PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 452
Offentligt

vejen mod

en Bedre PSYKIATrI

mennesker med psykisk sygdom skal have den rette

hjælp og de samme rettigheder som andre patienter

i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag

• Psykiatrien er økonomisk underprioriteret i forhold

til somatikken

• Psykiatriske patienter dør tidligere end andre borgere

• Der mangler sammenhæng i indsatserne overfor

de psykiatriske patienter

• Der mangler specialuddannet personale

• Der mangler målrettet forskning og nationale kliniske

retningslinjer

• Anvendelsen af tvang er for omfattende

Samlet set er den nuværende indsats i Danmark ikke tilstræk-

kelig. Det er på tide med en samlet tværgående og langsig-

tet indsats, så der kan ske en reel forandring til det bedre for

mennesker med psykisk sygdom.

I det følgende kan du læse om seks helt nødvendige forud-

sætninger for en bedre psykiatri i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forudsætning 1:

Bedre vilkår

For patienter

med psykisk sygdom

i danmark er patienter med fysisk og psykisk sygdom

ikke reelt ligestillede. det betyder blandt andet, at der

ikke gælder de samme rettigheder for patienter i psykia-

trien som for patienter i somatikken. i dag har patienter

med fysisk sygdom både ret til en udrednings- og en

behandlingsgaranti. de rettigheder gælder ikke for alle

patienter med en psykisk sygdom.

Regeringen har sagt, at den vil ligestille psykisk og fysisk

sygdom. Skal ligestillingen være reel, kræver det ændringer

i lovgivningen og flere ressourcer til psykiatrien.

Som det fremgår af figur 1, har somatikken fået et øko-

nomisk løft, men det samme har ikke været gældende for

psykiatrien. Andre tal fra psykiatrien viser*, at antallet af

patienter i både voksen og børne- og ungdomspsykiatrien

er steget markant siden 2001, men ressourcerne er ikke

fulgt med i samme omfang.

For få ressourcer gør det vanskeligt at uddanne og fastholde spe-

cialuddannet personale, sikre den kapacitet, der er nødvendig i

forhold til behovet samt sikre tidssvarende praksis, ordentlige

fysiske rammer og faciliteter. Mangel på ressourcer betyder også,

at alt for mange udviklingstiltag i psykiatrien er gode projekter,

som aldrig bliver forankret i organisationen, inden projektmid-

lerne er opbrugt. Eksempelvis dokumenterer lere projekter, at

det er muligt at nedbringe anvendelsen af tvang. Desværre er

resultaterne svære at fastholde, når et projekt afsluttes, fordi der

oftest ikke er afsat ressourcer til at videreføre projektet. Projekter

drives typisk af faglige spydspidser, og når et projekt afsluttes,

bliver de sat til at løse nye opgaver. Derved tabes værdifuld moti-

vation og viden for organisationen.

Ligestilling mellem psykiatrien og somatikken kræver derfor både

lere ressourcer og øget kapacitet, men i ligeså høj grad en ændret

lovgivning og en politisk vilje til en reel ligestilling.

dansk sygeplejeråd arbejder for, at:

• Patienter med psykisk sygdom skal ligestilles med

patienter med fysisk sygdom ved at udvide udrednings-

og behandlingsgarantien, så den også dækker hele det

psykiatriske område.

• Udvidelsen af udrednings- og behandlingsgarantien skal

følges op af tydelige effektmål, hvor resultaterne kan følges

i forhold til forebyggelse, opsporing, sygepleje og behandling.

• Udvidelsen skal følges op med økonomiske ressourcer, som

sikrer, at psykiatrien har kapaciteten og kompetencerne

til at imødekomme patienternes ret til behandlings- og

udredningsgaranti.

Figur 1. Den økonomiske udvikling i psykiatrien og somatikken 2000-2008. Indeks 100

140

135

130

125

120

115

110

105

100

2000

Somatik

Psykiatri

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Kilde: ”Styr på regionerne – Regionernes økonomi 2009” – kapitel 6, Danske Regioner.

*Se bagsiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forudsætning

lighed

i sundhed

Psykisk syge oplever stor ulighed i sundhed, og under-

søgelser viser, at psykisk syge dør 15-20 år tidligere

end personer uden psykisk sygdom.

