Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 577
Offentligt
1393003_0001.png
Fra:
Vibeke jørgensen
Dato: 21. aug. 2014 kl. 18.04
Tta og term overgreb att primær sundhed frasorteringsmodel og ingen af patienterne får behandling og
diagnose har du cancer hjertesyge og andet det er hamrende ligegyldigt hilsen vibeke j
bedes venligst serveres for nik hækkerup for det skal stoppes
http://www.porfyrier.dk/pdf_filer/TERM-uptodate.pdf
http://www.beskaeftigelsesnetvaerket.dk/Default.aspx?ID=149&Action=1&NewsId=180&M
=NewsV2&PID=234
http://www.beskaeftigelsesnetvaerket.dk/Default.aspx?ID=149&Action=1&NewsId=179&M
=NewsV2&PID=234
http://www.beskaeftigelsesnetvaerket.dk/Default.aspx?ID=149&PID=234&M=NewsV2&Act
ion=1&NewsId=181
Sponser i århus
http://www.trygfonden.dk/~/media/PDF/Syg%20men%20ingen%20diagnose.ashx
Vigtig link
http://www.aarhussygehus.dk/files/Hospital/Aarhus/Neurocentret/Forskningsenheden%20f
or%20Funktionelle%20Lidelser%20og%20Psykosomatik/pdf-filer/FunktionelleLidelser.pdf
Stigmatisering (stempling) Patienter med funktionelle lidelser bliver dårligt behandlet i
dagens samfund, og der er en udtalt negativ holdning til patienterne. De bliver hængt ud
som værende ikke ”rigtigt” syge, og opfattelsen er, at deres sygdom er indbildt, at de har
’ondt i livet’ osv. Disse holdninger genfindes også inden for lægeverdenen og i det sociale
system.
Patienterne fører ofte en kamp for anerkendelse både over for familie, venner og
kollegaer, og overfor sundhedsvæsnet og det sociale system. Der er opstået diverse
patientforeninger, hvor den primære opgave er at søge diverse lidelser anerkendt. Set fra
et mere overordnet synspunkt synes det vanskeligt at forstå, hvorfor samfundet har valgt
ikke at ville hjælpe denne gruppe af patienter.
Fra århus
diverse involverede og nogle af lægerne er i kræftens bekæmpelse og psykriatrien i riiskov
står der også noget om i rapporten fra 1999 skrevet dato i maj 2000 kig 1999 pdf
Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser
Psykosomatik og Liaisonpsykiatri 5. maj 2000
Planlægningen af et sådant forskningsprojekt vil blive påbegyndt sidst på året med
ansættelse af nye medarbejdere i de normerede stillinger. Af hensyn til
etableringsomkostningerne har disse stillinger været holdt vakante i 1999. Et
sådant behandlingsforsøg kræver at rammerne for det kliniske arbejde ved afdelingen vil
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393003_0002.png
blive fastlagt og en intern klinisk uddannelse af medarbejderne vil blive påbegyndt i år
2000.
I et samarbejde med psykoterapeutisk afdeling E ved Psykiatrisk Hospital i
Risskov er et gruppeterapeutisk behandlingsforsøg af patienter med udvalgte funktionelle
lidelser under forberedelse.
Herudover vil enheden holde sig åben overfor andre forskningsinitiativer, vendt
mod den specialiserede hospitalssektor.
Afdelingen deltager i forberedelsen af et EU-projekt som involverer flere europæisk centrer
omkring udforskningen af biologiske markører (PET-scanning,
elektrofysiologiske målinger, mv.) ved somatoforme lidelser. Projektet kræver, at
http://www.ft.dk/webtv/video/20131/suu/tv.2106.aspx...
i
Sundhedsudvalgetwww.ft.dk.menneskerettigheder brydes advokat udtalelse OBS: nær lyt
Hvad Advokat Keld Palsberg, siger for han rammer sømmet på hovedet med hensyn til
FFL. Godt flankeret af Stig Gerdes og Henrik Issager, der hver på Deres måde fortæller
hvad vi som patienter udsættes for, med det system vi har nu.--Penge før mennesker...
