Foretræde for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg vedr. begrebet
funktionelle lidelser og patienters retssikkerhed den 3. juni 2014
Ved Linda Søvsø Christensen, Per Ingerslev Næser
og Mette Toft (ordfører og kontaktperson)
Hovedpunkter
1. Det kan dokumenteres, at syge borgere med diverse somatiske, dvs. fysiske,
diagnoser kommer i klemme pga. den omfattende systematiske psykiatriske
fejldiagnosticering med den psykiatriske diagnosekode/DF458 Anden
somatoform tilstand/
dvs. ’noget psykosomatisk’
, der går under betegnelsen
”funktionelle lidelser”,
og som uhindret finder sted i Danmark.
2. Det kan endvidere dokumenteres, at det ikke nytter noget, at disse syge borgere
klager til Ankestyrelsen, til Patientombuddet eller lægger sag an, fordi
Ankestyrelsen, Patientombuddet og Retslægerådet tilslutter sig den psykiatriske
fejldiagnosticering.
3. Den offentlige høring om funktionelle lidelser den 19.03.2014 klarlagde, at Per
Fink stod alene med det synspunkt, at sygdomme som fibromyalgi, whiplash,
irriteret tyktarm, ME og MCS m.fl. bør diagnosticeres med en psykiatrisk
diagnose, idet de fire øvrige lægevidenskabelige fagfolk og advokaten i
ekspertpanelet sagde noget andet.
4. Det åbne samråd med ministeren den 20.05.2014 klarlagde, at ministeren og
Sundhedsstyrelsen tilslutter sig de systematiske psykiatriske fejldiagnoser af en
stribe forskellige sygdomme, som hos WHO er klassificeret som somatiske, dvs.
fysiske sygdomme.
5. Det betyder, at den krænkelse af patientsikkerheden, patientrettigheder og
retssikkerheden, der finder sted, vil fortsætte uhindret, med mindre der gribes
ind politisk.
Kontaktoplysninger
Mette Toft
Naglersvej 1
3000 Helsingør
telefon: 4920 3503