de gode til det. Og så oversætter
de neutralt. Jeg tænker ikke over det, når jeg
bruger dem som tolk, fordi jeg kan høre på
deres tonefald, hvornår de har svært ved at
oversætte det, og jeg kan også høre på dem,
hvornår de har svært ved at oversætte det, jeg
har sagt, og
når
de har svært ved at oversætte
det, jeg har sagt, er det ofte, fordi det er uklart.
Man er ikke altid lige klar. Og der gælder det
om at fange det. Hvis svaret er uklart, det, de så
oversætter tilbage igen, så er jeg klar over, at jeg
har sagt noget, der ikke var udtrykt forståeligt,
og det gør det nemt. Vi har så mange
tolkekonsultationer, at vi kender hinanden, så
det sproglige er ikke noget stort problem.”
Set udefra kan det tolkes sådan, at der er tale
om et heldigt sammenfald mellem autodidakte
tolke og høj kvalitet i forbindelse med det
arbejde, der fra tolkenes side leveres. Tolkenes
lange erfaring betyder i sammenhængen, at
de er opmærksomme på at anvende ord og
begreber, som giver mening i patienternes
univers, hvilket, af lægen, påpeges som en
styrke. Som det fremgår, er lægen inde på, at
en ’akademisk’ tolk ikke nødvendigvis har det,
der skal til for at tolke for en patient med en
sparsom skolegang bag sig. Spørgsmålet er
imidlertid, om ikke den ’akademiske’ tolk ville
kunne tilegne sig den slags færdigheder i takt
med, at erfaringen som tolk udbygges.
Lægen er desuden inde på, at også lægernes
måder at udtrykke sig på spiller en rolle i
sammenhængen og har indflydelse på, om
kommunikationen mellem patient og læge kan
betragtes som vellykket. (Lægens rolle vender
vi tilbage til i afsnit 3.2.10.)
Endelig siger lægen: ”Vi har så mange
tolkekonsultationer, at vi kender hinanden, så
det sproglige er ikke noget stort problem.” At
tolken og lægen kender hinanden efter mange
års samarbejde, må alt andet lige gøre tingene
nemmere og kommunikationen klarere. Den
pågældende praksis kendetegnes ved, at langt
hovedparten af de tilknyttede patienter med
etnisk minoritetsbaggrund kommer fra Tyrkiet.
Det forklarer, at det har været muligt at opnå et
tæt samarbejde med bestemte tolke.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0065.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
I afsnittet vedrørende videotolkning vil det
fremgå, at man på Indvandrermedicinsk
Klinik på Odense Universitetshospital,
hvor der primært anvendes videotolkning,
tilsvarende har positive erfaringer med at
kunne anvende de samme tolke fra gang til
gang. Erfaringen er således, at teknologien
muliggør, at færre tolke er i spil, og at tolkene
anvendes oftere, hvormed de tilegner
sig relevant erfaring med begreber og
sammenhænge i sundhedsvæsenet (samt
ved lange patientforløb erfaring med konkrete
problemstillinger og sundhedsprofessionelle).
3.2.4 KVINDELIGE PATIENTER OG SÆRLIGE
TOLKEBEHOV
Under interviewene med de praktiserende
læger har intervieweren spurgt ind til, om der
er et kønsperspektiv i forhold til de drøftede
problemstillinger. Det fremgår af nedenstående
uddrag fra et af interviewene, at denne læges
erfaring er, at kvinder – i højere grad end mænd
– har brug for tolkebistand i forbindelse med
konsultationerne.
I: ”Kommunikerer man bedre eller dårligere
med patienten afhængigt af, om patienten er
mand eller kvinde – er der nogen forskel der?
Er det lige nemt at komme igennem med det,
man vil som læge, for at hjælpe patienten?”
IP: ”Altså overall så er kvinderne dårligere til
sproget end mændene, så det giver sig selv.
Det er ofte mændene, der er bedst til sprog,
og det er, fordi de er kontakten til omverdenen.
Det er manden, der går ud, og det er manden,
der agerer mere i det danske samfund end
kvinden, der går hjemme. Så de bliver bedre til
sproget. Det gælder i særlig grad den gruppe,
der er kommet her som gæstearbejde, her
har manden ofte boet alene i fem-ti år, før
hustruen er kommet herop, og han har været
tvunget til at lære dansk for at kunne begå
sig på det danske arbejdsmarked. Her taler vi
de tyrkiske mænd, helt klassisk. De tyrkiske
mænd kan dansk, kvinderne kan ikke et ord,
de ældre kvinder, det er sådan helt klassisk, og
det gør jo, at kontakten bliver anderledes. (...)”
Instituttet anbefaler, at der oprettes en
tolkeuddannelse uden egenbetaling og med
ret til SU rettet specifikt mod de vigtigste
flygtninge- og indvandrersprog. Formålet
med uddannelsen er at sikre et højt sprogligt
niveau, kendskab til relevante fagudtryk samt
færdigheder i tolkning, herunder tolketeknik og
tolkeetiske regler.
Vi anbefaler, at der etableres en
certificeringsordning, så tolke certificeres efter
endt uddannelse eller på baggrund af en prøve
i tolkning og sprog.
Endelig anbefaler vi, at sundhedsvæsenet efter
en overgangsperiode bliver forpligtet til kun at
anvende certificerede tolke. Dog bør der være
mulighed for dispensation ved meget små
sprog.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
IP: ”Jeg ved ikke, om man kan sige,
at kvinder samtidig er mere ydmyge,
mindre frembrusende ... Er det måske for
generaliseret? Jeg ved det ikke ... og at
mændene er mere direkte.”
I: ”Og hvad får det af konsekvenser?”
IP: ”Jeg kan måske nemmere få en ’bestilling’
fra mændene om, hvilket sundhedstilbud de
vil have, hvor man hos kvinderne skal bruge
mere tid på at afsløre, hvilke behov der er.”
Såfremt denne læges erfaring afspejler en
generel tendens, at hjemmegående kvindelige
patienter med etnisk minoritetsbaggrund i
højere grad har brug for tolkebistand, kan det
forsigtigt konkluderes, at det særligt i forhold
til hjemmegående kvinder er relevant at være
opmærksom på, om de får den behandling
og de tilbud i sundhedsvæsenet, de ville have
fået, havde det ikke været for deres etniske
oprindelse og fraværet af tilstrækkelige
dansksproglige kompetencer.
I forlængelse af ovenstående kommer lægen
ind på, at det er hans erfaring, at det i praksis
ofte er sådan, at manden oversætter for
kvinden, når hun er til læge, og at manden ikke
alene oversætter, men fører ordet:
IP: ”En mand, der sidder og fører ordet, og
en kvinde, der sidder ved siden af ... Det er
enormt svært for mig som dansk mand, som
er vokset op med ligestilling, at se på det, men
jeg bliver nødt til at acceptere det. Men der er
situationer, hvor man må bede manden om at
gå, eller sige, at næste gang skal vi have en
tolk: ”Der skal du ikke være med.” Kvinderne
lever jo også meget længere, det gælder også
de etniske patienter, de bliver ældre, så vi har
flere enker end enkemænd altså.”
I: ”Så behovet for tolkebistand i forhold til
kvinderne bliver ikke mindre med alderen, og
samtidig er det der, mange sygdomme viser
sig?”
IP: ”Ja, lige præcis.”
Som det fremgår, har lægen det svært med
at være vidne til parforhold, hvor manden er
styrende selv i forhold til kvindens fremstilling
af eget helbred og problemer relateret hertil,
men anderkender også, at det ikke er hans bord.
Det fremgår desværre ikke af interviewet, i hvilke
situationer han føler sig nødsaget til at bede
manden om at gå, og/eller i hvilke situationer
lægen noterer, at han til næste konsultation skal
sørge for at have bestilt en tolk.
I rapporten
Arbejdet med sårbare patienter og
perspektiver på social ulighed i almen praksis
fra Forskningsenheden for Almen Praksis
fremgår det, at svangerskabsforebyggelse af
visse læger bliver opfattet som problematisk
for nogle af deres kvindelige patienter med
etnisk minoritetsbaggrund grundet en ringere
selvbestemmelse over krop og økonomi. Af
samme grund havde en af de læger, der blev
interviewet til denne rapport, spiraler liggende
i sin praksis, så hun kunne tilbyde kvinderne
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
prævention uden nødvendigvis at skulle
inddrage ægtefællen (Lindberg, Thorsen &
Reventlow, 2011, s. 29).
3.2.5 REGIONERNE OM KOMPETENTE OG
PROFESSIONELLE TOLKE
I undersøgelsen henvendt til regionerne
lyder et af spørgsmålene: Hvad gør I for at
sikre, at de tolke, der stilles til rådighed for
de praktiserende læger, er kompetente og
professionelle?
Regionernes svar afspejler, at – i hvert
fald nogle af – regionerne synes at være
vidende om, at der kan være udfordringer i
forhold til kompetencer og professionalisme
blandt de tolke, der står til rådighed for de
praktiserende læger. Således efterlyses der en
tolkeuddannelse. Af svarene fremgår det også,
at der er mangel på tolke. Her
kan
forklaringen
være, at nogle sprog er så sjældne i Danmark,
at det kan være vanskeligt at finde en person,
der kan beherske en tolkning.
3.2.6 REGIONERNE OM KØNSPERSPEKTIVET
Regionen uddyber, at det kan være svært
for kvinder selv at få lov til at forklare, hvad
de fejler, hvis deres ægtefælle er med. Af
svaret fra Region Syddanmark fremgår, at
der kan være kvindelige patienter med etnisk
minoritetsbaggrund, som ikke ønsker at benytte
den bestilte tid hos lægen, hvis der kommer en
mandlig tolk.
I forlængelse heraf må det anbefales, at
læger (generelt) er særligt opmærksomme på
situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at
en ægtefælle (eller anden pårørende) tolker for
patienten.
3.2.7 BRUG AF PROFESSIONELLE
FREMMØDETOLKE – HVAD SIGER TALLENE?
I den undersøgelse, Epinion har gennemført for
Institut for Menneskerettigheder, er lægerne
blevet spurgt, hvor ofte de rekvirerer en
professionel fremmødetolk. Svarfordelingen på
spørgsmålet fremgår af figur 4.
Det fremgår af figur 4, at der findes to store
grupperinger. En gruppe på 32 %, der
rekvirerer en professionel fremmødetolk flere
gange i løbet af en måned eller mere, dvs.
forholdsvis
ofte,
og en gruppe på 55 %, der
rekvirerer en tolk cirka én gang i løbet af en
måned eller mindre, dvs. relativt
sjældent.
Endvidere fremgår det, at 12 %
aldrig
benytter
professionelle fremmødetolke.
Svarfordelingen giver et overblik over, hvor ofte
de adspurgte læger rekvirerer en fremmøde-
tolk, men den siger intet om, hvorvidt der er
I undersøgelsen henvendt til regionerne går
et af de øvrige spørgsmål på, hvorvidt de
praktiserende læger rapporterer om problemer
i forhold til behandling af patienter med
etnisk minoritetsbaggrund, og om der er et
kønsperspektiv i forhold til disse eventuelle
problemer.
Region Hovedstaden svarer i den forbindelse,
at gynækologer ofte ønsker kvindelige tolke, og
at dette også ofte efterspørges af patienterne.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0068.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
overensstemmelse mellem, hvor ofte lægerne
vælger at tilkalde en tolk, og det tolkebehov,
der måtte være blandt patienterne.
Vi ved fra blandt andet Indvandrermedicinsk
Klinik på Odense Universitetshospital, at de
praktiserende læger langtfra altid bestiller en
tolk, når der er behov – og at et af problemerne
er, at lægerne ikke er klar over, at behovet er
der. De er simpelthen ikke klar over, at de ved
at undlade at anvende tolk ikke får undersøgt
og udredt patienterne tilstrækkeligt. Senere
erfarer – enten de pågældende læger selv eller
– andre læger i systemet, at der skulle have
været en tolk på langt tidligere i processen.
En af forklaringerne bag, at de helbreds-
problemer, der identificeres på klinikken,
FIGUR 4.
HVOR OFTE REKVIRERER DU EN PROFESSIONEL FREMMØDETOLK?
Dagligt
Flere gange i løbet af en uge
Flere gange i løbet af en måned
1%
32 % rekvirerer en tolk
5%
25 %
flere gange i løbet af en
måned eller mere
Cirka 1 gang i løbet af en måned
Cirka 2 gange om året
Cirka 1 gang om året
Sjældnere
6%
11 %
12 %
26 %
55 % rekvirerer en tolk
cirka én gang i løbet af
en måned eller mindre
Aldrig
Ved ikke
1%
12 %
N = 154
Der er anvendt afrundede procenter i figuren
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0069.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
ikke altid tidligere har været præsenteret for
en læge, og at der ikke er blevet handlet på
patientens behov, synes således at være, at
samtaler mellem patient og læge ikke er blevet
tolket (og/eller at der ikke har været afsat nok
tid til at få afdækket ’svære’ problemstillinger).
Som nævnt i del II
Mødet mellem den
praktiserende læge og den sårbare patient
med etnisk minoritetsbaggrund
udgør de
adspurgte læger et repræsentativt udsnit
af praktiserende læger, og at nogle vil have
meget få eller ingen patienter med etnisk
minoritetsbaggrund på patientlisten og følgelig
kun et meget lille eller slet intet behov for at
rekvirere tolkebistand.
Grundet forbuddet mod at registrere etnicitet
i persondataloven
15
bad vi – som nævnt – ikke
lægerne om at anslå fordelingen mellem
majoritet og minoritet blandt deres patienter,
om end oplysningen havde været nyttig i
analysen af data.
Lægerne er også blevet spurgt, hvad årsagen
er, hvis de undlader at bestille en professionel
fremmødetolk til en konsultation, hvor der
er behov for en tolk. Fordelingen af svarene
fremgår af 5. Der har været mulighed for at
sætte flere kryds.
Det fremgår, at de adspurgte læger angiver især
to grunde til at undlade at bestille en tolk til en
FIGUR 5.
HVIS DU UNDLADER AT BESTILLE EN PROFESSIONEL FREMMØDETOLK TIL EN KONSULTATION, HVOR
DER ER BEHOV FOR TOLK, HVAD ER DA ÅRSAGEN?
Patienten kommer akut
Patienten har selv medbragt en pårørende, som skal tolke
Jeg undlader sjældent at bestille en tolk, hvis det er nødvendigt
Jeg har aldrig konsultationer, hvor der er behov for en tolk
Det er ofte besværligt at rekvirere en tolk
Andre årsager
Jeg anvender videotolkning
3%
1%
17 %
12 %
27 %
46 %
54 %
N = 154
Der er anvendt afrundede procenter i figuren
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
konsultation, hvor der er behov for tolkebistand.
Den ene er, at patienten kommer akut, hvilket
54 % angiver som årsag. Den anden, at
patienten selv har medbragt en pårørende, som
skal tolke, hvilket 46 % har angivet.
Det bør i sammenhængen overvejes,
hvorfor
patienterne selv i en del tilfælde medbringer
tolk – herunder om en forklaring kan være, at
deres oplevelse i forbindelse med forudgående
konsultationer har været, at der ikke har været
sørget for en tolk.
3.2.8 SAMTALER UDEN OM LÆGEN
En anden læge har tilsvarende gjort sig
erfaringer med tolke, der agerer uprofessionelt.
Han formulerer det på følgende måde:
IP: ”Der er enorm stor forskel på, hvor dygtige
og professionelle tolkene er. Noget er
dygtighed og noget andet er professionalitet,
altså når de laver de der venteværelseaftaler,
det er noget, der kan bringe mit pis i kog. Når
det allerede ude i venteværelset er aftalt,
hvad det er, der skal ske herinde, hvor det ikke
er mig, der er interviewer, der spørger ind til
tingene. Men tolken, der kommer direkte ind
og fortæller, hvad patienten har fortalt ham,
og hvad han mener, der skal ske. Og så får jeg
selvfølgelig lov til at stille spørgsmål, men
tingene er afhandlet på forhånd. Og der kan
være et personligt kendskab, det kan være ...
Det er mindre sandsynligt i København, men
hvis man kommer til de mindre byer i Jylland,
så kan det endda være, at de er i familie med
hinanden, det finder man bare ikke ud af med
det samme.”
I: ”Hvorfor er det egentlig irriterende?”
IP: ”Jamen det er, fordi det bliver biased. Når
jeg har en patient, så vil jeg gerne have, at
kommunikationen foregår mellem patienten
og mig. Og i den sammenhæng ser jeg tolken
som en oversættermaskine helt neutralt.
Vedkommende skal ikke sidde og ’tolke’ ud
over det, der bliver sagt med ord. Tolken skal
ikke, hvis man spørger, om patienten har ondt i
maven, og patienten siger ja. Hvis jeg kan høre,
der kun bliver sagt én ting, skal tolken ikke
At der kommunikeres mellem patient og tolk
under konsultationen uden om lægen, er i sig
selv et problem og noget, de praktiserende
læger er opmærksomme på (Esholdt &
Fulgsang, 2009, s. 20). At der kommunikeres
mellem patient og tolk, uden at lægen er
til stede, er der også eksempler på, og det
kan give problemer fx i forhold til lægens
muligheder for at stille den rigtige diagnose:
IP: ”Der kan komme en tolk ind i rummet og
sige: ”Hun har blærebetændelse.” Og det er i
hvert fald ikke professionelt, for det er mig, der
fører ordet og spørger.”
I: ”Det har tolken så fundet ud af i
venteværelset?”
IP: ”Ja, eller de har snakket sammen på vej
herop.” […] Der er også tolke, der blander
sig i samtalen ... Der er desværre et hav af
eksempler på, at tolkene ikke er professionelle.”
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
sidde og sige: ”Ja, han har meget, meget ondt
i maven, og det har varet i tre uger,” for det
har han fået at vide ude i venteværelset. Det
bliver en meget mere låst konsultation og en
underlig ’fortolket’ konsultation.”
I: ”Så er de blevet enige, og så er de lukkede i
forvejen?”
IP: ”Så siger patienten måske til tolken: ”Sig
nu, hvad det er, jeg har sagt til dig,” og det
er klart, det er ikke optimalt. Patienten skal
fortælle mig, hvad han fejler, og jeg skal stille
patienten de spørgsmål, der er relevante. Det
skal ikke være tolken, der bestemmer.”
I: ”Kan I gøre noget ved det?”
IP: ”Vi kan fyre dem.”
I: ”Men I er afhængige af dem, regionerne
stiller til rådighed?”
IP: ”Ja, vi har tre tolkebureauer, som de har
aftaler med, så kan vi klage over dem. Vi
kan sige, at denne her tolk skal aldrig møde
her mere. Det gør vi også en gang imellem.
Tidligere var jeg meget mere stringent og
hård, jeg er blevet sådan lidt blødere, og så
prøver jeg at finde ind til problemets kerne.
Jeg har jo siddet så mange år med så mange
tolkninger, tusindvis af tolkninger, så man
gennemskuer hurtigere, hvad der sker, og
kommer bedre uden om de aftaler, der er lavet
i venteværelset.”
I: ”Hvad tænker du, at man kan gøre?”
IP: ”Sørge for bedre tolkeuddannelser – klart.”
Og ikke kun lægerne er generet af denne form
for uprofessionelisme blandt tolke. I rapporten
fra Enheden for Brugerundersøgelser
refereres en patient, der giver udtryk for, at den
kommunikation, der foregår mellem ham og
tolken på et fremmedsprog bag lægens ryg,
gør ham usikker, men at det er ømtåleligt for
ham at tale om (Esholdt & Fulgsang, 2009, s.
19-20).
3.2.9 UDFORDRINGER VED BRUG AF
PROFESSIONELLE FREMMØDETOLKE – HVAD
SIGER TALLENE?
I den undersøgelse, som Epinion har
gennemført for Institut for Menneske-
rettigheder, er lægerne blevet spurgt, om
de oplever udfordringer, når de vil anvende
en professionel fremmødetolk. Fordelingen
af lægernes svar fremgår af figur 6. Det skal
nævnes, at der har været mulighed for at sætte
flere kryds.
Det fremgår af figur 6, at de adspurgte læger
især oplever udfordringer, i forhold til at tolken
kommer for sent/ikke møder op (28 %), at
tolken ikke oversætter korrekt/ikke er dygtig
(24 %), eller at tolken ikke agerer professionelt i
venteværelset (sidder fx og taler med patienten
inden konsultationen) (22 %). Endelig skal det
nævnes, at 52 % svarer, at de sjældent oplever
udfordringer, når de vil anvende en professionel
fremmødetolk.
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0072.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
3.2.10 DE PRAKTISERENDE LÆGER I ROLLEN
SOM BRUGERE AF TOLKE
En nyere rapport peger på, at
vurderingen
af,
om der i det konkrete tilfælde skal anvendes
tolkebistand, ikke altid bliver taget alvorligt:
Anvendelse af tolkebistand er, som
mange andre beslutninger vedrørende
etniske minoritetspatienter, ikke bestemt
af retningslinjer eller kvalitetskrav,
men overlades til laveste kliniske
kompetenceniveau. Oftest er det en
sekretærbeslutning, om der skal bestilles
tolk. En tolk beskrev, hvordan sekretæren
på en afdeling fortalte, at hun løb navnene
igennem på ambulatoriepatientlisterne,
og hvis der var et navn, der klingede
”meget fremmed”, så ringede
vedkommende til tolkebureauet og
spurgte, om de vidste, hvor navnet
stammede fra, hvorpå der blev bestilt en
tolk, der talte det tilsvarende sprog – en
metode med en meget lav succesrate.
Andre gange er det et spørgsmål om
lægens eller sygeplejerskens motivation,
der afgør behovet for tolkebistand.”
Sodemann m.fl., 2013, s. 126-127).
Som det fremgår, giver ovenstående citat et
indblik i, hvordan der på hospitalerne bliver
taget beslutning om anvendelse af tolk.
I undersøgelsen henvendt til regionerne
spørges der til de vurderinger, der foretages
i almen praksis. Spørgsmålet omhandler
således, hvad regionerne gør for at sikre,
at de praktiserende læger er tilstrækkeligt
klædt på til at kunne vurdere, hvornår der
bør anvendes tolk, samt hvordan tolken
bør anvendes. I regionernes besvarelser af
spørgsmålet henvises generelt til regler for
FIGUR 6.
UDFORDRINGER VED ANVENDELSE AF EN PROFESSIONEL FREMMØDETOLK
Oplever du udfordringer, når du vil anvende en professionel fremmødetolk?
(Angiv gerne flere svar)
Ja, tolken kommer for sent/ møder ikke op
Ja, tolken oversætter ofte ikke korrekt/er ofte ikke dygtig nok
Ja, tolken opfører sig ikke altid professionelt i venteværelset
(sidder fx og taler med patienten inden konsultationen)
Ja, patienten er bange for, at tolken sladrer, og vil derfor ikke benytte den fremmødte tolk
Ja, et manglende match mellem tolkens sprog/dialekt og patientens
Nej, jeg oplever sjældent udfordringer, når jeg vil anvende en professionel fremmødetolk
Ved ikke
N = 154
Der er anvendt afrundede procenter i figuren
Procent
28 %
24 %
22 %
14 %
10 %
52 %
2%
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0073.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
tolkebistand på sundhed.dk samt regionernes
egne hjemmesider. Region Nordjylland
henviser specifikt til forløbsbeskrivelser på
sundhed.dk, hvor Lægehåndbogens artikel
om ”Flygtningepatienten” fremhæves,
idet der i denne blandt andet er beskrevet
forhold vedrørende anvendelse af tolk.
Region Nordjylland skriver, at der indtil nu
ikke har været udbudt efteruddannelse for
praktiserende læger med henblik på at sikre,
at de praktiserende læger er klædt på til
opgaven, men at det indgår i overvejelserne
for regionens teletolkningsprojekt. Region
Sjælland gør opmærksom på, at både læge og
patient vil opleve sprogbarrieren og dermed
behovet for en tolk. Endvidere at der ikke
er noget økonomisk incitament for lægen
til at undlade at rekvirere en tolk, da det er
regionen, der finansierer tolken uden negative
økonomiske konsekvenser for lægen. Regionen
skriver, at lægen tværtimod får et honorar for
at rekvirere en tolk, så lægen som minimum
kompenseres for tidsforbruget til rekvisitionen
af tolken.
En af de interviewede læger er inde på, at
man som læge ikke altid fra starten af kan
vide, at der er behov for en tolk i en given
sammenhæng. Som hun udtrykker det: ”Det
er jo først, når man har misforstået tingene
tilstrækkeligt mange gange, at man opdager,
at man har haft behov for tolk.” Her refereres
næppe til samtaler med patienter, hvor
fraværet af dansksproglige kompetencer er
fuldkomment, hvormed det er indlysende, at
der skal en tolk på banen. Snarere vidner citatet
om, at der – formentlig – i flere situationer, end
hvad lægerne som oftest antager, kan være
behov for tolkebistand.
Et andet problem synes at være, at en
kvalificeret dialog mellem læge og patient
forudsætter, at lægen ved, hvordan man
anvender og taler gennem en tolk. Under
interviewene er flere af lægerne inde på, at
dét at anvende en tolk på den rigtige måde
ikke nødvendigvis er en medfødt evne – det er
noget, der skal læres.
FIGUR 7.
VURDERER DU, AT DU GENNEM DIN UDDANNELSE HAR FÅET TILSTRÆKKELIG TRÆNING I BRUG AF
TOLKE?
Ja
Nej
Ved ikke
25 %
25 %
50 %
N = 154
Der er anvendt afrundede procenter i figuren
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0074.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
Endelig er en af de interviewede læger inde
på, at mange praktiserende læger kunne
være mere opmærksomme på ikke at lade
tolkene sidde og vente i samme lokale som de
patienter, de skal tolke for, hvorved problemer
med, at tolk og patient i samråd beslutter,
hvad patienten fejler allerede forud for
konsultationen, kunne elimineres.
IP: ”Tolke burde ikke sidde i venteværelset
sammen med patienten. Tolke burde sidde
ude i køkkenet og drikke en kop kaffe og
komme ind og være rene tolkemedier og ikke
hyggesnakke med patienten.”
Med den løsning, der foreslås i citatet, ville
netop dette problem med et relativt enkelt
greb kunne løses (helt eller delvist).
3.2.11 TILSTRÆKKELIG TRÆNING I BRUG AF
TOLKE – HVAD SIGER TALLENE?
tilstrækkeligt på til at kunne vurdere, hvornår
der bør anvendes tolk samt hvordan.
3.2.12 PÅRØRENDE SOM TOLKE
Ofte anvendes pårørende som tolke. Der kan
ligge forskellige overvejelser bag – måske er
det den nemmeste løsning, måske er det et
ønske fra patientens side. Således foretrækker
nogle patienter at lade en pårørende fungere
som tolk frem for at anvende en professionel
tolk. Dog er det langtfra altid en optimal
løsning at anvende pårørende som tolke.
Et problem kan være, at den pårørende
– af hensyn til patienten – sorterer i de
informationer, det sundhedsfaglige personale
gerne vil informere om (Troelsen Skou, 2006).
Andre steder beskrives erfaringer med
familiemedlemmer i tolkerollen, hvor
familiemedlemmet forvansker patientens
klager i forlegenhed over, hvad der klages over,
eller kommer med sin egen fremstilling af,
hvad der er patientens problem (Nørregaard,
2002, s. 315). Tolkesituationen kan desuden
bringe den pårørende i en vanskelig
situation, idet vedkommende inddrages i
problemstillinger, som han eller hun måske
slet ikke ønsker at blive inddraget i.
Således udgør anvendelsen af pårørende som
tolke, ifølge blandt andet Sundhedsstyrelsen,
en fagligt og etisk problematisk situation,
fordi rollen som tolk kræver, at den pårørende
kan opføre sig professionelt og med en
I undersøgelsen gennemført af Epinion
bliver der spurgt til, om lægerne vurderer,
at de gennem deres uddannelse har fået
tilstrækkelig træning i brug af tolke. Hertil
svarer 50 % af de adspurgte, at de ikke
mener, at de gennem deres uddannelse har
fået tilstrækkelig træning. 25 % vurderer, at
træningen har været tilstrækkelig, men de
resterende 25 % har svaret ”Ved ikke”.
Instituttet anbefaler, at regionernes kvalitets-
og efteruddannelsesudvalg tilbyder de
praktiserende læger relevant efteruddannelse
for at sikre, at læger i almen praksis er klædt
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
følelsesmæssig distance. Desuden kræver
den en række tolkekompetencer, som den
pårørende oftest ikke har. Dertil kommer, at
forholdene mellem såvel pårørende og patient
som mellem pårørende og sundhedsfagligt
personale ændres i en uheldig retning.
Situationen er særlig problematisk, når
mindreårige benyttes som oversættere
(Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 31).
