Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1292921_0001.png
1292921_0002.png
1292921_0003.png
1292921_0004.png
1292921_0005.png
1292921_0006.png
1292921_0007.png
1292921_0008.png
1292921_0009.png
1292921_0010.png
1292921_0011.png
1292921_0012.png
1292921_0013.png
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelsePrimær SundhedJ. nr. 1303116Den 23. oktober 2013
UDKAST
Forslagtil
Lov om ændring af sundhedsloven(Forbedret tilslutning til børnevaccinationsprogrammet m.v.)
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 157 a, stk. 6,indsættes efter 1. pkt.:”Statens Serum Institut har desuden adgang til oplysninger i registret med henblik på at udsendepåmindelser ved manglende børnevaccination m.v.”2.I§ 157 aindsættes efter stk. 9 som nyt stykke:”Stk.10.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om Statens Serum Institutsadgang efter stk. 6 til oplysninger i registret med henblik på at udsende påmindelser ved manglendebørnevaccination m.v. Ministeren fastsætter desuden regler om Statens Serum Instituts udsendelse afpåmindelser til barnets forælder/forældre og eventuelt egen læge.”Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
§2Loven træder i kraft den 1. maj 2014.
§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraftfor Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
1
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. IndledningFormålet med lovforslaget er at forbedre tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram ved at åbnemulighed for, at Statens Serum Institut på baggrund af oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister (DDV)kan sende påmindelser til forældre til børn, der mangler at modtage én eller flere af de vaccinationer, derindgår i vaccinationsprogrammet.Lovforslaget skal desuden være med til at sikre, at børn, der - på baggrund af et individuelt behov -tilbydesandre,supplerende vaccinationer, i videst muligt omfang vaccineres – rettidigt - med sådanne vacciner. Fxanbefales det, at børnfødt af mødre med kronisk hepatitis B modtager en hepatitis B vaccinationsserie på i alt4 vaccinationer indenfor barnets første leveår for at forebygge smitteoverførsel fra mor til barn. Lovforslagetåbner derfor også mulighed for, at Statens Serum Institut bl.a. kan sende påmindelser om manglendevaccination til moderen og den praktiserende læge til et barn, der anbefales vaccineret mod hepatitis B for atforebygge smitteoverførsel.2. Lovforslagets baggrund og formålDanmark har en lavere tilslutning til børnevaccinationsprogrammet end de europæiske lande, vi normaltsammenligner os med.UNICEF har i april 2013 offentliggjort en rapport om børns trivsel og vilkår i 29 af verdens industrialiseredelande. Af rapporten fremgår det, at vaccinationsdækningen i Danmark ligger på under 90 pct., hvilket udoverDanmark kun er tilfældet i Østrig og Canada. Endnu færre danske børn får ifølge rapporten de anbefaledevaccinationer efter toårs alderen.At Danmark har en lavere tilslutning til børnevaccinationsprogrammet end de lande, vi normaltsammenligner os med, viser sig ikke kun i statistikkerne. For MFR-vaccinationerne, der bl.a. beskytter modmæslinger, har den lavere tilslutning også medført gentagne udbrud med mæslinger i Danmark de seneste år.Det er WHO’s målsætning at eliminere mæslinger ved år 2015 i Europa. For at nå dette mål, er detnødvendigt med en samlet tilslutning til de to MFR-vaccinationer, der gives, når barnet er henholdsvis 15måneder og 4 år(eller 12 år hvis barnet var ældre end 4 år den 1. april 2008)på 95 pct. Tilslutningen til denMFR-vaccination, der gives, når barnet er 15 måneder, var imidlertid pr. 10. januar 2013 kun 87-89 % forårgangene 2006-2010, menstilslutning til den MFR-vaccination, der gives, når barnet er fyldt 12 år, var 85-88 % for årgangene 1993-1999. Endelig ses en betydelig forsinkelse i vaccinationstidspunktet i forhold tilden anbefalede alder for vaccination.Det er dog ikke alene, når vaccinationsdækningen her i landet sammenholdes med dækningen i andre lande,at der kan spores forskelle i tilslutningen. Der ses således også forskelle i tilslutningen, nårvaccinationsdækningen sammenlignes på tværs af landet. Opgørelser viser således, at tilslutningen til denMFR-vaccination, der gives,når barnet er 4 år, i Allerød ligger på 84 pct., mens den i Ishøj ligger på 71 pct.for børn født i 2006 og 2007.
2
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Statens Serum Institut blandt forældre til børn, der ikke havde fåetden revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio (DiTeKiPol), der gives, når barnet er fyldt 5 år,viste, at forældrenes forglemmelse var én af de hyppigste årsager til manglende vaccination, og at kun enmindre andel bevidst havde fravalgt vaccinationen.Med dette lovforslag foreslås det at etablere en central, landsdækkende påmindelsesordning baseret på datafra Det Danske Vaccinationsregister (DDV), som sikrer, at der på udvalgte tidspunkter i barnets liv, sendespåmindelser til barnets forældre om eventuelle manglende vaccinationer.Det foreslås desuden at åbne mulighed for, at der på baggrund af oplysninger i Det DanskeVaccinationsregister ligeledes kan sendes påmindelser om manglende vaccination til én eller begge forældreog/eller den praktiserende læge til et barn, der er i særlig risiko for at blive påført en smitsom sygdom, ogsom derfor tilbydes supplerende vaccinationer ud fra et individuelt behov. Det gælder bl.a. i forhold til børnfødt af mødre med kronisk hepatitis B, hvor rettidig vaccination mod hepatitis B kan forebygge, atinfektionen overføres fra mor til barn.Lovforslagets indhold2.1. Gældende retStatens Serum Institut er ifølge sundhedslovens § 157 a, stk. 1, ansvarlig for at drive Det DanskeVaccinationsregister (DDV), der omfatter en elektronisk registrering af oplysninger om den enkelte borgersvaccinationer og hertil knyttede oplysninger.Af lovbemærkningerne til § 157 a, stk. 1, der blev indsat i sundhedsloven ved lov nr. 534 af 26. maj 2010,fremgår, at det er hensigten, at vaccinationsregistret skal indeholde data for alle vacciner givet til borgere,der er bopælsregistreret i CPR - uanset om der er registreret vaccinationsoplysninger for den enkelte borgereller ej.Det fremgår desuden af lovbemærkningerne, at borgeren i registeret vil blive registreret med personnummer,ligesom der forudsættes at skulle ske en registrering af datoen for vaccination, vaccinens navn ogbatchnummer samt oplysninger om læge eller vaccinator. Endvidere fremgår det, at der i opbygningen afvaccinationsregistret vil skulle indgå en række stamdata, som fx lægemiddeldata, person- og adressedata fraCPR samt yder- og autorisationsdata fra Sundhedsstyrelsens registre m.v.Sundhedslovens § 157 a, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til ministeren for sundhed og forebyggelse til atfastsætte nærmere regler om driften m.v. af vaccinationsregistret - herunder regler om hvilke oplysninger,der må registreres i vaccinationsregistret. Der er i bekendtgørelse nr. 1017 af 25. august 2010 om StatensSerum Instituts elektroniske registrering af de enkelte borgeres vaccinationer og hertil knyttede oplysningerfastsat nærmere regler om hvilke oplysninger, Statens Serum Institut registrerer i vaccinationsregistret.Det fremgår således af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at vaccinationsregistret indeholderoplysninger omvacciner givet af en læge, herunder som led i et vaccinationsprogram, vacciner ordineret på recept, vaccinerudleveret efter recept på apotek og vacciner givet på sygehus eller sygehuslaboratorium. Det fremgårdesuden af bekendtgørelsens § 4, at registret indeholder oplysninger om personer, der er registreret medbopæl i CPR, og at følgende oplysninger om de givne vaccinationer er indeholdt i registret:1) Borgerens personnummer.2) Lægens eller vaccinators autorisations-ID eller personnummer.
3
3)4)5)6)
Vaccinationens navn.Dato for vaccinationen.Batch- eller lotnummer for vaccinen, hvis oplysninger herom forefindes.Fritekst, der er relevant i forhold til registrering af vaccinen.
