Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
SUU Alm.del Bilag 529, ULØ Alm.del Bilag 179
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Sundhedsjura og lægemiddelpolitik
Sagsnr. 1401990/KFH
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af apotekerloven
(Modernisering af apotekersektoren)
§1
I apotekerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 4. august 2008, som bl.a. ændret ved
§ 1 i lov nr. 100 af 10. februar 2009, lov nr. 465 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 1258 af
18. december 2012 og § 2 i lov nr. 1259 af 18. december 2012, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
Ӥ 4.
Sundhedsstyrelsen træffer bestemmelse om oprettelse, nedlæggelse og flytning
af apoteker, herunder apoteker der alene forhandler lægemidler til forbrugerne online,
under inddragelse af hensyn til, at der bør opnås en rimelig let og sikkerhedsmæssigt
forsvarlig adgang til lægemidler til rimelige priser og samfundsmæssige omkostninger,
og at det enkelte apotek bør få mulighed for at opnå et rimeligt tilfredsstillende drifts-
økonomisk resultat. Apotekeren skal underrette Sundhedsstyrelsen om beliggenheden
for apoteket, lager, forsendelses- og produktionslokaler m.v. inden for en af Sundheds-
styrelsen fastsat frist.”
2.
§§ 5-7 b
ophæves, og i stedet indsættes:
Ӥ 5.
En apoteker kan inden for en radius af 75 km fra apoteket frit oprette, flytte eller
nedlægge apoteksfilialer og veterinærafdelinger, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
En apoteker kan højst drive otte receptekspederende enheder, idet veterinær-
afdelinger af apoteket ikke indgår i opgørelsen heraf.
Stk. 3.
Apotekeren skal underrette Sundhedsstyrelsen om oprettelse, flytning og ned-
læggelse af de i stk. 1 nævnte enheder efter regler fastsat af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 4.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for apotekere, der alene forhandler lægemidler til
forbrugere online.
§ 6.
En apoteker kan frit oprette, flytte og nedlægge apoteksudsalg, håndkøbsudsalg
og medicinudleveringssteder, idet apoteksudsalg dog skal placeres inden for en radius
af 75 km fra apoteket.
Stk. 2.
Apotekeren skal underrette Sundhedsstyrelsen om oprettelse, flytning og ned-
læggelse af de i stk. 1 nævnte enheder efter regler fastsat af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for apotekere, der alene forhandler lægemidler til
forbrugere online.
§ 7.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om at oprette eller opretholde en
apoteksfilial eller et apoteksudsalg, hvis særlige lægemiddelforsyningsmæssige hen-
syn taler for det, og yde apotekeren økonomisk støtte hertil efter regler fastsat i medfør
af § 53, stk. 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om at oprette, opretholde eller
flytte et medicinudleveringssted, hvis særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn
taler for det.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om nedlæggelse af en apo-
teksfilial, et apoteksudsalg, et håndkøbsudsalg og et medicinudleveringssted, hvis det
ikke indrettes og drives i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af §
38 eller § 43.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om straks at nedlægge et
håndkøbsudsalg, hvis det forretningssted, hvor håndkøbsudsalget er beliggende, har
eller opnår tilladelse til at forhandle lægemidler efter § 39, stk. 1, i lov om lægemidler.
Stk. 5.
Sundhedsstyrelsen kan i forbindelse med en ledig apoteksbevilling nedlægge
en apoteksfilial og et apoteksudsalg, hvis enheden er oprettet før den 1. juli 2015 eller
på baggrund af et påbud meddelt efter stk. 1.”
3.
§ 10
ophæves.
4.
Efter § 11 indsættes:
Ӥ
11 a.
Sundhedsstyrelsen kan undtage en apoteker, der er meddelt bevilling til alene
at forhandle lægemidler til forbrugerne online, fra en eller flere af de i § 11, stk. 1,
nævnte pligter, hvis særlige forhold taler derfor.”
5.
§ 12, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
”4) Fremstilling og forhandling til forbrugerne af andre varer end lægemidler, som i
henhold til regler fastsat af Sundhedsstyrelsen er varer, som naturligt og hensigtsmæs-
sigt knytter sig til et apoteks virksomhed.”
6.
§ 18, stk. 1,
affattes således:
Ӥ
18.
Apotekerbevillinger opslås ledige af Sundhedsstyrelsen på styrelsens hjemme-
side med en ansøgningsfrist på mindst 4 uger og rettes mod ansøgere til apotekerbe-
villing efter § 15, stk. 1 og 2.”
7.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes efter ”apoteket”: ”med enheder, som er oprettet eller opret-
holdt efter påbud fra Sundhedsstyrelsen i medfør af § 7, stk. 1”.
8.
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
”Inden apotekerbevilling meddeles efter § 15, stk. 1, rådfører Sundhedsstyrelsen sig
med de konsulenter, der er nævnt i § 67, og Sundhedsstyrelsen udvælger på den bag-
grund et antal egnede ansøgere og tilbyder disse en mundtlig samtale.”
9.
Efter § 20 indsættes:
Ӥ
20 a.
En apoteker, der har oprettet apoteksfilialer og apoteksudsalg i medfør af §§
5-6, eller har opretholdt sådanne enheder uden at Sundhedsstyrelsen har givet påbud
herom i medfør af § 7, stk. 1, skal afhænde disse enheder, når apotekerens bevilling
bortfalder, jf. § 22.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan Sundhedsstyrelsen efter regler fastsat af ministeren for
sundhed og forebyggelse på den afgående apotekers vegne og for dennes regning
afhænde de i stk. 1 nævnte apoteksenheder, hvis Sundhedsstyrelsen midlertidigt har
overtaget driften i henhold til § 19, stk. 1.”
10.
I
§ 40
indsættes efter ”apotekers åbningstid”: ”og varetagelse af vagttjeneste”.
11.
Efter § 41 indsættes:
Ӥ
41 a.
Apotekeren skal offentliggøre de oplysninger om sin virksomhed, der er rele-
vante i forbindelse med borgernes valg af apotek.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelsen af oplys-
ninger om apoteksvirksomhed efter stk. 1.”
12.
I
§ 43 a, stk. 1,
indsættes efter ”online til brugerne,”: ”og den apoteker, der har op-
nået bevilling til alene at forhandle lægemidler online til brugerne,”.
13.
I
§ 43 a, stk. 2, ændres:
”har givet meddelelse efter” til: ”er nævnt i”.
14.
§ 44, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 sker efter høring af organisationer, der
repræsenterer henholdsvis regionsrådene, apotekere, forbrugere, konkurrencemyndig-
heder, lægemiddelindustrien og erhvervslivet i øvrigt.”
15.
Efter § 45 indsættes:
Ӥ
45 a.
Apotekeres bruttoavance fastsættes i 2014-prisniveau for årene 2016-2021 på
følgende måde:
1) I 2016: 2605,2 mio. kr.
2) I 2017: 2598,8 mio. kr.
3) I 2018: 2592,4 mio. kr.
4) I 2019: 2586,0 mio. kr.
5) I 2020: 2579,6 mio. kr.
6) I 2021: 2573,2 mio. kr.”
16.
Overskriften til
kapitel 10
affattes således:
”Kapitel 10
Udligning, afgift og tilskud”
17.
I
§ 49
udgår ”efter forhandling med Danmarks Apotekerforening”.
18.
§ 51, stk. 1,
affattes således:
Ӥ
51.
Når ganske særlige forhold taler derfor, kan Sundhedsstyrelsen bevilge en apo-
teker afgiftslempelse eller tilskud for et år ad gangen.”
19.
§ 59, stk. 1,
ophæves.
20.
Overskriften til
kapitel 13
affattes således:
”Kapitel 13
Tilsyn, delegation af beføjelser, klage, konsulenter m.v.”
21.
§ 66
ophæves.
22.
§ 67, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
”Konsulenterne beskikkes af ministeren for sundhed og forebyggelse efter indstilling fra
organisationer, der repræsenterer henholdsvis farmaceuter, farmakonomer, apotekere
og forbrugere, for 3 år ad gangen med mulighed for genbeskikkelse én gang.”
23.
I
§ 67, stk. 2,
ændres ”sygehusapotekere” til ”private sygehusapotekere”.
24.
§ 69, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
”5) konsulenter, der er nævnt i § 67.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
25.
I
§ 70, stk. 3,
indsættes efter: ”Sundhedsstyrelsen”: ”i henhold til regler fastsat af
ministeren for sundhed og forebyggelse”.
26.
I
§ 70
indsættes som
stk. 6
og
7:
”Stk.
6.
Hvis den afgående apoteker har oprettet apoteksfilialen efter den 1. juli 2015,
finder stk. 1, 2 og 4 om statens ydelse af erstatning ikke anvendelse på tab, der relate-
rer sig til nedlæggelse eller flytning af apoteksfilialen, medmindre apoteksfilialen er
oprettet eller opretholdt på baggrund af et påbud fra Sundhedsstyrelsen efter § 7, stk.
1.
Stk. 7.
Hvis den afgående apoteker har oprettet apoteksudsalget efter den 1. juli
2015, finder stk. 1 om statens ydelse af erstatning ikke anvendelse på tab, der relaterer
sig til nedlæggelse eller flytning af apoteksudsalget, medmindre apoteksudsalget er
oprettet eller opretholdt på baggrund af et påbud fra Sundhedsstyrelsen efter § 7, stk.
1.”
27.
I
§ 71
indsættes som
stk. 5:
”Stk. 5.
Uanset stk. 1 kan staten ikke yde garanti for lån til apotekere, der fremsætter
ønske herom efter den 1. juli 2015, idet der dog kan ydes garanti for lån til overtagelse
eller etablering af et apotek til ansøgere om apotekerbevilling, som indgav ansøgning
om bevilling efter § 15, stk. 1 eller 2, inden denne dato.”
28.
I
§ 72, stk. 1, nr. 1,
udgår ”§ 7, stk. 1, 1. pkt., § 7 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 7 b,
stk. 1, 1. pkt.”, efter ”§ 14,” indsættes: ”§ 20 a, stk. 1,” og efter ”§ 41, stk. 1 og 2,” ind-
sættes: ”§ 41 a, stk. 1,”.
29.
I
§ 72, stk. 1, nr. 2,
ændres ”§ 4, stk. 1, § 7, stk. 1 og 3, § 7 a, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, § 7 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,” til: § 4, stk. 1, 2. pkt., § 5, stk. 3, § 6, stk. 2, § 7, stk.
1-4”.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Udvalgsarbejde om muligheder for modernisering af apotekersektoren
1.2. Lovforslagets indhold
2.
Sikring af lægemiddelforsyning af høj kvalitet
2.1. Gældende ret
2.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
2.2.1. Central styring af lægemiddelforsyningen via apoteker
2.2.2. Friere adgang til oprettelse, flytning og nedlæggelse af apoteksfilialer, veteri-
nærafdelinger og apoteksudsalg
2.2.3. Tilskud til apoteksdrift
2.2.4. Kvalitet og indsigt i apotekersektoren
3. Procedure for Sundhedsstyrelsens meddelelse af bevilling som apoteker
og bidrag ved ansættelse af sygehusapotekere
3.1. Gældende ret
3.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
3.2.1. Apotekere
3.2.2. Sygehusapotekere
4. Apotekeres salg af frihandelsvarer
4.1. Gældende ret
4.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
5. Apotekeres varetagelse af vagttjeneste
5.1. Gældende ret
5.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
6. Erstatning som følge af nedlæggelse af et apotek
6.1. Gældende ret
6.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
7. Ophævelse af apotekeres adgang til statsgaranti ved lånoptagelse
7.1. Gældende ret
7.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
8. Apoteksøkonomi
8.1. Gældende ret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
8.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
11. Administrative konsekvenser for borgerne
12. Miljømæssige konsekvenser
13. Forholdet til EU-retten
14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
15. Sammenfattende skema
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
1. Indledning og lovforslagets indhold
1.1.
Indledning
Regeringen ønsker at modernisere apotekersektoren med henblik på at sikre borgerne
god tilgængelighed til medicin, høj patientsikkerhed, lægemidler til lave priser og god
rådgivning af borgerne om medicin.
En tværministeriel arbejdsgruppe fik derfor i 2012 til opgave at forelægge regeringen
forslag til modeller, der inden for de skitserede målsætninger kan fremme en moderni-
sering af apotekersektoren og en effektiv ressourceanvendelse, herunder besparelser
der kan medvirke til at nedbringe de offentlige udgifter på området.
Regeringen har på baggrund af arbejdsgruppens arbejde og udarbejdede rapport valgt
at modernisere apotekersektoren med afsæt i det forhold, at apotekerne er – og efter
regeringens opfattelse fortsat bør være – en del af sundhedsvæsenet snarere end en
del af detailhandlen, hvilket betyder, at der fortsat lægges op til en indgående regule-
ring af sektoren. Samtidig foreslår regeringen, at der etableres grundlag for øget ad-
gang til medicin for borgerne og mere konkurrence internt i apotekersektoren. Som en
del af modellen indgår en tilpasning af sektorens økonomiske ramme, der kan nedbrin-
ge de offentlige udgifter på området.
Regeringen ønsker således ikke at give adgangen til at drive apoteksvirksomhed fuld-
stændig fri, således at apotekervæsenet bliver en del af den øvrige detailhandel. Rege-
ringen ønsker derimod, at apotekervæsenet fortsat indrettes under hensyntagen til, at
lægemidler adskiller sig fra andre varer, der forhandles i detailhandlen, ved at der stil-
les særlige krav til sikkerhed ved håndteringen af lægemidler og rådgivning af kunder-
ne (medicinbrugerne) om brug af medicin. Apotekersektoren er en sektor med særlige
kendetegn, som regeringen finder fortsat bør være underlagt indgående offentlig regu-
lering, der cementerer apotekernes rolle som en væsentlig del af sundhedssektoren.
Regeringen ønsker på den baggrund ikke at ændre ved, at kompetencen til at meddele
en person bevilling til at drive et apotek ligger centralt hos Sundhedsstyrelsen. Bevil-
lingssystemet, som indebærer, at apotekerbevilling gives til den bedst kvalificerede
farmaceut, fastholdes således. Det samme gør de gældende habilitetsregler, som skal
sikre, at apotekeren er uvildig i sin udleveringspraksis og rådgivningsvirksomhed og
således uafhængig af lægemiddelindustrien.
Regeringen ønsker med andre ord, at apotekersektoren i Danmark drives med fokus
på forsvarlig og sikker distribution af medicin samt med en sundhedsfaglig høj kvalitet
og uvildighed i rådgivningen til medicinbrugeren om korrekt anvendelse af lægemidler.
1.2.
Lovforslagets indhold
Det foreslås ved ændringer af apotekerloven at tilvejebringe lovgrundlaget for en mo-
dernisering af apotekersektoren.
Regeringen ønsker, at apotekersektoren fortsat skal være en del af sundhedsvæsenet.
Regeringen finder derfor, at det fortsat skal være op til Sundhedsstyrelsen at bestem-
me, hvor der er behov for apoteker, og hvilke personer med en farmaceutisk kandidat-
eksamen, der skal kunne meddeles bevilling til at drive apotek.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Da regeringen samtidig finder det vigtigt at øge tilgængeligheden til medicin, foreslås
det at give apotekere en friere adgang til at oprette apoteksenheder som supplement til
deres apotek (dvs. apoteksfilialer, veterinærafdelinger af apoteker og apoteksudsalg).
Det er formodningen, at dette forslag vil medføre, at der etableres flere apoteksenhe-
der rundt omkring i landet, ligesom det vil skabe forudsætningerne for øget konkurren-
ce inden for sektoren. Regeringen foreslår endvidere, at der etableres grundlag for at
drive rene online-apoteker med deraf følgende lettere adgang til lægemiddelforsyning.
Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen tillige ønsker, at flere apotekere frem-
over vil anvende de allerede eksisterende muligheder for at drive apoteker, apoteksfi-
lialer og apoteksudsalg i eksempelvis supermarkeder som en afskærmet (selvstændig)
forretning inde i butikken (shop-i-shop). Det samme gør sig gældende i forhold til place-
ring af et apotek, en apoteksfilial eller et apoteksudsalg på de større sygehuse. Apote-
kerne skal blot iagttage de regler, der allerede i dag gælder for forhandling af lægemid-
ler til forbrugerne, herunder krav om indretning, varelager, opbevaring af lægemidler,
mv. Det er regeringens vurdering, at en udbredelse af shop-i-shop på apoteksområdet
både vil kunne øge adgangen til medicin i byer og i landområder, ligesom shop-i-shop
vil kunne bidrage til målsætningen om effektiv ressourceanvendelse og færre offentlige
udgifter på området.
I forlængelse af regeringens opfattelse af apotekssektoren som en sektor med særlige
kendetegn indeholder lovforslaget ligeledes et forslag om at kunne udstede bindende
regler om, hvilke varer, der naturligt og hensigtsmæssigt knytter sig til et apoteks virk-
somhed, og dermed lovligt kan forhandles på et apotek.
Regeringen foreslår ligeledes at skabe fundamentet for, at apotekssektoren øger sit
fokus på borgernes servicebehov, herunder behov for tilgængelighed, rådgivning m.v.
Regeringen foreslår endelig en række andre moderniseringstiltag, som har til formål at
modernisere de vilkår, som apotekere arbejder under, således at de bliver mere tids-
svarende og med øget fokus på at understøtte en sund sektor i konkurrence.
Det drejer sig
for det første
om et forslag om at forpligte apotekerne til at offentliggøre
oplysninger om deres virksomhed, der er relevante for borgernes valg af apotek.
For det andet
drejer det sig om et forslag om en ændret tilrettelæggelse af apotekernes
vagttjeneste, der har sit primære fokus på borgernes behov for medicin uden for apote-
kernes almindelige åbningstid, og som derfor bl.a. sigter mod at skabe større sammen-
hæng i indretningen af sundhedsvæsenet, idet der lægges op til, at apotekernes vagt-
tjeneste skal indrettes i tæt sammenhæng med de regionale akut- og vagtlægefunktio-
ner.
For det tredje
foreslås det at inddrage en repræsentant for forbrugerne i processen for
meddelelse af apotekerbevilling med henblik på at øge fokus for forbrugernes ønsker
og behov i vurderingen af en ansøgers egnethed som apoteker.
For det fjerde
foreslår regeringen en mere tidssvarende procedure, der bidrager til, at
det også fremadrettet er de bedst kvalificerede farmaceuter, der meddeles apotekerbe-
villing.
For det femte
indeholder lovforslaget et forslag om ophævelse af apotekeres adgang til
at få statsgaranterede lån til finansiering af eksempelvis ombygning m.v. af apoteker,
apoteksfilialer og apoteksudsalg, samt
for det sjette
et forslag om, at adgangen til er-
statning ved nedlæggelse af apoteksfilialer og apoteksudsalg, der er oprettet af apote-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
keren selv efter de foreslåede nye regler, dvs. uden Sundhedsstyrelsens involvering,
ophæves.
I den samlede moderniseringspakke indgår endvidere en tilpasning af de økonomiske
vilkår for apotekersektoren, der skal sikre, at de offentlige udgifter på apoteksområdet
ikke øges som følge af de foreslåede nye muligheder for at åbne bl.a. apoteksfilialer og
apoteksudsalg. De forhold, som vil påvirke de økonomiske vilkår for sektoren, vedrører
en omlægning af udbetalingen af tilskud til forskellige typer af apoteksenheder, en be-
grænset tilpasning af apotekernes udligningsordning og en ny struktur for apotekernes
vagttjeneste. Hertil kommer det ovenfor nævnte forslag om ophævelse af apotekernes
adgang til statsgaranti ved optagelse af lån til ombygning m.v.
2. Sikring af lægemiddelforsyning af høj kvalitet
2.1. Gældende ret
Det fremgår af apotekerlovens § 10, at ministeren for sundhed og forebyggelse og
Sundhedsstyrelsen ved afgørelser om oprettelse, nedlæggelse og flytning af apoteker
m.v., skal tage hensyn til, at der bør opnås en rimelig let og sikkerhedsmæssigt for-
svarlig adgang til lægemidler til rimelige priser og samfundsmæssige omkostninger,
ligesom det enkelte apotek bør få mulighed for at opnå et rimeligt tilfredsstillende
driftsøkonomisk resultat.
Den overordnede målsætning for tilrettelæggelsen af den samlede apoteksstruktur er
at sikre befolkningen en sikker og rimelig let adgang til lægemidler, herunder mulighed
for forsyning med lægemidler uden for apotekernes almindelige åbningstid, og til rime-
lige priser.
Lægemiddelforsyningen sikres i dag ved apoteker og en række apoteksenheder knyttet
til apoteket, dvs. apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og medicinudleve-
ringssteder, ligesom en række apoteker tillige forhandler lægemidler til forbrugerne
online.
Et
apotek
er en organisatorisk selvstændig enhed, hvortil der som nævnt kan være
knyttet andre apoteksenheder. Apoteker ekspederer recepter ved borgernes umiddel-
bare henvendelse. På apoteker skal der være en farmaceut til stede i hele åbningsti-
den.
En
apoteksfilial
er en afdeling af et apotek og drives under apotekerens ansvar i selv-
stændige lokaler og med et af apotekeren ansat apoteksfagligt personale, dvs. farma-
ceuter og farmakonomer. Det skal bemærkes, at hvis en filial udelukkende bemandes
af farmakonomer, skal apotekeren sikre, at der foreligger en skriftlig instruks, der be-
skriver i hvilke situationer, en farmaceut skal kontaktes. På en apoteksfilial sker der –
ligesom på apoteket – ekspedition af recepter ved borgernes umiddelbare henvendel-
se.