Hvornår stopper politikerne dette vandvid
Høring i Sundhedsudvalget
www.ft.dk
Dato: 19-03-2014
http://ams.dk/Ams/Jobcenterforum/Sygedagpenge/standbyogdiagnoseliste.aspx
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-03-19-politikere-om-funktionelle-lidelser-der-skal-
g%C3%B8res-noget-nu
til skade for patineter :
http://www.altinget.dk/artikel/psykiatere-goer-faelles-front-mod-hidsig-
medicindebat#.Uywk7N2XR_I.facebook
"Både jeg og Karen Klint (partiets psykiatriordfører, red) har allerede sagt, at den
kommende psykiatri-handlingsplan skal følges op løbende. Og helt grundlæggende
arbejder regeringen jo på at ligestille psykiatrien med resten af sundhedsvæsnet både
forsknings- og behandlingsmæssigt," siger Flemming Møller Mortensen.
http://www.allanohms.dk/2013/06/hvorfor-blev-fleming-moller-mortensen-
sundhedsordforer-for-socialdemokratiet-4-april-2013/
Det er værd at bemærke, at Flemming Møller Mortensen i gennem mange år har været
ansat i medicinalindustrien. På Wikipedia hedder det i dag:
”Siden 2005 har han været
ansat som salgschef i
medicinalfirmaet Novartis”.
Det er tankevækkende, at
sundhedsordførerens
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393003_0003.png
http://redderen.dk/Redderen_Pdf/2013/Redderen_4_13_web.pdf
side 5
Flemming Møller Mortensen
(Soc.dem)
• Uddannet sygeplejerske og siden anæstesisygeplejerske
• Har arbejdet som sygeplejerske i skadestuen på Aalborg Sygehus samt som afdelingssygeplejerske på anæstesiafdelingen og som sygeplejerske i både
Grønland og Indien
• Blev i 2000 ansat som lægemiddel konsulent i AstraZeneca. Fra 2005- 2007 var han ansat som salgschef i medicinalfirmaet Novartis.
• Har siddet i kommunalbestyrelsen i Skørping og siden Rebild Kommune
karen klint og arne rolighed ang. medicinfri psykiatrisk behandling
http://www.bedrepsykiatriungdom.dk/media/89452/medicinfri-behandling-syltet.pdf
for patientombuddet afviser klager på patientfforsikringen lægekonsulent skriver direkte
funktionel lidelse i sin udtalelse og så afvist og ombudsmanden afviser at kigge på det og
kører efter patientombudet og patientskadankenævns sager vil han ikke se på .
Pas på derude termmodellen ligger i privat praksis og hindre syge i at få behandling og
diagnose, fejlbehandling kan være med døden til følge eller at du bliver tvangsindlagt til
antidepressiver fordi det er hovedet det er galt med og kommuner lukker kassen i og dem
der sidder i eks patientskade ankenævn bruger termlæger til at afvise klager, og
patientombuddet bliver sagerne afvist de skriver ”bedste faglige standard”. kommunal
sagsbehandling er også en del af dette der bliver kørt undervisning af alle faggrupper og
det er kun der noget ved muffen der kan få den behandling som alle burde have.
Sundhedsstyrelsen lader dette overgreb forsætte ligesom mejlhede sagerne men
psykriatrikerne er jo også en del af dette. det er beskrevet i deres årsrapporter det er med
fuldt overlæg. Så Hvis din læge ikke tager dig alvorligt holder dig hen, bør du skifte til en
anden læge omgående.
TERM-kursus, og bruger TERM-modellen, TERM-modellen er startet i århus Amt og
hedder Forskningsklinikken for funktionelle lidelser på Aarhus Universitetshospital, den
psykiske del af term hedder Liaison-psykiatrisk (forsknings)-enhed lokaliseret blandt andet
på Bispebjerg Hospital i København Her hersker bl.a. Morten Birket-Smith, en af finkens
mange logebrødre., men det er ikke det eneste sted den er udbredt overalt.
.
Per Finks farlige projekter er sponsoreret af Trygfonden, og af medicinalindustrien, der
støtter op om projektet TERM, ved hjælp af store pengesummer og reklame for TERM.
Mindfuldness hypokonderteorien at vi alle har problemer med hovedet og derved ikke
bliver behandlet for det fysiske vi fejler.
Stigmatisering (stempling)
Patienter med funktionelle lidelser bliver dårligt behandlet i dagens samfund, og der er en
udtalt negativ holdning til patienterne. De bliver hængt ud som værende ikke ”rigtigt” syge,
og opfattelsen er, at deres sygdom er indbildt, at de har ’ondt i livet’ osv. Disse holdninger
genfindes også inden for lægeverdenen og i det sociale system.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393003_0004.png
Patienterne fører ofte en kamp for anerkendelse både over for familie, venner og
kollegaer, og overfor sundhedsvæsnet og det sociale system. Der er opstået diverse
patientforeninger, hvor den primære opgave er at søge diverse lidelser anerkendt.