Ifølge Dyhr og Hamerik (2006, s. 51) er den
praktiserende læge nødt til at respektere
patientens eventuelle ønske om at lade voksne
pårørende tolke for sig, men lægen bør gøre
patienten opmærksom på, at det set ud fra et
lægeligt synspunkt ikke er optimalt. Lægen
kan fx sige, at der kan være nogle lægetekniske
ting, som kan være vanskelige at oversætte
for en ikke-uddannet tolk, hvilket de fleste
patienter, ifølge Dyhr og Hamerik, forstår.
Ifølge Dyhr og Hamerik (2006, s. 51) er
patienters eventuelle ønske om at anvende
pårørende til at tolke for sig ofte begrundet
i usikkerhed i forhold til en rekvireret tolks
professionalisme. Hvorvidt tolken ’sladrer’,
kan være netop den bekymring, der ansporer
patienten til at foretrække at anvende en
pårørende, og bekymringen kan, ifølge Dyhr
og Hamerik, være relevant især i mindre
sproggrupper, hvor ’alle kender alle’.
Dette problem kan man imidlertid nå ud
over (helt eller delvist) ved at anvende
videotolkning, idet videotolken sidder på
et kontor et helt andet sted i landet, hvor
vedkommende formentlig også har sin daglige
gang.
Hvis patientens pårørende anvendes som
tolke, skal patienten i øvrigt give samtykke til,
at de pårørende får adgang til oplysninger om
patienten.
16
I undersøgelsen fra Enheden for
Brugerundersøgelser giver de interviewede
praktiserende læger generelt udtryk for, at
anvendelse af professionel tolk er at foretrække
frem for anvendelse af pårørende (Esholdt &
Fulgsang, 2009, s. 18). I samme undersøgelse
udtrykkes fra de praktiserende lægers side, at
de oplever, at der ikke findes klare retningslinjer
for brugen af henholdsvis professionel tolk og
pårørende som tolke, og at det er op til dem
selv i de enkelte tilfælde at afgøre, om det er
tilfredsstillende at anvende pårørende som
tolke (s. 19).
Ifølge artiklen
Tolkebrug i det danske
sundhedsvæsen
findes der ingen etiske
retningslinjer fra Lægeforeningen om brugen
af tolke (Hansen & Nielsen, 2013, s. 647).
3.2.13 BRUG AF VOKSNE PÅRØRENDE SOM
TOLKE – HVAD SIGER TALLENE?
I undersøgelsen gennemført af Epinion bliver
der spurgt til, om lægerne har konsultationer,
hvor voksne pårørende til patienten bruges til at
tolke. Fordelingen af svarene fremgår af figur 8.
Det fremgår, at en mindre andel af lægerne (10
%) ofte anvender voksne pårørende som tolke,
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0076.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
mens 38 % har svaret ”Ja, af og til”. 34 % svarer,
at det forekommer, men sjældent, mens 17 %
har svaret ”Aldrig”.
Ifølge de nærmere analyser af datamaterialet
er der ingen statistisk signifikante forskelle i
brugen af voksne pårørende som tolke mellem
læger, som ofte rekvirerer en professionel
fremmødetolk (dvs. mere end en gang i løbet
af en måned), og læger, som mindre ofte
rekvirerer en professionel fremmødetolk (dvs.
en gang i løbet af en måned eller mindre).
Der er imidlertid forskel blandt mandlige og
kvindelige læger, hvad angår brugen af voksne
pårørende som tolke. Således er andelen
af kvindelige læger, der ofte bruger voksne
pårørende som tolke, signifikant større end
andelen af mandlige (17 mod 4 %). (Se i øvrigt
bilag 13).
3.2.14 ANVENDELSE AF BØRN SOM TOLKE
Manglen på kvalificerede og uddannede
tolke kan bevirke, at myndigheder undlader
at bestille tolke, hvorfor borgere kan være
nødsaget til at tage en person fra eget netværk
– ofte deres børn – med til undersøgelser
hos lægen eller på hospitalet, til samtaler
hos sagsbehandler eller på skolen (Institut
for Menneskerettigheder, Status 2013, etnisk
oprindelse, s. 33-34).
Af en lidt ældre interviewundersøgelse med
131 flygtningebørn og -unge fremgår det,
at 79 % har tolket for deres forældre hos
FIGUR 8.
HAR DU KONSULTATIONER, HVOR VOKSNE PÅRØRENDE TIL PATIENTEN BRUGES TIL AT TOLKE?
17%
10%
Ja ofte
Ja, af og til
Ja, det forekommer, men sjældent
34%
38%
Nej aldrig
N = 154
Der er anvendt afrundede procenter i figuren
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0077.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
lægen, 50 % i socialforvaltningen og 53 %
i skolen (Montgomery, 2005). Af en anden
undersøgelse fra 2007 fremgår det, at en
tredjedel af sundhedspersonalet i Region
Midtjylland indimellem bruger børn til at
oversætte ved konsultationen (Chéret, 2007).
Ifølge artiklen
Tolkebrug i det danske
sundhedsvæsen
bruger 15 % af hospitals- og
praksislæger altid eller ofte børn under 16 år
som tolke. Børnetolke bliver anvendt, når der
ikke er andre muligheder for at rekvirere tolk;
fx ved indlæggelse sent om aftenen (Hansen &
Nielsen, 2013, s. 645). Ifølge samme artikel er
der en lang række etiske problemstillinger ved
at bruge børn som tolke, herunder at relationen
mellem barn og voksen kommer ud af balance,
og at barnet får informationer, som kan være
svære at takle følelsesmæssigt.
Ifølge (tidligere) formand for Børns Vilkår Peter
Albæk er det problematisk at sætte et barn til
at løse en opgave, som kræver en person, der
kan forholde sig professionelt og distanceret til
den:
Det er skidt at involvere børn på den
måde. Når et barn bliver involveret i
en forælders problemer og sygdom,
kan det ende med, at det ikke selv
tør gå til forældrene med sine egne
børneproblemer. De bliver bekymrede for
forældrene. Det afskærer dem fra at have
et almindeligt forhold til deres mor eller
far.”
17
Dertil kommer, at barnet af hensyn til moren
eller faren i nogle tilfælde ikke oversætter alt,
hvad lægen siger, hvormed vigtig information
risikerer at gå tabt, mener samme kilde.
Region Midtjyllands undersøgelse
Tre er et
umage par,
som fokuserer på tolkningens
vilkår og betydning i kommunikationen mellem
etniske minoriteter og sundhedsvæsenet,
konkluderer, at det som udgangspunkt er
uacceptabelt at bruge børn som tolke, men
at der kan være akutte situationer, hvor det
kan være en absolut nødvendighed at lade et
barn tolke, og at det er en beslutning, som den
sundhedsprofessionelle må tage og tage ansvar
for. Det fremgår endvidere, at man i ikke-akutte
situationer bør udsætte konsultationen, indtil
der kan være en professionel tolk – eller i det
mindste en voksen pårørende tolk til stede, og at
det ikke bør være op til patienten at bestemme,
om et barn kan tolke (Lou, 2008, s. 76).
Det følger af Sundhedsstyrelsens vejledning
om information og samtykke og videregivelse
af helbredsoplysninger, at børn kun
undtagelsesvist bør anvendes som tolke og
kun i uproblematiske og lette tilfælde,
18
og at
mindre børn aldrig bør anvendes som tolke.
I Region Hovedstadens generelle vejledning
om tolkebistand henvendt til almen praksis
19
påpeges det, at det som udgangspunkt ikke er
hensigtsmæssigt at anvende pårørende som
tolke. I hvert fald må det, ifølge vejledningen,
i hvert enkelt tilfælde vurderes, om det er
forsvarligt. Der sondres i vejledningen imellem
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0078.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
voksne pårørende og børn. Det fremgår, at
voksne pårørende eventuelt kan bruges som
tolk i situationer, hvor der skal gives enkle
instrukser, indgås aftaler om mødetidspunkter
eller lignende, men at sundhedspersonale
aldrig må bruge pårørende til at informere
om alvorlige diagnoser og/eller prognoser og
resultater. Derudover må børn og unge (under
18 år), ifølge Region Hovedstadens vejledning,
ikke anvendes som tolke.
Ifølge Talevski i
Forvaltningsloven 25 år
bør
offentlige myndigheder være opmærksomme
på, at det som udgangspunkt ikke vil være
forsvarligt at lade et mindreårigt barn fungere
som tolk. Dette er begrundet i hensynet til
barnet (Talevski, 2012, s. 303).
20
3.2.15 BRUG AF BØRN SOM TOLKE – HVAD
SIGER TALLENE?
I undersøgelsen gennemført af Epinion er
lægerne tilsvarende blevet spurgt, om de har
konsultationer, hvor børn under 15 år (som
er pårørende til patienten) bruges til at tolke.
Fordelingen af svarene på dette spørgsmål
fremgår af figur 9.
Mens hovedparten af lægerne har svaret ”Ja,
det forekommer, men sjældent” eller ”Nej,
aldrig” (hhv. 42 og 38 %), svarer knap hver
femte (18 %) ”Ja, af og til”. 2 % svarer ”Ofte”.
Set i forhold til, at mindreårige børn slet ikke
bør anvendes som tolke, forekommer det af
meget, når 20 % af lægerne samlet set svarer
FIGUR 9.
HAR DU KONSULTATIONER, HVOR BØRN UNDER 15 ÅR (SOM ER PÅRØRENDE TIL PATIENTEN) BRUGES
TIL AT TOLKE?
2%
18%
Ja ofte
Ja, af og til
Ja, det forekommer, men sjældent
Nej aldrig
38%
42%
N = 154
Der er anvendt afrundede procenter i figuren
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0079.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
”Ja, ofte” eller ”Ja, af og til” på spørgsmålet.
Instituttet anbefaler, at det i sundhedsloven
fastsættes, at børn (personer under 18
år) kun må anvendes om tolke i akutte,
livstruende tilfælde og/eller tilfælde, hvor
patienten risikerer at pådrage sig en væsentlig
helbredsskade.
behov for anonymitet foretrækker at undgå, at
en tredje person er fysisk til stede i det lokale,
hvor patienten og lægen taler sammen, fx om
problemstillinger relateret til seksuel sundhed
(2013, s. 50).
På Indvandrermedicinsk Klinik på Odense
Universitetshospital har man siden 2010
udelukkende anvendt videotolkning, og med
10-20 tolkninger dagligt har man gjort sig en
del erfaringer med metoden (Sodemann m.fl.,
2013, s. 147). Her betragtes videotolkning
som det mest professionelle værktøj til
tolkebistand. Fra klinikken berettes det blandt
andet, at videotolkning muliggør, at færre
tolke er i spil, hvilket betragtes som positivt,
da tolke, der ofte anvendes, hurtigere tilegner
sig relevant indsigt i lægefaglige begreber,
sammenhænge og problemstillinger. Og det
gør dem til bedre tolke.
Transporttid kan udgøre en uforholdsmæssig
stor del af en fremmødetolks arbejdsdag og
betyde, at der er behov for et relativt stort antal
tolke i en region, da tolkene det meste af tiden
er på vej mellem to tolkeaftaler. Og mange
tolke betyder alt andet lige, at også mange
uerfarne tolke er i spil (Sodemann m.fl., 2013,
s. 148).
Videotolkesystemet [...] tager hånd om
dels de professionelle behov, men i
lige så høj grad de mere eller mindre
skjulte patientbehov for en privatsfære.
Samtaler bliver 15-20 % kortere, det
faglige indhold er mere fokuseret, og
3.2.16 VIDEOTOLKNING SOM ALTERNATIV TIL
FREMMØDETOLK
Videotolkning er tolkebistand leveret via
videokonference og udgør således et alternativ
til fremmødetolk.
Når man dykker ned i området, lader det til,
at der er en
række
fordele ved at anvende
videotolkning. Der skal fx ikke tages højde for
afstande og transport – hvilket gør det nemt og
effektivt at skaffe tolkebistand ved behov. Og
der kan anvendes en tolk, som ikke er bosat i
samme område som patienten, hvilket nogle
patienter foretrækker. Videotolkning giver også
mulighed for, at patienten kan undersøges,
og at der samtidig kan tolkes, uden at tolken
ser med, idet skærmen kan vendes ind mod
væggen (eller kameraet slukkes), mens en
given undersøgelse pågår. Af en rapport fra
European Union Agency for Fundamental
Rights (FRA) fremgår det, at videotolkning
ikke mindst er velegnet i situationer, hvor
patienten grundet blufærdighed og/eller et
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
patienter oplever bedre samtalekvalitet.
Videotolkning lægger rammerne for, at
det er samtalens indhold, der er i fokus,
og ikke alle mulige andre signaler”
(Sodemann m.fl., 2013, s. 148-149).
På Indvandrermedicinsk Klinik på Odense
Universitetshospital har man endvidere gjort
forsøg med en app til iPad, der gør adgang til
videotolkning let og mobil. Med denne løsning
er der åbnet op for, at lægeambulancen,
fængselsvæsenet, hjemmesygeplejersker,
hjemmehjælpere og sagsbehandlere kan få
tolkebistand og dermed undgå misforståelser,
forsinkelser og unødvendige indlæggelser
(Sodemann m.fl., 2013, s. 149).
Dog kan der være situationer, hvor det ikke er så
oplagt at benytte videotolkning. Det vil fx være
tilfældet, hvis en patient i løbet af den samme
formiddag skal rundt i forskellige afdelinger
(først samtale, derefter røntgen), og tiden kan
være svær at styre. Her kan det være en fordel
at rekvirere en fremmødetolk, der kan følge
med rundt.
3.2.17 REGIONERNE OM VIDEOTOLKNING
I Region Syddanmark er man nået længst.
Her har videotolkning siden 2009 været en
mulighed, som ambulatorier og afdelinger
på Odense Universitetshospital (OUH) har
kunnet benytte. Og siden 2012 har alle
sygehusafdelinger på regionens sygehuse
med behov for tolkebistand kunnet benytte
videotolkning. Hvad angår videotolkning
i almen praksis, svarer regionen, at der er
indgået en samarbejdsaftale med Medcom om
udbredelse af videotolkning til praktiserende
læger, og at de praksisser, der har flest
tolkninger, vil være dem, der først tilbydes
etablering af videotolkning. Regionen svarer
endvidere, at videotolkning vil blive udrullet
i takt med, at lægerne accepterer at få det
installeret, og indtil det eventuelt bliver en del
af lægernes overenskomst.
Region Hovedstaden svarer, at der har været
gennemført et nationalt pilotprojekt om
videotolkning, og at det nu skal udbredes
i mindre skala i regionen. Regionen svarer
endvidere, at det fremgår af praksisplanen
for almen praksis, at der i den kommende
planperiode skal tages stilling til, hvilke
telemedicinske projekter man ønsker at
prioritere, og at videotolkning kunne være ét af
dem.
Region Sjælland henviser til, at regionen
medvirker i et landsdækkende projekt, hvor fem
praksisser fra hver region deltager i et forsøg
med videotolkning. Regionen skriver: ”De
hidtidige erfaringer med projektet er positive –
blandt andet fordi det er lettere med kort varsel
I undersøgelsen henvendt til regionerne går
et af spørgsmålene på, om regionerne gør sig
overvejelser om at tilbyde videotolkning hos
de praktiserende læger, og i givet fald hvad det
tidsmæssige perspektiv for implementering
er. Det overordnede indtryk er, at regionerne
befinder sig meget forskellige steder, hvad
angår en konkret udrulning af videotolkning i
regionen.
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0081.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
at få tolkebistand i udkantsområder og på
sjældnere sprog, og nogle patienter beskriver,
at de oplever tolkningen som mere neutral og
professionel, når den foregår pr. video og ikke
ved, at tolken er i det lokale, hvor patienten
og lægen befinder sig.” Region Sjælland gør
endvidere opmærksom på, at regionen har
indarbejdet en option i kontrakterne med
de fem leverandører af tolkeydelser [p.t.
fremmødetolk, red.], der kan forpligte dem til at
levere tolkeydelser pr. video.
Region Nordjylland svarer, at MedCom
tidligere har gennemført et pilotprojekt med
teletolkning, hvor tre praktiserende læger fra
regionen deltog. Dette projekt genoptages i
2014, hvor der inddrages yderligere klinikker
med henblik på at få flere erfaringer med at
anvende teletolkning (videotolkning).
Region Midtjylland svarer helt kort, at der
mange steder i regionen er mulighed for
teletolkning og videotolkning, og at man ved, at
også enkelte praksisser anvender det.
Om der fra de praktiserende lægers side kan
være barrierer af den ene eller anden karakter i
forhold til anvendelsen af videotolkning, er der
ikke systematisk blevet spurgt til i interviewene,
men det fremgår af følgende små uddrag, at
det ikke er utænkeligt. Som en af lægerne
siger:
IP: ”Jeg har egentlig tilmeldt mig noget
videotolkning. De andre vil det ikke, de orkede
ikke teknikken i det.”
Og en anden:
IP: ”Man ville gerne indføre videotolkning,
og jeg syntes, det var lidt mærkeligt, men det
fungerer skide godt. Vores patienter accepterer
det fint.”
3.2.18 BRUG AF VIDEOTOLKNING – HVAD SIGER
TALLENE?
I undersøgelsen gennemført af Epinion er
lægerne blevet spurgt, hvor ofte de anvender
videotolkning. Svarfordelingen på spørgsmålet
fremgår af figur 10.
Som det fremgår af diagrammet, har knap
en tredjedel (31 %) af de adspurgte læger
sat kryds i svarmuligheden ”Jeg har ikke
videotolkeudstyr”, mens næsten to tredjedele
(65 %) har krydset af i svarmuligheden ”Aldrig’.
Således anvender langt hovedparten af landets
praktiserende læger ikke videotolkning. 4 %
benytter sig af videotolkning i varierende
grad. Det kan tilføjes, at der ikke er statistisk
signifikante forskelle på tværs af køn i brugen af
videotolkning.
Instituttet anbefaler, at regionerne sørger for,
at videotolkning bliver nemt at bruge for de
praktiserende læger samt på hospitalerne.
Regionerne bør i sammenhængen være
opmærksomme på, at inkompetente tolke ikke
automatisk får ekstra kompetencer ved at blive
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0082.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
sat bag en skærm, hvorfor det er vigtigt, at der
sideløbende arbejdes for at sikre, at kvaliteten
af den tolkning, der udbydes, er i orden.
3.2.19 VILKÅRENE I TOLKEFAGET
at den tolk, man skal benytte, leverer et godt
stykke arbejde, er gode. Til sammenligning
kan det nævnes, at de øvrige regioner typisk
entrerer med flere tolkebureauer.
Erfaringen i Region Syddanmark er, som
allerede beskrevet, at udbredelsen af
videotolkning muliggør en dygtiggørelse af de
tolke, der er i spil, da de – fordi de bruger deres
arbejdstid på at tolke frem for at sidde i en bil
mellem to tolkeaftaler – hurtigere opnår den
relevante erfaring med sundhedsvæsenets
begreber og problemstillinger. Endvidere må
man formode, at det giver disse ofte anvendte
tolke et bedre udgangspunkt for at leve af
faget.
På Indvandrermedicinsk Klinik på Odense
Universitetshospital har man som bekendt
været med helt fremme i forhold til
anvendelsen af videotolkning og har
udelukkende gjort sig gode erfaringer med
metoden. Her fremhæves det som noget
positivt, at Region Syddanmark alene entrerer
med ét tolkebureau til levering af tolkebistand
i sundhedsvæsenet, fordi det betyder, at de
fleste gode tolke i området har arbejde dér
(Sodemann, 2013, s. 149). Således ved man
som sundhedsprofessionel, at chancerne for,
FIGUR 10.
HVOR OFTE ANVENDER DU VIDEOTOLKNING?
31%
Har ikke videotolkeudstyr
Jeg har ikke videotolkeudstyr
Flere gange i løbet af en uge
Cirka én gang i løbet af en måned
65%
Aldrig
Cirka 2 gange om året
4%
Sjældnere
Aldrig
N = 154
Der er anvendt afrundede procenter i figuren
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
En problemstilling i tolkefaget synes således
at være, at det kan være vanskeligt at tjene
tilstrækkeligt. Dertil kommer, at jobbet er
stressende. I et af interviewene påpeges
det netop, at mange tolke ikke kan holde
arbejdsvilkårene ud: ”Det er rigtig stressende at
være tolk og måske vanskeligt at leve af, så der
er også rigtig mange, der er holdt op med det.”
Som denne rapport allerede har givet indtryk af,
er den generelle opfattelse blandt læger, at det
er svært at få kvalificerede tolke. Som en af de
interviewede udtrykker det: ”Det er de færreste,
der er ordentlig kvalificerede, og det hænger
sammen med, at regionen jo ikke vil betale for
en ordentlig tolkeuddannelse.”
Undersøgelser, hvor tolke vurderer egne
arbejdsvilkår og betingelser for vellykket
tolkning i det danske sundhedssystem,
viser tilsvarende, at der kan være behov for
bedre uddannelse af professionelle tolke (
Frederiksen & Nørredam, 2013, s. 17).
3.2.20 INDKALDELSESBREVE OG SKEMAER,
DER SKAL UDFYLDES
er der lang stråle, og han kan ikke læse. Når
du skal på hospital, skal du krydse af og læse
og finde rundt, og der er altså en del, der står
af – også danskere, der ikke læser godt. [Den
type af problem] vil jeg kalde et strukturelt
problem, for det er noget, vi kan organisere
os ud af. Vi kan formulere det på en ordentlig
måde eller skrive, at vi må snakke om det i
stedet ... Der er patienter, der simpelthen ikke
kommer til deres tid, fordi de er faret vild i de
der tonsvis af sider, man får, og har ikke set, at
indkaldelsen er på det og det tidspunkt.”
At sygehusenes skriftlige kommunikation med
patienten kan være overvældende og føre
til, at patienten kommer uforberedt eller slet
ikke dukker op til den planlagte undersøgelse,
er et gennemgående tema i interviewene.
Således oplever de interviewede læger, at den
skriftlige kommunikation med patienterne
ofte er for indviklet til, at patienterne forstår,
hvad der forventes af dem – dels i forhold til
hvor og hvornår undersøgelse og behandling
finder sted, dels i forhold til informationer om
faste mv. samt diverse spørgeskemaer, som
skal udfyldes. Flere af lægerne fortæller, at
de tidligere gik ind og hjalp patienterne med
udfyldelsen af spørgeskemaerne, men at de er
holdt op med det på grund af manglende tid.
Af rapporten
Arbejdet med sårbare patienter og
perspektiver på social ulighed i almen praksis
fremgår det, at dét, som primært bliver betegnet
som problematisk for almen praksis, er den
manglende tid til at påtage sig ansvaret for alle
dimensioner i de sårbare patienters komplekse
Fra at have fokuseret på den mundtlige
kommunikation mellem patient og læge
vil fokus nu rette sig mod den skriftlige
kommunikation fra sundhedsvæsen til patient.
Skemaer, der skal udfyldes
IP: ”Tag Mustafa, der har noget med sin
prostata. Han er analfabet. Han skal ind på
hospitalet, og så får han et skema på 20 sider,
hvor han skal krydse af, hvornår han tisser, og
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
problemstillinger. Og endvidere at særligt
de praktiserende læger i socialt belastede
boligområder har behov for at blive bakket op
af et større, velfungerende offentligt system
(Lindberg, Thorsen & Reventlow, 2011, s. 24).
På et af møderne med følgegruppen
bliver problemerne i forhold til skriftlig
kommunikation diskuteret, og flere af
deltagerne fortæller om, hvordan netop
forventningen til, at alle patienter er i stand
til at udfylde et skema om – fx – inkontinens,
hvor urinmængden over flere uger skal
måles og noteres med decimaler, og det skal
angives, om der er urinlækage etc. I familier,
hvor de voksne ikke kan læse, ses det, ifølge
deltagere på følgegruppemødet, at børn
involveres i udfyldelsen af den type skemaer
og således i forældrerens sundhedsmæssige
komplikationer – herunder komplikationer af
intim karakter. Alternativt ses det, at skemaet
ikke bliver udfyldt, og at forælderen ikke får
foretaget den undersøgelse, der er behov for,
hvormed vedkommende heller ikke tilbydes
den behandling, der er mulig og relevant.
Blandt følgegruppens deltagere
fortælles endvidere om erfaringer med,
at sundhedsprofessionelle – for at undgå
involvering af børnene i forældrenes
sundhedsmæssige anliggender og for at
sikre, at undersøgelse og behandling finder
sted – har bistået patienter med at udforme en
simpel version af et skema, som efterfølgende
er blevet godkendt af de gynækologer, der har
skullet hjælpe patienten.
Såfremt alle – herunder analfabeter – skal
have mulighed for at blive undersøgt og opnå
relevant behandling, kunne en mulig vej frem
være, at der fra centralt hold blev udarbejdet
simple versioner af skemaer og instruktioner,
som ville kunne anvendes i situationer,
hvor alternativet er, at patienten ikke bliver
undersøgt og behandlet. Der lægges med dette
forslag ikke op til, at patienter i stort omfang
skal nøjes med den næstbedste løsning. Det
synes imidlertid påkrævet, at sundhedsvæsenet
i videre udstrækning, end tilfældet er i dag,
udtænker løsningsmodeller for de patienter,
der ikke matcher standardprocedurerne.
Forebyggelse
Af rapporten
Arbejdet med sårbare patienter
og perspektiver på social ulighed i almen
praksis
fremgår det, at problemerne i forhold
til skriftlig information fra sundhedsvæsenet til
patienterne/borgerne går igen, når det handler
om forebyggelsestiltag. I denne rapport er
de interviewede lægers vurdering således,
at forebyggelsestiltag ikke fungerer over for
sårbare patienter, som de gør over for den
brede befolkning. Lægerne peger i rapporten
på, at der er behov for helt andre rammer om
den forebyggelsesindsats, som skal rettes mod
sårbare grupper. Et af problemerne er, at meget
eksisterende oplysnings- og kampagnearbejde
er udarbejdet af akademikere til akademikere,
og at en del borgere ikke har forudsætningerne
for at tilegne sig oplysninger og viden, der
kommunikeres skriftligt. Som en af lægerne
udtrykker det i rapporten:
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0085.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
Når jeg henter mine børn i institutionen,
så læser jeg automatisk, hvad der står
på opslagstavlen. Men jeg kan godt
se, at hende den lille tykke, der skal
på julemærkehjem, hendes mor ser
overhovedet ikke den opslagstavle. Hun
går lige forbi. Jeg tror, moren er ordblind
– jeg tror ikke, hun kan læse. Men det er
sådan nogle ting. Det betyder jo også, at
hun ikke kommer med til festen i klubben,
fordi moren ikke har set sedlen. Og de
skimmer ikke de sedler, vi har hængende
i venteværelset om D-vitamin og kalk
og ”slår din mand?” og alt det der. De
ser dem ikke” (Lindberg, Thorsen &
Reventlow, 2011, s. 29).
I eksemplet er der angiveligt tale om en
ordblind mor med etnisk dansk baggrund,
hvilket viser, at problemstillinger affødt
af den skriftlige kommunikation mellem
sundhedsvæsen og patient ikke alene er
relevante i forhold til borgere med etnisk
minoritetsbaggrund. Parallelle udfordringer
vil gøre sig gældende, om modtageren er
etnisk dansker, men ordblind, har etnisk
minoritetsbaggrund og ikke læser dansk og/
eller er analfabet mv.
Indkaldelsesbreve og udeblivelser
Hvis vi igen vender os mod indkaldelses-
brevene, er flere af interviewpersonerne som
nævnt inde på, at en del af forklaringen bag, at
ikke alle patienter kommer til de undersøgelser,
de får tilbudt, ligger i den måde, hvorpå der
fra sygehusside kommunikeres til patienterne.
Således kobles udeblivelsesproblematikken til
problematikken vedrørende kompliceret og/
eller uklar kommunikation.
Også denne problematik afføder på et
af møderne med følgegruppen en del
diskussion. Ifølge flere medlemmer i
følgegruppen er løsningen imidlertid ikke at
få indkaldelsesbreve fra sygehus til patient
oversat til patientens sprog, da lægerne
derved mister følingen med, hvad der
kommunikeres til patienterne. Dertil kommer,
at en oversættelse ikke ville gøre indholdet
mindre kompliceret. Ifølge diskussionen i
følgegruppen handler det snarere om at skrive
brevene på et dansk, der er til at forstå. Som en
af deltagerne på mødet siger:
”Hvis man kunne skrive, ”Du skal møde på
7. sal den og den dag, og det handler om
