PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del Bilag 432
Offentligt

Hash som

pædagogisk problem

– i ungdomsuddannelserne

Birgitte Simonsen

pixi_hash.indd 1

10-03-2014 07:54:19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hash som pædagogisk problem

– i ungdomsuddannelserne

1. udgave, 1. oplag 2014

Dtp: Dorthe Møller

Tryk: Clausen Graﬁsk

ISBN: 978-87-7082-452-1

Bestillingsnummer: 141001-1

Bogen er sat med ITC Legacy

Bogen er trykt på 115 g Silk

Forord

Forskningsprojektet Hash som pædagogisk problem – i ungdomsuddannelserne, som

foreningen Forum100% har stået for i samarbejde med ﬂere ungdomsuddannelses-

institutioner, er et eksempel på, hvor udbytterigt det kan være for alle uddannelser at

arbejde på tværs af uddannelsesområderne (erhvervsuddannelserne, de gymnasiale

uddannelser, VUC’s uddannelser og produktionsskoler).

Forbrug af hash eksisterer hos unge inden for alle former for ungdomsuddannelser,

hvilket kommer tydeligt frem i denne undersøgelse. Hash har indvirkning på den unges

mulighed for læring og på fysisk og psykisk formåen. Hash kan således have stor be-

tydning for frafaldet på de forskellige uddannelser og for, om udbyttet af uddannelsen

bliver ringere end ellers.

Undersøgelsen bygger på interviews med elever, lærere og ledere fordelt geograﬁsk og

på forskellige uddannelsesområder og er altså ikke et forsøg på at ﬁnde eksakte tal frem

om noget så komplekst som forbrug af hash. Ej heller har undersøgelsen haft inten-

tioner om at komme frem til løsningen på problemerne. Vi er i Forum100% blot meget

tilfredse med at medvirke til, at problemerne tages op og drøftes åbent, og at denne

bog med mange interviews af involverede elever, lærere og ledere kan udgives samtidig

med afholdelsen af en konference om emnet. Vi ser dette som et startskud og håber at

få mulighed for at arbejde videre med problematikken.

Forum100% er et tværsektorielt og uafhængigt forum for ungdomsuddannelserne.

Udgangspunkt for foreningen er, at det er et meget stort og alvorligt problem for

samfundet og for den enkelte, at mange unge ikke får uddannelse, eller at de bliver mar-

ginaliserede på anden vis. I Forum100% deltager forskellige aktører inden for ungdoms-

uddannelserne samt forskere med viden om læring, unge og uddannelse. Foreningen

sætter forskning, udvikling og debat i gang på tværs af de enkelte uddannelsesområder.

Ungdomsuddannelserne har behov for faglig og pædagogisk uafhængig og kvaliﬁceret

dokumentation i den offentlige debat. Foreningens idegrundlag bygger på, at der er

brug for et tæt samarbejde og udveksling af viden mellem forskningen og de forskellige

typer af uddannelsesinstitutioner

I alle vores projekter har vi deltagelse af skoler, der bidrager med viden, både via egent-

lig tilmelding til det enkelte projekt med meget aktiv dialog mellem forskere og relevante

personer fra skolerne og via de konferencer, vi afholder som åbne for alle. I vores

projekter vil eleven altid være i centrum, og den pædagogiske proces mellem lærerne/de

voksne og eleverne er derfor kernen i alle vore undersøgelser. Vi ser det endvidere som

en vigtig del i en udvikling af kompetencer (lærer/lederuddannelse).

Vi vil gerne sige stor tak til de skoler, der har bidraget økonomisk og aktivt med viden til

denne undersøgelse, og en særlig tak skal gives til de elever og ansatte, der har brugt tid

på at tale med os.

Alle rettigheder ifølge gældende

lov om ophavsret forbeholdes.

Kopiering fra denne bog må kun

ﬁnde sted på institutioner, der

har en aftale om kopiering med

Copydan Tekst & Node, og kun

inden for aftalens rammer: højst

20 sider af en bog til samme

hold/klasse

pr. elev pr. undervisningsår.

Kopier skal tilføjes kildeangivelse:

Forfatter, titel og forlag.