Set fra et mere overordnet synspunkt synes det vanskeligt at forstå, hvorfor samfundet har
valgt ikke at ville hjælpe denne gruppe af patienter.
http://www.oplysning.org/term-modellen.html
Ingen kritik til behandling Hos Patientombuddet var man uenig. De fandt ikke grundlag for
at kritisere Gentofte Hospital for den behandling, som Ruth Karin Jensen modtog. I
afgørelsen står der, ’Behandling var i overenstemmelse med normen for almindelig faglig
standard’
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article2198389.ece
konsekvens af term funktionelle lidelser et eks
Karin døde af kræft: Læger
Karin døde af kræft: Læger sagde, det var virus
ekstrabladet.dk
69-årige Karin Jensen fik i over fem måneder den forkerte medicin - nu er hun død denne
vejledning er til skade for patienter
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-07-10-l%C3%A6ger-overs%C3%A5-
moderm%C3%A6rkekr%C3%A6ft-nu-er-lenes-s%C3%B8n-d%C3%B8d
http://vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser/
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-03-19-politikere-om-funktionelle-lidelser-der-skal-
g%C3%B8res-noget-nu
http://www.porfyrier.dk/pdf_filer/TERM-uptodate.pdf
Vidensbank
På Beskæftigelsesnetværkets vidensbase kan du hente og videregive viden om gode
erfaringer, resultater og særlige fokusområder, der er opnået eller iværksat på
beskæftigelsesområdet rundt om i landet.
Det kan være viden der er opsamlet og dokumenteret fra arbejde med specifikke
målgrupper, nye afprøvende metoder, gode resultater, nye samarbejdsmodeller osv. Kort
sagt - gi´ din viden videre om det der virker.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393003_0005.png
Hvis du har afsluttet eller iværksat et spændende tiltag/projekt som du synes andre kan
lære noget af så benyt formularen og bliv synlig på Beskæftigelsesnetværkets vidensbase.
Vidensbasen er også det sted hvor du finder oplæg / power point og slides fra faglige
arrangementer i Beskæftigelsesnetværket.
Vælg område i menuen til venstre.
Projekt "Revalidering af somatiserede" (6.7.2007)
Læs om projektet
Projekt "Revalidering af somatiserede".
”Revalidering af Somatiserede” er evalueringen af et projekt, der havde til formål at træne
og udvikle arbejdskompetencer og nye handlingsstrategier for personer med
somatiseringstilstand. I forløbet blev den kognitive behandlingsrelaterede metode
integreret i revalideringsarbejdet med henblik på at tilføre målgruppen bedre personlige
værkstøjer og en mere umiddelbar parathed.Læs
rapporten
Tilbage
http://www.beskaeftigelsesnetvaerket.dk/Default.aspx?ID=149&Action=1&NewsId=180&M
=NewsV2&PID=234
http://www.beskaeftigelsesnetvaerket.dk/Default.aspx?ID=149&Action=1&NewsId=179&M
=NewsV2&PID=234
http://www.beskaeftigelsesnetvaerket.dk/Default.aspx?ID=149&PID=234&M=NewsV2&Act
ion=1&NewsId=181
lovgivning og kasse tænkning i kommuner
KL-formand: Ok, vi kan tjene penge på
dårlig sagsbehandling
Kommunernes Landsforening, KL, synes det er fint, at
fejlagtig sagsbehandling kan være en god forretning -
borgerne kan jo bare klage. Det er en urimelig holdning,
mener patientorganisation
Af:Anders
Ejbye-Ernst
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393003_0006.png
http://ekstrabladet.dk/kup/article2243691.ece?post_id=1226184137_10203488900922941
#_=_
http://ekstrabladet.dk/kup/article2243757.ece
Kommuner belønnes for at sylte kræftpatienter
Kræftens Bekæmpelse synes det er urimeligt,
kommunerne kan spare penge på at lave fejl og trække
sagsbehandlingen i langdrag for alvorligt syge
danskere
Af:Anders
Ejbye-Ernst
http://www.ft.dk/webTV/Tidligere.aspx
dette er var lovgivning dette
http://ams.dk/Ams/Jobcenterforum/Sygedagpenge/standbyogdiagnoseliste
.aspx
Stop af sygedagpenge
Bemærk der er kommet et nyt
forslag
ang afskaffelse af sygedagpengebegrænsningen.
