Fra:
Bente Stenfalk [mailto:[email protected]]
Sendt:
7. juli 2014 18:34
Emne:
Aalborg-modellen
Til Sundhedsudvalget, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Region Midtjylland og Region
Nordjylland.
Jeg har sendt følgende til flere aviser:
Aalborg-modellen.
Der findes to fremherskende syn på sygdom i Danmark for tiden.
Det ene bygger på naturvidenskab, på fund og fysiske eksperimenter, på medikamenter, hvis
formler man
ved
virker sådan og sådan, hvis de går i forbindelse med de og de stoffer, i hvert fald
ideelt set.
Og det andet bygger på Østens filosofi om, at man kan afhjælpe kroniske smerter og gener med
mindfulness, så kronikere derved skulle kunne blive bedre til at håndtere deres lidelser. Dette
koncept benyttes af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Århus, og det støttes af de
øverste Sundhedsmyndigheder i Danmark, trods det, at der ikke findes evidens for virkningen af
terapien.
Den ene bygger på fysiske fakta og evidens, den anden på tro, filosofi og forsøg med psyken.
Hvis man ved det, så burde man kunne vælge læge efter hvilket koncept, man mener, virker bedst...
Men det kan man ikke i store områder af Danmark, hvilket er yderst problematisk.
I Aalborg forsøgte en syg kvinde at finde en læge, som ikke benytter diagnosen funktionelle
lidelser, fordi hun vil behandles efter den naturvidenskabelige tilgang til sygdom. Hun
ringede til alle læger i Aalborg, men det lykkedes hende
ikke
at finde en læge, som turde afstå
fra at benytte denne psykiske tilgang til sygdom.
Det vil sige, at, hvis man har en eller flere af de sygdomme, som Forskningsklinikken har
indlemmet i deres diagnose, funktionelle lidelser, så kan man ikke være sikker på at blive behandlet
efter naturvidenskabelige principper i Aalborg. Der risikerer man at få tildelt diagnosen funktionel
lidelse, og så behandles der med kognitive ’behandlingsmetoder’ uden gyldig evidens.
Hvordan kan det være, det er kommet så vidt i Aalborg? Er det en ordre, som kommer oppe fra i
Sundhedssystemet? Eller der det lykkedes for Forskningsklinikken at omvende samtlige læger i
Aalborg til kun at se deres kognitive tilgang til sygdom gennem Forskningsklinikkens omfattende
undervisningsvirksomhed? Eller er det fordi lægerne griber den nemme løsning, funktionelle
lidelser, for derved at undgå dyr udredning af patienter og alligevel fremstå som den vidende læge?
Men flere og flere borgere kender imidlertid til diagnosen og nægter at modtage den og finder
lægen alt andet end vidende…
Det er meget utrygt for patienten kun at få ’tilbudt’ den ene tilgang til sygdom, hvorved alvorlig
fysisk sygdom risikeres overset.