Forældremyndighedsindehaveren har adgang til vaccinationsoplysninger for børn og unge under 15 år.Oplysninger om barnets forældres bopælsadresse findes i CPR, der indgår i de stamdata, der understøttervaccinationsregistret. I disse stamdata indgår også oplysninger om forældremyndigheden for børn født efter2004 og for børn født før 2004, hvis der er truffet afgørelse herom i statsforvaltningen.Statens Serum Instituts adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister er reguleret isundhedslovens § 157 a, stk. 6. Af bestemmelsen fremgår det, at Statens Serum Institut har adgang tiloplysninger i vaccinationsregistret med henblik på at overvåge og vurdere vaccinationstilslutning og – effektsamt undersøge eventuelle sammenhænge mellem vaccination og uventede reaktioner eller bivirkninger vedvaccination.Det fremgår desuden af bestemmelsen, at Statens Serum Institut har adgang til oplysninger iregistret, når det er påkrævet af driftstekniske grunde eller følger af Statens Serum Instituts forpligtelser m.v.som dataansvarlig for registret.Sundhedsloven giver ikke mulighed for, at Statens Serum Institut kan anvende oplysningerne ivaccinationsregistret til andre formål end dem, der er anført i § 157 a, stk. 6 – herunder som grundlag for atsende påmindelser om manglende vaccination af personer, der er registreret i vaccinationsregistret.Oplysninger om en borgers vaccinationer er personfølsomme oplysninger, som anført i § 7, stk. 1, i lov ombehandling af personoplysninger (persondataloven), og må som udgangspunkt ikke behandles. Det fremgårimidlertid af § 7, stk. 5, i persondataloven, at forbuddet mod behandling af oplysninger om bl.a.helbredsmæssige forhold ikke gælder, hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik påforebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling, eller forvaltningaf læge- og sundhedstjenester, og behandlingen foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efterlovgivningen er undergivet tavshedspligt.2.2. OvervejelserRegeringen finder, at der – med henblik på at forbedre tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram- bør være adgang til at anvende oplysninger i Det Danske Vaccinationsregisterog de stamdata, derunderstøtter registret, som grundlag for at etablere en central, landsdækkende påmindelsesordning rettet modforældre til børn, der mangler at blive vaccineret med én eller flere af de vacciner, der indgår idet danskebørnevaccinationsprogram.Regeringen finder desuden, at der bør være adgang til at anvende oplysningernei registret med henblik på atsikre, at en sådan påmindelsesordning også kan omfatte vaccinationer, der - i modsætning til devaccinationer der tilbydes alle børn som led i det danske børnevaccinationsprogram - tilbydes børn vedindividuelt behov. Det skal først og fremmest være med til at sikre, at børn født af mødre med kroniskhepatitis B modtager tilstrækkelig og rettidig vaccination mod hepatitis B. Det er således Sundhedsstyrelsensanbefaling, at disse børn modtager en vaccinationsserie på i alt 4 vaccinationer inden for det første leveår forat forebygge smitteoverførsel fra mor til barn.Ved at etablere disse påmindelsesordninger ønsker regeringen at sikre, at flest mulige børn modtager devaccinationer, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes efter individuelt behov.
4
Regeringen ønsker samtidig at sikre, at manglende vaccination i videst muligt omfang skyldes etbevidstvalgfra forældrenes side -et valg,derskal respekteres. Efter regeringens opfattelse bør der derfor også væremulighed for, at forældre, der har besluttet, at deres børn ikke skal vaccineres, kan tilkendegive, at de ikkeønsker at modtage påmindelser om manglende vaccination.Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses vurdering, at Statens Serum Institut bør administrerepåmindelsesordningen. Dette henset til, at Statens Serum Institut efter sundhedsloven har til formål atforebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme ved bl.a. at overvåge den danske vaccinationstilslutning.Hertil kommer, at Statens Serum Institut i dag eransvarlig for driften af Det Danske Vaccinationsregister.Da Statens Serum Instituts nuværende adgang efter sundhedslovens § 157 a, stk. 6, til oplysninger i DetDanske Vaccinationsregister ikke omfatter en adgang til at behandle oplysningerne i registret med henblik påat sende påmindelser om manglende vaccination, finder regeringen, at en sådan adgang bør etableres via enændring af sundhedsloven.Det er regeringens vurdering, at behandling af oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister og destamdata, der understøtter registret, med henblik på udsendelse af påmindelser om manglende vaccination vilvære omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 7, stk. 5, i persondataloven, idet behandlingen vil ske medhenblik på at forbedre tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram og andre anbefaledevaccinationer. Behandlingen af oplysningerne opfylder således formål, der er anført i bestemmelsen. Det skalsamtidig bemærkes, at de medarbejdere på Statens Serum Institut, der vil forestå behandlingen afoplysningerne, er underlagt tavshedspligt efter straffelovens § 152.2.3. Lovforslagets indhold2.3.1.Påmindelser om manglende vaccination med vacciner, der indgår i det danskebørnevaccinationsprogram