Læs mere om forslaget her
http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddel...edagpenge.aspx
Husk at der ikke er noget der er vedtaget endnu og det kun er et forslag.
Indtil videre gælder nedenstående regler.
Hvis du er ved at være der hvor dine sygedagpenge skal stoppes pga
varighedsbegrænsningen er der nogle ting du skal være særlig opmærksom på.
Ting der
skal
være lavet af kommunen inden de kan stoppe dine sygedagpenge.
Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge siger:
Citat:
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer,
der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når
1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan
iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den
sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393003_0007.png
foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at
sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en
lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse
inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,
4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og
dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er
endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til
førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,
5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder
anses for udtømte,
6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om
sikring mod følger af arbejdsskade eller
7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.
Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den
periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
Kilde:
Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge
Du skal især også lægge mærke til §28 i Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge.
I denne står der:
Citat:
§ 28. Før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af
varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen foretage en individuel, konkret
vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob
eller førtidspension.
Kilde:
Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge
Kommunen
skal
have taget stilling til om du er berettiget til revalidering, ressourceforløb,
fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal i denne forbindelse også oplyse om hvorfor
du ikke er berettiget til disse ting i forbindelse med stop af sygedagpenge.
Det er altid en god ide at søge aktindsigt for at se hvad der ligger af papirer i din sag. Du
kan finde en aktindsigts erklæring her:
Erklæring om Aktindsigt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393003_0008.png
Derudover skal du
ALTID
anke et sygedagpengestop uanset hvad kommunen siger eller
skriver til dig. Det er altid godt at få andre friske øjne til at se på om alle regler og love er
overholdt (dette gælder selvfølgelig ikke hvis du er enig i sygedagpengestoppet)
I retssikkerheds loven står der:
Citat:
§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal
kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for
at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen
læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal
disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.
Kilde:
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Dette betyder at de
skal
undersøge hvad de kan gøre for at bringe dig tilbage i et job. Det
kan enten være Revalidering, Ressourceforløb, Fleksjob, Førtidspension eller ordinært
job. Dette
skal
ske i forlængelse af sygedagpenge stoppet.
Det vil sige at man skal direkte fra sygedagpenge i revalidering, ressourceforløb, fleksjob
eller andet og ikke bare på kontanthjælp.
Hvis kommunen siger til en at man bare skal søge kontanthjælp, og at de så vil finde ud af
hvad der efterfølgende skal ske, så
skal
man med det samme minde kommunen om
Retssikkerhedsloven §7a da det
ikke
er ok at gøre det på denne måde.
Hvis kommunen hævder at sygedagpenge
ikke
er en erhvervsrettet foranstaltning, så
passer dette
ikke.
Det kan man læse af denne principielle afgørelse fra ankestyrelsen
af:
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=154757
Her kan du finde en afgørelse som understøtter
ovenstående
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=153875
Regler for Refusion
25. marts 2014 kl. 10:29
Bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til
uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse,sygedagpenge,
ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, derdeltager i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller tilsygedagpengemodtagere, der
gradvist vender tilbage i arbejde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393003_0009.png
Fra :
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=159075
I medfør af § 100, stk. 4, § 103, stk. 3, og§ 104, stk. 2, i
lov om aktivsocialpolitik,
jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret vedlov nr. 1380 af 23.
december 2012 og § 62, stk. 9, i
lov om sygedagpenge,
jf.lovbekendtgørelse nr. 871 af
28. juni 2013, fastsættes:
Uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v.
§ 1.
Staten refunderer
30 pct. af kommunens udgifter
til uddannelseshjælp,
kontanthjælp og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, med mindre personener
omfattet af et
integrationsprogram
efter integrationsloven, jf. § 100, stk. 2, i lov om
aktivsocialpolitik. Dog refunderer
staten 50pct. for følgende grupper,
der deltager i tilbud
efter § 32,stk. 1, nr. 1, eller efter kapitel 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats:
1) modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælpog særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik, eller
2) personer, der er i forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, og modtager
uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
§ 2.