Et
apoteksudsalg
er en enhed, der er knyttet til et bestemt apotek og drives af apoteke-
ren i selvstændige lokaler med et af apotekeren ansat apoteksfagligt personale, dvs.
farmakonomer. I modsætning til apoteksfilialer kan apoteksudsalgene ikke umiddelbart
ekspedere recepter. Recepter sendes til apoteket, og den ekspederede recept samt
lægemidlet returneres herefter til apoteksudsalget til udlevering. Fra apoteksudsalg
forhandles tillige håndkøbslægemidler og frihandelsvarer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Et
håndkøbsudsalg
forsynes med håndkøbslægemidler fra det apotek, hvortil det er
knyttet. Et håndkøbsudsalg fungerer samtidig som medicinudleveringssted, jf. neden-
for. Håndkøbsudsalget er typisk indrettet hos en anden handlende (fx i en købmands-
forretning). Apotekeren har det overordnede ansvar for varelageret og håndteringen.
Fra et
medicinudleveringssted
udleveres lægemidler og andre varer, som forud er be-
stilt på apoteket. Lægemidlerne udleveres i forseglede poser med patientens navn an-
ført uden på posen.
Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med apoteker med tilhørende enheder i medfør af apo-
tekerlovens § 65.
I henhold til apotekerlovens § 4 træffer Sundhedsstyrelsen (på baggrund af en skriftlig
delegation fra ministeren for sundhed og forebyggelse, jf. apotekerlovens § 64, stk. 1)
bestemmelse om oprettelse, nedlæggelse og flytning af apoteker, veterinærafdelinger
af apoteker (hvorfra der kan forhandles veterinære lægemidler) og apoteksfilialer.
Det er således i dag Sundhedsstyrelsen, der beslutter, om der er grundlag for at opret-
te, flytte eller nedlægge
apoteker, veterinærafdelinger af apoteker
og
apoteksfilialer.
Efter apotekerlovens § 5 kan Sundhedsstyrelsen (efter skriftlig delegation fra ministe-
ren) – som oftest på baggrund af en anmodning fra apotekeren – angive det område,
inden for hvilket apoteket, apoteksfilialen eller veterinærafdelingen skal ligge (”belig-
genhedsområde”). Apotekeren skal endvidere efter § 5, stk. 3, underrette Sundheds-
styrelsen om apotekets, veterinærafdelingens og apoteksfilialers beliggenhed inden for
en af Sundhedsstyrelsen fastsat frist. Et apotek kan nedlægges, hvis apotekerbevillin-
gen udløber, bortfalder eller tilbagekaldes, hvis apotekeren samtykker i nedlæggelsen,
eller hvis apotekeren tilbydes bevilling til et andet apotek inden for samme område, jf. §
4, stk. 3. I det omfang apoteket ikke er det eneste, som apotekeren har bevilling til at
drive, kan det tillige nedlægges, hvis væsentlige strukturmæssige hensyn taler for det,
og der er forløbet mindst 5 år siden apotekeren fik tildelt bevillingen, jf. lovens § 4, stk.
4.
Når en apotekerbevilling bliver ledig, foretager Sundhedsstyrelsen en vurdering af apo-
teksstrukturen og lægemiddelforsyningen i området omkring apoteket. Vurderingen kan
munde ud i en afgørelse om, at det ledige apotek fx skal omdannes til en filial eller luk-
kes på grund af lav omsætning og få receptekspeditioner, eller at der fortsat er grund-
lag for et apotek, som derfor vil blive opslået som ledigt. Vurderingen tager udgangs-
punkt i apotekerlovens § 10, jf. ovenfor.
Oprettelse, nedlæggelse og flytning af
apoteksudsalg
må ligeledes kun ske med Sund-
hedsstyrelsens tilladelse, og Sundhedsstyrelsen kan påbyde en apoteker at oprette,
nedlægge eller flytte et apoteksudsalg, fx hvis lægemiddelforsyningsmæssige hensyn,
taler for det, jf. apotekerlovens § 7, stk. 1, 2. pkt. Når særlige forhold taler for det, kan
Sundhedsstyrelsen i øvrigt påbyde, at et apoteksudsalg overføres fra et apotek til et
andet, jf. lovens § 7, stk. 3.
Til brug for ændringer i apoteksstrukturen, fx i sager om oprettelse eller lukning af apo-
teker, har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udarbejdet ”Retningslinjer for æn-
dring af apoteksstrukturen”. Det følger eksempelvis af disse retningslinjer, at hensynet
til at sikre befolkningen en rimelig let adgang til køb af lægemidler indebærer, at bor-
gerne
som udgangspunkt
bør have adgang til en apoteksenhed, der kan ekspedere
recepter, dvs. et apotek eller en apoteksfilial, inden for 15 km fra bopælen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
For så vidt angår de mindre apoteksenheder følger det af apotekerlovens §§ 7a og 7b,
at
håndkøbsudsalg
og
medicinudleveringssteder
kan oprettes frit og overalt i landet.
Apotekeren skal dog informere Sundhedsstyrelsen om oprettelsen m.v. med henblik på
at gøre det muligt for styrelsen at føre tilsyn. Sundhedsstyrelsen kan påbyde oprettelse
eller flytning af et medicinudleveringssted, hvis lægemiddelforsyningsmæssige hensyn
taler for det, jf. § 7 b, stk. 2.
Det følger af apotekerlovens § 53, stk. 1, at ministeren for sundhed og forebyggelse
kan fastsætte regler om beregning og betaling af afgifter og tilskud. Denne bemyndi-
gelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 233 af 5. marts 2014 om beregning og beta-
ling af afgifter og tilskud i henhold til lov om apoteksvirksomhed. Det fremgår af denne
bekendtgørelse, at der bl.a. ydes en apoteker faste tilskud til hver apoteksfilial, der er
tilknyttet apoteket (2014: 517.000 kr.). Det samme gør sig gældende for hvert tilknyttet
apoteksudsalg (2014: 73.000 kr.), ligesom der til apotekere med en såkaldt suppleren-
de enhed (dvs. et apotek, der drives af en apoteker, som derudover driver et, to eller
tre andre apoteker) indledningsvist ydes et årligt tilskud på 1,494 mio. kr. (2014-
niveau), som aftrappes til 517.000 kr. over en 6-årig periode.
Ministeren for sundhed og forebyggelse (i praksis Sundhedsstyrelsen efter skriftlig de-
legation fra ministeren for sundhed og forebyggelse, jf. lovens § 64, stk. 1) kan i medfør
af apotekerlovens § 51 tilstå en apoteker afgiftslempelse eller tilskud for et år ad gan-
gen, når særlige forhold taler derfor.
Sundhedsstyrelsen har i medfør af den daværende apotekerlovs § 11, stk. 1, nr. 10
(nu: nr. 12) og § 38, stk. 1, fastsat regler om servicemål for apotekers distributionsop-
gaver og faglige rådgivning og information, hvoraf det følger, at apotekere skal fastsæt-
te servicemål for sine distributionsopgaver, fx køventetid, for apotekets betjening af
handicappede, og for apoteks faglige rådgivning og information. Servicemålene skal
ved opslag eller fremlæggelse i apotekets forretningslokaler offentliggøre de fastsatte
servicemål for apotekets kunder.
2.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
Regeringen ønsker at modernisere apotekersektoren med henblik på at sikre, at apo-
tekerne drives med fokus på tilgængelighed for borgerne, patientsikkerhed, lave priser i
form af en central styring af apotekerens samlede avance og kvalificeret rådgivning om
medicin.
Det er for regeringen en helt afgørende politisk målsætning, at befolkningen skal sikres
en rimelig let adgang til at købe lægemidler, ligesom det af sikkerhedsmæssige årsa-
ger er og fortsat bør være et krav, at salg af apoteksforbeholdte lægemidler skal være
forbeholdt apoteksenheder med særligt kvalificeret personale.
Regeringen ønsker derfor at fastholde en vis central styring af lægemiddelforsyningen i
Danmark via apoteker, som fortsat kun skal kunne ejes af personer med en uddannel-
se som farmaceut, som vurderes at kunne varetage driften af et apotek. Kompetencen
til at oprette, flytte og nedlægge apoteker foreslås derfor fastholdt hos Sundhedsstyrel-
sen (som i dag udøver ministerens beføjelser hertil på baggrund af en skriftlig delegati-
on), jf. nærmere nedenfor under punkt 2.2.1.
Regeringen ønsker samtidig at give apotekerne en friere adgang til at oprette filialer og
apoteksudsalg end i dag, da en sådan både vil kunne imødekomme borgernes behov
for at kunne købe medicin flere steder, end det er muligt i dag, og udgøre fundamentet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
for større konkurrence internt i apotekersektoren, jf. nærmere nedenfor under punkt
2.2.2.
Da den foreslåede friere adgang til oprettelse af apoteksfilialer og apoteksudsalg efter
regeringens opfattelse ikke bør udløse flere udgifter til særlige enhedstilskud, vil der
samtidig med en vedtagelse og gennemførelse af lovforslaget blive foretaget en admi-
nistrativ omlægning af de eksisterende tilskudsordninger, jf. nærmere nedenfor under
punkt 2.2.3.
Med henblik på at give borgerne et bedre grundlag for at vælge apotek og for at under-
støtte, at der internt i apotekersektoren i videre omfang end i dag konkurreres på kvali-
tet og service, foreslår regeringen endvidere at fastsætte krav om, at apotekere skal
offentliggøre de oplysninger om deres virksomhed, der er relevante for borgernes valg
af apotek, jf. nærmere nedenfor under punkt 2.2.4.
2.2.1. Central styring af lægemiddelforsyningen via apoteker
Regeringen finder det som nævnt væsentligt, at det fortsat er Sundhedsstyrelsen, som
beslutter, om der er grundlag for at oprette, flytte eller nedlægge et apotek. På denne
måde er det muligt at sikre en overordnet central styring af lægemiddelforsyningen i
landet, idet det dermed fortsat påhviler Sundhedsstyrelsen løbende at sikre, at borgere
overalt i landet har en rimelig let adgang til at komme på et apotek (med farmaceutbe-
manding).
Regeringen ønsker ligeledes at fremme konkurrencen og anvendelsen af salg af læ-
gemidler online via internettet, hvilket – selvom det allerede i dag kan ske inden for
rammerne af en apotekerbevilling under nærmere fastsatte krav, jf. bl.a. § 43 a – end-
nu ikke finder sted i stort omfang i Danmark. Det er hensigten, at Sundhedsstyrelsen til
en start vil opslå 1-2 bevillinger som apoteker, der alene forhandler lægemidler til for-
brugerne online.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det er hensigten, at sådanne ”online-apoteker”
som udgangspunkt skal pålægges samme pligter som andre apotekere, og således
bl.a. skal stille et tilbud om rådgivning til rådighed for borgerne (telefon, web kamera,
chat, e-mail etc.), idet det dog foreslås at give Sundhedsstyrelsen beføjelse til konkret
at undtage online-apotekeren fra enkelte af pligterne, hvis det måtte forekomme hen-
sigtsmæssigt, jf. nærmere under bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.
Det foreslås på den baggrund ved en ny affattelse af apotekerlovens § 4, stk. 1, at
fastsætte, at Sundhedsstyrelsen træffer bestemmelse om oprettelse, flytning og ned-
læggelse af apoteker, herunder apoteker, der alene forhandler lægemidler til forbru-
gerne online.
Sundhedsstyrelsens kompetence til at træffe bestemmelse om oprettelse, flytning og
nedlæggelse af apoteker foreslås med andre ord lovfæstet, hvor det i dag er således,
at ministeren for sundhed og forebyggelse har delegeret sin kompetence hertil til
Sundhedsstyrelsen, jf. apotekerlovens § 64, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at Sundhedsstyrelsen ved afgørelser om oprettelse, nedlæg-
gelse og flytning af apoteker m.v., – som i dag, jf. lovens § 10 – skal tage hensyn til, at
der bør opnås en rimelig let og sikkerhedsmæssigt forsvarlig adgang til lægemidler til
rimelige priser – via en styring af forbrugerpriserne på lægemidlerne – og samfunds-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
mæssige omkostninger, og at det enkelte apotek bør få mulighed for at opnå et rimeligt
tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat.
Der henvises i den forbindelse til punkt 2.2.2. nedenfor, hvor det forslås, at Sundheds-
styrelsen i forbindelse med en ledig apotekerbevilling, efter omstændighederne skal
kunne nedlægge filialer og apoteksudsalg, som er oprettet før den 1. juli 2015 (dvs. før
denne ændringslovs ikrafttræden), og filialer og apoteksudsalg, som er oprettet eller
opretholdt som følge af et påbud meddelt af Sundhedsstyrelsen i medfør af forslaget til
§ 7, stk. 1, jf. den foreslåede
§ 7, stk. 5.
Det foreslås samtidig at ophæve apotekerlovens § 5, stk. 1, således at der ikke længe-
re skal fastlægges et område, inden for hvilket apoteket skal ligge (”beliggenhedsom-
råde”), f.eks. Hovedgaden i X-by. Ledige apoteker (bortset fra rene online-apoteker) vil
således i praksis fremover blive opslået alene med angivelse af et postnummer, lige-
som de vil blive slået op, så de kan søges af såvel apotekere som andre farmaceuter,
der opfylder kravene, jf. apotekerlovens § 15, stk. 1, og 2.
Det betyder, at de apoteker, som allerede har fået fastlagt et beliggenhedsområde efter
den gældende bestemmelse i apotekerlovens § 5, fremover frit vil kunne placere apo-
teket inden for det postdistrikt (postnummer), hvor apoteket ligger. Sundhedsstyrelsen
vil således ikke fremover skulle tage stilling til den konkrete placering af et apotek, når
det blot placeres inden for et område, som har det angivne postnummer. Apotekerne vil
således ikke længere være ”beskyttet” imod konkurrenter i form af andre apotekers
placering i området med samme postnummer. Det er forventningen, at de fleste apote-
ker vil forblive eller placere sig i områder, hvor der er et godt kundegrundlag, til gavn
for medicinbrugerne.
Forslaget om at ophæve beliggenhedsområdet skal ses i sammenhæng med forslaget
om den friere adgang til oprettelse m.v. af bl.a. apoteksfilialer, jf. nedenfor under punkt
2.2.2.
2.2.2. Friere adgang til oprettelse, flytning eller nedlæggelse af apoteksfilialer, veteri-
nærafdelinger og apoteksudsalg
Udover fastholdelsen af en overordnet central styring af lægemiddelforsyningen i lan-
det finder regeringen det som nævnt væsentligt at skabe fundamentet for øget adgang
for borgerne til at købe medicin og en større konkurrence inden for apotekersektoren.
Dette er efterspurgt af apotekersektoren adskillige gange.
Regeringen foreslår på den baggrund en friere adgang til oprettelse, flytning og ned-
læggelse af
apoteksfilialer, veterinærafdelinger
og
apoteksudsalg
i tilknytning til et apo-
tek, således at der ikke længere stilles krav om, at Sundhedsstyrelsen skal beslutte,
om der er grundlag herfor. Det vil efter forslaget være op til apotekeren selv at vurdere.
Det er regeringens forventning, at der på denne baggrund vil blive oprettet flere apo-
teksenheder i landet, herunder også som afskærmede (selvstændige) apoteksforret-
ninger inde i andre forretninger (shop-i-shop) og på sygehuse af en vis størrelse.
Det foreslås, at en apoteksfilial, en veterinærafdeling eller et apoteksudsalg kan place-
res frit inden for en radius på 75 km fra apoteket. Ved at give mulighed for, at apote-
kerne frit kan oprette filialer inden for 75 km fra apoteket, ønsker regeringen således –
inden for rammerne af den overordnede målsætning om rimelig let adgang til lægemid-
ler – også at lægge vægt på at skabe grundlaget for yderligere konkurrence inden for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
apotekersektoren. Endvidere sikrer en grænse på 75 km, at apotekeren i praksis har
mulighed for at føre det fornødne tilsyn med sine enheder.
Det foreslås endvidere, at en apoteker højst kan drive i alt otte receptekspederende
enheder, dvs. i alt højst otte apoteker og apoteksfilialer tilsammen. Apoteksudsalg ind-
går ikke i opgørelsen af dette maksimum, da der ikke finder receptekspedition sted på
apoteksudsalg. Regeringen finder endvidere, at en apoteker derudover skal have mu-
lighed for at drive veterinærafdelinger af apoteker, idet det bemærkes, at der på veteri-
nærafdelinger udskilt fra apoteker alene kan forhandles veterinære lægemidler. Det
bemærkes i øvrigt, at der ikke foreslås ændringer af apotekerlovens § 15, stk. 2, hvoraf
det følger, at en apoteker højst kan drive fire apoteker.
Forslagene om afstandsbegrænsningen på 75 km fra apoteket samt antalsbegræns-
ningen på otte receptekspederende enheder (bortset fra veterinærafdelinger) skyldes
behovet for at sikre, at en apoteker kan varetage sine opgaver på et ledelsesmæssigt
og fagligt forsvarligt niveau, jf. apotekerlovens § 31, stk. 1, hvoraf det følger, at apote-
keren leder driften og er ansvarlig for, at virksomheden udøves forsvarligt og i overens-
stemmelse med gældende bestemmelser og meddelte påbud. Det er vurderingen, at
75 km er en passende grænse, idet en sådan afstand kan tilbagelægges inden for en
rimelig tid set i forhold til omfanget af apotekerens samlede arbejdsopgaver.
Forslaget om frit at kunne placere et apoteks veterinærafdeling, som er fysisk udskilt
fra apoteket/filialen, men knyttet til apoteket/filialen, inden for en radius på 75 km fra
apoteket, vil ud fra en konkurrencemæssig betragtning stille apotekerne en smule bed-
re end i dag (hvor de er begrænset af et evt. fastsat beliggenhedsområde, jf. apoteker-
lovens § 5, stk. 1). Det er dog vurderingen, at der er tale om en meget beskeden for-
bedring. Det bemærkes i den forbindelse, at der for øvrige forhandlere af lægemidler til
produktionsdyr ikke er fastlagt geografiske begrænsninger i, hvorfra forhandlingen kan
finde sted.
I tilknytning til disse forslag til ændring af apotekerloven skal det bemærkes, at det er
hensigten at benytte den bemyndigelse, som Sundhedsstyrelsen har i henhold til apo-
tekerlovens § 38, stk. 1, 1. pkt., til at fastsætte regler om de forskellige apoteksenhe-
ders opgaver, herunder om de forskellige enheders drift, til at forpligte apotekeren til at
sørge for, at der er mindst én farmaceut til stede i åbningstiden pr. 3 apote-
ker/apoteksfilialer. Opretter en apoteker fx mere end to filialer, der tilknyttes apoteket,
skal der være to farmaceuter til stede/til rådighed i åbningstiden (eller apotekeren selv
og en anden farmaceut). Der vil være krav om tre farmaceuter (eller apotekeren selv
og to andre farmaceuter), hvis der oprettes fra fem til syv filialer i tilknytning til apoteket.
Dette krav, som i øvrigt også vil finde anvendelse for allerede eksisterende apotekere
med flere end to receptekspederende enheder (filialer og apoteker) udover apoteket, vil
blive stillet med henblik på at sikre et passende fagligt niveau, idet der efter de gæl-
dende regler kun stilles krav om, at der er en farmaceut til stede på apoteket, mens
dette ikke er et krav på filialer, hvor der dog skal foreligge en skriftlig instruks, der be-
skriver i hvilke situationer, en farmaceut skal kontaktes. Det findes derfor hensigts-
mæssigt at stille de ovennævnte krav om en farmaceutbemanding, der stiger i takt med
antallet af apoteker/apoteksfilialer, der er tilknyttet et apotek/en apoteker.
Den foreslåede friere adgang for apotekere til at oprette, flytte og nedlægge apoteksfi-
lialer, veterinærafdelinger og apoteksudsalg i tilknytning til et apotek ledsages af et
forslag om underretning af Sundhedsstyrelsen. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen skal
have mulighed for at føre tilsyn med de pågældende enheder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
Derudover foreslås det at fastsætte ved en ny
§ 20 a,
at en apoteker, som har oprettet
sådanne apoteksenheder af egen drift, selv skal afhænde disse ved apotekerbevillin-
gens bortfald, jf. apotekerlovens § 22. Det foreslås dog samtidig at etablere mulighed
for, at Sundhedsstyrelsen efter regler fastsat af ministeren for sundhed og forebyggelse
kan afhænde disse frit oprettede enheder på den afgående apotekers vegne og for
dennes regning, hvis Sundhedsstyrelsen midlertidigt har overtaget driften efter lovens §
19, stk. 1.
Det er regeringens vurdering, at der i helt særlige tilfælde vil være behov for, at Sund-
hedsstyrelsen af hensyn til forsyningssikkerheden på lægemiddelområdet, dvs. for at
løse et særligt lægemiddelforsyningsmæssigt behov, skal kunne påbyde en apoteker at
oprette eller opretholde en apoteksenhed (apoteksfilial, apoteksudsalg eller medicinud-
leveringssted) i et område, hvor der ikke er grundlag for at opslå et ledigt apotek, og
hvor der ikke har været apotekere, som af egen drift har oprettet eller ønsker at opret-
holde en anden apoteksenhed. Det foreslås derfor, at Sundhedsstyrelsen kan påbyde
en apoteker at oprette eller opretholde en apoteksfilial, et apoteksudsalg eller et medi-
cinudleveringssted, og – hvis det er en apoteksfilial eller et apoteksudsalg – yde den
pågældende apoteker økonomisk støtte hertil i form af et forsyningstilskud, jf. forslaget
til
§ 7, stk. 1 og 2,
og punkt 2.2.3. nedenfor.
Den eksisterende adgang til at give en apoteker påbud om at oprette et medicinudleve-
ringssted videreføres efter forslaget, idet bemærkes, at et påbud herom ikke – hverken
i dag eller fremover – ledsages af økonomisk støtte, jf. forslaget til
§ 7, stk. 2.
