SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 436: Orientering om de endelige resultater fra revurderingsanalysen, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 436
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 27. maj 2014

Enhed: Sundhedsjura og læ-

gemiddelpolitik

Sags nr.: 1207928

Dok. nr.: 1460503

Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

I 2004 blesluttede et enstemmigt Folketing, at alle lægemidlers tilskudsstatus

regelmæssigt skal revurderes. Baggrunden herfor er, at de forudsætninger,

som ligger til grund for den oprindelige beslutning om bevilling eller ikke bevil-

ling af lægemidlers tilskud, kan ændre sig over tid.

Revurderingen foretages af Medicintilskudsnævnet, som rådgiver Sundheds-

styrelsen ved beslutninger om tilskud til lægemidler. Ved vurdering af tilskud til

et lægemiddel eller vurdering af tilskudsstatus for en gruppe af lægemidler ud-

arbejder Medicintilskudsnævnet en indstilling til Sundhedsstyrelsen. Styrelsen

sender herefter indstillingen i høring blandt relevante interessenter. Med bag-

grund i nævnets indstilling samt høringssvar fra interessenter laver styrelsen

oplæg til afgørelse af tilskudsstatus. Oplæg til afgørelse sendes i høring, før-

end der træffes endelig afgørelse.

Ved revurderinger vurderes det, om den faktiske anvendelse af et lægemiddel

har bidraget til rationel farmakoterapi og, om de forudsætninger, som lå til

grund for den oprindelige beslutning om bevilling eller ikke bevilling af tilskud,

fortsat er gældende. Såfremt det vurderes, at et lægemiddel med generelt til-

skud ikke længere opfylder de kriterier, der gælder herfor, vil det generelle til-

skud til lægemidlet bortfalde. Dette vil ofte betyde, at nogle patienter skal skifte

medicin, og konsekvenserne heraf har været underbelyste.

./.

Ministeriet besluttede derfor i sommeren 2012 at få udarbejdet en analyse af

revurderingerne af lægemidlers tilskudsstatus bl.a. med henblik på at blive

klogere på konsekvenserne af medicinskift. Forskere fra Forskningsenheden

for Almen Praksis igangsatte analysearbejdet primo 2013 og har nu færdig-

gjort analysen, som hermed sendes til medlemmerne af Sundheds- og Fore-

byggelsesudvalget.

Inden igangsættelsen af analysen har en gruppe af interessenter haft mulig-

hed for at komme med indspark til tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

analysen og desuden er interessentgruppen blevet præsenteret for indledende

delresultater på et møde d. 10. juni 2013. Endvidere har forskerne bag analy-

sen præsenteret de endelige resultater for gruppen på et møde i ministeriet d.

26. maj 2014. Der er tale om en omfattende analyse med samkørsel og analy-

se af en række data.

Analysen er foretaget på blodtryksområdet med fokus på ændringerne af til-

skudsstatus for blodtrykssænkende medicin og dets indflydelse på bl.a. com-

pliance dvs. patienters evne og vilje til at følge en ordination, blodtrykskontrol

SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 436: Orientering om de endelige resultater fra revurderingsanalysen, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

og antal kontakter til almen praksis og sygehuse. På blodtryksområdet er der

foretaget to revurderinger (i 2009 og i 2010), som er genstand for analysen.

Resultaterne fra analysen viser for det første, at patienternes socioøkonomi

spiller en rolle i forhold til medicinskift. Således skifter patienter med kort ud-

dannelse og lav indkomst oftere fra den dyre til den billige blodtryksmedicin

end patienter med lang uddannelse og høj indkomst. De socioøkonomiske for-

skelle i den medicinske behandling eksisterede allerede forud for revurderin-

gerne, men overordnet set blev disse øget som konsekvens af revurderinger-

ne. Dette kan bl.a. forklares med, at personer med høj indkomst i højere grad

selv vælger at betale merudgiften ved det dyrere ligeværdige præparat i for-

bindelse med revurderingerne.

Hvad angår compliance, viser resultaterne, at denne er forholdsvis ens, når

der ses på behandling med dyr eller billig blodtryksmedicin. Det ser dog ud til,

at et medicinskifte inden for samme præparatgruppe er lettere for patienterne,

målt ud fra deres compliance, end et skifte mellem to forskellige præparat-

grupper.

I forhold til blodtrykskontrol

–

altså at patientens blodtryk ligger på et hen-

sigtsmæssigt leje - viser resultaterne, at andelen af patienter med blodtryks-

kontrol næsten er uændret. Den mulige sidegevinst ved revurderingerne i form

af, at flere patienter ville komme til kontrol for deres blodtryk og derved blive

velregulerede, synes således ikke at være realiseret.

Resultaterne viser også, at der har været et øget antal kontakter til almen

praksis og sygehusene i forbindelse med revurderingsperioderne. Det var ven-

tet og lignende er set i internationale undersøgelser. Forskerne skønner, at det

øgede antal kontakter har betydet, at der har været merudgifter for kontakter til

almen praksis på omkring 12 mio. kr. og merudgifter for kontakter til sygehu-

sene på omkring 29 mio. kr. ved den første revurdering på blodtryksområdet.

Ved den anden revurdering har der været merudgifter for kontakter til sygehu-

sene på knap 10 mio. kr., mens udgifterne for kontakter til almen praksis faldt

med 22 mio. kr.

Ovenstående merudgifter modsvares af besparelser på medicinudgifter, som i

analysen samlet set estimeres til at være 120 mio. kr. årligt fra år 2011 og

frem. Der har således samlet set været en betydelig besparelse ved revurde-

ringen både for samfundet men også for borgerne, som sparer udgifter egen-

betaling, når medicinens pris er lavere.

Jeg mener, det er en god ting, at vi nu har fået kastet lys over nogle af de kon-

sekvenser, som revurderingerne kan have både for den enkelte patient og i

bredere forstand for samfundet.

Det mest afgørende for mig er, at alle medicinbrugere i dette land kan føle sige

trygge ved, at lægerne ordinerer den medicin, der er den bedste for den enkel-

te. Hverken økonomiske eller uvildighedsmæssige hensyn må spille ind i læ-

gens ordination.

Det er også helt afgørende for mig, at vi til enhver tid opretholder den såkaldte

enkelttilskudsordning, som betyder, at borgere med et særligt behov for en be-

stemt medicin, kan få offentligt tilskud hertil.

SUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 436: Orientering om de endelige resultater fra revurderingsanalysen, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 3

Jeg mener ikke, at revurderingsanalysen giver anledning til, at vi skal afskaffe

revurderingerne, men Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil nu bruge

analysen som afsæt til at indgå en dialog med lægerne og apotekerne omkring

revurderingsprocessen og særligt de informationer, som Sundhedsstyrelsen

udsender i forbindelse med revurderingerne.

Både lægerne og apotekerne varetager en afgørende rolle i forhold til at skabe

tryghed og sikkerhed for de patienter, der skifter medicin, og derfor er det også

væsentligt, at de er klædt ordentligt på til at løse den opgave.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup