Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 560
Offentligt
Kommentar angående konsekvenserne af den stigende psykiatrisering og her især
af brugen af diagnoser og behandling for funktionelle lidelser i vores
behandlingssystem. Kommentaren er foranlediget af, at sundhedsminister Nick
Hækkerup under
Å
bent samr
å
d for diagnosen funktionelle lidelser 20-5-2014
udtrykte, at han ser frem til resultatet af en ny stor befolkningsundersøgelse af
funktionelle lidelser, som Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse
og Sundhed netop har påbegyndt. Kommentaren er tilsendt sundhedsministeren,
Sundhedsudvalget, Sundhedsstyrelsen, udvalgte dagsaviser, andre medier m.fl.
Den stigende psykiatrisering i behandlingssystemet medvirker
til at alvorlige sygdomme overses og fejlbehandles
I Patientforeningen Danmark iagttager vi med bekymring, at vores medlemmer og deres
pårørende beretter om mødet med, hvad man bedst kan beskrive som en stigende
psykiatrisering af fysiske sygdomme i vores behandlingssystem. For nylig blev vi således
kontaktet af de pårørende til en ung pige med en hypofysetumor, idet hun var blevet
fundet død efter ordineringen af en stor mængde smertestillere og psykofarmaka. Hun var
blevet henvist til psykiatrien som følge af, at hendes tumor gav hende alvorlige fysiske
symptomer, men hun kunne formodentlig have været reddet, hvis hendes fysiske
helbredsproblemer var blevet adresseret, som de burde, af endokrinologien. At den
stigende psykiatrisering således koster liv, er vi desværre ikke i tvivl om. Derudover møder
vi også alt for ofte patienter, der indledningsvis har været diagnosticeret med en
psykiatrisk lidelse, men som senere viser sig at være alvorligt fysisk syge. Vi ser derfor
den stigende psykiatrisering af fysiske sygdomme som et uforsvarligt skråplan, der hver
dag har forfærdelige konsekvenser for de patienter, som ikke bliver behandlet, og desuden
også for den danske sundhedsøkonomi.
Man kunne forvente, at sundhedsvæsenet, i mødet med sine fejlbehandlede patienter ville
nå til den samme konklusion som os. En storstilet befolkningsundersøgelse af
funktionelle
lidelser,
som Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
(FCFS) netop har påbegyndt (1), burde ikke mindst kunne hjælpe på forståelsen, idet den
øgede brug af en række psykiatriske diagnoser under fællesbetegnelsen
funktionelle
lidelser
er det mest skræmmende eksempel på tidens tendens til psykiatrisering af fysiske
sygdomme (2). Kort fortalt samles en lang række WHO-godkendte diagnoser (3) på
fysiske sygdomme, der er vanskelige at diagnosticere og svære at behandle, her i en
psykiatrisk rodebunke kaldet "funktionelle lidelser". Problemet er åbenlyst, at patienterne
stigmatiseres med en psykisk diagnose og derudover unddrages enhver virkningsfuld
behandling. Alligevel har Patientforeningen Danmark ikke de store forventninger til de
svar, som vi vil få som følge af FCFSs store befolkningsundersøgelse. Gevinsten ved
psykiatrisering generelt og ved funktionelle diagnoser i særdeleshed er nemlig, at
tidskrævende og bekosteligt diagnose- og behandlingsarbejde lettes. At socialvæsenet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
derved også kan placere psykiatriserede patienter i de billige rækker er en anden sag,
som vi ikke skal komme ind på her. Men det er vist ikke for meget at sige, at vores
statslige og regionale systemer kunne have sine grunde - ikke mindst økonomiske - til at
støtte psykiatriseringen.
Psykiatriseringens stærkeste bastion er Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og
Psykomatik. Behandlingen er her overvejende kognitiv terapi, fysisk træning og
psykofarmaka - behandlingsmetoder, der netop kun benyttes i psykiatrien. Men der er et
problem: Der findes intet bevis for, at disse behandlingsmetoder virker ved fysisk sygdom,
og psykofarmaka, ved vi efterhånden, medfører desuden yderligere belastning af
patienternes helbred. Derfor protesterer hovedparten af de berørte patientforeninger da
også mod klinikkens diagnoser og behandlinger af deres medlemmer (4). Patienter og
foreninger er imidlertid oppe imod endnu stærkere kræfter, end man måske lige kan
forestille sig, for sundhedsvæsenet er langt fra den eneste aktør, der kan have interesse i
øget psykiatrisering. Et forsikringsselskab som Tryg og et lægemiddelfirma som Lundbeck
synes i høj grad at dele interessen. Der skal således ikke meget fantasi til at forestille sig,
at Tryg gerne vil udbetale de færre og lavere erstatninger, som man ved tildeles patienter
med psykiske sygdomme i sammenligning med patienter med fysiske sygdomme. Eller at
Lundbeck på sin side gerne vil sælge mere psykofarmaka. Tankevækkende er det derfor,
at FCFS-underøgelsen er financieret af Trygfonden og Lundbeck Fonden - og at der hvert
år, de sidste mange år, er fremkommet lignende rapporter med stort set samme aktanter,
der er kommet frem til de samme resultater (5). På samme vis er det Trygfonden og
Lundbeck Fonden, der financierer Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og
Psykosomatik, og Trygfonden, der har finansieret den række kampagner og kurser, der
promoverer diagnoser for funktionelle lidelser overfor landets praktiserende læger.