din sukkersyge”, tror jeg, at ni ud af ti med
sparsomme danskkundskaber eller en eller
anden nabo ville kunne læse det.”
21
I den undersøgelse, Epinion har gennemført
for instituttet, er lægerne som bekendt blevet
spurgt, om de oplever særlige udfordringer i
forhold til behandling af deres patienter med
etnisk minoritetsbaggrund ud over eventuelle
sproglige barrierer. (Se del II
Mødet mellem
den praktiserende læge og den sårbare
patient med etnisk minoritetsbaggrund,
afsnit 2.3.8). Som det fremgik af figur 1, havde
23 % krydset af ved svarmuligheden ”Ja,
patienterne udebliver ofte fra de undersøgelser,
jeg henviser til”. (Lægerne havde ved
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
spørgsmålet mulighed for at sætte kryds i flere
svarkategorier).
At 23 % vælger denne svarmulighed, indikerer,
at der er et problem i forhold til udeblivelser.
Dog kan man ikke ud fra undersøgelsen
udlede, at forklaringen på patienternes
hyppige udeblivelser nødvendigvis er, at den
skriftlige kommunikation til patienterne er for
kompliceret. Men det er en mulighed, at noget
af forklaringen kan findes her.
Tolkebehov ved undersøgelser, som ikke er
iværksat af den praktiserende læge
På følgegruppemødet blev der også talt om
den type af indkaldelser, hvor patienten ikke
er forbi lægen inden undersøgelsen – fx
indkaldelser til mammografi og screening
for livmoderhalskræft – og sygehusenes
muligheder for at rekvirere relevant
tolkebistand. Her blev det foreslået, at der i
indkaldelsesbrevet blev tilføjet en sætning
på engelsk, der klart og utvetydigt angav,
hvor patienten kunne henvende sig, såfremt
der var behov for tolk i forbindelse med den
undersøgelse, indkaldelsen omhandlede.
I forhold til undersøgelser iværksat af
den praktiserende læge fortalte en af de
interviewede læger, at han systematisk
indskrev i patientens stamdata, hvilke behov
for tolkebistand patienten havde, hvormed
han var sikker på, at informationen gik videre
til hospitalet, når der opstod behov for at
henvise patienten. Således blev hospitalet
korrekt informeret, og forudsætningerne for, at
hospitalet kunne rekvirere relevant tolkebistand
fra første møde med patienten, var til stede. I
hvilken udstrækning denne praksis er standard
blandt praktiserende læger, kan nærværende
undersøgelse ikke sige noget om.
I Danmark er det som udgangspunkt ikke tilladt
at registrere borgernes etniske oprindelse
22
– imidlertid er der ikke noget til hinder for, at
den praktiserende læge i patientens stamdata
anfører, hvilke tolkebehov patienten måtte have.
Lægen har faktisk – af hensyn til en god og
sikker patientbehandling – journalføringspligt
om patientens tolkebehov.
23
3.2.21 REGIONERNE OM SKRIFTLIGE
HENVENDELSER OG MATERIALE
I undersøgelsen henvendt til regionerne
går et af spørgsmålene på, om der tages
højde for, at indkaldelser, patientinformation,
patientvejledninger og lignende henvender
sig til en kulturelt mangfoldig sammensat
patientgruppe. Efter regionernes besvarelser
at dømme lader det til, at der regionerne
imellem er stor forskel på, hvordan man griber
sine skriftlige henvendelser an. I det følgende
gengives, hvad regionerne har svaret.
Region Hovedstaden gør opmærksom på,
at dets besvarelse retter sig bredt mod
patientinformation, og skriver, at regionens
kommunikationspolitik har som et af sine
mål at bygge bro til svage patientgrupper.
Regionens patientinformation i forhold til
blandt andet etniske minoriteter sker på
forskellig vis: De vigtigste informations-
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
og kampagnepjecer oversættes (typisk)
til de syv fremmedsprog anbefalet af
Sundhedsstyrelsen. Det gælder fx materiale
om patientrettigheder, akutmodtagelser og
informationsmateriale om kroniske lidelser
samt de af Sundhedsstyrelsen udpegede
folkesygdomme. Desuden gælder det
kampagner som 1813-sundhedstelefonen. Der
er endvidere ved at blive udarbejdet (oversat)
film om væsentlige kroniske sygdomme på
de nævnte fremmedsprog. Ifølge regionen
distribueres såvel pjecer som film via
forskellige medier. Og – afhængigt af hvilket
emne der er tale om – via forskellige kanaler
(hospitaler, sundhedsplejersker, sundhedshuse,
etniske foreninger og biblioteker). Af
svaret fremgår endvidere, at det for nogle
patientgrupper kan være svært at finde frem til
relevante materialer på regionens hjemmeside,
hvorfor kommunikationsafdelingen er i gang
med at opbygge et sprogunivers, så der kan
klikkes ind via de syv minoritetssprog på
forsiden af regionh.dk.
Region Sjælland svarer, at regionen løbende
tilstræber at tilpasse både sundhedsydelser
og kommunikation om sundhedsydelser til
brugerne. Således har regionen haft særlig
succes med tilslutningen til HPV-vaccination
på baggrund af en særlig gennemarbejdet
indsats med henblik på at fremme deltagelsen
via direct mail: http://www.cancer.dk/Nyheder/
nyhedsartikler/2013kv3/syvudaftivaccineret.
htm.
Region Syddanmark skriver, at der
som udgangspunkt ikke systematisk
bliver udarbejdet særlige versioner af
informationsmateriale på de somatiske
sygehuse i regionen, der henvender sig til
forskellige etniske minoriteter, og at der ingen
konkrete planer er. I forhold til regionens
forpligtelser over for det tyske mindretal i
Sønderjylland, findes der imidlertid diverse
informationsmateriale på tysk.
Patientkontoret med patientvejledere kan
betjene borgere på tysk, hvis det efterspørges.
Det samme gælder for Den Regionale
Visitation, som behandler spørgsmål
vedrørende det udvidede frie sygehusvalg.
Sygehus Sønderjylland har endvidere oplyst, at
erfaringen fra sygehuset viser, at undersøgelse
og behandling af medlemmerne af det
tyske mindretal ikke frembyder uløselige
sproglige vanskeligheder. Når man kontakter
lægevagtstelefonen, er det desuden sådan, at
velkomstbeskeden i lægevagtstelefonen gives
både på dansk, engelsk og tysk. Der anvises i
denne besked, hvorledes man skal forholde
sig. På hjemmesiden www.regionsyddanmark.
dk findes der allerede i dag generel information
om regionen på tysk. På hjemmesiden www.
sygehussønderjylland.dk (som er Sygehus
Sønderjyllands hjemmeside) findes der en
række informationer på tysk.
I Region Midtjylland har man, ifølge
besvarelsen, en del patientinformation på
en række sprog, men som udgangspunkt
fremsendes det første brev på dansk – ”da vi jo
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
ikke kender patientens baggrund”. Der henvises
i øvrigt til www.patient.rm.dk.
Endelig skriver Region Nordjylland i
sin besvarelse, at der i forbindelse med
indkaldelse af patienter er stort fokus
på sproget, således at sproget er på et
letforståeligt dansk. Og at det samme gælder
patientinformation generelt. Desuden
findes der, iflg. regionen, en række skriftlige
informationer, som er udarbejdet på forskellige
sprog. Regionen nævner endvidere, at lighed er
en del af Strategi for sundhedsområdet 2014,
hvor målsætningen er, at der skal være lighed
i pleje og behandling for alle borgere, og at
strategien indeholder en række initiativer til at
understøtte målsætningen. Videreudvikling af
patientinformation udgør et af disse initiativer.
3.2.22 PATIENTUDDANNELSER (PÅ DANSK)
Flere målrettede uddannelsestilbud ville
formentlig kunne bidrage til at give etniske
minoriteter viden om sundhedsfremme,
forebyggelse og rehabilitering samt motivation
og handlekompetencer til en højere grad af
deltagelse, egenomsorg og mestring.
Af rapporten
Arbejdet med sårbare
patienter og perspektiver på social ulighed
i almen praksis
fremgår det, at flere af de
interviewede læger nævner eksempler på gode
kommunale initiativer som
diabetesskole,
KOL-gymnastikhold og integrationsprojekter,
som de kan visitere til, og som patienterne
er meget tilfredse med. Imidlertid er det
lægernes erfaring, at mange gode kommunale
projekter bliver sparet væk efter en tid eller
kun eksisterer på midlertidig projektbasis
finansieret af puljebevillinger. Når bevillingerne
ophører, er resultatet ofte, at den sårbare
patient faldt tilbage til sin gamle livsstil,
hvormed den opnåede indsats faldt på gulvet
(Lindberg, Thorsen & Reventlow, 2011, s. 28).
Det fremgår af de gennemførte interviews
med praktiserende læger, at succesen i
forbindelse med den slags tilbud delvist
afhænger af, at man ud over personer med en
sundhedsfaglig uddannelse har medarbejdere
tilknyttet, som evner at agere mellem
etniske minoritetspatienter og etnisk danske
sundhedsprofessionelle.
I undersøgelsen gennemført af Epinion blev
der, som det fremgik af del II spurgt til, om
lægerne savner noget i deres hverdag i forhold
I forbindelse med undersøgelsens
gennemførelsen blev vi gennem interviews
og følgegruppemøder opmærksomme
på, at praksis formentlig er, at etniske
minoritetspatienter ikke nødvendigvis har de
samme muligheder for at blive henvist til tilbud
uden for den praktiserende læges regi som
etnisk danske, om end tilbuddene kunne være
vigtige for deres sundhed. Og at fraværet af
dansksproglige kompetencer hos patienten kan
være en vigtig forklaringsparameter. Sproglige
barrierer for sundhed handler således om
mere end den direkte kommunikation imellem
patient og sundhedsprofessionel.
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0089.png
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
til at kunne give deres patienter med etnisk
minoritetsbaggrund en ideel behandling.
Som det fremgik af figur 3 havde 27 % af de
adspurgte krydset af ved svarkategorien ”Jeg
savner kommunale tilbud på andre sprog end
dansk – fx patientuddannelsesforløb, tilbud
om vejledning om kost og motion, støtte-
kontaktperson ordninger”. (Lægerne havde ved
spørgsmålet mulighed for at sætte kryds i flere
svarkategorier).
Det vidner om, at der blandt de praktiserende
læger er et relativt stort behov for at kunne
henvise deres patienter til kommunale tilbud –
herunder patientuddannelsesforløb – afviklet
på engelsk eller nogle af minoritetssprogene.
Som det fremgik af rapportens indledning,
fremgår det af Sundhedsstyrelsens rapport
Ulighed i sundhed – årsager og indsatser,
at
der savnes monitorering af sociale og etniske
uligheder i brug af sundhedsvæsenets ydelser.
Og at det gælder både de forebyggende,
behandlende og rehabiliterende indsatser, og
patientforløbene imellem de kommunale og
regionale indsatser. Af rapporten fremgår det
desuden, at de lange patientforløb for dem,
som behøver genoptræning og rehabilitering i
forbindelse med kronisk somatisk eller psykisk
sygdom, indeholder mange elementer, hvor
ulighed meget let kan opstå (Diderichsen,
Andersen & Manuel, 2011, s. 123-124).
etnisk minoritetsbaggrund
ikke
har lige adgang
til de eksisterende sundhedstilbud (både
forebyggende, behandlende og rehabiliterende
indsatser) på grund af manglende sproglige
kompetencer. Og at eventuelle problemer
bliver afhjulpet derefter.
3.3 SAMMENFATNING
Meget peger i retning af, at kvaliteten af det
tolkearbejde, der bliver leveret i det danske
sundhedsvæsen, langtfra altid har det niveau,
der skal til for at sikre, at patienter med behov
for tolkebistand får den rette behandling.
Oprettelse af en tolkeuddannelse samt
etablering af en certificeringsordning synes i
den sammenhæng relevant at overveje.
Dertil kommer, at der blandt de praktiserende
læger (og andre læger i øvrigt) formentlig
er behov for at rette en større grad af
opmærksomhed mod, at man som læge
har et ansvar for at sikre, at der rekvireres
tolkebistand, når det er nødvendigt af hensyn
til behandlingen. Tolkebistand skal således
gives, hvis det er påkrævet, for at lægen kan
leve op til professionsnormen og efterleve
sundhedslovens regler om informeret
samtykke. Færdigheder i anvendelse af tolke
er i den sammenhæng centrale for lægen. Her
viser del III, at en forholdsvis stor andel af de
praktiserende læger vurderer, at de gennem
deres uddannelse ikke har fået tilstrækkelig
træning i brug af tolke.
Instituttet anbefaler, at det undersøges, i hvilke
situationer og i hvilket omfang patienter med
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED
Del III behandler endvidere anvendelsen af
pårørende som tolke. Ét af flere problemer
kan i den forbindelse være, at ’tolkens’
følelsesmæssige bindinger til patienten –
og/eller eventuelle egne interesser – kan
påvirke vedkommendes evne til at agere som
neutral formidler af informationer, så man
risikerer, at læge og patient ikke får del i alle
de oplysninger, de burde. Et andet væsentligt
problem i forbindelse med at anvende
pårørende som tolke synes at være, at også
mindreårige børn anvendes i tolkerollen – med
de konsekvenser, det måtte have for barnet
samt for relationen mellem barn og forælder.
Del III peger på videotolkning som alternativ til
fremmødetolk og gennemgår de fordele, der
synes at være forbundet med denne metode/
teknologi, hvor tolken ikke er fysisk til stede.
Fx skal der ikke tages højde for afstande og
transport, hvilket gør det nemt og effektivt
at skaffe tolkebistand. Desuden muliggør
videotolkning, at færre tolke er i spil, hvilket
brugere af videotolkning fremhæver som
positivt, da tolke, der ofte anvendes, hurtigere
tilegner sig relevant indsigt i lægefaglige
begreber, sammenhænge og problemstillinger
– hvilket gør dem til bedre tolke. Oplevelsen
blandt brugere er endvidere, at samtaler
mellem patient og læge bliver kortere og mere
fokuserede på det faglige, da påvirkningen af
forskellige forstyrrende signaler reduceres.
Dertil kommer, at videotolkesystemet tillader,
at patientens behov for en privatsfære i
højere grad kan respekteres. For det første
kan der anvendes en tolk, som ikke er bosat i
samme område som patienten. For det andet
kan patientens grænser for blufærdighed
tilgodeses. Og for det tredje kan behovet for
ikke at dele sine helbredsproblemer med
en fremmed så konkret, som når en tredje
person er fysisk til stede ved samtale eller
undersøgelse, imødekommes. Problemet er
imidlertid, at videotolkning kun i begrænset
omfang er udbredt, og følgelig, at kun få
praktiserende læger benytter det.
Endelig behandler del III problemstillinger
relateret til den skriftlige kommunikation,
der udgår fra sygehusene, samt de
praktiserende lægers muligheder for at henvise
patienter til kommunale tilbud – herunder
patientuddannelsesforløb – afviklet på et
sprog, de forstår.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0091.png
ANBEFALINGER
DEL IV
ANBEFALINGER
Institut for Menneskerettigheder har på
baggrund af rapportens analyser formuleret en
række anbefalinger.
4.1 IDENTIFIKATION AF SÆRLIGE
SYGDOMME
Det er væsentligt, at det sikres, at de
praktiserende læger har kendskab til, hvilke
sygdomme der særligt forekommer hos
bestemte etniske grupper, og hvilke symptomer
de skal være opmærksomme på.
Tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering
retter sig ikke mod familiesammenførte til
andre end flygtninge.
Instituttet anbefaler, at det undersøges,
om andre familiesammenførte end
familiesammenførte til flygtninge også har
behov for en helbredsundersøgelse.
Instituttet anbefaler, at der udarbejdes
en
udførlig
vejledning for praktiserende
læger, der beskriver, hvilke udfordringer af
helbredsmæssig karakter lægen bør være
opmærksom på i kontakten med flygtninge og
familiesammenførte fra ikke-vestlige lande.
Vejledningen skal opdateres løbende.
4.3 PTSD – SKÆRPET OPMÆRKSOMHED
Mennesker, der har været udsat for tortur, er ofte
forbeholdne i forhold til at dele deres erfaringer
med andre – herunder den praktiserede læge.
25
Samtidig viser undersøgelser, at praktiserende
læger ofte er tilbageholdne med at indlede
samtaler om traumatiske oplevelser i relation
til situationen i en flygtnings hjemland,
flugten og livet i eksil.
26
Det betyder, at en del
patienter med flygtningebaggrund ikke får den
behandling, de burde.
PTSD kan endvidere påvirke patientens
beskrivelse af sine symptomer og interaktionen
med lægen.
4.2 HELBREDSMÆSSIG VURDERING
Kommunerne har siden den 1. juli 2013
skullet tilbyde alle nyankomne flygtninge
og familiesammenførte til flygtninge en
helbredsmæssig vurdering hos en læge.
24
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0092.png
ANBEFALINGER
Instituttet anbefaler, at det sikres, at
praktiserende læger har en skærpet
opmærksomhed på at identificere
behandlingskrævende traumer hos etniske
minoritetspatienter med flygtningebaggrund.
Instituttet anbefaler, at regionernes kvalitets-
og efteruddannelsesudvalg undersøger den
nøjagtige efterspørgsel efter kursustilbud i
udredning og behandling af sårbare patienter
med etnisk minoritetsbaggrund blandt de
praktiserende læger og tilbyder lægerne de
relevante moduler.
4.4 EFTERSPØRGSEL EFTER KURSER
Epinion har for Institut for Menneskerettigheder
gennemført en repræsentativ web-survey
blandt praktiserende læger i Danmark.
Lægerne er blandt andet blevet spurgt, om
de oplever særlige udfordringer i forhold til
behandling af deres patienter med etnisk
minoritetsbaggrund ud over eventuelle
sproglige barrierer.
Det fremgår af svarene, at de adspurgte
læger især oplever udfordringer i forhold til,
at konsultationerne kan være tidkrævende
(68 %), og at det kan være vanskeligt at vurdere
patientens symptomer (54 %). I undersøgelsen
har lægerne også haft mulighed for at notere,
hvilke kursustilbud i udredning og behandling
af patienter med etnisk minoritetsbaggrund,
de savner (åbent svar). Det mest efterspurgte
er en generel indføring i behandling af
etniske minoritetspatienter – især hvad angår
sygdomsforståelse og behandlingsprincipper i
andre kulturer.
4.5 HENVISNINGSMULIGHEDER VED
KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER
Ifølge sundhedsfaglige eksperter
27
har
patienter på Indvandrermedicinsk Klinik (IMK)
på Odense Universitetshospital (OUH) ofte
boet i Danmark i mere end 10 år. Systemet
har ’tabt’ dem efter integrationsperioden. De
er ofte meget dårligt udredte – hvilket også
gælder dem, der ankom som asylansøgere. Fra
begyndelsen har de været ressourcesvage og
har ikke fået tilstrækkelig støtte.
På Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) på Odense
Universitetshospital (OUH) og på Hvidovre
Hospital har man specialiseret sig i etniske
minoriteters sundhed og de særlige forhold,
der i en række tilfælde knytter sig hertil. Tilmed
fungerer klinikkerne som særlige videnscentre.
I Region Syddanmark undervises alle
sundhedsansatte i etniske minoriteters
sundhed, og alle studerende på social-
og sundhedsuddannelser (universitet og
professionshøjskoler) modtager systematisk
klinisk baseret undervisning i etniske
minoriteters sundhed af personale fra IMK.
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0093.png
ANBEFALINGER
Af den repræsentative web-survey blandt
praktiserende læger i Danmark fremgår det, at
en forholdsvis stor andel af de praktiserende
læger (46 %) savner henvisningsmuligheder
for etniske minoritetspatienter med komplekse
problemstillinger.
Grundlaget for et gyldigt informeret
samtykke er, at det bliver givet på grundlag
af fyldestgørende information. Det er
den sundhedsperson, der har ansvaret
for behandlingen, som skal sikre, at det
informerede samtykke foreligger.
29
Instituttet anbefaler, at alle regioner i en
overgangsfase etablerer tilbud svarende til
Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) på Odense
Universitetshospital (OUH) og på Hvidovre
Hospital. Og at praktiserende læger – samt
andre centrale aktører – bliver informeret
om, hvad klinikkerne kan tilbyde, samt hvilke
muligheder der er for at henvise patienter og/
eller sparre med det personale, der er tilknyttet
disse klinikker.
Instituttet anbefaler, at alle patienter med et
tolkebehov systematisk får information om
muligheden for tolkebistand i deres kontakt
med sundhedsvæsenet.
Vi anbefaler desuden, at informationsmateriale
om muligheden for tolkebistand bliver
udarbejdet på flere sprog, og at kommuner
og sundhedsvæsen sikrer, at det når ud til de
relevante patienter.
Målet er, at det generelle sundhedsvæsen
får tilført viden og kompetencer, så gruppen
af etniske minoritetspatienter med særlige
komplekse behov bliver tilbudt den rette
behandling.
4.6 RETTEN TIL TOLKEBISTAND
Patienten har et retskrav på vederlagsfri tolke-
bistand, når dette efter en lægefaglig vurdering
er nødvendigt. Det er altså op til lægen at
skønne, om det er nødvendigt med tolkebistand
af hensyn til behandlingen.
28
Der skal anvendes
tolk, hvis det er påkrævet for, at lægen kan
leve op til professionsnormen og efterleve
sundhedslovens regler om informeret samtykke.
4.7 PATIENTSIKKERHED
Det fremgår af rapporten, at adgangen
til kvalificerede, uddannede tolke er
begrænset. Imidlertid er adgang til – og
brug af – kvalificeret tolkebistand et vigtigt
element i at sikre, at kommunikationen
mellem en ikke-dansktalende patient og den
sundhedsprofessionelle er fyldestgørende.
Adgang til og brug af kvalificeret tolkebistand
kan have en afgørende betydning i forhold
til patientsikkerhed. Patientsikkerhed
handler blandt andet om at forebygge, at
der sker fejl og skader, når patienter bliver
behandlet eller på anden måde er i kontakt
med sundhedsvæsenet. Sundhedsloven
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0094.png
ANBEFALINGER
beskriver disse fejl og skader som utilsigtede
hændelser.
30
Et fagligt ujævnt niveau blandt professionelle
tolke i Danmark kan have konsekvenser for
patientsikkerheden på grund af mangelfuld
kommunikation og misforståelser.
Instituttet anbefaler, at der oprettes en
tolkeuddannelse uden egenbetaling og med
ret til SU rettet specifikt mod de vigtigste
flygtninge- og indvandrersprog. Formålet
med uddannelsen er at sikre et højt sprogligt
niveau, kendskab til relevante fagudtryk samt
færdigheder i tolkning, herunder tolketeknik og
tolkeetiske regler.
Vi anbefaler, at der etableres en
certificeringsordning, så tolke certificeres efter
endt uddannelse eller på baggrund af en prøve
i tolkning og sprog.
Endelig anbefaler vi, at sundhedsvæsenet efter
en overgangsperiode bliver forpligtet til kun at
anvende certificerede tolke. Dog bør der være
mulighed for dispensation ved meget små
sprog.
Instituttet anbefaler, at der gennemføres en
systematisk undersøgelse af omfanget og
karakteren af utilsigtede hændelser, lægefejl,
medicinfejl, komplikationer og alvorlige
bivirkninger mv. i forhold til patienter med
etnisk minoritetsbaggrund med det formål
fremadrettet at forhindre og forebygge mod
eventuelle systematiske fejl.
31
4.8 TOLKEUDDANNELSE OG
CERTIFICERINGSORDNING
Det danske sundhedsvæsen anvender ofte
tolke, der ikke er uddannede i at tolke, og det
kan betyde, at de savner tolkekompetencer
og professionalisme. En af barriererne for
brugen af tolke er mangel på kvalificerede og
uddannede tolke. Oplevelsen blandt mange
fagfolk er, at brug af tolk er tidkrævende og
kompliceret, og situationen bliver ikke mindre
kompliceret, hvis tolken ikke har kendskab til
fagudtryk, blander sig i samtalen, ikke er diskret
og i nogle situationer er dårligere til dansk, end
den borger vedkommende skal tolke for.
4.9 LÆGENS ANSVAR
De praktiserende læger (og andre læger i
øvrigt) skal være opmærksomme på, at de
har et ansvar for at sikre, at der rekvireres
tolkebistand, når det er nødvendigt af
hensyn til behandlingen. Der skal anvendes
tolk, hvis det er påkrævet for, at lægen kan
leve op til professionsnormen og efterleve
sundhedslovens regler om informeret
samtykke. Færdigheder i anvendelse af tolke
er i den sammenhæng centrale for lægen. Her
viser rapporten, at en forholdsvis stor andel af
de praktiserende læger vurderer, at de gennem
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0095.png
ANBEFALINGER
deres uddannelse ikke har fået tilstrækkelig
træning i brug af tolke.
I web-surveyen er lægerne blandt andet blevet
spurgt, om de vurderer, at de gennem deres
uddannelse har fået tilstrækkelig træning i brug
af tolke. 50 % af de adspurgte svarer, at de ikke
har fået tilstrækkelig træning. (25 % vurderer,
at de har, de resterende 25 % svarer ”Ved ikke”).
patienten) bruges til at tolke, og 42 % svarer
”Ja, det forekommer, men sjældent”, mens
38 % svarer ”Aldrig”. Set i forhold til, at
mindreårige børn slet ikke bør anvendes som
tolke, sker det for ofte.
Og set i forhold til, at de adspurgte læger udgør
et repræsentativt udsnit af praktiserende læger
– hvoraf nogle har meget få patienter med
tolkebehov – er det sandsynligt, at brugen af
børn som tolke forekommer jævnligt.
Instituttet anbefaler, at regionernes kvalitets-
og efteruddannelsesudvalg tilbyder de
praktiserende læger relevant efteruddannelse
for at sikre, at læger i almen praksis er klædt
tilstrækkeligt på til at kunne vurdere, hvornår
der bør anvendes tolk samt hvordan.
Instituttet anbefaler, at det i sundhedsloven
fastsættes, at børn (personer under 18
år) kun må anvendes om tolke i akutte,
livstruende tilfælde og/eller tilfælde, hvor
patienten risikerer at pådrage sig en væsentlig
helbredsskade.
4.10 PÅRØRENDE SOM TOLKE –
HERUNDER BØRN
Ofte bliver pårørende brugt som tolke. Det
kan give flere problemer. ’Tolken’ kan have
følelsesmæssige bindinger til patienten – og/
eller eventuelle egne interesser – og det kan
påvirke vedkommendes evne til at agere som
neutral formidler af informationer. Man risikerer
derfor, at læge og patient ikke får del i alle de
oplysninger, de burde. Et andet væsentligt
problem er, at også børn bliver brugt som tolke,
med de konsekvenser, det kan have for barnet
samt for relationen mellem barn og forælder.
I web-surveyen svarer 20 % af de adspurgte
læger bekræftende på, at de har konsultationer,
hvor børn under 15 år (som er pårørende til
4.11 VIDEOTOLKNING
Videotolkning er et alternativ til fremmødetolk.
Der er en række fordele ved denne metode/
teknologi, hvor tolken ikke er fysisk til stede.
Fx skal der ikke tages højde for afstande og
transport, hvilket gør det nemt og effektivt at
skaffe tolkebistand. Videotolkning betyder, at
der er behov for færre tolke, som til genfæld får
mere erfaring, hvilket brugere af videotolkning
fremhæver som positivt, da tolke, der ofte
anvendes, hurtigere tilegner sig relevant indsigt
i lægefaglige begreber, sammenhænge og
problemstillinger. Oplevelsen blandt brugere
er, at samtaler mellem patient og læge bliver
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0096.png
ANBEFALINGER
kortere og mere fokuserede på det faglige.
Dertil kommer, at videotolkesystemet tillader,
at patientens behov for en privatsfære i
højere grad kan respekteres. For det første
kan der anvendes en tolk, som ikke er bosat i