Til brug for Sundhedsstyrelsens mulighed for at varetage hensynet til at lægemiddel-
forsyningen i landet sker til rimelige samfundsmæssige omkostninger foreslås det end-
videre, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med en ledig apotekerbevilling, efter om-
stændighederne skal kunne nedlægge apoteksfilialer og apoteksudsalg, som er opret-
tet før den 1. juli 2015 (dvs. før denne ændringslovs ikrafttræden), såvel som apoteksfi-
lialer og apoteksudsalg, som er oprettet eller opretholdt som følge af et påbud meddelt
af Sundhedsstyrelsen, jf. den foreslåede
§ 7, stk. 5.
Nedlæggelse af enheder knyttet til et apotek, bl.a. apoteksfilialer og -udsalg, som er
oprettet efter lovens ikrafttræden, og som ikke sker i forbindelse med bortfald af apote-
kerbevillingen, kan efter forslaget som udgangspunkt alene ske på baggrund af en be-
slutning truffet af apotekeren selv. Sundhedsstyrelsen kan dog efter forslaget give på-
bud om nedlæggelse af enheder i to situationer: Påbud om nedlæggelse kan
for det
første
gives i forhold til apoteksfilialer, apoteksudsalg eller håndkøbsudsalg, der ikke
drives i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 38 eller § 43, jf. den fore-
slåede
§ 7, stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan
for det andet
påbyde en apoteker straks at
nedlægge et håndkøbsudsalg, hvis det forretningssted, hvor håndkøbsudsalget er be-
liggende, har eller får forhandlertilladelse efter § 39, stk. 1, i lov om lægemidler, jf. den
foreslåede
§ 7, stk. 4.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det forhold, at et af Sundhedsstyrelsen
meddelt påbud til en apoteker om en 5-årig varetagelse af særlige lægemiddelforsy-
ningsmæssige behov mod tildeling af økonomisk støtte (forsyningstilskud) ikke forlæn-
ges, (men i stedet udfases over den efterfølgende 5-årige periode) ikke er at betragte
som en nedlæggelse, der er påbudt af Sundhedsstyrelsen, jf. punkt 2.2.3. nedenfor.
2.2.3. Tilskud til apoteksdrift
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
Som en del af den samlede moderniseringspakke og som supplement til forslagene
beskrevet ovenfor under punkt 2.2.1. og 2.2.2., har regeringen til hensigt at foretage en
administrativ omlægning af de eksisterende tilskudsordninger. En apoteker, der driver
en apoteksfilial, modtager i dag et årligt filialtilskud på 517.000 kr. (2014-niveau), lige-
som der til drift af apoteksudsalg ydes et årligt tilskud på 73.000 kr. (2014-niveau). En-
delig får apotekere, der har en såkaldt supplerende enhed (dvs. et apotek, der drives af
en apoteker, som derudover driver et, to eller tre andre apoteker), indledningsvist et
årligt tilskud på 1,494 mio. kr., som aftrappes til 517.000 kr. (2014-niveau) over en 6-
årig periode.
Regeringen vil omlægge tilskudsordningerne således, at der
for det første
vil blive
iværksat en 5-årig udfasning af tilskud til supplerende enheder, apoteksfilialer og apo-
teksudsalg, som er beliggende i områder, hvor adgangen til lægemidler vurderes sam-
let set at være god.
For det andet
er det hensigten at fastsætte, at tilskud til drift af
specifikke apoteksenheder, der oprettes efter dette lovforslags ikrafttræden, fremover
alene vil kunne ydes, hvis den pågældende enhed løser et særligt forsyningsmæssigt
behov.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at tilskud fortsat vil blive ydet til apoteks-
filialer og apoteksudsalg, som i dag løser særlige forsyningsmæssige behov i områder
af landet, hvor der er begrænset adgang til lægemidler. Der vil i praksis ske det, at
Sundhedsstyrelsen udsteder et påbud om, at den pågældende apoteker skal oprethol-
de enheden i en 5-årig periode mod at få økonomisk støtte hertil (forsyningstilskud), jf.
den foreslåede § 7, stk. 1. Efter 5 år vurderer Sundhedsstyrelsen, om enheden fortsat
løser et særligt lægemiddelforsyningsmæssigt behov, hvorefter der – i bekræftende
fald – gives et nyt påbud om opretholdelse af enheden i yderligere 5 år, og så fremde-
les.
Er der – i overensstemmelse med regeringens målsætning – i mellemtiden etableret
flere apoteksenheder i det pågældende område som følge af den friere adgang til op-
rettelse af fx apoteksfilialer og apoteksudsalg, vil der derimod ikke blive udstedt et nyt
påbud, og forsyningstilskuddet vil blive udfaset over en periode på 5 år. Enheden kan
således ikke længere siges at varetage et særligt forsyningsmæssigt behov, da der er
en eller flere konkurrerende enheder i området.
Det vurderes, at disse nye kriterier for tildeling af tilskud vil indebære, at 20-25 apoteks-
filialer (ud af 74 pr. marts 2014) vil kunne tildeles et forsyningstilskud på 500.000 kr., og
at ca. 60 apoteksudsalg (svarende til halvdelen af de eksisterende 118 pr. marts 2014)
vil kunne tildeles et forsyningstilskud på 70.000 kr.
I forhold til apotekere med en såkaldt supplerende enhed (dvs. et apotek, der drives af
en apoteker, der derudover driver et, to eller tre andre apoteker), der modtager tilskud,
er det som anført ovenfor hensigten at udfase disse tilskud over en 5-årig periode.
Apotekere, der modtager denne slags tilskud, vil således fra året 2021 ikke længere
modtage dette. Måtte det vise sig, at apotekeren som følge af nedtrapningen af tilskud-
det ikke længere ønsker at drive apoteket (den supplerende enhed), kan apotekeren
opgive sin bevilling hertil, og Sundhedsstyrelsen vil herefter som udgangspunkt vil op-
slå apotekerbevillingen som ledig. Meddeles den ledige bevilling til en apoteker, som
ikke i forvejen har et apotek, vil apoteket blive omfattet af apotekernes udligningsord-
ning, og apotekeren vil få mulighed for at få udligningsstøtte, afhængigt af omsætnin-
gen. Er der ingen ansøgere til bevillingen, vil Sundhedsstyrelsen overveje, om det skal
påbydes en apoteker at oprette en apoteksfilial det pågældende sted efter forslaget til §
7, stk. 1, jf. ovenfor under punkt 2.2.2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
Det bemærkes, at det i sagens natur ikke kan udelukkes, at det vil kunne komme på
tale at fravige de ovenfor skitserede ændringer af tilskudsordningerne afhængigt af
udviklingen i apotekersektoren efter en gennemførelse af den foreslåede modernise-
ring.
Udover disse administrative opstramninger foreslår regeringen at ændre apotekerlo-
vens § 51, hvoraf det i dag følger, at Sundhedsstyrelsen (efter delegation fra ministeren
for sundhed og forebyggelse) kan tilstå en apoteker afgiftslempelse eller tilskud for et
år ad gangen, når særlige forhold taler derfor.
Regeringen foreslår, at afgiftslempelse eller tilskud fremover alene kan bevilges en
apoteker i helt ekstraordinære tilfælde (”når
ganske
særlige forhold taler derfor”), her-
under fx i situationer, hvor en apoteker løser et særligt forsyningsmæssigt behov, eller
hvor det er nødvendigt at foretage ombygning eller flytning af apoteket for at kunne
drive det på en hensigtsmæssig og tidssvarende måde. Det vil særligt være apotekere,
der driver apoteker med et lavt omsætningsgrundlag, som vil kunne komme i betragt-
ning hertil.
2.2.4. Kvalitet og indsigt i apotekersektoren
Regeringen ønsker som tidligere anført at modernisere apotekersektoren med henblik
på bl.a. at sikre borgerne god adgang til at købe medicin, høj patientsikkerhed og kvali-
ficeret rådgivning om medicin. Heri ligger også et ønske om at skabe fundamentet for,
at apotekersektoren øger sit fokus på borgernes behov og ønsker.
Regeringen foreslår på den baggrund, at apotekere ved indsættelse af en ny bestem-
melse i apotekerlovens
§ 41 a
forpligtes til – på baggrund af regler fastsat af Sund-
hedsstyrelsen – at offentliggøre de oplysninger om deres virksomhed, der er relevante i
forbindelse med borgernes valg af apotek. Det gælder fx oplysninger om åbningstider,
farmaceutbemanding, samt serviceydelser og -aktiviteter, der vil skulle offentliggøres
på internettet.
Forslaget har til formål at give borgeren et grundlag for at kunne vælge at handle på ét
apotek frem for et andet.
Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget efter regeringens vurdering tillige vil kun-
ne bidrage til at understøtte ønsket om større konkurrence internt i apotekersektoren,
da kvalitetsforskelle mellem de enkelte apoteker dermed synliggøres.
3. Procedure for Sundhedsstyrelsens meddelelse af bevilling som apoteker og
bidrag ved ansættelse af sygehusapotekere
3.1. Gældende ret
Det følger af apotekerlovens § 15, at bevilling til at drive apotek meddeles af Sund-
hedsstyrelsen. En apoteker kan have bevilling til at drive mere end ét apotek, dog
maksimalt fire apoteker.
Apotekerbevilling kan efter apotekerlovens § 15, stk. 4, kun meddeles til en person,
som 1) er myndig og ikke under værgemål, 2) ikke er under konkurs, 3) har bestået
dansk farmaceutisk kandidateksamen eller en tilsvarende udenlandsk eksamen, som
er godkendt af ministeren for sundhed og forebyggelse til opfyldelse af overenskomster
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
med andre lande eller direktiver vedtaget af Det Europæiske Fællesskab, eller som har
opnået Sundhedsstyrelsens tilladelse til beskæftigelse som farmaceut på apotek efter
apotekerlovens § 36, stk. 2, og 4) gennem forudgående beskæftigelse har gjort sig
egnet til at lede driften af et apotek.
Ledige apotekerbevillinger opslås på Sundhedsstyrelsens hjemmeside med en ansøg-
ningsfrist på mindst 14 dage, jf. § 18, stk. 1, og ansøgninger om en apotekerbevilling
indsendes i henhold til § 20, stk. 1, 1. pkt., til Sundhedsstyrelsen, som – inden apote-
kerbevilling meddeles – rådfører sig med de såkaldte forfremmelseskonsulenter. An-
søgerne tilbydes efter fast praksis tillige en samtale med såvel konsulenterne som
Sundhedsstyrelsen.
Forfremmelseskonsulenterne beskikkes af ministeren for sundhed og forebyggelse
efter indstilling fra henholdsvis Pharmadanmark (der repræsenterer farmaceuter), Far-
makonomforeningen (der repræsenterer farmakonomer) og Danmarks Apotekerfor-
ening (som repræsenterer apotekere), jf. § 67. Konsulenterne skal alene udtale sig om,
hvorvidt den enkelte ansøger er egnet eller ikke egnet til at drive det pågældende apo-
tek. Konsulenterne er i henhold til apotekerlovens § 69, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, pålagt
tavshedspligt og vil kunne straffes efter straffelovens § 152, hvis han eller hun uberetti-
get videregiver eller udnytter oplysninger, som den pågældende har fået kendskab til
som led i sit arbejde som konsulent.
Når Sundhedsstyrelsen har rådført sig med forfremmelseskonsulenterne, udarbejder
styrelsen en sindet afgørelse, der begrunder hvem af ansøgerne som påtænkes med-
delt bevillingen som apoteker. Denne sindede afgørelse sendes i partshøring til de øv-
rige ansøgere i overensstemmelse med bestemmelserne i forvaltningslovens § 19.
Efter udløbet af en fastsat frist for indsendelse af bemærkninger afgør Sundhedsstyrel-
sen – baseret på en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder de be-
mærkninger, der måtte være kommet indkommet under partshøringen – hvem af an-
søgerne, som skal meddeles bevilling til apoteket.
Hvis Sundhedsstyrelsen skønner, at ingen af ansøgerne er egnet til at lede driften af
det ledige apotek, eller at der ved nyt opslag kan fremskaffes ansøgning fra bedre eg-
nede ansøgere, opslår Sundhedsstyrelsen bevillingen ledig på ny, jf. lovens § 21.
Sundhedsstyrelsens rolle i forbindelse med ansættelse af
sygehusapotekere
består i –
efter en eventuel anmodning fra ejeren af sygehusapoteket (regionsrådet) – at foretage
en vejledende faglig vurdering af ansøgerens egnethed, jf. apotekerlovens § 59, stk. 1.
Sundhedsstyrelsen skal afgive vurderingen inden 14 dage.
Sundhedsstyrelsen rådfører sig til brug for udarbejdelsen af denne vurdering med to af
de samme konsulenter, som er nævnt ovenfor, nemlig konsulenter beskikket efter ind-
stilling fra henholdsvis Pharmadanmark (der repræsenterer farmaceuter) og Farmako-
nomforeningen (der repræsenterer farmakonomer), samt en konsulent, som skal være
ansat på et sygehusapotek, og som beskikkes af ministeren for sundhed og forebyg-
gelse efter indstilling fra sygehusapoteksejerne i forening. Konsulenterne skal alene
udtale sig om, hvorvidt den enkelte ansøger er egnet til at lede det pågældende syge-
husapotek.
3.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
3.2.1. Apotekere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
Regeringen finder det væsentligt at sikre, at det til stadighed er de bedst kvalificerede
farmaceuter, som meddeles bevilling som apoteker. Det foreslås på den baggrund at
modernisere og strømline processen frem mod meddelelse af apotekerbevilling af hen-
syn til såvel ansøgerne som Sundhedsstyrelsens tidsforbrug.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at forfremmelseskonsulenternes rådgivning er
værdifuld, da den tilfører processen den særlige praktiske viden, der stammer fra kon-
sulenternes direkte tilknytning til farmaceut- og apoteksverdenen.
Regeringen ønsker derfor at fastholde brugen af sådanne konsulenter som en del af
den proces, som skal føre til meddelelse af en ledig apotekerbevilling til den bedst kva-
lificerede farmaceut, idet det samtidig foreslås at udvide kredsen af konsulenter med
en konsulent, der repræsenterer forbrugerne/medicinbrugerne, og som kan bidrage
med holdninger, der baserer sig på en forbrugers synsvinkel.
Konsulenterne skal som i dag alene udtale sig om, hvorvidt den enkelte ansøger er
egnet til at lede det pågældende apotek, jf. apotekerlovens § 67, stk. 4.
Regeringen foreslår derudover, at det fastsættes udtrykkeligt i apotekerlovens § 20,
stk. 1, 2. pkt., at Sundhedsstyrelsen efter at have rådført sig med konsulenterne ud-
vælger et antal egnede ansøgere og tilbyder disse en mundtlig samtale, der afholdes
før
Sundhedsstyrelsen træffer afgørelse om, hvem der skal meddeles apotekerbevil-
ling. Dette er i dag fast praksis, men adgangen til en mundtlig samtale med Sundheds-
styrelsen bør efter regeringens opfattelse lovfæstes, så de udvalgte ansøgere om apo-
tekerbevilling har et retskrav på at få en sådan samtale.
Hensigten med forslaget er at sikre, at de ansøgere, som Sundhedsstyrelsen – på
baggrund af skriftlige ansøgninger og efter rådføringen med forfremmelseskonsulen-
terne – udvælger som de bedst egnede, får en mulighed for at uddybe deres ansøg-
ning ved en mundtlig samtale.
Regeringen foreslår endvidere, at fristen for at kunne indsende en ansøgning på bag-
grund af et opslag fra Sundhedsstyrelsen bør være mindst 4 uger (mod de nuværende
14 dage), som vurderes at være et mere hensigtsmæssigt tidsrum, der gør det muligt
for potentielle ansøgere at udarbejde en ansøgning.
Endelig foreslås det, at opslag af apotekerbevillinger fremover rettes mod ansøgere om
bevilling efter både § 15, stk. 1, og § 15, stk. 2, dvs. både apoteker-aspiranter og apo-
tekere.
3.2.2. Sygehusapotekere
Regeringen finder, at bestemmelsen i apotekerlovens § 59, stk. 1, hvoraf det følger, at
ejeren af sygehusapoteket (regionsrådet) – før der træffes beslutning om ansættelse af
en sygehusapoteker – kan anmode Sundhedsstyrelsen om en vejledende faglig vurde-
ring af ansøgerens egnethed, er utidssvarende.
Det er regeringens vurdering, at ejerne af sygehusapotekerne, dvs. regionsrådene, er
kompetente til at foretage en vurdering af, om en sygehusapoteker er egnet til at lede
et sygehusapotek, og sygehusejeren træffer da også efter de gældende regler den
endelige beslutning om, hvem der skal ansættes som sygehusapoteker, dvs. uaf-
hængigt af Sundhedsstyrelsens vejledende faglige vurdering.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
Det kan endvidere oplyses, at ejerne af sygehusapotekerne (regionsrådene) ikke i
praksis benytter sig af muligheden for at bede Sundhedsstyrelsen om at udarbejde en
vejledende udtalelse om ansøgerens egnethed.
Regeringen foreslår derfor, at bestemmelsen i apotekerlovens § 59, stk. 1, ophæves.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke ændres ved kravet om, at en sygehusapo-
teker skal være farmaceut, jf. lovens § 59, stk. 2, der refererer til lovens § 15, stk. 5, nr.
3.
Det skal i den forbindelse endvidere bemærkes, at regeringen ikke samtidig foreslår at
ophæve Sundhedsstyrelsens forpligtelse efter apotekerlovens § 61 e, stk. 2, til – efter
anmodning fra ejeren af et
privat
sygehusapotek og efter samtykke fra ansøgeren til
jobbet som privat sygehusapoteker – at afgive en vejledende faglig vurdering af ansø-
gerens egnethed. Dette skyldes, at ejere af private sygehusapoteker som udgangs-
punkt ikke kan siges at besidde de samme kvalifikationer og ressourcer som ejere af
offentlige sygehusapoteker (dvs. regionsrådene), da sidstnævnte er væsentligt større
enheder med tilhørende administration. Denne service til ejere af private sygehusapo-
teker bør derfor efter regeringens opfattelse opretholdes uændret.
4. Apotekeres salg af frihandelsvarer
4.1. Gældende ret
I henhold til apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 4, har en apoteker ret til at fremstille og
forhandle andre varer end lægemidler, som naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på
apoteket.
Disse varer kaldes med en samlet betegnelse for frihandelsvarer og som eksempler
kan nævnes hudpleje- og hygiejneartikler, forbindsstoffer, medicinsk udstyr, hjælpemid-
ler, proteintilskud, vitaminer og mineraler m.v.
Alle aktiviteter, der udføres af apotekerne, indgår i bruttoavanceaftalen og opgørelsen
heraf, således også salg af frihandelsvarer. Apotekernes avance på frihandelsvarer
bidrager til lavere avance på lægemidler og er således indirekte med til at holde de
priser, som forbrugerne betaler for lægemidlerne, nede. Dog er det i den gældende
bruttoavanceaftale og i de senere års aftaler fastlagt, at begrænsede stigninger i avan-
cen på frihandelsvarer ikke påvirker den avance, som apotekerne får for at sælge læ-
gemidler, men at betydelige stigninger giver anledning til en reduceret lægemiddel-
avance. Om bruttoavancen henvises i øvrigt til punkt 8 nedenfor.
4.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
Sundhedsstyrelsen har gennem inspektioner på apotekerne m.v. flere gange i løbet af
de senere år konstateret, at enkelte apotekere har fortolket begrebet ”andre varer end
lægemidler, som naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apoteket” noget bredt.
På baggrund af Sundhedsstyrelsens inspektioner og klagesager vedrørende disse va-
rer har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fundet det nødvendigt at gennemføre
et udredningsarbejde med henblik på at nå til en nærmere afklaring af, hvad der – ud-
over lægemidler – naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på et apotek. Ministeriet
inddrog såvel Sundhedsstyrelsen som Danmarks Apotekerforening i arbejdet med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
henblik på at søge at afgrænse positivt, hvilke varer der bør betragtes som frihandels-
varer efter apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 4, ligesom det er forsøgt at foretage en ne-
gativ afgrænsning, dvs. at identificere hvilke varer, som det ikke er naturligt og hen-
sigtsmæssigt at forhandle på apoteket, herunder henset til, at sådanne varer ligeledes
forhandles i andre dele af detailbranchen.
Det foreslås på denne baggrund ved en ændring af apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 4,
at bemyndige Sundhedsstyrelsen til at fastsætte regler om, hvilke varer, som naturligt
og hensigtsmæssigt knytter sig til et apoteks virksomhed. Forslaget skal ses i sam-
menhæng med det forhold, at regeringen finder, at apotekersektoren er en sektor med
særlige kendetegn, der bør drives som en del af sundhedsvæsenet snarere end som
en del af detailhandlen.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til dels at udarbejde en positivliste over de
varer, der utvivlsomt er varer, som naturligt og hensigtsmæssigt knytter sig til et apo-
teks virksomhed, og som derfor må forhandles på apoteket, ligesom det er hensigten at
udarbejde en negativliste. Det er dog ikke intentionen at udarbejde udtømmende lister.
Et sådant regelsæt vil gøre det nemmere for apotekere at navigere i forhold til salg af
frihandelsvarer, ligesom det vil lette Sundhedsstyrelsens tilsyn med området. Endelig
vil den foreslåede bemyndigelse af Sundhedsstyrelsen til at fastsætte regler herom
gøre det muligt løbende – ved ændringer af sådanne administrativt fastsatte regler – at
tilpasse listerne i takt med udviklingen af apotekernes opgaver.
5. Apotekernes vagttjeneste
5.1. Gældende ret
Regler om apotekers åbningstider og vagttjeneste er fastsat i medfør af apotekerlovens
§ 40 ved bekendtgørelse nr. 453 af 29. april 2013.
