Ynse de Boer
Alment praktiserende læge.
Vestergade 17
3200 Helsinge
Til Folketingets Sundheds- og forebyggelsesudvalg
Helsinge, den 21. juli 2017
Den 27. juni 2013 har Folketinget vedtaget en ændring af sundhedsloven, lovforslag L227.
I loven tildeles ministeren visse rettigheder, som betyder at ministeren skal udstede en
bekendtgørelse. Som bekendt skabte loven en del røre i almen praksis, bland andet fordi mange
kolleger føler at tavshedspligten/fortroligheden mellem læge og patient, kan være truet, når data om
patienter skal afleveres til regionsrådene.
Det er først nu, et år efter vedtagelsen, at ministeriet har sendt udkast til bekendtgørelsen i høring:
den er offentliggjort den 2. juli 2014 udsendt med høringsfrist den 14. august. Dvs. at det er midt i
sommerferien, hvor mange holder fri, og det er en (efter min mening urimelig) belastning for vores
organisationer.
Ifølge bekendtgørelsen skal vi aflevere visse informationer til regionsrådene, og visse informationer
om vores praksis skal offentliggøres. For ingen af disse områder er det konkretiseret hvorledes dette
skal gøres. Men høringsfrist den 18. august, og ikrafttræden den 1. september, vil det være umuligt
at leve op til bekendtgørelsen fra dag 1. Overtrædelse af bekendtgørelsen kan principielt medføre
bødestraf.
Jeg har visse anker til udkastet til bekendtgørelsen, men de er ikke baggrund for min henvendelse.
Processen omkring overenskomstforhandlinger med RLTN, og tilblivelsen af loven har betydet at
mange praktiserende læger har fået mistillid til regionerne, ministeriet og andre centrale organer.
Trods dette mistillid har et beskedent flertal af de praktiserende læger (jeg inklusiv) valgt
samarbejds- og forhandlings vejen. Dette også i forventning om (og tillid til) en fremadrettet
ansvarlig og ordentlig behandling. Denne forventning udfordres meget af den aktuelle sagsgang. Jeg
tror vi har et fælles ønske om, at almen praksis og sundhedsvæsenet generelt udvikler sig, at
ressourcerne udnyttes hensigtsmæssigt og at der hele tide arbejdes for at forbedre kvaliteten. En
forudsætning for at dette sker er, at de som arbejder i væsenet føle sig set, hørt og anerkendt.
Arbejdsgangen omkring denne bekendtgørelse medvirker ikke til det.