samme område som patienten. For det andet
kan patientens grænser for blufærdighed
tilgodeses. Og for det tredje kan behovet for
ikke at dele sine helbredsproblemer med
en fremmed så konkret, som når en tredje
person er fysisk til stede ved samtale eller
undersøgelse, imødekommes. Problemet
er imidlertid, at kun få praktiserende læger
benytter videotolkning.
Instituttet anbefaler, at det undersøges, i hvilke
situationer og i hvilket omfang patienter med
etnisk minoritetsbaggrund
ikke
har lige adgang
til de eksisterende sundhedstilbud (både
forebyggende, behandlende og rehabiliterende
indsatser) på grund af manglende sproglige
kompetencer. Og at eventuelle problemer
bliver afhjulpet derefter.
Instituttet anbefaler, at regionerne sørger for,
at videotolkning bliver nemt at bruge for de
praktiserende læger samt på hospitalerne.
4.12
ADGANG TIL SUNDHEDSTILBUD
Etniske minoritetspatienter har formentlig ikke
de samme muligheder for at blive henvist til
tilbud uden for den praktiserende læges regi
som etnisk danske har, selvom tilbuddene
kunne være vigtige for deres sundhed.
Fraværet af dansksproglige kompetencer hos
patienterne kan være en forklaring.
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0097.png
BILAG
DEL V
BILAG
BILAGSOVERSIGT
5.1. Bilag 1 – Ulighed i sundhed
5.2. Bilag 2 – Frekvenstabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de praktiserende læger
5.3. Bilag 3 – Følgebrev til regionerne
5.4. Bilag 4 – Spørgeskema til regionerne
5.5. Bilag 5 – Region Hovedstadens besvarelse
5.6. Bilag 6 – Region Sjællands besvarelse
5.7. Bilag 7 – Region Syddanmarks besvarelse
5.8. Bilag 8 – Region Midtjyllands besvarelse
5.9. Bilag 9 – Region Nordjyllands besvarelse
5.10. Bilag 10 – Udfordringer og kursusefterspørgsel
5.11. Bilag 11 – Køn og kursusefterspørgsel
5.12. Bilag 12 – Udfordringer og frekvens for brugen af fremmødetolk
5.13. Bilag 13 – Brugen af voksne pårørende som tolke og køn
5.14. Bilag 14 – Syv lægefortællinger om komplekse møder
5.15. Bilag 15 – Eksempler på oversete eller fejlfortolkede symptomer og sygdomme
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG
BILAG 1
ULIGHED I SUNDHED
ULIGHED I SUNDHED – OG SOCIALE
FORHOLD
Det fremgår af sundhedsministeriets
hjemmeside, at sundhedsrisici og sygdomme
er socialt skævt fordelt i samfundet, og at
begrebet social ulighed i sundhed anvendes
til at beskrive sammenhængen, at jo dårligere
borgerne er stillet socialt set, jo højere
sygelighed og dødelighed har de statistisk set.
Faktorer, som har betydning for den sociale
gradient i sundhed er uddannelseslængde,
indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold
og etnicitet (Ministeriet for sundhed og
forebyggelses hjemmeside 04.04.2014).
I Sundhedsstyrelsens rapport ’Ulighed i
sundhed – årsager og Indsatser’ (Diderichsen,
Andersen & Manuel, 2011), hvor en række
sociale determinanters betydning for
sundhed og sygelighed i en dansk kontekst
beskrives, er et af hovedbudskaberne den
stærke sammenhæng mellem længen af
uddannelse og sygelighed. Således fremgår
det af rapporten, at personer med en kort
uddannelse får et kortere liv og samtidig et
liv med flere syge år. Desuden har sygdom
alvorligere konsekvenser for personer med en
kort uddannelse.
Af rapportens oversigter fremgår det,
at forekomsten af langvarig sygdom
er 38 pct. større blandt personer med
kort uddannelse, dvs. med under 10 års
uddannelse, sammenlignet med personer
som har over 12 års uddannelse (alders- og
kønsstandardiserede tal). Og hvis der ses på,
om personerne har langvarig hæmmende
sygdom, bliver forskellen 78 pct., mens
forskellen for varig aktivitetsbegrænsning og
arbejdsophør er henholdsvis 118 pct. og 178 pct.
(Diderichsen, Andersen & Manuel, 2011, s. 34).
En nyere rapport fra Sundhedsministeriets
’Ulighed i sundhed – kroniske og langvarige
sygdomme’ fra 2014, bekræfter ovenstående
tendenser. Således rammes personer uden
en kompetencegivende uddannelse, iflg.
denne rapport, oftere af kronisk eller langvarig
sygdom, og de har samtidig sværere ved
at fastholde jobbet eller vende tilbage på
arbejdsmarkedet efter et sygdomsforløb.
ULIGHED I SUNDHED – OG KØN
Der har i de senere år været fokus på, at mænd
generelt har lavere middellevetid og større
sygelighed end kvinder – og at de dør tidligere
af sygdomme, der kan forebygges. Mænds
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG
livsstil og risiko- og sundhedsadfærd fører
til unødvendig sygdom, nedsat trivsel og for
tidlig død. Dette gælder ikke mindst sårbare og
socialt udsatte mænd (Tænketanken ’Viden om
mænd’, 30 forslag, s. 18-20).
Mænd lever således i gennemsnit fire til fem
år kortere end kvinder. For flere dødsårsager
er mænds dødelighed 150-250 pct. større
end kvinders (fx hjertekarsygdomme, kræft
og sygdomme i åndedrætsorganerne). Dertil
kommer, at mænds psykiske problemer
er underbelyste, underdiagnosticerede
og underbehandlede, hvilket skal ses i
sammenhæng med, at de ofte har sværere
ved selv at anerkende psykiske problemer og
opsøge relevant behandling. Livet igennem
benytter mænd sig omkring 30 pct. mindre
af en praktiserende læge, og markant færre
mænd end kvinder får ordineret medicin
(Tænketanken ’Viden om mænd’, 30 forslag,
side 18-20).
ULIGHED I SUNDHED – OG HANDICAP
Ifølge sundhedsloven skal der være let og
lige adgang til sundhedsvæsenet. I hvidbogen
’Veje til lighed i sundhed for mennesker
med handicap’ bliver der gjort opmærksom
på, at dette ikke er tilfældet for mennesker
med handicap. Brug af sundhedsvæsenet
forudsætter, at man selv kan identificere et
potentielt problem og derefter henvende sig til
en relevant sundhedsinstans. Men for en stor
gruppe mennesker med handicap er det ikke
muligt – fx fordi de ikke er i stand til at udtrykke
sig om smerter eller symptomer på sygdom,
og fordi store dele af sundhedsvæsenet er
utilgængeligt for mennesker med handicap.
Her kan være tale om dårlig fysisk adgang,
utilpasset indhold af tilbud og ydelser,
uhensigtsmæssig og ufleksibel indretning og
teknologi, manglende transport-, tolke- og
ledsagemuligheder (’Veje til lighed i sundhed
for mennesker med handicap’, s. 6-7).
Artikel 25 i FN’s handicapkonvention slår i
øvrigt fast, at personer med handicap har ret til
at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand
uden diskrimination på grund af handicap,
hvilket skal ske ved, at mennesker med
handicap har samme adgang til almindelige
sundhedsydelser som andre, dels ved at der
er adgang til særlige ydelser, som mennesker
med handicap har behov for.
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0100.png
BILAG
BILAG 2
FREKVENSTABELLER FRA SPØRGESKEMA-
UNDERSØGELSEN BLANDT DE PRAKTISERENDE
LÆGER
FREQUENCY TABLE
<b>Hvor ofte rekvirerer du en professionel fremmøde-tolk?</b>
Frequency
Valid
Dagligt
2
Flere gange i løbet af en uge
8
Flere gange i løbet af en måned
39
Cirka én gang i løbet af en måned
40
Cirka 2 gange om året
18
Cirka 1 gang om året
9
Sjældnere
17
Aldrig
19
Ved ikke
2
Total
154
Percent
1,3
5,2
25,3
26,0
11,7
5,8
11,0
12,3
1,3
100,0
Valid Percent
1,3
5,2
25,3
26,0
11,7
5,8
11,0
12,3
1,3
100,0
Cumulative Percent
1,3
6,5
31,8
57,8
69,5
75,3
86,4
98,7
100,0
<b>Hvis du undlader at bestille en professionel fremmøde-tolk til en konsultation, hvor der er behov for tolk, hvad er da
årsagen?</b> (sæt gerne flere kryds) - Patienten har selv medbragt en pårørende, som skal tolke
Frequency
Percent
Valid Percent Cumulative Percent
Valid
Not Answered
83
53,9
53,9
53,9
Answered
71
46,1
46,1
100,0
Total
154
100,0
100,0
<b>Hvis du undlader at bestille en professionel fremmøde-tolk til en konsultation, hvor der er behov for tolk, hvad er da
årsagen?</b> (sæt gerne flere kryds) - Patienten kommer akut
Frequency
Valid
Not Answered
71
Answered
83
Total
154
Percent
46,1
53,9
100,0
Valid Percent
46,1
53,9
100,0
Cumulative Percent
46,1
100,0
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0101.png
BILAG
<b>Hvis du undlader at bestille en professionel fremmøde-tolk til en konsultation, hvor der er behov for tolk, hvad er da
årsagen?</b> (sæt gerne flere kryds) - Det er ofte besværligt at rekvirere en tolk
Frequency
Percent
Valid
Not Answered
135
87,7
Answered
19
12,3
Total
154
100,0
Valid Percent
87,7
12,3
100,0
Cumulative Percent
87,7
100,0
<b>Hvis du undlader at bestille en professionel fremmøde-tolk til en konsultation, hvor der er behov for tolk, hvad er da
årsagen?</b> (sæt gerne flere kryds) - Jeg anvender videotolkning
Frequency
Valid
Not Answered
152
Answered
2
Total
154
Percent
98,7
1,3
100,0
Valid Percent
98,7
1,3
100,0
Cumulative Percent
98,7
100,0
<b>Hvis du undlader at bestille en professionel fremmøde-tolk til en konsultation, hvor der er behov for tolk, hvad er da
årsagen?</b> (sæt gerne flere kryds) - Jeg undlader sjældent at bestille en tolk, hvis det er nødvendigt
Frequency
Percent
Valid Percent Cumulative Percent
Valid
Not Answered
112
72,7
72,7
72,7
Answered
42
27,3
27,3
100,0
Total
154
100,0
100,0
<b>Hvis du undlader at bestille en professionel fremmøde-tolk til en konsultation, hvor der er behov for tolk, hvad er da
årsagen?</b> (sæt gerne flere kryds) - Jeg har aldrig konsultationer, hvor der er behov for en tolk
Frequency
Percent
Valid Percent Cumulative Percent
Valid
Not Answered
128
83,1
83,1
83,1
Answered
26
16,9
16,9
100,0
Total
154
100,0
100,0
<b>Hvis du undlader at bestille en professionel fremmøde-tolk til en konsultation, hvor der er behov for tolk, hvad er da
årsagen?</b> (sæt gerne flere kryds) - Andre årsager, angiv venligst:
Frequency
Percent
Valid
Not Answered
150
97,4
Answered
4
2,6
Total
154
100,0
Valid Percent
97,4
2,6
100,0
Cumulative Percent
97,4
100,0
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0102.png
BILAG
<b>Hvis du undlader at bestille en professionel fremmøde-tolk til en konsultation, hvor der er behov for tolk, hvad er da
årsagen?</b> (sæt gerne flere kryds)
Valid
Bruger telefontolk
Jeg bestiller altid fremmøde-tolk
til konsulationer med udlændige,
som ikke kan dansk. Der er sprog,
som man ikke kan få fremmødetolk
til på Bornholm, og der bruger jeg
telefontolk. Ved akutte konsultationer
forsøger vi altid at rekvirere tolk, men
ofte er kun telefontolk muligt,
hvis der er tolk ledig.
Jeg mener ikke det burde være
nødvendigt med tolk for pt som
har været i Danmark i mange år.
Ja tolkning er med til at
sygeliggøre og klientgøre patienten
N/A
pt. bestiller selv tolk
Total
Frequency
1
Percent
,6
Valid Percent
,6
Cumulative Percent
,6
1
,6
,6
1,3
1
150
1
154
,6
97,4
,6
100,0
,6
97,4
,6
100,0
1,9
99,4
100,0
<b>Oplever du udfordringer, når du vil anvende en professionel fremmøde-tolk?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, tolken
oversætter ofte ikke korrekt/er ofte ikke dygtig nok
Frequency
Valid
Not Answered
94
Answered
30
Total
124
Missing System
30
Total
154
Percent
61,0
19,5
80,5
19,5
100,0
Valid Percent
75,8
24,2
100,0
Cumulative Percent
75,8
100,0
<b>Oplever du udfordringer, når du vil anvende en professionel fremmøde-tolk?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, et
manglende match mellem tolkens sprog/dialekt og patientens
Frequency
Valid
Not Answered
112
Answered
12
Total
124
Missing System
30
Total
154
Percent
72,7
7,8
80,5
19,5
100,0
Valid Percent
90,3
9,7
100,0
Cumulative Percent
90,3
100,0
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0103.png
BILAG
<b>Oplever du udfordringer, når du vil anvende en professionel fremmøde-tolk?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, tolken
opfører sig ikke altid professionelt i venteværelset (sidder fx og taler med patienten inden konsultationen)
Frequency
Percent
Valid Percent Cumulative Percent
Valid
Not Answered
97
63,0
78,2
78,2
Answered
27
17,5
21,8
100,0
Total
124
80,5
100,0
Missing System
30
19,5
Total
154
100,0
<b>Oplever du udfordringer, når du vil anvende en professionel fremmøde-tolk?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, tolken
kommer for sent/ møder ikke op
Valid
Not Answered
Answered
Total
System
Frequency
89
35
124
30
154
Percent
57,8
22,7
80,5
19,5
100,0
Valid Percent
71,8
28,2
100,0
Cumulative Percent
71,8
100,0
Missing
Total
<b>Oplever du udfordringer, når du vil anvende en professionel fremmøde-tolk?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja,
patienten er bange for, at tolken sladrer, og vil derfor ikke benytte den fremmødte tolk
Frequency
Percent
Valid Percent
Valid
Not Answered
107
69,5
86,3
Answered
17
11,0
13,7
Total
124
80,5
100,0
Missing System
30
19,5
Total
154
100,0
Cumulative Percent
86,3
100,0
<b>Oplever du udfordringer, når du vil anvende en professionel fremmøde-tolk?</b> (sæt gerne flere kryds) - Nej, jeg
oplever sjældent særlige udfordringer, når jeg vil anvende en professionel fremmøde-tolk
Frequency
Percent
Valid Percent
Valid
Not Answered
59
38,3
47,6
Answered
65
42,2
52,4
Total
124
80,5
100,0
Missing System
30
19,5
Total
154
100,0
Cumulative Percent
47,6
100,0
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0104.png
BILAG
<b>Oplever du udfordringer, når du vil anvende en professionel fremmøde-tolk?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ved ikke
Frequency
Percent
Valid Percent Cumulative Percent
Valid
Not Answered
122
79,2
98,4
98,4
Answered
2
1,3
1,6
100,0
Total
124
80,5
100,0
Missing System
30
19,5
Total
154
100,0
<b>Har du konsultationer, hvor <u>voksne</u> pårørende til patienten bruges til at tolke?</b>
Frequency
Percent
Valid Percent
Valid
Ja, ofte
15
9,7
9,7
Ja, af og til
59
38,3
38,3
Ja, det forekommer, men sjældent
53
34,4
34,4
Nej, aldrig
26
16,9
16,9
Ved ikke
1
,6
,6
Total
154
100,0
100,0
Cumulative Percent
9,7
48,1
82,5
99,4
100,0
<b>Har du konsultationer, hvor <u>børn under 15 år</u> (som er pårørende til patienten) bruges til at tolke?</b>
Frequency
Percent
Valid Percent Cumulative Percent
Valid
Ja, ofte
3
1,9
1,9
1,9
Ja, af og til
28
18,2
18,2
20,1
Ja, det forekommer, men sjældent
65
42,2
42,2
62,3
Nej, aldrig
58
37,7
37,7
100,0
Total
154
100,0
100,0
<b>Hvor ofte anvender du videotolkning?</b>
Valid
Jeg har ikke videotolkeudstyr
Flere gange i løbet af en uge
Cirka én gang i løbet af en måned
Cirka 2 gange om året
Sjældnere
Aldrig
Total
Frequency
47
1
1
1
4
100
154
Percent
30,5
,6
,6
,6
2,6
64,9
100,0
Valid Percent
30,5
,6
,6
,6
2,6
64,9
100,0
Cumulative Percent
30,5
31,2
31,8
32,5
35,1
100,0
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0105.png
BILAG
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud
over eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, det kan være vanskeligt at vurdere patientens
symptomer
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
71
83
154
Percent
46,1
53,9
100,0
Valid Percent
46,1
53,9
100,0
Cumulative Percent
46,1
100,0
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, konsultationerne kan være tidskrævende
Frequency
Percent
Valid Percent Cumulative Percent
Valid
Not Answered
49
31,8
31,8
31,8
Answered
105
68,2
68,2
100,0
Total
154
100,0
100,0
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, patienterne kommer gentagne gange med de samme
problemer
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
85
69
154
Percent
55,2
44,8
100,0
Valid Percent
55,2
44,8
100,0
Cumulative Percent
55,2
100,0
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, det er en udfordring, at patienterne forlanger mange
undersøgelser
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
83
71
154
Percent
53,9
46,1
100,0
Valid Percent
53,9
46,1
100,0
Cumulative Percent
53,9
100,0
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, patienterne følger ofte ikke råd om medicinsk eller anden
behandling
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
93
61
154
Percent
60,4
39,6
100,0
Valid Percent
60,4
39,6
100,0
Cumulative Percent
60,4
100,0
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0106.png
BILAG
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, patienterne kender ofte ikke vores regler i almen praksis
Frequency
Percent
Valid Percent Cumulative Percent
Valid
Not Answered
106
68,8
68,8
68,8
Answered
48
31,2
31,2
100,0
Total
154
100,0
100,0
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, patienterne kommer ofte for sent eller udebliver fra
konsultationerne
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
98
56
154
Percent
63,6
36,4
100,0
Valid Percent
63,6
36,4
100,0
Cumulative Percent
63,6
100,0
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, patienterne udebliver ofte fra de undersøgelser jeg
henviser til
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
119
35
154
Percent
77,3
22,7
100,0
Valid Percent
77,3
22,7
100,0
Cumulative Percent
77,3
100,0
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, patienterne ’fylder’ meget i venteværelset (taler højt og/
eller medbrin..
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
136
18
154
Percent
88,3
11,7
100,0
Valid Percent
88,3
11,7
100,0
Cumulative Percent
88,3
100,0
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Nej, jeg oplever sjældent særlige udfordringer med denne
patientgruppe
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
125
29
154
Percent
81,2
18,8
100,0
Valid Percent
81,2
18,8
100,0
Cumulative Percent
81,2
100,0
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0107.png
BILAG
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ja, angiv venligst:
Frequency
Percent
Valid
Not Answered
149
96,8
Answered
5
3,2
Total
154
100,0
Valid Percent
96,8
3,2
100,0
Cumulative Percent
96,8
100,0
<b>Oplever du særlige udfordringer i forhold til behandling af dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund ud over
eventuelle sproglige barrierer?</b> (sæt gerne flere kryds)
Frequency
Valid
de kan have en anden krops
- og sygdomsopfattelse
1
N/A
149
Ofte komplekse problemer både
fysisk og psykisk især for flygtninge
1
Patienter fra fremmede kulturer har
ikke det samme kendskab til sundhed
og sygdom som vi har i vores kultur,
f.eks. ved nogen ikke hvad
diabetes/sukkersyge er. Analfabetisme.
1
Patienterne har en anden sygdoms-
forståelse, og kan derfor have
svært ved at forstå en given
behandling / udredning.
1
vi har ingen etniske minoriteter
1
Total
154
Percent
,6
96,8
,6
Valid Percent
,6
96,8
,6
Cumulative Percent
,6
97,4
98,1
,6
,6
98,7
,6
,6
100,0
,6
,6
100,0
99,4
100,0
<b>Savner du noget i din hverdag i forhold til at kunne give dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund en ideel
behandling?</b> (sæt gerne flere kryds) - Jeg savner informationsmateriale på andre sprog end dansk
Frequency
Percent
Valid Percent Cumulative Percent
Valid
Not Answered
134
87,0
87,0
87,0
Answered
20
13,0
13,0
100,0
Total
154
100,0
100,0
<b>Savner du noget i din hverdag i forhold til at kunne give dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund en
ideel behandling?</b> (sæt gerne flere kryds) - Jeg savner kommunale tilbud på andre sprog end dansk – f.eks.
patientuddannelsesforløb, tilbud o..
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
113
41
154
Percent
73,4
26,6
100,0
Valid Percent
73,4
26,6
100,0
Cumulative Percent
73,4
100,0
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0108.png
BILAG
<b>Savner du noget i din hverdag i forhold til at kunne give dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund en
ideel behandling?</b> (sæt gerne flere kryds) - Jeg savner et sted, hvor jeg kan henvise patienter med komplekse
problemstillinger
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
83
71
154
Percent
53,9
46,1
100,0
Valid Percent
53,9
46,1
100,0
Cumulative Percent
53,9
100,0
<b>Savner du noget i din hverdag i forhold til at kunne give dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund en ideel
behandling?</b> (sæt gerne flere kryds) - Jeg savner et sted, hvor jeg kan henvende mig med eventuelle spørgsmål og
udfordringer i forhold..
Valid
Not Answered
Answered
Total
Frequency
128
26
154
Percent
83,1
16,9
100,0
Valid Percent
83,1
16,9
100,0
Cumulative Percent
83,1
100,0
<b>Savner du noget i din hverdag i forhold til at kunne give dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund en ideel
behandling?</b> (sæt gerne flere kryds) - Jeg savner ikke noget
Frequency
Valid
Not Answered
105
Answered
49
Total
154
Percent
68,2
31,8
100,0
Valid Percent
68,2
31,8
100,0
Cumulative Percent
68,2
100,0
<b>Savner du noget i din hverdag i forhold til at kunne give dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund en ideel
behandling?</b> (sæt gerne flere kryds) - Ved ikke
Frequency
Valid
Not Answered
143
Answered
11
Total
154
Percent
92,9
7,1
100,0
Valid Percent
92,9
7,1
100,0
Cumulative Percent
92,9
100,0
<b>Savner du noget i din hverdag i forhold til at kunne give dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund en ideel
behandling?</b> (sæt gerne flere kryds) - Andet, angiv venligst:
Frequency
Valid
Not Answered
148
Answered
6
Total
154
Percent
96,1
3,9
100,0
Valid Percent
96,1
3,9
100,0
Cumulative Percent
96,1
100,0
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0109.png
BILAG
<b>Savner du noget i din hverdag i forhold til at kunne give dine patienter med etnisk minoritetsbaggrund en ideel
behandling?</b> (sæt gerne flere kryds)
Frequency
Valid
de invandrere der har somatiske
problemer kan ofte hjælpes. Alle
øvrige krav der bunder i kultur-
forskelle kan ikke honoreres i en
alm lægepraksis.
En helt anden konkret information
til flygtninge/indvandrere om de
danske regler og respekt for lægens
valg og beslutninger
Har meget få af de pt
Igennem mange årtier har det
stigende antal indvandrere/-
flygtninge belastet ikke mindst
det primære sundhedsvæsenhårdt,
fordi systemet slet ikke er udviklet
m.h.p. at behandle så mange med
store sproglige og kulturelle
problemer oganalfabetisme.
Betalingen for den forbrugte tid
er alt for ringe. Der er et meget stort
efterslæb. Det er ikke længere nok,
at lægen taler 3-4 hovedsprog
plus 2 andre sprog.
Kommunalt samarbejde er
vanskeliggjort af at stress/depression
har andre/forskellige udtryk i forskellige
etniske grupper, som ikke anerkendes
som sygdom
N/A
TID TID TID !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Total
Percent
Valid Percent
Cumulative Percent
1
,6
,6
,6
1
1
,6
,6
,6
,6
1,3
1,9
1
,6
,6
2,6
1
148
1
154
,6
96,1
,6
100,0
,6
96,1
,6
100,0
3,2
99,4
100,0
<b>Savner du kursustilbud i udredning og behandling af patienter med etnisk minoritetsbaggrund?</b>
Frequency
Percent
Valid Percent Cumulative Percent
Valid
Ja
33
21,4
21,4
21,4
Nej
81
52,6
52,6
74,0
Ved ikke
40
26,0
26,0
100,0
Total
154
100,0
100,0
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0110.png
BILAG
<b>Notér venligst hvilke kursustilbud du savner:</b>
Frequency
Valid
behl af traumeramte flygtninge
1
den vanskelige kroniske pt ,
hvad gør man med sygemelding
og dårlig trivsel og minoritets
spørgsmål
1
En bedre forståelse af deres
sygdomsopfattelse, og hvilke beh.
principper de kender fra hjemlandet
1
flere kurser omkring udfordringerne
med den type patienter. bedre
forståelse fra regionen omkring
tidsforbruget hos den type patienter.
1
Forståelse af ”etniske smerter”
- hvad kan jeg gøre for at hjælpe
dem. Mine bud på hjælp ( især hvis
fysisk aktivitet indgår) opleves ikke
som hjælp
1
forståelse for deres kultur og tilgang
til arbejdsmarkedet
1
Forståelse for deres symptomer
1
generelt kursus med fokus på
anderledes sygdomsopfattelse,
tolkeproblemer etc
1
Generelt om invandrer medicin.
Komplekse problemstillinger.
Lære mere om de kulturelle forskelle
forståelse for hvordan de ser på
sygdomme
1
Generelt ville det være dejligt med
et kursus i problemstillinger med
patienter fra ex-jugoslavien samt
Mellemøsten. Især fylder patienter
med PTSD rigtigt meget, men også
kulturforskelle kan opleves som
en stor barriere.
1
Gensidige forventninger, sygdomsforståelse.
1
grundigt kendskab til baggrunds-
problematiken for at forstå de
mest alm. klager
1
Indsigt i kultur forskelle , kropsopfattelse,
sygdomsforståelse
1
Percent
,6
Valid Percent
,6
Cumulative Percent
,6
,6
,6
1,3
,6
,6
1,9
,6
,6
2,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
3,2
3,9
4,5
,6
,6
5,2
,6
,6
5,8
,6
,6
,6
,6
6,5
7,1
,6
,6
,6
,6
7,8
8,4
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0111.png
BILAG
Jeg har tidligere været på flere kurser,
det var tilbage efter krigen i ex-Jugoslavien.
Nu er det mest afrikanere og syrere,
som har en anden baggrund og adfærd.
1
Kommunale medarbejdere burde på kursus.
1
Kulturel betydning for sygdomsopfattelse.
1
Kulturel forståelse af symptombeskrivelse
og årsagssammenhæng.
1
kulturel sygdomsforståelse
1
Kurser hvor der ses på komplexiteten
ved indvandrer gruppen
1
Kvinder og smerter - kvinder og syn på
kvindesygdomme - symptombeskrivelser -
1
mere om deres sygdomsoplevelser,
smerter osv
1
Mest kurser om etniske forskelligheder
1
N/A
121
noget tværfagligt
1
nogle i nærmiljøet ,hvor der også bliver
mulighed for at de etniske gr. kan lære
noget om det danske samfund, og hvad
man kan forvente hos sin læge såvel af
tid , undersøgelser og opførsel ( fx
fremmøde når man har en tid), samt
mere kulturforståelse om de forskellige
etniske grupper,samt specielle sygdomme,
vi skal være opmærksomme på, for
eksempel infektionssygdomme,
arvlige sygdomme, hudsygdomme etc
1
Om etniske minoriteter
1
Omkringetnisk sygdomsopfattelse
1
Sygdoms opfattelse. Smerte behandling.
Psykosomatiske symptomer
1
sygdomsforståelse etnisk set.
1
Sygdomsforståelse ved anden etnisk
baggrund
1
Sygdomsopfattelse indenfor forskellige
etniske minioritetsgrupper.
1
tilbud til forståelse af specielle etniske gruppe 1
Ved ikke
1
Vedr specifikke gruppers oprindelige
kultur i ordets videste forstand.
1
Total
154
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
78,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
78,6
,6
9,1
9,7
10,4
11,0
11,7
12,3
13,0
13,6
14,3
92,9
93,5
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
100,0
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
,6
100,0
94,2
94,8
95,5
96,1
96,8
97,4
98,1
98,7
99,4
100,0
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0112.png
BILAG
<b>Vurderer du, at du gennem din uddannelse har fået tilstrækkelig træning i brug af tolke?</b>
Frequency
Percent
Valid Percent
Cumulative
Valid
Ja
38
24,7
24,7
Nej
77
50,0
50,0
Ved ikke
39
25,3
25,3
Total
154
100,0
100,0
Percent
24,7
74,7
100,0
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0113.png
BILAG
BILAG 3
FØLGEBREV TIL REGIONERNE
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0114.png
BILAG
BILAG 4
SPØRGESKEMA TIL REGIONERNE
 