Se mere på www.copydan.dk

Erhvervsskolernes Forlag

Munkehatten 28

5220 Odense SØ

[email protected]

www.ef.dk

Tlf. +45 63 15 17 00

Fax +45 63 15 17 28

pixi_hash.indd 2

10-03-2014 07:54:19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hash som pædagogisk

problem

– i ungdomsuddannelserne

Om undersøgelsen og rapporten

Denne rapport er skrevet på grundlag af en systematisk lands-

dækkende undersøgelse af hash som et pædagogisk problem i

ungdomsuddannelserne. Undersøgelsen er gennemført i løbet af

2013. I alt besøgtes 17 gymnasiale uddannelser, erhvervsuddan-

nelser, produktionsskoleuddannelser samt uddannelser på VUC:

HF/AVU, og der blev gennemført grundige interviews med ledere,

lærere, vejledere, coaches og elever. Desuden blev der efter ¾ år

gennemført opfølgende telefoninterviews med nøglepersoner fra

de enkelte skoler.

Undersøgelsens formål har først og fremmest været at indsamle

øget viden om og forståelse af de unges brug af hash med henblik

på at bidrage til at skabe forudsætninger for udvikling af nogle

forholdsregler og fremgangsmåder, der kan hjælpe lærere, vejle-

dere og ledere til at forholde sig mere hensigtsmæssigt i forhold

til de unge i denne forbindelse. Samtidig kan undersøgelsen

medvirke til at danne bro mellem den eksisterende sundheds- og

rusmiddelforskning, hvor der ligger mange data og erfaringer

på området, og den pædagogiske forskning, som ikke har haft

pixi_hash.indd 3

10-03-2014 07:54:19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tradition for at beskæftige sig ret meget med dette område. Det

er vigtigt at begrænse brugen af hash blandt unge, fordi hash er

en alvorlig hæmsko for læring. De forskellige skadevirkninger af

hashbrug hos unge mennesker er veldokumenterede og skal ikke

yderligere i fokus her.

Det må understreges, at der er tale om en kvalitativ pilotunder-

søgelse, der ikke har tilsigtet at fastslå i detaljer, hvor meget hash

der ryges, og hvad der skal gøres, hvis man vil dæmme op for

noget, men derimod at give en bred beskrivelse med realistisk in-

formation om, hvad der egentlig ﬁnder sted på dette felt inden for

ungdomsuddannelsernes område, og dermed at lægge op til en

mere velinformeret diskussion om holdninger og forholdsregler.

I stedet for eksakte tal er der således i rapporten medtaget en ret

stor mængde citater, som dels kan illustrere, hvordan de forskel-

lige involverede oplever situationen, og dels tjene som en kvalitativ

dokumentation.

Der er tale om et område, som næsten alle, der har forbindelse

med ungdomsuddannelserne, kender til, men kun meget få ved,

hvad de skal gøre ved. Dette forhold hænger nært sammen med

det vanskelige forhold, at besiddelse og brug af hash formelt er

ulovligt, men alligevel er noget, der i betydeligt omfang bliver ac-

cepteret og tolereret, så der reelt er tale om en gråzone uden faste

retningslinjer. Og dette forhold er også uundgåeligt kommet til at

sætte sit præg på undersøgelsen og rapporten, fordi det velkendte

dilemma mellem videnskabelig dokumentation og anonymitet

bliver voldsomt forstærket, når der er tale om formelt ulovlige

forhold. Denne lille rapport er således på den ene side forsknings-

baseret, men kilderne er fortrolige og kan hverken opspores eller

efterprøves.

pixi_hash.indd 4

10-03-2014 07:54:19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undersøgelsen er gennemført for foreningen Forum 100% – www.

forum100.dk – af Birgitte Simonsen, som er professor i ung-

domsforskning, har været leder af Center for Ungdomsforskning i

mere end ti år og nu er uafhængig pædagogisk forsker og konsu-

lent i ﬁrmaet Simonsen & Illeris – www.simil.dk. Rapporten er en

udvidet udgave af en artikel, der har været offentliggjort i anto-

logien Læring i Konkurrencesamfundet, redigeret af Knud Illeris,

Samfundslitteratur 2014.

Nogle hovedresultater

Selv om det ikke har været undersøgelsens formål at nå frem til

eksakte resultater, har den afdækket en række væsentlige forhold,

som kan opsummeres i følgende hovedpunkter:

Det kan anslås, at 5-10 % af danske unge ryger hash i et omfang,

der reducerer deres uddannelsesmuligheder og -resultater. På en

del uddannelsessteder er andelen betydeligt større.