Det foreslås at give Statens Serum Institut adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister og destamdata, der understøtter registret, som er nødvendige for at kunne udsende påmindelser om manglendevaccination af børn med vacciner, der indgår idet danske børnevaccinationsprogram. Programmet omfatterpå nuværende tidspunkt følgende vaccinationer:Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 (hæmophiliusinfluenzae), der gives når barnet er 3mdr., 5 mdr. og 12 mdr.PCV(pneumonokokvaccine), der gives når barnet er 3 mdr., 5 mdr. og 12 mdr.MFR (vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde), der gives når barnet er 15 mdr.og 4 år – dog 12 år for børn ældre end 4 år pr. 1. april 2008.Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination, der gives når barnet er 5 år.HPV (livmoderhalskræft), der gives 3 gange til piger i alderen 12-14 år.
Det foreslås samtidig at bemyndige ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte nærmere reglerom den foreslåede adgang til oplysningerne i registret. Der vil med baggrund i den foreslåede bemyndigelseblive fastsat regler om, at Statens Serum Institut kan foretage opslag i registeret med henblik på atidentificere børn, der mangler at blive vaccineret med én eller flere af de vacciner, der indgår ibørnevaccinationsprogrammet. Børn, der på den baggrund identificeres med én eller flere manglendevaccinationer, vil blive identificeret med navn og cpr-nummer. Disse oplysninger vil blive sammenkørt medoplysninger i CPR om navn og adresse på indehaveren af forældremyndigheden over barnet, hvilket er en
5
grundlæggende forudsætning for, at Statens Serum Institut kan udsende påmindelser om relevantemanglende vaccinationer.Der vil desuden blive fastsat regler om, at Statens Serum Institut kan videregive oplysninger om et barnseventuelle manglende vaccinationer i form af påmindelser, der sendes til barnets forælder/forældre(forældremyndighedsindehaver(e).Reglerne vil blive fastsat inden for rammerne af persondataloven, ogDatatilsynet vil blive hørt over reglerne, inden de udstedes.Påmindelserne om manglende vaccination vil blive udsendt i form af et brev i lukket kuvert tilforældremyndighedsindehaver(e)i den måned, hvor barnet fylder henholdsvis: 2 år, 6½ år og 14 år.Det kandog på et senere tidspunkt –bl.a. i forbindelse med fremtidige ændringer i vaccinationsprogrammet ellerændringer i vaccinationstilslutningen - blive relevant at ændre tidspunkterne for udsendelse af påmindelser.Baggrunden for at sende en påmindelse ved barnets fyldte andet år er, at der i barnets første leveår ses enforholdsvis god vaccinationsdækning, hvorefter dækningen falder. Påmindelse ved 6½ år er relevant,fordialle vaccinationerne i børnevaccinationsprogrammet- med undtagelse af HPV-vaccination til piger - bør væregivet på dette tidspunkt. For påmindelse om manglende HPV-vaccination er valgt det 14. år. Baggrundenherfor er, at der skal gives 3 vaccinationer inden for et vist tidsinterval. Selvom den første HPV-vaccinationgives i det 12. år, kan vaccinationsserien fortsætte ind i det 13. år. Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsenanbefaler, at HPV-vaccinen indgives så tidliget som muligt for at undgå, at pigen allerede er smittet med deHPV-typer, som vaccinen beskytter imod.Statens Serum Institut vil kun sende påmindelser om relevante manglende vaccinationer. Det indebærer, atder for børn, der er fyldt 2 år, påmindes om manglende vaccination med difteri-tetanus-kighoste-polio-Hibved 3 og 5 og 12 måneder og MFR ved 15 måneder. Der vil ikke blive påmindet om pneumokokvaccination,da disse vaccinationer kun anbefales til børn under 2 år. En påmindelse ved 6½ år vil omfatte difteri-tetanus-kighoste-polio ved 3, 5 og 12 mdr., MFR vaccinationen ved 15 mdr. og 4 år samt difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination ved 5 år. Der vil ikke blive påmindet om Hib, da denne vaccination ikke er relevant forbørn over 5 år. Påmindelser om manglende HPV-vaccination ved det fyldte 14. år vil ud over HPVvaccinationer også omfatte eventuelt andre manglende børnevaccinationer, der