For at kommunen kan få
50 pct. refusion
af udgifterne til hjælp efter § 1, er det
etkrav, at
1)
betingelserne for tilbud
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt,
2) tilbud, jf. § 1, 2. pkt., i gennemsniter på
minimum 25 timer om ugen,
jf.dog § 3, stk. 1-
4, og at
3) personen
deltager aktivt i tilbuddet,
jf. § 3, stk. 4.
Stk. 2.
Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen 30 pct. i refusion,
jf.dog § 4.
§ 3.
Tilbud, jf. § 1, 2. pkt., kan være på
mindre end gennemsnitlig 25 timer om ugen,
hvis kommunen i den
enkelte sag redegør
for, at det efter en konkret vurdering af
personens situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. kun er muligt for
personen at deltage på et lavere timetal.
Stk. 2.
Ved tilbud, jf. § 1, 2. pkt.,
kombineret med ordinær ansættelse
medregnestimerne i ordinær ansættelse ved opgørelsen af timekravet.
Stk. 3.
Ved tilbud om uddannelse efter § 32,stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvor det i almindelighed forventes, at personen anvender tid til
forberedelse, kan
forberedelsestid medregnes
ved opgørelsen af timekravet.
Stk. 4.
En person anses for at deltage aktivt i et tilbud, jf. § 1, 2. pkt., medmindre personen
har mere end 14 dages sammenhængende fravær i en kommunal opgørelsesperiode.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Opgørelsesperioden er den periode, som kommunen benytter ved beregning af en
persons månedlige ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 5.
Perioder med tilbud efter §§ 1 og 2opgøres af kommunen.
§ 4.
Kommunen modtager
ingen refusion i den periode, hvor betingelserne i kapitel 17
i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud m.v. ikke er opfyldt.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for årene2013 og 2014.
Studiestartsstøtte
§ 5.
Staten refunderer
50 pct.
af en kommunes udgifter til særlig støtte til
enlige
forsørgeres studiestart
efter §34 a i lov om aktiv socialpolitik.
Revalideringsydelse
§ 6.
Staten refunderer
30 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse
efter §
51,stk. 2, og § 52 i lov om aktiv socialpolitik. Dog refunderer staten
50 pct. for personer,
der deltager i tilbud efter § 32,
stk. 1, nr. 1, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, og
65
pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en
aktivbeskæftigelsesindsats. (virksomhedspraktik)
§ 7.
For at kommunen kan få 50 pct. eller 65 pct. refusion af udgifterne til
revalideringsydelse efter § 6, er det et krav, at betingelserne for tilbud i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er opfyldt, og at
personen deltager aktivt
i tilbuddet.
Stk. 2.
En person anses for at deltage aktivt i tilbuddet, med mindre personen har mere
end 14 dages sammenhængende fravær i en kommunal opgørelsesperiode.
Opgørelsesperioden er den periode, som kommunen benytter ved beregning af en
persons månedlige ydelse, jf. § 89 i lov omaktiv socialpolitik.
Stk. 3.
Er en person inden for en kommunalopgørelsesperiode i flere tilbud, som omfatter
forskellige refusionssatser, jf.§ 6, bestemmes refusionsprocenten for opgørelsesperioden
af det tilbud, der har varet flest dage. Omfatter tilbuddene lige mange dage, bestemmes
refusionsprocenten for opgørelsesperioden af det tilbud, der har den højeste
refusionsprocent.
Sygedagpenge
§ 8.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge. Dog refunderer
staten
50 pct.
af udgiften til sygedagpenge, hvis den sygemeldte deltager i tilbud efter
§
32,stk.
1, nr. 1,
(senedenst.)
eller tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en
aktivbeskæftigelsesindsats,
(senedenst.)
eller hvis den sygemeldte vender gradvist tilbage
i arbejde, jf. stk. 2 - 4.
Stk. 2.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge fra og med
9. fraværs uge, er det et krav, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1) kommunen som led i opfølgning efter kapitel6 i lov om sygedagpenge har iværksat
tilbud efter § 32, stk. 1, nr.1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 11
eller kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) tilbuddet er på minimum 10 timer om ugen, jf. dog § 9, og at
3) den sygemeldte deltager aktivt i tilbuddet.
Stk. 3.
Kommunen får ligeledes
50 pct. refusion
af udgifterne til sygedagpenge, når en
sygemeldt arbejder i et eller flere arbejdsforhold sammenlagt i
minimum 10 timer om
ugen,
eller når en
selvstændig har genoptaget arbejdet i egen virksomhed i minimum
10timer om ugen,
jf. dog § 9.
Stk. 4.
