Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 454
Offentligt
1379800_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Ministeren for sundhed og forebyggelse
Dato: 10. juni 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sags nr.: 1303064
Dok. nr.: 1468604
Folketingets Sundhedsudvalg blev ved breve af 24. juni og 10. september
2013 fra forhenværende minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag,
orienteret om iværksættelse af en international undersøgelse af Sundhedssty-
relsens tilsynsvirksomhed.
./.
Jeg skal hermed til udvalgets orientering oversende den endelige rapport på
engelsk fra European Partnership of Supervisory Organisations in Health Ser-
vices and Social Care (EPSO). Rapporten vedlægges også i en dansk over-
sættelse. Det bemærkes i den forbindelse, at den engelske version er den ori-
ginale. Hvor oversættelsen af rapporten fra engelsk til dansk eventuelt måtte
give anledning til tvivl om rapportens indhold eller lignende, må den originale
rapport på engelsk lægges til grund.
EPSO har præsenteret rapporten for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
den 10. juni 2014.
EPSO har gennemgået Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed på 13 forskelli-
ge områder, der ud fra internationale standarder vurderes som væsentlige.
Jeg har noteret mig, at EPSO overordnet konkluderer, at Sundhedsstyrelsens
tilsynsvirksomhed på en betydelig del af de undersøgte områder er velfunge-
rende, men at der bestemt er plads til forbedringer
også på nogle kritiske
områder.
EPSO har således på en række områder identificeret forskellige forbedrings-
potentialer og fremkommer med en række operationelle anbefalinger til, hvor-
dan Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed og forudsætningerne herfor kan
indrettes mere hensigtsmæssigt fremadrettet.
Jeg hæfter mig særligt ved, at forholdet og samarbejdet mellem Sundhedssty-
relsens tre embedslægeinstitutioner og den centrale enhed skal forbedres på
en række områder.
Som opfølgning på rapporten har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om en hand-
lingsplan for, hvilke initiativer EPSOs anbefalinger giver styrelsen anledning til.
Jeg forventer at modtage handlingsplanen inden 15. september 2014.
Et af elementerne i handlingsplanen skal være en modernisering af Sund-
hedsstyrelsens embedslægeinstitution med henblik på at skabe det fornødne
fundament for et endnu stærkere tilsyn til gavn for patientsikkerheden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Den tidligere minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, oplyste på et
samråd i Sundhedsudvalget den 6. juni 2013, at ministeren ville bede Sund-
hedsstyrelsen om at inddrage udefrakommende ekspertise i en gennemgang
af styrelsens administrative procedurer. Det skal blandt andet sikres, at sags-
behandlingen lever op til de almindelige forvaltningsretlige krav, der stilles i
forbindelse med sagsbehandling i det offentlige og myndighedsudøvelse.
Iværksættelse af denne gennemgang har afventet EPSOs afrapportering.
EPSO-rapporten konstaterer, at Sundhedsstyrelsens sagsbehandling i sager
om individtilsyn følger juridiske retningslinjer, og at der er fastlagt en ensartet
procedure for behandlingen af sagerne
Jeg mener dog fortsat, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre en forvalt-
ningsretlig kvalitetssikring som bebudet af den tidligere minister. Ministeriet vil
derfor bede styrelsen om som led i handlingsplanen at inddrage en kvalitets-
sikring af styrelsens sagsbehandling i tilsynssager ved en ekstern, national
part med forvaltningsretlige kompetencer.
Jeg er opmærksom på, at visse af de forbedringspotentialer, som EPSO har
identificeret, knytter an til den lovgivning, som Sundhedsstyrelsens tilsynsvirk-
somhed skal udøves inden for.
Hvis det videre arbejde med EPSOs anbefalinger og Sundhedsstyrelsens
handlingsplan viser, at lovgivningen er til hinder for en mere hensigtsmæssig
opgavevaretagelse i Sundhedsstyrelsen, vil jeg selvfølgelig være lydhør i for-
hold til at tage initiativ til at foreslå nødvendige ændringer.
Det kan fx være relevant som led i en modernisering af embedslægeinstitutio-
nen men også i forhold til sammenhængen og prioriteringen mellem tilbage-
vendende tilsyn, risikobaserede tilsyn og reaktive tilsyn.
Hertil kan jeg oplyse, at Sundhedsstyrelsens tilsyn med private sygehuse, kli-
nikker og praksis skal evalueres i 2015, og at det i den sammenhæng også
kan være relevant at inddrage EPSOs overvejelser og anbefalinger.
Jeg vil holde Folketingets Sundhedsudvalg orienteret om ministeriets og
Sundhedsstyrelsens videre arbejde med opfølgningen på EPSOs rapport.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Julie Marie Cederholm