burde være indgivet tidligereihenhold til børnevaccinationsprogrammet.Herudover vil Statens Serum Institut ved de påmindelser, der udsendes når barnet er fyldt 2 år,orientere ommuligheden for og vigtigheden af, at barnet modtager de forebyggende børneundersøgelser hos egen læge.Det Danske Vaccinationsregister indeholder ingen data, der gør det muligt at følge op på, om et barn harmodtaget de forebyggende børneundersøgelser.Det vil på sigt - og som led i implementeringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi - kunne kommepå tale at udsende påmindelserne om manglende vaccination som digital post. Men for at sikre, atlovforslaget får den ønskede effekt på vaccinationstilslutningen - også hos socialt udsatte børn - skønnes detmest hensigtsmæssigt at påmindelserne om manglende vaccination i første omgang udsendes i fysisk form.2.3.2.Påmindelser om manglende vaccination mod hepatitis B m.v.
Det foreslås, at Statens Serum Institut tilligefår adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister,som er nødvendige for at udsende påmindelser om manglende vaccination af børn, som er i særlig risiko forat udvikle en smitsom sygdom og derfor – efter individuelt behov - tilbydes andre, supplerende vaccinationend dem, der indgår i børnevaccinationsprogrammet.
6
Formålet hermed er at åbne mulighed for, at Statens Serum Institut kan udsende påmindelser om eventuelmanglende vaccination mod hepatitis B af børn født af mødre med kronisk hepatitis B. Disse børn bør ifølgeSundhedsstyrelsens anbefalinger modtage en vaccinationsserie på i alt 4 vaccinationer inden for det førsteleveår for at forebygge smitteoverførsel fra mor til barn. Der fødes årligt ca. 180 børn af kvinder med kroniskhepatitis B.Forslaget vil efter sin ordlyd kunne anvendes som grundlag for at sende påmindelser om manglendevaccination med andre typer af vacciner, der tilbydes børn ved individuelt behov, men tænkes i førsteomgang anvendt forvaccination mod hepatitis B.Med henblik på at identificere og sende påmindelse om manglende hepatitis B vaccination af børn født afmødre med kronisk hepatitis Bvil Statens Serum Institut anvende instituttetssåkaldte hepatitis B database, deromfatter prøvesvar for alle kvinder bosiddende i Danmark, der er screenet positive for kronisk hepatitis Bsom led i graviditetsscreeningen. Databasen indeholder også oplysninger om barnets cpr-nummer. Moderensog barnets praktiserende læge kan identificeres med navn og adresse i Statens Serum Institutsyderregister,der indgår som en del af stamdata tilDet Danske Vaccinationsregister.Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse for ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætteregler om adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregler og udsendelse af påmindelser ommanglende vaccination blive fastsat regler om, at Statens Serum Institut har adgang til oplysninger i DetDanske Vaccinationsregister med henblik på at identificere eventuelle manglende hepatitis B vaccinationerog sende påmindelser herom til moderen og barnets praktiserende læge. Påmindelser om manglendevaccination mod hepatitis B vaccination vil blive udsendt månedligt i barnets første leveår.2.3.3.Mulighed for at fravælge påmindelser om manglende vaccination
Den foreslåede adgang for Statens Serum Institut til at udsende påmindelser ved manglende vaccination vilikke omfatte børn, hvis forælder/forældre(forældremyndighedsindehaver(e) har tilkendegivet, at man ikkeønsker at modtage påmindelser om manglende vaccination.Efter den foreslåede bemyndigelse tilministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte regler omStatens Serum Instituts udsendelse af påmindelser om manglende vaccination, vil der således blive fastsatregler om, at der ikke kan sendes påmindelser til forældre til børn, der aktivt har tilkendegivet over forStatens Serum Institut, at de ikke ønsker at modtage påmindelser om manglende vaccinationer.Statens Serum Institut vil med henblik herpåetablere en ordning, hvorefter forældrene(forældremyndighedsindehavere) til børn, som ikke ønskes vaccineret, kan give Statens Serum Institutmeddelelse om, at de ikke ønsker at modtage påmindelser om manglende vaccination.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet skønnes, at de offentlige merudgifter til udvikling og drift af påmindelsesordningen vil være 1 mio. kr.årligt, der finansieres via midler fra satspuljeaftalen for 2012-2015, der vil sikre varig finansiering afordningen. Forslaget vil desuden være forbundet med en marginalt øget administration i Statens SerumInstitut, der vil være dækket af de afsatte 1 mio. kr.Forslaget forventes herudover at medføre en øget tilslutning til børnevaccinationsprogrammet.