I almindelighed anslår man inden for ungdomsuddannelserne,

at i omkring halvdelen af de tilfælde, hvor en elev falder fra eller

bortvises, er hashrygning en medvirkende og ofte udslagsgivende

årsag.

Det ligger i forlængelse heraf, at den ofﬁcielle målsætning om,

at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse, ikke vil kunne

indfries uden en betydelig indsats på dette område.

Selv om tallene er behæftet med stor usikkerhed, er det klart, at

danske unge med hensyn til hashrygning inden for Europa hører

til dem, der begynder tidligst og ryger mest.

pixi_hash.indd 5

10-03-2014 07:54:19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I modsætning til andre frafaldsfaktorer er hashrygningen ikke

direkte forårsaget af eller relateret til uddannelserne, men er

alligevel en vigtig faktor på området, som kun sjældent tages i

betragtning.

Hash ﬁndes overalt i samfundet. I relation til ungdomsuddannel-

serne kan man købe hash på eller i nærheden af hver eneste skole,

og der ﬁndes hashbrugere og hashmisbrugere i stort set hver ene-

ste klasse i hele landet og på tværs af de forskellige uddannelser.

Generelt er situationen den, at stort set alle unge i 6. klasse tager

afstand fra hash og andre rusmidler – de har ingen planer om at

begynde på sådan noget. Men få år efter er der sket et stort hold-

ningsskred på dette område.

En udbredt myte blandt de yngste rygere er, at de har styr på

det. Efterfølgende kommer typisk en erkendelsesfase, hvor man

langsomt indser, at der er opstået en afhængighed. De helt unge

afprøver hashen, de lidt ældre er mere forskrækkede.

Inden for ungdomsuddannelserne kender alle helt umiddelbart til

hashproblemet. Man ved godt, at der ryges hash, man ved stort

set, hvem der gør det, og hvor og hvornår det ﬁnder sted. Men det

er meget forskelligt, hvordan det tackles. Man ved også, at for en

del af dem, der falder fra eller bortvises på grund af fravær, har et

stort forbrug af hash været en medvirkende årsag.

Alle skoler har et regelsæt, der forbyder brug af euforiserende

stoffer, men der er meget store forskelle på, hvordan hashrygning

reelt håndteres. Nogle skoler har kontrolforanstaltninger, nul-to-

lerance og automatisk bortvisning. Andre indtager en rådgivende

holdning, vil ikke skubbe de sårbare ud og forsøger at tilbyde

hjælp. Ingen kan påberåbe sig at have den rigtige løsning.

pixi_hash.indd 6

10-03-2014 07:54:19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De to nævnte måder at forholde sig til hash på er yderpoler. På

det store ﬂertal af ungdomsuddannelserne er hashmisbrug ikke

noget, der snakkes ret meget om.

Samtidig er de ansattes kendskab til hashproblematikken, hvad

der sker, og hvordan man kan forholde sig til det, meget uensartet

og i mange tilfælde både mangelfuld og misvisende.

De unge fortæller selv, at hash kan købes alle vegne. Alle ved, hvor

de skal henvende sig, der er altid hash at få ved sociale sammen-

komster og altid også nogle, der ryger.

Uddannelsesinstitutioner, der har taget hashproblemet op, eller

hvor elever har talt åbent om deres hashforbrug, oplever ofte en

stigmatisering i retning af et negativt omdømme, eventuelt negativ

avisomtale samt mere eller mindre direkte henstillinger om at gå

stille med dørene.

Der lægges i Danmark i meget højere grad end i andre lande op

til, at den enkelte skal og bør kunne forvalte sit forhold til rus-

midler fornuftigt – det vil sige ikke være puritansk eller en kedelig

person, men på den anden side have fuld kontrol over forbruget,

så det ikke bliver til et misbrug.

Den hash, der kan købes i dag, har sædvanligvis et betydeligt

større indhold af THC (det aktive stof i cannabis) end den hash,

som forældregenerationen har haft adgang til i deres ungdom.