BILAG  4  –  SPØRGESKEMA  TIL  REGIONERNE  
 
SPØRGESKEMA  
 
 
Sundhedsvæsenet  generelt  
Oplever  I,  at  der  generelt  i  sundhedsvæsenet  er  udfordringer  i  
forhold  til  at  sikre  alle  lige  adgang  til  sundhed  uanset  etnisk  
oprindelse?  Hvis  ja,  hvordan?  
Oplever  I,  at  der  er  et  kønsperspektiv  i  forhold  til  disse  eventuelle  
udfordringer?  Hvis  ja,  hvordan?  
Har  I  indsatser,  der  har  som  mål  at  sikre,  at  alle  har  lige  adgang  til  
sundhed?  Hvis  ja,  hvilke?  Hvis  nej  –  er  der  planer  for  området?    
Bliver  der  –  ved  indkaldelser  til  undersøgelser  og  kontrol  etc.  samt  
ved  udarbejdelsen  af  patientinformation,  patientvejledninger  o.  
lign.  –    taget  højde  for,  at  informationen  henvender  sig  til  en  
kulturelt  mangfoldig  sammensat  patientgruppe?  
Hvis  ja,  hvordan?  
Hvis  nej  –  er  der  planer  for  området?    
 
 
Hos  den  praktiserende  læge  
Rapporterer  de  praktiserende  læger  om  problemer  i  forhold  til  
behandling  af  patienter  med  etnisk  minoritetsbaggrund?  Hvis  ja,  
hvilke?  
Oplever  I,  at  der  er  et  kønsperspektiv  i  forhold  til  disse  eventuelle  
problemer?  Hvis  ja,  hvordan?  
Gør  I  noget  særligt  for  at  sikre,  at  de  praktiserende  læger  er  klædt  
tilstrækkeligt  på,  hvis  der  i  forbindelse  med  konsultationen,  og  de  
valg  lægen  skal  træffe,  skal  tages  højde  for  forhold  relateret  til  
patientens  etnicitet,  kultur  eller  forhold  til  religion?  
 
Findes  der  et  sted,  hvor  de  praktiserende  læger  kan  henvende  sig  
med  eventuelle  spørgsmål    og  udfordringer,  som  måtte  
afstedkomme  af  deres  kontakt  med  patienter  med  etnisk  
minoritetsbaggrund?  
 
 
 
 
 
 
5 .   N O V E M B E R   2 0 1 3  
 
 
 
-­‐-­‐-­‐>  
1/2  
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0115.png
BILAG
 
Tolkning  
Hvad  gør  I  for  at  sikre,  at  de  praktiserende  læger  er  tilstrækkeligt  
klædt  på  til  at  kunne  vurdere,  hvornår  der  bør  anvendes  tolk  samt  
hvordan  tolken  bør  anvendes?    
Hvad  gør  I  for  at  sikre,  at  de  tolke,  der  stilles  til  rådighed  for  de  
praktiserende  læger,  er  kompetente  og  professionelle?  
Gør  I  jer  overvejelser  om  at  tilbyde  videotolkning  hos  de  
praktiserende  læger?  Hvis  ja  –  hvad  er  det  tidsmæssige  perspektiv  
for  implementering?  
 
Skjulte,  behandlingskrævende  traumer  hos  flygtninge  
Gør  I  noget  for  at  sikre,  at  de  praktiserende  læger  udviser  en  
skærpet  opmærksomhed  i  forhold  til  identifikation  af  
behandlingskrævende  traumatiske  oplevelser  hos  flygtninge?  
 
   
2/2  
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0116.png
BILAG
BILAG 5
REGION HOVEDSTADENS BESVARELSE
 
5 .   N O V E M B E R   2 0 1 3  
BILAG  5  -­‐  REGION  HOVEDSTADENS  BESVARELSE  
 
 
 
SPØRGESKEMA  
 
 
 
Bemærkning  til  besvarelsen:  De  tre  første  spørgsmål  vedrørende  kate-­‐
gorien  ”Sundhedsvæsenet  generelt”,  er  besvaret  på  hospitalsniveau.  
Sidste  spørgsmål  –  vedrørende  blandt  andet  patientinformation  –  er  
besvaret  på  regionalt  niveau.  
I  forlængelse  af  de  fire  generelle  spørgsmål  som  Instituttet  har  stillet  
vedrørende  sundhedsvæsenet  er  der  indsat  et  ekstra  afsnit,  der  beskri-­‐
ver  regionens  overordnede  indsats  i  forhold  til  lige  adgang  til  sundhed.  
 
Sundhedsvæsenet  generelt  
Oplever  I,  at  der  generelt  i  sundhedsvæsenet  er  udfordringer  i  for-­‐
hold  til  at  sikre  alle  lige  adgang  til  sundhed  uanset  etnisk  oprindel-­‐
se?  Hvis  ja,  hvordan?  
a) Der  benyttes  for  sjældent  tolk,  til  trods  for  at  de  sproglige  barrie-­‐
rer  kan  være  store  for  fx    flygtninge.    
b) Der  afsættes  ikke  længere  konsultationstiderend  normalt    ifm.  
tolkning/sprogbarrierer.  
c) Der  er  udfordringer  i  forhold  til  blandt  andet  uddannelsesniveau  
og  sundhedsforståelse  og  ofte  funktionel  analfabetisme.  
d) Der  kan  være  manglende  forståelse  for  betydningen  og  langtids-­‐
effekten  af  tidligere  traumatiske  oplevelser.  
e) Der  kan  være  manglende  forståelse  for  indvandrernes  komplek-­‐
se  psykosociale  forhold.  
 
Oplever  I,  at  der  er  et  kønsperspektiv  i  forhold  til  disse  eventuelle  
udfordringer?  Hvis  ja,  hvordan?  
a) Kvinder  vil  helst  kommunikere  og  undersøges  af  kvinder,  mænd  
accepterer  generelt  at  blive  undersøgt  af  både  mænd  og  kvinder.  
Det  kan  være  vanskeligt  at  prioritere  kvindelige  læger  frem  for  
mandelige,  og  dette  accepteres  oftest,  hvor  der  samtidigt  tages  
hensyn  til  at  kvindeligt  personale  samtidigt  er  med  i  undersøgel-­‐
sesaktiviteterne.  
b) Krav  om  kvindelig  tolkning  forsøges  at  imødekommes.  
c) Fælles  rehabilitering  aktiviteter  forsøges  kønsopdelt.  
Har  I  indsatser,  der  har  som  mål  at  sikre,  at  alle  har  lige  adgang  til  
sundhed?  Hvis  ja,  hvilke?  Hvis  nej  –  er  der  planer  for  området?    
 
1/5  
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0117.png
BILAG
 
Region  Hovedstaden  har  i  foråret  2013  oprettet  en  Indvandrerme-­‐
dicinsk  Klinik  (IMK)  ved  Hvidovre  Hospital.  Patienter  fra  hele  regio-­‐
nen  kan  henvises  –  via  praksislæge  eller  via  hospitalsafdelinger.  
Indvandrermedicinsk  Klinik  varetager  somatisk  udredning  af  patien-­‐
ter  med  anden  etnisk  baggrund  med  sammensatte  problemstillin-­‐
ger.  Et  tværfagligt  team  koordinerer  patientforløbet  med  henblik  på  
at  lette  patienternes  adgang  til  behandling  og  forebyggelse.                                                                                                                                            
 
Bliver  der  –  ved  indkaldelser  til  undersøgelser  og  kontrol  etc.  samt  
ved  udarbejdelsen  af  patientinformation,  patientvejledninger  o.  
lign.  –    taget  højde  for,  at  informationen  henvender  sig  til  en  kultu-­‐
relt  mangfoldig  sammensat  patientgruppe?  
Hvis  ja,  hvordan?  
Besvarelsen  retter  sig  bredt  mod  patientinformation.    
Regionens  kommunikationspolitik  har  som  ét  af  sine  mål,  at  bygge  
bro  til  svage  patientgrupper.  
Patientinformation  i  forhold  til  blandt  andet  etniske  minoriteter  sker  
på  forskellig  vis:  
-­‐  De  vigtigste  informations  –  og  kampagnepjecer  oversættes  (typisk)  
til  de  7  fremmedsprog  som  Sundhedsstyrelsen  anbefaler.  Det  gælder  
for  eksempel  materiale  om  patientrettigheder;  akutmodtagelser;  in-­‐
formationsmateriale  om  kroniske  lidelser.  Samt  vedrørende  de  af  
Sundhedsstyrelsen  udpegede  folkesygdomme.  Desuden  kampagner  
som  fx  1813-­‐sundhedstelefonen.  
-­‐  Der  er  ved  at  blive  udarbejdet  (oversat)    film  om  fx  væsentlige  kro-­‐
niske  sygdomme  på  de  nævnte  fremmedsprog.    
Såvel  pjecer  som  film  distribueres  på  forskellig  vis.  Dels  forskellige  
medio;  papir;  DVS  og    via  nettet.  Dels  distribueres  de    -­‐  afhængigt  af  
hvilket  emne  der  er  tale  om  -­‐    via  forskellige  kanaler,  fx  til  hospitaler,  
sundhedsplejersker,  sundhedshuse,  etniske  foreninger,  biblioteker  
mv.  
-­‐  Da  det  for  nogle  patientgrupper  kan  være  svært  at  finde  frem  til  re-­‐
levante  materialer  på  regionens  hjemmeside,  er  kommunikationsaf-­‐
delingen  i  gang  med  at  opbygge  et  sprogunivers,  så  der  kan  klikkes  
ind  via  de  7  minoritetssprog  på  forsiden  af  regionh.dk  -­‐  og  på  den  
måde  finde  frem  til  mere  materiale  på  eget  sprog.  
 
 
Øvrige  overordnede  regionale  indsatser  
I  Region  Hovedstaden  er  der  generelt  stort  fokus  på  det  problem,  
som  ulighed  i  sundhed  er.    
   
2/5  
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0118.png
BILAG
 
-­‐  Der  er  således  et  politisk  underudvalg  ”Udvalget  vedr.  udsatte  
borgere”,  som  beskæftiger  sig  med  udsatte  borgere  i  bred  forstand.  
Det  sker  blandt  andet  ved  at  indstille  projekter  til  støtte.  Dette  med  
finansiering  fra  den  pulje  på  50  mio.  kr.,  som  er  afsat  årligt  til  at  
udbygge  og  etablere  aktiviteter  for  svage  borgere  i  samarbejde  
med  kommunerne.    Et  af  disse  projekter  er  ”Sammenhængende  pa-­‐
tientforløb  og  forbedrede  overgange  mellem  den  primære  og  den  
sekundære  sundhedssektor  for  etniske  minoritetsgrupper”.  Projek-­‐
tet  er  et  samarbejde  mellem  Herlev  Hospital  og  Gladsaxe  Kommu-­‐
ne.  Projektbeskrivelsen  kan  findes  her:  
www.regionh.dk/udsatteborgere.  
 
Udvalget  har  i  2011  ligeledes  arbejdet  for  at  sikre  mulighed  for  tele-­‐
tolkning  (også  kaldet  videotolkning)  til  rådighed  for  samtlige  afde-­‐
linger  der  oplever  at  have  behov  for  tolkning  oftere  end  2  gange  per  
måned  (det  drejer  sig  på  regionalt  plan  om  107  afdelinger).  Der  er  
sket  en  gradvis  udrulning,  for  at  få  teknikken  på  plads.  
 
-­‐  Region  Hovedstaden  deltager  desuden  i  et  lighedsnetværk  nedsat  
af  sundhedsministeren.  Formålet  med  netværket  er  at  belyse,  hvor-­‐
dan  sundhedsvæsnet  medvirker  til,  at  alle  patienter  uanset  sociale  
og  personlig  ressourcer  modtager  den  bedst  mulige  behandling.  
I  forhold  til  borgere  med  kronisk  sygdom  vil  regionen  desuden  ud-­‐
vikle  en  opdateret  model  for  de  nuværende  forløbsprogrammer,  og  
her  er  der  særlig  opmærksomhed  på,  at  det  skal  være  en  model,  
som  tilgodeser  udsatte  borgere.  Se  regionens  forløbsprogrammer  
her:  
http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Kr
onisksygdom/Forloebsprogrammer/    
 
-­‐  På  baggrund  af  den  seneste  Sundhedsprofil  for  Region  Hovedsta-­‐
den  er  der  tillige  udarbejdet  en  temarapport  om  ulighed.  Den  kan  
findes  her:  
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/DF2DD16A-­‐83CA-­‐
4F5F-­‐8442-­‐
7D17BD60B310/0/Ulighed_i_sundhed_i_Region_Hovedstaden.pdf    
 
Rapporten  viser,  at  der  er  forskel  mellem  etniske  gruppers  kontak-­‐
ter  til  sundhedsvæsenet.    
 
Hos  den  praktiserende  læge  
Rapporterer  de  praktiserende  læger  om  problemer  i  forhold  til  be-­‐
handling  af  patienter  med  etnisk  minoritetsbaggrund?  Hvis  ja,  hvil-­‐
ke?  
   
3/5  
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0119.png
BILAG
 
Der  er  problemer  ift  at  rekvirere  tolke  med  de  rigtige  sprog.  Der  kan  
også  opleves  problemer  ift  at  unge,  der  taler  fint  dansk,  også  gerne  
vil  have  tolk.  
Oplever  I,  at  der  er  et  kønsperspektiv  i  forhold  til  disse  eventuelle  
problemer?  Hvis  ja,  hvordan?  
Gynækologer  ønsker  ofte  kvindelige  tolke.  Dette  efterspørges  også  
ofte  af  patienterne.  
Det  kan  være  svært  for  kvinder,  selv  at  få  lov  at  forklare  hvad  de  fej-­‐
ler,  hvis  deres  mand  er  med.    
Gør  I  noget  særligt  for  at  sikre,  at  de  praktiserende  læger  er  klædt  
tilstrækkeligt  på,  hvis  der  i  forbindelse  med  konsultationen,  og  de  
valg  lægen  skal  træffe,  skal  tages  højde  for  forhold  relateret  til  pati-­‐
entens  etnicitet,  kultur  eller  forhold  til  religion?  
 
-­‐  Der  er  workshops  om  ulighed  i  sundhed  ved  regionens  praksiskon-­‐
sulenter  (kaldet  KAP-­‐H  ordningen)  
-­‐  Indvandrermedicinsk  klinik  holder  kurser  for  praktiserende  læger.  
Her  har  KAP-­‐H  også  været  med  til  at  etablere  møder.  
-­‐  På  Regionens  årlige  Store  Praksisdag  (for  alment  praktiserende  læ-­‐
ger)  er  ulighed  i  sundhed  og  etniske  minoriteter  et  fast  tema.  
-­‐  Der  er  gennemført  et  pilotprojekt  om  videotolkning  (se  nedenfor)  
Regionens  har  –  på  sundhed.dk  –  et  site  om  ulighed.  Her  ligger  
blandt  andet  rapporter  om  hvordan  lægerne  kan  tage  sig  af  patien-­‐
ter  med  komplekse  helbredsmæssige  og  sociale  problemstillinger.  
Og  hvordan  de  kan  tage  sig  af  patienter  med  etnisk  minoritetsbag-­‐
grund.  Siden  ligger  her:    
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-
praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/indsatser/ulighed-i-
sundhed/
 
Findes  der  et  sted,  hvor  de  praktiserende  læger  kan  henvende  sig  
med  eventuelle  spørgsmål  og  udfordringer,  som  måtte  afstedkom-­‐
me  af  deres  kontakt  med  patienter  med  etnisk  minoritetsbaggrund?  
Ja,  indvandrermedicinsk  Klinik,  jvnf  ovenfor.  
 
Tolkning  
Hvad  gør  I  for  at  sikre,  at  de  praktiserende  læger  er  tilstrækkeligt  
klædt  på  til  at  kunne  vurdere,  hvornår  der  bør  anvendes  tolk  samt  
hvordan  tolken  bør  anvendes?    
>  
   
4/5  
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0120.png
BILAG
 
Regionen  henviser  til  regler  for  tolkebistand  på  sundhed.dk.  Det  er  
lægen,  der  vurderer,  hvornår  der  skal  anvendes  tolk.  Typisk  skal  de  
møde  patienten  én  gang  for  at  kunne  vurdere  det,  men  nogle  rekvi-­‐
rerer  tolken  fra  start,  hvis  patienten  udtrykker  behov  for  det.  
Hvad  gør  I  for  at  sikre,  at  de  tolke,  der  stilles  til  rådighed  for  de  prak-­‐
tiserende  læger,  er  kompetente  og  professionelle?  
Der  er  mangel  på  tolke.  De  firmaer,  som  regionen  har  indgået  aftale  
med,  har  ansvaret  for  kvaliteten.  
Gør  I  jer  overvejelser  om  at  tilbyde  videotolkning  hos  de  praktise-­‐
rende  læger?  Hvis  ja  –  hvad  er  det  tidsmæssige  perspektiv  for  im-­‐
plementering?  
Der  har  været  gennemført  et  nationalt  pilotprojekt  om  videotolk-­‐
ning,  og  det  skal  nu  udbredes  i  mindre  skala  i  Region  Hovedstaden.  
Det  fremgår  endvidere  af  praksisplan  for  almen  praksis,  at  der  i  den  
kommende  planperiode  skal  tages  stilling  til,  hvilke  telemedicinske  
projekter,  man  ønsker  at  prioritere.  Videotolkning  kunne  være  ét  af  
dem.  
Skjulte,  behandlingskrævende  traumer  hos  flygtninge  
Gør  I  noget  for  at  sikre,  at  de  praktiserende  læger  udviser  en  skær-­‐
pet  opmærksomhed  i  forhold  til  identifikation  af  behandlingskræ-­‐
vende  traumatiske  oplevelser  hos  flygtninge?  
Mange  bliver  allerede  sat  i  behandling  direkte  fra  flygtningecentre-­‐
ne.  Herudover  henviser  de  fleste  praktiserende  læger  til  praktiseren-­‐
de  psykiater  med  det  samme.  
 