Uligheden i sundhed for de psykisk syge skyldes primært to ting.

Dels er der en ulighed i risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Årsa-

gerne hertil er underbelyst i forskningen, men vi ved, at risikoen

for at udvikle psykisk sygdom er større i udsatte familier, og at

risikoen er påvirket af faktorer som økonomi, arbejde og uddan-

nelse – men også sociale ressourcer, ensomhed, besvær med at

leve op til sine familiemæssige forpligtigelser, mangel på fælles-

skab og stigmatisering. Og dels er sundhedsvæsenet indrettet på

en måde, der gør det vanskeligt at forebygge, opspore, pleje og

behandle fysiske sygdomme hos psykisk syge. Det skyldes bl.a., at

det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en bestemt tilstand

skyldes en fysisk sygdom hos den psykisk syge, men også at

vores sundhedsvæsen ikke er indrettet til at håndtere de patien-

ter, der bevæger sig i begge systemer. Endelig mangler der forsk-

ning, som kan vise den rette vej, når det gælder sundhedsfremme

og forebyggelse hos psykisk syge.

Lighed handler også om at tage godt vare på de børn, der vokser

op i familier med psykisk sygdom. Ellers kan det få store omkost-

ninger for barnet senere i livet. Børn, der vokser op i familier med

psykisk syge forældre, er særligt udsatte, fordi deres udvikling er

ahængig af relationen til forældrene. Og forældrenes evne til at

varetage opdragelse og omsorg af børnene påvirkes mere eller

mindre i forbindelse med psykisk sygdom, ahængigt af sygdom-

mens karakter og varighed samt af omstændighederne i øvrigt.

Spørgsmålet om lighed i sundhed handler derfor om forebyg-

gelse, tidlig opsporing, god pleje og behandling, høj grad af

patient- og pårørendeinddragelse for de børn, hvis forældre har

en psykisk sygdom, men i ligeså høj grad om ændringer i struktur

og organisering.

dansk sygeplejeråd arbejder for, at:

• Der skal udarbejdes kliniske retningslinjer for tidlig opsporing

af somatiske sygdomme hos psykisk syge.

• Adgangen til sygepleje og behandling skal tilpasses de

psykisk syge med fysiske sygdomme. Det kan være i form af

bo- og plejemuligheder for psykisk syge, der har gennemgået

somatisk behandling, og som ikke selv har ressourcer til at

klare efterbehandlingen, eksempelvis fordi de lever alene eller

på gaden.

• Der skal igangsættes en målrettet indsats for forebyggelse

blandt psykisk syge med det formål at øge middellevetiden.

F.eks. skal der i alle Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

indgå forslag om, hvordan indsatsen kan målrettes psykisk syge

• Det skal sikres, at børn af psykisk syge får den rådgivning

og støtte de har krav på i forbindelse med indlæggelse og

behandling af deres forældre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forudsætning

SAMMENHÆNG

I HELE

PATIENTFORLØBET

Landspatienttilfredshedsundersøgelsen (LUP’en

2012) viser, at pårørende til psykisk syge oplever,

at der ikke er sammenhæng mellem de forskellige

dele af psykiatrien. Psykisk syge og personalet i psy-

kiatrien giver udtryk for det samme. Den manglende

sammenhæng er problematisk, fordi sammenhæn-

gen er afgørende for at sikre et godt forløb. Mangel

på sammenhæng opleves både mellem den regionale

og den kommunale psykiatri og praktiserende læger,

og mellem de ambulante og de stationære tilbud.

Psykisk syge bliver i dag udskrevet tidligere, og det øger behovet

for en udbygning af de psykiatriske tilbud i kommunerne. Region

Nordjylland har gode erfaringer med, at sygeplejersker sikrer større

sammenhæng i patientens behandling, bl.a. ved at de gennemfører

for-visitationer og skriver handleplanen i samarbejde med

patienten. Det er en oplagt vej at gå – også i forhold til at mindske

laskehalse og nedbringe ventelister. I Norge har de allerede taget

skridtet fuldt ud og lagt ansvaret for den kommunale psykiatriske

indsats ud til specialuddannede sygeplejersker, der selvstændigt

varetager visse patientgrupper, indlægger patienter mv.