For de unge selv er det vanskeligste at håndtere den tvetydighed,

de generelt står over for på dette område. Hash er forbudt, men

ryges alligevel alle vegne. Og hash kan være både fornøjeligt og

skadeligt og endda begge dele på en gang. Særligt problematisk er

den gloriﬁcerende holdning i retning af, at hashrygning er noget

progressivt og livsbekræftende.

pixi_hash.indd 7

10-03-2014 07:54:19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Set i en større sammenhæng indgår spørgsmålet om hashryg-

ning som et ret vigtigt element i de unges identitetsudvikling. Der

ﬁndes i dag et uomgængeligt krav om, at man skal udvikle sin

helt egen identitet, man skal selv ﬁnde ud af, hvem man vil være,

hvordan man kan blive det og tage ansvar for det. Betydningen af

spørgsmålet om hash kan kun forstås fuldt ud i dette perspektiv.

Projekterfaringer

Denne rapport handler om unge og hashrygning, men kommer

dermed også til at handle om det danske samfunds ambivalente

forhold til det at bruge rusmidler. Hovedsigtet med rapporten er

ikke at få slået fast i detaljer, hvor meget hash der ryges, og hvad

der skal og kan gøres, hvis man vil dæmme op for noget, men

derimod at give en realistisk information om, hvad der egentlig

ﬁnder sted på dette felt inden for skole- og uddannelsesområ-

det, og dermed at lægge op til en mere velinformeret diskussion

om holdninger og forholdsregler over for unges brug og misbrug

af hash og andre cannabisholdige stoffer som fx marihuana og

skunk.

Et felt, hvor Danmark topper statistikkerne

Danske unge har ligesom danske voksne et relativt stort forbrug

af alle former for rusmidler. Hvad enten det drejer sig om alkohol

eller illegale stoffer, viser statistikkerne, at danske unge er blandt

dem i Europa, der begynder tidligst, drikker mest og ryger mest

hash (Sundhedsstyrelsen 2012, EMCDDA 2013). Men tallene er

behæftet med stor usikkerhed, for misbrug er svært at få afdæk-

ket.

Overordnet set drejer det sig om, at der i Danmark er den grund-

læggende holdning, at der helst ikke skal reguleres med forbud fra

statens side, ja knap nok fra skolernes side.

pixi_hash.indd 8

10-03-2014 07:54:19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved drikker for meget, og de ved også, at de sandsynligvis bliver

alkoholikere. Dette er svært at tage hånd om, fordi drukkulturen

er så omfattende, men der er dog i det mindste en mulighed for at

tale om det. Der er opgørelser over, hvilke grupper af unge der er

særligt udsatte, og der er masser af muligheder for rådgivning og

kampagner, fx fra Sundhedsstyrelsen. Problemet er stort, og det er

ulykkesfrekvensen også, men det er ikke ukendt eller uomtalt. De

ﬂeste skoler har en alkoholpolitik.

Et forhold, der afgørende adskiller Danmark fra andre lande på

dette område, er, at vi grundlæggende accepterer, at unge drik-

ker meget. Det er jo noget, vi opfatter som fornøjeligt. Vi voksne

gør det også, og vi betragter det fra en meget tidlig alder som

de unges eget ansvar. Forældre er ofte mere bange for, at deres

børn skal blive holdt uden for kammeratskabet, end for, at de

skal drikke for meget. Situationen er velbelyst, der er jævnligt tv-

udsendelser, som viser meget fulde unge, eller udsendelser om,

hvad der sker, når man drikker alkohol, og hvor skadeligt det er.

Der er også oplysninger og viden om, hvor mange voksne der har

alkoholproblemer, og hvor hårdt det rammer. Men alligevel er

holdningen og stemningen omkring alkohol helt overvejende po-

sitiv. Der skal snarere gode forklaringer til, hvis man ikke drikker

alkohol, for det hører med i mange former for socialt samvær, og

unge lærer at drikke sammen med de voksne.

På visse områder er der inden for de seneste årtier sket en vis

regulering omkring brug af alkohol. Der drikkes ikke mindre, men

det er mindre acceptabelt at drikke på arbejdspladserne, og der

drikkes også mindre i skoletiden. På ungdomsuddannelserne

reguleres og forbydes alkohol i højere grad. For eksempel tolererer

man ikke længere, at 18 års fødselsdage fejres før og i skoletiden,

og der snakkes mere om, at det ikke er så godt at drikke for me-

get. Dette betyder bestemt ikke, at der ikke drikkes i fritiden – der

drikkes rigtig meget, og det accepteres som en del af det at være

pixi_hash.indd 10

10-03-2014 07:54:19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ung. Tømmermænd opfattes ofte af de unge som noget, man kan

prale med, men det er bestemt ikke smart at være alkoholiker eller

bare i nærheden af en afhængighed.