   
5/5  
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0121.png
BILAG
BILAG 6
REGION SJÆLLANDS BESVARELSE































�½














o




120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0122.png
BILAG



o


o

o


o


o


o



































o

121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0123.png
BILAG



















           
             

























122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0124.png
BILAG
BILAG 7
REGION SYDDANMARKS BESVARELSE
Område:
Afdeling:
Journal nr.:
Dato:
Udarbejdet af:
E-mail:
Telefon:
Råds- og direktionssekretariatet
Råds- og direktionssekretariatet
13/34987
4. juli 2014
2013
27. november
Joan Thaysen Rex
[email protected]
76631436
Notat
Besvarelse til Institut for Menneskerettigheder:
Lige adgang til sundhed
Institut for Menneskerettigheder har den 5. november 2013 bedt Region Syddanmark om at besvare
en række spørgsmål i forbindelse med en undersøgelse af lige adgang til sundhed – med
udgangspunkt i patienters race eller etniske oprindelse.
Der er indhentet svar fra det somatiske såvel som det psykiatriske område i Region Syddanmark.
Besvarelsen er struktureret efter spørgeskemaets fire afsnit:
1. Sundhedsvæsenet generelt
2. Hos den praktiserende læge
3. Tolkning
4. Skjulte, behandlingskrævende traumer hos flygtninge.
Ad. Sundhedsvæsenet generelt
Barrierer for etniske minoriteter
Etniske minoriteter anskues ofte stereotypt i kliniske sammenhænge, men der er betydelige etniske
forskelle i sygdoms risiko, risiko faktorer og sygdomsopfattelse. Hertil kommer, at den etniske
sammensætning i Danmark varierer over tid, mellem regioner og mellem de store byer samtidig med
at store grupper af f.eks. kvoteflygtninge med kort varsel placeres i mindre yderkommuner, hvor læger
og socialrådgivere måske ikke har erfaring med etniske minoriteter.
De kliniske erfaringer på området for indvandrermedicin støttes af epidemiologiske studier i Danmark
der har vist en sygdomsspecifik overdødelighed på 100-200 % for en række sygdomme der kan
forebygges eller behandles (infektioner og kræftformer der skyldes infektioner) samt at etniske
minoritetspatienter er mindre tilfredse med deres helbred og har flere helbredsklager end etniske
danske patienter. Derudover er der meget store forskelle i sygdomsmønster og sygdomskontrol
mellem de enkelte etniske grupper.
Patienter der oplever sprogbarrierer eller har lav/ingen skolegang kan have svært ved at ”finde vej” i
sundhedsvæsenet. Det kan betyde at undersøgelser, behandlinger og kontroller afbrydes eller
stoppes for tidligt. Det kan skabe ulighed at sundhedsvæsenet ikke er i stand til at kommunikere med
disse patienter om livsvigtige undersøgelser og behandlinger. Samtidig bruger sundhedsvæsenet
ressourcerne forkert og uden reel effekt, så længe patienterne i målgruppen ikke bliver udredt,
diagnosticeret og behandlet med udgangspunkt i de redskaber, der er udviklet i forbindelse med
indsatsen på området for indvandrermedicin. I stedet modtager de måske uhensigtsmæssig
behandling der forlænger eller i værste fald forværrer deres sygdomsforløb.
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0125.png
BILAG
Med henblik på at identificere og imødekomme disse barrierer er der i Region Syddanmark etableret
en Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) i regi af infektionsmedicinsk afdeling på Odense
Universitetshospital. IMK har opbygget stor erfaring og ekspertise i de særlige udfordringer der findes i
sundhedsvæsenet i forbindelse med udredning og behandling af etniske minoriteter.
Der bliver som udgangspunkt ikke systematisk udarbejdet særlige versioner af informationsmateriale
på de somatiske sygehuse i Region Syddanmark, der henvender sig til forskellige etniske minoriteter,
og der er ingen konkrete planer.
Udbredelse af viden og kompetencer fra Indvandrermedicinsk Klinik
Som et element i regionens generelle arbejde med at øge ligheden i sundhed, er der etableret en
særlig indsats for at udbrede viden og erfaringer fra IMK til alle øvrige dele af sundhedsvæsenet. Det
være sig såvel somatiske som psykiatriske sygehuse, praksissektoren og den kommunale
sundhedsindsats. Dette med henblik på at sikre at de sundhedsprofessionelle, der i deres arbejde har
kontakt med etniske minoriteter, får styrker deres kompetencer med viden og erfaring fra IMK.
Det er besluttet at iværksætte fire konkrete initiativer i den forbindelse:
Etablering af et Indvandrermedicinsk team på alle somatiske og psykiatriske
sygehusenheder
o
Formålet er at sikre lokal forankring af viden og kompetencer på det
indvandrermedicinske område, som kan komme alle afdelinger til gode på de
respektive sygehuse.
En to-delt målrettet indsats overfor praktiserende læger
1. sikrer bred orientering om målgruppen for indvandrermedicin samt vejledning til
håndtering og visitering af denne patientgruppe,
2. identificerer lægepraksis, der kunne have særlig interesse i at indgå i et tættere
samarbejde om indvandrermedicin, med henblik på etablering af et netværk for
praktiserende læger.
Dialog med kommunerne om indsatsen på det indvandrermedicinske område med
udgangspunkt i den enkelte kommunes behov
En særlig dialog med kommuner i Region Syddanmark med asylcentre, med henblik på
tidlig opsporing.
Tidlig opsporing
Region Syddanmark har iværksat et forsknings- og samarbejdsprojekt vedrørende tidlig opsporing.
Projektet går ud på at opspore usund livsstil og begyndende sygdom hos borgerne i Region
Syddanmark gennem et tæt samarbejde med kommunerne og almen praksis. Ca 120.000 borgere
indgår i projektet over de kommende tre år, og de får tilsendt et kort spørgeskema, som sammen med
egen læges oplysninger tegner et billede af deres sundhed og livsstil. Borgere med særlig risiko for
sygdom bliver herefter kontaktet af egen læge og bliver tilbudt helbredsundersøgelse og eventuelt
henvisning til forebyggende tilbud, eksempelvis kostvejledning eller rygestop-tilbud.
Side 2 af 6
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0126.png
BILAG
Informationer på tysk
I forbindelse med regionens forpligtelser overfor det tyske mindretal i Sønderjylland, er det sådan, at
der findes diverse informationsmateriale på tysk.
Patientkontoret med patientvejledere kan betjene borgere på tysk, hvis det efterspørges. Det samme
gælder for Den Regionale Visitation, som behandler spørgsmål vedrørende det udvidede frie
sygehusvalg. Sygehus Sønderjylland har endvidere oplyst, at erfaringen fra sygehuset viser, at
undersøgelse og behandling af medlemmerne af det tyske mindretal ikke frembyder uløselige,
sproglige vanskeligheder.
Når man kontakter lægevagtstelefonen er det desuden sådan at velkomstbeskeden i
lægevagtstelefonen gives både på dansk, engelsk og tysk. Der anvises i denne besked hvorledes
man skal forholde sig. Dertil kommer, at der udarbejdet pjecer på samme sprog til campingpladser,
sommerhusudlejere etc.
Region Syddanmarks hjemmeside
På hjemmesiden www.regionsyddanmark.dk findes der allerede i dag generel information om
regionen på tysk. Der er ikke for tiden planer om at udvide med særskilt information om regionen til
det tyske mindretal. På hjemmesiden www.sygehussønderjylland.dk (som er Sygehus Sønderjyllands
hjemmeside) er der for tiden følgende informationer på tysk:
Oplysning om, at Danmark har tilsluttet sig konventionen om beskyttelse af mindretalssprog,
og at patienter tilhørende det tyske mindretal, som har ønske om at benytte det tyske sprog i
kommunikationen med sygehuset, så vidt muligt vil blive imødekommet
Generel information om Sygehus Sønderjylland
Information om sygehusets strategi: Kvalitet Døgnet Rundt
Jobsektion for tyskere der søger job på Sygehus Sønderjylland. På denne side findes blandt
andet en introduktion til det at søge job på sygehuset, ledige stillinger, information om
sygehuset som arbejdsplads, information om sprogundervisning, som tilbydes tysktalende
personale samt en tysk læges beskrivelse af det at arbejde på et dansk sygehus
Information og kontaktdata vedrørende akuthjælp
Information om patientrettigheder.
Etniske minoriteter i Syddanmarks sundhedsprofil
Region Syddanmark gennemførte i 2010 sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det? 2010”,
og regionen gentager undersøgelsen i 2013 og herefter hvert fjerde år. Vi anvender resultaterne af
denne undersøgelse som et bidrag til prioritering og planlægning af ydelserne i sundhedsvæsenet og
som et dialogværktøj i samarbejdet med kommunerne om indsatsen på sundhedsområdet.
Undersøgelsen kan ikke svare på, hvordan adgangen til sundhed er for forskellige grupper i
befolkningen. Undersøgelsen dokumenterer imidlertid, at der er forskelle på sundhed, sygelighed og
trivsel mellem forskellige befolkningsgrupper. Eksempelvis er der overordnet et dårligere selvvurderet
helbred og et dårligere fysisk helbred blandt borgere med ikke-vestlig baggrund.
Side 3 af 6
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0127.png
BILAG
Samtidig er der i denne gruppe en større forekomst af visse sygdomme som f.eks. astma-
allergilidelser, forbigående psykiske lidelser, hovedpine og rygsygdomme. Den hyppigere forekomst af
disse sygdomme skyldes en række faktorer og kan kun i mindre omfang forklares af adgangen til
sundhedsvæsenet. Undersøgelsen understøttet dog, at der er forskellige sundhedsmæssige
udfordringer blandt forskellige befolkningsgrupper.
Sundhedsprofilundersøgelsen har ikke opgjort kønsforskelle specifikt blandt etniske minoriteter. Men
generelt er der forskel på sundhed og sygelighed mellem kønnene. F.eks. er der overordnet en højere
forekomst af livstruende sygdomme blandt mænd (f.eks. kronisk obstruktiv lungesygdom) og på nogle
punkter en mindre hensigtsmæssig livsstil blandt mænd (flere rygere og flere, der overskrider
anbefalingerne for indtagelse af alkohol), mens flere kvinder har ikke-livstruende sygdomme som
f.eks. migræne og hovedpine og forbigående psykiske lidelser.
Ad. Hos den praktiserende læge
Der rapporteres ikke generelt om problemer fra de praktiserende læger på området. Der er primært
fokus på tolkeområdet, der er beskrevet yderligere nedenfor. I forhold til kønsperspektivet kan der
være kvinder blandt etniske minoriteter, som ikke ønsker at benytte den bestilte tid hos lægen, hvis
der kommer en mandlig tolk.
Der har fra regionens side ikke været fokus på at sikre at lægerne er klædt på i forhold til at tackle
udfordringer i forhold til etnicitet m.m. under konsultationen. Der findes for nuværende ikke et målrettet
tilbud, hvor de praktiserende læger kan henvende sig med spørgsmål og udfordringer som måtte
afstedkomme af deres kontakt med patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Der er nu et initiativ på
vej til at udbrede viden og kompetencer fra Indvandrermedicinsk Klinik på OUH til praksisområdet, jf.
ovenfor.
Ad. Tolkning
De praktiserende læger er informeret om reglerne om tolkebrug. Der informeres bl.a. på regionens
hjemmeside, samt på www.visinfosyd.dk herom. De har endvidere mulighed for at ringe til
praksisafdelingen, der administrerer tolkeordningen.
De tolke der benyttes, er tilknyttet et tolkebureau, der er godkendt af regionen. Men en del patienter
medbringer selv familie til tolkning. Der er kendskab til, at patienterne kan reagere negativt, hvis de
ikke selv må bestemme hvem der skal tolke.
Videotolkning: Regionen har indgået samarbejdsaftale med Medcom om udbredelse af videotolkning
til praktiserende læger. De praksis, der har flest tolkninger, tilbydes først og fremmest etablering af
videotolkning. Regionen stiller videoløsning til rådighed.
Videotolkning vil blive udrullet i takt med, at lægerne accepterer at få det installeret. – indtil det evt.
bliver en del af lægernes overenskomst.
Side 4 af 6
126
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0128.png
BILAG
Ad. Skjulte, behandlingskrævende traumer hos flygtninge
Psykiatrien i Region Syddanmark har iværksat en række tiltag for at sikre, at de praktiserende læger
får viden om symptomer på en skjult og behandlet PTSD og behandlingsmuligheder.
Samarbejdsaftale
Der er indgået samarbejdsaftale for det psykiatriske område mellem Region Syddanmark og
regionens 22 kommuner. Aftalen er en overordnet aftale, der dækker hele det psykiatriske område.
På baggrund af den regionale samarbejdsaftale er det endvidere indgået tillægsaftale om
traumatiserede flygtninge og krigsveteraner, hvor samarbejdet mellem sektorerne er særdeles vigtigt. I
tillægsaftalen sættes blandt andet fokus på problemer som kan være symptomer på en skjult og
ubehandlet PTSD. Tillægsaftalen beskriver således en række konkrete tegn på PTSD, som
medarbejdere i det kommunale regi, det regionale sundhedssystem og almen praksis bør være
opmærksomme på. Jf.
”Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner –
tillægsaftale til den regionale samarbejdsaftale for det psykiatriske område – november 2011.”
Afdeling for Traume- og Torturoverleveres udbredelse af viden
Behandlingen af traumatiserede flygtninge og torturoverlevere er i henhold til Sundhedsstyrelsens
specialevejledning en specialiseret funktion. For Region Syddanmark varetages regionsfunktionen af
det regionale behandlingscenter Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT), med matrikler i Vejle
og Odense. Herudover har Region Syddanmark en driftsoverenskomst med den selvejende institution
RCT Jylland i Haderslev, der også behandler traumatiserede flygtninge.
Afdeling for Traume- og Torturoverlevere har gennem de seneste år haft opmærksomhed på at
udbrede de praktiserende lægers kendskab til PTSD og mulighederne for behandling. Det er fx sket
via eksterne oplæg vedrørende PTSD og behandlingsmuligheder samt eksterne lægekonferencer
vedrørende konkrete patienter der er i behandling i afdelingen. Gennem en årrække har der været stor
vækst i antallet af henvisninger til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. I den forbindelse har
afdelingen gennemført en analyse af henvisningsmønsteret og herunder afprøvet en hypotese, om at
en af årsagerne til stigningen i antallet af henvisninger til afdelingen er at de praktiserende læger er
blevet mere bevidste om mulighederne for behandling. Hypotesen blev efterfølgende understøttet af
besvarelserne i gruppeinterviews med faggrupper inden for behandling i afdelingen, hvor det blev
fremhævet, at hurtigere henvisning af patienter med symptomer på PTSD, mere kvalificerede
henvisninger samt et forbedret samarbejde med de praktiserende læger alle var tegn på dette.
Hypotesen blev yderligere understøttet af telefoninterview med de praktiserende læger, hvor flere af
lægerne selv fremhæver, at en af årsagerne til, at de henviser flere og flere patienter til Afdeling for
Traume- og Torturoverlevere, særligt de patienter de har haft længe, er, at de har fået et større
kendskab til, hvad PTSD er, og hvilke behandlingsmuligheder, der eksisterer, heriblandt ATT
Afdeling for Traume og Tortoroverlevere fortsætter arbejdet med at udbrede viden om PTSD og
behandlingsmuligheder gennem kurser, foredrag, netværksmøder, publicering af ny viden om området
og opdateret viden på afdelingens hjemmeside.
Side 5 af 6
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0129.png
BILAG
Kommunalt og regionalt netværk om traumatiserede flygtninge
Ud over den indsats der er målrettet til de praktiserende læger er der også fokus på at udbrede viden
om PTSD blandt de kommunale medarbejdere. Regionens Indvandrermedicinsk Klinik, Odense
Universitetshospital, og Afdeling for Traume- og Torturoverlevere har etableret ”Kommunalt og
regionalt netværk om traumatiserede flygtninge, indvandrere og hjemvendte soldater”.
Netværksgruppens formål er at udbrede større viden om traumatiserede med PTSD blandt
professionelle, der har berøring med målgruppen. Medarbejdere i regioner og kommuner møder
traumatiserede borgere i forskellige situationer i deres arbejde. Udveksling af erfaringer og viden på
tværs af sektorerne kan skabe større forståelse for den traumatiserede borgers situation og behov.
Netop dette er formålet med netværket, som mødes to gange om året.
PsykInfo arrangementer
Regionens psykiatriske informationscenter, PsykInfo formidler viden og forståelse om psykisk sygdom
til alle borgere i regionen. Det sker via fx via åben rådgivning og afholdelse af en lang række
arrangementer. PsykInfo’s holder fx løbende gratis foredrag om PTSD. Næste arrangement holdes 3.
december 2013 med titlen Svære traumer og PTSD i teori og praksis. Her formidles viden om PTSD
symptomer, udvikling og forløbet af tilstanden samt behandlingen af PTSD. PsykInfos tilbud er for alle
borgere og som ofte anvendes af brugere, pårørende og professionelle.
Side 6 af 6
128
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0130.png
BILAG
BILAG 8
REGION MIDTJYLLANDS BESVARELSE
Regionshuset
Viborg
Koncern HR, Stab
Skottenborg 26
DK-8800 Viborg
[email protected]
www.rm.dk
 
Institut for Menneskerettigheder
Ligebehandlingsafdelingen
Att. Specialkonsulent Line Vikkelsø Slot
Wilders Plads 8 K
1403 København K
Kære IfM
Tak for henvendelsen, som har været sendt en del rundt i huset, men er
hermed besvaret efter bedste evne.
Vi er forundret over at spørgeskemaet ikke er fremsendt elektronisk.
Spørgsmålene er formateret i en pdf. fil og svære at kopiere over – hvilket
besværliggør processen lidt.
Enkelte spørgsmål f.eks. vedr. praktiserende læger kan vi kun svare generelt på
da de praktiserende læger er selvstændige enheder.
Men herunder følger svar!
Dato 11.11 2013
Tel. +45 51 27 07 40
[email protected]
Side 1
 
 
Sundhedsvæsenet  generelt    
·∙  Oplever  I,  at  der  generelt  i  sundhedsvæsenet  er  udfordringer  i  forhold  til  at  sikre  
alle  lige  adgang  til  sundhed  uanset  etnisk  oprindelse?  Hvis  ja,  hvordan?    
Som  udgangs  punkt  er  hospitaler  og  sundhedsvæsen  blevet  meget  mere  opmærksom,  
men  der  kan  være  forhold  vedr.  tolkning    
 
·∙  Oplever  I,  at  der  er  et  kønsperspektiv  i  forhold  til  disse  eventuelle  udfordringer?  
Hvis  ja,  hvordan?    
Ingen  umiddelbare  udfordringer  
 
·∙  Har  I  indsatser,  der  har  som  mål  at  sikre,  at  alle  har  lige  adgang  til  sundhed?  Hvis  ja,  
hvilke?  Hvis  nej  –  er  der  planer  for  området?    
I  Region  Midtjylland  har  vi  haft  en  udvalg  vedr.  ulighed  i  sundhed  og  arbejder  med  
folkesundhed  og  særligt  for  etniske  minioritetet.  Holder  kurser  for  personalet  etc.  
 
http://www.regionmidtjylland.dk/politik/regionsr%C3%A5dets+m%C3%B8der/visdags
orden?file=20-­‐05-­‐2009/Aaben_dagsorden/Bilag/Punkt_26_Bilag_1_____.PDF  
 
 
·∙  Bliver  der  –  ved  indkaldelser  til  undersøgelser  og  kontrol  etc.  samt  ved  
udarbejdelsen  af  patientinformation,  patientvejledninger  o.  lign.  –  taget  højde  for,  at  
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0131.png
BILAG
informationen  henvender  sig  til  en  kulturelt  mangfoldig  sammensat  patientgruppe?    
 
I  Region  Midtjylland  har  vi  en  del  patientinformation  på  en  række  sprog,  men  som  udgangspunkt  
fremsendes  det  første  brev  på  dansk  –  da  vi  jo  ikke  kender  patientens  baggrund.  Se  mere  på  
www.patient.rm.dk  
 
Hvis  ja,  hvordan?    
Hvis  nej  –  er  der  planer  for  området?  
 
·∙  Rapporterer  de  praktiserende  læger  om  problemer  i  forhold  til  behandling  af  patienter  med  etnisk  
minoritetsbaggrund?  Hvis  ja,  hvilke?    
Intet  kendskab  
·∙  Oplever  I,  at  der  er  et  kønsperspektiv  i  forhold  til  disse  eventuelle  problemer?  Hvis  ja,  hvordan?    
Intet  kendskab  
 
·∙  Gør  I  noget  særligt  for  at  sikre,  at  de  praktiserende  læger  er  klædt  tilstrækkeligt  på,  hvis  der  i  
forbindelse  med  konsultationen,  og  de  valg  lægen  skal  træffe,  skal  tages  højde  for  forhold  relateret  
til  patientens  etnicitet,  kultur  eller  forhold  til  religion?    
Der  er  samarbejdsfora  hvor  dette  af  og  til  drøftes,  ellers  benytter  praksis  regionens  
informationsmateriale  og  materiale  fra  Sundhedsstyrelsen.  Godt  samarbejde  med  tolke  og  kommunalt  
integrationskontor  
 
·∙  Findes  der  et  sted,  hvor  de  praktiserende  læger  kan  henvende  sig  med  eventuelle  spørgsmål  og  
udfordringer,  som  måtte  afstedkomme  af  deres  kontakt  med  patienter  med  etnisk  
minoritetsbaggrund?    
Region Midtjyllands mangfoldighedskonsulent, tolke, Imamer og Sundhedsstyrelsen
(integrationsråd)
 
 
Hos  den  praktiserende  læge    
Tolkning    
·∙  Hvad  gør  I  for  at  sikre,  at  de  praktiserende  læger  er  tilstrækkeligt  klædt  på  til  at  kunne  vurdere,  
hvornår  der  bør  anvendes  tolk  samt  hvordan  tolken  bør  anvendes?    
Det  er  op  til  den  enkelte  læge,  vi  har  ingen  retningslinjer  –  de  følger  de  gængse  
·∙  Hvad  gør  I  for  at  sikre,  at  de  tolke,  der  stilles  til  rådighed  for  de  praktiserende  læger,  er  kompetente  
og  professionelle?    
Der  mangler  en  tolkeuddannelse,  men  regionen  holder  af  og  til  kurser  med  udbyder  af  tolkeydelser  
·∙  Gør  I  jer  overvejelser  om  at  tilbyde  videotolkning  hos  de  praktiserende  læger?  Hvis  ja  –  hvad  er  det  
tidsmæssige  perspektiv  for  implementering?    
 
I  Region  Midtjylland  er  der  mange  steder  mulighed  for  teletolkning  og  video  og  det  ved  vi  også  enkelte  
praksis  anvender  
 
 
Side 2
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0132.png
BILAG
 
Skjulte,  behandlingskrævende  traumer  hos  flygtninge    
·∙  Gør  I  noget  for  at  sikre,  at  de  praktiserende  læger  udviser  en  skærpet  opmærksomhed  i  forhold  til  
identifikation  af  behandlingskrævende  traumatiske  oplevelser  hos  flygtninge    
 