Kommunen får endvidere 50 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge, når en
sygemeldt arbejder og deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 og kapitel 12 i lov om en
aktivbeskæftigelsesindsats sammenlagt i minimum 10 timer om ugen, jf. dog § 9.
§ 9.
Det sammenlagte ugentlige timetal i arbejde og aktiv indsats, jf. § 8, kan være mindre
end 10 timer, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret
vurdering af den sygemeldtes situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud
m.v. kun er muligt for den sygemeldte at deltage med et lavere timetal.
§ 10.
Perioder med tilbud og gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. § 8, opgøres af
kommunen.
§ 11.
Kommunen får
30 pct. refusion i perioder med mere end 14 dages
sammenhængende fravær
fra tilbud eller arbejde, jf. §§ 8 og 9.
Ledighedsydelse
§ 12.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter lov om
aktiv socialpolitik. Dog refunderer staten
50 pct. for modtagere af ledighedsydelse,
der
deltager i tilbud efter kapitel 11
i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
(virksomhedspraktik)
Stk. 2.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til ledighedsydelse er det et
krav, at
1) kommunen har iværksat tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11,
2) tilbuddet i gennemsnit er på minimum 10timer om ugen, jf. dog stk. 3, og at
3) modtageren af ledighedsydelse deltageraktivt i tilbuddet.
Stk. 3.
Ved tilbud kombineret med ordinær ansættelse medregnes timerne i ordinær
ansættelse ved opgørelsen af timekravet, jf.stk. 2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 4.
Det sammenlagte gennemsnitlige ugentlige timetal i tilbuddet, jf. stk. 2, kan være
mindre end 10 timer, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret
vurdering af personens situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. kun
er muligt for personen at deltage på et lavere timetal.
Stk. 5.
Perioder med tilbud opgøres af kommunen.
§ 13.
Kommunen får 30 pct. refusion i perioder med mere end 14 dages
sammenhængende fravær fra et tilbud, jf. § 12.
Ressourceforløbsydelse
§ 14.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse og særlig
støtte efter § 34,stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Dog refunderer staten 50 pct. for
personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov omen aktiv
beskæftigelsesindsats, kapitel 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller er omfattet
af et integrationsprogram efter integrationsloven.
§ 15.
For at kommunen kan få
50 pct. refusion af udgifterne til
ressourceforløbsydelse
efter§ 14, er det et krav, at
1) betingelserne for tilbud i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats er opfyldt, og
2) personen deltager aktivt i tilbuddet, jf.stk. 3.
Stk. 2.
Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen 30 pct. i refusion.
Stk. 3.
En person anses for at deltage aktivt i et tilbud, jf. § 14, 2. pkt., medmindre
personen har mere end 14 dages sammenhængende fravær i en kommunal
opgørelsesperiode. Opgørelsesperioden er den periode, som kommunen benytter ved
beregning af en persons månedlige ydelse, jf. § 89 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 4.
Perioder med tilbud efter §§ 14 og 15opgøres af kommunen.
Ikrafttræden
§ 16.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar2014.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1416 af 23. december 2012om kommunernes ret til refusion af
udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og
ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i
arbejde ophæves.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 12. december2013
Marie Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393003_0013.png
/ Anne Cathrine Tjellesen
LOV omaktiv beskæftigelse :
fra :
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=146382
Kapitel 10
Vejledning og opkvalificering
§ 32.
Personer, der er omfattet af § 2, nr.1-5 og 11, kan få tilbud om vejledning og
opkvalificering, der kan bestå af følgende:
1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet
mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, og
2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter
og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og
korte vejlednings- og afklaringsforløb.
Stk. 2.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.
Stk. 3.
Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige
kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
Stk. 4.
Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan
sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst
have en varighed på 1måned. I praktikperioden finder § 43 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er
omfattet af stk. 1, nr. 1, og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen
umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Kapitel 11
Virksomhedspraktik
§ 42.
Personer, der er omfattet af § 2, nr.1-5 og 11, og som enten har behov for en
afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller
sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og
arbejdsvilkår eller medløntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller
privatvirksomhed.
Stk. 2.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6og 7, kan få tilbud om virksomhedspraktik.
Stk. 3.
Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale
eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 43.
Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende
regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Stk. 2.
Personer i virksomhedspraktik er uansetbestemmelsen i stk. 1 omfattet af
arbejdsmiljølovgivningen og lov omforbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.