De unge skal således ligesom med så meget andet lære at ﬁnde

deres helt individuelle balance i forhold til et alkoholforbrug, der

passer til de sociale normer, men ikke må udvikle sig til et fysisk

eller psykisk skadeligt alkoholmisbrug. Der må gerne være lejlig-

hedsvise kontroltab, det giver gode historier, men et mere om-

fattende kontroltab er dybt stigmatiserende – kontroltabet skal

være under kontrol. Det forventes, at man i løbet af ganske få år

lærer at administrere, hvordan man kan være en person, der kan

drikke og være munter ved festlige lejligheder og samtidig målret-

tet i hverdagslivet og ikke mindst i uddannelsessystemet. Og det

forventes, at de unge gennemfører dette gennem deres egen indre

kontrol og i overensstemmelse med ydre forbud og restriktioner.

Set i en lidt større sammenhæng er der her tale om et ret vigtigt

element i kravet til de unges identitetsudvikling. Man skal udvikle

sin helt egen identitet, man skal selv ﬁnde ud af, hvem man vil

være, og hvordan man kan blive det. Det er det overordnede kul-

turelle krav til unge i dag. Enhver er sin egen lykkes smed, og man

har selv ansvaret for at navigere i et samfund, der tilsyneladende

har grænseløse muligheder, selv om de ikke altid er lige tilgæn-

gelige for alle (Illeris mﬂ. 2009). Også på alkoholområdet er det

lettere at ﬁnde sin balance, hvis ens forældre har styr på det.

Hash – det skjulte problem

Samtidig skal de unge også lære at forholde sig til hash, og det er

helt anderledes. Hash ﬁndes også overalt i samfundet. Inden for

ungdomsuddannelserne kan man købe hash på eller i nærheden

af hver eneste skole, og der ﬁndes hashbrugere og hashmisbrugere

i stort set hver eneste klasse i hele landet og på tværs af de forskel-

lige uddannelser.

pixi_hash.indd 11

10-03-2014 07:54:20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

unge nu synes er vigtigt. Når jeg kalder disse historier for myter, er

det, fordi de er næsten enslydende og aldrig drejer sig om nogen,

de unge kender personligt, men kun om nogen, de har hørt om.

Noget om hashmisbrugernes baggrund

Skolerne og de unge oplever, at hashrygning langt hen ad vejen er

”en drengeting”. Det anslås, at 70-80 % af rygerne er drenge. År-

sagerne til dette kræver særskilt belysning og yderligere dokumen-

tation. Og der skal naturligvis også fokus på de piger, der ryger.

Noget tyder på, at nogle udsatte piger i højere grad end drengene

også bruger andre stoffer. Men herudover synes hashrygerne at

komme fra alle mulige forskellige baggrundsforhold. Her er nogle

få typiske cases, der er konstrueret ud fra undersøgelsen.

Den ubekymrede og urealistiske

Niklas er 21 år og kommer fra et arbejdermiljø. Hans mor er enlig

forsørger, han har mange papsøskende, og hans mor trækker på

smilebåndet af, at han ryger hash. Niklas har røget siden 9. klasse

og er glad for at ryge. Han har gået 2�½ år i gymnasiet uden at

fuldføre, og der, hvor han går nu, ryger han hver dag ﬂere gange

om dagen. Han oplever ikke selv, at han har et misbrug. Han

siger, at han kender konsekvenserne, og at de er milde og ikke

noget, der skræmmer ham. Og så alligevel kan han godt efter-

lyse nogle mere autoritære rammer, ville gerne ville have haft et

forbud. Han skelner mellem dem, der kan tåle at ryge, og dem,

hvor rygningen giver problemer som psykoser og paranoia. Niklas

har kreative interesser, vil gerne mixe lyd og har mange gode ideer.

Han fortæller, at han egentlig godt ved, at de ideer, han får, når

han har røget, måske ikke er så gode endda – tankerne bliver inde

i hovedet. Han mener ikke, at hash er så farligt, man kan måske

ikke passe et job, men derfor kan man jo godt have et godt liv.