Der er ligeledes gode internationale erfaringer med de såkaldte

”shared care” eller ”collaborative care” modeller, hvor indsatsen

overfor patienten i højere grad deles mellem lere parter f.eks.

socialpsykiatrien og almen praksis. Samtidig får patienten en

”care manager”, ofte en sygeplejerske der står for kontakten

med patienten og for opfølgningssamtalerne. Udenlandske

undersøgelser bekræfter, at modellen er meget effektiv.

Patienterne kan med modellen opnå op mod 36 færre dage med

depression om året, mens patienter i arbejde opnår et lavere

sygefravær, og op mod 20 pct. lere patienter kommer i arbejde.

Øget sammenhæng forudsætter også øget inddragelse af pati-

enten og de pårørende. Det er vigtigt, at sygepleje og behandling

kan tilrettelægges i samspil med det liv, som patienten i øvrigt lever

med uddannelse, familie, sociale aktiviteter og arbejde. Fra uden-

landske undersøgelser blandt somatiske patienter ved vi, at øget

inddragelse fører til øget tilfredshed og kvalitet i behandlingen.

Samtidig har undersøgelser af efekten af fælles beslutningstag-

ning inden for psykiatrien vist en øget tilfredshed hos de patienter,

der blev tilbudt fælles beslutningstagning.

Dansk Sygeplejeråd arbejder for, at:

• De økonomiske incitamentsstrukturer skal understøtte en

organisering, der går på tværs af sektorer, og sikrer patienterne

et sammenhængende forløb, f.eks. i den type collaborative care

forløb, som man har evidens for effekten af.

• Specialuddannede sygeplejersker inden for psykiatrien

skal have et udvidet funktionsområde. De skal fremover

selvstændigt kunne varetage behandling og forløb for

afgrænsede patientgrupper i tæt samspil med andre

relevante faggrupper.

• Kontaktpersonordningen skal kunne gå på tværs af sektorer,

så den psykisk syge kan have den samme kontaktperson,

uanset om vedkommende også er i behandling for en

fysisk sygdom.

• Der skal etableres psykiatriske akuttilbud i kommunalt regi,

hvor psykisk syge kan henvende sig døgnet rundt og få hjælp,

så indlæggelser kan forebygges.

• Den psykiske syge og de pårørende skal i langt højere grad

inddrages i sygeplejen og behandlingen.

• Personale i psykiatrien skal have endnu flere kompetencer til

at løfte målsætningerne om bedre inddragelse af patienter

og pårørende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forudsætning

OPTIMERING AF

OPGAVELØSNING OG

HØJ FAGLIG EKSPERTISE

Det er en forudsætning for at kunne øge kvaliteten

og kapaciteten i psykiatrien, at personalet har de

nødvendige faglige kompetencer. I dag er det 15 pct.

af alle sygeplejersker i psykiatrien, der har en

specialuddannelse i psykiatri, og samtidig dækker

de 15 pct. over betydelige geografiske forskelle.

I Region Nordjylland og Region Syddanmark er 21 pct.

af sygeplejerskerne specialuddannede, mens det i

Region Hovedstaden kun er 10 pct.

Den faglige vurdering er, at min. 50 pct. af alle ansatte sygeple-

jersker i den regionale psykiatri skal have en specialuddannelse

for at sikre, at der alle dage og på alle tidspunkter i døgnet er en

psykiatrisk sygeplejerske med specialuddannelse på arbejde.

En specialuddannelse sikrer, at sygeplejersken har specialiseret

viden og kompetencer i forhold til at kunne varetage sygepleje

og behandling af psykisk syge, og at sygeplejersken kan løse

en række veldeinerede opgaver, der ellers varetages af læger.

Dermed er uddannelsen både med til at øge kvaliteten for patien-

ten og optimere opgaveløsningen. Udover manglen på specialud-

dannede sygeplejersker, så er der i dag en mangel på speciallæger

i psykiatrien, som vil strække sig mange år frem i tiden.

Manglen på specialuddannet sundhedspersonale og de geogra-

iske forskelle betyder, at regionerne har meget ulige muligheder

for at udnytte de specialuddannede sygeplejerskers kompetencer.

