Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 551
Offentligt
1390305_0001.png
4. juli 2014
Modernisering af apotekersektoren
Kære Kim Andersen
En tværministeriel arbejdsgruppe har udarbejdet en rapport med en række mulige modeller for
modernisering af apotekersektoren. Rapporten blev offentliggjort den 19. juni 2014.
Vedlagt fremsendes et notat med Dansk Erhvervs kommentarer til de i rapporten skitserede mo-
deller for en modernisering.
Hverken rapportens model 1 eller model 2 vil skabe mere konkurrence mellem apoteksejerne om
bedre service og tilgængelighed. Rapportens model 2 giver anledning til særlig bekymring.
Model 2 lægger ikke alene op til at bevare monopolet i form af krav om farmaceutejerskab. Mo-
dellen indebærer, at apotekernes nuværende privilegier øges gennem udvidelse af sortimentet til
at omfatte alle slags varer og ikke længere alene varer, der ”naturligt og hensigtsmæssigt forhand-
les på apotek”. Denne mulighed vil være konkurrenceforvridende i forhold til detailhandlen.
Dansk Erhverv argumenter i notatet for valg af arbejdsgruppens model 3, der i sin helhed følger
anbefalingerne fra blandt andre Produktivitetskommissionen og Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen om at afskaffe det nuværende ejerskabsmonopol til gavn for borgerne.
Dansk Erhverv står gerne til rådighed for yderligere oplysninger og drøftelser.
Med venlig hilsen
Laurits Rønn
Direktør
LKR/JRP
[email protected]
Side 1/1