Han har urealistiske drømme – han vil fx gerne passe en café,

mens han bygger sig et lydstudie (det er forestillingen om arbej-

det som en fritidsinteresse, der er ret udbredt blandt nogle unge

pixi_hash.indd 26

10-03-2014 07:54:21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i dag.). Nu er han ved at ﬂytte hjemmefra ind i en lejlighed med

nogle andre, der ryger, heriblandt hans kæreste. Tiden går for

ham, han kommer ingen vegne, og efter sommerferien skal han

igen til at begynde på et nyt uddannelsesforløb af samme slags

som det, han har været i gang med før.

Den bekymrede og urealistiske

Eskil er 20 år og blev student for et år siden. Han røg gennem

hele gymnasieforløbet og siger, at han er helt klarsynet omkring

virkningerne. Han husker dårligere og har sværere ved at lære.

Han skal starte på universitetet nu og er pivskræmt ved tanken.

Han har lige erkendt, at han faktisk er afhængig, men han snyder

kæresten, som ikke vil have, at han ryger, ved at ryge i smug på al-

tanen, ellers kan han ikke sove. Han er meget ked af sin afhængig-

hed og optaget af, at hans yngre bror ikke skal komme i samme

situation. Hans højtuddannede far ved godt, at han ryger – det

var sammen med faren, han røg sin første joint som 14-årig. Hans

far ryger en sjælden gang, og det beundrer Eskil, at han kan. Selv

er han jo et helt andet sted. Han vil gerne have hjælp, men vil ikke

ind i noget system og slet ikke ind i noget med psykiatri. Han er

meget ambivalent, fordi han på den ene side er bange for sin egen

afhængighed, men på den anden side ikke er klar til at se sig selv

som en, der ikke kan klare sig uden hjælp fra andre.

Den glade hippie

Carlo er 20 år og tumler rundt i uddannelsessystemet uden at

tage noget alvorligt. Han synes, at det er helt uproblematisk, og

at han har god tid. Han har fået meget vejledning, og mange

har snakket med ham i de forløb, han har været igennem. Carlo

ryger rigtig meget, i hvert fald tre gange om dagen, men kun det

grønne, som gør fjollet og sulten (han har dog også prøvet alt

muligt andet). Han er en glad dreng og vil fortsætte med at ryge.

Han har en far, som han ikke har boet sammen med, siden han

var otte år, men som er hans store forbillede. Faren er kunstner,

pixi_hash.indd 27

10-03-2014 07:54:21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hash forbudt, selv om alle ved, at der er et omfattende både brug

og misbrug af hash.

Der er generelt i dag – hos forældre, i uddannelsessystemet og

i samfundet generelt – en uklar og dobbelttydig holdning til

hash, en manglende vilje til at erkende hashmisbrugets omfang

og rækkevidden af dets virkninger. Der mangler i meget høj grad

forskning på området, og det er meget svært at nå frem til præcise

forskningsresultater, ikke mindst fordi hashbesiddelse er ulovligt,

og brugerne derfor er tilbageholdende med oplysninger samtidig

med, at der ofte indgår selvbedrag i retning af, at man ikke helt

erkender sin egen situation.

Men hvis det er rigtigt, hvad lærere og ledere på ungdomsuddan-

nelserne synes at være ret enige om, at hashmisbrug er en medvir-

kende og ofte udslagsgivende årsag til omkring halvdelen af det

frafald på ungdomsuddannelserne, som vi har kæmpet med i tre

årtier, og som er større i Danmark end i andre sammenlignelige

lande, så betyder det, at et sted mellem 5 og 10 % af danske unge

er hashmisbrugere, og det synes også at være den størrelsesorden,

som den meget begrænsede forskning på området antyder.

Dette indebærer, at der i forbindelse med alle de utallige reformer

og foranstaltninger, hvormed man med ret ringe held har forsøgt

at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne, indgår en meget

gennemslagskraftig faktor, som man ikke forholder sig til – og at

dette meget vel kan være en hovedårsag til de skuffende resultater.

