Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 547
Offentligt
1389678_0001.png
Kære Medlem af TrygFondens Bestyrelse
Jeg skriver til Jer, fordi I er medlemmer af Trygfondens Bestyrelse, og jeg vil gerne gøre
opmærksom på, hvad Funktionelle lidelser (FL) egentlig står for.
Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser (FFL) vil gerne have sit koncept om FL ophøjet til en
valid, videnskabelig diagnose, under betegnelsen Bodily Distress Syndrome (BDS). Dette skal
gøres ved at annektere følgende 22 WHO anerkendte somatiske lidelser, og konvertere dem til
psykiatriske lidelser under en fælles betegnelse, BDS. Argumentationen er, at de 22 somatiske
lidelser ikke kan diagnosticeres, og at de sidder i folks psyke. Dette er i strid med virkeligheden. de
22 somatiske lidelser er alle veldefinerede enheder, der, som sagt, er anerkendt af WHO, og som
bliver mere og mere bevist som værende somatiske lidelser. Der findes i Danmark foreninger for de
enkelte somatiske lidelser, og disse foreninger er rædselsslagne over at skulle indlemmes under FL.
Se evt. listen over FFLs funktionelle lidelser (med ICD10-koder) og FFLs definitionen på BDS,
punkt to i dette link:
http://funktionellidelse.dk/funktionellelidelser.html
Det smarte ved FL er:
1. Dels at mange somatiske lidelser kan parkeres under psykiske lidelser, hvorved patienterne kan
fortsætte med at blive kørt rundt i det kommunale system, fordi der altid vil være en
behandlingsmulighed, som ikke er afprøvet.
2. Dels at arbejdsskadeerstatninger og -forsikringer kun udbetales til ca. 5%, når lidelserne er
psykiske.
3. At diagnosticeringen af patienterne bliver nemmere, enhver læge, ja, sågar en ufaglært kan stille
diagnosen FL. Hvis jeg som praktiserende læge kun har 20% rigtige diagnoser, kan jeg sende resten
af mine patienter ind under FL, og pludselig har jeg 100% rigtige diagnoser.
4. Regionernes udgifter til undersøgelser og behandling nedsættes væsentligt, idet fx lidelser af
hjerte, lunger, bryster, osv. kan sættes hen under FL, uden at man har undersøgt patienterne, det er
faktisk en kontraindikation at undersøge dem iflg. FFL, og der vil spares mange timer indenfor
sundhedsvæsnet, dyrt udstyr, osv., osv. At patienterne med diagnosen BDS så dør af en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1389678_0002.png
hjertelidelse, brystcancer eller lungecancer er ærgerligt, de havde en diagnose, det var blot den
forkerte.
FFL har interneret en ung kvinde på Hammel Neurocenter, hvilket er en betændt sag, hvor
sundheds- og retsvæsen har fejlet og overskredet lovgivningen på flere punkter.
Se forældrenes beskrivelse af sagen:
http://funktionellidelse.dk/Karinasagenside1.html
Jeg håber også, I vil tage Jer tid til at læse min artikel til "Ugeskrift for Læger" om funktionelle
lidelser med yderligere 15 links desangående, og er der yderligere interesse, kan I kontakte mig:
http://funktionellidelse.dk/funktionellelidelser.html
Jeg vil henlede Jeres opmærksomhed på Facebooksiden "I klemme i det kommunale system", som
jeg oprettede i marts 2013, fordi jobcentrene mishandler landets borgere. En hjemmeside med ca.
8500 likes og nogle gange over 100.000 besøgende dagligt. Via den hjemmeside forsøger jeg at
samle penge ind til Karina Hansens kommende retssag om tvangsindlæggelsen under
Forskningsklinikken.
Grunden til min henvendelse er også, at TrygFonden har givet 10 mio. til et projekt der ledes af
Overlæge Professor Torben Jørgensen via Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) i
perioden 01.06.2012 til 01.12.2014. Projektet skal afgrænse, bestemme forekomsten og identificere
risikofaktorer ved FL. Projektet tager for givet at FL findes, og er således i sit udgangspunkt
manipulerende.
http://www.regionh.dk/fcfs/topmenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/FCFS+starter+en+stor+befolkningsund
ers%C3%B8gelse+med+fokus+p%C3%A5+funktionelle+lidelser.htm
Væsentlige bemærkninger er, at først var der 6 samarbejdspartnere, nu er det kun Overlæge
Professor Torben Jørgensen og FFL, der stadig er i protokollen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1389678_0003.png
Jeg kan godt forstå, at I som medlemmer af Bestyrelsen, kommer uden den store viden omkring
projekter og bliver overvældet af de mange fine titler og fine beskrivelser og det tilsyneladende
udmærkede formål.
Jeg vil vove den påstand, at jeg kan skrive forsøgets udkomme allerede på nuværende tidspunkt,
fordi forskning og statistik kan bøjes efter forgodtbefindende. I den forbindelse finder jeg det meget
underligt, at Overlæge Professor Torben Jørgensen er så afvisende over at komme med udtalelser
om projektet. (se brevveksling med TJ i link) Normalt er ledere af projekter interesserede i at tale
om deres projekt, det er som om Overlæge Professor Torben Jørgensen skjuler noget.
Link til Torben Jørgensens og FFLs DanFunD undersøgelse, bilag 541 på folketingest hjemmeside:
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/541/1388964.pdf
Se anmeldelsen af projektet til de Videnskabsetiske Komitéer se vedhæftede fil.
FL skrives i projektet som FSS (Funktionel Somatisk Syndrom).
Vedr. uredelighed: Dette projekt giver mig associationer i retning af det megen "snyd", der har
været med forskningsmidler fra højt estimerede læger på Rigshospitalet.
Afslutningsvis vil jeg oplyse Jer om, at FFL og FL skaber stor utryghed i befolkningen. Der er
således en stor modstand mod konceptet ved 70.000 borgere, det er målt i 2011. Dette tal er uden
tvivl højere nu, og mange patientforeninger er også meget nervøse for, at den sygdom de
repræsenterer skal blive lagt under konceptet.
Hvad er begrundelsen for, at FFL stjæler WHO's anerkendte somatiske lidelser?
Hvad tilfører de psykiatrien, som den ikke har i forvejen?
Venlig hilsen
Stig Gerdes, Praktiserende Læge