Apoteker i 50 byer i landet (70 apotekere) varetager vagttjeneste, som findes i fem for-
skellige typer, herunder døgnvagt, vagt i begrænsede tidsrum samt tilkaldevagt. De
apotekere, som varetager vagttjeneste, ydes et tilskud som betaling for omkostninger
forbundet med varetagelsen af opgaven. Størrelsen af tilskuddet afhænger af typen af
vagttjeneste.
Udgifterne til vagttjeneste beløber sig samlet set til ca. 51 mio. kr. om året.
5.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås med dette lovforslag at etablere grundlaget for en modernisering af regler-
ne for apotekernes vagttjeneste, der har til formål at sikre bedre tilgængelighed for bor-
gerne og for at imødekomme større sammenhæng til de regionale akut- og vagtlæge-
funktioner.
De mange typer af vagttjeneste, som apotekerne har i dag, hvoraf nogle apoteker også
deles om vagtforpligtelsen, gør det vanskeligt for borgerne at vide, hvor de kan hen-
vende sig for at købe medicin efter kontakt til akut- og vagtlægefunktion og indenfor
hvilket tidsrum.
Regeringen ønsker et bedre sammenhængende sundhedsvæsen, der har borgeren i
centrum, og foreslår derfor at bemyndige ministeren for sundhed og forebyggelse til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
administrativt at fastsætte, at vagtforpligtelsen fremover varetages af op til 34 apoteker,
som har åbent døgnet rundt, og som skal lade lægemidler udbringe til borgere (uden at
borgerne skal betale for udbringningen), når en læge i den regionale akut- og vagtlæ-
gefunktion finder det nødvendigt. Hertil kommer, at akut- og vagtlægefunktioner som
hidtil i videst muligt omfang bør udstyre borgerne med lægemidler til brug for påbegyn-
delse af en nødvendig behandling. Lægens beslutning om vederlagsfri udbringning af
medicin fra et døgnvagtapotek vil navnlig kunne komme på tale, hvor akut- og vagtlæ-
gefunktion ikke ligger inde med lægemidler til igangsættelse af en behandling, eller
hvor funktionen kun har været i telefonisk kontakt med borgeren, og hvor borgeren ikke
med henvisning til sygdomstilstand eller betydelig afstand, med rimelighed kan forven-
tes at henvende sig på et af de op til 34 døgnvagtapoteker. Det er hensigten at godtgø-
re døgnvagtapotekerne med et tilskud for hver udbringning, som er besluttet af en læge
fra en akut- og vagtlægefunktion.
Det er endvidere hensigten at fastsætte, at Sundhedsstyrelsen beslutter, hvilke apote-
ker der skal varetage døgnvagttjeneste inden for en regional fordeling af de i alt op til
34 døgnvagtapoteker, efter indstilling fra regionsrådet. Der stiles således mod at etab-
lere grundlaget for at skabe sammenhæng mellem indretningen af det regionale sund-
hedsvæsen, herunder særligt akut- og vagtlægefunktionen, og borgernes mulighed for
at imødekomme den ordinerede behandling med lægemidler.
For at sikre, at apotekers vagtforpligtelse løbende modsvarer indretningen af det regio-
nale sundhedsvæsen, herunder særligt akut- og vagtlægefunktionen, er det hensigten
at fastsætte, at varetagelse af vagtforpligtelse tildeles for 5 år ad gangen.
Det er hensigten at etablere den nye vagtordning pr. 1. januar 2017, idet Sundhedssty-
relsen efter denne ændringslovs ikrafttræden vil lave et opslag på styrelsens hjemme-
side, der indkalder ansøgninger om vagttjeneste, hvorefter ansøgningerne drøftes med
regionsrådene, der indstiller til Sundhedsstyrelsen, hvilke apoteker eller apoteksfilialer,
som bør varetage vagttjeneste fra den 1. januar 2017 og fem år frem. Sundhedsstyrel-
sen træffer den endelige afgørelse herom på baggrund af regionsrådenes indstillinger.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 10, nedenfor.
6. Erstatning som følge af nedlæggelse af et apotek
6.1. Gældende ret
Det følger af apotekerlovens § 70, stk. 1, at staten ved nedlæggelse af et apotek, en
apoteksfilial eller et apoteksudsalg yder hel eller delvis erstatning for det tab, en apote-
ker lider ved, at varelageret og inventaret ved salg indbringer mindre end ved salg til en
efterfølgende apoteker. Der kan, forinden erstatning ydes, gives et købstilbud på vare-
lager, inventar og indretning.
Det følger endvidere af apotekerlovens § 70, stk. 2, at staten i tilfælde af nedlæggelse
af et apotek, en apoteksfilial eller et apoteksudsalg eller i tilfælde, hvor et apotek eller
en apoteksfilial i forbindelse med ledighed påbydes flyttet – når særlige grunde taler
derfor – kan yde erstatning for det tab, en apoteker lider ved, at apotekerens faste
ejendom, hvori der har været indrettet apotek eller apoteksfilial, ved salg indbringer et
væsentligt mindre beløb end ved salg til en efterfølgende apoteker.
Erstatningen fastsættes af Sundhedsstyrelsen, jf. lovens § 70, stk. 3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
Lønudgifter kan ligeledes erstattes af staten, hvis nedlæggelse af et apotek eller en
apoteksfilial gennemføres før gældende opsigelsesvarsler for apotekspersonalet er
udløbet, jf. § 70, stk. 4.
Som en modifikation til de ovenfor beskrevne regler fastsætter bestemmelsen i stk. 5,
at hvis den afgående apoteker har givet meddelelse efter § 12 a, stk. 1 (dvs. meddelt,
at apotekeren ønsker at forhandle lægemidler til produktionsdyr til forbrugerne), finder
stk. 1, 2 og 4 om statens ydelse af erstatning ikke anvendelse på tab, der kan henføres
til apotekerens forhandling af lægemidler til produktionsdyr.
Denne undtagelsesbestemmelse blev indsat ved lov nr. 1557 af 20. december 2006,
som indebar, at apotekernes forhandling af lægemidler til produktionsdyr ikke længere
som udgangspunkt ville være en del af apotkerbevillingen, da salget af disse lægemid-
ler blev liberaliseret. Det blev derfor fastsat i lovens § 70, stk. 5, at apotekeres tab på
produktionsdyrsdelen som følge af, at et apotek nedlægges eller påbydes flyttet, ikke
skal kunne erstattes af staten.
Erstatninger, der udbetales ved tab, der skyldes, at varelageret, inventaret eller den
faste ejendom indbringer mindre, end hvis det/den kunne have været solgt til en efter-
følgende apoteker, finansieres af apotekervæsenets udligningsordning, jf. finanslovens
§ 16.45.01-03. Da det var forventningen, at ikke alle apotekere fremover ville ønske at
forhandle lægemidler til produktionsdyr, fandtes det ikke rimeligt, at apotekervæsenets
udligningsordning skulle finansiere eventuelle tab i denne forbindelse. Det samme
fandtes at være tilfældet for så vidt angår lønudgifter m.v. til personale, der havde væ-
ret beskæftiget med/ansat til forhandling af lægemidler til produktionsdyr.
6.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
Det er regeringens opfattelse, at der samtidig med de ovenfor under punkt 2.2.2. be-
skrevne forslag til en friere adgang til at oprette bl.a. apoteksfilialer og apoteksudsalg
bør foretages en justering af reglerne om erstatning, der udbetales ved tab som følge
af nedlæggelse og flytning af apoteksfilialer og apoteksudsalg.
De apoteksfilialer og apoteksudsalg, som apotekeren selv har oprettet efter de foreslå-
ede nye regler i §§ 5 og 6 efter den 1. juli 2015 eller opretholdt af egen drift uden at
have fået et påbud fra Sundhedsstyrelsen herom efter forslaget til § 7, stk. 1, vil som
udgangspunkt ikke blive omfattet af den struktursag, som Sundhedsstyrelsen skal gen-
nemføre i forbindelse med apotekerens opgivelse af sin bevilling. Apotekeren vil selv
skulle afhænde disse enheder og bære eventuelle tab i den forbindelse. Der henvises i
den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 9 nedenfor.
Regeringen finder det ikke rimeligt, at apotekervæsenets udligningsordning skal finan-
siere eventuelle tab forbundet med nedlæggelse og flytning af apoteksfilialer og apo-
teksudsalg, som er oprettet ved apotekerens egen foranstaltning på baggrund af de
foreslåede nye regler. Dog bør adgangen til at yde erstatning fortsat være til stede, hvis
apoteksfilialen eller apoteksudsalget er oprettet efter påbud fra Sundhedsstyrelsen
med henblik på at opfylde et behov for at sikre lægemiddelforsyningen i det pågælden-
de område, jf. forslaget til § 7, stk. 1, i apotekerloven.
Det foreslås derfor at fastsætte, at reglerne om statens ydelse af erstatning efter § 70,
stk. 1, 2 og 4, ikke finder anvendelse på tab, der kan henføres til nedlæggelse eller
flytning af
apoteksfilialer
oprettet efter den 1. juli 2015 (dvs. efter denne ændringslovs
ikrafttræden), medmindre filialen er oprettet eller opretholdt på baggrund af et påbud
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
fra Sundhedsstyrelsen efter den foreslåede § 7, stk. 1, med henblik på at løse et forsy-
ningsmæssigt behov (§ 70,
stk. 6).
I forhold til
apoteksudsalg
foreslås det samme fast-
sat, idet det dog alene vedrører reglerne om statens ydelse af erstatning efter § 70, stk.
1 (vedrørende varelager og inventar – ikke fast ejendom og lønningsudgifter).
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 25 og 26
nedenfor, herunder om den foreslåede ændring af apotekerlovens
§ 70, stk. 3,
vedrø-
rende fastsættelse af erstatning.
7. Ophævelse af apotekeres adgang til statsgaranteret lånoptagelse
7.1. Gældende ret
Det følger af apotekerlovens § 71, stk. 1, at staten kan yde garanti for lån til apotekere
til overtagelse og etablering samt til flytning og ombygning af apotek, apoteksfilial og
apoteksudsalg. Staten kan endvidere yde garanti for lån til apotekere i særlige tilfælde,
hvor det må anses for påkrævet til opretholdelse af den løbende drift af apoteket.
Bemyndigelsen til ministeren for sundhed og forebyggelse i lovens § 71, stk. 3, til at
fastsætte regler om vilkår for statsgaranti for lån til apotekere, er udmøntet ved be-
kendtgørelse nr. 799 af 12. september 2001.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der hvert år ydes garanti for 10-20 lån til apotekere,
og at garantierne både omfatter lån til etablering eller overtagelse af apotek og andre
investeringer. Det beløbsmæssige omfang af garantierne udgjorde pr. 31. december
2013 akkumuleret 438,5 mio. kr.
De givne statsgarantier har siden ordningens indførelse i 1984 blot være udløst to gan-
ge. Ved indløsning af garantier finansieres disse af § 16.45.01-03 i finansloven om
apotekervæsenets udligningsordning. Denne finansiering betyder, at det er borgeren
og det offentlige via medicintilskud, der via priserne på medicin, betaler for udgifter i
forbindelse med indløsning af garantier.
I forbindelse med afgivelse af statsgaranti tager Sundhedsstyrelsen endvidere pant i
inventar, varelager m.v. Pant skal tinglyses. Apotekeren betaler selv for udgifterne til
tinglysning af pant, mens Sundhedsstyrelsen afholder udgifterne til et gebyr (EDI) for at
få foretaget en registrering hos apotekerens forsikringsselskab om, at Sundhedsstyrel-
sen har pant i forsikringssummen.
7.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
Regeringen foreslår, at der ikke skal kunne ydes statsgaranti for lån til apotekere, der
fremsætter ønske herom efter den 1. juli 2015 (dvs. efter denne ændringslovs ikraft-
træden).
Forslaget skal ses på baggrund af dels forslaget om en friere adgang for apotekere til
at udvide deres apoteksvirksomhed med apoteksfilialer og apoteksudsalg, dels det
forhold, at apotekere i lighed med andre private erhvervsdrivende selv bør bære den
økonomiske risiko, der er forbundet med optagelse af lån til brug for overtagelse, etab-
lering, flytning og ombygning af apoteker m.v.
I forhold til andre private erhvervsdrivende i sundhedsvæsenet, som fx praktiserende
læger og tandlæger, kan det nævnes, at disse ikke har mulighed for at opnå statsga-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
ranti for lån til etablering m.v. og at den foreslåede ophævelse af adgangen til stats-
grantier for apoteker således har karakter af en ensretning af vilkårene for private er-
hvervsdrivende i sundhedsvæsenet.
I forhold til den foreslåede adgang for apotekerne til at oprette, flytte og nedlægge apo-
teksfilialer og -udsalg vil en oprettelse m.v. ske på baggrund af apotekerens egen vur-
dering og forventning til at drive en apoteksenhed det pågældende sted. Den friere
adgang til oprettelse af apoteksfilialer og -udsalg indebærer i sagens natur en risiko for,
at det forventede forretningsgrundlag viser sig ikke at være til stede. Denne risiko skal
ikke kunne overføres på medicinbrugerne via indfrielse af garanterede lån.
Det foreslås dog, at personer, der har ansøgt om apotekerbevilling efter apotekerlo-
vens § 15, stk. 1 eller 2,
inden
nærværende forslag til ændringslovs ikrafttræden (dvs.
inden den 1. juli 2015), og som meddeles bevilling hertil (før eller efter ændringslovens
ikrafttræden), kan ansøge om og opnå statsgaranti for lån efter de nugældende regler
og vilkår, men kun for lån til overtagelse eller etablering af det omhandlede apotek
(apoteker) med tilhørende enheder.
Der vil således ikke efter forslaget kunne gives statsgaranti til lån efter anmodning fra
apotekere, der allerede har en apotekerbevilling, selvom de inden den 1. juli 2015 har
søgt om bevilling efter apotekerlovens § 15, stk. 2, til at drive endnu ét eller flere apo-
tek(er).
Statens forpligtelser i forhold til allerede afgivne statsgarantier for apotekeres lån forbli-
ver uændrede.
8. Apoteksøkonomi
8.1. Gældende ret
Bruttoavanceaftaler og forbrugerpriser på lægemidler
Med hjemmel i apotekerlovens § 45 indgås hver andet år en aftale mellem ministeren
for sundhed og forebyggelse og apotekernes organisation (i dag: Danmarks Apoteker-
forening). Aftalen fastlægger niveauet for den samlede bruttoavance, som sektoren kan
modtage for deres opgaveløsning. Alle aktiviteter, der udføres af apotekerne, indgår i
opgørelsen af bruttoavancen, ikke kun salg af lægemidler, men også fx salg af frihan-
delsvarer. Aftalen og niveauet af den samlede bruttoavanceramme angiver omfanget af
det offentliges udgifter til distribution af lægemidler, ligesom rammen angiver det ni-
veau, som sektoren skal drive apotek for i de efterfølgende to år. Ved fastlæggelse af
rammen varetages hensynet til, at borgernes adgang til lægemidler skal ske til rimelige
samfundsmæssige omkostninger og priser, samtidig med at apotekere skal have mu-
lighed for et rimeligt driftsøkonomisk resultat. Grunden til, at aftalen med apotekerne
omhandler bruttoavancen, og ikke fx overskuddet, hænger sammen med, at apotekere
derved har incitament til at drive apoteker og andre enheder rationelt og effektivt, idet
dette vil have betydning for deres overskud.
Anvendelse af en aftale om apotekersektorens samlede bruttoavance betyder, at en-
hver reduktion af udgifterne til sektoren skal ske gennem en forhandling med apoteker-
nes organisation(er). Såfremt der ikke er indgået en ny aftale ved aftaleperiodens ud-
løb, kan ministeren for sundhed og forebyggelse forlænge den bestående aftale, dog
højst med i alt et år, jf. apotekerlovens § 46, stk. 1. Kan der ikke indgås en aftale, frem-
sætter ministeren for sundhed og forebyggelse særligt lovforslag, jf. lovens § 46, stk. 2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
Med baggrund i den aftalte samlede bruttoavanceramme fastsætter ministeren for
sundhed og forebyggelse forbrugerpriserne, dvs. de priser, som apotekerne skal tage
ved salg til forbrugerne af lægemidler, som kun må forhandles af apoteker, herunder
lægemidler, som sælges efter recept, jf. apotekerlovens § 44, stk. 1.
Ministeren fastsætter den procentsats, som skal opkræves ved borgernes køb af medi-
cin, herunder med medicintilskud, for at dække udgifter til apotekernes udligningsord-
ning, enhedstilskud, og bl.a. vagttjeneste og Sundhedsstyrelsens myndighedsopgaver,
samt den avance, som apotekeren får pr. lægemiddelpakning, som også ydes medicin-
tilskud. Dette skyldes, at selve prisen på lægemidler for apotekerne – ApoteksInd-
købsPrisen (AIP) – ikke reguleres, men fastsættes via 14-dages udbud. Det er således
lægemiddelproducenter og -importører, der via 14-dages udbud fastlægger prisen
(AIP) på et lægemiddel, mens ministeren i bekendtgørelse om beregning af forbruger-
priser m.v. på lægemidler fastsætter avancen til apotekerne og udgifterne til støtteord-
ninger, hvorefter der fremkommer en samlet forbrugerpris. Forbrugerprisen ændres
ofte som følge af prisskift fra den ene 14-dages udbudsperiode til den anden, mens
apotekernes avance sjældent tilpasses mere end én gang om året.
Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter i henhold til apotekerlovens § 44,
stk. 3, bl.a. regler om beregning af forbrugerpriserne efter at have indhentet en udtalel-
se fra Sundhedsstyrelsen, der inddrager de i apotekerlovens § 66 nævnte konsulenter,
som er beskikket af ministeren efter indstilling af regionsrådene i forening, Konkurren-
cerådet, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Lægemiddelindustriforeningen
og Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark i forening og
Forbrugerrådet.
Udligningsordningen
For at sikre borgerne en rimelig afstand til steder, hvor der kan købes lægemidler, her-
under efter ordination fra en læge eller tandlæge, er der lavet en udligningsordning,
som støtter apoteker med en begrænset omsætning, og giver tilskud til visse apoteks-
enheder, dvs. apoteksfilialer og apoteksudsalg samt apotekeres apotek nr. 2, 3 eller 4,
samt til apotekeres varetagelse af bl.a. vagttjeneste.
Udgifter til udligningsordningen finansieres af borgerne og det offentlige via medicintil-
skud gennem et procentuelt tillæg til medicinpriserne. Medicinbrugerne betaler med
andre ord via priserne på lægemidler på apoteket for udligningsordningen og dermed
adgangen til lægemidler/apoteker i områder, hvor det ikke umiddelbart er rentabelt at
drive et apotek.
De nærmere regler for udligningsordning og tilskud til apoteksenheder er fastsat i be-
kendtgørelse om beregning og betaling af afgift og tilskud i henhold til lov om apoteks-
virksomhed.
Udligningsordningen fungerer i dag således, at hvis et apotek med tilhørende apoteks-
enheder har en afgiftspligtig årlig omsætning på under ca. 37 mio. kr., modtager apote-
keren støtte fra udligningsordningen svarende til 3,9 pct. af forskellen mellem 37 mio.
kr. og omsætningen på apoteket med tilhørende enheder. Den støtte, der ydes til apo-
teker via udligningsordningen, afhænger således af aktiviteten på apoteket med tilhø-
rende apoteksenheder. I 2012 modtog den apoteker, som modtog mest, ca. 1,3 mio.
kr., og den apoteker, som modtog mindst, 3.158 kr. i udligningsstøtte. Apoteker, der
har en afgiftspligtig omsætning på over ca. 37 mio. kr., eller er beliggende i byer (så-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
kaldte ”bilag 1-apoteker”, dvs. apoteker omfattet af § 3, stk. 5, i bekendtgørelse om
beregning og betaling af afgift og tilskud i henhold til lov om apoteksvirksomhed), mod-
tager ikke støtte fra udligningsordningen. I 2013 modtog i alt 65 ud af samtlige 242
apoteker støtte fra udligningsordningen.
Enhedstilskud, som ydes til apoteksfilialer, apoteksudslag og til apoteker, der drives af
en apoteker, som også har et, to eller tre andre apoteker, ydes som et fast årligt beløb,
dvs. uanset omsætning/aktivitet. Dog indgår alle apoteker, som ejes af en apoteker,
under ét i udligningsordningen, og det vil sige i omsætningsniveauet for, om der kan
modtages støtte fra ordningen eller ej.
Apoteksfilialer støttes med 517.000 kr. (2014-niveau), mens apoteksudsalg får en
godtgørelse på 73.000 kr. (2014-niveau). Til apoteker, der drives af en apoteker, som
derudover driver et, to eller tre andre apoteker, ydes indledningsvist et årligt tilskud på
1,494 mio. kr. (2014-niveau), som aftrappes til 517.000 kr. (2014-niveau) over en 6-årig
periode.
For så vidt angår støtte til apoteker, som varetager vagttjeneste, henvises til punkt 5
ovenfor.
8.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og lovforslagets indhold
Som et led i ønsket om en modernisering af apotekersektoren, hvor der åbnes for kon-
kurrence mellem apoteker via den friere adgang til oprettelse og flytning af apoteksen-
heder, finder regeringen, at det er relevant og nødvendigt at målrette apotekeres mu-
ligheder for at modtage enhedstilskud således, at de alene kan tildeles apotekere med
enheder, som varetager særlige forsyningsmæssige behov.
Ved administrative ændringer vil regeringen derfor målrette udbetalingen af tilskud til
apoteker og apoteksenheder således, at tilskud alene gives til de enheder, som efter
Sundhedsstyrelsens vurdering løser særlige lægemiddelforsyningsmæssige behov.
Der henvises til punkt 2.2.3. ovenfor om kriterier m.v. herfor. Heri vil det også indgå, at
der ikke fremover vil blive ydet støtte til apotekeres apotek nr. 2, 3 eller 4, da drift af
flere apoteker bør give anledning til stordriftsfordele, og dermed give mulighed for en
mere effektiv drift. Desuden vil en bevilling til at drive apotek med de foreslåede nye
regler giver mulighed for at oprette apoteksfilialer og apoteksudsalg indenfor en radius
på 75 km, hvorfor en apotekerbevilling må anses for at blive mere attraktiv for den en-
kelte apoteker.