Det må medtænkes, at mange unge ryger hash, fordi de ikke ser

nogen grund til at lade være, og de forventer, at der kommer

noget positivt ud af det. Cannabis har en særstatus, det beskrives

positivt, som et muligt tilvalg, helt i modsætning til de hårde stof-

fer. Denne gloriﬁcering må medtænkes i det oplysende og forebyg-

gende arbejde. Misbrugseksperter som Henrik Rindom (2010)

pixi_hash.indd 34

10-03-2014 07:54:22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og Søren Holm (2012) argumenterer på hver deres måde for

forebyggelsesinitiativer, der sikrer en kontinuerlig tilstedeværelse af

voksne, som forsøger at komme i dialog med de unge med hensyn

til deres opfattelse af cannabis. Der er behov for en opkvaliﬁce-

ring af de voksne, der allerede er en del af de unges hverdag. De

skal kunne indgå på en måde, der ikke skaber modstand, og være

med til at skabe et troværdigt alternativ til gloriﬁceringen, også på

nettet. Der mangler en national forebyggelsesstrategi på området

hash i uddannelsessystemet. Hvor er ”den fornuftige voksne” på

nettet? Vi overlader ansvaret til de unge selv – hash er fedt og

sjovt, men selvfølgelig skal du kunne styre det. Sådan er indholdet

i det uformulerede budskab.

Resultater fra opfølgende interviews:

Cirka trekvart år efter det første besøg og et halvt år efter et

midtvejsseminar foretog jeg telefoninterviews med alle de besøgte

skoler. Overordnet set har mit første besøg ikke overraskende

medvirket til, at der de ﬂeste steder er kommet mere fokus på

hashrygende unge, og det er meget inspirerende at iagttage den

vifte af initiativer, der ﬁnder sted: Alle vegne er der tale om nogle

processer, der er startet op, men ikke har kørt særligt længe. Der

sker det, som lokalt er muligt sammen med dem, man kender eller

kan ﬁnde frem til. Nogle steder etableres der samarbejde med

SSP, andre steder med misbrugscentre. Man får de foredragshol-

dere ud, det nu er muligt at få. Nogle sender medarbejdere på

etårig efteruddannelse. Nogle kontakter praktiksteder, hvis nød-

vendigt tilkaldes vagtværn. Samarbejde med elevsammenslutnin-

ger er godt, men skal implementeres i hverdagen.

Der er ingen standarder eller procedurer, hvilket har både fordele

og ulemper. Aktiviteterne bliver på denne måde lokalt sensitive,

men også båret af enkelte ildsjæle og initiativtagere. De ligger som

enkeltprojekter, der skal sættes i gang igen og igen.

pixi_hash.indd 35

10-03-2014 07:54:22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Becker, H.S. (1953). Becoming a Marihuana User.

American Journal of Socio-

logy,

59 (3): 235-245.

EMCDDA (2013).

European Drug Report 2013.

Lissabon: European Monito-

ring Centre for Drugs and Drug Addiction.

Holm, S. (2012).

Cannabiskulturens legitimerende funktion.

Aarhus: Aarhus Uni-

versitet, Center for Rusmiddelforskning, masteropgave.

Illeris, K., N. Katznelson, J.C. Nielsen, B. Simonsen og N.U. Sørensen.

Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering.

København: Samfundslit-

teratur.

Järvinen, M. og J. Demant (2009). The normalization of cannabis use among

young people: Symbolic boundary work in focus groups.

Health, Risk & Soci-

ety,

13 (2): 165-182.

Orbe, D. (2010).

Fra labyrinten – del I. Om unge i behandling i U-turn, Københavns

Kommunes tilbud til unge, der har problemer med stoffer.

København: U-turn

Parker, H., J. Aldridge og F. Maesham (1998).

Illegal Leisure: The normalization

of adolescent recreational drug use.

London: Routledge.

Parker, H., L. Williams og J. Aldridge (2002). The Normalization of ’Sensi-

ble’ Recreational Drug Use: Further evidence from the North West England

Longitudinal Study.

Sociology,

36 (4): 941-964.

Pedersen, Willy (2009). Cannabis Use: Subcultural Opposition or Social

Marginality? A Population-Based Longitudinal Study.

Acta Sociologica,

52:

135-148.

Rindom, Henrik (2010). ”Intet ungdomsliv uden rusmidler”. I J.C. Nielsen og

N.U. Sørensen (red.).

Den svære ungdom. København: Center for Ungdomsforsk-

ning.

Sundhedsstyrelsen.

Narkotikasituationen i Danmark 2012.

København: Sund-

hedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse (2009).

Unges Livsstil og Dagligdag

2008.

København: Sundhedsstyrelsens Publikationer, MULD rapport nr. 7.

www.misbrugsportalen.dk

pixi_hash.indd 36

10-03-2014 07:54:22