Konsekvensen er, at sundhedsvæsenet ikke kan garantere patien-

terne den samme kvalitet i behandlingen, uanset hvor og hvornår

de bliver indlagt. Gennem et systematisk kompetenceløft af de

sundhedsprofessionelle i psykiatrien vil sundhedsvæsenet kunne

sikre de psykisk syge en bedre behandling og sygepleje, end det er

tilfældet i dag. Samtidig vil vi kunne optimere den måde, hvorpå

opgaverne løses, og sikre en større sammenhæng i behandlingen.

Dansk Sygeplejeråd arbejder for, at:

• Minimum 50 pct. af alle sygeplejersker ansat i den

regionale psykiatri skal i 2020 have eller være i gang med

en specialuddannelse. Det svarer til, at der inden for 6 år

skal uddannes 1.500 psykiatriske sygeplejersker (250 om

året). Der skal i den regionale psykiatri opstilles præcise

målsætninger for, hvordan antallet skal nås.

• Alle kommuner skal have ansat sygeplejersker med den

psykiatriske specialuddannelse, og ansatte i hjemmeplejen,

hjemmesygeplejen, på plejecentre mm. skal have mulighed for

at trække på en sygeplejerske med specialuddannelsen.

• Kapaciteten i forhold til uddannelse af psykiatriske

specialsygeplejersker skal øges, så der kan uddannes min. 250

om året. Med den kapacitet, der er i dag, vil det tage min. 23

år at sikre, at 50 pct. af de ansatte sygeplejersker i psykiatrien

har en specialuddannelse.

• Rekrutteringen til psykiatrien skal styrkes. Det skal

bl.a. ske ved at sikre karriere-, forsknings- og faglige

udviklingsmuligheder, der skal fastholde kvalificeret

personale og samtidig øge kvaliteten i behandlingen.

Figur 2. Andelen af sygeplejersker i den regionale psykiatri med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje

21%

Sygeplejerske med psykiatrisk specialuddannelse

Målsætning 2020

10%

14%

17%

21%

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Kilde: Udarbejdet på baggrund af indberetning fra regionerne og tilføjelse af DSR’s målsætning for 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forudsætning

MÅLRETTET FORSKNING

MED ET TYDELIGT

PATIENTPERSPEKTIV

En af de store udfordringer i psykiatrien er mangel på

forskning, der har et tydeligt patientperspektiv. En

konsekvens er, at der ikke udvikles nationale kliniske

retningslinjer på det psykiatriske område, som kan

være med til at øge kvaliteten til gavn for patienterne.

Manglende nationale kliniske retningslinjer kan med-

føre geograisk set meget forskellige behandlings-

tilbud i psykiatrien, ligesom graden af evidens kan

svinge i de lokale kliniske retningslinjer. Samtidig er

forskning helt afgørende for, at vi kan opretholde og

udvikle psykiatriske sygepleje og behandling med høj

kvalitet og patientsikkerhed.

Derfor skal temaer fra den psykiatriske sygepleje, såsom recovery,

miljøterapi, patientinddragelse og psykosociale interventioner,

gøres til genstand for langt mere forskning med henblik på for-

bedring og udbredelse af viden på tværs af regioner og kommuner.

Det er også vigtigt at få styrket forskningskompetencerne blandt

sygeplejersker, så de kan varetage eksempelvis forskerstillinger

i psykiatrien.

Midler til at styrke forskningen på det psykiatriske område,

herunder uddannelse af kandidater, ph.d.er vil med en målret-

tet strategi kunne tilvejebringe den manglende viden, der skal

til for, at vi kan udarbejde nationale kliniske retningslinjer. Et

helt nødvendigt mål er, at der oprettes kliniske professorater i

psykiatrisk sygepleje. De skal være med til at drive udviklingen

i patientindsatsen og udvikle forskningsmiljøer i psykiatrien.

Dansk Sygeplejeråd arbejder for, at:

• Flere sygeplejersker ansat i den regionale psykiatri skal

have forskningskompetencer. Formålet er at understøtte

ny forskning, men også at omsætte forskningsresultater til

sygepleje- og behandlingsmetoder i psykiatrien.