For apotekere, der i dag modtager tilskud til apoteksenheder eller 2., 3. eller 4. apotek,
vil der blive tale om en udfasning af støtten over en 5-årig periode fra den 1. januar
2016 frem til udgangen af 2020. For året 2015 vil tilskuddene være uændrede.
Det er endvidere regeringens opfattelse, at der er behov for at tilpasse udligningsord-
ningen, således at der også skabes incitament til udvikling af apotekets omsætnings-
grundlag, herunder ved åbning af apoteksenheder. De administrative ændringer vil
omfatte en tilpasning af størrelsen på den omsætning, der er afgørende for, om et apo-
tek kan modtage udligningsstøtte. Det er endvidere hensigten at fastsætte et maksi-
mum på 1 mio. kr. i modtaget tilskud, uanset omsætning.
Ved administrative ændringer vil regeringen ligeledes tage initiativ til en tilpasning af
udligningsordningen, der indebærer, at den omsætning, der fastlægger niveauet for,
om et apotek kan modtage udligningsstøtte, reduceres fra 37 mio. kr. til 35 mio. kr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
Herudover vil det som nævnt blive fastsat, at en apoteker maksimalt kan modtage 1
mio. kr. om året fra udligningsordningen, uanset omsætningens størrelse. Endelig vil
de administrative ændringer indebære, at niveauet på de 35 mio. kr. for, hvornår der
kan modtages støtte fra udligningsordningen, ligger fast, og ikke tilpasses i takt med
omsætningsudviklingen, således at der vil ske en tilpasning af det procentuelle tillæg til
forbrugerpriserne på medicin, som sikrer balance ved øgede eller færre udgifter som
følge af ændret omsætning på apoteker i udligningsordningen. Således vil niveauet for,
om den enkelte apoteker kan modtage tilskud, være uændret, mens forbrugere via
medicinpriserne vil slippe billigere, hvis omsætningen øges, og dyrere, hvis omsætnin-
gen blandt apoteker falder.
Regeringen foreslår endelig ved en ændring af apotekerlovens
§ 44, stk. 3,
at ændre
processen henimod fastsættelse af regler for beregning af den pris, som apotekerne
skal tage for apoteksforbeholdte lægemidler, herunder lægemidler, der er ordineret på
recept. Det foreslås, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremover skal gen-
nemføre en høring af de organisationer, som repræsenterer interesser svarende til de i
§ 66 nævnte organisationer. Der gøres med andre ord op med den eksisterende ord-
ning med personligt beskikkede konsulenter, der foreslås erstattet af organisationer.
Det drejer sig om organisationer, der repræsenterer henholdsvis regionsrådene i for-
ening, apotekere, forbrugere (i dag: Forbrugerrådet), konkurrencemyndigheder (i dag:
Konkurrencerådet), lægemiddelindustrien (i dag: Lægemiddelindustriforeningen og
Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark i forening) og
erhvervslivet i øvrigt (i dag: Dansk Erhverv).
Regeringen ønsker med forslaget at gøre processen ved fastsættelsen af regler om
forbrugerpriser enklere og mindre sårbar som følge af inddragelsen af personligt udpe-
gede enkeltpersoner (konsulenter).
Udgifterne til udligningsordningen og tilskud til apoteksenheder indgår i den samlede
bruttoavanceramme for sektoren. Bruttoavancerammen skal som udgangspunkt for-
handles mellem ministeren for sundhed og forebyggelse og apotekernes organisati-
on(er). Imidlertid forventes det ikke muligt at kunne indgå en aftale, hvor tilpasningerne
i udligningsordningen og målretning af enhedstilskud fører til en tilsvarende reduktion
af apotekernes samlede bruttoavanceramme, og således få fuldt gennemslag på for-
brugerpriserne på lægemidler, og derved lavere udgifter for borgere og det offentlige
via medicintilskud.
Regeringen har derfor til hensigt at forlænge den gældende bruttoavanceaftale for
2013-2014 i et år, jf. apotekerlovens § 46, stk. 1, hvilket indebærer, at både udlignings-
ordningen og udbetalingen af enhedstilskud opretholdes uændret i 2015.
Regeringen foreslår derudover ved en ny bestemmelse i apotekerlovens
§ 45 a
at fast-
sætte rammerne for bruttoavancen i 2016-2021 således, at de tager udgangspunkt i
aftalen for 2013-14, året 2014, fratrukket mindreudgifter for hvert af årene 2016-2021 i
2014-priser med henvisning til tilpasninger i udligningsordningen og målretning af en-
hedstilskud.
Det forventes, at denne tilpasning af udligningsordningen og målretning af enhedstil-
skud vil medføre mindreudgifter på 27,0 mio. kr. i 2016, 33,4 mio. kr. i 2017, 39,8 mio.
kr. i 2018, 46,2 mio. kr. i 2019 og 52,6 mio. kr. i 2020 pga. overgangsordning og fra
2021 59,0 kr. årligt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
Det er ikke hensigten, at de overordnede rammer for apotekernes samlede bruttoavan-
ce, som fastsættes ved lov, skal erstatte forhandling mellem ministeren for sundhed og
forebyggelse og apotekernes organisation(er), og dermed behovet for at indgå brutto-
avanceaftaler for årene 2016-17, 2018-19 og 2020-21.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er alene at sikre, at der på forhånd er ind-
lagt en reduktion i niveauet af den samlede bruttoavanceramme, som er genstand for
forhandling. Der er således behov for at kunne forhandle, og apotekerne skal som hidtil
have mulighed for at forhandle de økonomiske rammer, som gælder for sektoren. Hertil
kommer, at sektoren kan blive mødt med nye krav til lægemiddelhåndtering eller andre
opgaver i kraft af apotekernes rolle som en væsentlig del af sundhedsvæsenet, fx
ibrugtagning af programmet det Fælles MedicinKort (FMK), ligesom der som for de
øvrige dele af sundhedsvæsenet vil blive stillet krav om en årlig produktivitetsforbed-
ring.
Det lavere niveau for apotekernes samlede bruttoavance vil alt andet lige føre til lavere
forbrugerpriser på lægemidler samt lavere offentlige udgifter til medicintilskud som føl-
ge af de lavere priser. Da kun 2/3 af alle lægemidler ydes medicintilskud, vil en redukti-
on af bruttoavancerammerne, som fører til lavere forbrugerpriserne på lægemidler, føre
til færre offentlige udgifter på 2/3 af den angivne mindreudgift i årene 2016-2020 og
varigt fra 2021. De regionale mindreudgifter til medicintilskud forventes således at ud-
gøre 18,0 mio. kr. i 2016, 22,3 mio. kr. i 2017, 26,5 mio. kr. i 2018, 30,8 mio. kr. i 2019,
35,0 mio. kr. i 2020 og 39,3 mio. kr. fra 2021, under forudsætning af forhold svarende
til året 2014.
12. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det er vurderingen, at der samlet set ikke er øgede offentlige administrative konse-
kvenser forbundet med lovforslaget, men at der for Sundhedsstyrelsen vil være tale om
en ændret løsning af deres myndighedsopgaver. Bl.a. vil Sundhedsstyrelsens nuvæ-
rende opgaver vedrørende administration af apoteksfilialer og apoteksudsalg m.v. blive
ændret og baseret på andre principper og regler. Arbejdet med den foreslåede nye
ordning for apotekernes vagttjeneste er en ny opgave, mens sagsbehandling i forbin-
delse med statsgaranti for apotekernes lånoptagelse falder bort.
Som følge af den administrative tilpasning af udligningsordningen og målretning af
ydelse af enhedstilskud, og idet bruttoavancen ved lovforslaget foreslås reduceret, vil
lovforslaget medføre færre offentlige udgifter til medicintilskud som følge af faldende
forbrugerpriser. De offentlige (regionale) udgifter til medicintilskud forventes reduceret
på følgende måde: 18,0 mio. kr. i 2016, 22,3 mio. kr. i 2017, 26,5 mio. kr. i 2018, 30,8
mio. kr. i 2019, 35,0 mio. kr. i 2020 og 39,3 mio. kr. fra 2021, under forudsætning af
forhold svarende til året 2014.
13. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
For erhvervslivet – apotekerne – vil den friere adgang til at oprette apoteksfilialer, apo-
teksudsalg og veterinærafdelinger udgøre en administrativ lettelse, da det fremover
ikke vil kræve Sundhedsstyrelsens involvering. For den enkelte apoteker rummer den-
ne adgang også mulighed for øget indtjening. Dog vil den foreslåede reduktion af den
samlede bruttoavanceramme for sektoren, jf. også tilpasning af udligningsordningen og
målretning af enhedstilskud, betyde, at den samlede indtjening for sektoren reduceres.
14. Administrative konsekvenser for borgerne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1387733_0030.png
30
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
15. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
15. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
16. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juli 2014 til den 22. august 2014 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Amgros, Brancheforeningen for Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Coop
Danmark A/S, Danmarks Apotekerforening, Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening,
Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri,
Dansk Medicin Industri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Syge-
husapotekere, Dansk Selskab for Sygehusapoteksledelse (DSS), Danske Handicaporga-
nisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, De
samvirkende invalideorganisationer, Den Danske Dyrlægeforening, Det Centrale Han-
dicapråd, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Parallelimpor-
tører af Lægemidler, Industriforeningen for generiske lægemidler, KL, Landbrug & Fø-
devarer, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, Megros,
Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Pharmadanmark, Syge-
forsikringen ”danmark”, Veterinærmedicinsk Industriforening, ÆldreForum, Ældremo-
biliseringen og Ældresagen.
17. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
18,0 mio. kr. i 2016, 22,3
mio. kr. i 2017, 26,5 mio. kr. i
2018, 30,8 mio. kr. i 2019,
35,0 mio. kr. i 2020 og 39,3
mio. kr. fra 2021, under for-
udsætning af forhold svaren-
de til året 2014.
Mindre administrative lettel-
ser og mulighed for øget
omsætning/indtjening.
Negative konsekvenser/
Merudgifter
0
Økonomiske og administra-
tive konsekvenser
for det offentlige
Økonomiske og administra-
tive konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
27,0 mio. kr. i 2016, 33,4
mio. kr. i 2017, 39,8 mio. kr. i
2018, 46,2 mio. kr. i 2019 og
52,6 mio. kr. i 2020 pga.
overgangsordning og fra
2021 59,0 kr. årligt.
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 4, stk. 1)
Det foreslås ved en ny affattelse af
§ 4, stk. 1, 1. pkt.
at fastsætte, at Sundhedsstyrel-
sen træffer bestemmelse om, hvorvidt et
apotek
kan oprettes, nedlægges eller flyttes,
hvilket styrelsen allerede gør i dag på baggrund af skriftlig delegation fra ministeren
for sundhed og forebyggelse efter apotekerlovens § 64, stk. 1. Det foreslås således,
at ministerens kompetence overgår til Sundhedsstyrelsen, idet det er vurderingen, at
Sundhedsstyrelsen er egnet og kvalificeret til at varetage denne opgave.
I forhold til de gældende regler foretages der to ændringer af Sundhedsstyrelsens
kompetence:
For det første
indebærer forslaget, at Sundhedsstyrelsen ikke længere skal træffe
bestemmelse om oprettelse, nedlæggelse og flytning af
apoteksfilialer, veterinærafde-
linger af apoteker
og
apoteksudsalg,
jf. nærmere nedenfor om lovforslagets § 1, nr. 2,
om §§ 5 og 6.
Sundhedsstyrelsen skal efter forslaget således kun træffe bestemmelse om oprettel-
se, nedlæggelse og flytning af
apoteker,
og det skal som i dag ske under inddragelse
af hensyn til, at der bør opnås en rimelig let og sikkerhedsmæssigt forsvarlig adgang
til lægemidler til rimelige priser og samfundsmæssige omkostninger, og at det enkelte
apotek bør få mulighed for at opnå et rimeligt tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat.
Disse hensyn fremgår i dag af apotekerlovens § 10, men dette foreslås nu i stedet
reflekteret i lovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. nærmere nedenfor under bemærkningerne til
§ 1, nr. 3.
Sundhedsstyrelsen får dog efter forslaget visse beføjelser i forhold til apoteksfilialer
og apoteksudsalg med henblik på dels at kunne løse særlige lægemiddelforsynings-
mæssige behov, jf. forslaget til
§ 7, stk. 1 og 2,
og dels at kunne sikre en lægemiddel-
forsyning til rimelige samfundsmæssige omkostninger, jf. forslaget til
§ 7, stk. 5.
Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, nedenfor om §§ 5-7.
Den overordnede målsætning for tilrettelæggelsen af den samlede apoteksstruktur er
således at sikre befolkningen en sikker og rimelig let adgang til lægemidler (herunder
mulighed for forsyning med lægemidler uden for apotekernes almindelige åbningstid
og til rimelige priser).
Hensynet til at sikre befolkningen en rimelig let adgang til køb af lægemidler indebæ-
rer efter regeringens opfattelse, at den enkelte forbruger i almindelighed bør have
adgang til en receptekspederende enhed, dvs. et apotek eller en apoteksfilial inden
for rimelig afstand. Det er regeringens opfattelse, at der ved ”rimelig afstand” kan ac-
cepteres en afstand på ikke over ca. 15 km fra bopæl til apotek eller apoteksfilial. Af-
standskriteriet kan dog fraviges i forhold til afgrænsede områder, f.eks. øer, eller i
meget tyndt befolkede områder. Konkret vil der derfor kunne være borgere, som vil
opleve at have enten mere eller mindre end ca. 15 km til nærmeste apo-
tek/apoteksfilial. Afstandskriteriet på de 15 km vil stemme overens med tildelingen af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32
de såkaldte forsyningstilskud, jf. ovenfor under punkt 2.2.3. i de almindelige bemærk-
ninger, hvor det bl.a. fremgår, at et forsyningstilskud som udgangspunkt vil blive ydet,
hvis apoteksfilialen løser et særligt forsyningsmæssigt behov, hvilket den
som ud-
gangspunkt
må siges at gøre, hvis der er mere end 15 km fra filialen til en anden re-
ceptekspederende enhed.
Dette kriterium svarer til det afstandskriterium, som i dag anvendes i de retningslinjer,
som er udarbejdet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, til brug for vurdering af
sager om oprettelse eller lukning af apoteker. Disse retningslinjer vil efter en vedta-
gelse af nærværende lovforslag falde bort, bl.a. som følge af, at der fremover frit kan
oprettes apoteksfilialer og apoteksudsalg.
Det bemærkes i den forbindelse, at det i fremtidige apoteksstruktursager i forbindelse
med en
ledig apotekerbevilling
vil være Sundhedsstyrelsens opgave at vurdere, om
der er grundlag for at ændre apoteksstrukturen i området, herunder fx at nedlægge et
apotek, jf. forslaget til
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
eller en apoteksfilial eller et apoteksudsalg, jf.
forslaget til
§ 7, stk. 5,
jf. nedenfor om lovforslagets § 1, nr. 2. Ved denne vurdering
skal Sundhedsstyrelsen – som hidtil – tage hensyn til, at der bør opnås en rimelig let
og sikkerhedsmæssigt forsvarlig adgang til lægemidler til rimelige priser og sam-
fundsmæssige omkostninger, og at det enkelte apotek bør få mulighed for at opnå et
rimeligt tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat. I vurderingen af, om et apotek eller
en apoteksfilial bør nedlægges, kan der bl.a. lægges vægt på antallet af apotekets
ekspederede receptpakninger. Det bemærkes dog, at det som en konsekvens af for-
slaget om friere oprettelse af filialer m.v., fremover vil være apotekerens opgave at
afhænde sine frit oprettede og opretholdte filialer m.v. ved bortfald af apotekerbevillin-
gen, jf. den foreslåede
§ 20 a,
jf. nærmere nedenfor under § 1, nr. 9.
Sundhedsstyrelsen vil fremover som udgangspunkt opslå ledige apotekerbevillinger,
medmindre vurderingen som beskrevet ovenfor fører til et andet resultat. Som anført
nedenfor til bemærkningerne til § 1, nr. 6, er det endvidere hensigten fremover at op-
slå apotekerbevillinger, således at de henvender sig til ansøgere om apotekerbevilling
efter
både
§ 15, stk. 1
og
§ 15, stk. 2, dvs. både til farmaceuter, der ønsker at blive
meddelt apotekerbevilling (stk. 1), og apotekere, der allerede har en apotekerbevilling
eller farmaceuter, der ønsker bevilling til at drive mere end ét apotek, dog højst fire
apoteker (stk. 2).
Der vil derfor ikke fremover blive slået apotekerbevillinger op som såkaldte ”supple-
rende enheder”, der udelukkende henvender sig til apotekere, der allerede driver ét
eller flere apoteker, jf. apotekerlovens § 15, stk. 2. Det hænger bl.a. sammen med
den påtænkte omlægning af ordningen for tilskud til specifikke apoteksenheder, hvor-
efter der ikke længere bevilges tilskud til sådanne ”supplerende enheder”, jf. nærmere
under punkt 8.2. i de almindelige bemærkninger, ligesom det skyldes regeringens
ønske om at give flere farmaceuter adgang til apotekersektoren.
Måtte der ikke være kvalificerede ansøgere til en opslået apotekerbevilling, vil Sund-
hedsstyrelsen overveje at anvende muligheden for at påbyde en apoteker at oprette
en apoteksenhed i henhold til den foreslåede § 7, stk. 1 eller 2, jf. nærmere nedenfor
om lovforslagets § 1, nr. 2.
Med den foreslåede ophævelse af apotekerlovens § 5, stk. 1, således at der ikke
længere skal fastlægges et område, inden for hvilket apoteket skal ligge (”beliggen-
hedsområde”), vil ledige apoteker (bortset fra online-apoteker, dvs. apoteker, der ale-
ne kan sælge lægemidler til forbrugerne online) i praksis fremover blive opslået alene
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33
med angivelse af et postnummer.
Som anført under punkt 2.2.1. i de almindelige bemærkninger, betyder dette, at de
apoteker, som allerede har fået fastlagt et beliggenhedsområde efter den gældende
bestemmelse i apotekerlovens § 5, fremover frit vil kunne placere apoteket inden for
det postdistrikt (postnummer), hvori apoteket ligger. Sundhedsstyrelsen vil heller ikke
fremover skulle tage stilling til den konkrete placering af et apotek, når det blot place-
res inden for det postdistrikt (postnummer), hvori apoteket ligger. Naboapotekerne vil
heller ikke længere skulle involveres som i dag, hvor de efter omstændighederne hø-
res, hvis en apoteker fx ønsker at flytte tættere på.
Det er forventningen, at de fleste apoteker vil forblive eller placere sig dér, hvor der er
et godt kundegrundlag, til gavn for medicinbrugerne.
Kravet i den gældende § 5, stk. 3, om at apotekeren skal underrette Sundhedsstyrel-
sen om apotekets beliggenhed inden for en af Sundhedsstyrelsen fastsat frist, videre-
føres efter forslagets
§ 4, stk. 1, 2. pkt.,
idet der dog – med henblik på at kunne omfat-
te online-apoteker, hvortil der ikke er knyttet publikumsadgang – stilles krav om, at
apotekeren skal underrette Sundhedsstyrelsen om beliggenheden for apoteket og
lager, forsendelses- og produktionslokaler m.v. Bestemmelsen har til formål at gøre
det muligt for Sundhedsstyrelsen at føre tilsyn.
For det andet
foreslås det fastsat, at Sundhedsstyrelsen – som noget nyt – også skal
træffe bestemmelse om oprettelse af apoteker, der alene forhandler lægemidler onli-
ne (i det følgende: online-apoteker).
Det er hensigten som udgangspunkt at opslå 1-2 bevillinger til at drive online-apotek.
Disse online-apotekerbevillinger adskiller sig fra andre apoteker, der både sælger
lægemidler online og fra apoteksenheder med publikumsadgang, ved, at bevillingerne
udelukkende giver ret til forhandling m.v. af lægemidler til forbrugerne online. Der vil
således ikke kunne etableres apotekslokaler med publikumsadgang, og der vil ikke
kunne oprettes filialer og apoteksudsalg mv., jf. forslaget til § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3,
der beskrives nærmere nedenfor under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Indehaveren af en bevilling til at drive et online-apotek vil som udgangspunkt være
omfattet af de samme regler, som gælder for indehavere af apotekerbevilling i øvrigt,
og online-apotekeren vil være omfattet af (dvs. skulle bidrage til) apotekernes udlig-
ningsordning, idet den pågældende dog ikke vil kunne modtage udligningsstøtte. Be-
villingen vil således indebære, at apotekeren vil have de pligter, der fremgår af apote-
kerlovens § 11, stk. 1, og de rettigheder, der fremgår af lovens § 12, stk. 1. Da nogle
af pligterne kan forekomme uhensigtsmæssige at pålægge bevillingshaveren til et
online-apotek, gives Sundhedsstyrelsen ved den foreslåede nye
§ 11 a
mulighed for
konkret at kunne undtage online-apotekeren fra enkelte af disse.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12 og 13, om forslaget til ændringer af
apotekerlovens § 43 a vedrørende de supplerende forpligtelser, der påhviler apoteke-
re, der helt eller delvist forhandler lægemidler til forbrugerne online.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1,
2. pkt., hvorefter apoteksfilialer, hvis sygehusejeren samtykker heri, med tilladelse fra
ministeren (i praksis: Sundhedsstyrelsen efter delegation fra ministeren), kan oprettes
på sygehuse og institutioner, der er omfattet af sundhedslovens § 74, stk. 2, og § 75,
stk. 2-4, med henblik på sygehusets eller institutionens forsyning med lægemidler og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34
andre varer, foreslås ophævet som en konsekvens af forslaget til § 5 om friere ad-
gang til at oprette apoteksfilialer. Det skyldes endvidere, at regeringen ikke finder
grundlag for at stille hindringer i vejen for, at der oprettes apoteksfilialer på private
sygehuse, som ikke har driftsoverenskomst med det offentlige, da hensynet til bor-
gernes adgang til at købe lægemidler bør vægtes højt.