Som uafhængig patientforening må vi selvsagt tage skarp afstand fra disse alliancer og
det arbejde, der pågår på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykomatik,
inklusiv den aktuelle FCFS-undersøgelse. Men vi og de øvrige patientforeninger står
imidlertid ikke alene med vores kritik af Forskningsklinikkens tankesæt og
behandlingspraksis. Støtten kommer i stigende grad også fra en lang række faglige
vidensdiscipliner, herunder psykologien, biokemien og filosofien, der ikke mindst retter en
lammende kritik af klinikkens forskning. Kritikken lød således blandt andet på en høring
om funktionelle lidelser i Folketinget marts 2014, og for hver dag, der går, lyder den nu
tydeligere og tydeligere på Folketingets hjemmeside (6).
Ind til videre synes hverken sundhedsministeren eller hans administrative medarbejdere at
have demonstreret særlig interesse for at analysere og vurdere klinikkens
sundhedsvidenskabelige artikler - eller kritikken af dem. Og samtidig synes den generelt
øgede psykiatrisering af fysiske sygdomme ikke at have fået den kritiske opmærksomhed
fra ledelsen af vores sundhedssystem, som den burde. Skræmmende, når der mere end
nogen side synes at være brug for politikere, der har blik for, hvornår økonomiske
interesser skaber blinde pletter i forskning og behandlingssystem. Af samme grund
opfordrer vi nu sundhedsministeren, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen til at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indskærpe over for vores sundhedsvæsen, at der skal lyttes særligt godt til de patienter,
som ikke er så ligetil at udrede. For at sørge for, at de bliver ordentligt undersøgt - og tage
ved lære af dem. Fordi det, de fejler, er præcise manifestationer af vores blinde pletter -
snarere end psykiatriske lidelser.
Noter
(1)
Læs mere om den befolkningsundersøgelse af
funktionelle lidelser -
DanFunD - som
Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse
og Sundhed (FCFS) har startet for at dokumentere eksistensen af funktionelle lidelser:
http://www.regionh.dk/fcfs/topmenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/FCFS+starter+en
+stor+befolkningsundersøgelse+med+fokus+på+funktionelle+lidelser
http://www.regionh.dk/fcfs/topmenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/Lundbeck+Fonden
+bevilliger+11+5+mio++kr++til+DanFunD.htm
(2)
Læs en kritisk patients tankevækkende beretning om mødet med Forskningsklinikken
for Funktionelle Lidelser og Psykomatik og dets tankesæt på Folketingets hjemmeside:
http://www.ft.dk/samling/20131/ almdel/suu/bilag/557/1390615.pdf
(3)
Hensigten med WHOs diagnoseregister er at sikre patienternes patient- og
retssikkerhed i de tilsluttede lande. Men på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser
(FFL) har man valgt at betragte 26 vidt forskellige fysiske sygdomme med individuelle ICD-
10 koder som værende en og samme sygdom, nemlig
den funktionelle lidelse.
Den
funktionelle diagnose finder man under koden F45 i ICD-10, dvs. sammen med alle de
psykiatriske sygdomme.
(4)
I artiklen "Ti patientforeninger: Vi vil ikke stemples som psykisk syge", i Information (d.
22. marts 2014) fremgår det, at Foreningen for Piskesmæld, Foreningen for Fibromyalgi
og 8 andre patientforeninger ikke anerkender at blive placeret i kategorien "Funktionelle
lidelser".
(5) Et udsnit af undersøgelser vedr. funktionelle lidelser:!
Befolkningens syn på
funktionelle lidelser, 2014, Dansk Kommunikation, betalt af TrygFonden:
http://www.oplysning.org/uploads/9/1/4/3/9143605/syn_p_funktionele_lidelser.pdf
Klinisk vejledning for almen praksis, Funktionelle lidelser, 2013, DSAM, med donationer fra
TrygFonden og Lundbech Fonden, og sendt til alle praktiserende læger:
http://vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser/
Funktionelle symptomer og lidelser, 2012, DSAM, med donationer fra TrygFonden og
Lundbech Fonden:
http://www.dsam.dk/files/12/ funktionelle_symptomer_og_lidelser.pdf
Det store TTA – projekt, 2012, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/Den-store- TTA-rapport-
051212.pdf
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Syg,- men ingen diagnose? Funktionel sygdom og reform af førtidspensionen, 2011,
TrygFonden:
http://www.trygfonden.dk/~/media/PDF/Syg%20men%20ingen %20diagnose.ashx
(6) Links til et udvalg af den vidensfaglige kritik af Forskningsklinikkens arbejde,
som man finder på Folketingets hjemmeside:
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/ 341/1351396.pdf
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/ 340/1351014.pdf
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/323/1348797/index.htm
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand for Patientforeningen
Danmark, Anette Ulstrup,
info@patientforeningen- danmark.dk
eller til
bestyrelsesmedlem Cand Phil. Birgitte Rodh,
[email protected]