7
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne, dog vil forældre til børn, der ikke ønsker atmodtage påmindelser om manglende vaccinationer, skulle orientere Statens Serum Institut herom.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,Børns Vilkår,Danske Regioner, Danmarks Apotekerforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, DanskSelskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, Det Etiske Råd, Farmakonomforeningen,Forbrugerrådet, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, KL, Lægeforeningen, Organisationen afLægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Pharmadanmark, Praktiserende LægersOrganisation, Rådet for Socialt Udsatte og Vaccinationsforum.9. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterØkonomiskekonsekvenser for stat,kommuner ogamtskommunerAdministrativekonsekvenser for stat,kommuner ogamtskommunerØkonomiskekonsekvenser forerhvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetMiljømæssigeIngen.Negativekonsekvenser/merudgifterStatslige merudgifter på 1mio. kr. om året.
Ingen.
Marginalt øgetadministration i StatensSerum Institut.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
8
konsekvenserAdministrativekonsekvenser forborgerneIngen.Marginalt øgetadministration forborgere, der ikke ønskerat modtage påmindelseom manglendevaccination af deres børn.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§1Tilnr. 1Med den foreslåede tilføjelse i sundhedslovens § 157 a, stk. 6, får Statens Serum Institut adgang tiloplysninger i Det Danske Vaccinationsregister, som er nødvendige for at instituttet kan identificere børn, dermangler at blive vaccineret med vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, eller somtilbydes et barn ved individuelt behov. Efter den foreslåede bestemmelse vil Statens Serum Institut desudenfå adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister, som er nødvendige for – helt konkret - at kunnesende påmindelser om manglende vaccination til barnets forælder/forældre(forældremyndighedsindehaver(e).Adgangen efter den foreslåede bestemmelse omfatter derfor både de oplysninger, der fremgår af selveregistret (herunder barnets navn og cpr-nummer, vaccinationens navn og datoen for vaccinationen) og destamdata, der understøtter Det Danske Vaccinationsregister, herunder CPR, hvoraf oplysninger omforældremyndighedsindehaver(e) vil fremgå.Ved manglende vaccination forstås i den forbindelse, at barnet ikke har fulgt børnevaccinationsprogrammeteller modtaget vaccinationer, der tilbydes barnet ved individuelt behov på et nærmere bestemt tidspunkt ibarnets liv.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 2, og pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 2Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt stk. 10 i § 157 a, hvorved ministeren for sundhed ogforebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede adgangfor Statens Serum Institut til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister.Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse blive fastsat regler om, at Statens Serum Institut har adgangtil alle oplysninger i registret, der er nødvendige for at kunne identificere børn, der mangler at modtage éneller flere af de vaccinationer, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram. Der vil desuden blivefastsat regler om, at adgangen til oplysninger i registret også omfatter oplysninger om, hvorvidt et barn, derer født af en kvinde med kronisk hepatitis B, har modtaget de af Sundhedsstyrelsen anbefalede vaccinationermod hepatitis B. Børn, der som følge af moderens smittestatus anbefales vaccineret mod hepatitis B,identificeres via oplysninger om barnets moder, der fremgår af Statens Serum Instituts database overprøvesvar for kvinder i Danmark, der er screenet positive for kronisk hepatitis B.Herudover vil der efter den foreslåede bemyndigelse blive fastsat regler om, at den foreslåede adgang forStatens Serum Institut til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister også omfatter oplysninger i destamdata, der understøtter registret, herunder oplysninger om forældremyndighed og dennes adresse, idetdisse oplysninger er afgørende for, at der kan udsendes påmindelser om manglende vaccination.Endvidere vil der i medfør af den foreslåede bemyndigelse blive fastsat regler om, at Statens Serum Institutsender:
10
Påmindelser om manglende vaccination med vacciner, der indgår i det danskebørnevaccinationsprogram til barnets forælder/forældre forældremyndighedsindehaver(e).Påmindelser om manglende hepatitis B vaccination til barnets moder og praktiserende læge.