Det bemærkes endvidere, at regeringen ikke finder anledning til at ændre på reglerne
om Sundhedsstyrelsens adgang til at nedlægge et apotek, hvorfor et apotek fortsat vil
kunne nedlægges, hvis apotekerbevillingen udløber, bortfalder eller tilbagekaldes,
hvis apotekeren samtykker i nedlæggelsen, eller hvis apotekeren tilbydes bevilling til
et andet apotek inden for samme område, jf. § 4, stk. 3. I det omfang apoteket ikke er
det eneste, som apotekeren har bevilling til at drive, kan det tillige fortsat nedlæggel-
se, hvis væsentlige strukturmæssige hensyn taler for det, og der er forløbet mindst 5
år siden apotekeren fik tildelt bevillingen, jf. lovens § 4, stk. 4.
Til nr. 2 (§§ 5-7)
Som anført ovenfor under bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1, medfører forslaget
til en ny § 4, stk. 1, at oprettelse, nedlæggelse og flytning af apoteksfilialer, veterinær-
afdelinger og apoteksudsalg, der i dag kræver tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, ikke
længere forudsætter Sundhedsstyrelsens tilladelse eller bestemmelse herom. En apo-
teker, der ønsker at oprette, nedlægge eller flytte apoteksfilialer, veterinærafdelinger
og apoteksudsalg skal således – i stedet for at søge om Sundhedsstyrelsens tilladel-
se – blot underrette Sundhedsstyrelsen herom, jf. forslaget til
§ 5, stk. 1,
og
§ 6, stk.
1.
Underretningen skal efter forslaget til
§ 5, stk. 3,
og
§ 6, stk. 2,
ske i henhold til regler
fastsat af Sundhedsstyrelsen, som bl.a. har til hensigt at fastsætte en frist for, hvornår
underretningen senest skal finde sted, og at underretningen skal ske digitalt.
Efter forslaget får apotekeren en friere adgang til at oprette apoteksfilialer, veterinær-
afdelinger af apoteket og apoteksudsalg end i dag. Det skal i den forbindelse bemær-
kes, at apotekeres adgang til helt frit at oprette håndkøbsudsalg og medicinudleve-
ringssteder, dvs. uden geografiske begrænsninger eller antalsbegrænsninger, blev
indført ved lov nr. 465 af 18. maj 2011. Reglerne videreføres med forslaget til en ny
§
6.
Apotekeren underlægges dog efter forslaget visse begrænsninger i forhold til oprettel-
se og flytning af apoteksfilialer og i et vist omfang også i forhold til veterinærafdelinger
og apoteksudsalg.
For det første
skal apotekeren sikre sig, at både apoteksfilialer, veterinærafdelinger
og apoteksudsalg er beliggende inden for en radius af 75 km fra apoteket, jf. forslaget
til
§ 5, stk. 1,
og
§ 6, stk. 1.
Om adgangen til at placere en veterinærafdeling inden for en radius på 75 km fra apo-
teket skal det bemærkes, at en apotekers forhandling af lægemidler til produktionsdyr
på en veterinærafdeling, som altså kan placeres inden for denne radius, skal ske in-
den for rammerne af den konkrete apotekerbevilling.
For det andet
kan en apoteker højst drive otte receptekspederende enheder, dvs.
højst otte apoteker og apoteksfilialer, jf. forslaget til
§ 5, stk. 2.
Veterinærafdelinger
indgår ikke i opgørelsen, da regeringen finder det hensigtsmæssig at anskue forhand-
lingen af lægemidler til produktionsdyr separat, da forhandling af lægemidler til pro-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
35
duktionsdyr blev liberaliseret i 2007. Da der ikke finder direkte receptekspedition sted
på apoteksudsalg, indgår sådanne heller ikke i opgørelsen. Det bemærkes i denne
forbindelse, at der ikke foreslås ændringer af apotekerlovens § 15, stk. 2, hvoraf det
følger, at en apoteker højst kan drive fire apoteker.
For det tredje
foreslås det, at en apoteker, som alene forhandler lægemidler til forbru-
gerne online (”online-apoteker”), ikke omfattes af de foreslåede regler om oprettelse
af andre apoteksenheder end apoteker, jf. forslaget til
§ 5, stk. 4,
og
§ 6, stk. 3.
Da beslutningen om oprettelse af apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og
medicinudleveringssteder foreslås overladt til apotekeren, er det regeringens vurde-
ring, at der i helt særlige tilfælde vil være behov for, at Sundhedsstyrelsen af hensyn
til forsyningssikkerheden på lægemiddelområdet kan påbyde en apoteker at oprette
eller opretholde en apoteksenhed (en apoteksfilial, et apoteksudsalg eller et medicin-
udleveringssted) i et område, hvor der ikke er grundlag for at opslå et ledigt apotek,
og hvor der ikke har været apotekere, som af egen drift har oprettet eller ønsker at
opretholde en anden apoteksenhed. Det foreslås derfor
for det fjerde,
at Sundheds-
styrelsen kan påbyde en apoteker at oprette eller opretholde en apoteksfilial, et apo-
teksudsalg eller et medicinudleveringssted, og – hvis det er en apoteksfilial eller et
apoteksudsalg – yde den pågældende apoteker økonomisk støtte hertil i form af et
forsyningstilskud fastsat efter reglerne i § 53, stk. 1, jf. forslaget til
§ 7, stk. 1
og
2.
Det bemærkes i den forbindelse, at tilskud fortsat vil blive ydet til apoteksfilialer og
apoteksudsalg, som i dag løser særlige forsyningsmæssige behov i områder af lan-
det, hvor der er begrænset adgang til lægemidler. Der vil i praksis ske det, at Sund-
hedsstyrelsen udsteder et påbud om, at den pågældende apoteker skal opretholde
enheden i en 5-årig periode mod at få økonomisk støtte hertil (forsyningstilskud). Efter
5 år vurderer Sundhedsstyrelsen, om enheden fortsat løser et særligt lægemiddelfor-
syningsmæssigt behov, hvorefter der – i bekræftende fald – gives et nyt påbud om
opretholdelse af enheden i yderligere 5 år, og så fremdeles.
Er der – i overensstemmelse med regeringens målsætning – i mellemtiden etableret
flere apoteksenheder i det pågældende område som følge af den foreslåede adgang
til oprettelse af fx apoteksfilialer og apoteksudsalg, vil der derimod ikke blive udstedt
et nyt påbud, og forsyningstilskuddet vil blive udfaset over en periode på 5 år. Enhe-
den kan således ikke længere siges at varetage et særligt forsyningsmæssigt behov,
da der er en eller flere konkurrerende enheder i området. Hvis de konkurrerende en-
heder i området på et senere tidspunkt lukker igen, vil den oprindelige enhed – hvis
Sundhedsstyrelsen vurderer, at den varetager et særligt forsyningsmæssigt behov –
på ny kunne modtage forsyningstilskud. Tilsvarende vil en konkurrerende enhed, hvis
de øvrige enheder i området lukker, kunne få et påbud om at opretholde enheden i 5
år mod at få forsyningstilskud.
Sundhedsstyrelsens vurdering af, om en
eksisterende apoteksfilial
løser et særligt
forsyningsmæssigt behov og dermed kan få et påbud om at opretholde driften mod at
få et forsyningstilskud, vil tage udgangspunkt i målsætningen om at sikre befolkningen
en rimelig let adgang til at købe lægemidler. Denne målsætning indebærer, at den
enkelte forbruger i almindelighed bør have adgang til en receptekspederende enhed,
dvs. et apotek eller en apoteksfilial, inden for en rimelig afstand. Det er vurderingen,
at der ved ”rimelig afstand” som udgangspunkt kan accepteres en afstand på ikke
over 15 km fra bopælen.
Det betyder, at Sundhedsstyrelsen ved afgørelsen af, om en apoteksfilial varetager et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
36
særligt forsyningsmæssigt behov, vil lægge vægt på, om filialen er placeret mere end
15 km fra en anden receptekspederende enhed (dvs. apotek eller apoteksfilial). Hvis
dette er tilfældet, kan Sundhedsstyrelsen give påbud om at opretholde driften af filia-
len og yde et forsyningstilskud. Sundhedsstyrelsen vil på den anden side som ud-
gangspunkt ikke give påbud om at opretholde driften af en apoteksfilial i områder,
hvor der er under 15 km til en anden receptekspederende enhed, da det i så fald vil
være vurderingen, at apoteksfilialen som hovedregel ikke varetager et særligt forsy-
ningsmæssigt behov.
Det vil ikke være muligt i alle tilfælde at etablere en apoteksstruktur, hvor alle borgere
vil have en afstand på højst 15 km til nærmeste receptekspederende enhed. Særligt i
meget tyndt befolkede egne af landet kan der være områder, hvor der ikke er et be-
folkningsunderlag til at sikre en økonomisk bæredygtig enhed – heller ikke selvom om
apoteksenheden får tilskud. Dette er allerede tilfældet i dag. Det bemærkes i den for-
bindelse, at hensynet til faglig rådgivning og afhentning af receptpligtig medicin tillige
– som i dag – kan tilgodeses ved et apoteksudsalg.
Sundhedsstyrelsens vurdering af, om et
eksisterende apoteksudsalg
løser et særligt
forsyningsmæssigt behov, og dermed kan få påbud efter den foreslåede § 7, stk. 1,
om at opretholde driften mod at få et forsyningstilskud, vil ligeledes tage udgangs-
punkt i målsætningen om at sikre befolkningen en rimelig let adgang til køb af læge-
midler. Det er vurderingen, at et eksisterende apoteksudsalg
som udgangspunkt
kan
løse et særligt forsyningsmæssigt behov, hvis der er mere end 5 km fra apoteksud-
salget til en receptekspederende enhed i et tyndt befolket område.
Den eksisterende adgang til at give en apoteker påbud om at oprette et medicinudle-
veringssted videreføres efter forslaget også, idet bemærkes, at et påbud herom ikke –
hverken i dag eller fremover – ledsages af økonomisk støtte, jf. forslaget til
§ 7, stk. 2.
Hvilken enhed, en apoteker vil blive påbudt at oprette, opretholde eller flytte, vil af-
hænge af Sundhedsstyrelsens konkrete vurdering af forsyningsbehovet det pågæl-
dende sted.
Det er endvidere vigtigt at understrege, at regeringen er opmærksom på, at et påbud
om at oprette (eller opretholde) en apoteksfilial (og ligeledes et apoteksudsalg), jf.
forslaget til
§ 7, stk. 1,
kan være en for apotekeren indgribende foranstaltning. Når
bortses fra anvendelsen af denne mulighed i forhold til de apotekere, som i dag driver
filialer og apoteksudsalg for at løse særlige forsyningsmæssige behov, og som vil
blive påbudt at opretholde disse af Sundhedsstyrelsen (mod at få et forsyningstil-
skud), vil muligheden således alene skulle anvendes i undtagelsestilfælde, idet det i
den forbindelse forudsættes, at apotekeren ikke derved – på trods af det tildelte for-
syningstilskud – vurderes at blive udsat for en urimelig risiko for at lide økonomisk tab.
Efter den foreslåede
§ 7, stk. 3,
kan Sundhedsstyrelsen endvidere påbyde en apote-
ker at nedlægge en apoteksfilial, et apoteksudsalg, et håndkøbsudsalg og et medicin-
udleveringssted, hvis enheden ikke indrettes eller drives i overensstemmelse med de
regler, der er udstedt i medfør af § 38 og § 43, dvs. bl.a. regler om de forskellige apo-
teksenheders opgaver, indretning m.v. og driften af disse, samt regler om kontrol,
lagerhold og opbevaring af lægemidler og andre varer m.v.
Med forslaget til § 7, stk. 3, videreføres den gældende bestemmelse i apotekerlovens
§ 7 a, stk. 2, om nedlæggelse, der dog i dag kun gælder for håndkøbsudsalg. Det
foreslås at udstrække adgangen hertil til også at omfatte apoteksfilialer, apoteksud-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
37
salg og medicinudleveringssteder, da det er vigtigt af hensyn til patientsikkerheden at
kunne sætte ind overfor manglende overholdelse af sådanne vigtige regler på alle
disse enheder.
Det skal understreges, at et påbud om nedlæggelse af en enhed i henhold til forslaget
til § 7, stk. 3, alene vil blive meddelt en apoteker, hvis dette vurderes nødvendigt af
hensyn til patientsikkerheden, ligesom det først vil komme på tale efter et af Sund-
hedsstyrelsen udstedt påbud om afhjælpning af påviste mangler, jf. apotekerlovens §
65, stk. 4, som ikke er efterlevet af apotekeren.
Efter forslaget til
§ 7, stk. 4,
videreføres den gældende bestemmelse i § 7 a, stk. 3,
som indebærer, at et håndkøbsudsalg kan påbydes nedlagt straks, hvis det forret-
ningssted, hvor håndkøbsudsalget er beliggende, har eller opnår tilladelse til at for-
handle lægemidler efter § 39, stk. 1, i lov om lægemidler. Bestemmelsen skyldes det
forhold, at der gælder forskellige regelsæt for håndkøbsudsalg og salgssteder, der
forhandler håndkøbslægemidler uden for apotek. Det giver med andre ord ikke me-
ning at tillade, at forretningen drives under begge regelsæt.
Med forslaget til
§ 7, stk. 5,
tillægges Sundhedsstyrelsen en beføjelse til i forbindelse
med en ledig apoteksbevilling at kunne nedlægge en apoteksfilial eller et apoteksud-
salg, som Sundhedsstyrelsen tidligere enten har truffet bestemmelse om at oprette
(før den 1. juli 2015, dvs. før denne ændringslovs ikrafttræden) eller påbudt apoteke-
ren at oprette eller opretholde efter den foreslåede § 7, stk. 1, (efter den 1. juli 2015,
dvs. efter denne ændringslovs ikrafttræden). Ved vurderingen af, om denne beføjelse
skal tages i brug, vil Sundhedsstyrelsen eksempelvis lægge vægt på, om en enhed
fortsat er rentabel.
Til nr. 3 (§ 10)
Det foreslås at ophæve apotekerlovens § 10, da de hensyn, som Sundhedsstyrelsen
efter forslaget fortsat skal varetage, når styrelsen træffer bestemmelse om oprettelse,
flytning og nedlæggelse af apoteker, i stedet reflekteres i forslaget til § 4, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, ovenfor.
Til nr. 4 (§ 11 a)
Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, ovenfor, vil en online-apoteker som
udgangspunkt være omfattet af de samme regler, som gælder for indehavere af apo-
tekerbevilling i øvrigt, ligesom online-apotekeren vil være omfattet af (dvs. bidrage til)
apotekernes udligningsordning, idet den pågældende dog ikke vil kunne modtage
udligningsstøtte.
Bevillingen som online-apoteker vil således indebære, at apotekeren vil have de plig-
ter, der fremgår af apotekerlovens § 11, stk. 1, og de rettigheder, der fremgår af lo-
vens § 12, stk. 1. Da nogle af pligterne kan forekomme uhensigtsmæssige at pålæg-
ge bevillingshaveren til et online-apotek, gives Sundhedsstyrelsen ved den foreslåede
nye
§ 11 a
mulighed for konkret at kunne undtage online-apotekeren fra enkelte af
disse, hvis særlige forhold taler derfor. Det vil eksempelvis af sikkerhedsmæssige
årsager konkret kunne komme på tale at undtage en online-apoteker fra pligten til at
modtage medicinrester fra forbrugerne med henblik på destruktion, jf. § 11, stk. 1, nr.
7.
Til nr. 5 (§ 12, stk. 1, nr. 4)
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger under punkt 4.2., foreslås det at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
38
bemyndige Sundhedsstyrelsen til at fastsætte, hvilke varer som naturligt og hensigts-
mæssigt knytter sig til et apoteks virksomhed, og som det derfor er lovligt for en apo-
teker at fremstille og forhandle, jf. forslaget til en ny affattelse af
apotekerlovens § 12,
stk. 1, nr. 4.
Det er som nævnt hensigten at udnytte bemyndigelsen til at udarbejde en positivliste
over de varer, der utvivlsomt er varer, som naturligt og hensigtsmæssigt knytter sig til
et apoteks virksomhed, og som derfor må fremstilles og forhandles af en apoteker,
ligesom det er hensigten at udarbejde en negativliste. Det er ikke umiddelbart intenti-
onen at udarbejde udtømmende lister.
På positivlisten vil der være produkter, som i udgangspunktet er relateret til sundhed
og dermed et apoteks virksomhed. Der vil være tale om varer, der som oftest vil indgå
i en af følgende kategorier: medicinsk udstyr, kosttilskud, hygiejneartikler og plejepro-
dukter (fx til hud, hår, tænder eller til pleje af små børn). På negativlisten vil bl.a. være
angivet tøj, sko, tasker, legetøj og køkkenudstyr- og maskiner.
De regler, som forventes udstedt af Sundhedsstyrelsen, vil blive indfaset således, at
apotekere har mulighed for i rimelig udstrækning at kunne leve op til allerede indgåe-
de kontraktlige forpligtelser.
Til nr. 6 (§ 18, stk. 1)
Det foreslås ved en ændring af
§ 18, stk. 1,
at udvide kravet til tidsperioden, hvori
Sundhedsstyrelsen skal opslå ledige apotekerbevillinger, fra mindst 2 uger til mindst 4
uger. Forslaget har til hensigt at forbedre processen omkring meddelelse af apoteker-
bevilling til den bedst kvalificerede farmaceut, der ansøger herom. En minimumsfrist
på 4 uger skønnes at være mere passende end 2 uger, idet det bemærkes, at det
findes væsentligt at sikre, at der er tilstrækkeligt med tid til, at alle egnede ansøgere –
og ikke blot aktuelt søgende farmaceuter – kan indsende en ansøgning til Sundheds-
styrelsen.
Samtidig fastsættes det, at apotekerbevillinger fremover vil blive opslået, således at
de henvender sig til ansøgere om apotekerbevilling efter
både
§ 15, stk. 1
og
§ 15,
stk. 2, dvs. både til farmaceuter, der ønsker at blive meddelt apotekerbevilling (stk. 1),
og apotekere, der allerede har en apotekerbevilling, eller farmaceuter, der søger om
bevilling til at drive mere end ét apotek, dog højst fire apoteker (stk. 2).
Til nr. 7 (§ 19, stk. 1)
Det foreslås – som en konsekvens af de foreslåede §§ 5 og 6 – ved en ændring af
§
19, stk. 1,
at fastsætte, at Sundhedsstyrelsens eventuelle midlertidige drift af et apo-
tek i forbindelse med en ledig apotekerbevilling fremover alene vil vedrøre apoteket
og de enheder, som oprettet eller opretholdt efter påbud fra Sundhedsstyrelsen i med-
før af § 7, stk. 1, dvs. enheder, hvorpå der varetages særlige lægemiddelforsynings-
mæssige behov.
Sundhedsstyrelsen vil således ikke fremover – når en apotekerbevilling er ledig – mid-
lertidigt drive enheder, som er oprettet af apotekeren af egen drift efter de nye fore-
slåede regler i §§ 5 og 6, eller som er opretholdt af apotekeren af egen drift (dvs.
uden påbud fra Sundhedsstyrelsen i medfør af § 7, stk. 1).
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9, om apotekerens forpligtelse til selv at
afhænde disse frit oprettede eller opretholdte enheder og om Sundhedsstyrelsens
adgang til at lade dette udføre på vegne af apotekeren og for dennes regning, jf. den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
39
foreslåede nye bestemmelse i
§ 20 a.
Til nr. 8 (§ 20, stk. 1, 2. pkt.)
Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.2.1.
Til nr. 9 (§ 20 a).
Det foreslås at fastsætte i en ny
§ 20 a, stk. 1,
at en apoteker, som har oprettet apo-
teksfilialer og apoteksudsalg i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 5-6, eller
som har opretholdt sådanne af egen drift (dvs. uden at have fået påbud herom fra
Sundhedsstyrelsen efter den foreslåede § 7, stk. 1) selv skal afhænde (sælge eller
lukke) disse enheder, når apotekerens bevilling bortfalder, jf. § 22.
Det foreslås samtidig at etablere mulighed for, at Sundhedsstyrelsen efter regler fast-
sat af ministeren for sundhed og forebyggelse kan afhænde de af apotekeren frit op-
rettede eller opretholdte enheder på den afgående apotekers vegne og for dennes
regning, jf.
§ 20 a, stk. 2.
Sundhedsstyrelsen vil alene kunne benytte denne mulighed,
hvis Sundhedsstyrelsen i henhold til apotekerlovens § 19, stk. 1, midlertidigt driver
apoteket med enheder, der er påbudt oprettet eller opretholdt af Sundhedsstyrelsen i
medfør af den foreslåede § 7, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, om den foreslåede ændring af apotekerlovens
§ 19, stk. 1.
Forslaget om indsættelse af en ny
§ 20 a
skal ses på baggrund af bestemmelsen i
apotekerlovens § 12 a, som blev indført ved lov nr. 1557 af 20. december 2006 (om
liberalisering af distributionen af lægemidler til produktionsdyr), hvorved apotekere,
som havde udtrykt ønske om at forhandle lægemidler til produktionsdyr, blev forpligtet
til at afvikle aktiviteter i forbindelse med forhandling af lægemidler til produktionsdyr
ved bortfald af apotekerbevillingen efter § 22, ligesom Sundhedsstyrelsen fik mulig-
hed for på vegne af den afgående apoteker og på dennes regning at kunne afvikle
aktiviteter i forbindelse med forhandling af lægemidler til produktionsdyr.