Vi  ved  at  de  praktiserende  læger  kender  til  de  tilbud  der  er  for  traumatiserede  flygtninge  
Yderligere spørgsmål kan rettes til Region Midtjylland Koncern HR
Att. Mangfoldighedskonsulent Anders K. Kristensen
Mail: [email protected]
Tlf. 51 27 07 40
Side 3
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0133.png
BILAG
BILAG 9
REGION NORDJYLLANDS BESVARELSE
Institut for Menneskerettigheder
Besvarelse af spørgeskema vedr. ligebehandling i sundhedsvæsenet
Primær Sundhed
Kontor for almen praksis
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø
Sundhedsvæsenet generelt
·∙
Oplever I, at der generelt i sundhedsvæsenet er udfordringer i forhold til at
sikre alle lige adgang til sundhed uanset etnisk oprindelse? Hvis ja, hvordan?
Den nordjyske sundhedsprofil-undersøgelse fra 2010 viser, at der er stor social ulig-
hed i sundhed i Region Nordjylland, når der måles på parametre som uddannelse,
erhvervsstatus og etnisk baggrund. Det er generelt en udfordring at sikre, at den lige
adgang til vores sundhedsvæsen ikke kun er et formelt mål, men at alle grupper i
vores samfund har mulighed for at modtage de sundhedstilbud, de har behov for.
I forhold til borgere med etnisk baggrund viser den nordjyske sundhedsprofil, at bor-
gere med ikke-vestlig baggrund adskiller sig fra personer med dansk baggrund på en
række områder. De drikker mindre alkohol, er mindre fysisk aktive, har i højere grad
sunde kostvaner og er i mindre grad svært overvægtige. Personer med ikke-vestlig
baggrund har i højere grad kontakt til praktiserende læge og speciallæge samt har
oftere været indlagt på sygehus. Der er en markant større andel af borgere med ikke-
vestlig baggrund, der har følt sig nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig og/eller ængste-
lig, nervøs, urolig og angst. Disse borgere har desuden i højere grad et dårlig selv-
vurderet helbred, er i ringere grad tilfredse med livet og føler i højere grad, at de er
stressede og har søvnproblemer.
En af målsætningerne i den politisk vedtagne folkesundhedsstrategi for sygehusene
er:
”At sygehusene tilbyder en forebyggende indsats til alle patienter, der henvises til
behandling på sygehus. Den forebyggende indsats differentieres i forhold til patien-
tens sygdomsbillede og ressourcer.”
I forhold til den patientrettede forebyggelse på sygehusene, er der således stor fokus
på social ulighed i sundhed og sygehusenes opgave ift. at differentiere de forebyg-
Tlf.: 9764 8000
Fax: 9764 8335
www.rn.dk
Fuldmægtig
Heidi Trap
Direkte: 9764 8309
[email protected]
Ref.: Heidi Trap
Sagsnummer:
2013-000505
3. december 2013
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0134.png
BILAG
gende tilbud, således at alle patienter – også de sårbare patienter – bliver i stand til
at modtage forebyggelse. Alle forebyggelses-tilbud på sygehusene er differentierede,
idet forebyggelses-samtaler på sygehusene er individuelle og tager udgangspunkt i
den enkelte patients kram-screening, individuelle ressourcer og motivation for livs-
stilsændring. Endvidere lægger sygehusene vægt på, at man for særligt sårbare
grupper kontakter hjem-kommunen, for dermed at sikre, at borgeren/patienten får
mulighed for at modtage et tilbud fra kommunen.
·∙
Oplever I, at der er et kønsperspektiv i forhold til disse eventuelle udfordrin-
ger? Hvis ja, hvordan?
Hvad angår køn er det generelle billede i den nordjyske sundhedsprofil, at kvinder
oplever at have et dårligere mentalt helbred – dette gælder især yngre kvinder. For
mænd gælder at de i højere grad er ramt af somatiske sygdomme, men i mindre grad
anvender praktiserende læge og speciallæger. Til gengæld bliver mænd hyppigere
indlagt på sygehus og dør tidligere af deres sygdom.
·∙
Har I indsatser, der har som mål at sikre, at alle har lige adgang til sundhed?
Hvis ja, hvilke? Hvis nej – er der planer for området?
Lighed er en del af Strategi for sundhedsområdet 2014, hvor målsætningen er at:
Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere
o-
cial status, etnisk baggrund, køn, alder, psykisk eller somatisk sygdom
Strategien indeholder derudover en række initiativer, der skal understøtte lighed i
pleje og behandling:
Videreudvikle patientinformation
Iværksætte initiativer som følge af fælles landsdækkende indsats mod stigmati-
sering af mennesker med psykisk sygdom
Iværksætte initiativer som følge af Sundhedsaftalen, Sundhedsprofilen og Sund-
hedsstyrelsens rapport om ”Ulighed i sundhed” m.m.
Iværksætte særlig forebyggende indsats overfor udsatte gravide samt børn og
unge.
Øget lighed i adgang til og brugen af sundhedstilbud understøttes også af regionens
og sygehusenes fokus på at inddrage patienter og pårørende. Inddragelse er med til
at skabe større lighed, da det sikrer, at hver enkelt patient bliver hørt, og der tages
udgangspunkt i den enkeltes livssituation og de præferencer denne medfører.
Region Nordjylland har i efteråret 2013 vedtaget en politik for inddragelse af patienter
og pårørende, hvoraf det fremgår at: ”Udgangspunktet for politikken er, at vi i Region
Nordjylland mener, at det er nødvendigt at anvende patienter og pårørendes res-
Side 2 af 5
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0135.png
BILAG
sourcer og viden for at sikre det bedst mulige forløb for den enkelte patient og i udvik-
lingen af sundhedsvæsenets ydelser og fysiske rammer.”
Sygehusenes opmærksomhed på dette område ses fx af Aalborg Universitetshospi-
tals etiske kodeks, der tydeliggør de værdier, der skal være gennemgående i de
sundhedsprofessionelles tilgang til patienter, pårørende og borgere. Fx er en af over-
skrifterne:
”Patienten
er ekspert i eget liv. Det enkelte individ er unikt, og hver enkelt
person oplever sygdom og symptomer forskelligt og tillægger det forskellig værdi og
betydning. Derfor lytter vi altid til, hvordan patienten opfatter egen sygdom og livssi-
tuation. Vi sætter os i patientens sted og søger at forstå de tanker og overvejelser,
som patienten gør sig. Selve udgangspunktet er, at hver enkelt patient har forskellig
baggrund, normer, religion, ønsker og behov. ”
Inddragelse er med til at skabe større lighed, da det sikrer, at hver enkelt patient bli-
ver hørt, og der tages udgangspunkt i den enkeltes livssituation og de præferencer
denne medfører.
·∙
Bliver der – ved indkaldelser til undersøgelser og kontrol etc. samt ved udar-
bejdelsen af patientinformation, patientvejledninger o. lign. – taget højde for, at
informationen henvender sig til en kulturelt mangfoldig sammensat patient-
gruppe?
I forbindelse med indkaldelse af patienter er der stor fokus på sproget, således at
sproget er på let forståeligt dansk. Dette gælder også patientinformation generelt. Der
findes en række skriftlige informationer, som er udarbejdet på forskellige sprog. Der
er mulighed for tolkebistand, f.eks. ved videotolkning. Der er udarbejdet retningsgi-
vende dokument, hvor formålet er beskrevet som:
-­‐
At sikre, at fremmedsprogede og døve patienter tilbydes tolkebistand med
henblik på styrkelse af kommunikationen om undersøgelse, pleje, behandling
og/eller rehabilitering
-­‐
At sikre, at patienten forstår budskaber i forbindelse med undersøgelse, ple-
je, behandling og/eller rehabilitering
Hos den praktiserende læge
·∙
Rapporterer de praktiserende læger om problemer i forhold til behandling af
patienter med etnisk minoritetsbaggrund? Hvis ja, hvilke?
Regionen oplever ikke, at de praktiserende læger rapporterer om specifikke problem-
stillinger i forhold til patienter med etnisk minoritetsbaggrund.
·∙
Oplever I, at der er et kønsperspektiv i forhold til disse eventuelle problemer?
Hvis ja, hvordan?
Ikke yderligere at tilføje i forhold til tidligere svar.
·∙
Gør I noget særligt for at sikre, at de praktiserende læger er klædt tilstrække-
ligt på, hvis der i forbindelse med konsultationen, og de valg lægen skal træffe,
skal tages højde for forhold relateret til patientens etnicitet, kultur eller forhold
til religion?
Side 3 af 5
134
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0136.png
BILAG
Området indgår som en del af den generelle kvalitetsudvikling på almen praksis om-
rådet, og indgår i regionens fokus på ulighed i sundhed. Der har ikke i den senere tid
i regionalt regi været afholdt arrangementer omkring dette emne. Der kan eventuelt
rettes henvendelse til Praktiserende Lægers Organisation (PLO) med henblik på en
forespørgsel omkring eventuelle kurser mv. i PLO-regi.
·∙
Findes der et sted, hvor de praktiserende læger kan henvende sig med even-
tuelle spørgsmål og udfordringer, som måtte afstedkomme af deres kontakt
med patienter med etnisk minoritetsbaggrund?
Praktiserende læger kan i Region Nordjylland henvende sig til Rehabiliteringscenter
for flygtninge i Aalborg.
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-
praksis/nordjylland/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/p-psykisk/rehabiliteringscenter-
for-flygtninge/
Herudover kan de praktiserende læger finde information via forskellige kilder, herun-
der:
Lægehåndbogen, PTSD
Lægehåndbogen, Flygtningepatienten
www.flygtning.dk
Tolkning
·∙
Hvad gør I for at sikre, at de praktiserende læger er tilstrækkeligt klædt på til
at kunne vurdere, hvornår der bør anvendes tolk samt hvordan tolken bør an-
vendes?
- På
www.sundhed.dk
ligger der forløbsbeskrivelser med henvisning til Lægehåndbo-
gens artikel om "Flygtningepatienten", hvori der blandt andet er beskrevet forhold
vedrørende anvendelse af tolk. Der har indtil nu ikke været udbudt efteruddannelse
for praktiserende læger med henblik på at sikre, at de praktiserende læger er klædt
på til opgaven. Men det indgår i overvejelserne omkring vores teletolkningsprojekt -
se sidste spørgsmål.
·∙
Hvad gør I for at sikre, at de tolke, der stilles til rådighed for de praktiserende
læger, at kompetente og professionelle?
Side 4 af 5
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0137.png
BILAG
- I Region Nordjylland har tolkeopgaven været i udbud, og der er efterfølgende kun
godkendt 4 tolkebureauer. Såfremt tolkeopgaven skal i udbud igen, vil kvalitetssikring
igen være en væsentlig parameter.
·∙
Gør I jer overvejelser om at tilbyde videotolkning hos de praktiserende læger?
MedCom har tidligere gennemført pilotprojekt med teletolkning, hvor tre praktiseren-
de læger fra Region Nordjylland deltog. Dette projekt genoptages i 2014, hvor vi ind-
drager yderligere klinikker med henblik på at få flere erfaringer med at anvende tele-
tolkning (videotolkning).
Skjulte, behandlingskrævende traumer hos flygtninge
·∙
Gør I noget for at sikre, at de praktiserende læger udviser en skærpet op-
mærksomhed i forhold til identifikation af behandlingskrævende traumatiske
oplevelser hos flygtninge?
Der er udarbejdet en forløbsbeskrivelse for henvisning til Rehabiliteringscenter for
flygtninge i Aalborg, jf.
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-
praksis/nordjylland/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/p-psykisk/rehabiliteringscenter-
for-flygtninge/
Med venlig hilsen
Heidi Trap
Fuldmægtig
Side 5 af 5
136
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0138.png
BILAG
BILAG 10
UDFORDRINGER OG KURSUSEFTERSPØRGSEL
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0139.png
BILAG
BILAG 11
KØN OG KURSUSEFTERSPØRGSEL
138
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0140.png
BILAG
BILAG 12
UDFORDRINGER OG FREKVENS FOR BRUGEN AF
FREMMØDETOLK
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0141.png
BILAG
BILAG 13
BRUGEN AF VOKSNE PÅRØRENDE SOM TOLKE
OG KØN
140
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG
BILAG 14
SYV LÆGEFORTÆLLINGER OM KOMPLEKSE
MØDER
Fortællingerne stammer fra rapporten
”Udvikling af en indvandrerkonsulentfunktion
for praktiserende læger, Københavns
Kommune 2002” af Lise Dyhr.
MAHIN
”Mahin, 49 år, kom fra Pakistan i begyndelsen
af 80’erne, gift med hyrevognschauffør. Har 5
børn.
Hun har overvejende været hjemmegående,
men i perioder ansat på fabrik og i køkken.
Har i forbindelse med aktivering været på
danskkurser, men har ikke lært at tale dansk.
Hun har haft mig som læge i mange år.
Hun har igennem mange år haft ryg-gener,
nakkesmerter og kronisk hovedpine.
Har i 1993 været hos psykiater, som skriver:
”… hun er helt fikseret i sin sygdom, in casu
smerteklagerne. Psykiatrisk kan jeg ikke
hjælpe hende, men jeg vil forslå henvisning til
neurolog, idet symptomer kunne tyde på supra-
orbital neuralgi (smerter begrundet i irritation
af nerve)”. Mahin har siden været hos neurolog
og øjenlæge, hvor man ikke har kunnet hjælpe
hende. Hun har i perioder været behandlet med
migrænemedicin uden effekt. I 2000 henviste
jeg hende til smerteklinik og hovedpineklinik,
der er lang ventetid. Så henvender hun sig
med træthed. Det viser sig at hun har hepatitis
C (leverbetændelse) og lettere forhøjede
levertal. Jeg henviser hende til sygehus, som
efter et stykke tid finder ud af, at der ikke
er indikation for behandling. Mahin bliver
tiltagende ængstelig deprimeret og grædende,
hvorfor der opstartes antidepressiv behandling.
Pga. struma (forstørret skjoldbruskkirtel) og
synkebesvær henvises hun til hospital og
behandles med radioaktiv jod med beskeden
effekt på synkebesværet. Lægevagten
får henvist hende til et daghospital.
Udskrivningskortet derfra fortæller at alle
laboratorieprøver er normale. Man anbefaler
derudover henvisning til psykiater. Der er
lang ventetid til behandling hos psykiatere og
mine forventninger er ikke alt for store. Det er
sjældent, at der kommer noget konstruktivt ud
af det. Mahin har ikke været til undersøgelse
på smerteklinikken endnu. Hovedpineklinikken
fandt at Mahin var uden for deres målgruppe.
Det samme gjaldt distriktspsykiatrien.
Tilstanden er kritisk, familien er lige ved at
bryde sammen. Den antidepressive medicin,
som er justeret undervejs, har ikke hjulpet
hende. Familien foreslår, at hun tager til
Pakistan og behandles af psykiater der. Der
skrives forslag herom til forvaltningen (LÆ
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG
165, forslag om socialmedicinsk behandling).
Patienten får afslag, men rejser alligevel…..”
DIHAN
”Dihan er fra Mellemøsten og 35 år. Kommet til
Danmark i 90’erne. Han har tre børn og PTSD
(svære traumerelaterede stresssymptomer).
Henvises til behandlingsinstitution, hvor der
desværre er langt sagsforløb. Venteperioden
er meget stressende, idet han er opsat på
behandling. Han har gentagne henvendelser
til mig mhp. at fremskynde sagen, der trækker
i et uacceptabelt langdrag. Det viser sig, at
sagsbehandler var inkompetent og ender med
at blive fyret. Han har i forløbet klaget over
hovedpine. Der blev målt normalt blodtryk og
han blev henvist til lindrende fysioterapi. Han
har ikke råd hertil, hvorfor der udfærdiges LÆ
165. Han klager senere over synsproblemer
og henvises til øjenlæge, som han ikke går
til. Da han næste gang nævner hovedpine
og synsforstyrrelser henvises han akut til
øjenlæge, som finder stasepapil (påvirkning
af synsnerven). Da han endelig henvises
til behandlingscenter for traumatiserede
indvandrere stilles sagen i bero, da han nu
søger pension.”
HATICE
”Hatice, 30-årig tyrkisk kvinde med 3 børn.
Har boet i Danmark siden 1991. Hun har
idelige nakkeskulderågs-myoser. Hun er
D-vitaminbehandlet. Hun har tiltagende
henvendelser pga. ondt i ryggen.
Jeg oplever hende, som om hun ikke
vil i arbejde og/eller aktivering. Hendes
livsstilsopfattelse er den at være husmor.
Nogle gange kommer hun med maling på
fingre efter at have malet køkkenet derhjemme.
Fysioterapi er uden virkning. Hun siger, at hun
laver gymnastik derhjemme. Familien har bl.a.
anskaffet sig en motionscykel. Sidste sommer
havde hun været i Tyrkiet. Lægerne dernede
tog et røntgenbillede og fortalte hende, at hun
havde discusprolaps og anbefalede hende
at ligge ned i 9 måneder. Hun medbringer
billederne fra Tyrkiet. Hun har dog ingen
symptomer, når hun er i Tyrkiet. Ved objektiv
undersøgelse har jeg ikke fundet tegn til
rodtryk (at nerverne er påvirket af f.eks. tryk
fra en discusprolaps), men myoser. Hun har
været sygemeldt i knapt 1 måned pga. psykisk
instabilitet. For nogle år siden henviste jeg
hende til et indvandrergymnastikhold, hvor
fysioterapeuten bemærker, at hun bevæger sig
frit og ubesværet. Man har dog sendt hende
til hospital til neurokirurgisk vurdering for at
udelukke rodtryk. Hun MR-scannes. Så vidt
jeg kan forstå på det notat, som jeg langt om
længe og efter gentagne rykkere får tilsendt,
kan man ikke helt udelukke en prolaps og/
eller forklare hendes smerter, hvorfor man
fra neurokirurgisk side har henvist hende
til Rygcentret. Hun venter stadig på at blive
indkaldt dertil. Jeg venter spændt på, hvad
det næste udspil bliver fra væsenet. Man har
henvist hende til mig mhp. sygemelding …...”
MOHAMMED
”Mohammed er 32 år og har skiftet læge til
mig. Han har hørt fra andre, at jeg er en god
læge. Jeg mødte ham for første gang i oktober
142
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG
med min sædvanlige tolk. Hans problemer
var udslet og hæmaturi (blod i urinen). Han får
behandling for eksemet og en ny tid, hvor jeg i
mellemtiden rekvirerer hans tidligere journal.
Ved næste konsultationer præsenterer han
endnu flere helbredsproblemer og fremtræder
depressiv med svære søvnproblemer. Jeg har
stadig ikke fået papirer endnu. Jeg opstarter
antidepressiv medicinsk behandling med effekt
på søvnbesvær og har hyppige kontroller.
Hans psykiske tilstand forværres, han vil ikke
tage medicinen pga. bivirkninger. I december
har han det rent katastrofalt, hvorfor jeg
henviser ham til psykiater. Han får en tid
�½
år efter! Hvad gør jeg indtil da? Mohammed
er dårlig og udadreagerende aggressiv. Han
kræver flere speciallægeundersøgelser og
parakliniske undersøgelser. Hans tidligere læge
har henvist ham til tropemediciner i 1999, hvor
intet abnormt blev påvist. Derudover har han
været til hæmaturiudredning, hvor man ikke
fandt behandlingskrævende tilstand medens
hudlægen konkluderer at hudkløe og udslet er
prurigo psykogenica/neurodermatitis (udløst af
psykiske årsager). Pt. er velfotograferet: thorax,
columna totalis etc. (fået taget røntgenbilleder
af brystkasse, rygsøjle, m.m.). Alt uden
abnorme fund. Alle blodprøver er normale.
Tidligere læge har henvist ham til behandling
på institution for traumatiserede indvandrere.
Han kom dertil efter lang ventetid. Man fandt
at han havde været udsat for traumatiske
oplevelser i forbindelse med fængselsophold
m.m. Man kunne dog ikke tilbyde ham
behandling.
Afslaget skyldtes hans manglende
motivation, idet han primært ønskede
behandling af sin rygsygdom, som det stod
i forvisitationspapirerne. Familien fungerer
stadigt dårligere. Han har været undersøgt på
hospital for sin rygsmerter. Der foreslog man
henvisning til neurolog mhp. udelukkelse af
discusprolaps. Efter mange måneders ventetid
finder man ikke tegn til discusprolaps. Man
foreslår i stedet henvisning til anæstesiolog
mhp. akupunkturbehandling. I min desperation
sender jeg ham til anæstesiolog mhp.
blokadebehandling. Han har været der en
gang og vil ikke mere. Han bliver dårligere
og dårligere, kan ikke koncentrere sig,
kan ikke sove, er bange for at dø. Han har
rygsmerter og hæmaturi. Han kan ikke deltage
i den undervisning, han som led i aktivering
er henvist til. Jeg har gjort kommunen
opmærksom på familiens situation på en af
de – efterhånden mange lægeattester man har
ønsket om familien. Sidst på en statusattest
vedrørende hans kone. Hun har ikke været i
skole, fordi hun måtte passe sine børn hjemme.
Den private skole de gik på blev lukket og der
gik 10 dage inden de fandt en ny. Derudover
havde hun fået tiltagende migræne og træthed
og angstsymptomer. Jeg ringer til Videnscenter
for Transkulturel Psykiatri, som giver mig
ret i, at det er en svær situation. Det bliver
”spændende” at se hvorledes det går børnene.
Jeg har bedt hende om at tage dem med
næste gang, da den mindste er meget urolig og
vågner mange gange om natten.”
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG
RIFAT
ISMAIL
”Rifat, 25 år. Født i Tyrkiet og opvokset
i Danmark. Familien er socialt dårligt
fungerende på flere områder. Han har de sidste
par år haft en del henvendelser med øvre
dyspepsi, hoste (er storryger), testesproblemer.
Han virker sygdomsangst og jeg henviser ham
til psykiater, da han kun vil tale sygdom med
mig. Distriktspsykiatrien finder, at han er uden
for deres målgruppe. Jeg henviser ham
til en psykiater udenbys trods lang ventetid,
da de andre ikke har interesse i indvandrere.
Manden er skizofren. Får Lithium og Fontex
og bedres betydeligt. Set i bakspejlet passer
pengene. Det var godt jeg insisterede.”
IFRAH
”Ifrah, en 28-årig somalisk kvinde føder et
dødfødt barn. Hun kommer i konsultationen
et par uger efter. Umiddelbart opfatter jeg
hende som psykotisk. Hun ligger og taler i en
rivende strøm på gulvet i venteværelset og
kan ikke stoppes. Da jeg ikke opnår ordentlig
kontakt med hende, som jeg i øvrigt kender
godt, henviser jeg hende akut til psykiatrisk
afdeling. Det kommer der ikke noget ud af. Hun
er hurtigt hjemme igen og oppe hos mig igen.
Vi har gentagne konsultationer. Først da forstod
jeg, at hun bad, den dag i venteværelset. Ifrah
fortæller, at hendes religion er en uvurderlig
støtte i den aktuelle situation. Hendes
bevægeapparatgener, som før har været
vanskelige at hjælpe hende med, blusser op.
Efterhånden kommer Ifrah ovenpå. Nu går hun
til styrketræning og danskundervisning samt
fysioterapi betalt af kommunen.”
” Ismail er 45 år og kommer fra Pakistan. Han
har tidligere boet og arbejdet i Frankrig. Hele
familien har skiftet læge til mig, da Ismail
har hørt, at jeg er god til at tale fransk. Han
håber, at vi derfor bedre kan forstå hinanden.
Ved den første konsultation fortæller Ismail,
at han har fået konstateret sukkersyge, men
at lægen ikke gjorde noget ved det. Min
sygeplejerske har tilfældigvis kort tid forinden
været til foredrag på diabetesambulatoriet,
hvor man bl.a. reklamerede for et tilbud om
gruppeundervisning på urdu for pakistanere
med type-2-diabetes. Det måtte være det helt
rigtige for Ismail, forklarede jeg ham, og sendte
en henvisning til hospitalet, hvor jeg anførte,
at henvisningen kun gjaldt diabetesskole på
urdu. Der gik et halvt år, hvor jeg intet hørte
fra hospitalet. Ismail kom adskillige gange
i den periode i konsultationen pga. smerter
i ryg og skuldre. Jeg spurgte hver gang til
diabetesskolen. Der gik flere måneder, førend
Ismail fik brev fra hospitalet om at møde i
ambulatoriet. De første gange tog de forskellige
blodprøver, og det var der ikke grund til, mente
Ismail – det havde jeg jo allerede gjort, hvilket
han jo kan have ret i. Derefter skulle han selv
lære at måle blodsukker, men det var han slet
ikke interesseret i, da han ikke mente at have
råd til et blodsukkerapparat. Og hvorfor skulle
han egentlig det, når jeg havde forklaret ham,
at det daglige blodsukker ikke var det vigtigste.
Jeg spurgte til kostvejledningen på urdu – det
kendte Ismail ikke noget til. I løbet af de næste
måneder blev Ismail tiltagende negativ over for
ambulatoriet. Han viste mig to vandrejournaler,
144
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG
hvoraf det bl.a. fremgik, at diætisten var syg
– det var ellers det, jeg havde sat min lid til.
Ismail gav mig et papirudklip af omridset af
sin fod og rystede opgivende på hovedet. Han
mente i det hele taget, at det hele var spild af
tid, - desuden syntes han, at ambulatoriet ikke
tog hensyn til, at han skulle passe sprogkursus
og arbejde. Han havde svært ved at se formålet
med sin gang i ambulatoriet, og det havde
jeg efterhånden også. Da jeg efter et halvt
års tid ringede til hospitalet og efterlyste
diabetesskolen på urdu forklarede man, at
den var ophørt pga. personaleudskiftning. Det
senere fremsendte lægebrev forklarede, at
diabetesskolen på urdu ikke kunne realiseres
pga. mangel på pakistanske patienter med
diabetes. Næste gang jeg så Ismail, var han til
sin store tilfredshed afsluttet i ambulatoriet.
Hans vægt var øget med et par kilo, og
sukkersygen dårligere reguleret end da vi
startede.”
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG
BILAG 15
EKSEMPLER PÅ OVERSETE ELLER
FEJLFORTOLKEDE SYMPTOMER OG SYGDOMME
Listen er baseret på Indvandrermedicinsk Klinik
på OUH’s diagnosticering af 134 patienter
henvist med langvarige uafklarede helbreds-
og/eller complianceproblemer. (Sodemann
m.fl., 2013, s. 83).
• Kulturchok (tuberkulose i ryggen)
• Demens (PTSD)
• Dårlig begavelse (PTSD)
• Arbejdsulykker (PTSD)
• Smerter i fødder og knæ (torturfølger)
• Opereret for nervebetændelse (PTSD)
• ræthed, migræne, muskel-led-smerter
T
(sarkoidose, en bindevævssygdom), nyresvigt,
nervebetændelse (sukkersyge)
• ræthed, synkesmerter, muskelømhed, sitren
T
(hormonknude i biskjoldbruskkirtlen)
• ibromyalgi og depression (PTSD, fingeret
F
henrettet tre gange)
• Rygsmerter (arbejdsulykker)
• Rygsmerter (granatsplinter i ryggen)
• ygsmerter (afføringsinkontinens efter anal
R
tortur)
• Skuldersmerter (ophængning under tortur)
• ensionist med meningitis to gange
P
(hovedtraume med defekt meninges, slået
ned og tortur)
• fviser gynækologisk undersøgelse (voldtaget
A
af læger på hospital i hjemland)
• oldsom reaktion på scanning (skjult i
V
vandtank)
• ng mand med hyppige indlæggelser (far
U
PTSD og angst)
• vergangsalder (hormonknude i
O
biskjoldbruskkirtlen)
• tniske smerter (kræft i lever, bryster, underliv,
E
lunger)
• Bensmerter (spinal stenose)
• Diffuse smerter (polymyositis)
• Nakkesmerter (halsribben)
• Uro i benene (astma)
• Rygsmerter (analfistler efter tortur)
• ræthed, diffuse symptomer (nyligt AMI og
T
påvirket hjertefunktion)
• ndres psykisk ved første barn (tidligere
Æ
børnesoldat)
• kuldersmerter (godartet knude i
S
overarmsknogle)
• Skuldersmerter (tortur, ophængning)
• Nyretransplanteret med dårlig compliance
• 0 akutte indlæggelser (arvelig
1
middelhavsfeber)
• ollemodel dropper alle job og roller
R
(blodprop)
• igræne (tandbylder, kronisk
M
bihulebetændelse, gigt i spytkirtel)
• akutte indlæggelser med ondt i armen
3
(blodkræft)
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG
• ygsmerter (diskusprolaps med varig
R
lammelse)
• årlig til at tage blodtryksmedicin (dårlige
D
nyrer)
• merter i nakken og føleforstyrrelser
S
(medfødt misdannelse i rygmarven)
• toppede medicin for blodprop i hjertet, fordi
S
smerter fortsatte (brækket ribben)