Endelig vil det efter bemyndigelsen blive fastsat regler om, at Statens Serum Institut ikke sender påmindelsertil barnets forælder/forældre om manglende vaccination, hvis forældremyndighedsindehaver(e) har meddeltStatens Serum Institut, at man ikke ønsker at modtage påmindelser om manglende vaccination.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger
§2Det foreslås at loven skal træde i kraft den 1. maj 2014.
§3Sundhedsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men dele af loven kan ved kongelig anordningsættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger. Detforeslås på den baggrund, at lovens territoriale anvendelsesområde fastsættes så det svarer tilhovedlovens anvendelsesområde.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget§1
§ 157 a.[…]Stk. 6.Statens Serum Institut har adgang tiloplysninger i registeret med henblik på at overvågeog vurdere vaccinationstilslutning og -effekt samtundersøge eventuelle sammenhænge mellemvaccination og uventede reaktioner ellerbivirkninger ved vaccination. […]
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af13. juli 2010, foretages følgende ændringer:
1.I§ 157 a, stk. 6,indsættes efter 1. pkt.:”Statens Serum Institut har desuden adgang tiloplysninger i registret med henblik på atudsende påmindelser ved manglendebørnevaccination m.v.”2.I§ 157 aindsættes efter stk. 9 som nyt stykke:”Stk.10.Ministeren for sundhed ogforebyggelse fastsætter nærmere regler omStatens Serum Instituts adgang efter stk. 6 tiloplysninger i registret med henblik på atudsende påmindelser ved manglendebørnevaccination m.v. Ministeren fastsætterdesuden regler om Statens Serum Institutsudsendelse af påmindelser til barnetsforælder/forældre og eventuelt egen læge.”Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
Stk. 9.Ministeren for sundhed og forebyggelsefastsætter nærmere regler om driften m.v. afregisteret og fastsætter herunder nærmere reglerom,1) hvilke oplysninger der må registreres iregisteret,2) pligt til sletning og ændring af registreredeoplysninger,3) den registreredes direkte elektroniske adgang tiloplysninger, der er registreret om vedkommende i
12
Det Danske Vaccinationsregister, og til inddateringog blokering af oplysninger, der er registreret omvedkommende i Det Danske Vaccinationsregister,4) den registreredes direkte elektroniske adgang tilden maskinelle registrering (logning) af alleanvendelser af de registrerede oplysninger,5) adgang til elektronisk opslag i registeret forlæger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker,sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter,plejehjemsassistenter, Sundhedsstyrelsen,Lægemiddelstyrelsen og andre personer, der efterregler fastsat i medfør af stk. 4 har adgang til deregistrerede oplysninger,6) Statens Serum Instituts adgang til elektroniskopslag i og inddatering af oplysninger i registeretsamt videregivelse af oplysninger fra registeret tilelektroniske omsorgsjournalsystemer i kommuner,elektroniske patientjournalsystemer på sygehuse ogi lægepraksis og andre journalsystemerindeholdende patientoplysninger og7) de i stk. 2-4 nævnte personers adgang og pligt tilelektronisk at indberette oplysninger til registeret,opdatere oplysninger om borgeresmedicinoplysninger hidrørende fra registeret ogkorrigere urigtige oplysninger, herunder tekniskekrav og formkrav til sådanne indberetninger,opdateringer og korrektioner.
§2Loven træder i kraft den 1. maj 2014.
§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, menkan ved kongelig anordning sættes helt eller delvisi kraft for Færøerne med de ændringer, som defærøske forhold tilsiger.
13