• Psykiatrien skal være et af de prioriterede temaer

i regeringens næste plan for fordeling af midler til strategisk

forskning (2020 – 2025).

• Kommuner og regioner skal prioritere flere midler til forskning

på det psykiatriske område.

• Senest i 2020 skal der være oprettet et klinisk professorat

i psykiatrisk sygepleje.

• Der skal afsættes midler målrettet udviklingen af nationale

kliniske retningslinjer i både den regionale og kommunale

psykiatri.

• De kliniske retningslinjer skal understøttes af

implementeringsredskaber, som eksempelvis e-learning,

der vil kunne sikre, at ny viden hurtigt omsættes til praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forudsætning

nedBring tvang

i psykiatrien

Trods lotte målsætninger og mange projekter er

anvendelsen af tvang i psykiatrien i Danmark ikke

nedbragt gennem de seneste ti år. Tal fra Sundheds-

styrelsen viser, at hver femte psykiatriske patient i

2010 blev udsat for en eller lere tvangsforanstalt-

ninger.

Patienterne oplever brugen af tvang som et voldsomt over-

greb og som mangel på empati, ligeværdighed og gensidig

respekt fra personalets side. Samtidig oplever personalet, at

brugen af tvang kan være nødvendig, men også at det kan

føles som et fagligt nederlag, fordi man ikke er i stand til at

håndtere situationen på anden vis. Brugen af tvang i psykia-

trien skal nedbringes, både for patienternes og for persona-

lets skyld. Det kræver, at der afsættes ressourcer til psykia-

trien. Ikke mindst fordi nedbringelse af tvang forudsætter, at

der er de rette normeringer med specialuddannet personale

til stede hele døgnet rundt, at de fysiske rammer er i orden, og

at der er kapacitet til at håndtere alle type patienter.

Samtidig viser erfaringer fra et forsøg på en afdeling på

Psykiatrisk Center Sct. Hans, at det med et ledelsesmæssigt

fokus og prioritering af ressourcerne kan lade sig gøre at ned-

bringe anvendelsen af tvang og fastholde udviklingen. Mens

der i 2002 var 127 tvangsfikseringer, så var det tal i 2012

faldet til tre. Forudsætningen for ændringen er bl.a. en stærk

ledelsesmæssig indsats, øget patientinddragelse og fokus

på, at alle medarbejdere skal have de rette kompetencer.

dansk sygeplejeråd arbejder for, at:

• Brugen af tvang i psykiatrien skal være reduceret med

50 pct. i 2020.

• Der afsættes midler til området og udarbejdes en national

strategi for nedbringelse af tvang med konkrete mål.

• Der skal udarbejdes sundhedsfaglige indikatorer, f.eks.

i brugen af de lovpligtige eftersamtaler, til at sikre, at man

reelt når de ønskede mål.

• Erfaringer og viden fra patienter og pårørende skal inddrages

systematisk i forhold til at forebygge brugen af tvang.

• Der skal afsættes midler til forskning i forebyggelse af tvang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I børne- og ungdomspsykIatrIen

er det samlede antal patienter steget fra 7.982 i 2001 til 21.189 i 2011.

det vil sige en stigning på 165 pct., svarende til en gennemsnitlig

årlig vækst på ca. 15 pct. antallet af ambulante besøg er fordoblet fra

2001 til 2011. udgifterne de seneste år har været stigende, 4,7 pct.

per år i gennemsnit siden 2008, hvilket især kan forklares med øgede

og permanentgjorte satspuljemidler. den samlede personalemæssige

kapacitet er stort set uændret i 2011 sammenlignet med i 2009.

I VoksenpsykIatrIen

er antallet af patienter steget fra knap 75.000 i 2001 til knap 93.500

i 2011. det vil sige en stigning på knap 25 pct. udgifterne er siden 2008

kun vokset begrænset med 0,5 pct. årligt. der er sket et svagt fald i

den samlede personalemæssige kapacitet siden 2009. sammenlignet

med 2009 er der sket et fald på 3 pct. (277 årsværk).

Kilde: Analyse af kapaciteten i psykiatrien. Rapport udarbejdet af Deloitte, december 2012

13-43 Grafisk Enhed