Vigtig dokumentarfilm om alvorlig ME på NRK, mandag den 25.8.2014 kl. 19.45
Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
ME Foreningen vil hermed gerne gøre opmærksom på, at den nye norske dokumentarfilm
om alvorlig ME, "Sykt Mørkt" af Pål Winsents, vises på NRK1 mandag 25. august 2014 kl.
19.45, og den genudsendes sammen dag kl. 23.45 på NRK2. Dette er en af de vigtigste
film om alvorlig Myalgisk encefalomyelitis/postviralt træthedssyndrom (WHO diagnosekode
G93.3), der er lavet.
Filmen kan formentlig også ses online her i Danmark på mandag 25.8. kl. 19.45 på
http://tv.nrk.no/program/KOID75006214/sykt-moerkt kl. 19.45.
Den varer ca. en time.
Dokumentarfilmen handler om to unge og meget alvorligt syge ME-patienter, Bjørnar og
Kristine, hvis liv i mørke rum vi følger gennem seks år – og på vejen til lyset for én af dem.
Det er en enestående mulighed for at få et indblik i, hvordan sygdommen ME påvirker de
allersygeste patienter. Det anslås, at 25% af alle ME-patienter får sygdommen i svær grad,
og den kan have fatale konsekvenser, også for unge mennesker.
Læs mere om filmen på
www.syktmorkt.no,
hvor man også kan se en trailer til filmen og se
et "lynkursus" om ME af en læge og en forsker fra premieren i Oslo den 12. maj 2014.
Vi håber, at denne film vil give udvalget en god baggrund for at vurdere nuværende og
fremtidige sager om ME-patienter og deres behandling i det danske sundhedssystem.
Med venlig hilsen
Helle Rasmussen
Informationskonsulent
i ME Foreningen
www.me-foreningen.dk