Til nr. 10 (§ 40)
Som det fremgår under punkt 5.2. i de almindelige bemærkninger, er det hensigten at
etablere fundamentet for en ny vagttjeneste for apotekere. Den nye ordning har til
formål at sikre bedre service for borgerne, ligesom den har til formål at bidrage til at
skabe større sammenhæng mellem apotekernes vagttjeneste og de regionale akut-
og vagtlægefunktioner.
Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede og ændrede
§ 40
at fastsætte ved
bekendtgørelse, at alle apotekere vil kunne søge om tilladelse til at varetage vagtfor-
pligtelsen. Sundhedsstyrelsen vil således indkalde ansøgninger om vagttjeneste ved
et opslag på styrelsens netsted.
Der skal herefter indledes en proces under Sundhedsstyrelsens ledelse, som indebæ-
rer, at regionsrådene indstiller til Sundhedsstyrelsen, hvilke af de ansøgende apoteker
i den enkelte region som – mod honorering – skal varetage døgnvagttjeneste i 5 år.
Sundhedsstyrelsen træffer den endelige beslutning.
Inden udløbet af 5-års perioden fastlægger Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra re-
gionsrådene en ny plan for døgnvagttjeneste.
Det er endvidere hensigten at fastsætte, at døgnvagtforpligtelsen kan varetages af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
40
enten et apotek eller en apoteksfilial, idet det dog vil være en forudsætning for, at en
apoteksfilial kan varetage forpligtelsen, at filialen bemandes med en farmaceut i vagt-
tiden. Da apoteksfilialer efter forslaget til en ny § 5 som udgangspunkt frit kan flyttes
og nedlægges af apotekeren, vil tilladelse til at varetage døgnvagttjeneste på en filial
blive givet på vilkår om, at filialen ikke lukkes og flyttes uden Sundhedsstyrelsens til-
ladelse.
Da ordningen først forventes etableret pr. 1. januar 2017, findes det ikke nødvendigt
med en overgangsordning i forhold til de apotekere, som i dag varetager en vagtfunk-
tion, da honoreringen for denne funktion vedrører de udgifter, der kan anses forbun-
det med varetagelse af opgaven, herunder særligt løn til personale, udover den avan-
ce apotekeren får ved salg af lægemidler i vagttiden. Det vil således være muligt for
disse apotekere at indrette sig på omlægningen af vagtordningen. Visse apotekere
kan have foretaget investeringer i forbindelse med eksempelvis afskærmning af apo-
tekets udsalgsområde til brug i vagttiden. Sådanne investeringer er imidlertid ikke
foretaget som følge af fastsatte myndighedskrav, men foretaget på baggrund af valg
truffet af den enkelte apoteker.
Til nr. 11 (§ 41 a)
Det foreslås ved indsættelsen af en ny bestemmelse i
§ 41 a
at forpligte apotekerne til
at offentliggøre relevante oplysninger om deres apoteksvirksomhed, dvs. virksomhed
udøvet på såvel apotek som dets tilhørende enheder.
Det foreslås endvidere, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om offentliggørel-
sen af oplysninger om apoteksvirksomhed. Det er bl.a. hensigten – med udgangs-
punkt i den gældende bekendtgørelse nr. 1235 af 17. december 2002 om servicemål
for apotekers distributionsopgaver og faglige rådgivning og information – at fastsætte
krav om, at apotekeren på internettet skal offentliggøre oplysninger om bl.a. åbnings-
tider, ventetider, bemanding, udleveringspraksis, servicetilbud og -aktiviteter. Regler-
ne vil løbende blive tilpasset i takt med udviklingen af apotekernes opgaver og bor-
gernes ønsker.
Til nr. 12 og 13 (§ 43 a)
Det foreslås at justere den gældende bestemmelse i apotekerlovens
§ 43 a
således,
at også online-apotekere (apotekere, som har bevilling til alene at forhandle lægemid-
ler til forbrugerne online) omfattes af bestemmelsen.
En online-apoteker vil således efter forslaget til en ændring af
§ 43 a, stk. 1,
også
skulle give Sundhedsstyrelsen meddelelse, før forhandlingen af lægemidler online til
forbrugerne, påbegyndes.
Forslaget om ændring af
§ 43 a, stk. 2,
indebærer, at online-apotekeren også vil være
forpligtet til at følge de regler, som Sundhedsstyrelsen kan fastsætte om apotekeres
onlineforhandling i henhold til denne bestemmelse. Det gælder i øvrigt også regler
fastsat i medfør af § 43 b.
Disse regler vil bl.a. indeholde krav til det internetdomæne, hvorfra lægemidlerne ud-
bydes til salg, herunder krav til de oplysninger, der skal fremgå af domænet, krav til
dets tekniske indretning og pligt til at benytte et fælleseuropæisk sikkerhedslogo. I
reglerne vil der endvidere blive fastsat krav om, at apotekeren skal tilbyde information
om lægemidler og muliggøre rådgivning (fx ved brug af telefon, web kamera, chat, e-
mail etc.), samt at online-apoteket skal være tilgængeligt for brugere med handicaps.
Herudover vil der blive stillet krav om, at kunden skal præsenteres for det billigste
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41
lægemiddel, og at de øvrige regler om substitution m.v. skal efterleves.
Reglerne vil også indeholde et forbud mod forsendelse af lægemidler i udleverings-
gruppe ”A§4”, ”A§4-BEGR” og ”A§4-NB-S”, dvs. lægemidler, der indeholder euforise-
rende stoffer.
Til nr. 14 (§ 44, stk. 3)
Efter de gældende regler i apotekerlovens § 44, stk. 1 og 2, fastsætter ministeren for
sundhed og forebyggelse bl.a. regler om beregning af de priser, som apotekerne skal
tage ved salg til forbrugerne af lægemidler, hvis forhandling er forbeholdt apoteker,
eller som sælges efter recept, og dosisdispenserede lægemidler m.v. Reglerne fast-
sættes i henhold til § 44, stk. 3, efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, der
inddrager de i apotekerlovens § 66 nævnte konsulenter, som er beskikket af ministe-
ren efter indstilling af seks navngivne organisationer.
Det foreslås at ændre processen henimod fastsættelse af sådanne regler således, at
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremover skal gennemføre en høring af de
organisationer, som repræsenterer interesser svarende til de i § 66 nævnte organisa-
tioner. Der gøres med andre ord op med den eksisterende ordning med personligt
beskikkede konsulenter, der foreslås erstattet af organisationer. Det drejer sig om
organisationer, der repræsenterer henholdsvis regionsrådene i forening, apotekere,
forbrugere (i dag: Forbrugerrådet), konkurrencemyndigheder (i dag: Konkurrencerå-
det), lægemiddelindustrien (i dag: Lægemiddelindustriforeningen og Brancheforenin-
gen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark i forening) og erhvervslivet i
øvrigt (i dag: Dansk Erhverv).
Regeringen ønsker med forslaget at gøre processen ved fastsættelsen af regler om
forbrugerpriser enklere og mindre afhængig af enkeltpersoner (konsulenter).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 21 (§ 66) og 24 (§ 69, stk. 1, nr. 5).
Til nr. 15 (§ 45 a)
Som anført under punkt 8.2. i de almindelige bemærkninger foreslås det ved en ny
bestemmelse i apotekerlovens
§ 45 a
at fastsætte den samlede bruttoavanceramme
for årene 2016-2021 således, at den tager udgangspunkt i aftalen for 2013-14, året
2014, fratrukket mindreudgifter for hvert af årene 2016-2021 i 2014-priser med hen-
visning til tilpasninger i udligningsordningen og målretning af enhedstilskud.
Det foreslås således, at apotekeres bruttoavance fastsættes i 2014-prisniveau for
årene 2016-2021 på følgende måde:
I 2016: 2605,2 mio. kr.
I 2017: 2598,8 mio. kr.
I 2018: 2592,4 mio. kr.
I 2019: 2586,0 mio. kr.
I 2020: 2579,6 mio. kr.
I 2021: 2573,2 mio. kr.
Som anført under punkt 8.2. i de almindelige bemærkninger, er det ikke hensigten, at
de overordnede rammer for apotekernes samlede bruttoavance, som således foreslås
fastsat ved lov, skal erstatte forhandling mellem ministeren for sundhed og forebyg-
gelse og apotekernes organisation(er), og dermed behovet for at indgå bruttoavance-
aftaler for årene 2016-17, 2018-19 og 2020-21.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
42
Formålet med den foreslåede bestemmelse er alene at sikre, at der på forhånd er
indlagt en reduktion i niveauet af den samlede bruttoavanceramme, som er genstand
for forhandling. Der er således behov for at kunne forhandle, og apotekerne skal som
hidtil have mulighed for at forhandle de økonomiske rammer, som gælder for sekto-
ren. Hertil kommer, at sektoren kan blive mødt med nye krav til lægemiddelhåndtering
eller andre opgaver i kraft af apotekernes rolle som en væsentlig del af sundhedsvæ-
senet, fx ibrugtagning af programmet det Fælles MedicinKort (FMK), ligesom der som
for de øvrige dele af sundhedsvæsenet vil blive stillet krav om en årlig produktivitets-
forbedring.
Til nr. 16 (Overskrift til kapitel 10)
Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 10 fra ”Udligning” til ”Udligning,
afgift og
tilskud”,
da dette vurderes at være en mere dækkende beskrivelse af indholdet i kapit-
lets bestemmelser.
Til nr. 17 (§ 49)
Det fremgår af apotekerlovens § 49, at de regler for udligning af apotekernes indtje-
ningsgrundlag, som fastsættes af ministeren for sundhed og forebyggelse, fastsættes
efter forhandling med Danmarks Apotekerforening.
Selve regelfastsættelsen, dvs. udarbejdelsen af bekendtgørelser, sker i praksis ikke
efter konkret forhandling med Danmarks Apotekerforening, idet indholdet i reglerne
dog drøftes med foreningen i forbindelse med forhandlingerne om bruttoavancen på
et mere overordnet plan. Det fremgår således af apotekerlovens § 45, stk. 1, at stør-
relsen af apotekernes bruttoavance ved salg af lægemidler og andre varer m.v. samt
regulering af disse, fastsættes ved aftale mellem ministeren for sundhed og forebyg-
gelse og apotekernes organisation.
Det foreslås på den baggrund at ændre apotekerlovens
§ 49, 1. pkt.,
således at orde-
ne ”efter forhandling med Danmarks Apotekerforening” udgår af lovteksten.
Til nr. 18 (§ 51, stk. 1)
Som anført ovenfor under punkt 8.2. i de almindelige bemærkninger, foreslås det ved
en ændring af apotekerlovens
§ 51, stk. 1,
at indskrænke mulighederne for at give en
apoteker afgiftslempelse eller tilskud til situationer, hvor
ganske
særlige forhold taler
derfor (i dag: hvis særlige forhold taler derfor).
Et sådant ekstraordinært tilskud vil således sjældent kunne ydes, men det vil dog fx
kunne ydes i situationer, hvor en apoteker løser et særligt forsyningsmæssigt behov,
eller hvor det er nødvendigt at foretage ombygning eller flytning af apoteket for at
kunne drive det på en hensigtsmæssig og tidssvarende måde. Det vil særligt være
apotekere, der driver apoteker med et lavt omsætningsgrundlag, som vil kunne kom-
me i betragtning hertil.
Det bemærkes i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen i henhold til den gældende §
51, stk. 2, vil fastsætte krav om, at en apoteker skal anmode om tilskud efter § 51, stk.
1,
før
den pågældende investering foretages.
Det foreslås endvidere, at ministerens kompetence til at bevilge de omtalte ekstraor-
dinære tilskud mv. overgår til Sundhedsstyrelsen, som i dag udøver kompetencen på
baggrund af en skriftlig delegation fra ministeren for sundhed og forebyggelse, jf. apo-
tekerlovens § 64, stk. 1. Det er således vurderingen, at Sundhedsstyrelsen er egnet
og kvalificeret til at varetage denne opgave.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
43
Til nr. 19 (§ 59, stk. 1)
Som anført under punkt 3.2.2. i de almindelige bemærkninger finder regeringen, at
bestemmelsen i § 59, stk. 1, hvoraf det følger, at ejeren af sygehusapoteket (regions-
rådet) – før der træffes beslutning om ansættelse af en sygehusapoteker – kan an-
mode Sundhedsstyrelsen om en vejledende faglig vurdering af ansøgerens egnethed,
er utidssvarende. Hertil kommer, at regionsrådene ikke benytter sig af muligheden i
praksis.
Det foreslås derfor at ophæve apotekerlovens
§ 59, stk. 1.
Til nr. 20 (overskriften til kapitel 13)
Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 13 til ”Tilsyn,
delegation af beføjelser,
klage, konsulenter m.v.”,
da dette vurderes at være en mere dækkende beskrivelse af
indholdet i kapitlets bestemmelser.
Til nr. 21 (§ 66)
Det foreslås at ophæve apotekerlovens § 66 som en konsekvens af den foreslåede
ændring af lovens § 44, stk. 3, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 14, ovenfor.
Til nr. 22 (§ 67, stk. 1, 2. pkt.)
Som det fremgår af punkt 3.2.1. i de almindelige bemærkninger, foreslås det ved en
ændring af apotekerlovens
§ 67, stk. 1, 2. pkt.,
at udvide kredsen af de såkaldte for-
fremmelseskonsulenter med en konsulent, der repræsenterer forbrugerne.
Derudover foreslås en generel tilpasning af bestemmelsen, der indebærer, at navne-
ne på organisationer af hensyn til foreningsfriheden udgår.
Til nr. 23 (§ 67, stk. 2)
Det foreslås at ændre
§ 67, stk. 2,
som en konsekvens af den foreslåede ophævelse
af § 66 om de konsulenter, der efter personlig beskikkelse af ministeren har rådgivet
Sundhedsstyrelsen i forbindelse med styrelsens udarbejdelse af en udtalelse til mini-
steren for sundhed og forebyggelse til brug for dennes fastsættelse af regler om de
priser, som apotekere skal tage ved salg af lægemidler til forbrugerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 14 og 24.
Til nr. 24 (§ 69, stk. 1, nr. 5)
Den foreslåede ændring af
§ 69, stk. 1, nr. 5,
hvorefter omtalen af de i § 66 nævnte
konsulenter udgår, er en konsekvens af forslaget om ophævelse af § 66, jf. bemærk-
ningerne til § 1, nr. 21, ovenfor.
Til nr. 25 (§ 70, stk. 3)
Apotekerlovens § 70, stk. 1 og 2, finder anvendelse i de situationer, hvor en apoteker
opgiver sin bevilling, og Sundhedsstyrelsen vurderer, at apoteket, apoteksfilialen
og/eller apoteksudsalget skal nedlægges eller flyttes. Det samme gælder i situationer,
hvor nedlæggelsen af enheden betyder, at der i stedet oprettes en anden og mindre
enhed, fx at et apotek omdannes til filial, der tilknyttes en anden apoteker. I sidst-
nævnte situation får den apoteker, til hvem enheden tilknyttes, eksempelvis ikke be-
hov for hele inventaret, da denne ikke overtager samme enhed, som nedlægges, men
en mindre enhed.
Det følger af den gældende § 70, stk. 3, at erstatning efter stk. 1 og 2 fastsættes af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
44
Sundhedsstyrelsen.
Det foreslås ved en ændring af
§ 70, stk. 3,
at bemyndige ministeren for sundhed og
forebyggelse til at fastsætte nærmere regler om Sundhedsstyrelsens fastsættelse af
erstatning efter § 70, stk. 1 og 2.
Det er bl.a. hensigten at udnytte denne bemyndigelse til – i overensstemmelse med
bemærkningerne til det lovforslag, der dannede grundlag for lov nr. 279 af 6. juni 1984
– at fastsætte, at der ved fastsættelsen af erstatning for varelager og inventar tages
udgangspunkt i den bogførte værdi for disse aktiver, og at erstatningsbeløbet oftest vil
bestå i forskellen mellem dette beløb og det beløb, som disse aktiver indbringer ved
salg.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der ikke kan ydes erstatning for good-will,
da virksomhedsudøvelsen hviler på en offentlig bevilling, der er personlig for indeha-
veren.
Til nr. 26 (§ 70, stk. 6 og 7)
Apotekerlovens § 70 foreslås tilpasset som en konsekvens af det forhold, at Sund-
hedsstyrelsens vurderinger af, om der fremadrettede er behov for et apotek, alene vil
omfatte apoteket (apotekerne) med tilhørende enheder, som er oprettet enten før den
1. juli 2015 (dvs. før denne ændringslovs ikrafttræden) eller oprettet eller opretholdt
efter påbud fra Sundhedsstyrelsen i henhold de foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 1
og 2, for at varetage særlige forsyningsmæssige behov.
De apoteksfilialer og apoteksudsalg, som apotekeren enten selv har oprettet efter de
foreslåede nye regler i §§ 5 og 6 efter den 1. juli 2015 eller har opretholdt af egen drift
(dvs. uden at Sundhedsstyrelsen har meddelt apotekeren påbud om at oprette efter §
7, stk. 1), vil derimod ikke som udgangspunkt blive omfattet af den struktursag, som
Sundhedsstyrelsen skal gennemføre i forbindelse med apotekerens opgivelse af sin
bevilling, jf. dog den foreslåede § 7, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 2). Apotekeren vil
selv skulle afhænde disse og bære eventuelle tab i den forbindelse, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 20 a (lovforslagets § 1, nr. 9).
Apotekerlovens § 70 regulerer muligheden for at yde en apoteker erstatning for tab
som følge af nedlæggelse eller flytning af den pågældendes apotek eller apoteksfilial
(varelager, inventar, fast ejendom og lønudgifter) eller apoteksudsalg (varelager og
inventar).
De apoteksfilialer og apoteksudsalg, som apotekeren efter den 1. juli 2015 selv har
oprettet efter de foreslåede nye regler i §§ 5 og 6, eller som apotekeren har opretholdt
af egen drift, dvs. uden at have fået et påbud fra Sundhedsstyrelsen efter den fore-
slåede § 7, stk. 1, vil som anført ovenfor ikke som udgangspunkt være omfattet af den
vurdering, som Sundhedsstyrelsen skal gennemføre i forbindelse med apotekerens
opgivelse af sin bevilling. Det foreslås derfor, at der ikke skal kunne ydes erstatning
for tab, som apotekeren måtte lide, hvis den pågældende ikke kan sælge varelager,
inventar og fast ejendom, der relaterer sig til sådanne enheder.
Dette foreslås nærmere bestemt fastsat ved indsættelse af to nye stykker i
§ 70:
Et
nyt
stk. 6
vedrørende apoteksfilialer, der fastslår, at der ikke vil kunne ydes erstatning
efter reglerne i § 70, stk. 1, 2 og 4, hvis filialen er oprettet efter den 1. juli 2015, og et
nyt
stk. 7
vedrørende apoteksudsalg, der fastslår, at der ikke skal kunne ydes erstat-
ning efter reglerne i § 70, stk. 1, hvis udsalget er oprettet efter den 1. juli 2015. Som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
45
en undtagelse hertil foreslås det, at der dog alligevel vil kunne ydes erstatning, hvis
apoteksfilialen eller apoteksudsalget er oprettet eller opretholdt efter påbud fra Sund-
hedsstyrelsen efter den foreslåede § 7, stk. 1, for at dække særlige lægemiddelforsy-
ningsmæssige behov.
Til nr. 27 (§ 71, stk. 5)
Som det fremgår af punkt 7.2. under de almindelige bemærkninger, foreslås det, at
der ikke skal kunne ydes statsgaranti for lån til apotekere, der fremsætter ønske her-
om efter den 1. juli 2015 (dvs. efter denne ændringslovs ikrafttræden).
Det foreslås dog, at personer, der har ansøgt om apotekerbevilling efter apotekerlo-
vens § 15, stk. 1 eller 2,
inden
den 1. juli 2015 (dvs. inden denne ændringslovs ikraft-
træden), og som meddeles bevilling (bevillinger) hertil (før eller efter lovens ikrafttræ-
den), kan ansøge om og opnå statsgaranti for lån efter de nugældende regler og vil-
kår, men kun for lån til overtagelse eller etablering af det omhandlede apotek (apote-
ker) med tilhørende enheder.
Apotekere, som allerede har bevilling til ét apotek, og som inden den 1. juli 2015 sø-
ger om at få bevilling til endnu et apotek efter § 15, stk. 2, er med andre ord ikke om-
fattet af denne overgangsregel.
Til nr. 28 og 29 (§ 72)
De foreslåede ændringer af apotekerlovens
§ 72, stk. 1, nr. 1 og 2,
er en konsekvens
af de foreslåede ændringer i forslagets § 1, nr. 1, 2 og 11, hvortil der henvises.
Med ændringerne gøres det for det første muligt at straffe overtrædelse af den fore-
slåede bestemmelse i § 20 a, om at apotekeren skal afhænde de apoteksenheder,
som apotekeren har oprettet af egen drift efter de foreslåede regler i §§ 5 og 6 eller
opretholdt efter eget valg (dvs. uden at Sundhedsstyrelsen har givet påbud herom i
medfør af den foreslåede § 7, stk. 1), når apotekerens bevilling bortfalder i henhold til
§ 22, samt for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 41 a om, at apoteke-
ren skal offentliggøre de oplysninger om sin apoteksvirksomhed, der er relevante i
forbindelse med borgernes valg af apotek.
Det gøres for det andet muligt at straffe både manglende efterlevelse af den under-
retningsforpligtelse, som apotekere foreslås pålagt i medfør af § 4, stk. 1, 2. pkt., § 5,
stk. 3, § 6, stk. 2, og manglende efterlevelse af påbud meddelt efter § 7, stk. 1-4.
Til § 2
Bestemmelsen i lovforslagets § 2,
stk. 1,
fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt til
den 1. juli 2015.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
46
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I apotekerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af
4. august 2008, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr.