• nsulinsukkersyge, stopper insulin
I
(børnesoldat retraumatiseres, da han selv får
børn)
• ietnameser sygemeldes og ændres psykisk
V
(retraumatiseret af oversvømmelse i kælder)
• Skizofreni (astma)
• oldsomme symptomer uden forklaring
V
(forstoppelse)
• ndt i maven – somatiserende (ovariesygdom,
O
mælkesukkerallergi, sukkersyge,
blærepolypper)
• Etniske smerter (rheumatoid arthritis)
• Diffuse symptomer (strongyloides-infektion)
• Bensmerter (granatskader)
• Diffuse mavesmerter (fibrom i uterus)
• iffuse mavesmerter
D
(mælkesukkerintolerance)
• Diffuse mavesmerter (dværgbændelorm)
• Lændesmerter (fæcesinkontinens)
• omatisering og pensionsønske (arbejdsskade
S
med tungt løft som barn i hjemland)
• unktionelle etniske anfald (epilepsi ved
F
Takayashus syndrom)
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0149.png
REFERENCER
REFERENCER
Afsar, A.G. og M. Fuglsang (2010).
”Enheden for brugerundersøgelser”. I:
Sundhedsstyrelsen: Etniske minoriteter i
det danske sundhedsvæsen – en antologi.
København.
Baig, N., M. Kastrup og L. Rasmussen, (red.)
(2010): Tro, omsorg og interkultur. København:
Hans Reitzels Forlag.
Chéret, H. (2007): ”Læger bruger
indvandrerbørn som tolke” I: Dagens
Medicin, 9.maj 2007. Tilgængelig på: www.
dagensmedicin.dk/nyheder/lager-bruger-
indvandrerborn-som-tolke. Besøgt 18-6-2014
Christoffersen, J. (2009): Lov om etnisk
ligebehandling. København: Thomas Reuters.
Damm, H. og I. Neermark (2012):
”Ligestillingsarbejdsgruppens forslag
til prioritering af indsatser på baggrund
af høringsrunden” med redegørelse for
Indvandrermedicinsk Klinik, Odense
Universitetshospital, OUH, Råds- og
Direktionssekretariatet, 27. februar 2012.
Danmarks Statistik (2013): Indvandrere i
Danmark 2013. København.
Diderichsen, F., I. Andersen og C. Manuel
(2011): Ulighed i sundhed – årsager og
indsatser. København: Sundhedsstyrelsen.
Diskrimineringsombudsmannen (2012): Rätten
till sjukvård på lika villkor. Stockholm.
Dyhr, L. (2002): Udvikling af en
indvandrerkonsulentfunktion for praktiserende
læger. København: Forskningsenheden for
Almen Praksis.
Dyhr, L. og N. Hamerik. (2006):
”Tolkeanvendelse i arbejdet med flygtninge-
og indvandrerpatienter”. I: Indvandrermedicin.
Særtryk fra månedsskrift for praktisk
lægegerning 2006. København.
Dyhr, L. og M. Sodemann. (2014). ”Samtalen
med indvandrerpatienten. Hvordan undgår
vi skyttegravskrig?”. Månedsskrift for Almen
Praksis, 11, 873-881.
Esholdt, H.F. og M. Fulgsang. (2009). Etniske
forskelle i patienters oplevelser
En spørgeskema- og interviewundersøgelse
om forskelle i indvandreres/efterkommeres
og danskeres oplevelser i forløbet fra
praktiserende læge til hospital. Enheden for
brugerundersøgelser. Region Hovedstaden.
148
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
REFERENCER
European Union Agency for Fundamental
Rights (FRA) (2013): Inequalities and multiple
discrimination in access to and quality of
healthcare. Wien.
Frederiksen, H.W., Z. Kamper-Jørgensen,
C. Agyemang, A. Krasnik og M.L. Nørredam
(2013): “Health-reception of newly arrived
documented migrants in Europe-why, whom,
what and how?”. European Journal of Public
Health. 23(5), s. 725-726.
Frederiksen, H. W. og M. Nørredam (2013):
Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere.
Forskningscenter for Migration, Etnicitet og
Sundhed (MESU), Københavns Universitet.
Frederiksen, H.W., Krasnik, A. og Nørredam,
M. (2012): ”Policies and practices in the
health-related reception of quota refugees in
Denmark”. Danish Medical Journal, 59/1, januar
2012.
Hansen, M.T.L. og S.S Nielsen (2013):
”Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen”,
Ugeskrift for Læger, 175(10).
Harpelund, L., S.S. Nielsen og A. Krasnik
(2012): ”Self-perceived need for interpreter
among immigrants in Denmark”. Scandinavian
Journal of Public Health, 40(5), s. 457-465.
Institut for Menneskerettigheder (2013): Etnisk
oprindelse. Status 2013. København.
Jensen, N.K., M. Nørredam, S. Priebe, og A.
Krasnik (2013): “How do general practitioners
experience providing care to refugees with
mental health problems?: A qualitative study
from Denmark”. B M C Family Practice, vol.
14:17.
Kristiansen, M. og A. Krasnik (2010):
”Sundhedsprofessionelles udfordringer i
mødet med etniske minoritetspatienter” I:
Sundhedsstyrelsen: Etniske minoriteter i
det danske sundhedsvæsen – en antologi.
København.
LG Insight (2013): Undersøgelse af indsatsen
for flygtninge med traumer i Danmark. Odense.
Lindberg, L.M.G, T. Thorsen og S. Reventlow
(2011): Arbejdet med sårbare patienter og
perspektiver på social ulighed i almen praksis.
En fokusgruppeundersøgelse med alment
praktiserende læger i København, Odense og
Århus. København: Sundhedsstyrelsen.
Lou, S. (2008): Tre er et umage par. En
undersøgelse af tolkningens vilkår og
betydning
i kommunikationen mellem etniske minoriteter
og sundhedsvæsenet. Region Midtjylland.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold (2013): Midlertidig
information om helbredsmæssig vurdering af
nyankomne flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge. København.
Montgomery, E. (2005): ”Traumatiserede
flygtningefamilier” I: Månedsskrift for Praktisk
Lægegerning, Januar 2005(1).
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
REFERENCER
Nørregaard, C. (2002): ”Kommunikation og
tolkning i det diagnostiske og terapeutiske
arbejde med fremmedsprogede patienter”
I: Alberdi, F., C. Nørregaard, M. Kastrup og
M. Kristensen (red.): Transkulturel psykiatri.
København: Hans Reitzels Forlag.
Nørgaard, N. ”Uligheden i sundheden vokser
og vokser. Et brutaliseret arbejdsmarked gør
det svært at mindske uligheden i sundheden”. I:
Politiken 7. maj 2012.
Nørredam, M. og Krasnik, A (2009): ”Ingen
velkomst til det danske sundhedsvæsen”,
Kronik, Ugeskrift for Læger, 171/25, 15. juni
2009.
Rasmussen, L.I. (2010): ”Læger frygter
fejlbehandling af udlændinge”, Ugeskrift for
Læger 2010; 172 (38): 2572-2573
Region Midtjylland (2009): Sociale forskelle
i sundhed – anbefalinger fra det midlertidige
udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed.
Viborg.
Sodemann, M., T. Rønde Kristensen, D.
Nielsen, A. Svabo, S. Buch Korsholm,
M. Meedom Hermansen, D. Andersen,
D. Rasmussen, L. Zeraiq (2013): Tak
fordi I lavede en bedre version af mig.
Erfaringer fra Indvandrermedicinsk Klinik
2008-2013. Videnskaben og de praktiske
erfaringer: etniske minoritetspatienter
på sygehus. Indvandrermedicinsk klinik,
Infektionsmedicinsk afdeling, Odense
Universitetshospital og Center for global
sundhed og indvandrermedicin, Klinisk Institut,
Syddansk Universitet.
Sundhedsstyrelsen (2010): Etniske minoriteter
i det danske sundhedsvæsen – en antologi.
København.
Sundhedsstyrelsen (2012): Nationale
anbefalinger for sundhedspersoners møde
med
pårørende til alvorligt syge. København.
Sundhedsstyrelsen (2007): Sprogproblemer
mellem sundhedspersonalet og
fremmedsprogede patienter. København.
Talevski, K. (2012): ”Vejledning og information”.
I: Ougaard, C., J-C. Bülow, J. Møller, J. Olsen
og S. Rønsholdt (red): Forvaltningsloven 25 år.
København: Djøf forlag.
Troelsen Skou, M. (2006):”Indvandrere er en
belastning”, Sygeplejersken 2006(2).
Tænketanken VM - Viden om Mænd (2011):
“30 forslag – en politik for drenge og mænds
ligestilling”. www.taenketankenvm.dk
Veje til lighed i sundhed for mennesker
med handicap, hvidbog (2014):
Danske Handicaporganisationer og
Lægemiddelindustriforeningen.
150
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0152.png
NOTER
NOTER
DEL I
1 Se bl.a. Sundhedsstyrelsens ”Etniske
minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en
antologi” fra 2010 og antologien ”Tro, omsorg
og interkultur” også fra 2010 redigeret af
Baig, Kastrup og Rasmussen.
2 FN’s Komité for Økonomiske, Sociale
og Kulturelle Rettigheder har desuden
udtalt, at sundhedsydelser skal være
tilgængelige for alle – især de mest sårbare
og marginaliserede grupper i befolkningen
– både i lov og praksis uden diskrimination
på grund af blandt andet race og national
oprindelse. Tilgængelige sundhedsydelser
omfatter fysisk og økonomisk tilgængelighed
samt retten til at søge, modtage og give
information vedrørende sundhed.
3 Hertil skal nævnes, at lov nr. 1638
af 26/12/2013 om ændring af
sundhedsloven § 2 a gør gældende, at en
sundhedstjenesteyder ikke i sin virksomhed
må udøve forskelsbehandling af patienter
på baggrund af nationalitet, medmindre
forskellen er begrundet i objektive kriterier.
4 Bekendtgørelse af lov nr. 905 af 3. september
2012 om Ligebehandlingsnævnet.
5 Om Patientombuddet: https://www.
patientombuddet.dk/da/Klage-_og_
sagstyper/Patientklager.aspx.
6 Se fx Lindberg, L.M.G, T. Thorsen og S.
Reventlow (2011), s. 10.
7 Frederiksen, H. W. og M. Nørredam (2013),
s. 6.
8 Den præcise definition af vestlige og ikke-
vestlige lande er ifølge Danmarks Statistik
følgende: Vestlige: EU28 plus Andorra,
Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San
Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada,
USA, Australien og New Zealand. Ikke-
vestlige: Alle øvrige lande. Se Danmarks
Statistik (2013), s. 12.
9 Se Danmarks Statistik (2013), s. 11.
10 Oplyst under samtale med professor
og overlæge Morten Sodemann,
Indvandrermedicinsk Klinik, Odense
Universitetshospital, maj 2014.
11 Oplyst under samtale med professor
og overlæge Morten Sodemann,
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NOTER
Indvandrermedicinsk Klinik, Odense
Universitetshospital, maj 2014.
12 Se Diderichsen, F., I. Andersen og C. Manuel
(2011), afsnit 3.2.6, tabel 3.4, over relativ
dødelighed blandt indvandrere i Danmark
2000-2009 i aldersgruppen 25-89 år.
13 Her henviser forfatterne af Ulighed i
sundhed – årsager og indsatser til: Dixon-
Woods, M., Kirk, D., Agarwal, S., Annandale,
E., Arthur, T., Harvey, J. et al.: Vulnerable
groups and access to health care: a critical
interpretive review.
National Co-ordinating Centre for NHS
Service Delivery and Organisation R&D.
National Institute for Health Research. NHS;
2005.
14 Her henviser forfatterne af Ulighed
i sundhed – årsager og indsatser til:
Norredam, M., Christiansen, T. Lack of equity
in access to health care.
Ugeskr Laeger 2010; 172 (10): 782-784.
15 Her henviser forfatterne af Ulighed i
sundhed – årsager og indsatser til:
Nielsen, S.S. Equity in Access to Healthcare
Services for Migrants – A Comparative Study.
Ph.D.-thesis. Copenhagen University; 2011.
16 Her henviser forfatterne af Ulighed i
sundhed – årsager og indsatser til:
Lindert, J., Brahler, E., Wittig, U., Mielck,
A., Priebe, S. Depression, anxiety and
posttraumatic stress disorders in labor
migrants, asylum seekers and refugees. A
systematic overview. Psychother Psychosom
Med Psychol 2008; 58 (3-4): 109-122.
152
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NOTER
DEL II
1 Lovbekendtgørelse 2010-07-13 nr. 913
(Sundhedsloven) § 7, stk. 1 og 2. Ved bopæl
forstås tilmelding til Folkeregisteret. For
personer uden bopæl i Danmark, som
midlertidigt opholder sig i landet, ydes som
udgangspunkt alene akut behandling.
2 ”I Danmark er brugerbetaling koncentreret
til ydelser hos tandlæge, fysioterapeut,
psykolog samt egenbetaling på medicin.
Fysioterapi og psykologbehandling indgår
ofte i rehabiliteringen af personer med
langvarigt sygefravær. Men en indkomst på
sygedagpenge giver begrænset råderum til
at betale for disse ydelser, og der er derfor en
risiko for, at denne gruppe i stedet for at blive
rehabiliteret til arbejdsmarkedet overgår til
førtidspension.” (Diderichsen, Andersen &
Manuel, 2011, s. 122).
”Der er både ud fra et ulighedsperspektiv
og også ud fra et generelt effektivitets-
perspektiv meget, der taler imod en
udbygning af brugerbetaling. Det er
særlig uhensigtsmæssigt, at der er
brugerbetaling på ydelser fra psykologer
og fysioterapeuter, som har særlig relevans
for de sygdomsgrupper (psykiske lidelser
og muskelskeletlidelser), som dominerer
sygefravær og førtidspension blandt udsatte
borgere” (Diderichsen, Andersen & Manuel,
2011, s. 124).
3 Jf. Nørredam, M. og Krasnik, A (2009).
4 Lov om ændring af integrationsloven nr. 650
af 12. juni 2013 § 15 d.
5 Jf. Bemærkninger til forslag til lov om
ændring af integrationsloven og lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. L 190. 2012-13. Se
3.2.
6 Jf. Bemærkninger til forslag til lov om
ændring af integrationsloven og lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. L 190. 2012-13. Se
3.2.
Vi har i Ministeriet for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold den
20.3.2014 fået oplyst, at vejledningen ikke
er udarbejdet, og at der ikke findes en
fast dato for, hvornår den foreligger. Indtil
vejledningen er udarbejdet, anvendes
dokumentet Midlertidig information om
helbredsmæssig vurdering af nyankomne
flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge. Dokumentet findes på bl.a. www.
integrationsviden.dk og www.laeger.dk.
7 Asylansøgere (derimod) er både før og
efter lovændringen blevet tilbudt en
helbredsundersøgelse. ”Når en asylansøger
kommer til Danmark , får han eller hun
tilbudt en samtale med Dansk Røde Kors’
sygeplejersker på center Sandholm. De
spørger til personens fysiske og psykiske
helbred og til akutte eller kroniske lidelser,
der kræver behandling eller medicin.
Sygeplejersken samler oplysningerne i
det, der bliver asylansøgerens medicinske
journal”
Kilde: http://frivillig.drk.dk/sw39915.asp).
153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NOTER
8 Fremgik af seminar om den sundheds-
mæssige modtagelse af flygtninge og
indvandrere i Danmark arrangeret af
MESU, Forskningscenter for Migration,
Etnicitet og Sundhed, Institut for Folke-
sundhedsvidenskab, KU. Seminaret blev
afholdt 27. marts 2012.
9 Fremgik af seminar om den
sundhedsmæssige modtagelse af
flygtninge og indvandrere i Danmark
arrangeret af MESU, Forskningscenter for
Migration, Etnicitet og Sundhed, Institut for
Folkesundhedsvidenskab, KU. Seminaret
blev afholdt 27. marts 2012.
10 Fremgik af seminar om den
sundhedsmæssige modtagelse af
flygtninge og indvandrere i Danmark
arrangeret af MESU, Forskningscenter for
Migration, Etnicitet og Sundhed, Institut for
Folkesundhedsvidenskab, KU. Seminaret
blev afholdt 27. marts 2012.
11 Se Frederiksen, H.W., Krasnik, A. og
Nørredam, M. (2012).
12 LG Insights undersøgelse ”omfatter alene
flygtninge og indvandrere med traumer, der
har fået traumer som følge af krig, tortur,
flugt, overgreb m.m. Afdækningen omfatter
alene flygtninge med opholdstilladelse i
Danmark. Flygtninge og indvandrere, der
har fået traumer som følge af bilulykke
i Danmark, voldtægt i Danmark, vold
i familien el.lign., er ikke omfattet af
undersøgelsen. Tilsvarende er danske
soldater hjemvendt fra krig heller ikke
omfattet af undersøgelsen.” (LG Insight,
2013, s. 7).
13 Jf. Jensen, N.K., M. Norredam, S. Priebe og
A. Krasnik, (2013).
14 Jf. Jensen, N.K., M. Norredam, S. Priebe og
A. Krasnik, (2013).
15 http://www.integrationsviden.dk/
nyankomne/integrationsindsats/
helbredsvurdering-af-nyankomne-
flygtninge-og-familiesammenforte-til-
flygtninge/#.U5Gi4_5WHMA, eller
http://www.laeger.dk/portal/pls/
portal/!PORTAL.wwpob_page.show?_
docname=10413011.PDF
16 Der er anvendt Chi2-test for at teste for
statistisk signifikante forskelle mellem
andele i forskellige grupper. Der er anvendt
0,05 som statistisk signifikansniveau.
Statistisk signifikante forskelle er markeret
med to stjerner (**).
17 Lov 2000-05-31 nr. 429 om behandling af
personoplysninger (persondataloven) § 7,
stk. 1.
18 Damm H. og I. Neermark (2012).
19 Fremgik af seminar om den sundheds-
mæssige modtagelse af flygtninge og
indvandrere i Danmark arrangeret af
154
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NOTER
MESU, Forskningscenter for Migration,
Etnicitet og Sundhed, Institut for
Folkesundhedsvidenskab, KU. Seminaret
blev afholdt 27. marts 2012.
20 Damm H. og I. Neermark (2012).
21 Lovbekendtgørelse 2012-05-16 nr. 438
om etnisk ligebehandling (lov om etnisk
ligebehandling) § 4.
22 Lovbekendtgørelse 2012-05-16 nr. 438
om etnisk ligebehandling (lov om etnisk
ligebehandling) § 2.
23 MTV-rapport. Indvandrermedicinsk Klinik
(IMK). Hospitalsbaseret forløbskoordination
for patienter af anden etnisk herkomst
end dansk. Odense Universitetshospital,
Afdeling for Kvalitet og Forskning, 7MTV,
april 2014. http://www.ouh.dk/vm348531.
24 Fremgik af seminar om den
sundhedsmæssige modtagelse af
flygtninge og indvandrere i Danmark
arrangeret af MESU, Forskningscenter for
Migration, Etnicitet og Sundhed, Institut for
Folkesundhedsvidenskab, KU. Seminaret
blev afholdt 27. marts 2012.
25 Jf. Nørredam M. og A. Krasnik (2009).
26 Pr. 1. januar 2014 skiftede Enheden for
Brugerundersøgelser navn til Enhed for
Evaluering og Brugerinddragelse.
155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NOTER
DEL III
1 Sundhedslovens § 50: Regionsrådet yder
vederlagsfri tolkebistand til personer,
som har behov herfor i forbindelse med
behandling hos alment praktiserende
læge og praktiserende speciallæge samt
sygehusbehandling efter nærmere regler
fastsat af ministeren for sundhed og
forebyggelse.
2 Bekendtgørelse 2011-12-28 nr. 1413 om
tolkebistand efter sundhedsloven § 3:
Regionsrådet afholder udgifterne til
tolkebistand efter § 1. Dette gælder dog ikke,
hvis tolken er nært beslægtet med patienten.
3 Bekendtgørelse 2011-12-28 nr. 1413 om
tolkebistand efter sundhedsloven § 1:
Patienter, der efter sundhedsloven har ret
til behandling hos alment praktiserende
læge og praktiserende speciallæge samt
på sygehus, har i forbindelse hermed ret til
vederlagsfri tolkebistand, når lægen skønner,
at en tolk er nødvendig for behandlingen.
4 Sundhedsloven § 15 stk. 1, stk. 3, jf.
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665
§ 17.
5 Sundhedsloven §16 stk. 1, stk. 3.
6 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665
§ 5 stk. 1, stk. 2, om information og samtykke
og om videregivelse af helbredsoplysninger
mv.
12 Ifølge lov 2000-05-31 nr. 429 om
behandling af personoplysninger
(persondataloven) § 7 stk. 1:
”Der må ikke behandles oplysninger om
racemæssig eller etnisk baggrund, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning,
fagforeningsmæssige tilhørsforhold og
7 Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af
16/9 1998 om information og samtykke og
om videregivelse af helbredsoplysninger mv.,
stk. 3.1, 3.6, 3.7.
8 I undersøgelsen fra Enheden for Bruger-
undersøgelser modtog 8.000 tilfældigt
udvalgte patienter i februar 2008 et
spørgeskema om deres oplevelse i
overgangen fra deres praktiserende læge til
hospital. Skemaet blev udsendt til samtlige
patienter på syv forskellige sprog, nemlig
dansk, engelsk, farsi, urdu, tyrkisk, arabisk og
somali. Svarprocenten var for danskere 49,7
% og for indvandrere/efterkommere 35,6
%. Der blev desuden foretaget interviews
med i alt 14 indvandrere/efterkommere
og danskere samt syv interviews med
sygehuspersonale og fire interviews med
praktiserende læger.
9 Sundhedsloven § 198, stk. 4.
10 Sundhedsloven § 198, stk. 2, og § 199.
11 Dansk Selskab for Patientsikkerhed, http://
www.patientsikkerhed.dk/viden-og-fakta/
lovgivning.aspx.
156
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NOTER
oplysninger om helbredsmæssige og
seksuelle forhold.”
Undtagelsesbestemmelsen lyder, ifølge
persondataloven § 7 stk. 5:
”Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke
anvendelse, hvis behandlingen af
oplysninger er nødvendig med henblik
på forebyggende sygdomsbekæmpelse,
medicinsk diagnose, sygepleje eller
patientbehandling eller forvaltning af læge-
og sundhedstjenester, og behandlingen
af oplysningerne foretages af en person
inden for sundhedssektoren, der efter
lovgivningen er undergivet tavshedspligt.”
§ 7, stk. 5 i persondataloven, omfatter også
dataansvarliges løsning af administrative
opgaver på det sundhedsmæssige område
og altså ikke kun personer, som udøver
patientbehandling.
13 Lou, S. Tre er et umage par. Aarhus: Region
Midtjylland, 2008; Esholdt, H.F., Fuglsang,
M. Etniske forskelle i patienters oplevelser.
København: Region Hovedstaden, Enheden
for Brugerundersøgelser, 2009.; Galal,
L., Galal, E. Tolkning i socialpsykiatrien.
København: Videnscenter for Socialpsykiatri,
2002. Se artiklen af Hansen og Nielsen s.
646.
14 Bekendtgørelse 2011-12-28 nr. 1413 om
tolkebistand efter sundhedsloven § 2: Den
læge, der er ansvarlig for behandlingen
af patienten, skal sikre sig, at tolken har
de nødvendige sproglige kvalifikationer,
herunder beherskelse af det danske sprog.
15 Lov 2000-05-31 nr. 429 om behandling af
personoplysninger (persondataloven) § 7,
stk. 1.
16 Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161, stk.
3.7.
17 Dagens medicin, 09.05.2007, http://www.
dagensmedicin.dk/nyheder/lager-bruger-
indvandrerborn-som-tolke/
18 Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af
16/9 1998 om information og samtykke og
om videregivelse af helbredsoplysninger
mv., stk. 3.7:
”Hvis der er tale om en fremmedsproget
patient, bør man nøje overveje behovet
for tolkebistand. Det må i hvert enkelt
tilfælde vurderes, om det er forsvarligt
at anvende familiemedlemmer som tolk.
Børn bør kun undtagelsesvist anvendes
som tolke og kun i uproblematiske og lette
tilfælde. Mindre børn bør aldrig anvendes
som tolke. Hvis patientens pårørende kan
benyttes i sådanne situationer, må det
først undersøges, om patienten samtykker
i, at de pårørende skal have adgang til
oplysningerne.”
19 Vejledning om tolkebistand:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/
praksisinformation/almen-praksis/
hovedstaden/administration/tolkebistand/
vejledning-tolkebistand/.
157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NOTER
20 Talevski henviser til ombudsmandens
rapport om inspektionen af Asylcenter
Avnstrup den 16. november 2006.
Offentliggjort på ombudsmandens
hjemmeside.
21 Ifølge forvaltningslovens § 7, stk. 1, gælder
et krav om, at en patient skal kunne forstå
det sprog, hvorpå et sygehus som offentlig
forvaltningsmyndighed kommunikerer med
den pågældende. Kravet gælder også i
forhold til breve. Se hertil Forvaltningsloven
med kommentarer af Niels Fenger, s.
260-265, s. 281-283, hvor der også er
henvisninger til praksis. Se endvidere
Kirsten Talevski, Vejledning og information, i
Bülov m.fl. (red.), Forvaltningsloven 25 år, s.
297 (s. 303-305).
22 Ifølge lov 2000-05-31 nr. 429 om
behandling af personoplysninger
(persondataloven) § 7, stk. 1:
”Der må ikke behandles oplysninger om
racemæssig eller etnisk baggrund, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning,
fagforeningsmæssige tilhørsforhold og
oplysninger om helbredsmæssige og
seksuelle forhold.”
Undtagelsesbestemmelsen lyder, ifølge § 7,
stk. 5:
”Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke
anvendelse, hvis behandlingen af
oplysninger er nødvendig med henblik
på forebyggende sygdomsbekæmpelse,
medicinsk diagnose, sygepleje eller
patientbehandling eller forvaltning af læge-
og sundhedstjenester, og behandlingen
af oplysningerne foretages af en person
inden for sundhedssektoren, der efter
lovgivningen er undergivet tavshedspligt.”
23 Det følger af journalføringsreglerne,
at patientjournalen skal indeholde de
oplysninger, der er nødvendige for en
god og sikker patientbehandling, jf.
autorisationslovens § 22, stk. 2. Både
den privatpraktiserende og den offentligt
ansatte læge har pligt til at journalføre
disse oplysninger. Nødvendige oplysninger
omfatter som udgangspunkt også
oplysninger om patientens tolkebehov.
24 Lov nr. 650 om ændring af integrationsloven
af 12. juni 2013, § 15 d.
25 Jf. Jensen, N.K., M. Norredam, S. Priebe &
A. Krasnik (2013).
26 Jf. Jensen, N.K., M. Norredam, S. Priebe &
A. Krasnik (2013).
27 Fremgik af seminar om den sundheds-
mæssige modtagelse af flygtninge og
indvandrere i Danmark arrangeret af
MESU, Forskningscenter for Migration,
Etnicitet og Sundhed, Institut for
Folkesundhedsvidenskab, KU. Seminaret
blev afholdt 27. marts 2012.
28 Bekendtgørelse 2011-12-28 nr. 1413 om
tolkebistand efter sundhedsloven § 1:
Patienter, der efter sundhedsloven har ret
158
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NOTER
til behandling hos alment praktiserende
læge og praktiserende speciallæge samt
på sygehus, har i forbindelse hermed ret
til vederlagsfri tolkebistand, når lægen
skønner, at en tolk er nødvendig for
behandlingen.
29 Sundhedsloven § 15 stk. 1, stk. 3, jf.
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr.
665 om information og samtykke og om
videregivelse af helbredsoplysninger mv. §
17.
30 Sundhedsloven § 198, stk. 4.
31 Ifølge lov 2000-05-31 nr. 429 om
behandling af personoplysninger
(persondataloven) § 7 stk. 1:
”Der må ikke behandles oplysninger om
racemæssig eller etnisk baggrund, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning,
fagforeningsmæssige tilhørsforhold og
oplysninger om helbredsmæssige og
seksuelle forhold.”
Undtagelsesbestemmelsen lyder, ifølge
persondataloven § 7 stk. 5:
”Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke
anvendelse, hvis behandlingen af
oplysninger er nødvendig med henblik
på forebyggende sygdomsbekæmpelse,
medicinsk diagnose, sygepleje eller
patientbehandling eller forvaltning af læge-
og sundhedstjenester, og behandlingen
af oplysningerne foretages af en person
inden for sundhedssektoren, der efter
lovgivningen er undergivet tavshedspligt.”
§ 7, stk. 5 i persondataloven, omfatter også
dataansvarliges løsning af administrative
opgaver på det sundhedsmæssige område
og altså ikke kun personer, som udøver
patientbehandling.
159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393037_0162.png
I Danmark har alle uanset etnisk oprindelse ret til lige adgang til tilbudte sundheds­
ydelser. Dette følger af menneskerettighederne og dansk lovgivning. Spørgsmålet
er, om denne ret altid efterleves i praksis.
Rapporten fremstiller og analyserer problemstillinger, der opstår i mødet mellem
sundhedsvæsenet og (sårbare) patienter med etnisk minoritetsbaggrund
– problemstillinger, der i praksis kan betyde, at patienter på grund af deres etniske
oprindelse stilles ringere. Analyserne efterfølges af en række anbefalinger.
Institut for Menneskerettigheder skal som Danmarks menneskerettighedsinstitution
og ligebehandlingsorgan fremme og beskytte menneskerettigheder og lige­
behandling i Danmark, blandt andet ved at gennemføre analyser og undersøgelser
som denne og komme med anbefalinger til relevante myndigheder.
9 788793 241008