Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 440
Offentligt
1377637_0001.png
Foretræde for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg vedr. begrebet
funktionelle lidelser og patienters retssikkerhed den 3. juni 2014
Deltagere i deputationen
Tre borgere med MCS (multiple chemical sensitivity), på dansk også kaldet duft- og kemikalie-
overfølsomhed:
Linda Søvsø Christensen, Lokesvej 96, 7800 Skive
Per Ingerslev Næser, Bøllemosegyden 154, 5491 Blommenslyst
Mette Toft (ordfører og kontaktperson), Naglersvej 1, 3000 Helsingør, telefon: 4920 3503,
e-mail: [email protected]
Deputationens ordfører er Mette Toft, som har fungeret som frivillig konsulent for Linda Søvsø
Christensen og som bisidder og partsrepræsentant for Per Ingerslev Næser.
LINDA SØVSØ CHRISTENSEN
Født 1975 i Viborg. Gift og har to børn på 9 og 12 år. Bosat i Skive.
HHX-eksamen. Kontoruddannet. Merkonom i regnskab. HD-enkeltfag.
1994-2009 Ansat på Skive Handelsskole.
Syg med MCS siden 2008 efter udsættelse for kraftigt parfumeret gulvpolish på arbejdet.
Tilkendt førtidspension i 2010.
Har på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser fået den psykiatriske diagnose
”somatoform tilstand”. Alle andre læger og en psykolog, der har udtalt sig i sagen, er uenige i
denne diagnose.
Forsikringsselskabet Alm. Brand giver afslag på udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfor-
tjeneste med den begrundelse, at MCS er en funktionel lidelse, der kan behandles.
Har nu lagt sag an. Har i forbindelse hermed erfaret, at også Retslægerådet tilsidesætter SKS-
diagnosekoderne, som er de gældende i Danmark.
PER INGERSLEV NÆSER
Født 1967 i Århus. Gift og har en datter på 11 år. Bosat i Blommenslyst på Fyn.
10. klasses eksamen. Udlært skovbruger. Arbejdet som skovarbejder 1989-97. Fra 1998
selvstændig skoventreprenør. Fra 2005 tiltagende problemer med dufte og kemikalier. Siden
2007 helt uarbejdsdygtig pga. MCS.
Førtidspensionssag i Odense kommune kører på syvende år uden afklaring.
Har på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser af psykiater Per Fink fået den psykiatriske
diagnose ”somatoform tilstand”. Alle andre læger og en psykolog,
der har udtalt sig i sagen, er
uenige i denne diagnose.
Kommunen begrunder deres afslag på førtidspension med, at MCS er en funktionel lidelse, der
kan behandles.
Har udsigt til at blive hængende i systemet på kontanthjælp på ubestemt tid.
METTE TOFT
Født 1957 på Frederiksberg. Gift og har to voksne børn. Bosat i Helsingør.
Uddannet cand.mag. i japansk og dansk. Har undervist i japansk i seks år på Københavns og
Aarhus Universitet og herefter seks år i dansk som andetsprog på sprogcentre for voksne
indvandrere. Selvstændig forfatter-, teater- og kursusvirksomhed. Udgivelser:
Første bogstav er
et A
(Forlaget Thorup, 1999) og udtalesystemet
Vokalfesten
og andre aktiviteter til
udtaletræning
og
Kaffeslabberas
og andre vers til udtaletræning
(Akademisk Forlag, 2002).
Syg siden 2005 med flere alvorlige autoimmune sygdomme (systemisk lupus erythematosus
m.fl.) samt MCS. Førtidspensionssag trukket i langdrag af Helsingør kommune. Tre år henne i
forløbet anfører kommunen, at MCS ikke er en anerkendt sygdom. Må lægge sag an
(egenbetaling 25.000 kr.), før der, i 2009, tilkendes førtidspension.
Laver i dag frivilligt arbejde relateret til mine diagnoser. Vandt i
EULAR’s (European
League Against Rheumatism) Edgar Stene Prize. Er siden 2013 tilknyttet EULAR som Patient
Research Partner.