100 af 10. februar 2009, lov nr. 465 af 18. maj
2011 og § 2 i lov nr. 1258 af 18. december 2012
og § 2 i lov nr. 1259 af 18. december 2012, fore-
tages følgende ændringer:
§ 4.
Ministeren for sundhed og forebyggelse
træffer bestemmelse om oprettelse, nedlæggelse
og flytning af apoteker, veterinærafdelinger af
apoteker, og apoteksfilialer. Apoteksfilialer kan,
såfremt sygehusejeren samtykker heri, med tilla-
delse fra ministeren for sundhed og forebyggelse
oprettes på sygehuse og institutioner, der er
omfattet af sundhedslovens § 74, stk. 2, og § 75,
stk. 2-4, med henblik på sygehusets eller instituti-
onens forsyning med lægemidler og andre varer.
1.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
Ӥ 4.
Sundhedsstyrelsen træffer bestemmelse om
oprettelse, nedlæggelse og flytning af apoteker,
herunder apoteker der alene forhandler lægemid-
ler til forbrugerne online, under inddragelse af
hensyn til, at der bør opnås en rimelig let og
sikkerhedsmæssigt forsvarlig adgang til lægemid-
ler til rimelige priser og samfundsmæssige om-
kostninger, og at det enkelte apotek bør få mulig-
hed for at opnå et rimeligt tilfredsstillende drifts-
økonomisk resultat. Apotekeren skal underrette
Sundhedsstyrelsen om beliggenheden for apote-
ket, lager, forsendelses- og produktionslokaler
m.v. inden for en af Sundhedsstyrelsen fastsat
frist.”
2.
§§ 5-7 b
ophæves, og i stedet indsættes:
Ӥ 5.
En apoteker kan inden for en radius af 75
km fra apoteket frit oprette, flytte eller nedlægge
apoteksfilialer og veterinærafdelinger, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
En apoteker kan højst drive otte recept-
ekspederende enheder, idet veterinærafdelinger
af apoteket ikke indgår i opgørelsen heraf.
Stk. 3.
Apotekeren skal underrette Sundhedssty-
relsen om oprettelse, flytning og nedlæggelse af
de i stk. 1 nævnte enheder efter regler fastsat af
Sundhedsstyrelsen.
Stk. 4.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for apoteke-
re, der alene forhandler lægemidler til forbrugere
online.
§ 6.
En apoteker kan frit oprette, flytte og ned-
lægge apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og medi-
cinudleveringssteder, idet apoteksudsalg dog skal
placeres inden for en radius af 75 km fra apote-
ket.
Stk. 2.
Apotekeren skal underrette Sundhedssty-
relsen om oprettelse, flytning og nedlæggelse af
de i stk. 1 nævnte enheder efter regler fastsat af
Sundhedsstyrelsen.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for apoteke-
re, der alene forhandler lægemidler til forbrugere
online.
§ 7.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker
§ 5.
Ved oprettelse og flytning af et apotek, en
apoteksfilial eller en veterinærafdeling angiver
ministeren for sundhed og forebyggelse det om-
råde, inden for hvilket apoteket, apoteksfilialen
eller veterinærafdelingen skal ligge. Er der ikke
for et apotek, en apoteksfilial eller en veterinær-
afdeling fastsat et beliggenhedsområde, fastsæt-
ter ministeren for sundhed og forebyggelse et
sådant efter anmodning fra apotekeren.
Stk. 2.
Når ganske særlige forhold taler for det,
kan Sundhedsstyrelsen efter forudgående sam-
tykke fra ministeren for sundhed og forebyggelse
ved opslag af apotekerbevilling bestemme, at
apoteket eller tilhørende apoteksfilial kun kan
flyttes med ministerens godkendelse.
Stk. 3.
Apotekeren skal underrette Sundheds-
styrelsen om apotekets, veterinærafdelingens og
apoteksfilialers beliggenhed inden for en af
Sundhedsstyrelsen fastsat frist.
§ 6.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte en frist
for oprettelse eller flytning af et apotek, en veteri-
nærafdeling eller en apoteksfilial.
§ 7.
Oprettelse, nedlæggelse og flytning af
apoteksudsalg må kun ske med Sundhedsstyrel-
sens tilladelse. Sundhedsstyrelsen kan påbyde
en apoteker at oprette, nedlægge eller flytte et
apoteksudsalg.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan i forbindelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
47
med en ledig apotekerbevilling overføre apoteks-
udsalg fra det ledige apotek til et andet apotek,
hvis strukturmæssige hensyn taler for det.
Stk. 3.
Når særlige forhold taler for det, kan
Sundhedsstyrelsen i øvrigt påbyde, at et apo-
teksudsalg overføres fra et apotek til et andet.
§ 7 a.
En apoteker kan oprette og nedlægge
håndkøbsudsalg. Apotekeren skal underrette
Sundhedsstyrelsen om oprettelse og nedlæggel-
se af håndkøbsudsalg inden for en af Sundheds-
styrelsen fastsat frist.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan give påbud om
nedlæggelse af et håndkøbsudsalg, hvis hånd-
købsudsalget ikke indrettes og drives i overens-
stemmelse med de regler, som er udstedt i med-
før af § 38 eller § 43.
Stk. 3.
Hvis et forretningssted, hvor hånd-
købsudsalget er beliggende, har eller opnår tilla-
delse til at forhandle lægemidler efter § 39, stk. 1,
i lov om lægemidler, skal håndkøbsudsalget
straks nedlægges.
§ 7 b.
En apoteker kan oprette og nedlægge
medicinudleveringssteder. Apotekeren skal un-
derrette Sundhedsstyrelsen om oprettelse og
nedlæggelse af medicinudleveringssteder inden
for en af Sundhedsstyrelsen fastsat frist.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan give påbud om
oprettelse eller flytning af et medicinudleverings-
sted, hvis lægemiddelforsyningsmæssige hensyn
taler for det.
§ 10.
Ved afgørelser efter dette kapitel skal
ministeren for sundhed og forebyggelse og
Sundhedsstyrelsen tage hensyn til, at der bør
opnås en rimelig let og sikkerhedsmæssigt for-
svarlig adgang til lægemidler til rimelige priser og
samfundsmæssige omkostninger, og at det en-
kelte apotek bør få mulighed for at opnå et rime-
ligt tilfredsstillende driftsøkonomisk resultat.
påbud om at oprette eller opretholde en apoteks-
filial eller et apoteksudsalg, hvis særlige læge-
middelforsyningsmæssige hensyn taler for det, og
yde apotekeren økonomisk støtte hertil efter
regler fastsat i medfør af § 53, stk. 1.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker
påbud om at oprette, opretholde eller flytte et
medicinudleveringssted, hvis særlige lægemid-
delforsyningsmæssige hensyn taler for det.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker
påbud om nedlæggelse af en apoteksfilial, et
apoteksudsalg, et håndkøbsudsalg og et medi-
cinudleveringssted, hvis det ikke indrettes og
drives i overensstemmelse med de regler, der er
udstedt i medfør af § 38 eller § 43.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker
påbud om straks at nedlægge et håndkøbsud-
salg, hvis det forretningssted, hvor håndkøbsud-
salget er beliggende, har eller opnår tilladelse til
at forhandle lægemidler efter § 39, stk. 1, i lov om
lægemidler.
Stk. 5.
Sundhedsstyrelsen kan i forbindelse med
en ledig apoteksbevilling nedlægge en apoteksfi-
lial og et apoteksudsalg, hvis enheden er oprettet
før den 1. juli 2015 eller på baggrund af et påbud
meddelt efter stk. 1.”
3.
§ 10
ophæves.
4.
Efter § 11 indsættes:
Ӥ
11 a.
Sundhedsstyrelsen kan undtage en apo-
teker, der er meddelt bevilling til alene at forhand-
le lægemidler til forbrugerne online, fra en eller
flere af de i § 11, stk. 1, nævnte pligter, hvis sær-
lige forhold taler derfor.”
§ 12.
Bevilling til at drive apotek indebærer ret til:
(…)
4) Fremstilling og forhandling til forbrugerne af
andre varer end lægemidler, som naturligt og
hensigtsmæssigt forhandles på apoteket.
(…)
§ 18.
Apotekerbevillinger opslås ledige af Sund-
hedsstyrelsen med en ansøgningsfrist på mindst
14 dage.
Stk. 2.
(…)
5.
§ 12, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
”4) Fremstilling og forhandling til forbrugerne af
andre varer end lægemidler, som i henhold til
regler fastsat af Sundhedsstyrelsen er varer, som
naturligt og hensigtsmæssigt knytter sig til et
apoteks virksomhed.”
6.
§ 18, stk. 1,
affattes således:
Ӥ
18.
Apotekerbevillinger opslås ledige af Sund-
hedsstyrelsen på styrelsens hjemmeside med en
ansøgningsfrist på mindst 4 uger og rettes mod
ansøgere til apotekerbevilling efter § 15, stk. 1 og
2.”
7.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes efter ”apoteket”: ”med
enheder, som er oprettet eller opretholdt efter
påbud fra Sundhedsstyrelsen i medfør af § 7, stk.
§ 19.
Når en apotekerbevilling er ledig, kan
Sundhedsstyrelsen midlertidigt overtage driften
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
48
m.v. af apoteket.
Stk. 2.
(…)
§ 20.
Ansøgning om en apotekerbevilling efter
§ 15, stk. 1 og 2, indsendes til Sundhedsstyrel-
sen. Inden apotekerbevilling meddeles efter § 15,
stk. 1, rådfører Sundhedsstyrelsen sig med de
konsulenter, der er nævnt i § 67.
Stk. 2.
(…)
1”.
8.
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
”Inden apotekerbevilling meddeles efter § 15, stk.
1, rådfører Sundhedsstyrelsen sig med de konsu-
lenter, der er nævnt i § 67, og Sundhedsstyrelsen
udvælger på den baggrund et antal egnede an-
søgere og tilbyder disse en mundtlig samtale.”
9.
Efter § 20 indsættes:
Ӥ
20 a.
En apoteker, der har oprettet apoteksfili-
aler og apoteksudsalg i medfør af §§ 5-6, eller
har opretholdt sådanne enheder uden at Sund-
hedsstyrelsen har givet påbud herom i medfør af
§ 7, stk. 1, skal afhænde disse enheder, når
apotekerens bevilling bortfalder, jf. § 22.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan Sundhedsstyrelsen
efter regler fastsat af ministeren for sundhed og
forebyggelse på den afgående apotekers vegne
og for dennes regning afhænde de i stk. 1 nævn-
te apoteksenheder, hvis Sundhedsstyrelsen mid-
lertidigt har overtaget driften i henhold til § 19,
stk. 1.”
§ 40.
Ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætter regler om apotekers åbningstid.
10.
I
§ 40
indsættes efter ”apotekers åbningstid”:
”og varetagelse af vagttjeneste”.
11.
Efter § 41 indsættes:
Ӥ
41 a.
Apotekeren skal offentliggøre de oplys-
ninger om sin virksomhed, der er relevante i
forbindelse med borgernes valg af apotek.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere
regler om offentliggørelsen af oplysninger om
apoteksvirksomhed efter stk. 1.”
§ 43 a.
Den apoteker, der inden for rammerne af
sin apotekerbevilling ønsker at forhandle læge-
midler online til brugerne, skal give Sundhedssty-
relsen meddelelse herom, før forhandlingen på-
begyndes.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen fastsætter regler
om de særlige, supplerende forpligtelser, der
påhviler apotekere, der har givet meddelelse efter
stk. 1, herunder regler om:
1) De oplysninger, som skal ledsage medde-
lelsen, og om pligt til at underrette Sundheds-
styrelsen om eventuelle ændringer af disse
oplysninger.
2) Formkrav til meddelelsen, herunder om
meddelelsen skal indsendes elektronisk.
3) Krav til det internetdomæne, hvorfra læge-
midlerne udbydes til salg, herunder regler om
de oplysninger, der skal fremgå af domænet,
kravene til dets tekniske indretning og pligt til
at benytte et fælleseuropæisk sikkerhedslogo.
§ 44.
(…)
Stk. 3.
Fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2
sker efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrel-
sen, jf. § 66.
12.
I
§ 43 a, stk. 1,
indsættes efter ”online til bru-
gerne,”: ”og den apoteker, der har opnået bevil-
ling til alene at forhandle lægemidler online til
brugerne,”.
13.
I
§ 43 a, stk. 2, ændres:
”har givet meddelelse
efter” til: ”er nævnt i”.
14.
§ 44, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2
sker efter høring af organisationer, der repræsen-
terer henholdsvis regionsrådene, apotekere,
forbrugere, konkurrencemyndigheder, lægemid-
delindustrien og erhvervslivet i øvrigt.”
15.
Efter § 45 indsættes:
Ӥ
45 a.
Apotekeres bruttoavance fastsættes i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
49
2014-prisniveau for årene 2016-2021 på følgende
måde:
1) I 2016: 2605,2 mio. kr.
2) I 2017: 2598,8 mio. kr.
3) I 2018: 2592,4 mio. kr.
4) I 2019: 2586,0 mio. kr.
5) I 2020: 2579,6 mio. kr.
6) I 2021: 2573,2 mio. kr.”
16.
Overskriften til
kapitel 10
affattes således:
”Kapitel 10
Udligning, afgift og tilskud”
17.
I
§ 49
udgår ”efter forhandling med Danmarks
Apotekerforening”.
Kapitel 10
Udligning
§ 49.
Ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætter efter forhandling med Danmarks Apo-
tekerforening regler for udligning af apotekernes
indtjeningsgrundlag. Herunder fastsættes regler
for apotekernes indbetaling af afgifter til staten og
regler for statens udbetaling af tilskud til apote-
kerne.
§ 51.
Når særlige forhold taler derfor, kan ministe-
ren for sundhed og forebyggelse tilstå en apote-
ker afgiftslempelse eller tilskud for et år ad gan-
gen.
Stk. 2.
(…)
§ 59.
Før der træffes beslutning om ansættelse af
en sygehusapoteker, kan ejeren af sygehusapo-
teket anmode Sundhedsstyrelsen om en vejle-
dende faglig vurdering af ansøgerens egnethed,
jf. § 67, stk. 2. Sundhedsstyrelsen afgiver vurde-
ringen inden 14 dage.
Stk. 2.
(…)
Kapitel 13
18.
§ 51, stk. 1,
affattes således:
Ӥ
51.
Når ganske særlige forhold taler derfor,
kan Sundhedsstyrelsen bevilge en apoteker af-
giftslempelse eller tilskud for et år ad gangen.”
19.
§ 59, stk. 1,
ophæves.
20.
Overskriften til
kapitel 13
affattes således:
”Kapitel 13
Tilsyn, delegation af beføjelser, klage, konsulen-
ter m.v.”
21.
§ 66
ophæves.
Tilsynsbestemmelser, konsulenter m.v.
§ 66.
Ved Sundhedsstyrelsens udtalelse til mini-
steren for sundhed og forebyggelse om de regler,
der i henhold til § 44 fastsættes om apotekernes
priser ved salg af lægemidler til forbrugerne,
tiltrædes Sundhedsstyrelsen af 6 konsulenter.
Disse beskikkes for en periode af 4 år ad gangen
af ministeren for sundhed og forebyggelse efter
indstilling fra henholdsvis regionsrådene i for-
ening, Konkurrencerådet, Danmarks Apotekerfor-
ening, Dansk Erhverv, Lægemiddelindustrifor-
eningen og Brancheforeningen af Farmaceutiske
Industrivirksomheder i Danmark i forening og
Forbrugerrådet.
§ 67.
I sager om meddelelser af apotekerbevillin-
ger rådfører Sundhedsstyrelsen sig med 3 konsu-
lenter. Konsulenterne beskikkes af ministeren for
sundhed og forebyggelse efter indstilling fra hen-
holdsvis Pharmadanmark, Farmakonomforenin-
gen og Danmarks Apotekerforening for 3 år ad
gangen med mulighed for genbeskikkelse én
gang.
Stk. 2.
I sager om ansættelse af sygehusapote-
22.
§ 67, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
”Konsulenterne beskikkes af ministeren for sund-
hed og forebyggelse efter indstilling fra organisa-
tioner, der repræsenterer henholdsvis farmaceu-
ter, farmakonomer, apotekere og forbrugere, for 3
år ad gangen med mulighed for genbeskikkelse
én gang.”
23.
I
§ 67, stk. 2,
ændres ”sygehusapotekere” til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
50
kere rådfører Sundhedsstyrelsen sig med de i
stk. 1 nævnte to konsulenter, der beskikkes efter
indstilling fra Pharmadanmark og Farmakonom-
foreningen, samt en konsulent, som skal være
ansat på sygehusapotek, og som beskikkes af
ministeren for sundhed og forebyggelse for 4 år
ad gangen efter indstilling fra sygehusapoteks-
ejerne i forening.
Stk. 3.
(…)
§ 69.
Borgerlig straffelovs § 152 og finder tilsva-
rende anvendelse på:
1) – 4) …
5) konsulenter, der er nævnt i § 66 og § 67.
§ 70.
(…)
Stk. 2.
(…)
Stk. 3.
Erstatning efter stk. 1 og 2 fastsættes af
Sundhedsstyrelsen.
Stk. 4.
(…)
Stk. 5.
(…)
”private sygehusapotekere”.
24.
§ 69, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
”5) konsulenter, der er nævnt i § 67.”
25.
I
§ 70, stk. 3,
indsættes efter: ”Sundhedssty-
relsen”: ”i henhold til regler fastsat af ministeren
for sundhed og forebyggelse”.
26.
I
§ 70
indsættes som
stk. 6
og
7:
”Stk.
6.
Hvis den afgående apoteker har oprettet
apoteksfilialen efter den 1. juli 2015, finder stk. 1,
2 og 4 om statens ydelse af erstatning ikke an-
vendelse på tab, der relaterer sig til nedlæggelse
eller flytning af apoteksfilialen, medmindre apo-
teksfilialen er oprettet eller opretholdt på bag-
grund af et påbud fra Sundhedsstyrelsen efter §
7, stk. 1.
Stk. 7.
Hvis den afgående apoteker har oprettet
apoteksudsalget efter den 1. juli 2015, finder stk.
1 om statens ydelse af erstatning ikke anvendel-
se på tab, der relaterer sig til nedlæggelse eller
flytning af apoteksudsalget, medmindre apoteks-
udsalget er oprettet eller opretholdt på baggrund
af et påbud fra Sundhedsstyrelsen efter § 7, stk.
1.”
§ 71.
Staten kan yde garanti for lån til apotekere
til overtagelse og etablering samt til flytning og
ombygning af apotek, apoteksfilial og apoteksud-
salg. Staten kan endvidere yde garanti for lån til
apotekere i særlige tilfælde, hvor det må anses
for påkrævet til opretholdelse af den løbende drift
af apoteket.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan staten ikke yde ga-
ranti for lån til apotekere til aktiviteter, der kan
henføres til apotekeres forhandling af lægemidler
til produktionsdyr, jf. § 12 a, stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætter regler om vilkår for statsgarantier for
lån til apotekere. Tilsagn om garanti meddeles af
Sundhedsstyrelsen inden for visse beløbsram-
mer, der fastsættes ved de årlige finanslove.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om ind-
hold af og formkrav til apotekeres ansøgning om
statsgaranti, herunder at ansøgning skal ske
elektronisk.
Stk. 4.
Til sikkerhed for meddelte garantier
skal der gives staten pant i apotekets inventar og
varelager og disses brandforsikringssummer eller
i andre aktiver efter Sundhedsstyrelsens be-
stemmelse. Pant i inventar og varelager kan
stiftes uanset reglerne i § 47 b, stk. 1, i lov om
tinglysning.
27.
I
§ 71
indsættes som
stk. 5:
”Stk. 5.
Uanset stk. 1 kan staten ikke yde garanti
for lån til apotekere, der fremsætter ønske herom
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
51
efter den 1. juli 2015, idet der dog kan ydes ga-
ranti for lån til overtagelse eller etablering af et
apotek til ansøgere om apotekerbevilling, som
indgav ansøgning om bevilling efter § 15, stk. 1
eller 2, inden denne dato.”
§ 72.
Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,
der:
1) overtræder §§ 1-3, § 3 a, stk. 1, § 7, stk. 1, 1.
pkt., § 7 a, stk. 3, § 11, § 12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,
§ 12, stk. 2, § 12 a, stk. 1-4, § 13, § 14, § 31,
stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 41, stk. 1 og 2, §
43 a. stk. 1, § 55, stk. 1, § 56, § 56 a, stk. 1 og 2,
§ 59, stk. 2, § 61 a, stk. 1, § 61 b, § 61 c eller
§ 61 e, stk. 1,
2) undlader at efterkomme et påbud eller en
oplysningspligt, der har hjemmel i § 4, stk. 1, § 7,
stk. 1 og 3, § 7 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 7 b,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 23, stk. 2, § 28, stk. 1,
2. pkt., § 39, § 41, stk. 3, § 47, stk. 2, § 48, § 58,
stk. 2, § 61 d, stk. 1, eller § 65, stk. 3 og 4 og
stk. 5, 2. pkt.,
3) – 4) …
Stk. 2 – 3
(…)
28.
I
§ 72, stk. 1, nr. 1,
udgår ”§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
§ 7 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 7 b, stk. 1, 1.
pkt.”, efter ”§ 14,” indsættes: ”§ 20 a, stk. 1,” og
efter ”§ 41, stk. 1 og 2,” indsættes: ”§ 41 a, stk.
1,”.
29.
I
§ 72, stk. 1, nr. 2,
ændres ”§ 4, stk. 1, § 7,
stk. 1 og 3, § 7 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 7 b,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,” til: § 4, stk. 1, 2. pkt., § 5,
stk. 3, § 6, stk. 2, § 7, stk. 1-4”.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015
.